Nr. 3 › April 2015 ‹ 38. årgang
Redderen Nr. 3 › April 2015 ‹ 38. årgang Kolofon Indhold Redderen Bredere klub Nyt navn og ønske om bredere målgruppe var bl.a. på dagsordenen ved generalforsamlingen i Falcks Sværvognsklub. udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade 128 4700 Næstved Mobil........ 20 76 17 22 E-mail: [email protected] Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Side 4 Reddere med forskergén Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej 67 - 7000 Fredericia Mobil........ 28 91 29 80 E-mail: [email protected] Produktion: Side 7 PE offset A/S, Varde www.peoffset.dk Annoncesalg: Winnie Vagtborg, [email protected], tlf: 76 95 17 17 Svært forløb Det er hårdt både at være alvorligt syg og at skulle manøvrere i ”systemet”. Leif fra Herning har dog heldigvis fået hjælp. Oplag: 4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hos pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. Forsidefoto: Falck. Tre ambulancefolk har med en videnskabelig tilgang lavet undersøgelser om præhospitale emner. Det er måske starten på en trend. Side 12 Generalforsamling i Falcks Sværvognsklub . . . . . . . . . . . . . 4 Brandvæsen leverer til hele Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Tre ildsjæle satte redderes forskning på dagsordenen . . . . 7 ISSN nr. 1603-1660 De er blevet lidt klogere på den præhospitale verden . . . . . 9 Når sygdom rammer er det godt med backup . . . . . . . . . . . 12 Usikkerheden breder sig i Region Syddanmark . . . . . . . . . 14 ”Når alt kommer til alt, så er jeg jo Falckmand” . . . . . . . . . . 16 En Redders Forsikringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Redder fik medhold i skattesag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Medieinformation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Leder Redderbaseret forskning For nylig var tre reddere ”gæstestjerner” på et ganske skelsættende møde. Inspireret af RUS har de tre gennemført omfattende og tidskrævende undersøgelser om præhospitale emner. Det var et resumé af disse projekter (såkaldte ”abstracts”), som redderne præsenterede på mødet, og hele raden rundt var der stor benovelse over det høje niveau, de ”debuterende forskere” lagde for dagen. Der var på mødet en oprigtig vilje til at understøtte og udbygge den platform – redderbaseret forskning – som de tre har medvirket til at skabe. Der var vilje til at sørge for vejledning og sparring for forskere in spe, og i krydsfeltet mellem bl.a. Kompetencefonden, RUS og Lundbeckfonden bør der også kunne tilvejebringes midler til formålet. Det er en vigtig udvikling, for det præhospitale område er sørgeligt underbelyst. Redderbaseret forskning kan give svar på nogle uhyre vigtige spørgsmål, hjælpe ambulancefolk i deres arbejdshverdag, højne reddernes anseelse og – ikke mindst – gavne patienterne. Mottoet må være, at alle kan forske – i princippet i al fald. Er det så alle reddere, der skal rende rundt og forske? Absolut ikke. Men vi skal skabe et frugtbart miljø for dem, der har lysten og ilden inde i sig. Og der er vi godt på vej hen. OBS Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Send en mail om din nye og tidligere adresse til RL-sekretær Pernille Lykke Kristiansen på [email protected] Generalforsamling i Falcks Sværvognsklub Sværvognsklubben ændrer navn og får et bredere sigte end "kun" sværvognsområdet. (Arkivfoto: Falck). Der lød både positive og bekymrede toner i klubben, som har valgt et nyt navn Station Fredericia dannede rammen, da Falcks Sværvognsklub afholdt generalforsamling den sidste dag i februar. Formand Jes Johansen fra Viborg lagde i sin beretning ud med at konstatere, at der i det forløbne år atter har været et godt samarbejde med ledelsen. - Vi har i bestyrelsen været til møde med ledelsen, hvor der er blevet drøftet portefølje-udvikling, udfordringer på sværvognsområdet, olietryksmåler/vejesystem, suppleringsuddannelsen (2-3 dage), tavlevogne, AFA og køretøjsudviklingen, fortalte han. Længe undervejs Hvad angår Slæbningsbekendtgørelsen, så lader Færdselsstyrelsens revision af bekendtgørelsen vente på sig. Et udkast blev på et tidspunkt sendt i høring, og Brian Nielsen fra sværvognsklubben bidrog med input og viden til Falcks høringssvar, som blev afleveret i november 2013. Men endnu har en ny bekendtgørelse ikke set dagens lys. Den såkaldte Safe-Bar (produkt til bjærgning/ bugsering) er ved at være implementeret på alle køretøjer, fortalte Jes Johansen. Der har dog desværre været et alvorligt uheld i Aarhus med tab af en Volvo FH12 på grund af et defekt trækøje, tilføjede han. Efteruddannelse på vej Hvad angår efteruddannelse, så har det længe været efterlyst, og det er så vidt vides på vej. Masterdriver programmet ER i gang og er et godt værktøj til at optimere fagligheden, bemærkede formanden, som også roste de nye tablets, som skulle være på vej ud i sværvognene. Formanden roste også årets studietur til Bremen – der var som vanligt stor tilslutning, og ikke mindst besøget hos Grove mobilkraner var givende. Også bekymring Der lød dog også bekymrede toner i formandsberetningen. Konkurrencesituationen er benhård – blandt andet med Vikings indtog – og dele af vognparken er efterhånden veltjent. Sats hellere på nye køretøjer frem for at renovere ældre bjærgningsvogne, som det er sket i et par tilfælde, lød opfordringen fra Jes Johansen. Bestyrelsen har iværksat vedtægtsændringerne for at gøre klubben bredere og stærkere, da alle fra assistancerøret nu kan være med. Tanken er en fælles bestyrelse, og under den forskellige arbejdsgrupper, så alle "retninger"/interesser i assistancerøret bliver repræsenteret. Studieturene vil også på længere sigt ændre indhold, så de fagligt vil tilgodese alle interessegrupper. Han fremførte også det synspunkt, at nogle underleverandører ikke holder det niveau og har den loyalitet, som man kunne ønske og forvente, og det burde udløse handling ”oppefra”, mente han. Vil med på råd Jes Johansen nævnte også i sin beretning, at bestyrelsen i sværvognsklubben (som blandt andet stiller med repræsentanter i AFA, Assistance Faglig Arbejdsgruppe) meget gerne vil tages med på råd ved nyanskaffelser af køretøjer og materiel. Der er forlydender om planer, som – hvis de er korrekte – sværvognsklubbens bestyrelse absolut ikke finder hensigtsmæssige, og man er skuffet over ikke at blive hørt, lød det fra formanden. Han tilføjede, at vagtcentral-sammenlægninger kan risikere at koste på lokalkendskabet og ekspertisen hos dem, der disponerer sværvognene. Går til kamp? Formanden valgte dog at afslutte sin beretning med de positive briller på: - Allan Søgaard Larsen har i et interview givet udtryk for, at assistancerøret de sidste mange år har lidt under den megen fokus, som har været på brandog ambulanceudbud med mere, og at der nu skal sættes mere målrettet ind overfor vores assistancerør. Bestyrelsen har derfor en forhåbning om, at år 2015 bliver året, hvor Falck går til kamp mod vores konkurrenter, hvor vores materiel fornyes, hvor vores uddannelsesniveau hæves, så vi igen kan være tro mod vores egne værdier. Orientering fra RL Et af de sidste punkter på dagsordenen var en orientering fra Reddernes Landsklub, repræsenteret ved næstformand Morten Andersen og fællestillidsmand Kim Sørensen, som blandt andet fortalte om situationen i Syd, om dialogen med ledelsen omkring mulige vagtomlægninger etc., samt hvad der ellers rørte sig i Reddernes Landsklub. Navneændring og invitation Falcks Sværvognsklub vil fremover hedde Falcks Assistanceklub. Navneskiftet sker for bedre at favne dem, der eksempelvis kører vejservice og almindelig ladvogn, og også i en erkendelse af, at sværvognsområdet efterhånden fylder mindre i Falck, end det har gjort. Den ”nye” klub inviterer alle assistance-reddere til at melde sig ind i klubben, som blandt andet hvert år byder på en spændende studietur til udlandet til en fornuftig pris. Hvis man ønsker indmelding eller bare har spørgsmål, kan man henvende sig til Jes Johansen på: [email protected] Den nye bestyrelse: Generalforsamlingen blev afholdt på station Fredericia. Jes Johansen, Aalborg Torben Birch, Aalborg Brian Nielsen, Aarhus Kim Christiansen, Dalum Poul Aalborg, Ringsted Brian Kristiansen, Ringsted Bjarne Schmidt, Aabenraa Brandvæsen leverer til hele Sjælland Fremover vil brandvæsener på hele Sjælland ved større brande kunne rekvirere fyldte trykluftsflasker fra Lyngby-Taarbæk Brandvæsen, skriver Beredskabsinfo. Den nye samarbejdsaftale mellem Falck og Lyngby-Taarbæk Brandvæsen betyder, at der fra brandstationen i Lyngby øjeblikkeligt kan afsendes en trailer med 28 fyldte tryklufts- flasker (300 bar). Også masker kan ved særlig anmodning medtages. Traileren afsendes øjeblikkeligt ved alarmering, hvilket betyder, at dens normale responstid i Storkøbenhavn bliver ca. 15 minutter, mens assistancen formentlig kan være fremme inden for maksimalt en time på resten af Sjælland. Lyngby-Taarbæk Brandvæsen fremhæver, at den nye samarbejdsaftale med Falck giver de sjællandske brandvæsener en betydelig reduktion af responstiden i forhold til alternativt at rekvirere en kompressor, som genopfylder trykluftsflaskerne på skadestedet på traditionel vis. Fra venstre er det Svend Vittinghus, Rasmus Malmberg-Lyngby og Lasse Paludan Bentsen. Tre ildsjæle satte redderes forskning på dagsordenen Man behøver ikke være professor for at bedrive relevant og solid forskning på det præhospitale område Tre skarpe reddere var i fokus, da en lille skare mødtes den 20. marts i FalckHuset til en formiddag i forskningens tegn. Svend Vittinghus, Rasmus MalmbergLyngby og Lasse Paludan Bentsen har alle lavet såkaldte ”Abstracts” omkring præhospitale emner. Videnskabelige undersøgelser/artikler indledes ofte med et abstract, som er en kort sammenfatning af studiets formål, metoder, hovedpunkter, konklusion og perspektivering. Så selv om et abstract typisk kun fylder én A4-side, så ligger der oftest en kæmpe arbejdsindsats bag – det kan redder-trioen absolut skrive under på. • Svend Vittinghus har i 2014 været med til at lave to abstracts: Et om sammenhængen mellem alder og kvaliteten af hjertemassage, og et om, hvorvidt isolerende handsker ved defibrillering resulterer i dårligere hjertemassage end med almindelige handsker Facebook-opslag • Rasmus Malmberg-Lyngby har undersøgt, hvor forskellig rutinen og erfaringen er hos behandlere på tærsklen til paramediciner-uddannelsen Det hele startede med et Facebookopslag fra Mikkel Andersen, daværende konsulent i Reddernes Udviklingssekretariat. Han efterlyste reddere, som havde mod på at udarbejde abstracts til DEMC-konferencen (Danish Emergency Medicine Conference) i Odense i november sidste år. Opslaget vakte interesse hos blandt andre de tre nævnte reddere, og efter et ”lynkursus” i forskningens ABC gav de sig i kast med hver deres undersøgelser. • Lasse Paludan Bentsen har undersøgt, om der er forskel på, hvordan forskellige præhospitale faggrupper ville disponere ambulancer, iværksætte behandling etc. Lidt tilfældigt hørte personaledirektør Steen Hjorth-Larsen om Falckfolkenes forskningsprojekter, og han tog sam- blandt andre læger er forskning en helt central disciplin for mange, blandt reddere er det et temmelig nyt fænomen. Det hele illustreres meget godt af nogle tal, der blev præsenteret på mødet. Nemlig at der i Region Midt har været 17 forskningsprojekter med fokus på lægebilerne, mens det langt højere antal primærambulancer har tiltrukket to projekter... Lasse Paludan Bentsen i gang med at præsentere sit abstract ved mødet i Falck-Huset. men med HR-afdelingsleder Morten Brønnum-Carlsen initiativ til mødet i København. Dels for at redderne kunne præsentere deres abstracts, og dels for at diskutere forskningsperspektivet i Falck mere generelt. frivillig forskning. Her kunne det måske være en mulighed for de pågældende at ansøge om støtte til deres videnskabelige studier hos Lundbeckfonden (Falcks hovedaktionær), som hvert år uddeler 600 millioner kroner til forskningsformål. Mange forslag Masser af emner Blandt deltagerne på mødet var Vagn Flink, formand for Reddernes Landsklub, korpslæge Matthias Giebner, uddannelseschef John Braskhøj og Palle Thirstrup fra 3F. De var tydeligvis imponerede over det høje niveau, som prægede de tre præsentationer, og der lød rundt om bordet en række forslag til, hvordan man kunne støtte og udbygge redderbaseret forskning. Blandt de udfordringer, de tre reddere stødte på i deres projekter, var manglende kendskab til de basale principper og værktøjer inden for forskning. Der er i al fald masser af emner at kaste sig over. For selv om det er livsvigtigt arbejde, ambulanceredderne udfører, så har der hidtil ikke været nævneværdig akademisk prestige forbundet med at sætte området under lup. Det handler også om forskellige kulturer inden for forskellige faggrupper. Hos Grundkursus? Men her kunne Kompetencefonden måske komme ind i billedet, lød det fra både Vagn Flink, Palle Thirstrup og John Braskhøj, som alle sidder i bestyrelsen. Hvis man strikkede et ”forsknings-grundkursus” sammen, så kunne et par hold á måske 15 deltagere om året blive klædt bedre på til at tage de første skridt ind i forskningens verden. Vejledning Også vejledning og sparring har været en mangelvare for trioen, fremgik det. Men også her er der måske bedre muligheder på vej i skikkelse af Heidi Vikke (som også deltog i mødet), der i sommer tiltrådte Korpslægeenheden som forskningsansvarlig konsulent. Det blev også diskuteret, om det er holdbart på længere sigt, at reddere bruger utallige timer i fritiden på ulønnet, Et blivende spor For Steen Hjorth-Larsen gav formiddagen næring til en vision om, at eksempelvis meget ambitiøse paramedicinere kan udvikle sig videre ved at stå i spidsen for forskningsprojekter – på et område, der som nævnt er temmelig uopdyrket i dag. Personaledirektøren rundede mødet af med at gentage sin store ros og anerkendelse over de tre redderes indsats. - I så den bold, der blev sendt ud fra RUS, og I sparkede så hårdt til den, I overhovedet kunne. Nu skal den inspiration og viden, vi har fået ud af mødet i dag, bæres videre ind i ambulanceudvalget, så den her formiddag kommer til at sætte et blivende spor, lød det fra Steen Hjorth-Larsen. Reception I anledning af at koncernchef Allan Søgaard Larsen den 1. maj 2015 har været ansat 25 år i Falck inviteres hermed til reception mandag den 4. maj 2015 kl. 14-17 i Børssalen, Slotsholmsgade 1, 1217 København K. Tilmelding til receptionen på [email protected] senest den 27. april 2015. Eventuelle talere bedes forud for receptionen rette henvendelse til Frederik Madsen på email [email protected] eller tlf. 40 43 02 50. I stedet for eventuelle gaver bedes man betænke Sophus Falcks Mindelegat. Indbetaling kan ske til Danske Forvaltning, reg.nr. 3946, kontonr. 3946152137, med angivelse af indbetaler. Eventuelle gaver vil blive bortauktioneret til fordel for mindelegatet. De er blevet lidt klogere på den præhospitale verden Erfaringsniveau hos vordende paramedicinere, hjertemassage og disponering af ambulancer er de emner, de tre reddere har sat under lup Erfaringsniveauet hos ambulancebehandlere, der påbegynder paramedicineruddannelsen, kan være meget forskelligt. Det er en af konklusionerne i det studie, som ambulancebehandler Rasmus Malmberg-Lyngby har gennemført, og som er blevet publiceret i flere tidsskrifter og på konferencer. At en behandler i eksempelvis Gilleleje eller Klemensker har et andet kørselsmønster end i Hvidovre, hvor Rasmus Malmberg-Lyngby er tilknyttet, er nok ikke overraskende. Men det er alligevel tankevækkende tal, som man kan læse i behandlerens undersøgelse. En behandler i det ambulanceberedskab i Region H, som har færrest ture, vil i gennemsnit have 565 ture årligt, mens kollegaen i det beredskab med flest ture vil nå op på 1200 ture om året. Altså mere end dobbelt så mange ture, og dermed langt flere patientkontakter at drage erfaringer fra. Også brugen af forskellige færdigheder som at tage EKG 12, lægge venflon, Kilde: Rasmus Malmberg-Lyngby. anlægge halskrav og anvende kapnografi, er der store forskelle i hyppigheden af. Det samme gælder brugen af medicin, eksempelvis bricanyl og stesolid. Tid er dårlig måleenhed Resultaterne viser ifølge Rasmus Malmberg-Lyngby – som i øvrigt også studerer præhospital akutmedicin på universitetet i Coventry – at TID er en uegnet måleenhed for erfaring. Man skal have virket som behandler i tre år for at kunne blive paramediciner. Men der kan være – viser studiet – store forskelle på, hvad man har af erfaring efter de tre år. Det kan illustreres på denne måde: Hvis en behandler i området med få ture skulle tage lige så mange EKG 12 som sin kollega med mange ture, så skulle vedkommende køre i minimum fem år. Skulle han eller hun give lige så mange gange Bricanyl, ville det kræve mindst ni år. Omvendt: Skulle behandleren i området med højt patientflow ”nøjes” med kollegaens erfaring, så kunne det gøres på tre måneder vedr. EKG 12 og halvanden måned med hensyn til Bricanyl. Hjertemassage og alder Ambulancebehandler Svend Vittinghus fra Randers har ikke sit forskergén fra fremmede. Hans far er læge og har igennem tre årtier forsket i svangerskabsforgiftning, fortalte kronjyden på mødet i København. Svend Vittinghus har deltaget i udarbejdelsen af to abstracts: Ét hvor han hjalp læge Bo Løfgren og et par medi- cinstuderende med at indsamle og bearbejde data, og et hvor han i højere grad selv var i førersædet. Førstnævnte abstract indebar blandt andet, at holdet to morgener ugentligt igennem syv uger testede i alt 86 ambulanceredderes hjertemassage. Redderne var delt op i tre aldersgrupper, og forløbet viste blandt andet, at mellemgruppen (36-50 år) udførte den bedste ”kvalitet” i hjertemassagen. Den ældre gruppe havde tendens til at miste pusten og ikke trykke dybt nok efter nogen tid. Det var også værd at notere, at hver anden faktisk godt kunne have nødig at udføre en endnu mere effektiv hjertemassage. Det kunne pege på et behov for mere og bedre træning på området, lød det fra Svend Vittinghus. I det andet abstract påviste han, at isolerende handsker ved hjertemassage i forbindelse med defibrillering ikke giver ringere hjertemassage end med almindelige handsker. Dette abstract blev blandt andet vist på de amerikanske hjertelægers kongres i Chicago. Hvorfor er det vigtigt Redderne udgør primærgruppen præhospitalt. Vi har viden og erfaring på området som ingen andre har Akutlæger og SYPL har ikke udvist særlig interesse for forskning omkring PA og redder faggruppen. Deres fokus er på ALB Der er ikke akademisk prestige i at forske på ambulanceområdet. Hvis ikke vi gør det så er der ingen der gør Opnå en evidensbaseret praksis som øger kvaliteten eller kost/effektive løsninger i vores indsats som i sidste ende er til gavn for vores patienter Vores praksis skal være troværdig og ikke mindst kompetent hvilket vi opnår gennem forskning Præhospital forskning er ikke udbredt og Falck kan derfor indtage en førende position i tråd med Falcks internationale profil og rådige ressourcer Kilde: Rasmus Malmberg-Lyngby. Station Gladsaxe dannede den 19. og 20. februar rammerne om en række fotooptagelser til Falcks billedarkiv. Der blev udvist et stort engagement, og samarbejdet mellem brand- og ambulancefolk spillede som et velsmurt urværk, hvor alle kendte deres rolle ved et simuleret biluheld. Tak til alle de involverede for et godt arbejde. Når sygdom ramm er det godt med Herning-redder har døjet med både kræftsygdom og et kompliceret ”system” efterfølgende Pia Mølbach har i flere tilfælde ydet frivillig hjælp i komplicerede "sager", og det er blandt andre Leif Ravnsgård meget taknemmelig for. ba Det er hårdt at blive alvorligt syg. Både på grund af de fysiske følger, men også på grund af den opslidende proces, det kan være at navigere i ”systemet”. Det kan den tidligere Herning-redder Leif Blaabjerg Ravnsgård skrive under på. I sommeren 2012 begyndte han at få problemer omkring det ene øje. Først troede man, at det var pandehulebetændelse, siden at det var høfeber. mer p u k c a Men den 12. juli 2012 kunne Aarhus Universitetshospital meddele ambulanceassistenten, at det var meget værre endnu, nemlig bihulekræft. Sjælden kræftform - Det er en meget sjælden kræftform. At jeg blev ramt af netop den skyldes uden tvivl, at jeg før min tid i Falck arbejdede 13 år i træindustrien. Dengang var det ikke kendt, at træstøv fra hårde træsorter er sundhedsfarligt, fortæller Leif Ravnsgård, der kom til Falck i 1990. træt, har brug for jævnlige pauser, og han sover meget. Desuden døjer han en del med øjet, som løber i vand og skal skylles jævnligt. lade være med at engagere mig, lyder det fra Pia Mølbach. Praktik hos Falck Den tidligere redder er bestemt også taknemmelig for håndsrækningen. - Jeg synes, det er en jungle. Et er, at du bliver syg, men at man også skal slås med komplicerede regler er næsten hårdere. Jeg havde været lost, hvis ikke Pia havde hjulpet mig, erklærer Leif Ravnsgård. Han tilføjer, at Falck i Herning og Erik Højland hos DPC i Skejby også har været en fantastisk støtte, lige som familie, venner og ekskonen har været. Oven i det har han så måttet kæmpe en del med det offentlige system. Han har mistet erhvervskørekortet og kan selvsagt ikke arbejde som ambulanceassistent mere. I stedet var han i efteråret 2013 to måneder i såkaldt virksomhedspraktik hos Falck. Rammen var max 20 timer om ugen, og Leif Ravnsgård kunne typisk overkomme 12-13 timer ugentligt. - Jeg gik til hånde på lageret, i kantinen, gjorde klar til møder med videre. Jeg var glad for det, og de var glade for det på stationen, påpeger han. Beskeden fra Falck var, at hvis han kunne tilkendt fleksjob, så var han velkommen i en lignende funktion hos Falck Herning. Tovtrækkerier Sygdommen blev anerkendt som arbejdsbetinget af Arbejdsskadestyrelsen, som derfor tilkendte Leif Ravnsgård en erstatning. Samtidig var han i et års tid på sygedagpenge, fordi han naturligvis ikke kunne arbejde på grund af den svære sygdom og den meget opslidende behandling af canceren. - I første omgang turde de ikke operere, fordi kræften sidder et kompliceret sted. Så jeg fik stråler 36 gange i Aarhus. 36 dage i træk var jeg afsted til strålebehandling, husker den 54-årige midtjyde. Men så nemt er det ikke gået. Der har som nævnt været en del tovtrækkerier med forskellige instanser. Blandt andet røg redderen ud af sygedagpengesystemet uden at være blevet afklaret – altså en vurdering af, hvad han kunne og ikke kunne, og hvad vejen frem burde være. Det klagede han over, og fik medhold i august sidste år. Men inden da nåede han at gå i en længere periode uden nogen form for indkomst, for som husejer kan han ikke få kontanthjælp. Så han har måttet spise af sin arbejdsskade-erstatning, som ellers ikke kan eller skal medregnes i skadelidtes økonomi. Brug for pauser Hjælp fra god bekendt Behandlingen havde dog ikke den ønskede effekt, og derfor skred lægerne i sidste ende til operation. - De måtte fjerne det ene øje, og de gjorde mig klart, at jeg kunne risikere at blive blind – eller i værste fald miste livet – fordi det var en meget vanskelig operation, fortæller Leif Ravnsgård. Operationen gik dog godt, og han har i dag 65 procents syn på det øje, der er tilbage. Men han var – og er – naturligvis stadig mærket af det alvorlige forløb, han har været igennem. Han bliver hurtigt I hele dette komplicerede spil har herningenseren heldigvis været bakket op af en god bekendt, Pia Mølbach. Hun har i flere tilfælde frivilligt hjulpet folk med deres vanskelige sager i forbindelse med sygdom eller sociale forhold. - I Leifs tilfælde er der hele fire lovgivninger at forholde sig til, og der er hele tiden skiftende sagsbehandlere. Medarbejderne er ikke ”onde”, men reglerne er stramme, ressourcerne og tiden er begrænset, så der sker fejl i mange sager, også i Leifs tilfælde. Men jeg er glad for at kunne hjælpe – jeg kan ikke Stråler 36 gange Lost uden hjælp Venter på afklaring Det hele var måske gået mere glat, hvis Leif Ravnsgård bare havde søgt om førtidspension. Men det er han ikke indstillet på, han vil gerne bevare den tilknytning til Falck/arbejdsmarkedet, som han nu kan. Om det kan lykkes, må tiden vise – lige nu tærer han på arbejdsskadeerstatningen hver måned, mens han venter på en afklaring på nogle indsigelser samt på hans generelle situation. Mangler du ultimativt lys på din cykel, en kraftig dykkerlygte eller håndlygte? Så kig forbi Lygteshoppen.com Vi giver 10% rabat til alle vores kolleger. Lygteshoppen drives af to Falck reddere. Rabatkode: 53783 for 10% Eksempel på Bronte RC25-S Lammet OB kørt over af Esbjerg Lindø kan vælge og vrage 1. sektion side 32-33 JydskeVestkysten Karvil.dk SAMMEN OM DET LOKALE VEJ EN 1. sektion side 12-13 UDGAVE 9 . UGE 12 LØRDAG 21-03-15 25. ÅRG. . NR. 80 . PRIS: 22,00 KR. (FRA 11,77 VED ÅRSABO NNEMEN T) JV.DK 12 INDLAND 244 årgang Uge 12 Nr. 80 Kr. 25,00 Lørdag 21. marts 2015 Da solen over skolen forsvandt Afhængig af alkohol? 50 år med The Sound of Music STIEN fra kaos til fornyet livskvalitet og skønne omgivelser, professionei roligt miljø lt team af behandlere, læge m.m., uforpligtende forbesøg, smertefri afrusning. WWW.BHCS.DK / DØGNTELE Når man køber marg arine ... LIV LØRDAG FON 70 20 72 70 Udskældt ambulance fi sadler om efter stort p rma res trods gråvejr blev den annoncerede solformørkelse tydeligere end ventet. det fik elever og lærere på Munkebjergskolen i odense til at indtage skolegården i går formiddag, og der var rift om de 25 par beskyttelsesbriller Af Mads Thyrsted Laursen, Kasper Løvkvist og Jakob Herskind D en stormombruste, nye ambulanceoperatør BIOS tager nu konsekvensen af en langsommelig og knapt så effektiv ansættelsesproce s. Virksomheden kommer nu ambulance- 10 INDLAND 10 INDLAND reddernes krav i møde om at kunne blive ansat stationsvis, og dermed afviger man fra sin egen ambition om at afholde individuelle samtaler med alle medarbejdere. BIOS' ageren har også vakt politisk skep- GRATIS anonym rådgivnin g sis, men udvalgsformand Thyge Nielsen (V) er glad for stilskiftet. Falck-reddernes fællestill idsmand , Kim 2015 Sørensen, frygter dog, LØRDAG 21. MARTS at ændringerne kommer for sent. 1. sektion side 6 Falckreddere: Hvor er Bio s? Hollandske Bios er så langt bagud med at ansætte reddere til ambulancerne, at ambulancetjenesten i Region Syddanmark er i opløsning. Den besked har op mod hundrede falckreddere i Odense netop sendt til samtlige politikere i det syddansk e regionsråd. Opråbet slutter med en bøn til politikerne: ”Hermed en opfordrin g til, at I som ansvarlige poli- ■ Regionspolitikere: - Kom så i gang tikere hurtigst muligt finder en løsning, så der også efter 1. september er garanti for en professionel ambulan cetjeneste”. Bios skal inden 1. september have ansat mellem 550 og 600 reddere til at overtage ambulancekørslen i størstedelen af Region Syddanm ark, men ingen ansættelser er på plads endnu. Firmaet Responce, der overtager ambulancerne i Trekantområdet, har forlængst ansat de reddere, firmaet skal bruge. Imens er redderne i regionen begyndt at søge mod sikre stillinger hos Falck i Midtjylland og på Sjælland. Brevet vækker bekymrin g blandt regionens politiker e. - Det er på tide, at vi bliver mere kontante i vores krav til Bios. Ikke mere snak om visioner, nu skal der skrives under på nogle ansættelseskontrakter, siger Lasse Krull (K). Kom i fokus med Erhver 10 { FyensStif tstidende Fokus Erhvervsavisen Fyn går i hvert nummer i dybden med et vigtigt erhverv stema Dagens medtem interesse og læseværdi for en stor målgruppe.a: Sæt spotlight på dit produkt eller din virksomhed, når Erhvervsavisen Fyn highlighter dit Ambulancer - Vi kører direkte mod en betonmur, så det er godt, at vi nu får et opråb fra virkeligheden, siger Karsten Hønge (SF). Bios, der foreløbig har modtaget cirka 400 ansøgninger, er parat til at skrue op for tempoet. I stedet for at holde individuelle ansættelsessamtaler som planlagt sender firmaet nu ansættelseskontrakter hjem til samtlige ansøgere. Det mener politikerne Skiverne dansede på himlen Foto: Trondur Dalsgaard ■ Bios skal overtage ambulancedriften til september, men har stadig ikke ansat nogen reddere. Imens finder regionens falckreddere job andre steder JYDSKEVESTKYSTEN TEMA AMBULANC EKØRSEL 8 VEJEN Fredag formiddag valfarted e folk fra nær og fjern til Jels for at opleve den bebuded e delvise solformørkelse i de rette omgivelser - nemlig ved Orion Planetarium. Næsten 200 havde trodset meteorologernes advarsel om en overskyet himmel, og i Jels blev de ikke skuffede . - Der er et ønske om, at vi kommer hurtigere i mål. Så nu justerer vi processen, siger Morten Hansen, direktør for Bios i Danmark. Af Kasper Løvkvist og Jakob Herskind [email protected], [email protected] Vibeke Syppli Enrum (EL): – Det er rystende, at man ikke kan fortælle redderne, hvad deres vilkår vil blive. Denne sag er for sårbar og væsentlig til, at man bare kan sige, at det går nok. Brevet er veldokumenteret og sobert, og det gør mig dybt bekymret for professionaliteten i Bios. Der har været for lang en periode, hvor al kritik af ambulanceudbuddet er blevet affejet. Vi ender med at bruge hele besparelsen i forsøget på at redde situationen. Foto: Orla Lund Bios kunne have alle ... 1. sektion side 10-11 “ vsavisen Fyn lokalområde, produkt eller arbejdsområde som et indholdstema. Lørdag 21. mart s 2015 VIDEREUDDANNELSE. TAG ET DIPLOMMODUL Mrer USIK strategi BIOS ænd reddernes ønske om at kunne blive ansat BIOS, Morten Hansen, tager nu konsekvensen og efterkommer VORES Administrerende BUDSKABdirektør Arkivfoto: Claus Thorsted KOMforUD TILsamtale. vis uden en forudgående, individuel DE HELT RIGTIGE LÆSERE stations- PALLE OVERBY Lørdag 21. mart s 2015 Indehaver af VVS Overby Af Kasper Løvkv ist, Jakob Hersk Foto: Kim Rune ind og Mads Tyrste d Laursen Grafik: Rune Moes gaard [email protected], jahe@ fyens.dk, [email protected], [email protected], rumo@ fyens.dk ■ Falckreddern es kritik af den kommende amb ulanceoperatør Bios ikke længere base er på loyalitet over ret for Falck. Nu er det en konkret og pres serende virkelighe d, har taget over, sige der r tillidsmand Et i Danmark helt nyt firma med beskeden erfaring med ambulancekørse l i Holland over for verde ns nings- og sikrin største redgsfi næsten hundrede rma med med at køre ambuårs erfaring lancerne i Syddanmark. Sådan var spille hollandske Bios t sat op, da gav Falck, hvad Børsen torsdag kaldte ”en syngende lussing” ved klart at vinde kørslen i størst ambulanceedele gion Syddanmar n af Rek i august sidste år. De menige redde re i Falck oplevede også lussingen. De følte sig bortd ømt og fejlvurderede. Og de lænede sig op ad trygheden ved og loyaliteten over for deres arbejdsplads, der bryste stærk korpsånd. r sig af en Spændend e samarbej de om nyt diplommo dul i musik. 14 gratis pladser for musiklær ere i Haderslev Kommune efter pres fra reddere Foto: Jonas Alstrøm Bios kunne hav e allee ffor læng st Kontakt Tlf. 65 45 53 70 · ebr@erh vervsavisenfyn.dk // TEMA Telefon 7912 4700 · Mail [email protected] 400 fra efteråret 2015. Tilmelding senest 1. juni 2015. Læs mere på ucsyd.d k/musik FyensStiftstid ende { 11 ansøgninger fra reddere har Bios forelø r BIOS er nu klar til at ansætte sine kommende ambulanceredbig modtaget. ambulanceoperatø Kovending: Den nye Selskabet skal mellem 550 og brugehave alle til en individuel samtale, men det er droppet. 600virksomheden for at kunne oveta dere stationsvis. Tidligere ambulanceville ge kørslen i Regio n Syddanmark. virksomheden opløsning. Redderne frygter, at F A K TA åbner Nu bejdere. Laursen, Af Mads Thyrsted til at løfte dog for, at redderne kan blive an- der ikke er reddere nok Sagen kort [email protected] opgaven, når BIOS den 1. septemskarpe tilog Kasper Løvkvist, [email protected] sat stationsvis. ■ 1. september overtager BIOS og medar- ber overtager ambulancedriften 400 omkring haft – Vi har Morten og Jakob Herskind, [email protected] redder- Responce ambulancedriften i Sydbejdere til samtale, men vi må er- fra Falck. I brevet skriver Hansen "alvorligt bekymrede", danmark. Hidtil har Falck stået for Efterpres syddanske kende, at de sidste 20 procent har ne, at de er de breve at have fralæst Et massivt driften. i sent for "kommet er BIOS at t og en anden ansættelsesproredderne i Oden bekymring nye ønsket fårsenu denfra ambulancereddere de to for om hollan udtry gang med den store opgave, de ■ Region Syddanmark betaler efterat knu vi dforsøger Det ces. ænat ker til ske BIOS en række sydda Bios er i stand ambulanceoperatør udbydere cirka 490 millioner kroner nske regi- klar til at blive di- står over for." siger administrerende komme, sin ansættelsesprocedure. dre påonråd til drift spolitikere nu den 1. septeHansen. Formand for Præhospitaludval- om året for at drive ambulancerne. direkte mber rektør i BIOS, Morten 2015. Virksomheden, der skal bruge Thyge ■ Det forventes, at regionen årligt Syddanmark, Region i get cirka 550 medarbejdere, har hidtil Nielsen (V), er glad for, at BIOS nu sparer i omegnen af 60 millioner Bekymringsbrev fra reddere Poul Sækvillet gennemføre individuelle tiårige den i har ændrer på sin ansættelsesproces. kroner i gennemsnit mose (K): bekymringer PoulFalck-reddernes Erik samtaler med alle medarbejdere. – Jeg har stor respekt for deres periode, kontrakterne løber. til regionsrådspo-Jeg sidde Svend også spredt sig der heller sen (S): r Det undrede redderne, for begge parter at ambulance- ideal om, at ville have alle til sam- ■ Det er muligt med en for- Der100 – altså litikerne. Cirka ligger ville ansættes stationsvis efter fem år. har skrevet et tale. Men i den nuværende situa- opsige aftalen nemmelse En mo- reddere i Odense en handl hele stationer ad gangen. ei Region Syd- tion er det nok meget fornuftigt, at der plan, som at skal del, som Reponce,af, Bios køre i brev til politikerne siger proceduren, på lidt ændre ambulanceat føler, benyttet til danmark. Debliver overhar helt Trekantsområdet, ikke Ansættelsesko Thyge Nielsen. ntrak- at sikre sig samtlige sine medar- tjeneste i Syddanmark afforstå har holdt. Men er under et, Nu er politikern e bekymrede ter på vej til redd ere, lover Bios-direk tør Morten Hansen vi hvordan det dansk bliver selvmarked fungerer. e arbejdsfølgelig nødt til at forstår, at vi herhj At de ikke dernes bekymring tage redemme er vant til, at der er Derfor må vi nok alvorligt. styr på anstyrke dialosættelsesforhold gen med Bios. Men jeg har det ene hos en kommende arbejd også sådan, at vi har sgiver andre beslutte, hvor deres fremtid skal de søger udval om,etat g Laursen,. Jeg og enslutningen Madsr, Thyrsted Afmene grupp embe Bios har fejbed dsmæ er ikke sikkert, ligge efter 1. september, når BIOS ømt det nd, og stederehen, situationen. Hvis som er [email protected] sat til at Falck. styre proce projektet tiltag seneste at BIOS' s-vil ændre no- overtager fra falder til jorden sen. Jeg afven , så erhar for, det er for bange erderes Jegter det efterkomtræk, en af at BIOS trods På katas inden get. trofe. Det handler om hverdagen jeg selv begyn Kim siger derSørensen. nu sent, at met mange redderes ønske, og drage konkl at ambulancered- – Det her handler ikke om BIOS elforklarer, Hanusion er. vil ansætte stationsvis, er fællesdet måske gjorde som Falck, ler uafklaremange Kristi derne fortsat har Falck-redderne, an tillidsmand for når det gælder ar- tidligere. Det handler vores hverLasse Krull bekymret de spørgsmål, fortsat æk (R): Kim Sørensen,Grønb bekymrer mange, at bejdstider - Det er et (K):og vagtplaner. Spørgs- dag, og det for situationen. er altafgørende at få af- BIOS ikke kan være mere konkrete, om det vil gø- mål, som sige,t seriøs - Jeg – Jeg tør ikkemege bakker t uddyber: og han siger kan redderne inden klaret, beMange re en forskel. brev stadig op om fra har red-taget derne med et beslutningen indhold, som om at vælge gør, Bios, men jeg må bede Bios om at vi nu Kommunikationen mener, at det at speede processen lidt er på tide, at vi vel gået galt, når er op. bliver Det reder bemere derne forventer, kymrende, hvis kontante i vores at de kan frustratiokrav til firfå svar på spørg nen er så stor, maet. Bios skal at mange redsmål under på de opklarende dere helt dropp tidspunkt kunne nuværende samtaler? er svare på kan konstatere, Bios. Jeg - Vi leverede et spørgsmål om forsla at vagtp udtrykker en størreredderne vagtstruktur, som g til en bejdssted og perso laner, arblev afvist nalep grad af olitik. utålmodighed, af redderne. Og Bios skal rykke flere end nu. Ikke mere forventet. Og det jeg havde efterfølgende trukke har snak om vision er, må vi reagere på. ansøgninger. Derfor t deres skrives under på nu skal der nogle angerne mødes med ville vi sættelseskontrak dem, så ter. vi kunne få input Karsten Høntil en struktur, som hæng vagtge (SF): Niels Erik er sammen for os og for - At man redderne. Sønderkalder redgaard (DF): Hvor mange ansøg dere til sam- Jeg forstår ninger har I fået i tale uden at alt? godt, at falck- Omkring 400. Og vi kunne svare redderne har for, at vi kan ansæt åbner på det vanskete basale ting efterl de mest stationer ad gange hele ader billeligt n. det af et firma, ationer. Det fleste med situsom opfører sig amatøragtig blive på Fyn og vil dog nok I skal bruge 550-6 t, og som ikke i Sønderjyl00 virker gearet til land. Vi tror på, folk. I kommer projek at da til at tet. Jeg mangle? forstår godt, hvis Det vil ikke gøre det lykkes. redderne noget som er skeptiske over - Det seneste tal helst godt, hvis er 566, så jeg begynfor at søge Bios, når firmae 400 ansøgere plus der at angribe Bios i pressen. t opfør dem, der på denne her måde er sig ønsker at blive Det er sådan en ansat statisag, neste milepælsra . Bios’ seonsvis matcher vælge at gøre sig man kan nok behovet pport var populær på, ikke andet end meget godt. man kan også varm luft. vælge at være ansvarlig. Politikere ønske Thyge Nielr, I speeder proce sen (V): - Det Vibeke Syppli ssen op. Kan I det? er ikke en Enrum (EL): - Ja, og fordi der er et ønske rar melding, - Det er ryom, at vi komm er hurtigere i de kommer stende, at mål, så justerer vi processen. med, men man ikke kan Alle, der har sendt den er mefortælle reden ansøgning, får en ansæt get ærlig og telseskonderne, hvad seriøs. Jeg tager trakt inden påske . den meget deres vilkår alvorligt, og lige vil blive. Denne nu arbejder sag jeg, forvaltning bar og væsentlig er for sårI springer ansæ en til, at man ttelsesat få lavet et fyldesog Bios på bare kan sige, at samtalerne over? det går nok. svar til redderne. tgørende - Ja. Vi kan konsta Brevet er veldo kumenteret tere, at Det kan forhåbentligt give redderne ønske og sobert, og det r at få en dem mere ro gør i sindet. Vi har kontrakt i hånde bekymret for profes mig dybt ugentlig, hvis n. Vi ville elsionalisikke daglig, konta lers gerne have men i Bios. Der mødt og talt har været for kt og ved nøjagtigt, med Bios med dem først. lang en period e, hvor al krihvor mange ansøgere de har. tik af ambulance Det er ikke udbuddet er sådan, at vi ikke blevet affejet. Vi følger med i ender med at situationen, det bruge hele bespa kan jeg love. relsen i forsøget på at redde situationen. 1 Hvad er dit svar til de frustrerede redde - Jeg forstår frustra re? tionen, men derfor inviter ede jeg også redderne i Odense til et dialogmøde den 11. marts. Desværre takked e de nej, holdt et internt møde i stedet, som mundede ud i brevet til politikerne. Det er ærgerligt, fordi jeg tror, at redderne kunne have fået svar af deres spørgsmål på flere på sådan et møde. Fællestillidsmand: Det kan være for sent – Jo længere tid, der går, jo sværere bliver opgaven for BIOS. Som situationen er lige nu, tror jeg, det bliver meget svært for BIOS at blive færdige til tiden. Mange af redderne har mistet tilliden til BIOS, fordi de ikke har kunnet få klare svar, og nogle derfor allerede sagt ja tak til andre jobs. Og det er spørgsmålet, om man kan hente dem tilbage, siger Kim Sørensen. Poul Sækmose (K): – Jeg sidder med en fornemmelse af, at Bios ikke helt har forstået, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. At de ikke forstår, at vi er vant til, at der er styr på ansættelsesforholdene hos en kommende arbejdsgiver. Jeg mener, Bios har fejlbedømt situationen. Hvis projektet falder til jorden, så er det en katastrofe. Kristian Grønbæk (R): – Det er et meget seriøst brev fra redderne med et indhold, som gør, at vi nu må bede Bios om at speede processen lidt op. Det er bekymrende, hvis frustrationen er så stor, at mange reddere helt dropper Bios. Jeg kan konstatere, at redderne udtrykker en større grad af utålmodighed, end jeg havde forventet. Det må vi reagere på. Karsten Hønge (SF): – At man kalder reddere til samtale uden at kunne svare på de mest basale ting efterlader billedet af et firma, som opfører sig amatøragtigt, og som ikke virker gearet til projektet. Jeg forstår godt, hvis redderne er skeptiske overfor at søge BIOS, når firmaet opfører sig på denne her måde. BIOS´ seneste milepælsrapport var ikke andet end varm luft. Usikkerheden breder sig i Region Syddanmark Det snerper til - Fra starten var vores kritik af ambulanceudbu ddet baseret på, at vi har en stærk identitet som falckredder e. Men det betyder ikke noget længere. Nu snerper det til, og det er blevet konkr et og presse rende. Vi er jo nået til den erkendelse, at vi også skal have et arbejde efter 1. siger Kim Søren september, tillidsmand for sen, fællesredde rne i Region Syddanmar k. Han har samm ka 100 reddere en med ciri Odense skrevet et opråb til politi Region Syddanmar kerne i k. - Bios’ visioner bilerne og statio og værdier, nerne ligger os ikke så mege t vil gerne vide, på sinde. Vi hvor og hvornår vi skal arbejd e, og om det kan kombinere s med lieliv. De helt basale et fami- ikke vil være nok redde informa- ambu tioner kan Bios lancerne i Sydda re til fordi så ville så mege t allerede nmark, give men det er dem, ikke levere, siger Kim Søren sig selv med Bios - kort fort sen. for. Det er også vi har brug vidste, hvor de at redderne Redderne har alt årsagen til, at skulle arbejde, på et tidligt stationen i Oden tidspunkt fortal og at de kunn foretrække at forsæ e fortsætte i de 1. juli skal Bios kunne bevise se ikke har de ville ansæt t Bios, at hvis samme villet holde samle over for Region næsten hundrede køre ambulance tte med at makkerskaber te hele stationer Syddanmark, at t møde år. i Odense. med som Bios, før de kan ad gangen, ville hidtil. På den Regionen valgte - Men jeg er måde ville Bios det er lykkedes for dem at anproblemerne Bios, fordi de meget i tvivl og det betyder, levere dem, blive løst på ingen have sætte leverede et marka om, hvad jeg skal. kunn de 550-6 et ansætte stort at mange rednt billigere tilset er nødvendige 00 reddere, som dere søger til ledige Bios hidtil blank tid. Det har alle de mand bud end Falck. at køre til MidtjDet er langt , for de t Over afvist stillinger 10 . ylland og hos Falck i Midtj forlængst, siger skal bruge, bulancekørsel at drive am- Der er ingen regionen 650 millio år sparer Sjælland. Jeg på Fyn og i Sydylland. I sidtvivl Kim kan ner om, Søren krone at - og Sønderjyllan ri ste ende betyd det ville have forhold til den retning og begyn også skifte er det, at der fjernet en me- sen. nuværende kond. get stor del af Bios vandt opgav trakt med Falck. Fællestillidsman autohjælp, som de at køre usikkerheden, en i august jeg har gjort rensen er 49 år d Kim Sø- sidste år foran Falck leverede før. Hvis jeg skal Falck, der har til gengæld et og ville klart søge til Bios, kørt ambulancer tilbud, der blev kræver det, at vurderet til at ne i området i jeg får viden være af højere om vagtformer. kvalitet. Nu har vi fast vagtrul, hvor vi kan se mange Frustrerede reddere forlader faget – også Falck og Responce mærker nu afgangen I redderkredse har der længe ulmet en stor bekymring for mandskabssituationen i Region Syd i forbindelse med Bios’ overtagelse af ambulancekørslen i størstedelen af regionen den 1. september. Men nu er problematikken også for alvor kommet på de regionale mediers dagsorden, og derved er presset steget på Bios og på regionsrådspolitikerne – i 2 3 4 5 måneder frem. Men Bios kan gøre det, som de vil. De kan jeg ændret mening. Der er f.eks. gøre det ■ Brevet fra falckr for surt ved at allerede 40, der har forlad edderne til t politikerne flytte rundt på Falck, enten til i Region Sydda nat andre erhverv ntiden, siger han. og dag hele eller pension mark er sendt og fra 60 der har søgt efterløn, og stationen på Rugårredderne på Formanden for i Region SjælLandsklub, Vagn Reddernes land. Dette i Odense og i Dalumdsvej samm . helt mistet troen Flink, har med, at der endnu enholdt på, at Bios kommer i mål. ge vigtige forho er så manld, on, vagtform og som stati- Jeg har hele tiden regnet mege med, at Bios kom der ikke er på plads t andet i gang, men gør, at jeg inden for den sidste uge har har ændret opfattelse, siger Læs tidligere artikler om Vagn Flink via ambulanceudbuddet Facebook. på www.mitfyn.dk/farvel på tilfalck særdeleshed Thyge Nielsen (V), formand for regionens præhospitale udvalg. 6 Møde i Odense Startskuddet til den øgede fokus på området var et møde, som redderne i Odense afholdt den 18. marts. På mødet blev det besluttet at sende et ”opråb” til samtlige 41 regionsrådspolitikere samt til Fyens Stiftstidende og Jydske Vestkysten. I henvendelsen konstaterer redderne, at de er frustrerede over ikke at kende deres fremtidige arbejdssituation. De mener, Bios er kommet alt for sent i gang. ”Bios fik i august 2014 tildelt kontrakten på ambulancekørslen i Sønderjylland og på Fyn. Her 7 måneder efter er det stadig ikke muligt at søge en konkret stilling ved BIOS. Man kan blive skrevet op til en samtale”, hedder det blandt andet i det fynske skriv. Sikkert fundament Redderne betoner, at de løser kritiske opgaver under ofte vanskelige forhold. ”Derfor er det vigtigt for os, at vi (når vi ikke er på skarpe opgaver) har et sikkert fundament, ordnede arbejds- og lønvilkår og et højt videns- og informationsniveau. Men de som har været til samtale, har endnu ikke kunnet få konkrete svar omkring basale, men fundamentale vilkår som eksempelvis; arbejdssted, vagtplan, stillingsbeskrivelse, personalepolitik, håndtering af fravær og tilkald, t . t forhold omkring skånejob, langtidssygdom med mere”, skriver redderne. De tilføjer, at flere reddere allerede har søgt helt ud af faget, er gået på efterløn eller har søgt andre stillinger eller områder i Falck. ”Vi føler derfor ambulancetjenesten i Region Syd er i opløsning. Vi frygter, der ikke er reddere nok til at løfte opgaven, og er alvorligt bekymrede for den fremtidige ambulancetjeneste her i Region Syd. (..) Hermed en opfordring til, at I som ansvarlige politikere, hurtigst muligt finder en løsning, så der, også efter 1/9 er garanti for en professionel ambulancetjeneste, her i Region Syd”, lyder det afslutningsvis i henvendelsen, som affødte flere artikler og tv-indslag i de regionale medier. Vil fremskynde I sit svar til fællestillidsmand Kim Sørensen skrev udvalgsformand Thyge Nielsen blandt andet: ”I forbindelse med din henvendelse har regionen været i dialog med Bios om, hvorledes de problemstillinger du opridser, kan takles. Bios har hørt på Inspired Safety Innovation Tlf.: 4362 4316 E-mail: [email protected] Web: www.fernonorden.dk kritikken, og vil justere processen og fremskynde rekrutteringen så vidt det er muligt”. Og til Jydske Vestkysten har han senere udtalt: - Jeg tror på, at i takt med at de nye udbydere, og specielt Bios, kan præsentere deres ledere, mellemledere, stationer og så videre, så kommer der også den ro og sikkerhed, der skal til. Og så vil redderne forhåbentlig skifte. I samme avis kan man dog læse, at usikkerheden nu også forplanter sig til Falck og Responce. Uroen omkring udbudssituationen har gjort, at 41 mand hos Falck har sagt op for at skifte branche eller gå på pension/efterløn. Det har betydet, at man har måttet suspendere al afspadsering i regionen. Hos Responce har syv mand ophævet deres kontrakt og forladt faget, og direktør Michael Sørensen frygter, at det tal kan stige med op til yderligere 30 personer. - Vi er ved at tabe et stort antal reddere på gulvet – ikke kun fordi de forlader regionen, men fordi mange vælger helt at droppe faget, siger direktøren til Jydske Vestkysten. ”Når alt kommer til alt, så er jeg jo Falckmand” tog hjem og talte med min kone om det, og vi prøvede at veje plus og minus ved de to alternativer op mod hinanden. Vægtskålen tippede helt klart mod Falck, og min kone bakkede helt op om, at jeg skulle følge min mavefornemmelse, beretter Henning Andersen. Samme aften takkede han ja til jobbet hos Falck i Tarm, og den 17. marts underskrev han ansættelseskontrakten. Han har knap 30 kilometer til Tarm og omkring 65 kilometer til Herning, så det er under en times køretid, han får til sit nye job. Glad og lettet Pr. 1. september har Henning Andersen station Tarm i Region Midt som base. Varde-redder Henning Andersen er blandt dem, der har fået ansættelse i en naboregion I mellemtiden er dilemmaet væk, for Varde-redderen har truffet en beslutning: - Jeg er blevet tilbudt en fast døgnvagt hos Falck i Tarm med mulighed for afløsning i Herning, Ringkøbing og Hvide Sande, og det har jeg takket ja til, fortæller Henning Andersen. Afventede stationsmøde - Du taler med en glad redder! Sådan lød det med tilfredshed i stemmen, da REDDEREN ringede til ambulancebehandler Henning Andersen i Varde. Det skete for at følge op på historien i forrige udgave af bladet, hvor vi beskrev ”Hennings dilemma”. Altså alle de overvejelser, Henning Andersen – og givetvis mange andre – har gået med omkring deres jobmæssige fremtid i lyset af Bios’ indtog fra 1. september i år. Han fik tilbuddet pr. mail fredag morgen den 6. marts, men han slog ikke til lige med det samme. - Der var aftalt et stationsmøde med Bios om mandagen, og jeg besluttede mig for at deltage i det, inden jeg takkede ja. Bare for at være helt sikker på, at jeg gjorde det rigtige, siger sydvestjyden. Følge mavefornemmelsen Aftenen med det hollandske selskab ændrede ikke noget: - Jeg blev ikke en døjt klogere, end jeg var efter infomødet i december. Jeg For Henning Andersen er det en stor forløsning at få fremtiden på plads. - Jeg har det som om, en tung rygsæk er blevet løftet af mine skuldre. Jeg er glad og lettet, og jeg tror også familien sætter pris på, at det er slut med at være humørsvingende, lyder det med et smil fra den kommende Region Midt-redder. Pudsigt nok er hans storebror Jørgen Andersen, som er ambulancebehandler i Grindsted, også på vej til Tarm, dog ikke på samme døgnvagtshold. - Det er alle tiders – så kan vi bytte vagter, når han eksempelvis skal til MCtræf, og når jeg skal til fodbold, bemærker Henning Andersen, som er stor Esbjerg fB-fan. Han er slet ikke i tvivl om, at han har truffet den rigtige beslutning: - Når alt kommer til alt, så er jeg jo Falckmand, lyder det fra en glad Henning Andersen. EN REDDERS FORSIKRINGER Hermed en kortfattet oversigt over de forsikringer – obligatoriske som frivillige – der i dag gælder for dig. Oversigten er delt op i nedenstående fire hovedområder, således at den kan hjælpe dig med at få overblik og virke som en ”guideline” for dig og/ eller dine pårørende i tilfælde af ✱ Ulykke ✚ Dødsfald ★ Kritisk sygdom ✖ Mistet erhvervsevne På www.pensionsinfo.dk kan du desuden logge ind fx NemID og se/udskrive en stort set komplet oversigt over dine pensions-/forsikringsoplysninger (3F kollektiv gruppelivsforsikring mangler!). Sammen med ”En redders forsikringer” skaber dette et overblik og overskuelighed til gavn for dig selv, eller – i værste fald – til gavn for eventuelt efterladte/pårørende. Bemærk: Siden her kan hjælpe dig med at få overblik, men den er kun vejledende. Det er altid de aktuelle og ”officielle” forsikringsvilkår, der er gældende i ethvert tilfælde. Siden gælder den ansatte i Falck. Eventuelle ægtefælle-/børnedækninger vil, i givet fald, være anført særskilt under de enkelte forsikringer. Klip og gem ✱ I TILFÆLDE AF ULYKKE (ULYKKESFORSIKRINGER) TRYG forsikring – Kollektiv overenskomstmæssig gruppe heltidsulykkesforsikring Forsikringen, der er tegnet af Falck A/S pt. gennem TRYG forsikring, er en del af din overenskomst. Forsikringen er en heltidsulykkesforsikring (hele verden og 24 timer i døgnet) og dækker, udover varigt mén som følge af ulykkestilfælde, også ved visse former for sygdomsinvaliditet fx dissemineret sclerose, smitsom leverbetændelse, blindhed m.v.. Herudover tand- og tyggeskader i forbindelse med skader der skyldes påvist fremmedlegeme Vær opmærksom på at dødsfald som følge af ulykkestilfælde, skal anmeldes indenfor 48 timer af hensyn til dødsårsag og evt. krav om obduktion. Forsikringens ”hovedsummer” er – død ved ulykke kr. 100.000, invaliditet/varigt mén som følge af ulykke kr. 500.000. Der udbetales ved 5 % mén og derover (dobbelterstatning ved mén grader på 30 % og derover) Police nr. er 882-3000 002 035 og henvendelse vedrørende forsikringen kan ske direkte til TRYG Gruppeforsikring på tlf. 7033 2525. Skadesanmeldelse kan også downloades på www.tryg.dk ✂ OBS-OBS-OBS – ARBEJDSULYKKER skal som altid, anmeldes til arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadesforsikring via leder/arbejdsmiljørepræsentant (pt. også tegnet i TRYG forsikring) ★ ✚ ✖ ✱ HUSK dog selv at aktivere ovenstående ulykkesforsikring, der jo dækker 24 timer i døgnet. Dermed også i forbindelse med evt. arbejdsulykke (arbejdsbetingede lidelser dækkes ikke af en ulykkesforsikring). Det er 2 af hinanden uafhængige forsikringer og kun ved anmeldelse kan der evt. ske udbetaling fra begge forsikringer! Anmeldelse bør ske så snart mistanke om evt. varigt mén er til stede, og således IKKE afvente en evt. afgørelse i fx en arbejdsskadessag, hvorved gældende tidsfrister kan overskrides! Codan – Ægtefælle/børn: Vær opmærksom på at der til ovenstående forsikring tidligere kunne tilknyttes en ægtefælle-/børnedækning. Dækningen – der dengang blev tegnet i forsikringsselskabet Codan – er ikke længere en mulighed, men allerede tegnede forsikringer (før 1. juli 2009), er videreført uændret fra Codans side. Betalingen for denne ”tillægsforsikring” opkræves typisk årligt i december måned via PBS! 3F – Kollektiv fritidsulykkesforsikring Vær opmærksom på, at denne forsikring – der bl.a. indeholder dødsfaldsdækning, invaliditetsdækning/mén ved ulykke og hjemtransport ved ferierejser m.v. – er frivillig og kan være fravalgt! Er du i tvivl om du er ”med” kan du spørge i din lokale 3F afdeling, hvor du også kan hente en pjece om forsikringens dækning. De fuldstændige forsikringsbetingelser kan endvidere hentes på www.3f.dk Du er automatisk dækket, fra du optages som medlem af 3F, medmindre du siger ”nej tak” til forsikringen. Præmien opkræves sammen med dit kontingent til 3F. Der er en betingelse, at du er ajour med betaling af dit kontingent. Forsikringen ophører, hvis du melder dig ud eller 3F sletter dig som medlem. ✚ I TILFÆLDE AF DØDSFALD (DØD VED ULYKKE SE OGSÅ ULYKKESFORSIKRING) PensionDanmark – overenskomstmæssig livsforsikring gennem din arbejdsmarkedspension Livsforsikring indgår som et element i den kollektive overenskomstmæssige arbejdsmarkedspension som et led i din ansættelse i Falck. ”Standarddækningen” er på kr. 500.000, der nedtrappes ved alder 45 og igen ved alder 55 og ophører senest ved alder 65 år (kr. 250.000). Dækningen kan tilpasses individuelt mellem kr. 0 og op til 1.000.000 kr., således at der – hvis ønskes – gives mulighed for at bevare en dækning på op til kr. 500.000 helt op til alder 65 år trods nedtrapningsordning. Dækningen kan således afstemmes efter eksempelvis nuværende kollektive gruppelivsforsikring igennem Falcks Personaleforening (se næste afsnit) og/eller andre privattegnede livsforsikringer. Er din opsparing – minus afgiften til staten – højere end valgte dækninger, udbetales det samlede indestående, men IKKE såvel dødsfaldssum som opsparing. Præmien betales af differencen mellem din valgte forsikringsdækning og din opsparing. Er din opsparing minus afgift således større end valgte dødsfaldssum, betales således, i konsekvens heraf, ingen præmie. Den ”sparede” præmie tilgår i givet fald din aldersopsparing. Se i øvrigt muligheder på www.pension.dk/dinegenpension, hvor du også kan foretage beløbsmæssige ændringer. Børnedækning: Pr. 1. januar 2013 blev der tilknyttet en kritisk sygdomsdækning for børn op til alder 18 år. Denne dækning er på kr. 50.000 og kan udbetales ifm. een diagnose. Forenede Gruppeliv – kollektiv gruppelivsforsikring gennem medlemskab af personaleforening Ordningen er tegnet i Forenede Gruppeliv og administreres af Falcks Personaleforening (aftale nr. 66035. Som ansat er du dækket af en forsikringssum på pt. kr. 385.560. ✖ I TILFÆLDE AF ”MISTET ERHVERVSEVNE” Ægtefælledækning/børnesum: Indeholder ægtefælledækning (pt. kr. 242.760), samt udbetaling af mindre børnesum (pt. kr. 38.556 pr. barn), hvis du efterlader børn under 21 år. Dødsfaldsdækningen udbetales ved død i forsikringstiden, før udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 67 år. Gruppemedlemmer, der direkte overgår til førtidspension eller efterløn, samt ansatte, der fratræder Falckkoncernens selskaber og kan dokumentere, at de ikke har erhvervsmæssigt arbejde, kan ifølge vedtægter for Falcks Personaleforening, forblive i gruppelivsordningen forudsat der fortsat betales præmie. Som medlem meddeler du blot personaleforeningen ønsket herom. 3F – kollektiv gruppelivsforsikring gennem medlemskab af Forbundet Fagligt Fælles Forbund (3F) i Danmark har indgået aftale med ALKA om gruppelivsforsikring for forbundets medlemmer. Dækningen pt. er kr. 109.777 til og med alder 54. Herefter ”nedtrapning”, således at udbetaling ved fx alder 60 år er kr. 60.987 for at ende på kr. 8.986 fra alder 65 år (ved fortsat arbejde). Ordningen indeholder såkaldt børnesum op til alder 20 år (afhængig af alder kr. 10.978 – kr. 27.444). Yderligere oplysning i din lokale 3F-afdeling eller på www.3f.dk OBS! Vær opmærksom på, at eventuelle frivilligt tegnede pensions-/lønsikringsordninger – som fx ”Kaj Friberg ordningen” i Danica, eller andre privattegnede forsikringer – også kan indeholde dødsfaldsdækninger! ★ I TILFÆLDE AF ”KRITISK SYGDOM” PensionDanmark – dækning via din overenskomstmæssige arbejdsmarkedspension ”Kritisk sygdoms dækning” indgår som et element i den kollektive overenskomstmæsige arbejdsmarkedspension. Der udbetales et skattefrit engangsbeløb på kr. 100.000 (standardbeløb, hvis du får konstateret en af de sygdomme, der betegnes som ”kritiske” i ordningen). Standardbeløbet kan – efter eget ønske og ”behov” – reguleres ned til kr. 50.000 eller tilsvarende op til kr. 150.000. Forsikringen gælder til alder 65 år og udbetaling kan ske flere gange, hvis der er tale om ”uafhængige” diagnoser. Yderligere omkring dækning, anmeldelse m.v., kan findes på www.pension.dk Forenede Gruppeliv – kollektiv dækning via medlemskab af Falcks Personaleforening Ordningen er en del af den kollektive gruppelivsforsikring (aftale nr. 66035) tegnet i Forenede Gruppeliv gennem Falcks Personaleforening, der samtidig administrerer ordningen. Dækningen er på kr. 75.000 der kun omfatter den ansatte. Beløbet kan kun udbetales for een diagnose. PensionDanmark – kollektiv overenskomstmæssig arbejdsmarkedspension Ordningen er oprettet i PensionDanmark, hvor den også administreres. Der kan være tale om såvel en midlertidig udbetaling som en mere varig ydelse. Midlertidig ydelse kommer på tale ved fx længerevarende sygdom/skade, hvor erhvervsevnen er mistet i en ”kortere” periode. Den midlertidige ydelse kan udbetales i op til 18 måneder. Dette efter 3 måneders karens. I perioden indtil lønstop, udbetales beløbet til arbejdsgiver, hvorefter det overgår til skadelidte selv. Dette sammen med evt. fortsat udbetaling af syge-/dagpenge efter lønstop. Varig ydelse udbetales ved tilkendelse af offentlig førtidspension. Udbetaling sker fra tilkendelse og til alder 62 år/3 år før alderspensionering. Ordningen er med opsparingssikring, således at der fortsat hensættes et beløb til alderspensionen. For begge ydelser gælder at der er tale om et ”standardbeløb” pt. på kr. 66.000 årligt. Beløbet kan – efter eget ønske og behov – reguleres ned til kr. 33.000 eller tilsvarende op til kr. 99.000 årligt. Hermed kan regulering tilpasses med evt. privattegnede pensions- og lønsikringsordninger. Således fx nedenstående ordning i forsikringsselskabet Danica. Danica – kollektiv frivillig ”lønsikring” (såkaldte ”Kaj Friberg ordning”) Denne frivillige ”lønsikring” er tegnet individuelt i forsikringsselskabet Danica, men administreres af mæglerfirmaet Willis. Hvis tegnet vil dækning fremgå af årlig udsendt pensionsoversigt fra Danica, eller du kan finde den under www.danicapension.dk ved at logge dig ind med fx NemID. Her kan du finde størrelsen på dine forsikringsdækninger og evt. opsparing i ordningen. Dækningerne kan også findes via www.pensionsinfo.dk. Præmien trækkes typisk via lønseddel (lønart/306 Privat Pension). Evt. spørgsmål kan rettes til Willis rådgivningsteam på tlf. 8813 9282, hvor også pensionsspecialist Tea Kirkeby Clausen sidder. Evt. opklarende eller andre spørgsmål vedr. ”En redder forsikringer” kan fortsat rettes til Jan H. Lauvring på tlf. 4042 1450 (indtal navn og tlf. nummer hvis der ikke umiddelbart svares, hvorefter du snarest vil blive kontaktet). Evt. ønske om pensions- og forsikringsforedrag, fx i forbindelse med stations-/reddermøder mv., kan indmeldes gennem stationens tillids-/arbejdsmiljørepræsentant. Udarbejdet af Jan Heine Lauvring, RL's konsulent på forsikringsog pensionsområdet. Redder fik medhold i skattesag RL følger op på afgørelse om fradrag for ekstraordinære udstationeringer Et af vore medlemmer, Kristian Gammelgaard Riis fra station Vejen, har vundet en skattesag om fradrag for ekstraordinære udstationeringer. Kort fortalt er Kristian ordinær områderedder med en basis station og tre afløserstationer. Kristian har ud over sine tre afløserstationer afløst på døgnvagt et antal gange på andre stationer, og trukket de 25 procent af en døgndiæt – 455 kroner fra på selvangivelsen. Dette ville Skat ikke acceptere i første omgang, derfor gik sagen videre til Landsskatteretten - afgørelsen kan I læse herunder. Følger op Fra RL følger vi op på sagen, og Jan Heine Lauvring vil stille konkrete relevante spørgsmål til Skat, som er forpligtet til at afgive bindende svar, når vi betaler 400 kroner for henvendelsen. Vi vil blandt andet spørge, om overnatning uden for hjemmet i forbindelse med kursus under kompetencefonden er omfattet af reglen, lige som vi naturligvis spørger om andre kurser, hvor arbejdsgiveren ikke betaler diæt i forvejen. Vi vil også spørge om deltagelse i konferencer, seminar med videre er omfattet af reglen - som vi kender reglerne, er der reduktion i fradraget, hvis arbejdsgiveren f.eks. betaler for noget mad. Har I andre spørgsmål, i mener, vi skal spørge om så send dem til [email protected]. hjørne Formandens Hvad står i kontrakten Som vi tolker afgørelsen, har Landsskatteretten lagt meget vægt på, at der skal være tale om ekstraordinært ophold mere end 24 timer væk fra hjemmet. Der er ikke lagt vægt på afstanden mellem opholdssted og bopæl, men der er lagt meget vægt på, hvad der står i ansættelsesbeviset. Så de lokaliteter vi er forpligtet til at afløse på jævnfør ansættelseskontrakten, udløser ikke et skattefradrag. Når RL har hørt fra Skat, sender vi en orientering ud til jer. Tak til Kristian for at stille materialet til vores rådighed. Af Vagn Flink, formand for Reddernes Landsklub Afgørelsen (uddrag) Klageren har været fastansat i flere år og de stationer han er tilknyttet, ifølge sit ansættelsesbevis, er således ikke midlertidige arbejdssteder, men faste arbejdssteder jf. landskatterettens afgørelse i SKM2003.453. Klageren er heller ikke på rejse fra stationerne i mindst 24 timer, idet rejsen afbrydes, hver gang klageren vender tilbage til de enkelte stationer, efter at have udført en opgave. Klageren er derfor ikke berettiget til fradrag for så vidt angår arbejde på disse stationer, jf. herved f.eks. Landsskatteret- tens afgørelse i SKM2009.146 og Højesterets dom i SKM2007.559. Arbejde på stationer, som ikke er nævnt i ansættelsesbeviset, må derimod anses for midlertidige arbejdssteder, hvor klageren er på tjenesterejse i 24 timer uden mulighed for at overnatte på sin bopæl, uanset afstanden, grundet arbejdsgiverens tjenestelige instrukser, jf. herved Skattedepartementets kommentar i SKM2009.648 til Højesteretsdom af 5. maj 2009, offentliggjort i SKM2009.333. Ifølge kørselsafregninger har klageren været udstationeret til fremmede stationer 12 gange i 2010, 14 gange i 2011 og 2 gange i 2012. For 2010 indrømmes herefter fradrag for 12 døgn á 455 kr. = 5.460 kr. For 2011 indrømmes herefter fradrag for 14 døgn á 455 kr. = 6.370 kr. For 2012 indrømmes herefter fradrag for 2 døgn á 455 kr. = 910 kr. Medieinformation Størrelse B x H (Højformat) B x H (Tværformat) Helside 210 x 297 mm + 3 mm til beskæring Bagside 135 x 220 mm Pris kr.10.225,- kr. 6.500,- A str. (1/1) 185 x 257 mm kr. 7.800,- B str. (1/2) 121 x 257 mm 185 x128 mm kr. 4.900,- C str. (1/4) 185 x 85 mm kr. 2.900,- 121 x 128 mm kr. 2.900,- D str. 58 x 257 mm E str. F str. 121 x 85 mm kr. 1.700,- 58 x 128 mm kr. 1.200,- G str. Rubrik 121 x 64 mm 58 x 58 mm kr. 1.200,kr. 800,- Farver & tekniske specifikationer: Priserne er gældende for levering af fuldt færdigt annoncemateriale, leveret som en højtopløst PDF-fil i CMYK, konverteret med korrekt icc-profil med density på max. 300%, efter europæisk farvestandard (ISO12647-2). Trykteknik: Offset. Raster: 70 lin. Papir: 115 gr. glittet. Oplag: 4500 ekspl. Der reduceres ikke i prisen ved færre farvevalg. Leveres på CD, USB-stick eller via mail: [email protected] Vi opsætter naturligvis gerne annnocen, der faktureres efter tidsforbrug. Rabatordninger: Ved 4 indrykninger - 25% rabat. Ved 8 indrykninger - 33% rabat. Annoncerne skal indrykkes på kalenderåret. Morten Andersen Flemming Kyster PE offset A/S Redaktør: Ringstedgade 128 4700 Næstved Mobil: 20 76 17 22 E-mail: [email protected] Journalist: Langesøvej 67 7000 Fredericia Mobil 28 91 29 80 E-mail: [email protected] Annoncesalg: Winnie Vagtborg Tømrervej 9 - 6800 Varde Tlf.: 76 95 17 17 E-mail: [email protected] www.peoffset.dk
© Copyright 2024