1. No category

29.juli 2015
Opsamling af erfaringer og overvejelser om fremtidig brug af de
nationale test i Aalborg Kommune
Dette notat er udarbejdet til brug for Nordicmetrics egen dokumentation af udviklingsforløbet.
Det har dels til formål at belyse visse generelle problemstillinger i de nationale test, dels beskrive
Aalborg kommunes lærings- og læsevejlederes vurdering af testenes anvendelighed samt
vejledernes egen vurdering af kompetenceudvikling fra før til efter deres deltagelse på workshop.
Det er vores forhåbning, at informationerne kan være af interesse for vejlederne, skolerne,
forvaltningen og politikere i Aalborg kommune. En tak skal rettes til forvaltningen for samarbejdet
og vejlederne i Aalborg, som har bidraget til undersøgelserne.
Generelt om de nationale test, progression og kriteriescorer
Undersøgelser foretaget af Rambøll (2013 og 2014) og EVA (2012) viser, at de obligatoriske
nationale test bliver gennemført, men at resultaterne sjældent bliver anvendt pædagogisk.
Gennem samarbejde med en lang række skoler i en række kommuner har Nordicmetrics
konstateret, hvad Rambølls og EVAs undersøgelser også påpeger, nemlig at en væsentlig årsag til
den manglende pædagogiske anvendelse er, at kun de færreste medarbejdere i forvaltningerne og
skolerne (lærere, skoleledere, vejledere) har den fornødne viden til at anvende testene
pædagogisk og strategisk. Faktisk har kun et fåtal af lærerne adgang til de testresultater, de skal
bruge for at kunne vurdere deres egne elevers progression. Typisk har lærerne adgang til deres
egne elevers nyeste testoplysninger, men ikke de tidligere periodes testresultater. Dette
begrænser lærernes mulighed for vurdering af progression og dermed også pædagogisk
anvendelse af testenes resultater.
Med introduktionen af de nye kriteriescorer er dette problem til dels omgået ved, at adgangen til
en elevs scorer i et fag automatisk udløser adgang til visse andre obligatoriske test scorer (men
ikke frivillige) uden om den styring af rettigheder, der ellers er i systemet. Baggrunden for denne
løsning er, at der i systemet er etableret mulighed for at monitorere en form for progression –
hvilket kun lader sig gøre, når der er adgang til flere testresultater for den samme elev.
Progression kan opgøres på mange måder, og selv inden for de nationale test er der flere måder at
opgøre faglig udvikling på. Således er der væsentlige forskelle mellem den absolutte progression,
1
som vises ved hjælp af Beregneren og den relative progression, der vises i forbindelse med de
kriteriebaserede scorer i testsystemet på www.testogprover.dk .
Absolut og relativ progression
Det, Beregneren måler, er absolut progression. Det vil sige progression i forhold til det læsefaglige
niveau, altså om eleven rent faktisk er blevet dygtigere til at læse. At opgøre den absolutte
progression kræver, at elevernes faglige præstationer (uden hensyn til elevernes alder, social
baggrund eller klassetrin) kan placeres på en fælles skala.
I skoleåret 2014/15 lancerede ministeriet en ny tilbagemeldingsform ved de nationale test i
matematik og læsning, kriteriescorer. Kriteriescoren er en opgørelse af det faglige niveau set i
forhold til elevens klassetrin og tidspunkt på året. I testsystemet oplyses på baggrund af
kriteriescorerne en form for faglige udvikling, som kan betegnes som relativ progression. Her
betyder progression tilvækst i forhold til ministeriets forventninger til elevernes faglige udvikling
alt efter klassetrin. Med kriteriescoren introduceres altså en forventet faglig tilvækst – det der skal
til for at være fx ”God” læser på forskellige klassetrin. En elev, der går fra ”God” i 4. klasse til
”Jævn” i 6. klasse, lever ikke op til forventningen, men kan godt være gået frem rent læsemæssigt,
bare ikke nok til fortsat at være i kategorien ”God” læser.
I nedenstående figur illustreres forskellen ved at vise den samme elevs testresultat via den skala
der vises i ”Beregneren” og ministeriet kriteriebaserede progression.
Figur 1
I figur 1 illustreres, at selvom eleven er gået tilbage i forhold til faglige forventninger til eleven, der
er indbygget i testsystemets kriteriescorer (figuren til højre), så er eleven rent faktisk gået frem i
sin faktiske læseudvikling (ses i figuren til venstre).
2
Figuren til venstre indeholder mest information: Både at eleven skifter kategori (krydser linjen fra
”God” til ”Jævn”) og den absolutte progression (illustreret ved hældningen på den sorte kurve).
Det skal understreges, at visningen til højre (den relative progression) er afhængig af, at testen er
taget på det tidspunkt, som ministeriets fagfolk har vurderet det ønskede faglige niveau ud fra.
Dette betyder, at kriteriescore ikke kan anvendes til de frivillige nationale test, da
tilbagemeldingen ”God” er baseret på elevens læseniveau på et specifikt tidpunkt, hvor testen er
obligatorisk. Beregneren derimod videreformidler elevens egentlige læseudvikling, uafhængigt af
elevens alder, klassetrin og tidspunktet på året hvor testen er taget.
Det skal understreges, at begge metoder er gængse og korrekte metoder at opgøre elevers faglige
tilvækst på, man skal blot være klar over forskellen.
Processen i Aalborg Kommune
I efteråret 2014 sendte NordicMetrics et oplæg til implementering af systematisk anvendelse af de
nationale test til Aalborg Kommune (jf. bilag F). I dette forslag var implementering på alle niveauer
(forvaltningen, skoleledere, vejledere og lærere) medtænkt. Anbefalingen var at anlægge enten et
top-down approach (dvs. starte med skoleledelsen med henblik at sikre en ledelsesmæssig
opbakning til arbejdet med de nationale test) eller et bottom-up approach (dvs. at starte med
lærerne, der skal anvende den nye viden, Beregneren giver om elevernes faglige niveau, hvis det
skal have en effekt).
Sideløbende med overvejelserne om projektdesign blev det, på grundlag af ønsket om at kunne
følge elevernes læseudvikling igennem hele grundskolen, drøftet, hvordan en systematisk
anvendelse af de nationale frivillige test til dansk, læsning kunne introduceres. Det blev meldt ud
til skolerne, hvordan de frivillige test bedst kan gennemføres samt en model for, hvornår på året
de skulle tages. Optimal anvendelse forudsætter, at de frivillige og obligatoriske test gennemføres
med nogenlunde lige store afstande (ca. et års mellemrum) gennem hele skoleforløbet (Jf. bilag F).
Den foreslåede anvendelse af de frivillige nationale test blev introduceret som forvaltningens
anbefaling i en prøveperiode.
En markant erfaring var, at de nationale test i dansk, læsning skulle anvendes med omtanke på
elever i 1. klasse. Der blev rejst spørgsmål ved, om testene, der er obligatoriske for elever i
slutningen af 2. klasse, overhovedet er egnede til elever i det første halvår i 1. klasse. De nationale
test er adaptive og tilpasser sig dermed elevernes niveau - hvis eleven svarer forkert, vil eleven få
en lettere opgave næste gang. Dette betyder, at selvom 1. klasses eleverne gennemfører 2. klasse
læsetesten, så indstiller testen sig efter elevernes niveau. Det forudsætter imidlertid, at eleven har
en helt grundlæggende læsefærdighed, hvilket ikke er tilfældet for alle elever i 1. klasse. En
analyse af data fra testforløb gennemført af alle elever en 1. klasse viste, at anvendelse af de
nationale test giver god mening for 7 ud af 10 elever – altså at elevers testresultater i 1. klasse er
brugbare til analyse. På det grundlag blev det af Aalborg Kommune påpeget, at læreren skal
3
vurdere og beslutte, om de enkelte elever i 1. klasse med mening kan gennemføre den frivillige
nationale test i dansk, læsning. En indikator kan være, om eleven demonstrerer sikker læsning i en
begyndertest (OS64 eller tilsvarende).
I starten af januar 2015 blev der indgået aftale mellem Aalborg Kommune og NordicMetrics (jf.
Bilag E) om et projekt i prøveperioden. Nedenstående blev aftalt at gennemføre i Aalborg
Kommunes forsøgsperiode:


Fire oplæg med orientering om Beregneren og konvertering til progressionsscorer for
skoleledelserne (de 4 områder nord, centrum, sydøst og sydvest) d. 5. og 6. februar.
Oplæg på to netværksmøder for henholdsvis læse- og læringsvejledere d. 4. og 5. marts 2015, hvor
deltagerne blev indført i principperne bag Beregneren/progressionsskalaer og dermed godt
forberedt til deltagelse i de planlagte workshops i april.
Målet med ovenstående møder var derudover at give indsigt i, drøfte og analysere behov og
problemstillinger i forhold til Aalborg Kommunes folkeskolers arbejde med en mere struktureret
og systematisk fortolkning og opfølgning på progression i de nationale test. Det var samtidigt
meningen at få samlet op på erfaringerne med anvendelsen af frivillige test.

Der blev afholdt otte ½-dags workshops for lærings- og læsevejledere d. 7-8. og 14.-15. april 2015.
Hver workshop bestod af en blanding mellem teori og øvelser i fortolkning og anvendelse af egne
elevers resultater fra de nationale læsetest.
I forlængelse af prøveperioden (skoleåret 2014/15) vil Aalborg Kommune på grundlag af
erfaringerne tage stilling til, hvorvidt systematisk anvendelse af de nationale test, med det fokus
som NordicMetrics generelt anbefaler (ud fra vurdering af den absolutte progression), skal
implementeres generelt på skolerne.
4
Kompetenceafdækning og evaluering: Præ- og postmåling
Efter oplæggene på netværksmøderne for vejledere, men før afholdelse af workshops, blev
gennemført en indledende spørgeskemabaseret kompetenceafdækning for samtlige vejledere
(præmåling, marts 2015). Resultaterne fra dette fremgår af Bilag C.
Præmålingen
Hovedresultaterne fra kompetenceafdækningen før deltagelsen i workshops fremgår af figur 2.
Besvarelsen blev afgivet på en 5 punkts Likert-skala og blev omregnet til et indeks for enighed
(hvor ”Helt enig” sættes til 100 %, ”Nærmest enig” til 75 %, ”Både/og” til 50 %, ”Nærmest uenig”
til 25 % og ”Helt uenig” sættes til 0 %).
Figur 2
Beregningerne bag figuren er baseret på 114 besvarelser, og det fremgår her, at vejlederne
vurderer:




at de havde et solidt kendskab til, hvad de nationale test måler og til hvordan det adaptive
princip fungerer,
at de var middelgodt klædt på til at læse og fortolke norm-, kriteriescorer og progression,
men havde mindre godt kendskab til de forskellige skalaers egenskaber,
at de i høj grad havde behov for, at udvide kendskabet til test som måleredskab og til at
analysere testresultater for at kunne vejlede om disse samt
at de var overordentligt motiverede for at udvikle deres kompetencer på testområdet.
5
Der var i alt 140 tilmeldinger til workshoppen med et mindre frafald, så svarprocenten til
præmålingen var på over 80 %, hvilket må anses som et godt grundlag for undersøgelsen.
Postmåling, retrospektiv vurdering af udbytte
Efter workshops blev der gennemført en spørgeskemabaseret evaluering af lærings- og
læsevejledernes erfaringer og vurdering af forløbets effekt (postmåling, maj 2015). Opgørelsen er
baseret på besvarelser fra 110 respondenter ud af de 140 tilmeldte deltagere på workshops; igen
et solidt grundlag for evalueringen.
I figur 3 er gengivet lærings- og læsevejledernes angivelse af deres selvvurderede udbytte af
workshops. Opgørelsen bag figuren er baseret på de respondenter, der har besvaret begge skema
(både præ- og postmålingen, i alt 93 respondenter).
Figur 3
Som det fremgår, har der været et ganske betydeligt positivt udbytte på alle de områder, der er
spurgt ind til. Især vurderes udbyttet stort i forhold til at fortolke testresultater, vurdere elevens
faglige niveau og progression, evnen til at analysere testforløb og identificere problemer samt
anvende testresultater i forbindelse med skole-hjemsamarbejdet. Mindst har udbyttet været
vurderet i forhold til anvendelse af testresultater ved fastlæggelse af årsplanen, hvor udbyttet er
vurderet til middel. Lærings- og læsevejlederne har bortset fra på to områder haft nogenlunde
samme vurdering af udbyttet: De to områder er relateret til feedback på testresultater til hhv.
eleverne og hjemmet. Her har læringsvejlederne fået et signifikant større udbytte.
I slutningen af spørgeskemaet har vejlederne kunnet angive kommentarer (ris, ros, forslag og
uddybende bemærkninger) - disse er alle gengivet i bilag A1.
6
Flere af disse afspejler forskellige frustrationer (mangel på tid, tekniske problemer og bekymringer
om opgavevaretagelse), men der er også flere meget positive bemærkninger, fx i forhold til de
nationale test og arbejdet med progression, jf. fx denne kommentar fra en læringsvejleder:
”Beregneren er "The missing link". Super brugbar. Burde være integreret direkte i testafviklingsmodulet.”
Figur 3 illustrerer, at vejlederne har fået et betydeligt læringsudbytte af workshops. Der er en
klassisk problemstilling, man skal forholde sig til, når der spørges retrospektivt, som der blev gjort i
figur 3. Der kan være en risiko for, at respondenterne overvurderer en positiv udvikling når den
ses i bakspejlet efter et forløb, som har været vurderet som nyttigt/relevant. For at undgå denne
mekanisme kan man for at opnå en mere neutral vurdering af effekt stille det samme spørgsmål
både før og efter en påvirkning (her før og efter deltagelse i workshops). Dette skal senere belyses
i afsnit om effektvurdering.
Anvendelse af de erhvervede kompetencer/færdigheder
I spørgeskemaet bliver spurgt i hvilket omfang, at vejlederne på meget kort sigt (inden
sommerferien) vil anvende de nyerhvervede kompetencer ifm. de nationale test, på en række
områder, jf. figur 4. Her skelnes ligeledes mellem lærings- og læsevejlederne besvarelser.
7
Figur 4
På generelle områder (at fortolke testresultater, vurdere elevers progression samt at fastsætte
undervisnings- og læringsmål) er der ikke nævneværdig forskel på lærings- og læsevejledernes
anvendelse af de nye kompetencer.
På de øvrige og typisk mere fagspecifikke områder (dvs. at vejlede dansklærere, at vurdere
testforløb, at give feedback til elever og at drøfte resultater med ledelsen) fremgår det, at
læsevejlederne har tydeligt mere både behov og muligheder for at kunne anvende de nye
kompetencer på kort sigt.
Dette hænger naturligt sammen med, at kompetenceudviklingen dels var målrettet en fagfaglig
tilgang, som nok passer bedre på læse- end læringsvejledernes opgaver, og dels at den var
fokuseret på vurdering af læsetestene, som naturligt lagde sig op ad læsevejledernes behov.
Ser man på vejledernes vurdering under et, fremgår det, at ingen områder udskiller sig markant.
Dog er det ”- vurdere elevernes progression”, som topper for både lærings- og læsevejledere,
mens det især er læsevejlederne, der i den nære fremtid kan bruge den nye viden, når de skal
”vejlede dansklærere om” brug af Beregneren og fortolkning af testresultater.
Sammenlignes figur 2. og 3. er det, set i lyset af udbyttet, påfaldende, at niveauet for anvendelsen
af kompetencerne i praksis er på et relativt beskedent niveau. Dette skal især ses i lyset af, at
mange vejledere generelt ville afvente den varslede politiske beslutning om anvendelsen af de
8
nationale test/Beregneren set i lyset af, at foråret 2015 var meldt ud som en prøveperiode: Der
blev på flere workshops efterlyst en melding om, hvad der efterfølgende skulle ske, og det udløste
tøven, at man skulle afvente politisk stillingtagen (som en læringsvejleder udtrykte det: ”Vi har
ikke brug for at sætte flere nye skibe i søen på min skole. Så jeg vil ikke foretage mig videre før der
foreligger en afklaring”). Men også andre forhold spiller ind: I kommentarer (jf. bilag A) kommer
det frem, at flere ikke har den fornødne adgang til at kunne bruge Beregneren. Her tænkes dels på
manglende adgang til testresultater og/eller licenser til Excel. Dels påpeger flere, at de er vejledere
i fx matematik eller for lærere på klassetrin, hvor der ikke er obligatoriske test, og at de derfor ikke
direkte kan anvende Beregneren på egne elevers testresultater fra i år.
Det skal understreges, at ovenstående besvarelser ikke kan tages som et tegn på, at vejlederne har
begrænset lyst og/eller motivation til at arbejde med de nationale test/Beregneren – der var
tværtimod en stor parathed og nysgerrighed i retning af at supplere med denne form for
evidensbasering af praksis.
Vejledernes vurdering af kompetence efter kompetenceforløbet
Vejlederne er blevet spurgt om nogle få, men centrale spørgsmål under overskriften ”Har du det
fornødne faglige niveau til at kunne fortolke, anvende og vejlede i de nationale test? I hvor høj
grad er du enig i følgende udsagn”.
Udsagnene, som vejlederne skulle forholde sig til på en fem-punkts likert-skala1, fremgår af figur 5,
hvor vejledernes vurderinger af færdigheder i at fortolke, anvende og vejlede i de nationale
test/Beregneren efter kompetenceudviklingsforløbet er vist.
1
jf. ovenfor vedr. kommentarerne til figur 1
9
Figur 5
Det fremgår, at især læsevejlederne efter kompetenceudviklingsforløbet generelt føler sig godt
klædt på til at fortolke testresultater, vurdere progression, identificere problemer i testene og i lidt
mindre grad har overblik over de forskellige skalaer. Derudover er det tydeligt, at især
læringsvejlederne oplever et betydeligt behov for yderligere udvikling af deres kompetencer, hvis
de skal kunne vejlede lærerne og selv kunne analysere testresultater.
Effektvurdering af kompetenceforløbene
Spørgsmålene, som blev gengivet i ovenstående figur 5, blev stillet enslydende i både
kompetenceafdæknings- og evalueringsskemaet, hvilket gør det muligt at foretage en vurdering af
udviklingen i selvvurderet kompetence.
I tabel 1 er besvarelserne af spørgeskemaer benyttet i Aalborg vist, herunder til lærings- og
læsevejledere.
Det fremgår, at spørgsmålene i figur 5 er blevet stillet til og helt eller delvist besvaret af 116
personer i kompetenceafdækningsskemaet, til personer 118 i evalueringsskemaet, men at kun 93
personer deltog i begge spørgeskemaundersøgelser.
Tabel 1 Oversigt over antal i populationen og antal respondenter
Spørgsmål til skoleledere
om viden/interesse for
DNT
Målgruppe:
Skoleledere
Population (antal)
56
Besvarelser
51
Har besvaret begge skemaer
Spørgeskema før
Spørgeskema efter
workshops
workshops
(kompetenceafdækning)
(evaluering)
lærings- og læsevejledere mv.
140
140
116 (107)
118 (104)
93 (86)
Note: Tallene i parentes er antal af besvarelser, hvor alle relevante spørgsmål er besvaret (ingen manglende værdier)
10
I det efterfølgende er der gennemført en analyse af disse 93 respondenters udvikling på
itemniveau (dvs. enkeltspørgsmålsniveau).
Resultaterne, som er vist i figur 6, udgør en simpel form for effektmåling.
Figur 6
Det fremgår af de to første spørgsmål, at der er sket en ganske betydelig tilvækst i kompetence
med hensyn til at fortolke testresultater og især at kunne vurdere elevernes progression. Det
tredje spørgsmål (om at identificere problematiske forløb) blev kun stillet i evalueringsskemaet2,
men også her ses en betydelig udvikling. Det fjerde spørgsmål omhandlede spørgsmål om
skalatyper, og her har der ligeledes været en ganske betydelig tilvækst i kompetence.
Behovet for at dygtiggøre sig (de to sidste spørgsmål i figur 6) opleves stadigt som markant,
omend det er blevet signifikant reduceret efter deltagelsen på de afholdte workshops. Flere har
påpeget ønsket om genopfriskningskurser og behov for, at deres kollegaer og ledere også kender
til muligheder med de nationale test, skalaer og Beregneren. Dette gav flere vejledere udtryk for i
forbindelse med workshops og også i kommetarer til evalueringsskemaet.
Kommentar fra en læringsvejleder:
”Kurset var rigtig godt, og jeg følte mig generelt godt informeret undervejs. Men når man ikke straks
anvender det, glemmes meget af det. Jeg har brug for et opfølgende kursus, hvor der også bliver fokus på
formidlingen til elever og kolleger.”
Besvarelser af enkeltspørgsmål giver en fornemmelse af en fornuftig samlet effekt, men for at
kunne belyse dette nærmere er der gennemført Rasch-analyse af de stillede spørgsmål.
2
Udsagnet ”Jeg føler mig godt klædt på til at identificere problematiske testforløb” blev kun brugt i
evalueringsskemaet, da der var en så klar reference til workshoppens indhold, at det ikke ville give mening at spørge
til ved kompetenceafdækningen.
11
Raschanalyse af ”vejlederkompetence”
Målet er, at undersøge om der ud fra de seks spørgsmål i figur 5 og 6 kan dannes én latent
variabel, som samlet kan udtrykke ”vejlederkompetence” i relation til de nationale test på en
effektskala, der er egnet til at sammenligne kompetenceniveau. Altså måle progression hos de
deltagende vejledere før og efter workshops (dvs. en unidimensional intervalskala).
I praksis undersøges det om de 211 responser (dvs. 107 før og 104 efter workshop, jf. tabel 1,
ovenfor) med svar på alle relevante spørgsmål samlet kan passe til en Raschmodel, givet en
relevant scoring3.
Data passer i det store hele til Rasch-modellen, dog skulle der løses et enkelt problem, nemlig at
de to sidste spørgsmål er meget stærkt lokalt afhængige (vejlederne skelner tilsyneladende i
praksis ikke imellem kompetence til at analysere og vejlede i de nationale test). Problemet løses
ved at sammenlægge disse to items til ét item, der kan antage værdien 0-8. Der er stadig visse
tegn på flerdimensionalitet, men tilpasningen til modellen vurderes trods alt som acceptabel.
Rasch-scoren er (blandt andet pga. negative værdier, som følge af en centrering om 0) vanskelig at
formidle og for at forenkle vurderingen transformeres til en lettere fortolkelig skala – en T-skala4.
For hver respons foreligger der således en Raschscore, der er sammenlignelige mål for
”selvvurderet vejlederkompetence”. Der er i alt 86 personer, der har besvaret både et før- og et
efterskema, og for disse personer kan der beregnes en udvikling.
Ved at sammenligne de samme personers scorer før og efter workshoppen fås et mål for
progressionen. Ændringen af middelværdien af scoren er testet i tabel 2, ved en t-test af parvis
dobbelt stikprøve for middelværdi. Udviklingen af dette kan også anses som et mål for forløbets
effekt.
Tabel 2. t-test, Parvis dobbelt stikprøve for middelværdi
T-Før
Middelværdi
Varians
Observationer
Pearson-korrelation
Hypotese for forskel i middelværdi
Fg
t-stat
P(T<=t) to-halet
45,46
120,40
86
0,28
0
85
-7,77
1,62E-11
T-Efter
55,05
57,88
86
3
De fire første items scores, så ”Helt uenig” tildeles scoren 0 mens ”Helt enig” tildeles værdien 4. Jo større værdi des
større selvvurderet kompetence. For de to sidste items reverseres scoren: jo større behov, des mindre antages den
selvvurderede kompetence at være, hvilket kan være en diskutabel forudsætning (Det er erfaringsmæssigt ikke
nødvendigvis dem, som har lavest kompetence, der selv vurderer at have de største behov for udvikling – ”behov” kan
være svært at adskille fra ”interesse”).
4
Konkret transformeres der til en T-score, dvs. en score, hvor skalaen har middelværdien 50 og spredning 10.
12
Heraf fremgår, at gennemsnittet for fordelingen har flyttet sigsignifikant (med næsten 10 point fra
godt 45 til ca. 55), at variansen er reduceret ganske betydeligt (i hovedsagen ved at bundniveauet
er hævet betydeligt) og endvidere, at der er en vis, men ikke meget stor korrelation (knap 0,3)
mellem scoren før og efter kompetenceforløbet.
Udviklingen er også illustreret grafisk i figur 7.
Figur 7
Her ses tydeligt den markante forskydning af fordelingen mod højre; altså en meget klar tilvækst i
fordelingen af den selvvurderede kompetence fra før til efter deltagelsen i workshops. Imidlertid
er det væsentligt ikke kun at se på fordelingen før og efter, men også de enkelte vejlederes
udbytte af kompetenceudviklingsforløbet.
Vurdering af vejledernes individuelle progression i forhold til arbejdet med DNT/Beregneren
Af figur 8 fremgår før- og efter-scoren plottet mod hinanden for de 86 respondenters (vejlederes)
scorer, der besvarede spørgeskemaer både før og efter workshops. Endvidere er det markeret,
hvilke respondenter der var læringsvejledere (med rød cirkel), og det fremgår, at der ikke kan ses
nogen systematisk forskel mellem lærings- og læsevejledernes svar.
13
Figur 8
Den røde punkterede linje viser grænsen mellem, hvor der er forskel i vurderingen af
kompetencen før og efter. De respondenter, der er placeret nordvest for grænsen, har haft en
tilvækst i scoren. Det fremgår, at de fleste respondenter ligger over linjen, hvilket betyder, at
deres besvarelser tyder på en tilvækst i kompetence.
Men der ligger også nogle respondenter under linjen, hvilket betyder, at deres vurdering af egen
kompetence før workshop var større end efter workshoppen – de oplever sig tilsyneladende
mindre kompetente efter deltagelse i workshop.
Den beskedne korrelation (r = 0,28) fremgår tydeligt ved, at der kun er en svag positiv
sammenhæng mellem den estimerede selvvurderede kompetence før og efter workshops
(regressionslinjen indtegnet). Der er altså tale om en betydelig variation i vejledernes oplevelse af
udbyttet af kompetenceudviklingsforløbene målt på denne måde.
14
Da den anvendte skala5 er en intervalskala, og da det er samme skala, som alle responser er
målt/beregnet på, kan progressionen beregnes som differencen mellem før- og eftermålingen. I
figur 9 er differencerne (progressionen) vist for hver af de 86 vejledere i stigende orden.
Figur 9
Gennemsnitligt er progressionen målt til 9,6 point på t-skalaen, men som det fremgår, er der en
betydelig variation, mere end 70 point mellem top og bund (fra -8,7 til 63,3).
Et spørgsmål, som man med rimelighed kan stille, er, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at
opleve en reduceret kompetence efter et kompetenceudviklingsforløb.
Der kan selvfølgelig være tale om fejlbesvarelser, dårlige dage og manglende konsistens. En anden,
og nok mere plausibel hypotese, kunne dog være, at nogle vejledere indledningsvis havde
fornemmelsen af at vide det nødvendige, men i løbet af forløbet oplevede en stigende erkendelse
af en betydelig større kompleksitet tilknyttet de nationale test og dermed erkendelse af
manglende kompetencer på området end først antaget.
Med henblik på at belyse årsagen nærmere er i Bilag A2 gengivet den vejleders svar, som havde
registreret den mest negative progression (på -8,7 point). Her fremgår, at respondenten før
kompetenceforløbet erklærede sig ”helt enig” (5 på en skala fra 1-5) i alle følgende spørgsmål:
- Jeg føler mig godt klædt på til at læse og fortolke norm- og kriterie-resultaterne af de
nationale test
- Jeg føler mig godt klædt til på til at vurdere elevers progression
- Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at kunne vejlede om elevresultater
- Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at analysere testresultater
5
Rasch-skalaen er transformeret til en T-skala, dvs. med middelværdi på 50 og en standardafvigelse på 10 for samtlige
responser både før og efter kompetenceudviklingsforløbene
15
Efter workshoppen svarede respondenten ”Hverken/eller” (3 på en skala fra 1-5) på de to første
spørgsmål. Altså vurderede respondenten sig kun middelgodt klædt på til at læse og fortolke
resultaterne af de nationale test og vurdere elevers progression og var fortsat ”helt enig” i spg. 3
og 4 (dvs. stort oplevet behov for videreudvikling i evnerne til at analysere og vejlede om
testresultater).
Når respondenten har oplevet reduceret kompetence og stort behov for videreudvikling, kunne
det umiddelbart antages, at der ikke var noget udbyttet af workshoppen. Dette er ikke imidlertid
ikke tilfældet; På spørgsmålet om udbytte med hensyn til erhvervelse af ”ny viden og større
kompetence i” at ”fortolke testresultater/elevernes faglige niveau” samt at ”vurdere elevernes
progression” svarede respondenten ”i nogen grad” (dvs. 3 på en skala fra 1-4).
Dette kunne understøtte hypotesen om, at en tilsyneladende negativ udvikling kan være et
produkt af en ny erkendelse af en større kompleksitet, et uddannelses-/udviklingsbehov og et
måske et større potential ved arbejdet med de nationale test end først antaget.
Nedenfor i tabel 3 er gengivet korrelationskoefficienter (Pearson) mellem de beregnede
Raschscorer (T-scorer) og spørgsmålene, som indgår i beregningerne.
Tabel 3: Korrelationer mellem Raschscorer og spørgsmålene, som indgår i modellen
Korrelation med Rasch-scorer
Har du det fornødne faglige niveau til at kunne fortolke, anvende og
vejlede i de nationale test? I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn: Progression T-Efter
T-Før
 Jeg føler mig godt klædt på til at læse og fortolke norm- og kriterie0,40
0,76
0,11
resultaterne af de nationale test
 Jeg føler mig godt klædt til på til at vurdere elevers progression
0,32
0,72
0,16
 Jeg føler mig godt klædt på til at identificere problematiske testforløb
0,34
0,73
0,15
 Jeg har overblik over forskellige skalaers egenskaber (fx ordinal og
0,11
0,64
0,33
intervalskala)
 Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at kunne vejlede om
-0,28
-0,81
-0,27
elevresultater
 Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at analysere
-0,25
-0,77
-0,27
testresultater
16
Fremadrettet
Erfaringerne fra Aalborg Kommunes prøveperiode peger i retning af et betydeligt udbytte for
vejlederne, men det er nok tvivlsom, om dette isoleret set vil få nævneværdig effekt fx for
elevernes faglige udvikling. Selvom vejlederne nu bedre kan fortolke testresultater og progression,
vurderer de selv, at de har behov for yderligere udvikling for at kunne anvende og vejlede lærerne
heri. En effektiv implementering vil kræve stærk ledelsesinvolvering og udbygget indsigt, ligesom
det vil kræve en betydelig kompetenceudvikling af de lærere, der skal anvende testresultaterne i
forbindelse med det pædagogiske arbejde og samarbejde med hjemmet. Dette blev bl.a. markeret
af flere deltagere på workshops, som påpegede behovet for, at alle led var indstillet på at udnytte
og forstod konceptet bag Beregneren og strategisk anvendelse af de nationale test (jf. bilag B).
Der er flere mulige strategier for fremtidig anvendelse af de nationale test i Aalborg Kommune.
Nedenfor er skitseret tre forskellige muligheder, hvortil der er knyttet kommentarer.
1. Den store løsning. Aalborg Kommune satser på at implementere Beregneren og strategisk
anvendelse af de nationale test oppefra via forvaltning/skoleledelse og nedefra via
lærerne. Ved at medtænke alle led (forvaltning, ledere, vejledere og lærere) i
implementeringsprocessen af Beregneren og strategisk anvendelse af de nationale test vil
Aalborg Kommune fremme at en varig kulturændring finder sted. Her vil mao. så hurtigt
som muligt kunne implementeres en evalueringskultur, hvor de nationale test anvendes
optimalt både pædagogisk og som ledelsesinformation. Dette vil kræve en betydelig
ressourceindsats.
2. En top-down-løsning. Aalborg Kommune kan vælge at gå samme vej som Vejen Kommune,
der har besluttet at implementere en model for anvendelse af obligatoriske og frivillige test
med systematisk anvendelse af testene til arbejde med progression, jf. Bilag G. Modellen
bygger på skoleledelsen og vejlederne som drivkraft ud fra et ønske om at anvende de
nationale test til både pædagogisk og administrativ opfølgning, fx i kvalitetsrapporter.
Vejen Kommunes løsning ligger tæt op ad den, som oprindelig var skitseret som forslag til
Aalborg Kommune, jf. det oprindelige tilbud bilag F. Dette vil være en ressourceøkonomisk
implementeringsmodel, hvor resultaterne dog vil komme over en længere periode.
3. En løsning baseret på Friendly users. En tredje løsning er at gå gradvist/forsøgsvis til værks
evt. ud fra et princip om frivillighed. Det kan fx tilbydes en række skoler (hvor mange,
kunne man lade afhænge af skolernes interesse og/eller budget) at være forsøgsskoler,
hvor anvendelsen af testene og Beregneren bliver implementeret i fuldt omfang efter den
oprindeligt skitserede model. I denne løsning, hvor skolerne selv tilmelder sig, vil det sikres,
at deltagerne er motiverede for at gå ind i projektet samt er indstillet på at gøre det i fuldt
omfang. I en indledende fase vil der givetvis skulle ske en betydelig lokal udvikling bl.a.
mht. evalueringskultur og den pædagogiske anvendelse af testresultater. Derfor vil en
positiv holdning, der følger af stærk motivation, være en meget betydelig fordel.
17
Oversigt over bilag:







Bilag A (inkl. A1 og A2): Tabeller, figurer og udskrift af bemærkninger fra
spørgeskemaundersøgelse gennemført ultimo maj 2015 blandt lærings- og læsevejledere
efter deltagelse på workshop afholdt af NordicMetrics.
Bilag B: Notat om erfaring fra workshop for lærings- og læsevejledere sendt til Aalborg
Kommune d. 7.maj 2015.
Bilag C: Tabeller (randfordeling) vedrørende lærings- og læsevejlederes
spørgeskemabesvarelser (medio marts 2015) før deltagelse i kompetenceudviklingsforløb
med Beregneren.
Bilag D: Notat om skoleledernes besvarelse af spørgeskema gennemført medio november 2014,
vedlagt tabeller med randfordeling.
Bilag E: Kontrakt mellem Aalborg kommune og NordicMetrics.
Bilag F: Det oprindelige forslag/tilbud (F1: Oprindeligt projektoplæg og F2: Udfoldning af
pakke 4).
Bilag G: Vejen kommune, Udvalget for skoler og børn, Mødedato: 21-05-2015, punkt 44:
Måling af faglig progression (Beregneren).
18
Bilag A
Evalueringskema, Workshops for vejledere i Aalborg (Ultimo maj 2015)
1. Identifikation
Answer Options
Fornavn
Efternavn
UNI-login (kun User-ID - ikke kode)
Response
Percent
Response
Count
100,0%
100,0%
99,2%
118
118
117
answered question
skipped question
118
0
3. Deltog du i kompetenceforløbet/workshop om de nationale test og Beregneren?
Answer Options
Ja, deltog i hele kurset
Ja, deltog i en del af det
Nej
Response
Percent
Response
Count
82,2%
12,7%
5,1%
97
15
6
answered question
skipped question
118
0
4. På kompetenceudviklingsforløb vedr. de nationale test (workshops 7-15.april) fik jeg ny viden og større kompetence i at:
Answer Options
- fortolke testresultater/elevernes faglige niveau
- vurdere elevernes progression
- analysere af testforløb
- identificere problematiske testforløb
- give feedback til egne elever på testresultaterne
- anvende resultaterne ved fastsættelse af undervisningsmål for klasserne
- anvende resultaterne ved fastsættelse af læringsmål for den enkelte elev
- anvende resultaterne i forbindelse med årsplanen
- anvende testresultater i forbindelse med skole-hjem-samarbejde
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Indeks
50
63
40
33
26
16
12
7
34
55
43
59
63
47
53
64
54
59
4
3
9
10
34
36
30
41
15
1
1
2
4
3
5
4
8
2
80%
84%
75%
71%
62%
58%
59%
52%
71%
answered question
skipped question
110
8
Bilag A
5. Regner du med inden sommer at anvende ny viden (fx ved brug af Beregneren) om de nationale test, når du skal:
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Indeks
- fortolke testresultater/elevernes faglige niveau
23
46
20
16
57%
- vurdere elevernes progression
29
40
22
14
60%
- analysere af testforløb
16
42
30
17
51%
- identificere problematiske testforløb
19
40
28
18
52%
- give feedback til elever på testresultaterne
14
45
28
18
51%
- anvende resultaterne ved fastsættelse af undervisningsmål for klasserne
13
37
37
18
48%
- anvende resultaterne ved fastsættelse af læringsmål for den enkelte elev
11
45
31
18
49%
- vejlede dansklærere om brug af Beregneren
26
43
18
18
58%
- vejlede dansklærere om at fortolke testresultater
26
44
17
18
58%
- vejlede dansklærere i at give feedback til elever
18
48
20
19
54%
- vejlede dansklærere i forbindelse med skole-hjem-samarbejde
17
45
22
21
52%
- drøfte testresultater med ledelsen
12
46
27
20
49%
answered question
skipped question
105
13
6. Har du det fornødne faglige niveau til at kunne fortolke, anvende og vejlede i de nationale test? I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn:
helt enig
nærmest
enig
hverken/
eller
nærmest
uenig
helt uenig
Indeks
Jeg føler mig godt klædt på til at læse og fortolke norm- og kriterie-resultaterne af
de nationale test
16
60
23
6
0
74%
Jeg føler mig godt klædt til på til at vurdere elevers progression
25
58
18
4
0
79%
Jeg føler mig godt klædt på til at identificere problematiske testforløb
16
52
33
2
2
72%
Jeg har overblik over forskellige skalaers egenskaber (fx ordinal og intervalskala)
11
46
37
9
2
66%
Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at kunne vejlede om elevresultater
26
50
20
8
1
76%
Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at analysere testresultater
25
50
21
8
1
75%
Answer Options
answered question
skipped question
105
13
Bilag A.1
Til sidst spørgeskemaet var det muligt at tilknytte kommentarer: ”Har du nogle kommentarer eller
bemærkninger til spørgeskemaet eller forhold, som vi skal være opmærksomme på, skriv venligst her”:
Kurset har været af stor værdi. Det ville være godt med et opfølgende kursus hvor der er mulighed for
vidensdeling, når vi har opnået erfaringer med at bruge Beregneren.
Beregneren er "The missing link". Super brugbar. Burde være integreret direkte i testafviklingsmodulet.
Jeg har et godt udgangspunkt i at arbejde videre, men jeg er da ikke sikker på nogen måde - har jo ingen
rutine/erfaring
Jeg var ikke på det første kursus om nationale test, da det blev flyttet samme dag, og jeg først så det 2
min før start
Vores elever generelt set ikke brugt nationale test i så lang en periode, at det er muligt at sammenligne
deres resultater, og dermed deres progression.
Jeg håber på at der snart kommer beregneren til matematiktest. Jeg er matematiklærer og
læringsvejleder.
Kurset var rigtig godt, og jeg følte mig generelt godt informeret undervejs. Men når man ikke straks
anvender det, glemmes meget af det. Jeg har brug for et opfølgende kursus, hvor der også bliver fokus på
formidlingen til elever og kolleger.
Det er vigtigt at man på skolerne afsætter tid til at dygtiggøre sig på området.
Jeg har pt. 9. årgang og har derfor ingen testresultater i år. Vi planlægger at afholde et hands-on kursus
om Beregneren for vores kollegaer
Vi fra vores skole var lidt uheldige med vores programmer, (ikke opdaterede) og jeg underviser ikke i
dansk - det er vores to læsevejledere, som tager sig af danskdelen, og da beregneren ikke dur til
matematik, så er det ikke lige højaktuelt for mig p.t. men det var udmærket at være på kurset og få viden
om hvad beregneren kan.
Jeg har i år ikke haft elever til national test, derfor er der noget jeg i indeværende skoleår ikke kommer til
at arbejde med.
Mangler tid til at bruge det præsenterede. Er bekymret over, at læringsvejledere nu får lov at vejlede i
læsning/ læseproblematikker. Jeg mener ikke, dette værktøj giver den fornødne viden og læseudvikling
og læsetiltag.
Vil gøre opmærksom på, at jeg er læringsvejleder, - ikke læsevejleder.
Har ingen erfaring med nationale test; kræver væsentlig største indblik før vejledning af andre. Sker først
efter endt uddannelse sommeren 2016
På vores skole bruger vi apple og kan derfor ikke bruge beregneren
Det er vanskeligt med tid - det at nå at hjælpe andre til at bruge beregneren, Jeg vil hjælpe de to andre
dansklærer der er i mit team, men når ikke at viderebringe min viden til andre.
Har ikke haft mulighed for at øve og træne brugen af beregneren siden kurset.
Jeg ser frem til matematik udgaven
1
Bilag A.2
Kompetenceafdækningsskema:
Hvilke opgaver varetager du på skolen:
Generelt om viden, færdigheder og kompetence i forhold til de nationale test
Jeg har et godt kendskab til, hvad de nationale test måler
Jeg har et godt kendskab til, hvordan de nationale test fungerer adaptivt
Jeg føler mig godt klædt på til at læse og fortolke norm- og kriterie-resultaterne af
de nationale test
Jeg føler mig godt klædt til på til at vurdere elevers progression
Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at kunne vejlede om elevresultater
Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at analysere testresultater
Evalueringsskema:
På kompetenceudviklingsforløb vedr. de nationale test (workshops 7-15.april) fik jeg
ny viden og større kompetence i at:
- fortolke testresultater/elevernes faglige niveau
- vurdere elevernes progression
Regner du med inden sommer at anvende ny viden (fx ved brug af Beregneren) om
de nationale test, når du skal:
- fortolke testresultater/elevernes faglige niveau
- vurdere elevernes progression
- vejlede dansklærere om brug af Beregneren
- vejlede dansklærere om at fortolke testresultater
Har du det fornødne faglige niveau til at kunne fortolke, anvende og vejlede i de
nationale test? I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn:
Jeg føler mig godt klædt på til at læse og fortolke norm- og kriterie-resultaterne af
de nationale test
Jeg føler mig godt klædt til på til at vurdere elevers progression
Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at kunne vejlede om elevresultater
Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at analysere testresultater
Svar: 27. marts 2015
Læringsvejleder
helt enig
helt enig
helt enig
helt enig
helt enig
helt enig
Svar: 4. maj 2015
I nogen grad
I nogen grad
I høj grad
I høj grad
I høj grad
I høj grad
hverken/eller
hverken/eller
helt enig
helt enig
6. maj 2015
Bilag B
Erfaringer og refleksioner opsamlet af NordicMetrics i Aalborg Kommune vedr. aktiviteter i prøveperioden med
DNT/Beregneren1
1
Introduktion - aktiviteter
Aalborg Kommune har i samarbejde med NordicMetrics i foråret gennemført
en afprøvning af mulighederne for at anvende de nationale test i læsning
(DNT) ved opgørelse af elevernes læseprogression og skolernes undervisningseffekt. Indsatsen har bestået af en række aktiviteter, som oplistet nedenfor.
I februar og marts 2015 blev der afholdt:
 d. 5. og 6. februar 2015: Fire oplæg med orientering om Beregneren
for skoleledelserne fra henholdsvis område nord, centrum, sydøst og
sydvest. Fra NordicMetrics deltog Jakob Wandall. Som forberedelse
hertil var gennemføret en kompetenceafdækning (spørgeskema til alle
56 skoleledere – svarprocent 91).
 d. 4. og 5. marts 2015: Oplæg på to netværksmøder for henholdsvis
læsevejledere og læringsvejledere, hvor deltagerne blev forberedt på
planlagte workshops i april, og hvor der blev samlet erfaringer til forberedelsen af disse workshops. Fra NordicMetrics deltog 3 personer.
Målet med ovenstående møder var derudover at give indsigt i, drøfte og analysere behov og problemstillinger i forhold til Aalborg Kommunes folkeskolers
arbejde med en mere struktureret og systematisk fortolkning og opfølgning
på progression i de nationale test (DNT). Det var samtidigt meningen at få
samlet op på erfaringerne med anvendelsen af frivillige test.
Som forberedelse til de efterfølgende workshops blev der yderligere gennemført en kompetenceafdækning (spørgeskema til 140 læse- og læringsvejledere
som var tilmeldt workshops – svarprocent 77) samt en pilotworkshop d. 4.
marts, hvor Gl. Hasseris Skole stillede deltagere til rådighed (feedback, se
Bilag 1). På grundlag heraf blev designet af workshops i april udformet.
1
DNT er forkortelse for De nationale test. Beregneren er et enkelt regnearksbaseret redskab, der
kan anvendes til at gøre testresultater fra de fire nationale læsetest sammenlignelige og anvendelige til måling af progression. Beregneren er udviklet af NordicMetrics med støtte fra Københavns Kommune.
1
www.NordicMetrics.com
NordicMetrics ApS
Ryesgade 3F,4.
2200 København N
Kontakt:
Jakob Wandall
E-mail [email protected],
Mob.: +45 2299 8099
I april 2015 blev der afholdt 8 Workshops:
 Hver af dagene 7.-8. & 14.-15. april blev der afholdt 2 workshops;
formiddag fra 8.30-12.00 og eftermiddag 13.00-16.30. Hver workshop
bestod af en blanding af teori og øvelser.
 Kapaciteten pr. workshop var maksimeret til 16 deltagere, men på
grund at yderligere tilmelding blev grænsen hævet til 20. For ikke at
skulle slække på kvaliteten stillede NordicMetrics op med 3 personer
pr. workshop, ligesom konsulenter fra kommunen bidrog med teknisk
assistance og vejledning/coaching i øvelser.
Deltagerkredsen var en blanding af læse- og læringsvejledere, og holdene var
sammensat så vejledere fra samme skoler så vidt muligt kom på samme hold.
Målet med disse workshops var at give solid indsigt i de pædagogiske muligheder med de nationale test ved hjælp af Beregneren og gennemføre
hands-on opgaver på egne elever, så vejlederne kunne få et solidt overblik
over, hvilken information DNT og Beregneren kan give om den enkelte lærers
elever. Det primære emne har altså været de pædagogiske muligheder med
DNT og Beregneren.
Flere skoleledere, lærings- og læsevejledere har dog også (bl.a. ifm. de afholdte aktiviteter) efterspurgt viden om/påpeget holdninger til styringsmæssige/politiske temaer, som kommenteres i nedenstående afsnit 3.
2
Pædagogiske temaer
For at kunne anvende/fortolke de progressionsresultater fra de nationale test,
som Beregneren leverer, skal brugerne (lærings- og læsevejlederne) kunne
vurdere individuelle elevresultater, en klasses gennemsnitsresultat, identificere de atypiske elev-forløb samt analysere disse testforløb. Det har været en
væsentlig del af formålet og læringsmålene for de otte afholdte workshops for
læse- og læringsvejledere. Målene nåede så godt som alle. Alle workshops
blev afviklet planmæssigt, hvor både logistik og indhold har fungeret efter
hensigten.
Deltagerne har generelt været positive og givet udtryk for ny energi og lyst til
at bruge resultaterne fra de nationale test. Enkelte kritikere har også været til
stede, hvilket har skabt mulighed for gode debatter og afklaringer fx om,
hvorvidt testene virkeligt kan fungere som et formativt redskab til det pædagogiske personale, når de også udgør succeskriteriet for reformen.
De deltagendes forudsætninger har været meget forskellige. Gennemgående
var, at vejlederne kun i begrænset omfang havde set/adgang til at se skolens
elevresultater og detaljerede testforløb. En mindre del heraf havde ikke erfaring med regneark. En del havde dog allerede hjemmefra prøvet Beregneren
(bl.a. i forlængelse af møderne 4.-5.marts, hvor der blev udleveret adgang).
Det generelle indtryk var, at vejlederne vurderede, at workshoppen havde
givet dem ny viden og nye muligheder for at anvende resultaterne fra de nationale test. Der indsamles pt. deltagervurderinger.
2
www.NordicMetrics.com
NordicMetrics ApS
Ryesgade 3F,4.
2200 København N
Kontakt:
Jakob Wandall
E-mail [email protected],
Mob.: +45 2299 8099
Det blev i forbindelse med alle møder og workshops illustreret, hvordan en
systematisk brug af frivillige og obligatoriske nationale test i læsning fra 1. til
9. klasse vil gøre det muligt at dokumentere den enkelte elevs faglige udvikling. Der oplevedes en forståelse af
 at man ved at anvende Beregneren kunne muliggøre en pædagogisk
anvendelse af resultaterne fra de nationale test, som ikke på anden
måde har været mulig.
 at den udviklede løsning til understøttelse af skole-hjemsamtalerne gør
det muligt for læreren både at vurdere den enkelte elevs faglige niveau
og at afdække elevernes progression på en grafisk, enkel, pædagogisk
og kommunikativ måde. Beregnerens resultater kan læreren således
formidle til både elever, forældre og skoleleder.
Det var et gennemgående spørgsmål, at vejlederne ønskede klarhed over,
hvad deres opgaver nu er i forhold til DNT/Beregneren og fremtiden. Dette
spørgsmål blev besvaret med henvisning til, at Aalborg Kommune for tiden
gennemfører en prøveperiode, hvorefter det politisk skal afklares, hvad kommunen vælger at fokusere på de næste år, og hvilken retning arbejdet med
DNT skal tage. Forklaringen blev accepteret, men flere vejledere gav udtryk
for et ønske om klar besked om, hvad deres rolle og tilknyttede opgaver er.
De gav også udtryk for, at skolernes arbejde med progressionsmåling ved
hjælp af Beregneren/de nationale test vil afspejle Aalborg Kommunes fokus,
prioritering og støtte. Det er NordicMetrics generelle erfaring fra samarbejdskommuner, at det kræver en utvetydig prioritering fra forvaltningsside og fra
ledelsen på skolen, hvis arbejdet med progression i DNT skal blive en integreret del af kulturen.
Der har blandt vejlederne været en betydelig usikkerhed om, hvordan de nye
kriteriescorer hænger sammen med normscorer og de underliggende percentiler/raschscorer. Denne forvirring bliver ikke mindre, når begrebet progression bruges i flere betydninger/sammenhænge:
 Med Beregneren vurderes udviklingen i læsefærdigheder uafhængigt af
tidspunkt på året og klassetrin, dvs. dette er måling af absolut progression.
 Det skal ses i forhold til den relative progression, der opereres med i
rapportering af kriteriescorer, hvor niveauet rapporteres ud fra om læsefagligheden er tilstrækkelig givet tidspunktet på året og klassetrinnet.
En negativ relativ progression (at en elev i kriteriescorer går fra ”God” i 4. til
”Jævn” i 6. klasse) vil oftest dække over en positiv absolut læseprogression –
dvs. at eleven rent faktisk er blevet signifikant bedre til at læse, blot ikke lige
så meget som klassekammeraterne.
Flere lærings- og læsevejledere efterlyste en, som kan være lærings- og læsevejledernes kontaktperson (på en skole eller forvaltningen), og som har
som en del af sit arbejde at stå til rådighed for råd og sparring, når de går i
gang med arbejdet med DNT/Beregneren. Altså en superbruger på tværs i
3
www.NordicMetrics.com
NordicMetrics ApS
Ryesgade 3F,4.
2200 København N
Kontakt:
Jakob Wandall
E-mail [email protected],
Mob.: +45 2299 8099
kommunen med en høj faglig profil hvad angår skalaspørgsmål, test og prøver
(herunder fortolkning af resultater).
3
Politiske temaer/emner
Overalt i verden er det normalt at politiske og forvaltningssystemer fokuserer
på test- og prøvescorer som indikator på skolekvalitet, selv om nyere forskning (fx Hattie 20052 og Haertel 20133) påviser, at 60-80 % af variationen i
test- og prøvescorer afhænger af, hvad eleverne kommer til skolen med: gener, opvækst, socioøkonomiske baggrund mv. – altså noget som skolen ingen
indflydelse har på. Måling af progression (på amerikansk VAM – Value-Added
Modelling) er i nordisk sammenhæng en ganske ny, men mere retvisende
måde at vurdere skolens kvalitet på (faglig tilvækst i stedet for absolut resultat).
I reformens succeskriterier fokuseres på måling af absolutte elevresultater.
Eksempelvis er den overordnede nationale målsætning, at 80 % af eleverne
skal opnå resultatet ”god” i matematik og læsning i de nationale test – uanset
skolernes forskellige elevgrundlag. Det vil for en del skoler på landsplan være
et problematisk (for nogle uopnåeligt) mål, mens det allerede er nået for en
stor andel af de skoler, der har et privilegeret elevgrundlag. Der er altså ikke
taget hensyn til, at skolens elevgrundlag er af afgørende betydning for skolens muligheder for at nå dette summative måltal.
Det vil fordre politisk vilje og en utvetydig udmelding at prioritere systematisk
fokus på formativ anvendelse og arbejde med progression. Uden en klar politisk prioritering vil skolerne naturligt gå efter de højeste testscorer, altså en
summativ anvendelse af DNT.
En tilrettelæggelse med fokus på formativ (frem for summativ) anvendelse vil
betyde, at de obligatoriske test skal tages tidligt i perioden (inden midten af
februar). Dette fokusskift, som blev udmeldt af forvaltningen som grundlag
for prøveperioden, vil alt andet lige give lavere absolutte testresultater i de
obligatoriske test (fordi testen tages først i den 3½ måned obligatoriske periode). Ud fra en stikprøve (5 skolers elever) viser det sig, at knap 10 % af
testene blev taget inden midten af februar. Flere end halvdelen af elevernes
test blev på de undersøgte skoler gennemført senest muligt (i løbet af sidste
tre uger) i stedet for tidligst muligt – trods forvaltningens udmelding.
En betydelig del af læse- og læringsvejlederne påpegede, at hvis fokus skal
være på progression og systematisk formativ anvendelse af de nationale test,
skal der fastlægges klare retningslinjer for tidlig anvendelse af testene. Endvidere vurderede vejlederne, at det i så fald er vigtigt at gøre klart, at skolerne
2
Hattie, J. (2005). What is the nature of evidence that makes a difference to learning?.
2005-Using data to support learning, 7.
3
Haertel, E. H. (2013). Reliability and validity of inferences about teachers based on
student test scores. Report based on the 14th William H. Angoff Memorial Lecture at the
National Press Club, Educational Testing Service, Princeton, NJ.
4
www.NordicMetrics.com
NordicMetrics ApS
Ryesgade 3F,4.
2200 København N
Kontakt:
Jakob Wandall
E-mail [email protected],
Mob.: +45 2299 8099
ikke bliver holdt ansvarlige for elevernes absolutte niveau, men snarere for
elevernes progression. Det bekræftedes også af en skoleleder, der deltog i en
workshop, og som direkte påpegede, at Beregneren og arbejdet med progression var meget relevant og pædagogisk anvendelig, men hvis skolelederen
skulle gennemføre de obligatoriske nationale test i starten af testperioden, og
dermed risikere et lavere resultat, så var det nødvendigt, at kommunen gav
tydelige meldinger om, at det netop er progression og ikke absolut niveau,
skolerne bliver vurderet på.
Ønsker kommunen både en formativ anvendelse af testene og en konkurrencedygtig opgørelse af testresultater, findes der en statistisk rimelig enkel løsning: At udvikle og implementere en simpel statistisk model, hvor alle elevers
resultater på grundlag af den høstede viden om årlig progression fremskrives
til d. 30. april. Denne simple korrektion vil kunne indarbejdes i kvalitetsrapporten. Måling af den faglige progression kan på den baggrund bidrage til at
nuancere skolernes effekt på en mere retvisende og retfærdig måde.
4
Opmærksomhedspunkter - fremadrettet
Overordnet: Det er vores indtryk (blandt andet understøttet af spørgeskemaundersøgelser herom), at der er stor åbenhed og nysgerrighed blandt både
vejledere og skoleledere i forhold til at arbejde med DNT på den måde som er
illustreret. Endvidere vurderes, at især vejlederne venter på, at forvaltningen
melder ud, hvad der forventes af vejlederne i prøveperioden, og hvad succeskriterierne for denne periode er.
En række spørgsmål blev stillet: Er det et ønske, at vejlederne arbejder
med at udbrede Beregneren lokalt nu? Skal man vente på resultatet af evalueringen? Skal man vente på at se, hvad beslutningen i forlængelse af prøveperioden bliver? Er det ønskeligt at arbejde systematisk med de frivillige test?
Skal det hellere være lærerens valg, hvordan de bruges? Skal der være fokus
på formativ anvendelse af DNT (at den obligatoriske anvendelse sker tidligt)
eller summativ (at den obligatoriske anvendelse sker senest muligt)? Hvordan
med matematik – er der en løsning på vej? Er der en teknisk løsning på vej,
som ikke bygger alene på Excel? Bliver der mulighed for at vise elevforløb
grafisk?
www.NordicMetrics.com
NordicMetrics ApS
Ryesgade 3F,4.
2200 København N
Kontakt:
Jakob Wandall
E-mail [email protected],
Mob.: +45 2299 8099
5
Bilag 1 - B
Deltagerbemærkninger, indsamlet af skolen (Eftersendt af Katja Kjær Rask) efter pilotworkshop 8.3012.00 d. 4/3 2015, Gl. Hasseris skole
" Kurset var meget konkret og uden udenomssnak - det var enormt effektivt."
" Længden var passende - det var bestemt ikke for langt."
"alle lærere burde have en Jacob på besøg med sit team og indføres i redskabet"
"der er ingen tvivl om at man har med en stor kapacitet at gøre"
"det blev understreget hvor vigtigt det er, at eleverne forstår hvorfor og ikke mindst hvordan
prøven skal laves. Meget fint, da det er grundlaget for resultatet bliver repræsentativt og et godt
værktøj til at aflæse en evt. progression"
"Det giver mulighed for at handle professionelt på et resultat eller en problemstilling."
"det var noget af en øjenåbner at blive præsenteret for redskaberne til fortolkning af nationale
test. Alting blev vendt på hovedet, og pludselig så man, at nationale test faktisk kan bruges konstruktivt"
"Det virkede godt, at der var hjælpere til stede - vi fik den relevante hjælp."
"fantastisk at møde en forsker, som også er i stand til, på formidabel vis, at forklare hvordan
statistikken skal forståes og hvad man kan bruge det til, samt forklare forskellige statistiske systemer. Jeg blev meget klogere"
"godt at der tages udgangspunkt i de "nyeste" pædagogiske tankegange (Hattie), som understreger vigtigheden af at måle elevernes udvikling og dermed til dels også undervisningen"
"hele oplægget bliver krydret med den enorme viden Jacob har om folkeskolen, samt erfaringer
fra bl.a Mexico"
"personen Jacob har en rolig facon at forklare tingene på, som giver tryghed......man føler sig ikke
dum på noget tidspunkt. :-)"
"Jeg forestiller mig, at nogle kolleger ville have svært ved at bruge redskabet uden grundig instruktion."
"Jeg synes, at kurset på glimrende vis illustrerede hvordan nationale tests kan bruges som pædagogisk redskab til at måle progression - især hvordan man kan spotte elever, som ikke performer
eller elever, som rykker."
"Kurset var en øjenåbner i forhold til hvordan de nationale tests er skruet sammen og hvordan
man kan bruge dem i sin praksis"
www.NordicMetrics.com
NordicMetrics ApS
Ryesgade 3F,4.
2200 København N
Kontakt:
Jakob Wandall
E-mail [email protected],
Mob.: +45 2299 8099
6
Spørgeskema, Kompetenceafdækning, Vejledere Aalborg
Bilag C
(forberedelse af Workshops)
1-4. Identifikation og baggrund
Answer Options
Fornavn
Efternavn
UNI-login (kun User-ID - ikke kode)
Response
Percent
Response
Count
100,0%
100,0%
100,0%
116
116
116
answered question
skipped question
116
2
5. Hvilke opgaver varetager du på skolen:
Answer Options
Ja
Nej
% Ja
Læringsvejleder
Læsevejleder
Vejleder i andre fag
Dansklærer
Underviser i andre fag end dansk
Ledelsesopgaver (afdelingsleder, viceskoleleder eller lign.)
IT-vejleder, opgaver i mediecenteret, skolebiblioteket eller lign.
Andre opgaver (skriv hvilke)
65
47
14
77
90
3
26
51
69
102
39
26
113
90
56%
41%
12%
66%
78%
3%
22%
40%
answered question
skipped question
116
2
1
6. Generelt om viden, færdigheder og kompetence i forhold til de nationale test
Answer Options
Jeg har et godt kendskab til, hvad de nationale test måler
Jeg har et godt kendskab til, hvordan de nationale test fungerer
adaptivt
Jeg føler mig godt klædt på til at læse og fortolke norm- og kriterieresultaterne af de nationale test
Jeg føler mig godt klædt til på til at vurdere elevers progression
Jeg har overblik over forskellige skalaers egenskaber (fx ordinal og
intervalskala)
Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at kunne vejlede om
elevresultater
Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at analysere
testresultater
Jeg har lyst til at udvide mit kendskab til test som måleredskab
Jeg har lyst til at udvide mit kendskab til analyse af testresultater
helt enig
nærmest enig
hverken/
eller
nærmest
uenig
helt uenig
Indeks
20
64
22
7
1
71%
24
61
22
6
1
72%
15
27
37
27
8
53%
6
35
41
28
4
52%
4
23
36
34
17
42%
71
30
8
4
1
86%
66
38
8
2
0
87%
74
78
30
27
7
6
0
0
3
3
88%
89%
114
4
answered question
skipped question
2
7. Spørgsmål om resultater/tilbagemeldinger (herunder de nye kriteriebaserede) og progression. Jeg har brug for mere viden om:
Answer Options
- egenskaber ved kriteriebaserede resultater
- egenskaber ved normbaserede resultater
- egenskaber ved resultater på andre skalaer
- hvordan de nationale test måler elevens faglige niveau
- hvordan de nationale test kan måle elevens faglige progression
- hvad det kræver af en test for, at man kan måle progression
- hvordan de nye kriteriebaserede tilbagemeldinger giver grundlag
for vurdering af progression
- hvordan vi på skolen kan arbejde med de nationale test
- hvordan vi på skolen kan arbejde med andre redskaber, der kan
måle progression
helt enig
nærmest enig
hverken/
eller
64
59
59
53
63
58
30
35
30
35
34
36
7
6
8
13
9
7
1
1
2
5
2
6
0
0
0
1
0
1
Ved
ikke/Har
ikke set
dem
9
9
10
2
2
2
66
34
5
3
0
2
88%
68
35
3
2
1
1
88%
65
37
4
1
1
1
88%
nærmest
uenig
helt uenig
answered question
skipped question
Indeks
88%
88%
87%
81%
87%
83%
111
7
8. Der har frem til årsskiftet 2015 været anvendt fem forskellige visninger af resultater fra de nationale test målrettet lærere og vejledere. Hvor ofte har du analyseret/set
på resultatvisninger/vejledt om:
Answer Options
- testresultater over klasserne i tabelform?
- testresultater over klasserne i et søjlediagram
- testresultater over elever i tabelform
- testforløb for individuelle elever i detaljeret tabelform? (tabellen,
hvor du bl.a. kan se de besvarede opgaver)
- testresultater i tekst (brevet, som anvendes til at orientere
forældrene om testresultatet.)
Kvartalsvis
eller oftere
Halvårligt
Årligt
Sjældnere
(fx enkelte
år)
Aldrig
Ved
ikke/ikke
relevant
Indeks
6
4
5
29
24
31
26
31
32
29
27
26
15
20
13
4
3
2
46%
42%
47%
6
26
35
23
17
2
46%
5
22
44
25
12
1
46%
answered question
skipped question
109
9
3
9. Spørgsmål om anvendelse af testresultaterne fra de nationale test. Jeg anvender ofte testenes resultater
Answer Options
- til at drøfte elevernes FAGLIGE NIVEAU med lærerne
- til at drøfte elevernes PROGRESSION med lærerne
- som grundlag for at vejlede lærerne om FORTOLKNING af testresultater
- som grundlag for at vejlede lærerne om deres PÆDAGOGISKE arbejde
- til at drøfte klassernes/skolens FAGLIGE NIVEAU med ledelsen
- til at drøfte klassernes/skolens PROGRESSION med ledelsen
helt enig
nærmest
enig
15
10
6
1
7
4
29
19
18
20
22
12
hverken/ell nærmest
er
uenig
29
34
38
34
22
32
24
29
23
30
29
32
helt uenig
11
16
23
23
28
28
answered question
skipped question
Indeks
53%
45%
41%
38%
39%
34%
108
10
10. Jeg har tilstrækkelig viden og kompetence til at kunne vejlede dansklærere/læseundervisere. Herunder, at
Answer Options
- vejlede i fortolkning af testresultater/elevernes faglige niveau
- vejlede i analyse af testforløb
- vejlede i at identificere problematiske testforløb
- vejlede i betydningen af de nye kriteriebaserede tilbagemeldinger af
testresultaterne
- vejlede i at kunne give feedback til elever på testresultaterne
- vejlede i at orientere/drøfte testresultater i skole-hjem-samarbejde
- vejlede i at vurdere elevernes progression
- vejlede i at anvende resultaterne som udgangspunkt for tilrettelæggelse af
undervisningsdifferentiering
- vejlede i at anvende resultaterne som udgangspunkt for holddannelse i
klasserne
- vejlede i at anvende resultaterne som udgangspunkt for opstilling af
undervisningsmål for klasserne
- vejlede i at anvende resultaterne til opstilling af læringsmål for den enkelte
elev
- vejlede i at anvende resultaterne i forbindelse med elevplanen
- vejlede i at anvende resultaterne i forbindelse med årsplanen
helt enig
nærmest
enig
hverken/
eller
nærmest
uenig
helt uenig
Indeks
3
2
0
26
16
18
22
29
27
34
37
39
19
20
20
40%
36%
35%
1
7
29
44
23
31%
3
3
1
25
34
22
30
27
30
31
25
30
15
15
21
43%
46%
38%
1
29
28
28
18
42%
2
29
26
29
18
42%
1
27
34
26
16
43%
3
31
30
23
17
45%
2
2
25
23
39
41
22
21
16
17
44%
43%
104
14
answered question
skipped question
4
11. Vurdering af påvirkningen af / arbejdet med de nationale test på din skole
Answer Options
Eleverne bliver forberedt grundigt til at tage de nationale test
Fælles Mål har større indflydelse på undervisningen end test og prøver
De nationale test spiller nu en større rolle i den daglige undervisning end før
reformen
De nationale test har påvirket undervisningens indhold
De nationale test er først og fremmest et styringsredskab
De nationale test kan (sammen med almindeligt kendskab til eleven)
anvendes i pædagogisk sammenhæng uden anden evaluering
På vores skole har lærerne ADGANG til resultaterne i testsystemet
På vores skole har lærerne SET detajlerede resultater i testsystemet
helt enig
nærmest
enig
hverken/
eller
nærmest
uenig
helt uenig
Indeks
17
27
45
41
29
24
9
6
1
3
67%
71%
12
25
34
19
11
52%
4
6
35
28
36
47
17
9
9
11
52%
52%
3
23
14
35
26
36%
50
23
23
26
19
40
5
11
4
1
77%
65%
101
17
answered question
skipped question
12. Jeg vurderer, at lærerne på min skole generelt har behov for yderligere kompetencer i forbindelse med at kunne:
Answer Options
- instruere eleverne optimalt til at besvare testen
- fortolke testens resultater
- anvende testens resultater
- kombinere resultaterne fra de nationale test med anden evaluering
- sparre med kollegaerne om resultaterne
- formidle resultaterne til forældrene
- anvende resultaterne til at differentiere deres undervisning
- vurdere elevens faglige niveau ud fra de nationale test
- vurdere elevernes udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de
nationale test
- vurdere elevernes progression ud fra de nationale test
helt enig
nærmest
enig
hverken/
eller
nærmest
uenig
helt uenig
Indeks
16
43
49
46
42
32
40
25
35
38
34
37
39
42
37
48
34
15
14
14
15
19
20
20
13
3
2
1
3
5
1
4
2
1
1
2
1
2
2
3
63%
80%
82%
81%
80%
74%
78%
72%
34
38
22
3
3
74%
43
38
14
3
2
79%
100
18
answered question
skipped question
5
13. Hvor vigtige vurderer du, at testresultaterne i læsning HIDTIL HAR VÆRET (dvs indtil dette skoleår) i forhold til følgende anvendelser:
Answer Options
- at vurdere elevernes faglige niveau
- som grundlag for dialog med eleverne
- som udgangspunkt for tilrettelæggelse af undervisningsdifferentiering
- som udgangspunkt for holddannelse i klasserne
- som udgangspunkt for opstilling af undervisningsmål for klasserne
- som udgangspunkt for opstilling af læringsmål for den enkelte elev
- i forbindelse med elevplanen
- i forbindelse med årsplanen
- i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet
uundværlige
vigtige
hverken/
eller
mindre
vigtige
ligegyldige
Indeks
2
2
3
2
3
5
4
1
5
43
35
27
22
16
28
45
17
52
34
41
40
42
49
39
34
54
28
16
15
23
26
24
21
12
19
10
4
6
6
7
7
6
4
8
4
56%
53%
49%
46%
46%
51%
58%
46%
61%
answered question
skipped question
99
19
14. Hvor vigtige vurderer du, at testresultaterne i læsning FREMOVER VIL BLIVE i forhold til følgende anvendelser:
Answer Options
- at vurdere elevernes faglige niveau
- som grundlag for dialog med eleverne
- som udgangspunkt for tilrettelæggelse af undervisningsdifferentiering
- som udgangspunkt for holddannelse i klasserne
- som udgangspunkt for opstilling af undervisningsmål for klasserne
- som udgangspunkt for opstilling af læringsmål for den enkelte elev
- i forbindelse med elevplanen
- i forbindelse med årsplanen
- i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet
uundværlige
vigtige
hverken/ell
er
mindre
vigtige
ligegyldige
Indeks
13
12
13
7
10
18
13
7
15
68
69
64
54
64
60
67
59
65
13
14
17
28
19
16
16
27
14
2
1
2
6
3
2
0
3
2
3
3
3
4
3
3
3
3
3
72%
72%
71%
64%
69%
72%
72%
66%
72%
answered question
skipped question
99
19
6
15. Skolelederen har det overordnede ansvar på skolen, men hvem har det praktiske daglige ansvar for, at:
Answer Options
- alle obligatoriske test gennemføres
- lærerne ved/har den fornødne viden om at gennemføre de nationale test
- lærerne kan fortolke testresultaterne
- lærerne kan anvende testresultaterne i skole-hjem-arbejdet
- lærerne kan anvende testresultaterne i deres pædagogiske praksis
(undervisning)
- fastlægge praksis i forbindelse med anvendelsen af de frivillige nationale
test i klasserne
Andre (skriv hvem)
ITLæringsansvarlig /læse-/fage
vejlederne
skoleledere
n
viceskolelederen
afdelingslederen
lærerne
selv
Response
Count
12
12
6
7
19
13
2
1
6
1
1
1
6
10
0
0
4
14
34
19
52
49
56
71
99
99
99
99
8
1
1
0
22
67
99
12
6
2
1
12
66
99
6
answered question
skipped question
99
19
16. Hvordan vurderer du, at de FRIVILLIGE nationale læsetest bruges på din skole? (Er du i tvivl så svar, hvad du tror)
Answer Options
De frivillige nationale test bruges først og fremmest som træning forud for de
obligatoriske nationale test
De frivillige test bruges ikke, så vidt jeg ved
På min skole er det de enkelte læreres opgave at træffe konkrete
beslutninger om brugen af de frivillige nationale test
Nogle lærer bruger dem meget, andre ikke - de er frivillige for lærerne
Det nytter ikke at tvinge lærere, der ikke synes om test, til at bruge de
frivillige nationale test
De frivillige nationale test bruges som regel for alle de elever, som det er
muligt for
På min skole anvendes begge forsøg i de frivillige test for hver elev
helt enig
nærmest
enig
hverken/ell nærmest
er
uenig
37
42
16
2
5
23
helt uenig
Indeks
1
3
78%
24
22
46
23%
34
14
9
19
58%
19
23
29
7
21
53%
6
4
37
29
23
35%
35
19
29
9
7
67%
21
14
37
12
15
54%
answered question
skipped question
99
19
7
Bilag D1
Notat om
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen om skoleledernes kendskab, holdning
og anvendelse af de nationale test 2014
Ud af 56 skoler i Aalborg og har 51 besvaret – altså en besvarelse på godt 90 %. Af de sidste 5 skoler er 2
specialskoler og 3 skoler med elever fra 0.-9.klasse (det er mindre skoler med under 450 elever). Svarene er
samlet ind fra 14.11-19.11 2014. Spørgeskemaet er udformet med henblik på besvarelse fra skolelederen med
det pædagogiske ansvar for skolens drift. I enkelte (i alt 4) tilfælde er det viceskolelederen, der har besvaret
spørgeskemaet. Der er en stor gruppe af skolelederne i Aalborg, som har forholdsvis kort anciennitet i stillingen
(nogle har dog lang erfaring fra anden stilling på skolen): Ca. 1/3 er ansat inden for det sidste år, og halvdelen
af skolelederne har mindre end tre års ansættelse i deres nuværende job. I de afsluttende kommentarer
fremgik det, at nogle derfor i forbindelse med de historiske oplysninger har afgivet svar på deres fornemmelse.
Spørgeskemaet består af 5 indledende spørgsmål om baggrundsoplysninger efterfulgt af 11 overordnede
spørgsmål (emner) med i alt 90 vurderings- og holdningsspørgsmål:
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
16)
Generelle spørgsmål om ændringer i ledelsesopgaven i dette skoleår ift. tidligere
Generelt om de nationale test
Konsekvenser af de nationale test på skolerne
Kendskab til de forskellige visninger af resultater fra de nationale test
Spørgsmål om skoleledernes kendskab til elev- og klasseresultater fra de obligatoriske nationale test
Spørgsmål om anvendelse af testresultaterne fra de nationale test
Pædagogiske medarbejderes behov for yderligere kompetencer i forbindelse med de nationale test
Hvor vigtige testresultaterne for lærere HIDTIL HAR VÆRET, ifølge skolelederne
Hvor vigtige testresultaterne FREMOVER VIL BLIVE for lærere, ifølge skolelederne
Hvem som har det praktiske daglige ansvar i forhold til de nationale test
Hvordan det vurderes, at de FRIVILLIGE nationale test bruges på skolen, samt hvem som afgør dette.
I bilag 1 er alle spørgsmål samt besvarelser vedlagt. Der er beregnet et indeks for fx enighed eller vigtighed for
hvert spørgsmål. Det er beregnet på den måde, at hver svarkategori er tildelt en værdi, som repræsenter en
andel. Fx er ”helt enig” fortolket som 100 % enig, ”nærmest enig” er 75 % enig, ”hverken/eller” er 50 % enig,
”nærmest uenig” er 25 % enig og ”helt uenig” er 0 % enig. På den måde er tendenserne i spørgsmålene
sammenfattet, og den procentmæssige enighed i spørgsmålet er udregnet. Dette indeks kan gøre det lettere at
få overblik over graden af enighed i spørgsmålene.
Her er en kort gennemgang af det, som vi har vurderet som de mest markante tendenser i besvarelserne for
hver af de 11 grupper af spørgsmål (fra 6 til 16 – de indledende spørgsmål var identifikation og baggrund).
6) Generelle spørgsmål om ændringer i ledelsesopgaven i dette skoleår ift. tidligere
Mest markante træk er, at der en massiv positiv forventning til, at reformen indebærer nye
muligheder, samt at flertallet vurderer, at skolen vil opleve en øget faglig progression.
1
7) Generelt om de nationale test
Kenskabet til de nationale test vurderes til generelt at være rimeligt høj, dog er det kun ca. halvdelen,
som angiver, at de er godt klædt på til at vurdere skolens progression (jf. figur 1).
Figur 1. Generelt om de nationale test fordelt på anciennitet
Langt flertallet vurderer at have brug for at dygtiggøre sig i forbindelse med monitorering, analyse og
anvendelse af elevresultaterne. Samtidig er der en stor lyst til at gå i gang med at udvide kendskabet til
testene; ikke mindst som pædagogisk redskab, samt hvordan testresultaterne kan anvendes i det
pædagogiske ledelsesarbejde. Der er små forskelle, og det er tilsyneladende især skolelederne med
længere anciennitet, som vurderer, at de har brug for at dygtiggøre sig, mens skolelederne med kortest
anciennitet er dem, som har størst lyst til at dygtiggøre sig. Men som sagt er forskellene små, og da der
kun er 51 cases, er de ikke signifikante.
8) Konsekvenser af de nationale test
Generelt ser det ud til, at eleverne bliver grundig forberedt til testene på skolerne. Derudover at Fælles
mål spiller en større rolle i forhold til undervisningen, end test og prøver gør. Der er en lille overvægt af
skoleledere, som giver udtryk for, at de først og fremmest anser de nationale test som styringsredskab,
og at de har påvirket undervisningens indhold.
9) Kendskab til de forskellige visninger af resultater fra de nationale test
Godt halvdelen af skolelederne har årligt eller oftere orienteret sig i de visninger, som er udviklet til
skolelederne. Kun et fåtal kender/ser jævnligt visningerne, som er forbeholdt lærere.
2
10) Spørgsmål om skoleledernes kendskab til elev- og klasseresultater fra de obligatoriske nationale test
Generelt ser der ud til at være et rimeligt kendskab til elev- og klasseresultaterne fra de nationale test,
hvilket fremgår af figur 2.
Figur 2 Kendskab til elev- og klasseresultater fra de obligatoriske nationale test, fordelt på anciennitet
Der er dog en overvægt af skoleledere, som ikke kender elevernes faglige udvikling, for så vidt angår
progression. De samme skoleledere angiver, at de nationale test ikke giver tilstrækkelig viden om
fagligt niveau og progression. Det er især dem, som har været på skolen i længere tid, der kender
elevernes faglige niveau, mens dem der har kort anciennitet i højere grad kun har kendskab til enkelte
fagområder, såsom dansk og matematik.
11) Spørgsmål om anvendelse af testresultaterne fra de nationale test
Et flertal af skolelederne anvender testens resultater til at drøfte eleverne faglige niveau, men færre
drøfter den faglige progression med deres pædagogiske medarbejdere. Derudover kan det nævnes, at
testens resultater ikke anvendes i udstrakt grad til at give didaktisk anvisning til pædagogiske
medarbejdere.
12) Pædagogiske medarbejderes behov for yderligere kompetencer i forbindelse med de nationale test
Generelt er opfattelsen, at de pædagogiske medarbejdere på skolerne er dygtige til at introducere
eleverne optimalt i forbindelse med besvarelse af testen. Men der vurderes derudover at være et
massivt behov for kompetenceudvikling med henblik på: at fortolke og anvende testens resultater,
kombinere den med anden evaluering, sparre med kollegaerne om resultater, melde tilbage til
3
ledelsen, formidle resultater til forældre, anvende resultaterne til differentiering i undervisningen,
vurdere elevernes faglige niveau samt udbytte af undervisningen, altså elevernes progression.
13) Hvor vigtige testresultaterne for lærere HIDTIL HAR VÆRET, ifølge skolelederne, og
14) Hvor vigtige testresultaterne FREMOVER VIL BLIVE for lærere, ifølge skolelederne
Som det fremgår af figur 3 har de nationale test hidtil hovedsagligt været anvendt til at vurdere
elevernes faglige niveau som grundlag for dialog med eleverne og hjemmet samt i forbindelse med
elevplanen.
Figur 3
Der er en forventning til et væsentligt skift, hvor de nationale test kommer til at blive anvendt i langt
større omfang end hidtil. Der forventes især, at testresultaterne skal anvendes når, der skal fastlægges
læringsmål for den enkelte elev, til undervisningsdifferentiering og i forbindelse med årsplanen.
15) Skolelederen har det overordnede ansvar på skolen, men hvem har det praktiske daglige ansvar i
forhold til de nationale test?
Ser man på, hvem som især har haft det daglige ansvar for arbejdet med de nationale test, er det
tydeligt, at skolelederen har delegeret dette hovedsagligt til viceskoleleder og faglærer. Fx har det i høj
grad været overladt til faglæreren at fastlægge praksis i forbindelse med anvendelse af de frivillige
nationale test.
16) Hvordan det vurderes, at de FRIVILLIGE nationale test bruges på skolen samt hvem som afgør dette
De frivillige test har i al overvejende grad været anvendt som træning forud for de obligatoriske test.
Og det har i høj grad været den enkelte lærers opgave at træffe beslutninger om brugen af disse. Det
har således i høj grad været frivilligt for lærerene at anvende dem, men tilsyneladende er skolelederne
4
af den opfattelse, at det dog forudsætter, at de frivillige nationale test bliver brugt (selv lærer, som ikke
bryder sig om at anvende test, forventes i udstrakt grad at anvende dem). Det er opfattelsen, at de
frivillige nationale test bruges for alle de elever, som det er muligt for på nuværende tidspunkt.
Spørgeskemaet blev afsluttet med et åbent kommentarfelt, hvor 1/3 har skrevet noget. En del af
kommentarerne drejer sig om specifikke kommentarer til enkelte spørgsmål, hvad der var svært eller
tankevækkende at svare på og bidrag til fortolkning af besvarelserne (fx bemærkning om kort ansættelsestid og
derfor begrænset kendskab til eleverne). Kommentarerne vidner om, at udfyldelsen er sket overordentligt
omhyggeligt og med en konstruktiv og positiv tilgang. Nedenfor et eksempel på en kommentar.
”Tænker at det har været godt at udfylde i forhold til refleksion over anvendelse af
nationale test. Udfyldelsen skal ses i lyset af en "før" og "nu", det vil sige hvad vi har
anvendt testene til før og hvordan vi vil anvende dem fremadrettet, hvor vi tillægger
dem en meget stor og mere pædagogisk rolle.” Kommentar fra en skoleleder
Nordicmetrics, København 25/11 2014
Jakob Wandall
Siri Jordahn
5
Bilag D2
Bilag 1: Resultater fra spørgeskema til skoleledere i Aalborg Kommune (randfordeling) (indsamlet 14-19/11 2014)
6. Generelle spørgsmål om ændringer i ledelsesopgaven i dette skoleår ift. tidligere
Svarmuligheder
På min skole er der faste mødetider for alle medarbejdere
På min skole kan man aftale afvigelser fra planlagte mødetider fx i perioder
med stort arbejdspres
Alle lærerne på min skole har accepteret de nye vilkår og arbejder positivt
med at få det bedst mulige ud af det
På min skole kan vi godt skille ad, hvad som er effekt af nye
arbejdstidsbestemmelser, og hvad som er effekt af folkeskolereformen
De nye ledelsesbeføjelser, som følge af arbejdstidsbestemmelserne, vil på sigt
gøre det lettere at være skoleleder
Reformen indebærer overvejende nye positive muligheder for det
pædagogiske arbejde på skolen
Nogle lærere har svært ved at indrette sig på de nye vilkår for arbejdet efter
folkeskolereformen
Jeg tror, at vi på min skole vil opleve øget faglig progression for eleverne i
løbet af dette skoleår
Det er blevet et mere krævende job at være skoleleder på min skole i forhold
til før reformen
helt
enig
nærmest
enig
hverken/eller
nærmest
uenig
helt
uenig
Indeks
(enighed)
22
19
5
1
4
76%
36
11
3
1
0
90%
10
31
6
4
0
73%
7
28
9
7
0
67%
11
22
13
3
2
68%
30
19
2
0
0
89%
19
20
5
7
0
75%
13
15
16
7
0
67%
26
12
11
2
0
80%
answered question
skipped question
51
0
1
Bilag 1: Resultater fra spørgeskema til skoleledere i Aalborg Kommune (randfordeling) (indsamlet 14-19/11 2014)
7. Generelt om de nationale test
Svarmuligheder
Jeg har et godt kendskab til, hvad de nationale test måler
Jeg har et godt kendskab til, hvordan de nationale test fungerer
Jeg føler mig godt klædt på til at læse og fortolke resultaterne af de
nationale test
Jeg føler mig godt klædt til på til at vurdere skolens samlede
progression
Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at monitorere
elevresultater
Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at analysere
testresultater
Jeg har brug for at dygtiggøre mig i forhold til at anvende resultaterne
fra de nationale test i mit pædagogiske ledelsesarbejde
Jeg har lyst til at udvide mit kendskab til test som måleredskab
Jeg har lyst til at udvide mit kendskab til analyser af testresultater
Jeg har lyst til at udvide mit kendskab til anvendelse af testresultater i
det pædagogiske ledelsesarbejde
helt
enig
nærmest
enig
hverken/eller
nærmest
uenig
helt
uenig
Indeks
(enighed)
12
17
25
27
7
4
7
3
0
0
71%
78%
5
24
8
12
2
59%
3
19
11
14
4
51%
28
13
9
0
1
83%
29
12
9
1
0
84%
31
14
5
1
0
87%
30
31
15
15
4
4
2
1
0
0
86%
87%
33
16
1
1
0
90%
answered question
skipped question
51
0
8. Konsekvenser af de nationale test på din skole
Svarmuligheder
På min skole bliver eleverne forberedt grundigt til at tage de nationale test
Fælles Mål har større indflydelse på undervisningen end test og prøver
De nationale test spiller nu en større rolle i den daglige undervisning end
før reformen
På min skole har de nationale test påvirket undervisningens indhold
De nationale test er først og fremmest et styringsredskab
De nationale test kan (sammen med almindeligt kendskab til eleven)
anvendes i pædagogisk sammenhæng uden anden evaluering
helt
enig
nærmest
enig
hverken/eller
nærmest
uenig
helt
uenig
Indeks
(enighed)
13
23
30
13
7
10
1
4
0
1
77%
76%
5
9
26
8
3
52%
1
4
15
12
26
25
7
7
2
3
53%
53%
3
11
11
16
10
41%
answered question
skipped question
51
0
2
Bilag 1: Resultater fra spørgeskema til skoleledere i Aalborg Kommune (randfordeling) (indsamlet 14-19/11 2014)
9. Der har frem til efteråret 2014 været fem forskellige visninger af resultater fra de nationale test, nogle af dem målrettet lærere. Hvordan er dit
kendskab til hver af disse visninger? Hvor ofte har du set resultatvisninger med:
aldrig/
Indeks
Svarmuligheder
ved
enkelte år
årligt
halv årligt oftere
(hvor ofte)
ikke
5
11
24
9
2
46%
- testresultater over klasserne i tabelform
4
13
22
10
2
47%
- testresultater over klasserne i et søjlediagram
8
16
15
8
4
42%
- testresultater over elever i tabelform
- testresultater over elever i detaljeret tabelform? (tabellen, hvor du bl.a.
18
20
8
4
1
25%
kan se de besvarede opgaver og sværhedsgrad for den enkelte elev.)
14
22
10
4
1
28%
- testresultater i tekst (brevet, som orienterer forældrene om testresultatet.)
answered question
51
skipped question
0
10. Spørgsmål om skoleledernes kendskab til elev- og klasseresultater fra de obligatoriske nationale test
Svarmuligheder
Jeg kender resultaterne fra de nationale test for alle klasser og
årgange
Jeg har et godt kendskab til skolens gennemsnit i de enkelte
test
Jeg har et godt kendskab til skolens gennemsnitsresultater på
klasseniveau
Jeg har kendskab til de enkelte elevers testresultater
Jeg har kun kendskab til enkelte fagområder, fx
matematik/læsning
Jeg kender, år for år, alle elevernes faglige
udvikling/progression inden for de områder de nationale tests
måler
De nationale test giver mig tilstrækkelig viden om elevernes
faglige udvikling/progression
De nationale test giver mig tiltrækkelig viden om skolernes
gennemsnitlige faglige niveau
Jeg vurderer, at de nationale test er et velegnet redskab til at
afdække skolens samlede progression
helt enig
nærmest
enig
hverken/eller
nærmest
uenig
helt uenig
Indeks
(enighed)
7
16
12
8
8
53%
6
18
12
8
7
54%
9
18
10
7
7
57%
5
11
11
15
9
44%
1
16
13
10
11
43%
2
6
12
19
12
34%
0
7
15
17
12
33%
0
12
13
14
12
37%
2
18
17
9
5
51%
answered question
skipped question
51
0
3
Bilag 1: Resultater fra spørgeskema til skoleledere i Aalborg Kommune (randfordeling) (indsamlet 14-19/11 2014)
11. Spørgsmål om anvendelse af testresultaterne fra de nationale test
Svarmuligheder
Jeg anvender testens resultater til at drøfte elevernes
faglige NIVEAU med mine pædagogiske medarbejdere
Jeg anvender testens resultater til at drøfte elevernes
faglige PROGRESSION med mine pædagogiske
medarbejdere
Jeg anvender testens resultater som grundlag for at
vejlede mine pædagogiske medarbejdere
Jeg anvender testens resultater til at komme med
didaktiske anvisninger til mine pædagogiske
medarbejdere
Jeg anvender resultaterne fra de nationale test i
udarbejdelse af skolens strategi
Jeg har, det seneste år, indgående drøftet elevernes
testresultater med mine pædagogiske medarbejdere
Jeg anvender resultaterne fra de nationale test i
forbindelse med ledelsen af de pædagogiske
medarbejdere
Jeg har ofte stillet spørgsmål til enkelte klassers og/eller
elevers testresultater
helt enig
nærmest
enig
hverken/eller
nærmest
uenig
helt uenig
Indeks (enighed)
9
18
7
11
6
56%
5
9
18
12
7
47%
2
12
16
13
8
44%
1
5
23
12
10
38%
3
12
20
8
8
47%
5
10
10
14
12
41%
3
13
15
10
10
45%
5
11
15
13
7
47%
answered question
skipped question
51
0
4
Bilag 1: Resultater fra spørgeskema til skoleledere i Aalborg Kommune (randfordeling) (indsamlet 14-19/11 2014)
12. Mine pædagogiske medarbejdere har behov for yderligere kompetencer i forbindelse med at kunne:
Svarmuligheder
instruere eleverne optimalt til at besvare testen
fortolke testens resultater
anvende testens resultater
kombinere resultaterne fra de nationale test med anden
evaluering
sparre med kollegaerne om resultaterne
melde resultaterne tilbage til ledelsen
formidle resultaterne til forældrene
anvende resultaterne til at differentiere deres undervisning
vurdere elevens faglige niveau ud fra de nationale test
vurdere elevernes udbytte af undervisningen med
udgangspunkt i de nationale test
vurdere elevernes progression ud fra de nationale test
helt enig
nærmest
enig
hverken/eller
nærmest
uenig
helt uenig
Indeks
(enighed)
5
17
21
8
20
20
9
10
6
23
3
3
6
1
1
42%
74%
78%
20
20
4
7
0
76%
22
15
11
16
10
17
16
13
20
18
10
13
16
12
16
2
7
11
2
5
0
0
0
1
2
79%
69%
62%
74%
64%
16
19
13
2
1
73%
18
21
9
2
1
76%
answered question
skipped question
51
0
13. Hvor vigtige vurderer du, at testresultaterne for dine lærere på skolen HIDTIL HAR VÆRET (dvs indtil dette skoleår) i forhold til følgende
anvendelser:
Svarmuligheder
at vurdere elevernes faglige niveau
som grundlag for dialog med eleverne
som udgangspunkt for tilrettelæggelse af
undervisningsdifferentiering
som udgangspunkt for holddannelse i klasserne
som udgangspunkt for opstilling af undervisningsmål for
klasserne
som udgangspunkt for opstilling af læringsmål for den
enkelte elev
i forbindelse med elevplanen
i forbindelse med årsplanen
i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet
uundværlige
vigtige
hverken/eller
mindre
vigtige
ligegyldige
Indeks
(vigtighed)
0
0
29
23
13
19
8
9
1
0
59%
57%
0
14
18
18
1
47%
0
11
18
17
5
42%
0
12
22
13
4
46%
0
10
25
13
3
46%
1
0
3
29
9
29
17
26
16
3
12
3
1
4
0
63%
45%
66%
answered question
skipped question
51
0
5
Bilag 1: Resultater fra spørgeskema til skoleledere i Aalborg Kommune (randfordeling) (indsamlet 14-19/11 2014)
14. Hvor vigtige vurderer du, at testresultaterne FREMOVER VIL BLIVE for dine lærere på skolen i forhold til følgende anvendelser:
Svarmuligheder
at vurdere elevernes faglige niveau
som grundlag for dialog med eleverne
som udgangspunkt for tilrettelæggelse af
undervisningsdifferentiering
som udgangspunkt for holddannelse i klasserne
som udgangspunkt for opstilling af undervisningsmål for
klasserne
som udgangspunkt for opstilling af læringsmål for den
enkelte elev
i forbindelse med elevplanen
i forbindelse med årsplanen
i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet
uundværlige
vigtige
hverken/eller
mindre
vigtige
ligegyldige
Indeks
(vigtighed)
11
12
36
36
0
0
3
3
1
0
76%
78%
10
33
4
4
0
74%
8
25
12
5
1
67%
10
30
4
6
1
71%
18
27
4
2
0
80%
15
8
13
31
25
35
4
13
2
1
5
1
0
0
0
79%
68%
79%
answered question
skipped question
51
0
15. Skolelederen har det overordnede ansvar på skolen, men hvem har det praktiske daglige ansvar for, at:
Svarmuligheder
- alle obligatoriske test gennemføres
- lærerne ved/har den fornødne viden om at gennemføre de
nationale test
- lærerne kan fortolke testresultaterne
- lærerne kan anvende testresultaterne i skole-hjem-arbejdet
- lærerne kan anvende testresultaterne i deres pædagogiske
praksis (undervisning)
- fastlægge praksis i forbindelse med anvendelsen af de
frivillige nationale test i klasserne
skoleleder
viceskoleleder
afdelingsleder(e)
IT-ansvarlig
faglærer
pæd.kons./læsevejl.
6
23
5
4
10
3
7
24
4
4
8
4
12
11
11
10
5
3
0
0
12
23
11
4
11
8
2
0
22
8
10
16
2
1
18
4
answered question
skipped question
51
0
6
Bilag 1: Resultater fra spørgeskema til skoleledere i Aalborg Kommune (randfordeling) (indsamlet 14-19/11 2014)
16. Hvordan vurderer du, at de FRIVILLIGE nationale test bruges på din skole? og hvem afgør dette?
Svarmuligheder
De frivillige nationale test bruges først og fremmest som træning forud
for de obligatoriske nationale test
De frivillige test bruges ikke, så vidt jeg ved
På min skole er det de enkelte læreres opgave at træffe konkrete
beslutninger om brugen af de frivillige nationale test
Jeg anser det ikke for skolelederens opgave at følge med i
testresultater fra de frivillige nationale test
Nogle lærer bruger dem meget, andre ikke - de er frivillige for lærerne
Det nytter ikke at tvinge lærere, der ikke synes om test, til at bruge de
frivillige nationale test
De frivillige nationale test bruges som regel for alle de elever, som det
er muligt for
På min skole anvender vi begge de frivillige test for hver elev
helt
enig
nærmest
enig
hverken/eller
nærmest
uenig
helt
uenig
Indeks
(enighed)
13
25
8
2
3
71%
2
2
3
14
30
17%
15
19
3
7
7
64%
1
4
9
15
22
24%
13
11
10
8
9
55%
1
0
9
19
22
20%
18
14
10
7
2
69%
11
12
15
6
7
57%
answered question
skipped question
51
0
7
Bilag E
2. marts 2015
(Uden priser)
NordicMetrics
Kontrakt vedr. bistand til pilotprojekt (prøveperiode) bl.a. om anvendelse af DNT til måling af progression i Aalborg Kommune
1. Parterne
Aftale mellem Aalborg Kommune (ordregiver) og NordicMetrics (tjenesteyder).
2. Ydelsens omfang
Ydelsens karakter og omfang er beskrevet som pilotprojekt i vedhæftede Aktivitets- og tidsplan. Evalueringsaktiviteter aftales eventuelt som en optione Aktivitets- og tidsplan l tillægsydelse.
3. Tidsplan
Tjenesteyder skal sikre, at projektet er gennemført beskrevet den 15 marts 2015, med mindre
andet aftales med ordregiver.
4. Projektorganisation
Den overordnede styring af projektet varetages af tjenesteyder i samspil med ordregiver. Der
afholdes løbende møder med ordregiver efter behov. NordicMetrics projektleder på opgaven er
Jakob Wandall.
5. Pris og betalingsplan
Det samlede honorar er aftalt til 270.000 kroner, eksklusiv moms, inklusiv udlæg. Der faktureres månedligt bagud efter forbrugt tid og i overensstemmelse med projektbeskrivelsens faser
med tilhørende tids-/ressourceforbrug.
6. Rettigheder
Al it-understøttelse af projektets leverancer kan Aalborg Kommune anvende tidsubegrænset,
idet ordregiver har ikke eksklusive brugsrettigheder til de it-understøttede værktøjer m.m.
som stilles til rådighed for workshopdeltagere i projektet. Alle rettigheder til It-understøttelse,
applikationer m.v., som udvikles og/eller stilles til rådighed og som en del af projektets leverancer, tilhører tjenesteyder.
7. Tavshedspligt
Tjenesteyder og dennes personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til alle forhold
vedrørende denne aftale.
8. Almindelige bestemmelser
Enhver ændring af aftalen skal ske skriftligt og underskrives af begge parter.
Den
/
- 2015
Aalborg Kommune
Den / - 2015
NordicMetrics
1
02.03.2015
Pilotprojekt (prøveperioden)
Aktivitets- og tidsplan samt budget *)
Aktivitet
4 oplæg a 1½ time: ”Introduktion til og drøftelse af læringsprogression i de nationale test, herunder introduktion til "Beregneren".” af Jakob Wandall for ledelsen i område Nord, Centrum,
SØ og SV samt arbejdsmøde med forvaltningen.
Introduktionsmøde om læringsprogressionen i de nationale test
målrettet læringsvejlederne. Oplæg, diskussion og gennemgang
af case. To personer fra NordicMetrics deltager.
Introduktionsmøde om læringsprogressionen i de nationale test
målrettet læse-, matematik- og engelskvejlederne. Oplæg, diskussion og gennemgang af case. To personer fra NordicMetrics
deltager.
Kompetenceforløb for lærings/læse-vejledere. 4 halvdagsworkshops a max.16 deltagere med fokus på anvendelse og
tolkning af resultaterne fra Beregneren på elevniveau og til skole-hjem-samtale. To personer fra NordicMetrics deltager.
Kompetenceforløb for lærings/læse-vejledere. 4 halvdagsworkshops a max.16 deltagere med fokus på anvendelse og
tolkning af resultaterne fra Beregneren på elevniveau og til skole-hjem-samtale. To personer fra NordicMetrics deltager.
Evaluering: Optionelt, aftales separat.
Projektperiode
5.februar og
6.februar
4.marts kl. 14.0016.00
5.marts kl. 14.0016.00
7.-8. april
Kl. 8.30-12.00
Kl. 13.00-16.30
14.-15. april
Kl. 8.30-12.00
Kl. 13.00-16.30
NordicMetrics kan bidrage til evalueringen med følgende:
- undersøgelse (post-analyse) af lederes og vejlederes
forventninger, holdning til og anvendelse af de nationale
test (før og efterundersøgelse på grundlag af batterispørgsmål).
- analyse af det indsamlede data (herunder effektmåling
ved skalaundersøgelse af selvvurderet kompetence, adMarts-juni
færd/handlinger, vurdering af DNT’s anvendelse og behov for medarbejderudvikling i relation til evalueringskapacitet mv.)
- Opsamling af erfaringer fra workshops.
- bidrag til udarbejdelse af observationsskema, samt undersøgelse af forventninger og erfaringer blandt læringsvejledere og faglige vejledere.
- Tekstbidrag til evalueringsrapport
*) Ovennævnte pakke af ydelser inkluderer, udvikling, planlægning og forberedelse af oplæg, workshops mv.
undersøgelse af lederes og vejlederes forventninger, holdning til og anvendelse af de nationale test, etablering af hjemmeside til brug for Aalborg kommunes skoler samt for tidsubegrænset adgang til anvendelse af
skole-hjem-udgave af beregneren for samtlige deltagere i workshops.
2
Bilag F1
19. september 2014
(Uden priser)
Dokumenteret viden om elevernes
faglige progression
som omdrejningspunkt for læringssamtaler
Projektoplæg fra NordicMetrics
Kontaktperson: Jakob Wandall
E-mail: [email protected]
Mobil: 22 99 80 99
1
1. Baggrund
Aalborg Kommune har iværksat projektet ’Læringssamtaler – kilden til øget læring og
trivsel’ og ønsker i den forbindelse, at den enkelte elevs læringsmæssige progression
kommer til at indgå som et synligt og prioriteret element.
NordicMetrics har specialiseret sig i at måle elevers læringsmæssige progression funderet på internationalt anerkendte state-of-the-art metoder1. Nok så vigtigt er det for
NordicMetrics at få denne dokumenterbare viden om den enkelte elevs faglige progression vakt til live som et operationelt instrument og naturligt valg for læreren, skolelederen og skoleforvaltningen i deres respektive arbejde med eleven, klassen, skolen
og selve skoleorganiseringen.
I kraft af denne specialviden- og kompetence indledte vi et samarbejde med DR om at
konstruere to test à ca. 50 opgaver i hvert af fagområderne læsning, matematik og
engelsk; test, der på basis af IRT-metoder, måler elevpræstationer på identiske intervalskalaer, således at det med stor statistisk sikkerhed kan afgøres, hvor meget eleverne har lært i løbet af skoleåret, når disse test anvendes hhv. lige efter og lige før
sommerferien. Testene og deres resultater vil blive anvendt af DR ved en udsendelsesrække om effekten af folkeskolereformen. Her tages afsæt i Sofiendalsskolen som
undersøgelsesskole og fire andre Aalborg-skoler som referenceskoler.
Med dette som afsæt har NordicMetrics på både præsentationsbasis og i praksis demonstreret sin tilgang til arbejdet med elevernes faglige progression for Aalborg
Kommune, og har efter aftale og forudgående dialog udarbejdet nærværende kortfattede projektforslag som bidrag til det ovenfor nævnte projekt om styrket fokus på
progression gennem bl.a. læringssamtaler. Med henblik på bedst muligt at kunne spille ind i det allerede aftalte forløb i Aalborg Kommune er nedenfor beskrevet en række
separate delforslag, der tilbydes som særskilte ydelser, der kan tilkøbes uafhængigt af
hinanden.
2. Konkret forslag
Ydelserne nedenfor er beskrevet så konkret som muligt med dels forslag om en kombination af ydelser, dels forslag til specificerede tidspunkter for leverancer. Vores forslag matcher Aalborg Kommunes høje ambitionsniveau både med hensyn til kvalitet
og hastighed i implementering. Vi vil gerne gøre det så konkret som muligt – også
tidsmæssigt - og har derfor forsøgt, at illustrere hvor hurtigt vi mener, der vil kunne
leveres under hensyn til at kvaliteten ikke må kompromitteres. Tidspunkterne for leverancerne vil i vidt omfang kunne tilpasses afhængigt af kommunens andre planer.
1
se fx artiklen I Nature Biotechnology (juli 2014): Improving biotech education through gamified laboratory simulations, http://www.nature.com/nbt/journal/v32/n7/full/nbt.2955.html, hvor NordicMetrics har leveret det
målingsmæssige setup.
2
Vi har opbygget strukturen efter den organisering og de projekter, som vi forstår der
arbejdes med (fx 8 ledelseslabs og Pædagogiske diplomuddannelser til 1-2 læringskonsulenter pr. skole).
At arbejde med de nationale test fordrer, at man har en hel præcis viden om dette
redskab og dets muligheder; viden ingen er født med. Det er vanskeligt stof, men erfaringsmæssigt kan det tilegnes gennem deltagelse i en målrettet workshop, hvor der
både indgår den nødvendige teori og hands-on-træning med egne elevdata.
Ydelserne består af tre typer komponenter:
1. En
ler
1)
2)
massiv opkvalificeringsindsats, der rettes mod tre lag i kommunens sko(Pakke 1, 2 og 3):
Skolelederen, som er direkte ansvarlig for skolens drift og personaleledelsen
Den øvrige skoleledelse, samt det nye lag af læringskonsulenter, der antages både at skulle arbejde med læring fra et pædagogisk- og et ledelsesinformationsperspektiv.
3) Den kompetente lærer, der arbejder med at flytte skolens fokus fra et undervisningsperspektiv mod et læringsparadigme2. Målgruppen er alle lærere,
der skal gennemføre nationale test i foråret 2015 i dansk, læsning, matematik og engelsk.
2. Et udviklingsdesign til strategisk anvendelse af de nationale test (Pakke
4). Dette inkluderer også et årshjul og leverance af konkrete rapporteringsværktøjer til skolernes oparbejdning og formidling af progressionsdata til forvaltningen. Dette setup (inkl. redskaber) vil kunne godkendes af Undervisningsministeriet givet den gældende fortolkning af reglerne om fortrolighed.
3. Designs for evaluering af indsatsen i Aalborg (Pakke 5).
Endvidere kan der overvejes egentlig forskning i hvilke pædagogisk-didaktiske principper og virkemidler, der giver den bedste effekt på elevernes læring, forstået som
progression målt med de nationale test. Det er ikke omfattet af tilbuddet – et forskningsprojekt vil kunne udarbejdes i samarbejde mellem NordicMetrics, DPU, SDU og
University of Twente – også andre aktører vil kunne inddrages heri.
Vores forslag vil indebære at Aalborg Kommune som den første kommune i Danmark i
fuld skala sætter ind på at arbejde systematisk og strategisk med at realisere de uudnyttede potentialer i de nationale test som pædagogisk redskab. Dette vil kunne være
fuldt implementeret i dette skoleår, og evalueringsrapport vil kunne foreligge ved
2
Barr, R. B., & Tagg, J. (1995). From teaching to learning—A new paradigm for undergraduate education. Change: The
magazine of higher learning, 27(6), 12-26.
Http://cet.usc.edu/resources/teaching_learning/docs/teaching_to_learning.pdf
3
starten af det næste skoleår. Projektet vil give Aalborg Kommunes skoler et solidt
fundament for arbejdet med læringssamtaler.
Pakke 1. Heldagsworkshop for skoleledere
Aktivitets- og tidsplan samt budget: 50 deltager
Aktivitet
Projektperiode
Pilotheldagsworkshop med skolelederne (ét ledelseslab).
Fokus: Hvordan skal de nationale test fortolkes og anvendes, og hvordan kan der arbejdes med progression
på skolen, hvordan systematik med fokus på pædagogisk udvikling kan understøttes fra ledelsesside.
Der arbejdes med data/cases fra de deltagende skoler.
30. oktober 2014 kl.
9-18 (herefter arbejdsmiddag, hvor
der evalueres)
Der evalueres og erfaringerne bruges til at justere
setup’et for de efterfølgende lederworkshops.
En eller to seniorkonsulenter (inkl. Jakob Wandall)
samt en assistent deltager fra NordicMetrics.
7 heldagsworkshop med skolelederne (ét lederlap af
gangen).
Fokus: Hvordan skal de nationale test aflæses, og hvordan kan der arbejdes med progression på skolen. Særligt fokus på skolelederens understøttende rolle for lærerne og som ansvarlig ift. kommunen.
Perioden
6.november-20. november 2014
Kl. 9-17
Der bruges cases fra skolerne.
En eller to seniorkonsulenter (inkl. Jakob Wandall)
samt en assistent deltager fra NordicMetrics.
Pakke 2. Workshops for alle læringskonsulenter (PDI’er) og den øvrige
skoledelse
Aktivitets- og tidsplan samt budget: ca. 110 deltagere
Aktivitet
Projektperiode
(uge)
10 heldags-PDI-workshop af 6 timer med max. 12 deltagere.
Fokus: Hvordan skal de nationale test fortolkes, og hvordan kan der arbejdes med progression på skolen i fagområderne læsning, matematik og engelsk.
Der arbejdes med data/cases som deltagerne selv kommer med.
Perioden 15.januar13.februar
9.00-15.00
To seniorkonsulenter og en assistent deltager fra NordicMetrics.
4
Pakke 3. Halvdagsworkshops for lærere, der skal gennemføre test
Aktivitets- og tidsplan samt budget: ca. 500 deltagere
Aktivitet
Projektperiode
(uge)
Pris
20 halvdagsworkshop for lærere af 3½ timer med 12max 14 deltagere fra én stor eller to mindre skoler.
Gennemføres i et lokale som skolen stiller til rådighed.
Denne workshop sætter lærerne i stand til at gennemføre nationale test og fortolke resultaterne.
Workshoppen fungerer samtidigt som certificering til
anvendelse af skole/hjem-udgaven af beregneren i Læsning, Matematik og Engelsk.
23.februar-27.februar
samt
2. marts-6.marts
2015
To pr. dag
Kl. 8.00-11.30
Kl. 12.30-16.00
To seniorkonsulenter og en assistent fra NordicMetrics
deltager
Pakke 4. Udvikling af koncept for strategisk anvendelse af DNT
Aktivitets- og tidsplan samt budget
Aktivitet
I samarbejde med forvaltningen udfærdiges et koncept
for anvendelse af de nationale test. Dette inkluderer et
årshjul, udvikling af en samarbejdsmodel mellem forvaltning og skoler, leverance af konkrete rapporteringsværktøjer til skolernes oparbejdning og formidling til
forvaltningen af progressionsdata for kommunens elever
i Læsning, Matematik og Engelsk.
Projektperiode
(uge)
Pris
15. oktober 20141. maj 2015
Produktet er en overskuelig model for, hvordan der kan
arbejdes med progression i Aalborg Kommunes centrale
opgavevaretagelse i relation til folkeskolen (især med
henblik på reformopfølgning, kvalitetsrapporten og dialog mellem forvaltning og skoler).
5
Pakke 5: Undersøgelse af effekten af Aalborg Kommunes indsats for at
styrke viden om og anvendelse af faglig progression i skolernes arbejde
Aktivitets- og tidsplan samt budget
Aktivitet
Nedenfor de data-komponenter, som evalueringen forventes at bestå af. En egentlig projektbeskrivelse udfærdiges efter nærmere dialog med interessenterne, med
særlig vægt på forvaltningen.
Forventningsafstemning & før-undersøgelse af skoleledernes viden om og anvendelse af de nationale test (dataindsamling via spørgeskema)
Efterundersøgelse af skolelederenes viden om anvendelsesmulighederne af de nationale test efter workshoppen
(dataindsamling via spørgeskema)
Før-undersøgelse af PDI’ernes og den øvrige skoleledelses viden om og anvendelse af de nationale test (dataindsamling via spørgeskema)
Efterundersøgelse af PDI’ernes og den øvrige skoleledelses viden om anvendelsesmulighederne af de nationale
test efter workshoppen (dataindsamling via spørgeskema)
Før-undersøgelse af lærernes viden om og anvendelse af
de nationale test (dataindsamling via spørgeskema)
Parallelt sker løbende indsamling af kvalitative data ved
interview af nøglepersoner.
Indhentning af data via udviklet rapporteringssystem til
progression af skolerne i Aalborg Kommune
Efterundersøgelse af lærernes viden om og anvendelse af
de nationale test efter workshoppen (dataindsamling via
spørgeskema)
Analyse af indsamlet data og udarbejdelse af rapport
Rapport: Evaluering af den foreløbige effekt af Aalborg
Kommunes indsats vedrørende folkeskolernes kompetence til arbejde med læring og evalueringskompetence
kombineret med oversigt over progression på kommunens skoler.
Projektperiode
Pris
oktober 2014
december 2014
december 2014
februar 2015
15.januar-15.februar
2015
april-10.maj 2015
10.maj-1.juni 2015
1.maj-31.juli 2015
Afleveres 1.august
2015
6
BILAG: NordicMetrics – nyetableret analysevirksomhed med fokus på
måling af faglig progression og effekt af undervisningen
Virksomhedsbaggrund
NordicMetrics ApS er et dansk ejet selskab, der er etableret i 2014 i samarbejde mellem Brøndum & Fliess A/S, Epinion A/S og NordicMetrics v/Jakob Wandall.
NordicMetrics ApS repræsenterer til sammen kompetencer indenfor udviklings- og ledelsesprocesser i folkeskolen, udvikling, anvendelse og implementering af it-baserede lærings- og målingsredskaber, herunder til måling af faglig progression ved anvendelse af egne og andres
test, fx de nationale test, gennemførelse af større forskningsbaserede evalueringer og analyser, blandt andet gennem forskeradgang til relevante registre. Disse kompetencer er gennem
ejerskabet alle repræsenteret i NordicMetrics, hvortil kommer virksomhedens nære samarbejde med danske og internationale forskningsmiljøer.
Ydelser
NordicMetrics arbejder gennem konsulent-, analyse-, forsknings- og udviklingsarbejde for at
forbedre kommuners, skolers og læreres grundlag for den pædagogiske indsats og for at give
eleverne adgang til inspirerende uddannelsesaktiviteter hvor træning kombineres med konstruktivt feedback.
Vi arbejder for:



At give kommunen og dennes skoler ny indsigt i elevernes faglige niveau, progression og deres potentiale for faglig vækst; Indsigten baseres både på egne og
kommunens/skolernes test og data. Der fokuseres på at give skolerne redskaber til at
sætte mål for og give feedback på en inspirerende og tryg måde.
At dokumentere hvilke pædagogiske virkemidler der virker; hvilke uddannelsesaktiviteter og pædagogiske virkemidler har størst effekt på læring og motivation. Data
tilvejebringes i et samarbejde med skoler og kommunerne.
At bidrage til udvikling og udbredelse af it-baserede værktøjer, der får spil,
leg, læring og måling til at gå op i en højere enhed; Der fokuseres på, hvordan
eleverne kan lære og trænes i de klassiske skolefærdigheder på en motiverende og engagerende måde?
Kunder og opgaver
Vore kunder er hovedsageligt kommuner, skoler, ministerier, samt virksomheder (fx forlag) og
institutioner (fx universiteter), som fokuserer på læring og undervisning.
Eksempler på opgaver er:





Effektmåling af skolernes undervisningsaktiviteter med fokus på øget læring gennem
identifikation af hvad der virker.
Bistand til kommuner vedr. måling af progression med de nationale test, vejledning til
fortolkning og anvendelse af resultaterne til styrket pædagogisk indsats.
Bistand til opgradering og it-basering af eksisterende redskaber (fx kommunale papirtest og prøver) og udvikling af state-of-the-art redskaber (it-baserede værktøjer til læsetræning og måling af læring med automatisk IRT-scoring og skalakompatibilitet i forhold til fx de afsluttende prøver, de nationale test og/eller PISA-skalaer).
Koordinering af projekt med læsetræning på engelsk i samarbejde med amerikanske og
danske forskere.
Psykometrisk bistand til udvikling af it-simulationer med indbygget måling af læring.
NordicMetrics uddyber gerne vore kompetencer og giver forslag/ideer til løsning af opgaver.
7
1
Bilag F2
De nationale test som instrument til monitorering og dialog
Pakke 4:
I samarbejde med forvaltningen udfærdiges et koncept for anvendelse af de nationale test.
Dette inkluderer et årshjul, udvikling af en samarbejdsmodel mellem forvaltning og skoler,
leverance af konkrete rapporteringsværktøjer til skolernes oparbejdning og formidling til
forvaltningen af progressionsdata for kommunens elever i Læsning, Matematik og Engelsk.
Produktet er en overskuelig model for, hvordan der kan arbejdes med progression i Aalborg
Kommunes centrale opgavevaretagelse i relation til folkeskolen (især med henblik på
reformopfølgning, kvalitetsrapporten og dialog mellem forvaltning og skoler).
Formålet med denne pakke er at bidrage til udvikling og implementering af mekanismer og rutiner, der
understøtter og fremmer arbejdet med progression set fra et forvaltningsmæssigt perspektiv. En egnet
løsning forudsætter:
 at den er koordineret med/ligger ud over, hvad der kan hentes i Undervisningsministeriet s nye
ledelsesinformationssystem (LIS), og at løsningen kan accepteres af Undervisningsministeriet
 at den er udformet med henblik på fremtidssikring af Aalborg kommunes arbejde med nationale
test og progression
 at den kan honorere forvaltningens og byrådets krav til information (både med hensyn til
overskuelighed, detaljeringsgrad og enkelhed) samt
 at den er brugervenlig (let at anvende og effektiv, så der fx sker et genbrug af information, så
skolerne ikke skal indhente/levere de samme oplysninger flere gange).
Baggrund for løsningens udformning
Undervisningsministeriet har offentliggjort, hvilke planer der ligger for anvendelsen af de nationale test
fremover. Dels for perioden frem til 2017 og dels derefter hvor et nyt system forventes implementeret.
Perspektiver er ridset op her: Oversigt over initiativer i videreudviklingen af de nationale test.
Med afsæt heri lægges vægt på, at skolerne i Aalborg kommer på forkant med udviklingen ved så vidt
muligt at introducere de nye muligheder, som varsles af Undervisningsministeriet allerede fra indeværende
skoleår ved (inden for rammerne af gældende lov og regler) at:





sætte lokale retningslinjer for hvordan frivillige test anvendes
sætte lokale retningslinjer for hvordan testene afvikles (instruktion af elever, anvendelse af
hjælpemidler, testens længde mv.)
implementere progressionsskala med fokus på måling af elevprogression, hvilket sker med fuld
integration af de nye kriteriebaserede scorer i visningen vedr. test i læsning og matematik
bidrage til plan for inddragelse af de Aalborgs PDI-konsulenter i arbejdet med vejledning af lærere,
skoleledere og andet pædagogisk personale i fortolkning og anvendelse af testresultaterne
bidrage til vejledningsmateriale med fokus på den formative anvendelse af testresultater og de nye
progressionsbaserede resultatvisninger, herunder anvendelse af testresultaterne i skole-hjemsamarbejdet.
Pakke 4’s ydelser består af tre hovedgrupper:
Kontaktperson: Jakob Wandall
Notat: Udfoldning af pakke 4,
E-mail: [email protected]
Mobil: 22 99 80 99
Kbh. 30. okt. 2014
2
1. Udformning af en lokal politik og strategi for anvendelsen af de nationale test – også dem der er
frivillige for kommunen at anvende, og som det anbefales at kommunen gør bindende for skolerne.
Denne ydelse vil indebærer:
a. udformning af et årshjul
b. udmøntning af mere detaljerede retningslinjer for hvordan test afvikles
c. nøjere beskrivelse af retningslinjer for fritagelse og anvendelse af hjælpemidler
d. retningslinjer for sygeopfølgning, for booking, for tidsmæssig planlægning, for anvendelse i
skolehjemsamarbejdet og for rapportering til forvaltningen.
Denne del af pakken forudsættes udformet i nært samspil med nøglepersoner i kommunen ift.
opgaveløsningen, herunder de medarbejdere i forvaltningen som kommer til at stå for
implementering og opfølgning.
2. Udarbejdelse af informationsværktøj i Excel til skoleledelsens brug. Dette kommer til at bygge på
principperne bag beregneren, og hovedformålet er input til det pædagogiske ledelsesarbejde på
skolen. Som en sidefunktion vil det levere de data, som forvaltningen har behov for. Disse
informationer er for hver årgang, der har deltaget i test:
a. Testresultater fra læsning (dansk) 1.-9. kl., matematik 2.-7. kl., engelsk 6.-8. kl. (der kan evt.
suppleres med de tre naturfag, 7.-9. kl). Der oplyses fagligt niveau på en progressionsskala:
Antal elever, gennemsnit og spredning. Antal elever som ikke har gennemført test
kombineret med individuelle begrundelser for disse.
b. Progressionsresultater for de nationale test i læsning (dansk) 2.-9. kl., matematik 3.-7. kl. og
engelsk 7.-8. kl. (altså årgange hvor der tidligere kan have været gennemført test).
Gennemsnit/år og spredning samt antal elever der indgår i beregningen for sidste periode
og for den tid, der er oplysninger om.
3. Udvikling af skabeloner/paradigmer for præsentation af progressionsresultater fra de nationale test
i kvalitetsrapporter udformet, så de ikke strider mod folkeskolelovens bestemmelser om
fortrolighed
Pakke 4’s design bygger på respekt for de to formål med de nationale test
De nationale test kan principielt anvendes til to formål, som skal gå hånd i hånd. Dels skal de give
informationer til lærerens pædagogiske arbejde (om den enkelte elevs faglige niveau og fremskridt), og dels
skal de give information til skolelederen og forvaltningen om elevernes (herunder klassernes og skolens)
generelle fremskridt, hvad angår fagligt niveau og progression til brug for det administrativt-pædagogiske
ledelsesarbejde og accountability-formål1 i bred forstand.
1
Accountability er et dobbelttydigt begreb på amerikansk. Dels er der den sædvanlige betydning, nemlig at skolen skal
være ansvarlig for resultaterne. Men ”account” betyder også fortælling, og ”account-ability” bliver dermed evnen til at
genfortælle de gode historier, der kan medvirke til at sprede den gode praksis, både i ledelses- og det pædagogiske
arbejde, jf. Shulman, L. (2007). Counting and Recounting: Assessment and the Quest for Accountability, Change
Magazine, January/February Vol 39, No. 1
Kontaktperson: Jakob Wandall
Notat: Udfoldning af pakke 4,
E-mail: [email protected]
Mobil: 22 99 80 99
Kbh. 30. okt. 2014
3
Loven er indrettet på, at hensyn til pædagogikken har forrang i tilfælde af at de to hensyn konflikter. Dette
er sket for at forbygge det, som præger amerikansk-engelsk anvendelse af test i skolepolitikken, og som
reducerer testenes værdi som pædagogisk instrument på grund af mekanismer, der sammenfattes i
Campbells lov2 (fx Teaching-to-the-test, ranglister, konsekvensstyring på institutions og personniveau).
Pakke 4 er designet ud fra følgende to hensyn:


Designet skal være i overensstemmelse med lovens intentioner med henblik på, at ministeriet skal
kunne acceptere modellen uden nævneværdige ændringer/forsinkelse
Skolerne skal i processen få et dybtgående kendskab til datagrundlaget for det, der rapporteres til
kommunen, og som kommer til at ligge til grund for politiske beslutninger. Når skolerne kender
grundlaget for og intentionerne bag forvaltningens og byrådets udmeldinger, vil skolerne
sandsynligvis være bedre i stand til at forstå, respektere og implementere disse beslutninger.
Tidsplanlægning
Implementering af denne pakke forudsætter en grundlæggende forståelse for arbejdet med testresultater
og progression. Derfor var det oprindelige forslag, at skolelederne havde fået den grundlæggende indføring
i arbejdet med og implementering af de nationale test før, at denne pakke blev gennemført. På den anden
side vil det være hensigtsmæssigt, at udviklingsarbejdet med værktøjer er godt i gang (eller endnu bedre
gennemført), før uddannelsen af skoleledelsen gennemføres. På denne måde kan disse redskaber indgå
som undervisningsmateriale og instruktion i anvendelsen og kan gennemføres i regi af workshops. Ved
opstart i november af pakke 4 vil der kunne spares en proces, som alternativt ville belaste skolerne mht. tid
og kræfter. Hvis projektet skal gennemføres i indeværende skoleår, kunne uddannelsen af skolelederne
lægges i februar, således at der var tid til at gennemføre udviklingen af værktøjer og dele af planlægningen
inden da.
2
Campbells lov siger, at når man bruger en indikator til aktivt at styre på, så ødelægger man indikatoren som
måleredskab, jf Campbell, Donald T. (1976), Assessing the Impact of Planned Social Change.
Kontaktperson: Jakob Wandall
Notat: Udfoldning af pakke 4,
E-mail: [email protected]
Mobil: 22 99 80 99
Kbh. 30. okt. 2014
BILAG G.
R eferat
Udvalg: Udvalget for skoler og børn
Mødedato: 21-05-2015
Mødested: M 4 - Vejen Rådhus
http://vejen.dk/edagsorden/committee_77944/agenda_197464/agenda_197464.html#8898301
44. Måling af faglig progression (Beregneren) (C)
Administrativ indstilling
Chef for Dagtilbud & Skole Regin Holm Nielsen indstiller, at

de frivillige test gøres obligatoriske for Vejen Kommunes skoler.

de frivillige og obligatoriske nationale test i dansk, læsning og matematik gennemføres i henholdsvis
ultimo november-medio december og ultimo januar-medio februar.
Sagsfremstilling
Baggrund
Hidtil har det været valgfrit for skolerne at anvende de frivillige nationale test, og de har typisk været
anvendt umiddelbart før og som forberedelse til de obligatoriske test. Konsekvensen af dette er, at
skolerne kun har haft mulighed for at måle elevernes udvikling over en to-årig periode.
Beregneren er et nyt værktøj, der gør det muligt at anvende testresultater fra de nationale test i dansk,
læsning og matematik til måling af elevernes faglige udvikling.
Beregneren er dermed et pædagogisk værktøj, der understøtter muligheden for mål- og resultatstyring.
Anvendelse af de frivillige og obligatoriske nationale test til måling af faglig udvikling
For at kunne anvende Beregneren til at måle elevernes faglige udvikling over et enkelt skoleår, kræves
en systematisk anvendelse af både frivillige og obligatoriske nationale test. Gennemførelsen af testene
med ca. et års mellemrum giver det mest valide grundlag for vurdering af den faglige udvikling.
Dette vil fordre, at de obligatoriske test gennemføres meget tidligt i testperioden (ultimo januar-medio
februar), og de frivillige test gennemføres sent i perioden (ultimo november-medio december). Hermed
sikres, at udvikling vil kunne opgøres årligt for alle elever fra 2.-9. klassetrin i dansk, læsning og 3.-7.
klassetrin i matematik. Tilmed vil dette være optimalt i forhold til løbende anvendelse af testresultaterne,
da det giver skolerne bedre mulighed til at reagere på testresultaterne i forhold til pædagogisk
anvendelse, så eleverne bliver så dygtige, som de kan.
En struktureret anvendelse af de frivillige nationale test kræver, at tidspunktet for anvendelsen
fastsættes kommunalt af hensyn til fælles baseline og arbejdet med overgang mellem skoler.
I Vejen Kommune er læsevejlederne blevet introduceret for den første udgave af Beregneren 1. maj
2014. Siden har læsevejlederne haft mulighed for og gode erfaringer med at anvende Beregneren til at
dokumentere elevernes udvikling overfor forældre og kollegaer. Der ligger en udgave af Beregneren til
matematik klar til anvendelse i maj 2015.
BILAG G.
Der har i foråret 2015 været afholdt workshops om anvendelse af Beregneren for henholdsvis Dagtilbud
& Skole/politikere, skoleledere og læsevejledere. Derudover har der været afholdt to informationsmøder
for dansklærere (ca. 120 lærere deltog). Der vil på opfordring fra skolelederne blive afholdt workshops
for mellemledere og skolernes matematikvejledere i maj.
På den workshop, hvor alle skolelederne deltog, var der enstemmig opbakning til at gennemføre en
koordineret planlægning af gennemførelsen af både de obligatoriske og de frivillige nationale test i dansk,
læsning og matematik.
En tilrettelæggelse, der fremrykker de obligatoriske test 3-4 måneder (fra ultimo april til ultimo januarmedio februar), vil alt andet lige give lavere absolutte testresultater i de obligatoriske test. Det vil kræve
en kommunal prioritering af systematisk fokus på arbejde med udvikling og dermed følge skolernes
ønske på dette punkt.
Derfor er det afgørende, at der arbejdes ud fra det samme kommunale årshjul med indlagte perioder til
afvikling af både obligatoriske og frivillige test. Dette vil især medføre nye krav til timing og vilkår for og
anvendelse af frivillige test, og samtidig vil det give mulighed for at følge og benchmarke de kommunale
og skolernes resultater over år.
Tidligere behandling
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Retsregler og andre forskrifter
Vejledning til anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner.
”Kommunen kan bestemme, hvordan skolerne skal bruge de frivillige nationale test. Hvis kommunen
benytter sig af den mulighed, kan en elevgruppes faglige fremskridt følges tættere inden for de områder,
som testes. Kommunen kan få resultaterne fra de frivillige test fra skolelederen.”
Høring
Ingen.
Beslutning Udvalget for skoler og børn den 21-05-2015
Indstilles godkendt.
Klaus Kildemand stemte imod første dot.
3313820e6.docx
Bilag
Plan for gennemførelse af frivillige og obligatoriske nationale test