Sand- og stenfraktioner
SAND- OG STENFRAKTIONER GENERISK CASE Forår 2015 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds produktionsproces. En internationalt kendt industriel symbiose er Kalundborg Symbiosis, hvor en række virksomheder udveksler både materialer, energi og vand. Læs om Kalundborg Symbiosis og om Dansk SymbioseCenter på: www.symbiosecenter.dk Grøn Industrisymbiose er et program under Erhvervsstyrelsen, hvor der, i samarbejde med de Danske Regioner, er nedsat en task force med formålet at identificere og facilitere symbioser i hver af de fem danske regioner. Læs mere om Grøn Industrisymbiose på: www.grønomstilling.dk INDHOLD SYMBIOSER MED SAND- OG STENFRAKTIONER 1 SAND- OG STENFRAKTIONER 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER 3 ØKONOMISK GEVINST 4 MILJØMÆSSIG GEVINST 5 BARRIERER HOVEDPOINTER Symbioser med restfraktioner af sand og sten skaber både økonomiske og miljømæssige gevinster, fordi alternativet til genanvendelse typisk er deponi, der er både omkostningsfuldt for virksomheden og hvor ressourcens egenskaber ikke bliver udnyttet optimalt. Sand- og stenfraktioner er et meget bredt begreb, men dækker i denne case over restfraktioner, hvor selve materialet overordnet har samme kemiske sammensætning som natursten – det vil sige, at de hovedsageligt består af mineraler såsom kvarts. Det kan eksempelvis være ristesand fra renseanlæg, brokker, skærver, stenmel og støbesand. ANVENDELSESMULIGHEDER Sand- og stenfraktioner anvendes indenfor en lang række forskellige industrier. Særligt indenfor forskellige anlægsarbejder er der mange anvendelsesmuligheder. Det kan eksempelvis være i forbindelse med nedlægning af fjernvarme-, vand- og kloakrør eller ved anlæg af nye veje. STORE BESPARELSER Bortskaffelse af sand- og stenfraktioner er ofte forbundet med store omkostninger for virksomheden, især, hvis fraktionen skal deponeres. Derfor er der store besparelser at opnå, hvis fraktionen i stedet for afsættes til en anden virksomhed, enten for en reduceret omkostning, omkostningsneutralt eller endda med en indtægt. På den måde bliver sand- og stenfraktioner værdifulde fraktioner i stedet for spildprodukter. Udover de økonomiske gevinster er genanvendelse af sand- og stenfraktioner også godt for miljøet, da brugen af virgine sand- og stenressourcer reduceres. Virksomheder, der enten genererer sand- eller stenfraktioner, eller kunne være interesserede i at modtage dem, kan kontakte enten Dansk SymbioseCenter (www.symbiosecenter.dk) eller den nationale Task Force for Grøn Industrisymbiose under Erhvervsstyrelsens program for Grøn Omstilling (www.grønomstilling.dk) for at få mere viden og bistand til at identificere og udvikle symbiosepotentialerne. Derudover anvendes sand- og stenfraktioner i produktion af beton / cementmørtel og asfalt. En del sand- og stenfraktioner kan anvendes til disse formål. Asfaltproduktion er f.eks. en god udnyttelsesmulighed for lettere forurenede fraktioner, der ikke kan anvendes til andre anlægsarbejder og ellers ville blive deponeret, da asfalt allerede indeholder olieproduktet bitumen. 2 1 SAND- OG STENFRAKTIONER Restfraktioner af sand og sten dækker i denne generiske case over en lang række forskellige fraktioner. Fælles for dem er deres kemiske sammensætning, der er lig natursten, og derfor hovedsageligt er mineraler som kvarts og feldspat. Disse fraktioner kan eksempelvis være: • Sand fra vejbrønde • Bortpumpet sand fra sejlrender • Ristesand fra renseanlæg •Stenmel •Molerstøv • Brokker fra stenhuggere •Støbesand • Filtersand fra vandværker •Jernbaneskærver Sand- og stenfraktioner, der er anvendt i byggematerialer, er behandlet separat i den generiske case ”Byggematerialer”. Udover indholdet af mineraler kan sand- og stenfraktioner også indeholde forskellige forureninger, der kan begrænse anvendelsesmulighederne. Disse kan være kemiske som eksempelvis i støbesand, der kan indeholde kul og bindemidlet bentonit og brugte jernbaneskærver, der er forurenede af blandt andet olie fra togene. Forureningerne kan også være mikrobiologiske i form af skadelige bakterier eller vira, hvilket er gældende for ristesand fra renseanlæg, hvis ikke sandet er blevet vasket for at fjerne organisk materiale. 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER I det følgende gennemgås forskellige udnyttelsesmuligheder for sand- og stenfraktioner. Fraktionerne udgør i sig selv ikke en værdifuld ressource. Til gengæld er de beskrevne muligheder potentielle alternativer til deponi, der både er økonomisk og miljømæssigt belastende, og repræsenterer desuden genanvendelse, hvor fraktionerne erstatter virgine ressourcer. Til sidst i afsnittet beskrives to konkrete eksempler, der er identificeret og støttet gennem Erhvervsstyrelsens program for Grøn Industrisymbiose. 1 Aalborg Portland, Miljøredegørelse 2013 Anvendelsesmulighederne for sand- og stenfraktioner afhænger dels af, hvor de stammer fra, dels hvor forurenede fraktionerne er. Den gældende lovgivning er nærmere beskrevet i afsnit 5. For at bestemme udnyttelsesmulighederne for en given fraktion, er det typisk nødvendigt at udtage prøver for at undersøge forureningsgraden af fraktionen. Den mest udbredte anvendelsesmulighed for sand- og stenfraktioner er som fyldstof i forbindelse med anlægsarbejder. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med etablering af nye veje eller nedlægning af rør. Det kan også være i forbindelse med kystsikring, hvis ikke fraktionen er forurenet. For genanvendelse af ristesand fra renseanlæg til anlægsarbejder er det nødvendigt, at sandet renses. Der findes imidlertid forskellige typer af sandvaskere og hvis alternativet er deponi, kan en sådan investering være økonomisk rentabel. Dette afhænger naturligvis af renseanlæggets størrelse samt type og dermed mængden af ristesand, der genereres. Nogle sand- og stenfraktioner er velegnede til asfalt-, cement- eller mørtelproduktion. Fordelen ved at anvende fraktionerne til asfaltproduktion er, at der kan anvendes fraktioner, der er lettere forurenede med f.eks. olie, der ikke kan anvendes til andre anlægsarbejder. Dette gælder f.eks. brugte jernbaneskærver (bagharpen), der for mange jernbaneselskabers vedkommende bliver solgt gennem entreprenører til asfaltproducenter. Hvis sandog stenfraktioner skal genanvendes til asfaltproduktion skal modtagervirksomheden have en miljøgodkendelse til at modtage fraktionen. Et andet eksempel er Aalborg Portland, der anvender oppumpet sand fra sejlrender ved Hals Barre og Løgstør Rende som råvare i produktionen af cement. Det oppumpede sand erstatter virgint sand fra grusgrave og samtidig undgås det at sandet klappes i Kattegat, hvilket er forbundet med en negativ påvirkning af det maritime miljø1. 3 EKSEMPEL – OVERSKUDSSAND TIL EN NY STRAND Faxe Kalk og Shipping.dk står for driften af havnen på Faxe Ladeplads. Hvert år oprenses 10-20.000 m3 sand fra havneindløbet for at sikre tilstrækkelig indsejlingsdybde. Dette er dog problematisk, da sanddepotet er fyldt, og udgifterne til oprensning af sand derfor stigende. I symbiosen vil Faxe Kalk og Shipping. dk samarbejde med Faxe Kommune undersøge potentialet for at nyttiggøre sandet til etablering og vedligeholdelse af en fremtidig ny strand. Derudover kan sandet potentielt anvendes til kystsikring. EKSEMPEL – FAXE MATERIALESYMBIOSE Faxe Spildevandscenter genererer hvert år ca. 100 ton vasket sand fra renseanlæggets sandfang, der deponeres. Haslev Fjernvarme anvender sand og grus i forbindelse med nedlægning af fjernvarmerør. De to partnere har gennem Grøn Industrisymbiose fået støtte til rådgivning. Som resultat har de to parter fundet ud af, at sandet kan anvendes ved nedlægning af fjernvarmerør i stedet for at blive deponeret. Modtagervirksomheden kan potentielt sikre en gratis råvare eller endda opnå en mindre indtjening ved at tage imod fraktionen. Dette skyldes, at et eventuelt gate fee (gebyr for modtagelse) typisk vil kunne skabe en indtægt for modtageren, men stadig være væsentligt lavere end en eventuel deponeringsomkostning. Udgiften til oprensning af sand fra havnen ved Faxe Ladeplads er stigende pga. stigende sandmængde, og udgør altså en stigende produktionsomkostning. Faxe Kalk bruger i dag uddybningsskibe til arbejdet, og en betydelig økonomisk ressource anvendes til at sejle sandet ud på anviste klappladser i Faxe Bugt. Det oppumpede sand vil sammen med sandet nord for havnen blive anvendt til anlæggelse af den nye strand og sandfordring efter behov. Der opnås derfor en økonomisk gevinst for alle parter. I den materialesymbiosen opnår Faxe Spildevandscenter en økonomisk gevinst ved at spare deponeringsafgiften. Haslev Fjernvarme opnår desuden en rentabel adgang til sand. 3 ØKONOMISK GEVINST 4 MILJØMÆSSIG GEVINST For de fleste sand- og stenfraktioner gælder, at de som ressource ikke udgør en betydelig økonomisk værdi. En undtagelse er f.eks. større natursten, som virksomheder kan bortskaffe med en indtægt. På trods af ressourcens lave værdi, kan der dog stadig være betydelige økonomiske gevinster at opnå ved en symbiose. Udnyttelse af restprodukter betragtes i Danmark som et hierarki, hvor der øverst i hierarkiet er affaldsforebyggelse og derefter forskellige former for genanvendelse. Nederst i hierarkiet er deponi, hvor ressourcens egenskaber ikke udnyttes og den derfor betragtes som et spildprodukt. Dermed muliggør industrisymbioser, at sand- og stenfraktioner kan bevæge sig højere op i affaldshierarkiet gennem genanvendelse. Den største økonomiske gevinst opnås, hvis der etableres en symbiose med en sand- eller stenfraktion, der på nuværende tidspunkt deponeres, da dette er forbundet med betydelige omkostninger for virksomhederne. Deponeringsomkostninger varierer efter fraktionen og hvilken pris deponeringsfaciliteten tager for deponi, men kan være på op imod og endda over 700 kr./ton ekskl. moms for eksempelvis støbesand. Af afgørende betydning for denne pris er indholdet af f.eks. miljøfremmede stoffer eller anden forurening. Hvis det er muligt at afsætte denne fraktion gennem en industrisymbiose, kan der derfor opnås væsentlige besparelser. Genanvendelse af sand- og stenfraktioner fortrænger desuden brugen af virgine materialer fra de danske grusgrave og stenbrud. Der kan også være energimæssige gevinster som beskrevet i eksemplet omkring strandsand i Faxe nedenfor, hvis der allerede skal bruges energi på at transportere og bortskaffe en given fraktion. 4 En gevinst kan også opnås ved at spare energiforbruget til indvinding af nye materialer, men afhænger af afstanden fra afsætter til modtager. Denne energigevinst, og dermed reduktionen i drivhusgasudledninger, kan maksimeres, hvis fraktionen nyttiggøres så lokalt som muligt, da transportbehovet dermed mindskes. Der er forskellige miljømæssige gevinster ved at anvende sand fra sejlrenden til etablering af en strand og kystsikring. Den nuværende brug af klappladser er ikke en optimal løsning, da det potentielt kan skade havets plante- og dyreliv. Denne brug reduceres med etablering af en industrisymbiose. Derudover kan der opnås en energibesparelse, da man sparer transport af sand til kystsikring fra andre kilder. Derved reduceres brugen af fossile brændsler og emissioner af bl.a. drivhusgasser reduceres. Ved at Haslev Fjernvarme genanvender vasket sand, spares naturen for udvinding af virgine ressourcer (råstoffer fra grusgrav), der undgås et energiforbrug til indvinding af nye materialer og mængden af sand til deponi reduceres. Hertil kommer en mulig energibesparelse til transport af sand fra indvindingsstedet såfremt det sikres at transporten fra renseanlægget til stedet, hvor Haslev Fjernvarmes anvender det, optimeres. 5 BARRIERER Der er en række forskellige tekniske og lovgivningsmæssige barrierer, der kan vanskeliggøre etableringen af en symbiose, hvor sand- og stenfraktioner udnyttes. Den lave pris på sand Som tidligere nævnt i casen, er de fleste sandog stenfraktioner ikke økonomisk værdifulde ressourcer. Derfor kræves det typisk for, at en symbiose er økonomisk rentabel, at bortskaffelsesomkostningerne som udgangspunkt er høje, fordi fraktionen f.eks. deponeres. Derudover kræves det typisk også, at de to virksomheder ligger relativt tæt på hinanden for at mindske transportomkostningerne. LBK nr. 879 af 26/06/2010 BEK nr. 1632 af 21/12/2010 4 BEK nr. 1479 af 12/12/2007 5 BEK nr. 1650 af 13/12/2006 Fraktionens renhed og egenskaber En fraktions anvendelsesmuligheder kan blive begrænset, hvis der er tale om en fraktion, der er en sammenblanding af forskellige typer sand og sten. Dette skyldes, at der til mange formål stilles krav til eksempelvis materialets bæreevne, kornstørrelse og andre fysiske og kemiske egenskaber. Derfor bør forskellige sten- og stenfraktioner så vidt muligt holdes adskilt, så det er muligt at bestemme fraktionernes egenskaber. Lovgivningsmæssige barrierer Lovgivningen stiller krav til genanvendelse af sand- og stenfraktioner. Hvilken lovgivning, der er gældende, afhænger af hvorvidt fraktionen klassificeres som jord eller affald. I det følgende gennemgås eksempler på relevant lovgivning. Dette er ikke en udtømmende liste og de lovmæssige forhold bør afklares med den relevante kommune. Betegnes fraktionen som jord, klassificeres dette efter, hvor forurenet det er, hvor klasse 1 betegner uforurenet jord. Miljøbeskyttelseslovens § 192 stiller krav til at fraktioner, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, eksempelvis ikke må nedgraves eller udlægges uden tilladelse. Dog må jord af højst klasse 2 anvendes til bl.a. veje og ledningsgrave uden tilladelse, såfremt der er fast belægning over jf. Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald3. Kravene til jord af klasse 3 og højere fastsættes af den enkelte kommune. Flytning af jord reguleres af Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord4. Kategori 1 jord betragtes som uforurenet og kan anvendes til en lang række formål – dog kan der være skærpede grænseværdier, hvis jorden skal anvendes på landbrugsjord og i naturområder. Endelig kan det være nødvendigt at fraktioner også lever op til krav omkring mikrobiologi f.eks. jf. kravene til hygiejnisering i Slambekendtgørelsen5. Dette er f.eks. relevant for ristesand fra renseanlæg. 2 3 5 Den gældende lovgivning på området er relativt kompleks og det er ikke altid tydeligt, hvorvidt en given fraktion betegnes som affald eller jord. Såfremt der skal søges § 19 tilladelse eller andre tilladelser for at anvende fraktionen, kan dette være en barriere. Derudover er udtagningen af prøver og efterfølgende analyser en omkostning for virksomheden. Dette bør dog ikke hindre mulige anvendelser, da genanvendelse af sandog stenfraktioner har store økonomiske og miljømæssige potentialer. Denne generiske case for industrisymbioser med nyttiggørelse af sand- og stenfraktioner har til formål at inspirere til en højere nyttiggørelse af dette ved at beskrive de generelle muligheder for og udbytte ved sådanne symbioser. Casen må ikke bruges som dimensionerings- eller beslutningsgrundlag. Casen er udarbejdet af Niras A/S, ved: Camilla Tang, Christian Eriksen og Erik C. Wormslev Med bidrag fra Linda Høibye (COWI), Asger Søndberg (GREENET) og Henrik Møller Thomsen (Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling) for Erhvervsstyrelsen og Dansk SymbioseCenter. 6
© Copyright 2024