Redderen nr. 9 2014

Redderen
Nr. 9
›
November 2014
‹
37. årgang
RAV i Honduras s.14
2
Redderen › 37. årgang
Kolofon
Indhold
Redderen
Håb på
Sjælland
udgives af
Reddernes Landsklub
Både medarbejdere og
ledelse tror på succes,
når Region Sjælland
omkring årsskiftet afgør
ambulanceudbuddet
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil........ 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil........ 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Side 4
Vejen frem
Det handler om fremtiden på assistanceområdet både på Falcks
midtopslag og i Vagn
Flinks indlæg i ”Formandens Hjørne”
Side 9
Produktion:
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
[email protected], tlf: 76 95 17 17
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
Veteran
i Bremen
Den gamle Scania
er ikke rygraden hos
Drusche i Bremen – det
er derimod bortkørsel af
ulovligt parkerede biler
Side 17
Stor spænding i Region Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . 4
En velovervejet beslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Udfordringer i assistance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Temadag hos Falck Teknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Tillidsfolk mødtes med Bios . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Uforglemmelige dage i Honduras . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Forhold omkring forsikring og pension . . . . . . . . . . . . . 16
Besøg hos Drusche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Nyhedsbrev fra RUS:
Spændende sommer i Kristiansand . . . . . . . . . . . . . . 19
3
Nr.9 › November ‹ 2014
Leder
God slutspurt
Det er en spændende tid, vi har foran os – ikke mindst vore ambulancekolleger i Østdanmark.
Inden eller kort efter årsskiftet ventes ambulanceudbuddene i hovedstaden
og Sjælland at være afgjort, og så kan vi gøre status over de fem regioners udbud, der har kørt i år.
Det startede så godt i Nord og Midt, og så gik det som bekendt helt galt i
Region Syddanmark, hvor spørgsmålene antalsmæssigt stadig langt overgår svarene. Trods et møde med Falck-tillidsfolkene (og en lille reklamefilm
på deres hjemmeside), ved vi stadig ikke meget om, hvad hollændernes
planer og visioner er. Forhåbentlig ved de det selv.
På Sjælland har Falck og redderne de seneste år klaret en kæmpe
omkalfatring af det præhospitale landskab med blandt andet mange flere
paramedicinere.
En rapport har lovprist denne indsats, som har givet mere tryghed og hurtigere hjælp, så hvis der er nogen retfærdighed til, så bør Falck have lov
at fortsætte denne innovative udvikling.
Også i Hovedstaden – hvor højst fire ud af seks områder kan vindes af
samme byder - har korpset præsteret flot i kontraktperioden, ikke mindst
takket være hårdtarbejdende reddere.
Vi krydser fingre for, at udbudsrækken – set fra et Falck-perspektiv – slutter godt af øst for Storebælt, så vi kan tage hul på 2015 med løftet hoved.
OBS
Har du en
god historie?
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
4
Redderen › 37. årgang
Stor spænding i
Region Sjælland
17. november afleveres
bud på ambulancekørslen – afgørelse ventes
omkring årsskiftet
Regionsdirektør Sean Bisgaard og
fællestillidsmand Morten Andersen
giver håndslag på et godt resultat i
ambulanceudbuddet.
2015 starter med en ret skæbnesvanger afgørelse for alle med tilknytning til
Falcks akutrør i Region Sjælland.
Her ventes det nemlig offentliggjort,
hvem der har vundet regionens ambulancekørsel i de tre udbudte områder,
som svarer til de gamle Vestsjællands,
Storstrøms og Roskilde Amter.
Desuden er akutbilskørslen i hele
regionen i udbud.
Så der er meget på spil, når regionsdirektør Sean Bisgaard mandag den 17.
november klokken 12 afleverer Falcks
bud på kontrakterne, som træder i kraft
februar 2016 og løber otte år frem.
- Vi antager, at der er en håndfuld
potentielle aktører. Om nogle af dem så
vælger ikke at byde, eller ikke at byde
på det hele, det får vi at se – men uhyggeligt spændende er det under alle
omstændigheder, fastslår Sean Bisgaard.
Tror på det
Også blandt medarbejderne fylder
udbuddet utroligt meget, oplever regionsdirektøren.
- Mange af dem har prøvet at tabe
det hele, dengang med Samariten. Og
selv om det ikke blev til noget, så sidder
5
Nr.9 › November ‹ 2014
følelsen og usikkerheden stadig dybt i
mange. Begivenhederne i Region Syd
har naturligvis heller ikke mindsket nervøsiteten, påpeger Sean Bisgaard.
Han kan selvsagt ikke love medarbejderne sejr i udbuddet, men han
tror oprigtigt på et godt resultat, og det
samme gør fællestillidsmand Morten
Andersen, Slagelse.
- Jeg synes, vi både fra A- og B-side
med ro i sindet kan sige, at vi har gjort
ALT for at kunne aflevere det bedst mulige bud, lyder det fra Morten Andersen.
Arbejdsgruppe
Han har sammen med fire tillidsfolk fra
forskellige dele af regionen siddet i en
arbejdsgruppe, som blandt andre havde
ambulancechefen og planlægningschefen på den anden side af bordet.
Gruppen har nøje gennemgået
udbudsbetingelserne og har lavet de
tilretninger, der skal til for at kunne byde
ind på opgaverne.
- Det har været en lang og besværlig,
men også konstruktiv proces. Der er blevet givet og taget, men vores grundlæggende værdier – blandt andet den sociale ansvarlighed – er ikke blevet sat over
styr, understreger fællestillidsmanden.
- Det er jo sådan, at hvis vi vinder
udbuddet, så vil nogle mene, vi har givet
køb på for meget. Og hvis vi taber, vil
nogle tænke, at vi stod for stejlt. Men jeg
og de øvrige tillidsfolk kan 100 procent
se kollegerne i øjnene og sige, at vi har
gjort alt for at skabe det bedst mulige
udgangspunkt, fortæller Morten Andersen.
Skarp pris
Prisen vægtes med 55 procent i udbuddet, og Sean Bisgaard føler sig overbevist om, at Falcks pris er konkurrencedygtig.
Han er meget tilfreds med, at regionen
har udarbejdet et kontrolbud – for det
betyder, at eventuelle ”urealistiske bud”,
som måtte ligge langt under kontrolbuddet, vil blive afkrævet en rigtig god
forklaring på, hvordan man vil få økonomien til at løbe rundt.
Et flot produkt
- Hvad angår kvalitet og leveringssikkerhed (vægtet med henholdsvis 35 og
10 procent, red.), så er der slet ingen
diskussion om, at vi er godt kørende.
Det nye præhospitale set-up med blandt
andet markant flere paramedicinere har
trukket store veksler på mange reddere,
men vi har leveret et produkt, som de og
vi alle sammen kan være virkelig stolte
af, mener Sean Bisgaard.
Ros til regionen
Både regionsdirektøren og fællestillidsmanden roser Region Sjælland for et
udbud, som befæster og fortsætter den
ambitiøse linje, man har lagt på det præhospitale område.
- Region Sjælland fortsætter med at
hæve uddannelsesniveauet blandt kollegerne. Selvfølgelig giver det nogle
udfordringer og et pres, men vi kan kun
bifalde, at regionen hæver barren for
reddernes kompetencer, siger Morten
Andersen.
Han nævner, at regionen fortsat vil
bruge paramedicinere på skadeklinikker,
lige som der er planer om at de kan tage
EKG, blodprøver med videre ude i borgeres hjem.
Desuden vil regionen anvende paramedicinere til flere interhospitale transporter.
- Det er første gang, at der laves kurser i dette for reddere, selv om muligheden i en snes år har været stede qua
bekendtgørelsen. Men også her går
Region Sjælland altså foran, bemærker
Sean Bisgaard.
Han understreger, at Falcks medarbejdere på regionens vagtcentral også
er meget vigtige elementer i korpsets
samlede bud.
* QUICK-STEP *
One size – Nemme at montere
Passer til alt fodtøj op til str. 42
Kr. 49,-
* BERGSTEIGER *
Model i 4 Størrelser:
S = Str. 35 – 37 M = Str. 38 – 43
L = Str. 44 – 47 XL = Str. 47 –
Kr. 149,Bestil på:
[email protected]
Priserne er ex. moms og forsendelse gældende i
november 2014, eller så længe lager haves.
SAFE-TEC · Industrivej 17B · 4683 Rønnede
Tel. + 45 56 31 58 10 · www.safe-rec.eu
shop: www.safe-tec.eu · [email protected]
6
Redderen › 37. årgang
En velovervejet
beslutning
ttørens
spunkt" udtrykker deba
(Bemærk: Indlæg til "Syn
holdning.)
Reddernes Landsklubs
og ikke nødvendigvis
Dette er et svar på ambulancelæge Jesper Broesbys indlæg ”Åbent brev
til Region Syddanmark”,
som har været bragt i
Redderen nr. 8 samt i
Fyens Stiftstidende
Af udvalgsformand Thyge Nielsen (V),
Præhospitaludvalget
i Region Syddanmark
Regionsrådet i Region Syddanmark
besluttede i august, at BIOS Danmark
og Responce skal køre de syddanske
ambulancer fra 1. september 2015 og
ti år frem. Vi har haft opgaven i offentligt udbud, og valget er faldet på de to
selskaber, fordi de - ud fra en samlet
vurdering på økonomi, kvalitet og leveringssikkerhed - havde givet de mest
fordelagtige tilbud.
Valget af især hollandske BIOS har
givet anledning til en del bekymring i
offentligheden. En bekymring, der blandt
andet er kommet til udtryk i en kronik i
Fyens Stiftstidende fra 16. september.
Her beskriver Jesper Broesby vores nye
aftale med BIOS og Responce som en
fejl, der spiller hasard med de syddanske
borgeres sikkerhed.
Det er tydeligt, at vores kommende
samarbejde med BIOS og Responce
vækker stærke følelser hos Jesper
Broesby. Han beskriver Falck som en
stor familie og regionsrådet som en samling politiske hasardspillere. Det mener
jeg ikke er fair. Jeg har stor forståelse
for, at det er svært at skulle sige farvel
til gode kollegaer, man har arbejdet
sammen med i en årrække. Men når
han skriver, at regionen er i færd med
at bombe den præhospitale sammenhængskraft i regionen tilbage til stenal-
deren, så er det simpelthen ikke rigtigt.
For er der noget, jeg
som formand for regionens præhospitale udvalg
arbejder for at fremtidssikre, så er det netop den
service, de syddanske
borgere kan forvente,
hvis de kommer til skade
og skal have hjælp. Og
jeg kan love, at vi får det
samme antal ambulancer,
akutbiler og lægebiler, som
vi har i dag. De bliver placeret de samme steder som
i dag. Og syddanskerne vil
opleve, at den tid, der går,
fra de ringer efter en ambulance, til den kommer, ikke
ændrer sig.
Samme service
Desværre får Jesper Broesby det nærmest til at fremstå som om, Region
Syddanmark fuldstændig hensynsløst
ødelægger Falck i Danmark. Men i
sagen om regionens fremtidige ambulancebetjening har alle virksomheder
budt på præcis samme vilkår, og de skal
kunne levere den samme service. Vi har
sikret os, at kvaliteten er i orden ved at
stille en række mindstekrav til personale,
udstyr og levering, som gælder alle
tilbudsgivere. BIOS kom med det mest
fordelagtige tilbud på tre delaftaler, og
i følge udbudsreglerne betyder det, at
BIOS får tildelt kontakterne. Var det mest
fordelagtige tilbud kommet fra Falck,
havde vi valgt dem.
Vi har nemlig altid haft et rigtigt godt
samarbejde med Falck, men vi må følge
spillereglerne, der gælder ved udbud.
Udbuddet har i dette tilfælde medført, at
vi har fået en given vare til lavere pris.
Det er for mig at se i vores fælles interesse. Og jeg kan forsikre om, at vi ikke,
som Jesper Broesby antyder, sætter
patientsikkerheden over styr ved at vælge BIOS og Responce. Medarbejderne
i de to selskaber skal nemlig leve op til
nøjagtigt det samme krav om uddannelse, som Falck-redderne skal i dag. Så
jeg er sikker på, at man som borger vil
opleve samme gode og professionelle
behandling af fremtidens ambulancefolk,
som vi kender i dag.
I kronikken fra 16. september stiller
Jesper Broesby desuden spørgsmålstegn ved BIOS størrelse, erfaring og
nuværende arbejdsopgaver. Her er det
vigtigt for mig at understrege, at alle,
der ønskede at komme i betragtning til
at byde på ambulancetjenesten, inklusiv
BIOS, selvfølgelig har dokumenteret en
række mindstekrav af økonomisk, finansiel og teknisk/faglig karakter. De har
desuden skulle fremsende en attest fra
en af firmaets kunder om tilfredsstillende
udført arbejde.
Firmaet BIOS kører ambulancetjeneste i Rotterdam-Rijnmond regionen i
7
Nr.9 › November ‹ 2014
Holland, der har et befolkningsgrundlag
lig det i Region Syddanmark på 1,2 millioner borgere. De har 60 ambulancer,
akutbiler og udfører desuden liggende
patienttransport. Selve firmaet er ikke så
stort som Falck, det er rigtigt, men som
Jesper Broesby selv skriver i kronikken
den 16. september, så startede Falck
også ud som et lille nationalt firma, der
sidenhen udviklede sig til en stor international virksomhed.
Overenskomst med 3F
Det bekymrer også Jesper Broesby,
at det nye samarbejde med BIOS og
Responce kommer til at berøre 800 Falckmedarbejdere. Jeg forstår selvfølgelig
godt, at vores beslutning har skabt usikkerhed i mange redder-hjem. Heldigvis
har både BIOS Danmark og Responce
meldt ud, at de er meget interesserede i
at ansætte folk fra Falck. Derfor forestiller
jeg mig ikke, at det, at vi får nye selskaber til at køre ambulancerne, kommer til
at betyde ledige hænder i branchen. For
yderligere at sikre de kommende ansattes
arbejds- og lønforhold, har regionen sat
som krav, at de kommende leverandører
skal sikre, at de ansattes løn og ansættelsesforhold ikke er dårligere end andre på
området. Det gælder både for leverandøren selv og eventuelle underleverandører.
Og så har de kommende ambulanceoperatører i øvrigt begge to indgået overenskomst med 3F.
I forhold til selve den besparelse som
regionen kan opnå ved det nye samarbejde, forventer vi at spare omkring
52 mio. kr. om året de første fem år og
omkring 79 mio. om året de sidste fem
år. Besparelsen baserer sig på de bud, vi
har fået fra de to leverandører. De bud er
regnet ud på baggrund af de priser, de to
tilbudsgivere er kommet med. Vi har indtryk af, at de nye leverandører har været
meget omhyggelige i deres beregninger.
Derfor er skønnet af, hvad vi kommer til
at spare, efter min mening, både solidt
og realistisk. Jesper Broesby anfægter i
den forbindelse besparelserne, som han
mener vil ligge i området af én million
kroner pr. ambulance. I den forbindelse
vil jeg tillade mig at gøre opmærksom
på, at besparelserne ikke kan stilles
så firkantet op. For det første har vi på
de travleste tider af døgnet omkring 80
ambulancer i gang og ikke kun omkring
50, som Broesbys beregninger går på.
Derudover er det ikke kun på ambulancerne, at besparelserne er regnet ud. De
vil også kunne findes på vores liggende
patienttransport, akut- og lægebiler.
Overordnet viser de seneste ugers
skriverier i pressen og i Broesbys kronik,
at Falck opfattes som et tryghedselement i hverdagen. Netop derfor har vi
også fra regionens side et klart fokus
på at sikre, at den overlevering og overgangsperiode, der vil blive i forbindelse
med at BIOS og Responce overtager
opgaven fra næste september, bliver så
smidig som muligt. Begge leverandører
har heldigvis prøvet det før, men da det
er en stor opgave, de nye leverandører
påtager sig, har vi også afsat et helt år til
at overgå til de nye kontakter.
Her til sidst vil jeg blot sige: Jeg ved
godt, det er en større proces og en
ændring, vi skal i gang med. Herfra skal
min opfordring være: At alle parter medvirker til, at overgangen bliver så smidig
og gnidningsløs som mulig - heldigvis
giver de meldinger, jeg har fået indtil nu,
heller ikke grund til at tro andet.
Læs RL's kommentar til dette indlæg på s. 9 >
Vind 4 stk. Ferno Flex Splints
Like Ferno Norden Danmark på FB, og deltag i
lodtrækningen om 6x4 stk. Ferno Flex Splints
Vi udnævner 6 heldige vindere på vores FB side
den 24. november 2014
www.facebook.com/FernoNordenDenmark
BRANDMÆND
MED
BEHANDLERUDDANNELSE
THULE AIR BASE - GRØNLAND
Til senere udrejse optages igen brandmænd med behandleruddannelse i vores emnebank.
For dig kan det måske betyde et udfordrende job i et spændende miljø og fine
fritidsaktiviteter.
LÆS MERE PÅ WWW.GC.GL
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Yderligere oplysninger kan fås hos Finn Kjær Hansen på telefon 3634 8000. Lav din
ansøgning på www.gc.gl eller send den til nedenstående adresse.
Indiavej 1 · Postboks 2669 · 2100 København Ø
www.gc.gl
9
Nr.9 › November ‹ 2014
Udfordringer
i assistance
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2014 drøftede parterne tillægsaftalen for redderarbejde. Med henblik på at
stoppe den faldende omsætning og færre
ansatte på området, samt sikre Falcks
fortsatte konkurrenceevne på området,
blev der nedsat et udvalg, som senest
den 31. december skal komme med indstillinger til OK-parterne.
Udvalget består af: FTR Henrik V. Andersen, Region H, Hans Jørgen Jensen,
Region Nord og landsklubformand Vagn
Flink. Fra ledelsen deltager personaledirektør Steen H. Larsen, analysechef
Michael H. Andersen, planlægningschef
Paul N. Pedersen og projektchef Charlotte S. Sejr.
Udvalget har været samlet en enkelt gang,
så der er ingen konklusioner på udvalgets
arbejdet endnu, men udvalget er enige i
de udfordringer, som er omtalt på midtersiderne af dette blad (annonce fra Falck).
Vi har svært ved at finde løsninger, det
kan matche bilfabrikanternes mobilitetsgaranti i forhold til pris, for det er gratis
for nye bilejere. Det samme er tilfældet
for de forsikringsselskaber, der tilbyder
enten gratis auto abonnement til deres
kunder, eller et abonnement med stor
rabat - ja faktisk så stor rabat, at det er
billigere end et personale abonnement.
Vi har sammenlignet overenskomsterne
for området og kan konstatere en lille forskel i timelønnen, og en forskel i fleksibiliteten på de forskellige overenskomster.
Der er efter vores opfattelse flere store
udfordringer på assistance- og skadeserviceområdet. På assistanceområdet
er den store forskel, at nogle af konkurrenterne kun betaler timeløn for selve
opgaven, mens ventetid ikke honoreres.
Vi undersøger muligheder for at finde
noget indtægtsgivende arbejde, som kan
udføres mellem opgaverne for kunderne,
og her må I alle kollegaer gerne komme
med forslag til udvalgets medlemmer.
Organiseringen af assistanceområdet er
løbende blevet justeret, vi undersøger om
det er muligt, at Falck hjemtager mere af
det kørsel, andre udfører i dag, ved en
anden tilrettelæggelse af området.
Kommentar til Thyge s. 6-7
Bladet Redderen har valgt at bringe et
svarskrift fra Thyge Nielsen (se side 6-7)
som reaktion på et indlæg, vi havde i forrige nummer af Redderen. Udtalelserne
står alene for Thyge Nielsen egen regning og er bestemt ikke et udtryk for RL’s
holdning.
Farcen omkring udbuddet af ambulancekørslen i Region Syd vil åbenbart ingen
ende tage, og jeg synes, politikere hver
gang de udtaler sig, bekræfter os i den
antagelse, at de slet ikke har forstået
opgaven.
Indrøm nu bare, I har sørget for, at det
billigste tilbud vandt – og at ingen har
undersøgt rigtigheden af de forskellige
tilbudsgiveres oplysninger.
Thyge Nielsen erklærer i førnævnte
svarskrift: ”Jeg kan love, at vi får
samme antal ambulancer, akutbiler
og lægebiler som vi har i dag.” Thyge – for pokker, regionen har
udbudt opgaven med faste beredskaber, modsat i dag, hvor kontrakten er på responstid, og borgerne
i Region Syd får IKKE samme
antal ambulancer som i dag. Der
er i udbuddet 67 ambulancer med
mulighed for tilkøb af tre mere. Det
er betydeligt færre end det antal
ambulancer, der kører rundt i dag
- det højeste tal jeg har fået oplyst
er 93 ambulancer, så servicen bliver
dårligere for borgerne.
hjørne
Formandens
På skadeserviceområdet er den
største udfordring nok at skaffe
mandskab, når store katastrofer
som vand og storm optræder,
det forholder udvalget sig også til.
Fra arbejdstagersiden er vi indgået i
dette udvalgsarbejde for at medvirke til,
at vi forsat har andre jobmuligheder i
Falck når/hvis der mistes andre opgaver i
Falck. Vi er meget opmærksomme på, at
konkurrence forbedringer ofte giver negative ændringer for den enkelte kollega.
Vi fortæller jer mere gennem de sædvanlige kanaler, når der foreligger noget
mere konkret fra udvalgsarbejdet.
Formand for Reddernes Landsklub
Vagn Flink
10
Redderen › 37. årgang
Temadag hos
Falck Teknik
Forskellige indlæg belyste emnet ”Fastholdelse
af medarbejdere”
CSR, eller i daglig tale ”social ansvarlighed”, gennemsyrer hele Falck organisationen, og emnet blev nærmere belyst
på temamødet i Skovlunde efter et ønske
fremlagt i Samarbejdsudvalget.
Fire oplægsholdere
Fastholdelsespolitik var på dagsordenen,
da der den 24. september blev afholdt
temadag for Falck Tekniks medlemmer
af Samarbejdsudvalget samt ledere med
personaleansvar.
Der var inviteret fire oplægsholdere til
at bidrage med inspiration og forskellige
vinkler på emnet ”Fastholdelse af medarbejdere”.
Mette Marie Andersen, personalechef
i Falck, lagde ud med en gennemgang
af Falcks politik og retningslinjer omkring
arbejdsfastholdelse, og hvordan disse
Snakken gik livligt på temamødet
hos Falck Teknik, hvor der var CSR/
arbejdsfastholdelse på dagsordenen.
(Foto: Morten Andersen).
bør fortolkes. Hun fortalte også om de
”spilleregler”/procedurer, der er på området – hvem gør hvad og hvornår?
Morten Andersen, fællestillidsmand i
Region Sjælland, har mange års erfaring
med CSR-arbejde til fordel for kollegerne.
Han fortalte på temamødet om den
praktiske udførsel af social ansvarlighed, og han gav også nogle gode tips
til, hvordan man kan tackle samarbejdet
med kommunerne bedst muligt.
Falck Healthcare
Direktør Lars Henrik Jensen lyttede interesseret med på budskaberne fra de fire
oplægsholdere. (Foto: Morten Andersen).
Efter en god debat bordet rundt om de
muligheder, der er i forbindelse med
fastholdelse af medarbejdere – og en
såkaldt ”dilemmaopgave” – var det tid for
sidste indlæg på temadagen.
Det havde overskriften ”Hvordan kan
Falck Healthcare (Pension DK) bidrage
til fastholdelse af medarbejdere?”.
Socialrådgiver Karen Simonsen og
sygeplejerske/udredningskoordinator
Benja von Brumbkow berettede omkring
indsats mod sygefravær og tværfaglige
forløb målrettet tilbagevenden til arbejdsmarkedet (tværfaglig behandling, hurtig
diagnose og psykologisk rådgivning inkl.
guide til sundhedsvæsenet).
11
Nr.9 › November ‹ 2014
Tillidsfolk mødtes
med Bios
Møde i Odense med hollandske Bios gav ikke
mange svar
Odense Congress Center dannede rammen, da alle tillidsfolk i Region Syd var
inviteret til møde med Bios Ambulance.
Det hollandsk-baserede selskab skal
som bekendt fra 1. september 2015 køre
ambulancer i hele Region Syddanmark
minus Trekantområdet.
Den store vinder af ambulanceudbuddet har hidtil ikke fortalt så meget om,
hvordan de agter at gribe opgaven an,
så tillidsfolkene havde på kollegernes
vegne naturligt nok mange spørgsmål
med til Odense.
Det var dog småt med svar på mødet,
mener John Larsen, fællestillidsmand i
Region Syd:
- De erkendte også selv, at de egentlig
ikke var klar til at møde os, for der var
for mange uafklarede punkter. Men de
mente, det alligevel var relevant lige at
se hinanden an, fortæller John Larsen.
Deltid eller fuldtid
Til stede ved mødet var blandt andre en
direktør og en HR-chef fra Bios i Holland – begge engelsktalende – samt en
repræsentant fra Dansk Erhverv, Palle
Thirstrup fra 3F og Nikolaj Dickmeiss fra
konsulentfirmaet BDO, som hjælper Bios
med at implementere kontrakten.
Ifølge John Larsen virkede Bios-repræsentanterne ikke til at være voldsomt
velbevandrede i danske arbejdsmarkedsforhold på ambulanceområdet.
- Det var lige før, de spurgte os lige
så meget, som vi spurgte dem. De talte
eksempelvis meget om deltidsansættelser, indtil vi gjorde det klart, at ingen var
interesserede i at gå fra fuld tid hos Falck
til deltid hos Bios. Det fik dem til at love,
at hvis man havde fuld tid hos Falck, så
får man det også hos Bios, hvis man får
ansættelse dér, siger John Larsen.
En anden pudsighed var, at når Bios
talte om, at redderne skulle ansættes
”lokalt”, så mente de i Danmark – ikke på
den lokale station, som tillidsfolkene først
troede.
Imødegik historier
- Men det var da flinke mennesker med
en ydmyg attitude. Skal man være lidt
kynisk, så kan man sige, at hvordan skal
de ellers agere, når de skal bruge 550
mand? Det er nok nærmere, hvis det
knirker i driften og økonomien presser, at
man skal se, hvor dybt de pæne ord stikker, bemærker John Larsen.
Han understreger dog, at han ikke har
grund til at betvivle de gode hensigter,
som Bios fremkom med på mødet. Og
der var plus i bogen for, at Bios prøvede
at give svar på nogle af de historier om
blandt andet karteldannelse og dårlig
økonomi, som har været fremme efter
udbudsafgørelsen.
- De fortalte blandt andet ærligt, at
økonomien på et tidspunkt havde været
trængt, men at man i dag var i en meget
bedre økonomisk forfatning end for få år
siden, beretter John Larsen.
klar over, at medarbejderne dér skulle
tilbringe mange timer på vagt.
Overordnet set − virkede det hele professionelt i dine øjne?
- Nej, det synes jeg faktisk ikke. Men
nu må vi se, hvad der sker. De tilkendegav, at de ville indkalde til stormøde i
november, men her en uge ind i november har vi intet hørt, konstaterer fællestillidsmanden.
Bios tilkendegav også på mødet, at
man ville afholde møder med tillidsfolk
og reddere ude på de lokale stationer/
mindre delområder, men heller ikke dette
er der i skrivende stund nyt om.
Mangler du ultimativt lys på din
cykel, en kraftig dykkerlygte eller
håndlygte?
Så kig forbi Lygteshoppen.com
Vi giver 10% rabat til alle vores
kolleger.
Lygteshoppen drives af to Falck
reddere.
Rabatkode: 53783 for 10%
Stormøde?
Blandt de ting, som mødet i Odense
trods alt GAV svar på, var blandt andet,
at Bios agter at benytte samme køretøjer
som ambulance – Mercedes Sprinter
316 – som Falck havde på tegnebrættet,
hvis korpset havde vundet udbuddet.
Det fremgik også, at hollænderne har
engageret en dansk mæglerkæde til at
leje, købe eller opføre de omkring 30
ambulancestationer, som skal etableres.
Bios-folkene tilkendegav, at stationerne ville få en god standard, da man var
Eksempel på Bronte RC25-S
Redderen › 37. årgang
Assistance mod nye tider
Vi har oplevet store forandringer på Ambulanceområdet det
sidste års tid, hvor vi har arbejdet med udbud i regionerne og
forsøgt at optimere Falck, så kunderne har lyst til at vælge os
igen. Vi har set for nylig i Region Syd, hvor stort behovet er for
at tilpasse Falck hele tiden og gøre os konkurrencedygtige på
markedet i kampen mod vores konkurrenter. Historien er ikke
meget anderledes på Assistanceområdet, hvor markedet og
spillereglerne ændrer sig, og Falck må udvikle sig og optimere
for at følge med.
Bo Uggerhøj supplerer til konkurrencesituationen: ”I situationer,
hvor markedet pludseligt ændrer sig, skal vi være vanvittig
hurtige til at ændre os. Hvis vi tror, at vi bare lige kan klare det
ved at gøre lidt her og der, så bliver det bare meget værre på
den lange bane. Hvis ikke vi er kvikke på aftrækkeren, går det
ud over arbejdspladserne.”
Det er ikke længere en selvfølge
at have et Falck abonnement
Selvom kundetilfredsheden er stor, har vi ikke længere den
samme loyalitet hos vores kunder. Vi kan ikke regne med, at
bare fordi vi er Falck, så vil kunderne handle med os. Finanskrisen har medført behov for optimering af økonomien alle steder,
der resulterer i store afgangstal både hos privatkunder og
erhvervskunder. Samtidig indlemmer forsikringsselskaber, mobilitetsgarantier, leasingselskaber og værksteder den klassiske
vejhjælp i deres produkter.
Administrerende direktør for Assistance divisionen, Bo Uggerhøj, fortæller om udfordringerne: ”Grundlæggende er udfordringen det, at forsikringsselskaberne og bilfabrikkerne er begyndt
at bundle vejhjælp ind i deres produkter og enten giver det gratis
væk eller til halv pris. Det udfordrer vores porteføljer af kunder,
hvor vi tager fuld pris. Vi kan jo ikke fjerne bilfabrikker og forsikringsselskaber, så vi må indstille os på, at dette er vores nye
markedsvilkår.”
Kunderne vil have en billigere pris
og konkurrenterne kan levere varen
Vejhjælp er blevet et ”commodity” produkt, hvilket betyder, at
kunderne simpelthen opfatter vejhjælpsprodukterne ens og
derfor primært ser på prisen. Det gælder lige fra privatkunden
til virksomheder og op til forsikringsselskaberne, mobilitetsaftalerne og leasingselskaberne. Jo større kunde, jo billigere skal
det være. Når vi byder på store mobilitetsaftaler eller forsikringsselskaber mødes vi af konkurrenter, hvor vi ser stor pris og
kvalitetskonkurrence. Selvom kunderne er glade for Falck, har
de også en forretning, der skal hænge sammen, og derfor falder
valget ofte på den billigste konkurrent, når kvaliteten opleves
som værende den samme.
På sygekørselsområdet står det endnu værre til. Markedet er
præget af meget hård konkurrence og vi konkurrerer med lokale
vognmænd, der ikke betaler sin chauffør for at holde stille, og
hvor mor styrer vagtcentralen. Vi har i tidligere udbud være dobbelt så dyre som konkurrenten. Udbuddene inden for sygekørsel
handler kun om pris, og vi taber alt inden for området. Ofte
vælger vi slet ikke at byde på disse opgaver.
Selvom kunderne er yderst tilfredse med Falck redderen, er det
i sidste ende prisen, der tæller.
Skadeservice og vejservice er vejen frem…
Bo Uggerhøj fortæller, at Assistances nye strategi nu handler
om at bekæmpe den nye markedsmæssige situation ved at
gå længere op i kvalitet, skabe mere værdi i produkterne og
dermed differentiere sig fremadrettet: ”Falck er langt bedre på
kvalitet end konkurrenterne og det skal vi udnytte. Vejservice er
et godt eksempel på, hvordan vi kan indbygge merværdi, der
har betydning for vores kunder, så de kan komme hurtigt videre
i deres egen bil. Vi kigger i øjeblikket på, hvilke produkter vi
fremadrettet skal tilbyde Familien Danmark både til bilen, til familien og til boligen med lignende merværdi, hvor vi kan drage
nytte af vores kompetencer.”
Vejservicevognene (VSV) har været en stor succes og modtages særdeles positivt af vores kunder. Folk i dag har travlt i deres hverdag, og en bil, der ikke vil køre, kan ødelægge ikke bare
planlægningen i familien, men fx også virksomheders indtjening.
Derfor er værdien af at kunne køre videre efter en reparation på
stedet uvurderlig. Samtidig er det sværere for vores konkurrenter
at kopiere konceptet, så det vil give os en konkurrencemæssig
fordel i hvert fald på den korte bane. Vi skal derfor føre konceptet videre og udbrede det til at kunne klare flere reparationer på
stedet end i dag.
13
Nr.9 › November ‹ 2014
Skadeservice i Falck er også et strategisk vigtigt udviklingsområde. Vi har i dag en aftale med et forsikringsselskab og målet
er at indgå aftaler med flere. Alene fra 2013 til 2014 forventes
en aktivitetsstigning på 19 % og skadeservice er nu det tredje
største aktivitetsområde i Redning. Vi vil gerne være med helt
fra start til slut i en skadesag, så vi ikke kun kommer og pumper
vand, men fx også kan håndtere løsøre og indbo.
Udfordringen på skadeservice er mangeskadesituationerne som
fx storme og skybrud, der betyder et pludseligt behov for ekstra
mandskab og materialer. For at være absolut mest effektiv, er
det yderligere vigtigt, hvis en skadessag strækker sig over flere
dage, at kunne mønstre det samme mandskab til at udføre opgaven, så de ved hvor langt, de er kommet, og kan planlægge
hvordan opgaven løses bedst.
For at være en attraktiv samarbejdspartner skal vores organisation være parat til både at kunne håndtere de daglige
hændelser, og vi skal kunne ”trække harmonikaen ud” ved
mangeskadesituationer, ligesom at fundamentet til en udvidelse
af arbejdsfelterne skal være på plads.
Vi ønsker os i den sammenhæng at skabe nogle flere faste
arbejdspladser, men det kræver nytænkning af vores muligheder i overenskomsten, hvor vores konkurrenter har meget større
fleksibilitet og færre begrænsninger uden faste vagtformer og
med beredskabsvagter til de tilfælde, hvor der opstår akut behov
for at tilkalde ekstra mandskab.
…men vi må optimere hele vejen rundt
for at komme derhen
Vi er nødt til sammen at gøre vores forretning attraktiv ikke kun
for Assistance divisionen, men mest af alt for kunderne, der skal
have lov at nyde godt af Falcks høje kvalitet og dygtige reddere i
mange år frem.
Bo Uggerhøj siger om forventningerne til Redning: ”I og med at
Redning er den operative del af Assistance, er vores forventning, at Redning kan arbejde hurtigere, bedre, mere fleksibelt
og billigere i fremtiden. Ellers løber konkurrenterne med vores
indtjening. Det er et usædvanligt flot arbejde, der leveres i dag,
og vi er slet ikke utilfredse, men vi ser bare en ny markedsudvikling, der udfordrer os og kræver forandring.”
Forandringen indebærer bl.a. at vi må kigge på overenskomsten
og gøre vores ansættelsesvilkår og vagtplanlægning mere fleksibel, så vi har de samme muligheder som vores konkurrenter for
at lægge arbejdstiden der, hvor aktiviteten er størst. Vi vil gerne
reducere væksten af timelønnede, som vi er nødt til at hente ind
i dag for at klare opgaverne. Vi vil gerne reducere underleverandørforbruget. Vi vil gerne tage flere og nye opgaver ind bl.a. på
skadeserviceområdet. Det kan vi ikke uden ændringer i overenskomstforholdene.
Vi må optimere på alle relevante områder for at gøre Falck
konkurrencedygtig, hvilket er et arbejde, der allerede har pågået
gennem et stykke tid.
• Sammenlægningen af assistancedisponeringerne i Øst og
Vest giver mulighed for en optimeret disponeringstilgang, en
mere ensartet leverance til kunden og en bedre kvalitet med
lavere produktionsomkostninger som følge heraf.
• Nye disponeringssystemer vil yderligere udbygge optimeringsmulighederne.
• VSV konceptet giver færre assistancer og mere kompetent
hjælp til kunden, så de kan køre videre med det samme. Salg
af servicepakker fra bilen bliver et vigtigt element fremadrettet.
• Intelligente indkøb af køretøjer skal give besparelser.
• Serviceredderaftalen, der benyttes til aftalen med Region
Hovedstaden, gav mulighed for at vinde en stor kundeaftale
på et konkurrencepræget marked.
• Brændstofbesparende aktiviteter er sat i gang med fokus på
bedre motorer, hastighedsfokus, fjerne tagskilte fra ladvogne,
Sirius samt målrettet føreruddannelse.
Stærke kompetencer og vores værdier
er fortsat kernen af vores kundeservice
Vi skal sideløbende med optimeringen sikre kompetenceudviklingen af den enkelte redder, så vi hele tiden bliver dygtigere og
i stand til at klare flere typer af opgaver, så vi kan byde på nye
opgaver, hvor vi kan differentiere os på kvaliteten. Vores værdier
lever, og det mærkes også helt ude ved kunderne. Falck er stadig stærkest på kvalitet og det skal ikke være anderledes.
Lars Vester Pedersen
Redningsdirektør
Skadeservice er et af de områder, Falck satser på i de kommende år.
14
Redderen › 37. årgang
Uforglemmelige
dage i Honduras
Behandler Allan Nielsen fra Esbjerg og assistent Lisann Lauber fra Vesterbro
var i september 2014 udsendt i Honduras med Redder Af Verden (RAV). Med ved
deres side var Rikke Søndergård, uddannet brandmand via Beredskabet, flydende i spansk, og tidligere bosat i netop Honduras
Af Lisann Lauber, st. Vesterbro
Spændingen og forventningen − både
til os som personer, men ikke mindst til
de kommende dages undervisning, var
ikke til at tage fejl af, da vi den første dag
mødte ind på brandstationen i El Porvenir.
Alle frivillige var kaldt til stationen for at
dække ind, så de 8 fastansatte i bredest
muligt omfang kunne deltage i undervisningen. Dog var vi klar over, at skulle der
komme en udrykning, enten til brandbilen
eller ambulancen, så ville vi miste en del
at eleverne, da alle frivillige er under 18
år, og derfor ikke kan køre bilerne.
Denne gestus med at kalde alle mand
ind, viste dog med stor tydelighed, hvor
alvorligt de tog vores kursus/undervisning, og selvom man havde arbejdet i
24 timer i træk, mødte man stadig op til
8 timers undervisning den efterfølgende
morgen kl. 8.
Fantastisk entusiasme
Undervisningen blev gået til med fantastisk entusiasme og taknemmelighed,
og selv “tørre” emner som hygiejne blev
taget imod med dyb koncentration. Allerede dagen efter sås resultatet af denne
undervisning, da vi mødte ind på stationen til en flok arbejdende drenge, som
var i gang med den store hovedrengøring af ambulancen.
V
R AF ERDE
DE
N
RE
D
Praktisk anlagt
DANMARK
Ingen tvivl var der dog om, at det bedste
udbytte af undervisningen, var når de
kom op af stolene, og selv skulle arbejde
med deres hænder. Her snakker vi om
udpræget håndværkere, hvor mange af
dem kun har meget sparsom skolegang,
og derfor er meget praktiske anlagt.
En af de første dage havde vi gennemgang af kroppens forskellige organer, og
disses placering. Til dette havde vi valgt
at medbringe et par beskyttelsesdragter,
som brugt på ambulancerne herhjemme,
og så skulle de ellers påtegne hvert
enkelt organ på vores krop.
Dette var til stor læring, gav os et
indblik i hvor dybt vi skulle gå i den ana-
tomiske undervisning − OG var en glimrende isbryder til at smide hæmninger
og formaliteter, og bare grine lidt sammen. − Kan bestemt anbefales til senere
udsendelser.
Byg-dit-eget-spineboard
En anden ting som var en stor succes,
var vores projekt “Byg-dit-eget-spineboard”. På stationen havde de et gammelt aflagt spineboard fra USA. Dette
var dog i stærk forrådnelse, og havde
hverken seler eller puder til hovedet. Så
behovet for et nyt var højt på listen!
Hjemmefra havde vi dog erkendt, at
tanken om at medbringe et spineboard
var uoverskueligt, så vi byggede videre
på en anden ide vi havde hørt om ... Vi
valgte at aftegne et spineboard på et
stykke voksdug, og så var det brandfolkenes opgave, sammen med os, at
få bygget et par nye spineboards op ud
fra denne skabelon. Og her blomstrede
håndværkerne i fuld flor − det tog dem
ikke mange timer at få flettet de to flotteste spinboards sammen!
Fantastisk proces
Et godt stykke solidt træ blev skåret til,
huller blev boret og slebet, skruer blev
sat i til fastspændelse af seler, og slutteligt mangler blot en lakering, som de (forhåbentlig) får foretaget efter vi er rejst?!
Puderne til hovedet blev produceret
af to stykker træ pakket i vat og stof, og
ansigts-stropper blev nogle lange velcro-
15
Nr.9 › November ‹ 2014
førte, hvis ikke vi havde haft den fulde
opbakning fra de frivillige − ja, mildt sagt
fra hele byen. Mange stillede op som
figuranter, og det lykkes os endda at
få en motortaxi (lille taxi bygget op om
en knallert), til at stå til rådighed til en
fingeret ulykke mellem en lastbil og en
motortaxi. Det var alt i alt en fantastisk
dag, og brandfolkene var os meget taknemmelige, da de selvsagt ikke oplever
så mange forskellige ting i hverdagen.
Den store ceremoni
Vores sidste dag med holdet fra El Porvenir brandstation, var dagen hvor diplomer skulle overrækkes og taler skulle
holdes. Dette er ikke en dag der går stille
af sig i Honduras, og det var meget højtideligt og flot. Brandfolkene mødte op i
deres stiveste puds, kommandanter fra
alle de omkring liggende brandstationer
var mødt talstærkt op, regions-generalen
fra Bomberos de Honduras, chefen fra
den nationale brandskole, en repræsentant fra lufthavnen, byens viceborgmester samt en masse af byens “spidser”
og frivillige fra de forskellige organisationer i byen − alle i deres pæneste tøj. Det
var i sandhed en storslået dag, med en
masse fine ord, og diplomer på kryds og
tværs. Vi modtog sågar et diplom for god
undervisning ...
Desværre var Allan og Lisann lidt tabt
i hele denne fortryllende dag, da ingen
af os forstår spansk, ingen af dem snakker engelsk, og Rikke ikke kunne følge
med til at oversætte. Men vi ved, at det
var stort!
bånd. Et sæt seler var blevet doneret af
Falck hjemmefra, mens et andet blev
lavet af gamle sikkerhedsseler med nye
hængsler. I sandhed en fantastisk proces
at følge, og stoltheden var stor, da de
dagen efter kunne fremvise to helt færdige spineboards.
Vidt omkring
Dagene fløj afsted, og vi kom omkring
utrolig mange emner − samt naturligvis
et par “røverhistorier” fra hverdagen.
Som dagene skred frem, blev stemningen heldigvis noget mere afslappet, men
koncentrationen og engagementet var
aldrig til at tage fejl af.
Der blev undervist i så vidt forskellige emner som HLR, Heimlick, stabilt
sideleje, psykisk førstehjælp og krisens
4 faser, førstehjælperens 4 hovedpunkter
(dog en lidt revideret version), kinematik,
traumer, sygdomslære, SHOCK og en
masse andet.
Dag med cases
Vi sluttede de i alt 9 dages undervisning
af med en dag kun med cases, hvilket var en kæmpe oplevelse. Igen må
understreges den utrolige entusiasme
og opfindsomheden, som bliver brugt,
når de ikke har meget at gøre godt med
i ambulancen. Brandfolkene gik til opgaverne med dyb koncentration, og var
meget opmærksomme ved den efterfølgende evaluering. Var der noget, de kunne have gjort bedre? Hvad ville vi havde
gjort? Var de hurtige nok? ect. ect.
Masser af frivillige
Disse cases kunne på ingen måde været
blevet så virkelighedstro og gennem-
Tak tak tak ...
Igen vil vi gerne takke RAV for at give os
mulighed for at komme til Honduras, og
gøre en stor forskel, og give os denne
fantastisk oplevelse.
Vi vil gerne takke brandfolkene i El
Porvenir for at tage så utroligt godt og
hjertevarmt imod os, og særlig tak til
Alexander Gomes (chefen) for alt hans
planlægning og gæstfrihed.
Tak til “Honduras Child Alliance” (HCA)
for at stille bolig til rådighed, og for at
bidrage så ivrigt med frivillige til vores
cases. Også tak til “Finding Hope” for
hjælp til cases.
Og sidst, men bestemt ikke mindst:
Tak til Rikke, for i første omgang at forelægge dette projekt for RAV, og senere
for at bistå os som tolk og kollega på
vores uforglemmelige rejse.
16
Redderen › 37. årgang
Eventuelt skift til
anden arbejdsgiver
– forhold omkring
forsikring og pension
Af Jan Heine Lauvring,
RL´s konsulent på forsikringsog pensionsområdet
Hermed en orientering der beskriver
den ændring, der vil fremkomme for
den enkelte redder ved evt. overgang til
anden ambulanceoperatør end Falck.
Dette i forhold til såvel pension som forsikring, herunder obligatoriske og evt. frivillige ordninger, der pt. er gældende for
dig som redder i Falck. Dette i tilfælde af
ulykke, dødsfald, kritisk sygdom, mistet
erhvervsevne m.v..
Overenskomstmæssig arbejdsmarkedspension i Pension Danmark
Den overenskomstmæssige arbejdsmarkedspension vil fortsætte med dækningen på transportområdet i Pension
Danmark, idet der er indgået overenskomst mellem 3F og Dansk Erhverv for
såvel Responce som BIOS (og SOS i
fald dette måtte blive aktuelt i kommende
udbud). Indbetalingen vil fortsat være på
12% af den skattepligtige løn, men dækningen i tilfælde af bevilget offentlig førtidspension, ændres fra det nuværende
årlige beløb på kr. 66.000 som en Falckredder er omfattet af, til standardbeløbet
indenfor transportområdet på kr. 48.000.
I begge tilfælde med individuel mulighed for at vælge dækningen såvel op
som ned. Ved ”Falckbeløbet” på 66.000
kroner, op til kr. 99.000 eller ned til kr.
33.000. Ved standardbeløbet på 48.000
kroner op til kr. 72.000 eller ned til kr.
24.000.
Præmien ændres forholdsmæssigt i
forhold til evt. individuelt valgt beløb.
Nuværende sundhedsordning (tværfaglig behandling mv.) fortsætter også
som for nuværende, dog med den forskel
at arbejdsgiver betaler det fulde beløb
for Falckansatte, hvor præmien for øvrige
udredes via præmiebetaling gennem
arbejdsmarkedspensionen med lidt mindre opsparing til følge.
Den særlige dækning for reddergruppen, med en midlertidig ydelse i op til 18
mdr., efter 3 måneders uafbrudt sygdom
(erhvervsevnetab), er kun gældende for
Falckansatte og bliver således ikke gældende for ansatte ved øvrige ambulanceoperatører.
Dækninger gennem Forenede Gruppeliv via Falcks Personaleforening
Forsikringsdækninger via obligatorisk
medlemskab af Falcks Personaleforening, tegnet i Forenede Gruppeliv,
bortfalder når du fratræder din nuværende stilling i Falck. Det drejer sig om
dødsfaldssum, ægtefælledækning, børnesum, dækning ved visse kritiske sygdomme samt dækning ved visse kritiske
sygdomme til børn.
Bortset fra nævnte ægtefælle/børnedækning, kan virkningen af bortfaldet af
dødsfalds-/kritisk sygdomsdækning dog
delvis undgås. Dette gennem muligheden for individuelt at forhøje den personlige dækning i den overenskomstmæssige arbejdsmarkedspension i Pension
Danmark.
Alternativt kan du i op til 6 måneder
efter fratræden, evt. tegne en individuel
fortsættelsesforsikring i Forenede Gruppeliv, men kun i forbindelse med egen
dødsfaldsdækning. Den individuelle ”fortsættelsesforsikring” omfatter ikke ægtefælle- og børnedækning. Præmien fastsættes for 1 år ad gangen på baggrund
af forsikringstagers alder og Forenede
Gruppelivs standardtariffer.
Overenskomstmæssig kollektiv
ulykkesforsikring
Den overenskomstmæssige kollektive
ulykkesforsikring (paragraf 11, stk. 6 i
Falckoverenskomsten) tegnet i forsikringsselskabet Tryg, gælder kun de der
arbejder under denne overenskomst. Her
er der udover en sum-udbetaling ved
méngrad eller død ved ulykke, blandt
andet også tandskadedækning og dækning ved tyggeskader med påvist fremmedlegeme m.v.. Forsikringen dækker i
hele verden og 24 timer i døgnet og derved såvel i arbejdstiden – fx ved arbejdsskader – som skader i fritiden.
Dog er der både i Responce-, SOSog BIOS overenskomsten, ligeledes en
pligt for arbejdsgiver til at tegne en overenskomstmæssig kollektiv ulykkesforsikring for de ansatte.
Indholdet og dækningen i nævnte selskaber er i skrivende stund ikke kendt
af undertegnede! Dækningen bør i givet
fald undersøges og sammenlignes med
nuværende dækning, ved eventuel overgang til ansættelse i et af disse selskaber.
Forsikringen må i øvrigt ikke forveksles med den lovpligtige arbejdsskades-
17
Nr.9 › November ‹ 2014
forsikring enhver arbejdsgiver i Danmark
lovgivningsmæssigt er underlagt og
husk, anmeldelse skal ske særskilt.
Dækninger igennem 3F medlemskab
Kollektiv gruppelivsdækning gennem 3F
forbund, fortsætter uændret ved fortsat
medlemskab af 3F.
Kollektiv fritidsulykkesforsikring gennem 3F afdeling fortsætter uændret ved
fortsat medlemskab af 3F. Bemærk dog
at denne forsikring er frivillig og dermed
kan være fravalgt af den enkelte.
Tab af erhvervsevne m.v. i Danica
Sluttelig skal blot nævnes den frivillige
individuelle "lønsikring" i Danica – den
såkaldte "Kaj Friberg" ordning – mange
reddere fortsat har. Den vil umiddelbart
kunne fortsætte uændret. Dog skal man
huske at præmien betales via lønseddel i
Falck (LArt/306 på lønseddel). I fald den
ønskes fortsat skal man derfor sørge for
at betaling sker gennem ny arbejdsgiver, eller at præmien betales på anden
måde, så der ikke sker afbrydelse af
præmieindbetalingen. Dette SKAL derfor
meddeles/aftales med Danica og evt. ny
arbejdsgiver.
Håber ovenstående kan hjælpe dig med
at få overblik over, hvordan man forsikrings- og pensionsmæssig umiddelbart
er stillet, hvis situationen er at man evt.
overgår til anden arbejdsgiver indenfor
redderområdet. Ved evt. fejl og/eller
mangler i denne orienterende vejledning,
vil det som altid være forsikringsbetingelserne i respektive selskaber, der er
gældende.
Jeg er fortsat meget gerne til rådighed
for evt. yderligere uddybning og/eller
afklaring. Spørgsmål kan ske under Forsikring og Pension på Reddernettet, via
mail [email protected] eller på mobil tlf. 4042
1450. Indtal evt. besked med navn og tlf.
ved evt. manglende svar og jeg vil kontakte dig snarest muligt.
Er der behov herfor, deltager jeg fortsat gerne i reddermøder o.lign., hvor
emnet "Forsikring og Pension" er på
programmet.
Ifald der måtte ske ændringer i forhold til
det i skrivende stund kendte, vil der blive
udsendt fornyet information herom gennem ”Redderen” og/eller nyhedsbrev fra
landsklubben.
Besøg hos
Falcks Sværvognsklub
besøgte kolleger i Bremen
Efter besøget hos Grove mobilkraner i
Wilhelmshafen, som producerer op til
450 tons mobilkraner til hele verden,
satte Falck Sværvognsklubs studietur
dagen efter kursen mod en aktør med en
lidt mere overskuelig forretning.
Drusche Abschlepp- und Bergungsdienst i Bremen udfører omkring 75008000 assistancer og opgaver årligt inden
for vejhjælp, bjærgning og bortkørsel af
ulovligt parkerede biler.
Sidstnævnte områder fylder ganske
meget, idet firmaet har en kontrakt med
Bremen Kommune. 10-15 biler om dagen,
som skal køres væk, er ikke ualmindeligt,
oplyser indehaver Volker Gliem.
I forbindelse med store fodboldkampe
eller andre store arrangementer, eksem-
18
pelvis marathonløb, bortkøres endnu
flere biler, og det koster 250 Euro at få
køretøjet tilbage, bemærker Volker Gliem.
Stabil Scania
I gården havde han et bjærgningskøretøj
stående, som tiltrak betydelig nostalgisk
interesse fra de danske gæster.
Det var en Scania fra 1988, som ifølge
indehaveren har vist sig nærmest uopslidelig.
- Den har rundet 400.000 kilometer.
Og når hver tur typisk er på 30-40 kilometer, så kan man regne ud, at det er
utrolig mange indsatser, den har deltaget
i, konstaterer han.
I dag er Scania’en dog mere backupkøretøj – og så er den blevet blikfang
og maskot/logo for virksomheden, som
blandt andet har fået den malet på væggen i gården.
Vokset støt
Drusche blev etableret i 1968 med et
par ansatte. I starten af 1970’erne blev
det første bjærgningskøretøj indkøbt, og
fra midt-firserne var Falck også fra tid til
anden bestiller af Drusches tjenester.
I dag er der 24 mand i firmaet og lidt
flere køretøjer af varierende størrelse og
type.
Rettelse
Vi skrev i sidste nummer, at et obligatorisk 10 års-eftersyn af en af de helt
store mobilkraner kan løbe op i et syvcifret beløb.
Men det var lige højt nok: Afhængig
af kranstørrelse ender regningen typisk
omkring 200.000-250.000 kroner, oplyser Jørgen Andersen, salgschef hos UN
Mobilkraner i Sorring.
Redderen › 37. årgang
Nr.9 › November ‹ 2014
Nyhedsbrev fra RUS
19
Spændende sommer
i Kristiansand
Af Sarah Katrine Rasmussen
Datoen for endt uddannelse nærmede
sig og udsigterne til job i ambulancerøret var noget usikre, måske ST, måske
arbejdsløs, ikke den fremtid jeg havde
tænkt mig. En kollega sendte mig et link
til et jobopslag – Sommervikariat i Kristiansand. Muligheden blev vendt og drejet
med min kæreste og jeg endte med at
sende en ansøgning, og havde lidt mail
korrespondance med nogle af danskerne
i Kristiansand.
Blev kort efter ringet op og tilbudt stillingen, og så gik det ellers løs. Sideløbende
med svendeprøveforløb i Esbjerg, skulle
der klares en masse praktisk for at kunne
arbejde i Norge. Første udfordring; ansøgning om udrykningsbevis kræver lægeerklæring lavet af en norsk læge i Norge.
Måtte hive en weekend ud af kalenderen
og ”tage et smut” til Kristiansand. Det var
fedt at møde nogle af de kommende kollegaer og komme med ud som observatør. Til alt held var der en venlig vagtlæge
som ville lave lægeerklæringen for mig,
selvom det var weekend.
I maj, ugen efter jeg var færdigudlært,
tog jeg til Kristiansand. De første uger var
ret så hektiske. Jeg skulle igennem kurser, prøver (praktisk og teoretisk) og sidemandsoplæring, og skulle også have styr
på de procedurer der køres efter. Efter 14
dage havde jeg de kompetencer der kræves for at køre som ambulansearbeider. I
løbet af små 3 uger var jeg blevet udlært
ambulanceassistent hjemme i Danmark
og nu kørte jeg så med kompetencer på
behandler niveau (nogle ting endda på
paramediciner niveau). Det føles altså
rimelig vildt! Må indrømme at jeg i starten
var lidt nervøs for det kæmpe ansvar,
men efter oplæringen følte jeg mig rimelig
godt rustet. Det giver lidt ”hår på brystet”
og det har været noget af en oplevelse.
I starten var det svært at være taget
”alene” til Norge med kæreste, familie og
venner tilbage i Danmark. Selvom jeg
blev taget enormt godt imod af både danske og norske kollegaer, er der ingen tvivl
om at det havde været dejligt hvis der var
startet andre samtidig med mig, nogle at
dele sine frustrationer og oplevelser med.
Fik dog hurtigt skabt nogle relationer med
en håndfuld kollegaer, relationer som
holdes ved lige selvom jeg er tilbage i
Danmark.
Tiden er fløjet af sted. De fleste vagter
bliver der kørt rigtig mange ture og der er
masser at gøre i fritiden; ud i skjærgården, rundt på mountainbike og topture,
masser gratis arrangementer i byen og
selvfølgelig alle de ting vi gør hjemme i
Danmark i de dejlige sommermåneder.
Efter 3,5 mdr. valgte jeg at tage hjem
til Danmark. Jeg havde det godt i Norge,
havde mødt nogle skønne mennesker,
jobbet var udfordrende og spændende.
Jeg havde på mange områder enormt
meget lyst til at blive, men hjemveen
vandt i denne omgang og det er dejligt
at være hjemme hos kæreste, familie og
venner igen. Det sagt, så vil jeg bestemt
ikke udelukke at jeg pakker tasken igen
og tager nogle måneder i Kristiansand.
Det jeg har lært og oplevet denne sommer kan slet ikke beskrives, det skal bare
prøves. Jeg tog en chance og har ikke
fortrudt et sekund. Kan kun anbefale
andre at tage turen til Kristiansand, med
vores uddannelse er vi godt rustet og de
ting man ikke kan lærer man hurtigt, også
sproget.
!
Eventuell
e komme
ntarer
eller spø
rgsmål ti
l siden
her bede
s rettet
til
RUS' sek
retariat.
Hvis du har spørgsmål til
Reddernes Udviklingssekretariat,
kan du sende dem til en af
konsulenterne, og vi vil svare
her i bladet.
Mikkel Andersen
Mobil: 40 19 20 51
Email: [email protected]
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
UMM ID-nr. 42 506
Nicaragua 2015
Ansøgning
I 2015 følger vi den gode indsats fra 2014 op med, at sende
kollegaer til Nicaragua.
Projektet, som nu har kørt i over 10 år, er inde
i en spændende udvikling, hvor regeringen
har fået lavet en egentlig lovgivning på brand
og ambulance området. Der er en forventning
om, at man i løbet af 2016 vil kunne se den slå
igennem på flere fronter.
I år har vi haft 6 hold afsted, hvor man har
arbejdet ud fra tre hovedemner:
1.Reddere med erfaring i udveksling på skadestuer og kendskab til ambulancesupervision.
2.”Eksperter” i branduddannelse og gerne med
kendskab til opbygning af undervisningsplaner.
3.Faglige funderet, med gode egenskaber inden
for faglige klubber og personalefore-ninger.
Dette koncept er der kommet rigtig gode rapporter ud af, og det tænkes videreført i 2015,
dog med det for øje, at vi stadigvæk snakker
udveksling som primær indsat.
I skal regne med, at opholdet i Nicaragua vil vare
i ca. 14 dage inkl. rejsen. Der udbetales ikke løn,
så der skal aftales frihed i form af afspadsering
eller ferie, med de respektive DPC’er.
3F har Jens Harder Larsen ansat i Managua, og
han vil være jeres kontaktperson, og sammen
laver I en plan for opholdet. Han taler spansk og
følger jer rundt på de forskellige stationer.
For at komme i betragtning skal du ud over at
kunne genkende dig fra et af de tre punkter:
• Være åben over for andre kulturer og skikke.
• Have overskud og overblik til at kunne klare
situationer, der er meget anderledes end i
Danmark.
• Besidde pædagogiske evner.
• Være positivt nysgerrig og i besiddelse af en
god portion tålmodighed.
• Kunne begå sig på engelsk.
Kollegaer der tidligere har søgt bedes venligst
søge igen, såfremt interessen og kvalifikationerne stadig er tilstede.
Interesserede kan rekvirere et ansøgningsskema gennem Ftr. Region Øst, Karsten Bendix
Jakobsen: [email protected]
Ansøgningsfristen er fredag d. 12. dec. 2014
Til jeres orientering skal de heldige udvalgte
kunne deltage i et informationsmøde torsdag
den 22. januar 2015 hos 3F i Odense fra kl.
10.00 – 14.00