1. No category

Den 6. oktober 2015
DI Nyhedsbrev: Lovkatalog for 2015-2016
1.
Overordnet vurdering
Regeringen har i dag fremlagt sit lovkatalog for den kommende
samling.
Lovkatalog afspejler regeringsgrundlag, politiske aftaler
og udspil
Lovkataloget udmønter en række politiske aftaler fra det seneste år. Derudover afspejler kataloget de prioriteringer, som regeringen har udmeldt i forbindelse med regeringsgrundlaget,
finanslovsforslaget og udspillet ’Bedre balance’ om udflytning
af statslige arbejdspladser.
Lovkataloget viderefører gode takter
DI kvitterer for, at lovkataloget – ligesom regeringsgrundlaget
– afspejler, at regeringen ønsker at videreføre reformdagsordenen og følge en ansvarlig økonomisk politik.
Men på væsentlige
områder mangler
der konkrete politiske aftaler
For en del af den varslede lovgivning er der imidlertid endnu
ikke truffet konkrete politiske aftaler om indholdet. Det gælder
f.eks. for de lovforslag, der skal følge op på dagpengekommissionens anbefalinger, forslag om loft over kontanthjælpsydelser, afskaffelse af NOx-afgiften og sænkning af udgiftslofterne
med henblik på at føre en ansvarlig økonomisk politik.
DI ser frem til, at de varslede prioriteringer i lovkataloget udmøntes i konkrete politiske aftaler.
2.
Konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår
Beskæftigelsesministeriet
Implementering af
håndhævelsesdirektivet
Ændring af udstationeringsloven m.fl.
Håndhævelsesdirektivet, der vedrører udenlandske tjenesteydere udstationeret til Danmark, skal senest være implementeret i juni 2016, og regeringen arbejder derfor på et implementeringsforslag med bidrag fra parterne. For at afværge lovgivning om kædeansvar har DI sammen med CO-industri foreslået
at indføre en garantiordning, der skal styrke inddrivelsen af
udstationerede medarbejderes lønkrav hos udenlandske virksomheder, og slutteligt at dække udstationerede medarbejderes
løntilgodehavender, hvis det ikke er lykkedes at inddrive dem.
DI mener
Begrænsning af ansættelsesklausuler
DI mener
Sag i Ligebehandlingsnævnet forudsætter retlig interesse
DI mener
DI arbejder for, at implementeringen baserer sig på DI og COi’s forslag og ikke indeholder hindringer for virksomheder i
EU, der vil levere tjenesteydelser i Danmark.
Ny lov om ansættelsesklausuler
Lovforslaget har til formål at begrænse brugen af konkurrenceog kundeklausuler. Samtidig indføres et forbud mod jobklausuler med få undtagelser. Loven vil udbrede reglerne til at gælde
alle lønmodtagere. Forslaget udmønter et element i aftalen om
vækstpakken fra juni 2014.
DI er imod en stramning af reglerne for virksomheders brug af
konkurrence- og kundeklausuler, men konstaterer med tilfredshed, at det også fremadrettet vil være muligt at anvende
klausuler for de relevante medarbejdere. Klausulerne bliver
dyrere og kan højst gælde i et år efter fratræden. Det er væsentligt, at lovforslaget lægger op til, at de nye regler kun vil
gælde for klausuler aftalt efter, at loven er trådt i kraft den 1.
januar 2016.
Ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet
Forslaget vil indebære et krav om ”retlig interesse” for at kunne klage til Ligebehandlingsnævnet. Desuden indeholder lovændringen forslag om, at Institut for Menneskerettigheder kan
rejse sager af ”principiel karakter”, eller sager som er af ”almindelig offentlig interesse”.
DI er tilfreds med betingelsen om, at det fremover kræver ”retlig interesse” at få Ligebehandlingsnævnet til at behandle en
klage. Forslaget vil dermed indebære en lettelse af de administrative og økonomiske byrder for erhvervslivet. DI’s medlemsvirksomheder bruger hvert år ressourcer på sager i Ligebehandlingsnævnet, som er rejst af klagere uden retlig interesse i
sagerne. DI er dog betænkelig ved, at Institut for Menneskerettigheder fremover tillægges kompetence til at rejse sager, uden
at det sædvanlige krav om retlig interesse er opfyldt.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Solcelleanlæg
Lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på
solcelleanlæg.
Forslaget giver energi-, forsynings- og klimaministeren hjemmel til at kunne afholde et udbud af pristillæg for elektricitet
fremstillet på solcelleanlæg. Som en del af en overgangsløsning
på den traktatstridige finansiering af PSO’en kan en del af støtten blive tildelt solcelleanlæg i øvrige EØS-lande.
2
DI mener
Fremme af vedvarende energi
Forslaget udstikker rammerne for det første danske udbud af
solceller, og DI opfatter det som en nødvendig følge af Energiaftale 2012 og den efterfølgende PSO-problematik. DI lægger
vægt på, at et kommende udbud af solceller sker så transparent
som muligt med henblik på en omkostningseffektiv implementering af de energipolitiske målsætninger.
Ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om
pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
Lovforslaget indeholder forslag til regler om pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker, der er
sendt i udbud i februar 2015. Lovforslaget indeholder dertil en
række ændringer i støtteordningerne relateret til biogas til
transport, procesformål, solceller og anden anvendelse.
DI mener
DI mener, at lovforslaget vil medvirke til at fremme en omkostningseffektiv implementering af de energipolitiske målsætninger, herunder udbud af kystnære havvindmølleparker
samt pilotudbuddet af solcelleanlæg. DI mener, at erfaringerne
fra pilotudbuddet af solcelleanlæggene dokumenteres grundigt
med henblik på at kunne indgå i den fremadrettede diskussion
om løsningsmodeller for den fremtidige finansiering af PSO’en.
DI finder, at EU’s statsstøtteregler udgør en nyttig ramme for
udformningen af den fremtidige VE-støtte, herunder øget brug
af udbud med henblik på en øget markedsliggørelse af den
igangværende grønne omstilling.
Naturgasbaserede
industrielle kraftvarmeværker
Ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet.dk
Lovforslaget har til formål at tilpasse støtteordningens regler
til Europa-Kommissionens afgørelse fra juli 2015 om godkendelse af støtteordningen vedrørende industrielle kraftvarmeværker, så ordningen afgrænses til naturgas og er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
DI mener
DI er enig i denne justering.
Regler vedrørende
opgraderet og renset biogas
Ændring af lov om naturgasforsyning
Lovforslaget har bl.a. til formål at gøre det muligt at fastsætte
regler om opgørelse af omkostninger til produktion og tilførsel
af opgraderet og renset biogas med henblik på at sikre om støtten fører til overkompensation. Forslaget skal sikre overensstemmelse med EU-Kommissionens afgørelse fra november
2013 om godkendelse af støtteordninger til bl.a. opgraderet og
renset biogas.
DI mener
DI er enig i behovet for at leve op til EU-Kommissionens afgørelse og har ikke yderligere bemærkninger.
Ændring af lov om radiofrekvenser og ophævelse af lov om
auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet
3
3. generations mobilnet
Lovforslaget har til formål at forhindre, at frekvenser ikke opkøbes med henblik på at holde konkurrenter ude af markedet.
Desuden ophæves lov om auktion af 3. generations mobilfrekvenser.
DI mener
DI støtter anvendelsen af frekvensauktioner til fordeling af
frekvenser, hvis der er frekvensmangel. Det er en udmærket
måde at sørge for, at de, der kan se den bedste værdi i frekvenserne, får dem tildelt, og at der opnås konkurrence på markedet.
Vurderingen af det konkrete lovforslag afhænger af de konkrete forslag til ændringer af auktions- og udbudsbestemmelserne.
I den forbindelse bør det sikres, at frekvensauktionerne i
Danmark ikke bliver administrativt dyre og ender med store
udskrivninger for selskaberne.
Erhvervs- og Vækstministeriet
Erstatninger og tilbagebetaling af
statsstøtte
DI mener
Modernisering af
reglerne om værdipapirhandel
Ændring af konkurrenceloven
Lovforslaget implementerer EU’s direktiv for erstatninger for
overtrædelser i konkurrencereglerne. Derudover lægges der op
til en præcisering i reglerne omkring tilbagebetaling af ulovlig
statsstøtte, når støtte falder ind under EU’s statsstøtteregler.
DI kan støtte præciseringen af tilbagebetalingsproceduren,
hvilket er i overensstemmelse med EU’s effektivitets- og ækvivalensprincip. DI lægger stor vægt på, at der ikke sker en overimplementering af EU’s direktiv for erstatninger i dansk ret.
Lov om kapitalmarkeder
Lovforslaget implementerer en række EU regler, der skal modernisere og opstramme reglerne vedrørende markedspladser
og handel med værdipapirer.
DI mener
Et velfungerende kapitalmarked er grundlaget for, at hele økonomien fungerer og er dermed helt fundamentalt for virksomhederne og deres muligheder for at investere og skabe vækst.
Det er vigtigt, at moderniseringen af reglerne understøtter
virksomhedernes adgang til kapital.
Registrering af reelle ejere
Ændring af selskabsloven og forskellige andre love
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af 4. hvidvaskdirektiv, som bl.a. skal styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet. Med lovforslaget skal der fremover ske registrering af
reelle ejere i selskaber og andre juridiske personer, hvilket skal
medvirke til øget transparens og gøre det sværere at gemme sig
bag selskabskonstruktioner af forskellig art
DI mener
DI støtter intelligent bekæmpelse af skatteunddragelse og økonomisk kriminalitet, hvor det ikke samtidig gøres unødvendigt
sværere at etablere eller drive almindelig erhvervsvirksomhed. DI
4
mener, at overimplementering af 4. hvidvaskdirektiv bør undgås.
Realkreditfinansiering af digital infrastruktur
DI mener
Revisorloven - gennemførelse af revisionsdirektivet
m.m.
DI mener
Ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer og
lov om finansiel virksomhed
Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for realkreditfinansiering af digital infrastruktur, herunder bredbånd.
Lovændringen kan dermed medvirke til at skabe en god mobilog bredbåndsdækning i hele Danmark. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en vækstplan for digitalisering af Danmark fra februar 2015.
DI er enige i behovet for styrke investeringerne i digital infrastruktur. DI kan derfor bakke op om, at finansieringsmulighederne udvides gennem muligheden for realkreditfinansering.
Der peges dog på, at det er vigtigt, at mulighederne indføres i
en form, der ikke kompromitterer den markedsbaserede og
teknologineutrale tilgang til digital infrastruktur.
Ændring af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
Lovforslaget har bl.a. til formål at styrke uafhængigheden i det
offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder, ligesom der indføres whistleblowerordninger i revisionsvirksomhederne og i det offentlige tilsyn. Lovforslaget implementerer
ændringerne i EU’s 8. selskabsdirektiv samt optioner i EU’s
forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
DI har fulgt vedtagelsen af både ændringerne til revisionsdirektivet samt den nye forordning vedrørende revision af virksomheder af offentlig interesse. Det er vigtigt, at Danmark som
en række af vore nabolande ikke overimplementerer de nye
regler især i forhold til, hvilke virksomheder der omfattes af
PIE-definitionen. Danmark bør udnytte de lempelsesmuligheder, som forordningen og direktivet indeholder.
Finansministeriet
Elektronisk identifikation
DI mener
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked
Loven implementerer den såkaldte eIDAS-forordningen (forordningen om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for
elektroniske transaktioner på det indre marked). Det præciseres, at
finansministeren kan specificere de krav, der sættes til sikkerhed og tilsyn i forhold til tillidstjenesteudbydere.
DI finder det helt centralt, at digitale identiteter kan anvendes
på tværs af de europæiske lande og bakker derfor op bag forordningen. Det er imidlertid vigtigt, at der ikke fastsættes så
snævre nationale krav, at det kan begrænse interoperabiliteten
af de digitale identiteter på tværs af landene. Tilsvarende er det
5
vigtigt, at nationale krav ikke begrænser internationale udbydere af sikre og standardiserede digitale identiteters konkurrencemuligheder.
Næste generation
NemID
DI mener
Lov om partnerskab om national digital identitets- og signaturinfrastruktur
Lovforslaget har til formål at fastlægge rammerne for partnerskab(er) om udbud af en national digital identitets- og signaturinfrastruktur (næste generation NemID).
NemID har vist sig at være en hjørnesten i den danske digitale
infrastruktur. Det er vigtigt, at signaturen i sin udformning tager højde for, at den skal være fleksibel at anvende af danske
virksomheder – f.eks. på tværs af CVR-numre og i de enkelte
afdelinger i virksomhederne.
DI noterer sig med glæde, at der lægges op til mulig anvendelse
af en flerhed af udbydere. En flerhed af udbydere vil øge konkurrencen på dette marked til glæde for danske virksomheder.
Digital post til
myndigheder
DI mener
Ændring af lov om Offentlig Digital Post
Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at borgere
og virksomheders ret til at sende meddelelser til myndighederne via Digital Post-løsningen kan begrænses med hensyn til
størrelsen af de filer, der sendes gennem løsningen. Begrænsningen vil blive fastsat ud fra såvel tekniske som økonomiske
hensyn. Med lovforslaget sikres det, at de faktiske muligheder
for at sende filer via Digital Post er i overensstemmelse med
lovgrundlaget.
DI har ingen bemærkninger til behovet for at fastsætte tekniske hensyn i forhold til anvendelsen af Digital Post-løsningen.
Der bør dog ikke gennemføres ændringer af tjenesten, der forringer brugervenligheden af løsningen for borgere og virksomheder. I den forbindelse henvises til, at DI længe har peget på
behov for en videreudvikling af Digital Post-løsningen, så den
gøres mere brugervenlig for borgere og virksomheder.
Forsvarsministeriet
Lov om net- og informationssikkerhed
Teleudbydernes informationssikkerhed
Lovforslaget har til formål at styrke sikkerheden i telesektoren
og stiller eksplicitte krav til teleudbydernes informationssikkerhed og deres håndering af underleverandører.
DI mener
DI mener, at det er centralt, at der skabes en høj grad af forudsigelighed om, hvilke forpligtelser udbyderne kan blive pålagt.
Desuden er det centralt, at danske teleudbydere ikke pålægges
store administrative byrder, som går videre, end hvad andre
EU-lande gør, med skade for investeringerne i dansk teleinfrastruktur til følge.
6
Justitsministeriet
Logning
Ændring af retsplejeloven
Retsplejeloven revideres således, at teleudbydere får pligt til at
foretage logning af oplysninger om tele- og internettrafik til
brug for efterforskning m.v.
DI mener
Danmark har tidligere haft regler på dette område. En EU-dom
gjorde, at reglerne blev sat ud af kraft, indtil et nyt regelgrundlag kunne vedtages. DI finder, at det er vigtigt, at der sker en
harmonisering af logningsreglerne inden for EU. Danske teleudbydere bør ikke pålægges yderligere omkostninger end teleudbydere i de øvrige EU-lande. Danske teleudbydere bør desuden ikke i videre omfang end de øvrige EU-lande pålægges at
monitorere deres kunders trafik.
Regler om knive
præciseres
DI mener
Ændring af Knivloven
Det fremgår af lovkataloget, at regeringen overvejer en mulig
ændring af knivloven med det formål at præcisere reglerne for
besiddelse af knive. Det nærmere indhold er dog endnu
ukendt.
DI kan tilslutte sig en fremtidig lovpræcisering af våbenlovens
regler om knive, således at den retlige usikkerhed om erhvervsmæssig anvendelse af knive fjernes. I dag opstiller våbenloven et generelt gældende forbud mod anvendelsen af de
såkaldt enhåndsbetjente foldeknive. Det har i praksis givet anledning til tvivl hos virksomheder om, hvorvidt anvendelse af
eksempelvis enhåndsbetjente Stanley-knive, som i mange virksomheder er et almindeligt arbejdsredskab, skal betragtes som
omfattet af denne generelt forbudte kategori af knive.
Kulturministeriet
Frit valg af tvdistributører hos
andelsboligforeninger
DI mener
Ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje
og lov om leje af almene boliger
Lovforslaget har til formål at give borgerne bedre mulighed for
at vælge den distributør, der kan tilbyde de bedste kanaler til
husstandens behov samtidig med, at konkurrencen på markedet for tv-distribution vil blive øget.
DI støtter forslaget om frit valg af tv-distributør. De kollektive
aftaler på dette område har historisk bidraget til at sikre prisbillige løsninger til forbrugerne. I takt med teknologiens udvikling er der dog en bevægelse i gang i retning af større valgfrihed på tv-området. Forslaget fra regeringen kan understøtte
øget fleksibilitet og konkurrence på området.
Skatteministeriet
Ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven
7
Ophævelse af kontrol af byggeaktivitet på privat grund
Formålet med lovforslaget er bl.a. at styrke retssikkerheden
ved at ophæve bestemmelsen om kontrol af udendørs professionel byggeaktivitet på privat grund.
DI mener
Lovudkastet gav ikke DI anledning til bemærkninger af skatteteknisk karakter. For så vidt angår udkastets retssikkerhedsmæssige aspekter henholdt DI sig til høringssvaret fra Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), der var betænkelig ved de omhandlede beføjelser til SKAT. Endvidere henledte DA opmærksomheden på, at der siden lovændringen i 2012 er indført en række
andre tiltag i lovgivning og kollektive aftaler, der er møntet på
sort arbejde og arbejde, som ikke overholder gældende regler,
ligesom koordineringen af myndighedssamarbejdet er forbedret.
Justering af gebyrskalaen for væddemål og onlinekasino
mv.
Ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil og forskellige andre love (to forslag)
Der er tale om en genfremsættelse. Dog deles det oprindelige
lovforslag ved genfremsættelsen i to forslag. Det første forslag
har bl.a. til formål at justere gebyrskalaen for væddemål således, at gebyrerne bliver mere proportionale med spiludbydernes indtægter.
Natlukning af spillehaller og ophævelse af reglen om
nedslag i afgiften
for udlodninger
Det andet forslag har bl.a. til formål at ophæve muligheden for
at få nedslag i afgiften for udlodninger til almennyttige foreninger med henblik på at stoppe svindel med udlodningerne,
ligesom der indføres krav om, at spillehaller skal holde lukket
mellem kl. 24 og kl. 7. Begge lovforslag er en opfølgning på aftalen om ændring af spillelovgivningen fra december 2014.
DI mener
DI har ingen bemærkninger til det første forslag. For så vidt
angår det andet forslag finder DI det beklageligt, at indsatsen
for at bekæmpe snyd i nogle dele af branchen skal ske på bekostning af den velfungerende ordning, som i dag gør det muligt for større forlystelsesparker at finansiere en række kulturelle arrangementer og aktiviteter. DI anbefaler, at Folketinget
samtidig udnytter revisionen af loven til at sikre en mere enkel
administration af reglerne, så erhvervet ikke pålægges unødvendige byrder.
Udvidelse af tonnage-skatteordningen
med en række specialskibe
DI mener
Ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven
Formålet med lovforslaget er at styrke den danske offshoresektors internationale konkurrenceevne. Lovforslaget indebærer, at en række specialskibe får mulighed for at anvende tonnageskatteordningen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen
om en vækstpakke fra juni 2014. Lovforslaget er med få justeringer en genfremsættelse.
DI støttede op om Vækstpakke 2014. I forhold til det konkrete
forslag havde DI ingen bemærkninger i forbindelse med den
oprindelige fremsættelse.
8
Bemyndigelse til
momskontrol af betalingsoplysninger i
forbindelse med
fjernsalg (herunder
e-Commerce) og
ved elektronisk leverede ydelser til
Danmark samt en
række andre tilpasninger.
DI mener
Ophævelse af NOxafgiften mv.
DI mener
Ophævelse af reklameafgiftsloven
DI mener
Forhøjelse af fradrag for passage af
Storebæltsforbindelsen
Ændring af momsloven, lov om registrering af køretøjer og
forskellige andre love
Formålet med lovforslaget er bl.a. at styrke hjemmelsgrundlaget på en række områder, herunder indførelse af lovhjemmel
for Udenrigs- og Forsvarsministeriet til at administrere momsgodtgørelsesordningen for ambassader m.v., inkl. en regulering
af minimumsgrænserne for momsgodtgørelse. Endvidere foreslås bl.a. en hjemmel til, at SKAT kan indhente betalingsoplysninger, således at SKAT kan kontrollere udenlandske virksomheders afregning af moms ved fjernsalg og elektronisk leverede
ydelser til Danmark. Herudover sker der en tilpasning af reglerne om en herboende repræsentant for motoransvars- og
lystfartøjsforsikringer, en tilpasning af adgangen til indhentelse og registrering af oplysninger i køretøjsregisteret, samt en
afskaffelse af befordringsfradrag m.v. for skattefritagne personer m.v.
DI støtter muligheden for at inddrage betalingsoplysninger i
forbindelse med momskontrollen af udenlandske virksomheders leverancer til danske forbrugere for at sikre ensartede
konkurrenceforhold for danske og udenlandske virksomheder.
Ændring og senere ophævelse af lov om afgift af kvælstofoxider og om ændring af forskellige andre love
Formålet med lovforslaget er at ophæve NOx-afgiften. Samtidig sikres, at bundfradraget i NOx-afgiften opfylder EUKommissionens statsstøttegodkendelse. Desuden bliver det
med lovforslaget muligt for visse virksomheder at nettoafregne procesafgifterne på affaldsvarme. Endelig indeholder
lovforslaget en række tekniske justeringer af miljø- og energiafgiftsloven.
DI kvitterer for forslaget, som vil bidrage til at forbedre vilkårene for at drive virksomhed i Danmark. DI var særdeles kritisk, da NOx-afgiften blev femdoblet under den seneste regering, fordi den ramte ganske få energitunge og konkurrenceudsatte virksomheder hårdt.
Ophævelse af reklameafgiftsloven
Formålet med forslaget er at ophæve lov om afgift af husstandsomdelte reklamer. Loven blev vedtaget i 2012 og statsstøttegodkendt af EU-Kommissionen i juli 2014 (på betingelse
af en række lovændringer). Reklameafgiftsloven har på denne
baggrund aldrig været sat i kraft.
DI har fra starten advaret imod indførelsen af en reklameafgift
på tryksager og kvitterer på denne baggrund for ophævelsen af
reklameafgiftsloven.
Ændring af ligningsloven
Formålet med lovforslaget er at forbedre mulighederne for
pendling på tværs af Danmark til gavn for mobiliteten på ar-
9
bejdsmarkedet. Lovforslaget indebærer, at fradraget for personer, der benytter Storebæltsforbindelsen mellem deres sædvanlige bopæl og arbejdsplads, forhøjes fra 90 kr. pr. passage
til 110 kr. pr. passage.
DI mener
Indførelse af
OECD’s globale
standard for indberetning af kontooplysninger og indførelse af land-forland rapportering
for store multinationale koncerner
DI mener
Skattemæssig behandling af negative renter
DI mener
BoligJobordning i
2016 og 2017
DI finder det positivt, at det bliver billigere for pendlerne at
krydse Storebælt.
Ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven
Formålet med lovforslaget er at gennemføre OECD’s globale
standard for indberetning og udveksling af kontooplysninger,
som er indført i EU ved en ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Desuden vil forslaget ophæve de regler, der implementerer rentebeskatningsdirektivet i dansk ret. Dette er en konsekvens af, at indberetningen fremover skal ske efter OECD-standarden. Endelig indføres hjemmel til at kræve, at store multinationale virksomheder skal lave land-for-land-rapportering af deres indtægter og
skattebetalinger m.v. Tilpasningen af de eksisterende transfer pricing dokumentationsregler vil ske ved ændring af den
nuværende bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner.
DI ser overordnet positivt på, at Danmark tilstræber at følge
internationale standarder, og ikke ensidigt vedtager mere byrdefulde regler. Det forudsættes i OECD-standarden, at de multinationale koncerners oplysninger i land-for-land rapporterne
vil blive behandlet fortroligt. En bekymring er umiddelbart, om
forslaget vedrørende land-for-land rapportering i tilstrækkelig
grad sikre beskyttelsen af fortrolige forretningsoplysninger i
tilfælde, hvor de danske skattemyndigheder udleverer oplysningerne til andre lande.
Ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love
Lovforslaget har til formål at ændre skattelovgivningen, hvor
der i dag ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for, at renterne
kan blive negative. Lovforslaget indeholder endvidere ændring
af rentesatserne for overskydende og skyldig pensionsafkastskat og af rentesatsen for uudnyttet negativ pensionsafkastskat
vedrørende udlodning af omtegningsbonus, samt en præcisering af beregningsrenten for pensionsordninger med løbende
ydelser og amortisationsrenten for rateopsparinger.
DI er overordnet enig i behovet for en tilpasning af skattereglerne, så disse tager højde for negative renter.
Ændring af ligningsloven
Formålet med lovforslaget er at indføre en omlægning af BoligJobordningen fra 2016, så den understøtter en grøn omstilling,
øget bæredygtighed og klimaindsatsen. Lovforslaget er en op-
10
følgning på regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” og
aftalen om BoligJobordningen 2015-17 fra juni 2015.
DI mener
Ændringer som følge af ny EUtoldkodeks
DI mener
Justering af erhvervsbeskatningen
og tilpasning i forhold til EU-retten
DI konstaterer, at regeringen har valgt at videreføre BoligJobordningen.
Ændring af toldloven og forskellige andre love
Formålet med lovforslaget er at tilpasse lovgivningen som følge
af EU’s nye toldkodeks, som skal sikre en mere ensartet toldbehandling i EU.
DI finder, at de foreslåede ændringer er både hensigtsmæssige
og relevante i bestræbelserne på enklere og mere harmoniserede toldregler.
Ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven
og forskellige andre love samt ophævelse af lov om
investeringsfonds
Formålet med lovforslaget er at foretage en række mindre justeringer af erhvervsbeskatningen. Lovforslaget vil bl.a. indeholde opfølgning på to domme afsagt af EU-domstolen samt en
nedsættelse af udbyttebeskatningen af udenlandske selskaber
af hensyn til EU-retten. Herudover vil forslaget indeholde forslag om at foreninger, havne, vandforsyningsselskaber m.v. får
mulighed for at opnå en begrænset indtægt ved salg af el til
nettet, uden at de generelt anses for at drive elvirksomhed. Der
foreslås tillige en teknisk justering af indgrebet mod den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen. Endelig foreslås
lov om investeringsfonds ophævet, da ordningen er udfaset.
DI mener
DI er overordnet enig i forslagets intentioner.
Succession til erhvervsdrivende
fonde
Ændring af aktieavancebeskatningsloven og boafgiftsloven
Formålet med lovforslaget er at give mulighed for at donere
aktier med succession til en erhvervsdrivende fond med henblik på, at fonden skal drive erhvervsvirksomheden videre.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en vækstplan fra
april 2013.
DI mener
Værdiansættelse af
unoterede aktier formueskattekursen
En forbedring af skattevilkårene ved virksomhedsoverdragelse
til en erhvervsdrivende fond blev oprindeligt anbefalet af Erhvervsfondsudvalget, hvori DI havde sæde, og fandt herefter
vej til Vækstplan DK. SR-regeringen fremlagde i maj 2015 et
konkret forslag her for, som den nuværende regering synes at
tage udgangspunkt i. DI havde en række konkrete forslag til
forbedringer af SR-regeringens forslag, hvoraf enkelte allerede
synes at være imødekommet. DI vil fortsat arbejde for, at den
endelige model bliver så attraktiv som mulig.
Ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love
Lovforslaget har til formål at genindføre den såkaldte formueskattekurs ved overdragelse af unoterede aktier som led i gene-
11
rationsskifte. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden”.
DI mener
Bagatelgrænser og
udvidelse af adgangen til at betale
acontoskat
DI mener
Forholdsmæssig registreringsafgift for
leasingkøretøjer
DI mener
Tiltag som følge af
utilstrækkelig funktionalitet i Ét fælles
Inddrivelsessystem
(EFI) og partshøring ved modregning.
DI var særdeles kritisk over for beslutningen om at afskaffe
formueskattekursen og kvitterer på den baggrund for initiativet. DI betragter genindførelsen af formueskattekursen som et
element i en samlet sammenhængende forbedring af vilkårene
for generationsskifte og virksomhedsoverdragelse til en erhvervsdrivende fond, sådan som DI efterlyser i sin 2025-plan.
Ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love
Formålet med lovforslaget er at forenkle og præcisere en række
regler på skatteområdet, herunder indførelse af en bagatelgrænse ved opkrævning og tilbagebetaling af skatter og afgifter. Endvidere indeholder lovforslaget en udvidelse af adgangen til at betale frivillig acontoskat for selskaber i forbindelse
med etableringen af en ny koncernforbindelse.
Lovkataloget indeholder ikke oplysning om, hvorledes de
nævnte ændringer nærmere påtænkes gennemført. DI bakker
overordnet op om fornuftige bagatelgrænser bl.a. i forhold til
ressourceanvendelsen og ser positivt på, at adgangen til at betale frivillig acontoskat tilpasses konkret konstaterede behov.
Ændring af registreringsafgiftsloven og lov om registrering
af køretøjer
Formålet med lovforslaget er at indføre en forenkling og præcisering af reglerne om tilladelse til betaling af forholdsmæssig
registreringsafgift for leasingbiler samt mindre justeringer af
reglerne om eksportgodtgørelse, afgiftsgrundlaget for veterankøretøjer og en nedsættelse af pristillægget for ønskenummerplader.
Lovkataloget indeholder ikke nærmere oplysning om, hvori
den påtænkte forenkling og præcisering består. I udgangspunktet er regelforenkling positivt set med virksomhedernes
øjne, ligesom DI støtter en præcisering af reglerne, hvor dette
er nødvendigt for at skabe klare regler for branchen.
Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og opkrævningsloven
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række tiltag
som følge af utilstrækkelig funktionalitet i Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI). Lovforslaget er en del af opfølgningen på de
analyser, Skatteministeriet har gennemført af EFI-systemet.
Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af reglerne om
partshøring ved SKATs modregning. Endelig foreslås det præciseret, at SKAT kan nægte/inddrage registreringen for en erhvervsvirksomhed, når en person udgør ledelsen i virksomheden i strid med en konkurskarantæne.
12
DI mener
DI afventer det konkrete lovforslag.
Nyt og forbedret
ejendomsvurderingssystem
Lov om ejendomsvurderinger
Lovforslaget har til formål at skabe grundlaget for et nyt og
forbedret ejendomsvurderingssystem. Det foreslås, at den gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme ophæves
og afløses af en ny og moderniseret ejendomsvurderingslov.
DI mener
Lov om behandling
af afgifter opkrævet
med urette
DI mener
Retssikkerhedspakke II
DI mener
DI afventer den nærmere udformning af et nyt ejendomsvurderingssystem, som også vil have betydning for virksomhedernes
betaling af grundskyld og dækningsafgift.
Lov om behandling af afgifter opkrævet med urette
Formålet med lovforslaget er bringe de danske tilbagebetalingsregler i overensstemmelse med EU-retten, herunder særligt at gøre tilbagebetalingen effektiv for virksomhederne.
Lovkataloget indeholder ikke oplysning om, hvorledes de
nævnte ændringer nærmere påtænkes gennemført. DI bakker
overordnet op om, at tilbagebetalingen gøres effektiv for virksomhederne. Det bør i denne forbindelse sikres, at virksomhedernes tilbagebetalingskrav for både moms og afgifter ikke
forældes, mens sager kører for EU-domstolen.
Ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
Lovforslaget indeholder en række retssikkerhedsmæssige initiativer, herunder initiativer om omkostningsgodtgørelse til
skattepligtige selskaber og fonde, som regeringen har bebudet
som opfølgning på Retssikkerhedspakke I.
DI ser frem til det konkrete indhold i den bebudede retssikkerhedspakke II. Genindførelsen af omkostningsgodtgørelse for
virksomheder i skattesager vil sikre, at virksomheder ikke risikerer at ende med en udækket regning for sagkyndig bistand til
førelse af en klagesag i tilfælde, hvor sagen vindes. Hvis afgørelserne ikke prøves i klagesystemet, vil de danne praksis, som
har betydning for alle virksomheder.
Transport- og Bygningsministeriet
Ændring af byggeloven
DI mener
Ændringer i byggeloven
Regeringens lovkatalog indeholder forslag om en række ændringer i byggeloven herunder en certificeringsordning, der
træder i stedet for kommunernes byggesagsbehandling. Desuden indføres et mindre fast gebyr for alle typer byggesager, og
endelig samles brandreguleringen under byggeloven.
DI har længe arbejdet for en modernisering af byggesagsbehandlingen med henblik på at gøre sagsbehandlingen hurtigere, billigere, mere ensartet og ikke mindst mere enkel. At
brandkravene samles i byggeloven vil tilsvarende være fremmende for førnævnte formål. DI har derfor store forventninger
13
til de foreslåede tiltag, som alle vil kunne trække i retning af en
bedre byggesagsbehandling.
3.
En offentlig økonomi som fylder mindre og yder
mere
Erhvervs- og Vækstministeriet
Vedtagelse af en
dansk udbudslov
DI mener
Udbudsloven
Lovforslaget fastsætter procedureregler for den offentlige sektors indkøb med det formål at understøtte effektive offentlige
indkøb til gavn for det offentlige og virksomhederne, bl.a. ved
at gennemføre udbudsdirektivet fra 2014. Lovforslaget følger
op på aftalen med KL om kommunernes økonomi for 2013 og
er baseret på et udkast til loven, der er udarbejdet af et bredt
sammensat udbudslovsudvalg. Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættelse.
DI ser med stor tilfredshed på, at regeringen vedtager en ny
udbudslov med formålet om at understøtte effektive offentlige
indkøb. DI har deltaget i udbudslovsudvalget og bakker op om
det udkast til loven, der er udarbejdet af udvalget.
4.
Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse
Beskæftigelsesministeriet
Forhøjelse af folkepensionsalderen
DI mener
Ligelønslovens regler om kønsopdelt
lønstatistik
DI mener
Regulering af folkepensionsalderen
Regeringen vil i november 2015 fremsætte lovforslag om, at
folkepensionsalderen forhøjes til 68 år med virkning fra 2030.
Lovforslaget er en udmøntning af velfærdsaftalen fra juni
2006, der bl.a. har til formål at sikre, at danskernes stigende
levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet.
DI har arbejdet for, at politikerne skulle udmønte stigningen i
pensionsalderen, som aftalt i velfærdsaftalen, men DI ser dog
gerne, at beslutningen får virkning allerede fra 2025, dvs. med
et varsel på 10 år, på grund af store offentlige underskud efter
2020.
Ændring af reglerne om kønsopdelt lønstatistik
Regeringen vil i december 2015 fremsætte lovforslag om at føre
ligelønslovens regler om kønsopdelt lønstatistik tilbage til de
regler, der blev vedtaget i 2006. Med forslaget vil der være
pligt til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik for virksomheder
med mindst 35 ansatte og 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion.
DI tager til efterretning, at reglerne føres tilbage til de regler,
der blev vedtaget i 2006.
14
Afvikling af den obligatoriske barselsudligningsordning
for selvstændige
DI mener
Loft over kontanthjælp
DI mener
Dagpengesystemet
DI mener
Lov om arbejdsmiljø
Afvikling af obligatorisk barselsudligning for selvstændige
Regeringen vil i december 2015 fremsætte forslag om at afvikle
den obligatoriske barselsudligningsordning for selvstændigt
erhvervsdrivende, der blev indført i 2013. Lovforslaget skal ses
i lyset af, at den persongruppe, der efter den gældende lov obligatorisk skal bidrage til ordningen, er uhensigtsmæssig, og at
en målretning af persongruppen vil medføre en markant forøgelse af det årlige bidrag.
DI støtter forslaget og har løbende argumenteret imod etableringen af en barselsfond for selvstændige, da den generelt vil
pålægge selvstændige øgede økonomiske byrder.
Indførelse af et loft over kontanthjælpen
Regering vil i februar 2016 fremsætte lovforslag om et loft over
kontanthjælpen. Derudover ønsker regeringen at gennemføre
en række øvrige initiativer på kontanthjælpsområdet, som skal
øge gevinsten ved at tage et arbejde og øge kontanthjælpsmodtageres rådighed for arbejdsmarkedet. Regeringen har fremlagt
sit forslag til et loft over kontanthjælpen den 2. oktober 2015.
DI er enige med regeringen i, at det i højere grad skal kunne
betale sig at arbejde og bakker op om, at der skal indføres et
loft over kontanthjælpen, hvilket også fremgår af DI’s 2025plan.
Reform af dagpengesystemet
Regeringen vil i februar 2016 fremsætte de lovforslag, der udmønter den kommende aftale om dagpenge, som regeringen
har lagt op til i regeringsgrundlaget og som skal følge af Dagpengekommissionens endelige anbefalinger den 19. oktober
2015.
DI mener, at man med dagpengereformen fra 2010 har fået et
dagpengesystem, der i højere grad understøtter, at ledige skal i
job, og det ønsker DI, at man holder fast i. DI ønsker at bevare
et robust dagpengesystem, der sikrer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, så virksomhederne har en relativ lempelig adgang til at ændre arbejdsstyrken. Dagpengesystemet skal sikre,
at ledige hurtigt vil finde et job og derefter forblive i beskæftigelse.
Ændring af lov om arbejdsmiljø
Lovforslaget har bl.a. til formål at give Arbejdstilsynet mulighed for digital varsling og offentliggørelse af navne på virksomheder, der groft overtræder arbejdsmiljøreglerne samt at
opnå et højere bødeniveau. Forslaget er en udmøntning af det
forlig på arbejdsmiljøområde, som Folketingets brede forligskreds indgik foråret. Desuden implementeres direktivet om
elektromagnetiske felter (EMF) i dansk lovgivning.
15
DI mener
Modernisering af
arbejdsskadeområdet
DI mener
Overflytning af
myndighedsansvaret for sagsbehandling af personskader
DI mener
Fra deltidsdirektiv
til deltidslov
DI mener
Der var i foråret et bredt politisk ønske om hårdere straffe for
alvorlige overtrædelse af arbejdsmiljøloven. DI tog dette til efterretning i forbindelse med forliget, der også indeholder DI’s
ønske om forsøg med varslede tilsyn og større fokus på risiko
ved udvælgelse af virksomheder til tilsyn. DI vil i forbindelse
med udmøntningen af forslaget være særligt opmærksom på, at
de skærpede bøder alene finder anvendelse ved alvorlige overtrædelser af regler. DI forventer implementeringen af reglerne
om EMF kommer til at ske på hensigtsmæssig måde uden nævneværdige belastninger af virksomheder som følge.
Ændring af lov om arbejdsskadesikring
Lovforslaget har til formål at udmønte en kommende aftale
om en modernisering af arbejdsskadeområdet. Udformningen af forslaget afventer resultatet af de verserende partsdrøftelser på området og de efterfølgende politiske forhandlinger. Lovforslaget følger endvidere op på rapporten fra ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet fra december 2014.
DI er enig i behovet for at få reformeret arbejdsskadeområdet.
Ekspertgruppens anbefalinger er dog meget vidtgående og bl.a.
en række analyser af konsekvenser ved forslagene udestår stadig. DI forventer, at det kan blive vanskeligt få afsluttet forhandlingerne herom i tide til, at et lovforslag kan vedtages i
denne folketingssamling.
Ændring af lov om arbejdsskadesikring
Lovforslaget har til formål at overflytte myndighedsansvaret
for og administrationen af konkrete sagsbehandlingsopgaver
vedrørende personskader fra Arbejdsskadestyrelsen til ATP eller Udbetaling Danmark. Forslaget er en del regeringsudspillet
Bedre Balance fra oktober 2015.
DI tager umiddelbart forslaget til efterretning som en del af
regeringsudspillet. DI er dog opmærksom på, at der udestår en
række spørgsmål om økonomi, styring og ansvarsfordeling i
forhold til overflytningen af myndighedsansvaret, som DI vil
være meget optaget af i den kommende tid. DI vil være særligt
opmærksomme på de eventuelle økonomiske merudgifter, som
overflytningen kan betyde. Desuden er det vigtigt, at overflytningen af myndighedsansvaret ikke står i vejen for en eventuel
arbejdsskadereform.
Ændring af deltidsloven
Lovforslaget skal sikre korrekt implementering af EU’s deltidsdirektiv. Årsagen til lovinitiativet er, at den kommunale deltidsaftale indeholder en månedsregel, som EU-Kommissionen
finder, er i strid med direktivet om deltidsarbejde.
DI har noteret sig EU-Kommissionens bemærkninger og er på
den baggrund enig med lovforslagets formål. For DI er det afgørende, at lovgiver respekterer eksisterende kollektive aftaler,
16
som kan afprøves fagretligt om nødvendigt. DI er principielt
altid tilhængere af, at dansk ret bringes i overensstemmelse
med EU-retten. Det er dog afgørende for DI, at der ikke sker en
overimplementering af EU-ret i dansk ret, og derfor følger DI
regeringens overvejelser tæt.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Reducerede takster
til fjernundervisning
DI mener
Skoletilbud på
småøer
DI mener
Nemmere og mindre bureaukratisk
at få anerkendt
udenlandske kvalifikationer
DI mener
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelser
Lovforslaget udmønter aftalen om finansiering af erhvervsuddannelsesreformen fra oktober 2015. Midlerne til dette findes
bl.a. ved at indføre reducerede takster for fjernundervisning i
ungdomsuddannelserne og de almene voksenuddannelser.
DI støtter indførelsen af et særskilt tilskud til fjernundervisning som led i effektivisering af uddannelsernes finansiering.
Hidtil har fjernundervisning udløst samme tilskud som traditionel undervisning, herunder bygningstilskud. Det særskilte tilskud til fjernundervisning afspejler således i højere grad institutionernes omkostninger ved fjernundervisning.
Ændring af lov om friskoler og private grundskoler
Formålet med lovforslaget er at give ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndigelse til at godkende, at frie
grundskoler kan oprette et skoletilbud på de 27 danske småøer
som en del af den frie grundskole på fastlandet, uanset elevtallet på øen. Der skal samtidig kunne ydes kommunale driftstilskud til frie grundskolers skoletilbud på øerne.
DI støtter muligheden for at oprette private skoletilbud på
småøer. På en række øer er der ikke tilstrækkeligt grundlag for
at opretholde en almindelig folkeskole. Det er dog vigtigt, at de
faglige krav er de samme som for en almindelig folkeskole.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer.
Lovforslaget har til hensigt at lette adgangen til at få anerkendt
erhvervsmæssige kvalifikationer, så det bliver enklere for kvalificerede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager i en anden medlemsstat. Lovforslaget gennemfører dele af det reviderede anerkendelsesdirektiv.
DI støtter lovforslaget, idet det er væsentligt, at der er adgang
til hurtigt at få vurderet og anerkendt udenlandske kvalifikationer, som der er et ønske om at anvende på det danske arbejdsmarked. Det vil gøre det enklere for danske virksomheder
at rekruttere udenlandsk arbejdskraft og bidrage til at styrke
17
mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DI forventer, at
de foreslåede ordninger vedrørende erhvervspas for regulerede
erhverv og fælles uddannelsesprincipper vil bidrage positivt til
at sikre en mere smidig anerkendelsesproces.
Fremdriftsreform
m.m.
DI mener
Reduktion i befordringstilskud til studerende på videregående uddannelser
DI mener
Lavere SVU-sats
DI mener
Ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om maritime uddannelser
Der vil i det kommende folketingsår bl.a. blive fremsat forslag
om justering af fremdriftsreformen inden for den aftalte økonomiske ramme, samt en tilpasning af regelsættet omkring udbetaling af tilskud i overensstemmelse med dimensioneringen.
Regeringsgrundlaget indeholder dog også intentioner om, at de
videregående uddannelser skal have større arbejdsmarkedsrelevans og kvalitet, at der skal indføres mere praksisnær undervisning, at taxametersystemet skal reformeres, og at der skal
indføres et eliteniveau på universiteterne. Visionerne på disse
områder forventes derfor at kunne implementeres uden lovændringer eller at indgå i de kommende års lovprogrammer.
DI kan tilslutte sig, at fremdriftsreformen justeres, da den har
vist sig at have uheldige bivirkninger for uddannelsernes
kvalitet og relevans. DI er enig med regeringen i, at justeringen
skal ske inden for den aftalte økonomiske ramme. DI peger på,
at afskaffelse af SU-stipendie til det sjette SU-år bør indgå som
et element i reformen for at finansiere lempelser på andre
områder.
Ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser
Lovforslaget reducerer udgifterne til befordringsrabat til studerende på videregående uddannelser, så der ikke ydes tilskud
til befordringsudgifter under 2.071 kr. pr. måned. Til udgifter
over 2.071 kr. ydes et tilskud på 50 pct. af udgifterne. Elever på
ungdomsuddannelser eller studerende bosat i udkantskommuner undtages for de nye regler.
DI støtter, at studerende på ungdomsuddannelser og studerende bosat i udkantskommunerne er undtaget regelændringen.
Ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte
Lovforslaget sikrer en yderligere målretning af målgruppen,
der er berettiget til statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Derudover foreslås satsen for SVU til videregående uddannelse
nedsat fra 80 til 60 pct. af højeste dagpengesats.
DI noterer sig reduktionen i støttesatsen og målretningen af
målgruppen. Tiltagene må forventes at påvirke uddannelsesaktiviteten på området for målgruppen.
18
Udlænding-, Integrations- og Boligministeriet
Udvidelse af målgruppen for integrationsydelsen
DI mener
Styrkelse af beskæftigelsesrettede indsats over for flygtning og indvandrere
DI mener
Udvidelse af målgruppen for integrationsydelsen
Regeringen vil i januar 2016 fremsætte lovforslag, der udvider
målgruppen for integrationsydelsen til personer, der er kommet til Danmark før 1. september 2015.
Ikke-vestlige flygtninge og indvandrere har en lav beskæftigelse i Danmark. DI mener derfor, at det er helt nødvendigt at
gennemføre reformer, så det bedre kan betale sig at arbejde.
Det gælder også for flygtninge og indvandrere.
Styrkelse af integrationsprogrammet
Regeringen vil styrke den beskæftigelsesrettede indsats over
for flygtninge og indvandrere ved branchepakker samt forbedre
det integrationsprogram, som alle flygtninge er omfattet af. Et
af pejlemærkerne for et nyt integrationsprogram er, at flere
nyankomne flygtninge så hurtigt som muligt skal ud på virksomhederne. Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i februar 2016.
Det er positivt, at regeringen fastholder, at der er brug for et
nyt integrationsprogram. Bl.a. har diverse analyser og Rigsrevisionens gennemgang af integrationsindsatsen vist, at integrationsindsatsen ikke virker godt nok. Som det også fremgår af
DI’s 2025-plan er der brug for, at der bliver tænkt helt nyt bl.a.
i forhold til hurtig kompetenceafklaring af flygtninge, danskuddannelser og den virksomhedsrettede indsats.
5.
Blandt de mest produktive og innovative i verden
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ny regulering af
vandsektoren
DI mener
Ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for
spildevandsanlæg
Lovforslaget implementerer forliget om en ny og bedre regulering af den danske vandsektor, som blev indgået i april 2015.
Lovforslaget har til formål at sikre, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig og
giver lavest mulige og stabile priser for forbrugerne og samtidig understøtter innovativ udvikling, demonstration og eksport
af vandteknologiløsninger.
Lovforslaget vil forbedre vandforbrugende virksomheders konkurrencekraft, da forsyningerne effektiviseres for mindst 1,3
mia. kr. Samtidig skal lovforslaget give bedre rammer for danske eksport af vandteknologiløsninger. I vandbranchen er der
enighed om at øge eksporten med 50 pct. frem mod 2025. Lovforslaget er et vigtigt element i at nå målet.
19
Redegørelse om regulering af erhvervslivet
DI mener
Liberalisering af
planloven
DI mener
Erhvervs- og Vækstministeriet
Redegørelse om erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen
Regeringen påtænker også i år at fremlægge en redegørelse for
Folketinget om regulering af erhvervslivet. I år er der lagt op
til, at redegørelsen også skal indeholde en status på implementeringen af EU-lovgivning.
DI hilser redegørelsen velkommen. Den offentlige regulering
har stor betydning for virksomhedernes produktivitet og muligheder for udvikling. Derfor er det helt afgørende at have fokus på, at reguleringen er orienteret mod virksomhedernes vilkår og behov. DI spiller løbende forslag ind til regeringen med
henblik på at gøre reguleringen mere erhvervsvenlig og mindre
byrdefuld. Dette sker blandt andet via Virksomhedsforum for
enklere regler. I år ser DI frem til at redegørelsen også inkluderer en status på implementeringen af EU-lovgivning. Det er
vigtigt at Danmark undgår særregler og overimplementering,
da det forringer virksomhedernes konkurrenceevne.
Ændring af lov om planlægning (Liberalisering af planloven)
Regeringen ønsker at give kommunerne mere frihed og at styrke udviklingen uden for de største byer under fortsat hensyntagen til natur og miljø.
DI er enig i, at der er gode muligheder for at forenkle planloven og give bedre muligheder for udvikling i og uden for de
større byer. Det er samtidig vigtigt at fastholde beskyttelse af
eksisterende aktiviteter, for eksempel i de danske havne, så
danske virksomheder fortsat har gode transportforbindelser ad
søvejen.
Kulturministeriet
Multiterritoriale
musiklicenser i EU
DI mener
Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på
online-anvendelse i det indre marked
Lovforslaget har til formål at fastsætte regler for kollektive forvaltningsorganisationers styring, gennemsigtighed og finansielle forvaltning af rettighedsvederlag. Forslaget har endvidere til formål at fremme udbredelsen af multiterritoriale licenser for musikværker og på den måde gøre det nemmere at
udbyde online-musiktjenester på tværs af grænserne i EU.
DI støtter det digitale indre marked og er som udgangspunkt
positiv over for tiltag, der kan fremme online-musiktjenester
på tværs af landegrænser inden for EU.
20
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Ansvar for danske
satellitter
DI mener
Lov om aktiviteter i det ydre rum
Det blev i maj 2015 ved kongelig resolution slået fast, at uddannelses- og forskningsministeren har det fulde ressortansvar
for danske aktiviteter i rummet. Som opfølgning på dette fremsættes en lov, som fastlægger autorisationer og ansvar for godkendelse, tilsyn, kontrol og registrering af danske genstande,
som sendes op i rummet, og implementerer en række FNkonventioner, der danner grundlag for aktiviteter i rummet.
DI ser det som glædeligt, at ressortansvaret og lovgrundlaget
for regulering af danske rumaktiviteter nu kommer på plads, så
Danmark kan leve op til sine konventionsbundne forpligtelser
og ikke mindst, at der kommer sikre rammer for virksomheder
og andre, som er involveret i opsendelse af rumgenstande.
Miljø- og Fødevareministeriet
Ændring af lov om naturbeskyttelse (Regler om strandbeskyttelse)
Forslaget omfatter indførelsen af mere smidige og fleksible
regler for benyttelse af arealer, der er omfattet af strandbeskyttelse.
DI mener
Enklere VVM-regler
DI mener
Udmøntning af fødevareforlig
DI er positiv over for forslaget, da det vil være med til at forbedre turisterhvervets mulighed for at tilbyde attraktive produkter og services til turisterne. DI vurderer, at der er mulighed for at justere de nuværende regler vedrørende benyttelse af
arealerne langs kysterne og samtidig sikre en høj grad af beskyttelse af naturen.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM-tilladelse)
Lovforslaget vil overføre de eksisterende miljøvurderingsinstrumenter, vurdering af virkning på miljøet for anlæg (VVM)
fra planloven til en ny lov sammen med de eksisterende regler
om miljøvurdering af planer og programmer. Loven vil give en
mere overskuelig og sammenhængende fremstilling af miljøvurderingsreglerne både for bygherrer og myndigheder, der
skal administrere reglerne. Med lovforslaget implementeres
samtidig de seneste ændringer af VVM-direktivet fra 2014.
DI støtter, at miljøvurderingsinstrumenterne samles i en lov,
så der kan blive en effektiv sammenhæng mellem myndigheders og bygherres miljøvurderingsarbejde.
Ændring af lov om fødevarer
Regeringen udmønter i lovkataloget det fødevareforlig, der
blev indgået af et bredt flertal i Folketinget umiddelbart inden
valget. Som led i lovforslaget ændres finansieringen af fødeva-
21
rekontrollen, og gebyret for kosttilskudsvirksomheder nedsættes.
DI mener
DI vurderer, at fødevareforliget samlet set betyder en lille nedsættelse af omkostningerne for virksomhederne. DI havde dog
gerne set yderligere effektiviseringer til fordel for virksomhederne.
DI kvitterer ligeledes for nedsættelsen af kosttilskudsgebyret.
Dog bemærkes, at gebyret blev etableret for at finansiere en
midlertidig indsats, og DI finder derfor, at det efter fire år helt
burde have været fjernet.
Barroso-direktivet i
dansk lovgivning:
Mulighed for nationale nej til GMO
Ændring af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede
afgrøder og lov om miljø og genteknologi
Regeringen implementerer det såkaldte Barroso-direktiv i
dansk lovgivning. Lovforslaget giver mulighed for, at Folketinget kan beslutte, at en GMO-afgrøde ikke må dyrkes på dansk
jord.
De eksisterende EU-regler for godkendelse af GMO-afgrøder er
baseret på videnskabelige vurderinger, og de sikrer, at der ikke
er risiko for menneskers og dyrs sundhed eller miljøet. Dertil
kommer, at Danmark har vedtaget særlige sameksistensregler
for dyrkning af GMO-afgrøder og konventionelle og økologiske
afgrøder.
DI mener
DI vurderer, at de eksisterende regler er tilstrækkelige. De nye
regler risikerer at underminere det indre marked, og der kan
sættes spørgsmålstegn ved, om forslaget er overensstemmelse
med principperne i WTO-reglerne.
Sundheds- og Ældreministeriet
Bedre rammer for
klinisk forskning
DI mener
Lov om kliniske forsøg med lægemidler
Lovforslaget har blandt andet til formål at implementere krav
vedrørende vurdering og godkendelse af ansøgninger om gennemførelse af lægemiddelforsøg og myndighedernes opfølgning
på disse forsøg samt krav om tættere koordinering af den
sundhedsfaglige og videnskabsetiske vurdering. Lovforslaget
skal samtidig medvirke til at opfylde regeringens mål om at
forbedre rammerne for kliniske forsøg til gavn for patienterne
og den danske lægemiddelindustri.
DI støtter regeringens arbejde med at smidiggøre rammer og
procedurer for klinisk forskning og godkendelse af nye lægemidler. Det er afgørende for at fastholde Danmark som et fortrukket land for klinisk forskning.
22
Transport- og Bygningsministeriet
Ændringer af færdselsloven
DI mener
Letbane på Ring 3
og bane til Aalborg
Lufthavn
DI mener
Flere forslag til ændringer af færdselsloven
Regeringens lovprogram indeholder en række forslag til ændringer af færdselsloven. Det gælder eksempelvis forslag om at
hæve den tilladte hastighed på motortrafikveje til 100 km/t,
forhøjelse af hastighedsgrænsen for campingvogne og andre
påhængskøretøjer på motorveje samt nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til almindelig bil og lille knallert.
DI er positiv over for initiativer, der forbedrer mobiliteten,
hvor det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.
To forslag om anlæg af ny infrastruktur
Det ene lovforslag bemyndiger letbaneselskabet Ring 3 Letbaner I/S til anlægge letbane på Ring 3, mens det andet lovforslag indebærer, at der etableres en ny bane til Aalborg Lufthavn.
DI mener, at prioriteringen af trafikale investeringer skal tage
afsæt i samfundsøkonomisk afkast samt vurderinger af projekternes erhvervsmæssige betydning.
6.
Et åbent samfund, der griber de globale muligheder
Erhvervs- og Vækstministeriet
Eksport Kredit
Fonden
DI mener
Ændring af lov om Eksport Kredit Fonden
Eksport Kredit Fonden overgår fra at være en statslig forvaltningsenhed til et selvstændigt offentligt selskab, og rammerne
for EKF moderniseres samtidig.
DI ser positivt på lovændringen, som vil gøre det muligt for
EKF at øge fleksibiliteten omkring en række instrumenter. Det
vil gøre det nemmere for EKF at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel på en række punkter.
Justitsministeriet
Retsforbeholdet
Gennemførelse af
Europol-forordning
Gennemførelse/anvendelse af tilvalgte retsakter efter en eventuel omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning
Den 3. december 2015 afgør en folkeafstemning om det nuværende retsforbehold skal omdannes til en såkaldt tilvalgsordning. Hvis det bliver et ja til tilvalgsordningen, vil en række
love skulle ændres med det formål at indrette dansk lovgivning
på de EU-retsakter, som Folketinget tilvælger i medfør af tilvalgsordningen.
Lov om gennemførelse af Europol-forordningen
Forudsat at det nuværende retsforbehold omdannes til en tilvalgsordning ved folkeafstemningen den 3. december 2015,
23
skal dette lovforslag sikre, at forordningen om det europæiske
politisamarbejde kan anvendes i Danmark, således at dansk
politi uændret kan fortsætte med at samarbejde med andre europæiske politimyndigheder i regi af Europol.
DI mener
DI ønsker et fuldgyldigt dansk medlemskab af EU, så danske
interesser varetages bedst muligt med henblik på at styrke de
beskæftigelses- og konkurrencemæssige fordele, Danmark har
af sit EU-medlemskab. DI støtter derfor, at retsforbeholdet
omdannes til en tilvalgsordning ved folkeafstemningen den 3.
december 2015. DI støtter således også de to lovforslag, som vil
være en konsekvens af en tilvalgsordning.
DI ønsker i særdeleshed fortsat dansk deltagelse i Europol, der
har afgørende betydning for dansk politis mulighed for at efterforske og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet begået mod virksomheder, herunder cyber kriminalitet og piratkopiering.
DI støtter tilvalgsordningen i øvrigt, der indebærer, at 22 konkrete EU-retsakter, hvoraf 14 vedrører virksomhederne, vil
komme til at gælde for Danmark. Det er til ubetinget fordel for
dansk erhvervsliv.
Udenrigsministeriet
Omdannelse af retsforbehold til en tilvalgsordning
DI gør aktiv indsats
for et JA
Lovforslag om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning
Lovforslaget bygger på en bred politisk aftale. Lovforslaget skal
som nævnt gøre det muligt at omdanne det nuværende retsforbehold til en tilvalgsordning. Udfaldet af folkeafstemningen
afgør om retsforbeholdet skal omdannes til en tilvalgsordning,
hvor Folketinget fra sag til sag – retsakt for retsakt – kan beslutte, om Danmark skal være med i EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender.
Frem mod den kommende folkeafstemning gør DI en aktiv indsats for at oplyse om Europols og tilvalgsordningens positive
betydning for Danmark generelt og for virksomhederne specielt. Derudover arbejder DI også sammen med andre organisationer og NGO’er for at sikre, at andre positive aspekter af tilvalgsordningen får bred opmærksomhed frem mod folkeafstemningen.
24