Vejledning fra Driftscenter IT Sorø Kommune Apple ID til børn under 13 år Skrevet af Brian Eskesen 20-03-2015 I Apples forretningsbetingelser omkring køb af Apps, er det oplyst, at børn under 13 år ikke må oprette et Apple ID. Det er desværre endnu ikke muligt som i USA at oprette Students-ID's, hvor skolen står for ID’et, men det er på vej. I de mange kommuner i Danmark, hvor der arbejder med iPads, er der forskellige anbefalinger, som dog alle minder om hinanden, hvor forældre inddrages i forskellig grad i oprettelsen af deres børns Apple ID, hvilket Apple også henviser til ved private henvendelser til support. I Sorø kommune anbefaler vi følgende; Indtil vi har mulighed for students ID, er der to måder et barn kan få et Apple ID, der kan bruges i skolen. 1. Forældre opretter i fællesskab med barn et Apple-ID, hvor barnets navn og e-mail adresse oplyses af skolen - udfyldes indledende og resten udfyldes med forældres detaljer 2. Forældre opretter Apple ID og udlåner dette til deres barn Vejledninger til oprettelser kan ses på www.soroe.dk/ipad Langt de fleste elever har allerede Apple ID, men skulle enkelte forældre opleve særlige udfordringer, eller ønskes der konkret hjælp til at oprette Apple-ID kan du kontakte kommunens IT-afdeling på [email protected]. Skulle man ønske at benytte den Apple-tjeneste, der hedder Familiedeling til børn under 13 år, kræver det, at en forælder dels selv har et Apple ID og dels også har et kreditkort - ikke et Dankort, men et fuldt kreditkort, feks.et MasterCard eller et Visa Card. Apples vejledning til Familiedeling kan findes på: https://www.apple.com/dk/icloud/familysharing/
© Copyright 2024