1. No category

KonjunkturNYT - uge 11
9. marts – 13. marts 2015
Danmark
• Fremgang i den private beskæftigelse i 4. kvartal
• Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i 4. kvartal
• Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i 4. kvartal
• Flere ledige stillinger i 4. kvartal
• Stigning i vareeksporten i januar
• Lille fald i overskuddet på betalingsbalancen i januar
• Fald i bilsalget i februar
• Brændstofpriserne trak forbrugerprisinflationen over nul igen
Internationalt
• USA: Ledigheden faldt og beskæftigelsen steg
• Euroområdet: Uændret industriproduktion
• Sverige: Ledigheden var uændret
• Kina: Industriproduktionsvæksten aftog og inflationen steg
Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder
• Fremgang i danske, europæiske og danske aktiekursindeks og
fald i britiske og amerikanske aktiekursindeks
• Svækkelse af den danske krone
• Lille fald i olieprisen
• ECB’s opkøbsprogram er startet
Dansk Økonomi / Makropolitik
Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12
Henvendelse rettes til [email protected]
DANSK KONJUNKTURNYT
Fremgang i den private beskæftigelse i 4. kvartal
Beskæftigelsen steg med 6.500 personer ifølge arbejdstidsregnskabet i 4. kvartal i
forhold til kvartalet forinden, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Det
dækker over en stigning på 7.700 personer i den private sektor, som omfatter private
virksomheder og organisationer samt offentlige virksomheder. Beskæftigelsen inden
for offentlig forvaltning og service faldt derimod med 1.200 personer. Beskæftigelsen
ifølge arbejdstidsregnskabet er nu steget ni kvartaler i træk og samlet set med godt
33.000 personer siden 3. kvartal 2012, jf. figur 1.1. Igennem 2014 er beskæftigelsen
steget med knap 21.500 personer. Nationalregnskabet for 4. kvartal 2014, der bygger
på en foreløbig version af arbejdstidsregnskabet, viser omtrent samme udvikling i
beskæftigelsen som arbejdstidsregnskabet.
Det er brancherne industri, råstofindvending og forsyningsvirksomhed, handel og
transport og erhvervsservice, der havde den største stigning i beskæftigelsen i 4. kvartal. Omvendt faldt beskæftigelsen inden for finansiering og forsikring. I løbet af 2014 er
beskæftigelsen imidlertid steget inden for de fleste private erhverv sammenlignet med
4. kvartal 2013.
Antallet af præsterede timer steg i 4. kvartal, jf. figur 1.2. Det dækker over en stigning i
antallet af præsterede timer i den private sektor på 0,3 pct., men et fald i den offentlige
sektor på 0,1 pct. Antallet af præsterede timer steg især inden for industrien, bygge og
anlæg og erhvervsservice.
Figur 1.1
Figur 1.2
Privat beskæftigelse
Præsterede timer i alt
1.000 personer
1.000 personer
Mio. timer
Mio. timer
2.950
2.950
1.020
1.020
2.900
2.900
1.000
1.000
2.850
2.850
980
980
2.800
2.800
960
960
2.750
2.750
940
940
2.700
2.700
920
920
2.650
900
2.650
08
09
10
11
Arbejdstidsregnskabet
12
13
14
900
08
09
10
11
12
13
14
Nationalregnskabet
Anm.: De forskellige niveauer i figur 1 skyldes, at der er definitoriske forskelle på de to opgørelser af beskæftigelsen,
herunder behandlingen af sort arbejde.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2
Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i 4. kvartal
Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 5.600 fuldtidspersoner i 4. kvartal sammenlignet med kvartalet forinden. Den højere beskæftigelse i 4. kvartal dækker over en
fremgang i den private beskæftigelse på knap 6.400 fuldtidspersoner, mens beskæftigelsen i stat, regioner og kommuner faldt med knap 800 fuldtidspersoner. Lønmodtagerbeskæftigelsen har været stigende siden 3. kvartal 2013 og steg med godt 20.000
fuldtidspersoner gennem 2014, jf. figur 1.3. Udviklingen skyldes især, at den private
beskæftigelse er steget siden starten af 2013, jf. figur 1.4. I 2014 er den private beskæftigelse steget med godt 26.000 fuldtidspersoner, mens den offentlige beskæftigelse i 2014 faldt med godt 6.000 personer.
Inden for den private beskæftigelse var der fremgang inden for industri, bygge og anlæg og erhvervsservice, hvor beskæftigelsen i 4. kvartal steg med hhv. 1.400, 1.300
og 2.600 fuldtidspersoner i forhold til 3. kvartal 2014. Dette har været mønsteret igennem hele 2014.
Statistikken for lønmodtagerbeskæftigelsen viser en lidt mere positiv udvikling i beskæftigelsen end beskæftigelsen for lønmodtagere i nationalregnskabet. De to statistikker følger generelt hinanden, omend der er kvartalsvise afvigelser.
Figur 1.3
Figur 1.4
Lønmodtagere ifølge lønmodtagerbeskæftigelsen
og nationalregnskabet
Lønmodtagerbeskæftigede
1.000 fuldtidspersoner
1.000 personer
2.200
2.600
2.180
2.580
2.160
2.560
2.140
2.540
2.120
2.520
2.100
2.500
10
11
Lønmodtagerbeskæftigelse
12
13
14
Nationalregnskab (h. akse)
1.000 fuldtidspersoner
1.000 fuldtidspersoner
1.440
770
1.430
760
1.420
750
1.410
740
1.400
730
1.390
720
1.380
710
10
11
Private lønmodtagere
12
13
14
Offentlige lønmodtagere (h. akse)
Anm.: Lønmodtagerbeskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner beregnet på baggrund af antal betalte timer omregnet til fuld tid, mens nationalregnskabets opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen tæller antal personer i beskæftigelse uanset timetal og også inkluderer personer på orlov fra beskæftigelse. Den private lønmodtagerbeskæftigelse udgøres af private og offentlige virksomheder samt private non-profit organisationer (herunder
privatskoler mv.). Beskæftigelsen for lønmodtagere er i 2. kvartal 2013 påvirket af lærerkonflikten på det offentlige område.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3
Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i 4. kvartal
Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldt med knap 900 fuldtidspersoner i
4. kvartal i forhold til kvartalet forinden, når der korrigeres for sæsonudsving. Den offentlige beskæftigelse har været aftagende siden 3. kvartal 2013 og er siden 3. kvartal
2013 faldet med godt 6.400 fuldtidspersoner, jf. figur 1.5.
Udviklingen i 4. kvartal dækker over et fald i beskæftigelsen i staten og kommunerne
på hhv. 150 og 1.150 fuldtidspersoner i forhold til kvartalet før, mens beskæftigelsen i
regionerne voksede med 400 fuldtidspersoner. Beskæftigelsen i staten og kommunerne har været aftagende siden 3. kvartal 2013, men beskæftigelsen i regionerne har
været stigende siden 4. kvartal 2011, jf. figur 1.6. I 2014 faldt beskæftigelsen i staten
og kommunerne med hhv. 2.400 og 4.500 fuldtidspersoner, mens den i regionerne
steg med 1.200 fuldtidspersoner.
Den offentlige beskæftigelsesstatistik viser samme udvikling som i nationalregnskabet,
hvor den offentlige beskæftigelse faldt med godt 1.100 personer i 4. kvartal i forhold til
kvartalet før. Nationalregnskabet tæller antal personer i beskæftigelse, uanset hvor
mange timer den enkelte arbejder, og kan blandt andet derfor ikke direkte sammenlignes med fuldtidsbeskæftigelsen i den offentlige beskæftigelsesstatistik.
Figur 1.5
Figur 1.6
Offentlig fuldtidsbeskæftigelse
Offentlig fuldtidsbeskæftigelse i stat, regioner og
kommuner
1.000 personer
1.000 personer
760
760
750
750
740
740
730
730
720
720
710
710
700
700
08
09
10
11
12
13
14
1.000 personer
1.000 personer
180
480
170
470
160
460
150
450
140
440
130
430
120
420
110
410
100
400
08
Stat
09
10
Regioner
11
12
13
14
Kommuner (h. akse)
Anm.: Antal sæsonkorrigerede fuldtidsbeskæftigede opgjort på basis af arbejdsgivernes indberetninger til SKAT’s
eIndkomst i overensstemmelse med statistikken for beskæftigelse for lønmodtagere. Strejken i foråret
2008 og lærerkonflikten i foråret 2013 reducerer midlertidigt den offentlige beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik.
4
Flere ledige stillinger i 4. kvartal
Der var 19.800 ledige stillinger i den private sektor i 4. kvartal 2014, hvilket er ca. 900
flere end i samme kvartal sidste år. Antallet af ledige stillinger har i løbet af 2014 konsekvent været højere end det tilsvarende kvartal året før, ligesom det var tilfældet
sidste år, jf. figur 1.7. Stigningen i antallet af ledige stillinger bekræfter – sammen med
stigende beskæftigelse og en generelt faldende ledighed – billedet af et arbejdsmarked i bedring.
Der var fremgang i antallet af ledige stillinger inden for bygge og anlæg, information
og kommunikation og finansiering, forsikring og ejendomshandel i 4. kvartal 2014
sammenlignet med det tilsvarende kvartal sidste år. Det gælder også, når man ser på
andelen af ledige stillinger i forhold til det samlede antal beskæftigede og ledige stillinger inden for erhvervet, jf. figur 1.8. Inden for handel og transport og erhvervsservice
faldt andelen af ledige stillinger en smule i 4. kvartal 2014 sammenlignet med 4. kvartal året før. For erhvervsservice er andelen af ledige stillinger over gennemsnittet for
alle brancher.
I 4. kvartal steg antallet af ledige stillinger i fire ud af fem regioner (sammenlignet med
4. kvartal sidste år). Det var Region Hovedstaden og Region Nordjylland, der i størst
omfang havde fremgang i antallet af ledige stillinger, mens antallet af ledige stillinger i
Region Sjælland faldt.
Figur 1.7
Figur 1.8
Antal ledige stillinger
Andel ledige stillinger i 4. kvartal efter erhverv
Pct.
Pct.
30
30
3,0
3,0
25
25
2,5
2,5
20
20
2,0
2,0
15
15
1,5
1,5
10
10
1,0
1,0
5
5
0,5
0,5
0
0,0
1.000 ledige stillinger
1.000 ledige stillinger
0
1. kvt.
2010
2. kvt.
2011
3. kvt.
2012
2013
4. kvt.
2014
0,0
Industri Bygge Handel
Infor- Finansie- Erhvervsmv.
og anlæg og transp. mation ring mv. service
2010
2011
2012
2013
2014
Anm.: Danmarks Statistik sæsonkorrigerer ikke tallene som følge af for kort tidsserie.
Kilde: Danmarks Statistik.
5
Stigning i vareeksporten i januar
1
I januar 2015 steg eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret) 3½ pct. sammenlignet med december 2014. Stigningen er bredt funderet på varegrupper med undtagelse
af energieksporten, der bidrog negativt som følge af den lavere oliepris. Således voksede eksporten ekskl. energi med 4½ pct. i januar sammenlignet med december, jf.
figur 1.9. Nogle af de samme tendenser gjorde sig gældende for udviklingen i vareimporten januar, hvor importen ekskl. energi udviklede sig stærkere end den samlede
vareimport.
Ser man på udviklingen over tremåneders perioden november-januar, er vareeksporten (ekskl. energi) steget med knap 1½ pct. sammenlignet med de foregående tre
måneder. I denne periode er vareeksporten (inkl. energi) blot steget med ½ pct.
Eksporten af tjenester (værdier, sæsonkorrigeret) faldt med knap 5 pct. i januar 2015,
mens importen faldt med godt 3½ pct. i samme periode. Det skal ses i lyset af store
stigninger i anden halvdel af 2014. I perioden november-januar er tjenesteeksporten
imidlertid steget godt 2½ pct. sammenlignet med de foregående tre måneder, mens
tjenesteimporten var omtrent uændret, jf. figur 1.10.
Figur 1.9
Figur 1.10
Udenrigshandlen, varer (ekskl. energi, skibe og
Udenrigshandlen med tjenester
fly)
Mia. kr.
Mia. kr.
50
50
47
47
44
44
41
41
38
38
35
35
11
12
Eksport
13
14
Import
15
Mia. kr.
Mia. kr.
36
36
34
34
32
32
30
30
28
28
26
26
24
24
11
12
Eksport
13
14
15
Import
Anm.: Alle serier er sæsonkorrigeret. I figur 2 er benyttet egen sæsonkorrektion.
Kilde: Danmarks Statistik.
1
Al udenrigshandel med varer omtalt i notitsen er ekskl. skibe og fly mv.
6
Lille fald i overskuddet på betalingsbalancen i januar
Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster for januar 2015 viser
et overskud på 10 mia. kr. i faktiske tal, jf. figur 1.11. Det er et lille fald sammenlignet
med december 2014, hvor betalingsbalancen viste et overskud på knap 11½ mia. kr.
Det samlede fald i overskuddet på 1½ mia. kr. skyldes et fald i overskuddet på tjenestebalancen (knap 1½ mia. kr.) og en stigning i underskuddet på de løbende overførsler (knap 3 mia. kr.), som kun delvist bliver opvejet af et stigende overskud på vareba2
lancen (godt 1½ mia. kr.) og på løn- og formueindkomsten (knap 1¼ mia. kr.).
Sammenlignet med januar 2014 er overskuddet på betalingsbalancen godt 2 mia. kr.
højere, jf. figur 1.12. Det dækker primært over en stigning i overskuddet på varebalancen.
Danmarks Statistik har i forbindelse med denne offentliggørelse for første gang offentliggjort sæsonkorrigerede tal for betalingsbalancen. De sæsonkorrigerede tal viser et
overskud på betalingsbalancen på godt 11¼ mia. kr. i januar 2015. Det er et fald fra
knap 13½ mia. kr. i december 2014.
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var på knap 119 mia. kr. i 2014,
hvilket svarer til knap 6¼ pct. af BNP. I Økonomisk Redegørelse, december 2014,
forventes omtrent samme overskud i 2015 som i 2014.
Figur 1.11
Figur 1.12
Betalingsbalancen og dens underkomponenter
Saldo på betalingsbalancens løbende poster
Mia. kr.
Mia. kr.
25
25
20
20
Mia. kr.
Mia. kr.
140
140
120
120
100
100
80
80
15
15
10
10
60
60
5
5
40
40
20
20
0
0
0
0
-5
-5
-10
-10
08
09
10
11
12
13
14
15
Varer og tjenester
Løn- og formueindkomst
Overførsler
Løbende poster
-20
-20
-40
-40
87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15
År til dato
Resterende måneder
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
2
Opgørelsen af formueindkomsten er behæftet med stor usikkerhed og revideres ofte betydeligt. Formueindkomsten består blandt andet af afkastet af direkte (netto) investeringer i udlandet, som i første omgang
fremskrives ud fra virksomhedernes overskudsgrad i tidligere år. I efteråret indarbejder Nationalbanken
årsregnskaberne og dermed afkastet af de direkte investeringer i opgørelsen af formueindkomsten.
7
Fald i bilsalget i februar
Det samlede antal nyregistrerede personbiler i februar var knap 15.500, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.13. Det er 5,9 pct. lavere end bilsalget i
januar. Det dækker over et fald i salget til husholdningerne på knap 12 pct. og et
uændret salg til erhverv.
Der er tale om et fald både for husholdningernes køb og privatleasing, men det skal
ses i lyset af, at husholdningernes køb og privatleasing har været stigende og var nået
op på et højt niveau.
Salget til erhverv har samlet set været kraftigt stigende gennem det sidste år, og antallet af nyregistrerede motorkøretøjer er i alt på samme niveau som i januar-februar
sidste år.
Figur 1.13
Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigerede
1.000 biler
1.000 biler
20
20
15
15
10
10
5
5
0
0
07
08
Husholdningerne
09
10
11
12
Husholdningernes køb og privatleasing
13
14
Erhvervene
15
I alt
Anm.: Privatleasing er ikke sæsonkorrigeret.
Kilde: Danmarks Statistik
8
Brændstofpriserne trak forbrugerprisinflationen over nul igen
Forbrugerprisinflationen tiltog i februar med 0,3 pct.-point til 0,2 pct., jf. figur 1.14. Der
er således atter inflation i dansk økonomi efter januar måneds årlige fald i forbrugerpriserne på 0,1 pct. Udsvingene i inflationen den seneste tid skyldes i høj grad udefrakommende forhold. Energipriserne, som har trykket inflationen ned det seneste halve
år, har således trukket den op igen i februar, hvor brændstofpriserne er steget med 7
pct. Kerneinflationen (prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer)
steg en anelse i februar som følge af blandt andet højere årlige prisstigninger på tøj og
møbler og ligger nu på 0,9 pct.
I februar kom desuden den årlige huslejestigning i forbrugerprisindekset. Med en vægt
på en fjerdedel af indekset har selv små ændringer heri betydning for inflationen gennem hele resten af året. Den årlige huslejestigning var i februar 1,9 pct. mod 1,8 pct.
sidste år, hvilket er en lav huslejestigning set i et historisk perspektiv. Det vil således
bidrage til at holde niveauet for inflationen lavt igennem 2015.
Stigningen i energipriserne i februar bidrog til, at vareinflationen tiltog med 0,5 pct.point til -1,1 pct., mens tjenesteinflationen tiltog med 0,2 pct.-point til 1,6 pct., blandt
andet som følge af den lidt højere huslejestigning, jf. figur 1.15.
Figur 1.14
Figur 1.15
Forbrugerpris- og kerneinflation
Vare- og tjenesteinflation
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
6
6
6
6
5
5
5
5
4
4
4
4
3
3
3
3
2
2
2
2
1
1
1
1
0
0
0
0
-1
-1
-1
-1
-2
-2
-2
07
08
09
10
11
Forbrugerprisinflation
12
13
14
15
Kerneinflation
-2
07
08
09
10
Vareinflation
11
12
13
14
15
Tjenesteinflation
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
9
INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT
USA
Ledigheden faldt med 0,2 pct.-point til 5,5 pct. af arbejdsstyrken i februar, mens beskæftigelsen steg med 295.000 personer, jf. figur 2.1. Det skyldes primært en stigning
i den private beskæftigelse på 288.000 personer. Ledigheden har haft en faldende
tendens siden starten af 2010, og arbejdsmarkedet har særligt været i fremgang det
seneste par år. Beskæftigelsesstigningen de sidste 12 måneder er den største i knap
15 år.
Figur 2.1
Ledighed, USA
Pct. af arbejdsstyrken
1.000 personer
11
600
10
400
9
200
8
0
7
-200
6
-400
5
-600
4
-800
3
-1.000
07
08
09
10
11
12
13
14
Ændring (m/m) i beskæftigelse (h. akse)
15
Ledighed
Kilde: Reuters EcoWin.
Euroområdet
Industriproduktionen i euroområdet var omtrent uændret i januar, jf. figur 2.2. Det
skyldes hovedsageligt et fald på 2,2 pct. i produktionen af varige forbrugsgoder, mens
energiproduktionen steg med knap 1 pct. Blandt de største lande var industriproduktionen også uændret i Tyskland og Spanien, mens den steg 0,4 pct. i Frankrig og faldt
med 0,7 pct. i Italien.
Figur 2.2
Figur 2.3
Industriproduktion, euroområdet
Ledighed, Sverige
Indeks (2008=100)
Indeks (2008=100)
110
110
100
100
90
90
80
80
70
70
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
Pct. af arbejdsstyrken
Pct. af arbejdsstyrken
10
10
9
9
8
8
7
7
6
6
5
5
4
4
07
08
09
10
11
12
13
14
15
Kilde: Reuters EcoWin.
10
Sverige
Ledigheden var 7,9 pct. af arbejdsstyrken i februar og således omtrent uændret i
forhold til januar, jf. figur 2.3. Beskæftigelsen er steget med ca. 200.000 personer siden starten af 2012, mens ledigheden har ligget omkring 8 pct. gennem samme periode. Den stigende beskæftigelse har dermed endnu ikke resulteret i et fald i ledigheden, da arbejdsstyrken er steget betydeligt over samme periode.
Kina
Industriproduktionen steg med 6,8 pct. i januar og februar i forhold til samme måneder det foregående år, jf. figur 2.4. Industriproduktionen for januar og februar offentliggøres samlet for at mindske sæsonudsving i forbindelse med det kinesiske nytår. Industriproduktionsvæksten har haft en faldende tendens gennem 2014, og den årlige
produktionsvækst befinder sig nu på sit laveste niveau siden udgangen af 2008.
Inflationen steg med 0,6 pct.-point til 1,4 pct. i februar, jf. figur 2.5. Det kommer efter
et tilsvarende fald i januar måned. Det skyldes hovedsageligt en korrektion i energipriserne i februar. Generelt befinder inflationen sig på et lavt niveau i historisk perspektiv.
Figur 2.4
Figur 2.5
Industriproduktion, Kina
Inflation, Kina
Pct. (å/å)
Pct. (å/å)
25
25
20
20
15
15
10
10
5
Pct. (å/å)
Pct. (å/å)
10
10
8
8
6
6
4
4
2
2
0
0
-2
-2
5
0
0
07
08
09
10
11
12
13
14
15
-4
-4
07
08
09
10
11
12
13
14
15
Kilde: Reuters EcoWin.
11
RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER
Siden sidste fredag er det japanske, det europæiske og det danske aktiekursindeks
styrket, mens det britiske og det amerikanske er faldet.
Den danske krone er siden sidste fredag generelt blevet svækket. Dette gælder blandt
andet kraftigt overfor den amerikanske dollar og japanske yen, men også svagt overfor den svenske krone, britiske pund og den schweiziske franc. Den danske krone er
svagt styrket i forhold til den norske krone.
Olieprisen (målt i USD) er faldet siden sidste fredag.
Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram begyndte den 9. marts, hvor der frem
til september 2016 vil blive opkøbt statsobligationer for op til 60 milliarder euro om
måneden. Programmet skal gerne bekæmpe den lave inflation i euroområdet samt
sætte gang i vækst og forbrug.
Tabel 3.1
Renter og valutakurser mv.
3
Danske renter og valutakurser mv.
Internationale renter og valutakurser mv.
Fredag
Ændring ift.
Fredag
13/3
sidste fredag
13/3
Renter, pct. p.a.:
3-md. Pengemarkedsrente
Stat. 10-årig
Realkreditrenter 1:
Kort realkreditlån
Langt realkreditlån
Nationalbankens satser:
Diskonto
Indskud på folio
Indskudsbeviser
Udlån
Ledende renter, pct. p.a.:
0,03 pct.point USA (federal funds rate)
Japan (unc. call rate)
0,28 -0,09 pct.point Sverige (repo)
Euroområdet (refinansieringsrenten)
-0,16 0,07 pct.point Storbritannien (repo)
2,11 -0,08 pct.point Danmark (udlånsrenten)
-0,47
0,25
0,10
-0,10
0,05
0,50
0,05
Ændring ift.
sidste fredag
0,00 pct.point
0,00 pct.point
0,00 pct.point
0,00 pct.point
0,00 pct.point
0,00 pct.point
Rente på 10-årige statsobligationer, pct. p.a.:
0,00
0,00
-0,75
0,05
0,00 pct.point
0,00 pct.point
0,00 pct.point
0,00 pct.point
USA
Japan
Tyskland
Storbritannien
Rentespænd til Tyskland (pct.-point):
Valutakurser 2:
Kort (3-mdr.)
-0,39 0,04 pct.point USD/JPY4
Langt (10-årigt):
0,07 0,05 pct.point GBP/USD
EUR/USD
Aktiekurser (kursindeks):
OMXC20 (3/7-89 = 100)
893,6
0,83 pct. Aktiekurser (kursindeks):
USD, S&P500
2
Valutakurser :
Japan, Nikkei 225
EUR/DKK
745,87
0,15 pct.
USD/DKK
701,13
2,14 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks
SEK/DKK
81,69
0,60 pct. Storbritannien, FTSE 100
NOK/DKK
86,59
-0,51 pct.
GBP/DKK
1044,20
1,01 pct.
JPY/DKK
5,78
1,69 pct. Oliepriser:
CHE/DKK
699,56
0,44 pct. Brent (USD)
Brent (DKK)
Effektiv kronekursindeks
97,36
-1,01 point
(1980 = 100)
2,11
0,39
0,25
1,74
-0,13 pct.point
0,00 pct.point
-0,15 pct.point
-0,21 pct.point
121,28
67,20
106,35
0,37 pct.
1,03 pct.
-1,92 pct.
2066
19254
-0,26 pct.
1,49 pct.
373
6761
0,93 pct.
-2,18 pct.
56,51
396
-2,20 USD
-6,79 DKK
1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 30-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og
med en uges forsinkelse.
2) X/Y betyder pris i valuta Y for 100 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første
valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y).
3) Pris i yen for én dollar.
Kilde: Reuters EcoWin og Danmarks Nationalbank
12
Figur 3.1
Figur 3.2
Pengepolitisk rente
Kort og lang rente og rentespænd i forhold til
Tyskland
Pct.
Pct.
Pct.-point
7
7
2,5
0,6
6
6
2,0
0,4
5
5
1,5
0,2
4
4
1,0
0,0
3
3
0,5
-0,2
2
2
0,0
-0,4
1
1
-0,5
-0,6
-1,0
-0,8
Pct.
0
0
-1
-1
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15
USA
Danmark
-1,5
mar 13
Euroområdet
jul 13
nov 13 mar 14
jul 14
-1,0
nov 14 mar 15
10-årig, rentespænd (h.a.)
3-mdr., rentespænd (h.a.)
10-årig, dansk
3-mdr., dansk
Kilde: Reuters EcoWin
Figur 3.3
Figur 3.4
Rentespænd i forhold til Tyskland
Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro
Pct.-point
Pct.-point
Euro
Dollar
30
30
110
120
25
25
100
110
20
20
90
100
80
90
70
80
60
70
50
60
40
50
15
15
10
10
5
5
0
0
-5
-5
nov 12 mar 13 jul 13 nov 13 mar 14 jul 14 nov 14 mar 15
Italien
Spanien
Portugal
Irland
Frankrig
Grækenland
30
mar 13
jul 13
nov 13 mar 14
Euro
jul 14
40
nov 14 mar 15
Dollar (h. akse)
Kilde: Reuters EcoWin
Figur 3.5
Figur 3.6
Udvalgte aktieindeks
Udvalgte valutakurser
Indeks (2005=100)
Indeks (2005=100)
260
260
240
240
220
220
200
200
180
180
160
160
140
140
120
120
100
100
80
mar 13
jul 13
Eurostoxx
nov 13 mar 14
Nikkei 225
jul 14
80
nov 14 mar 15
S&P 500
OMX C20
USD/JPY
USD/EUR
0,95
130
0,90
120
0,85
110
0,80
100
0,75
90
0,70
80
0,65
mar 13
jul 13
nov 13 mar 14
USD/EUR
jul 14
70
nov 14 mar 15
USD/JPY (h. akse)
Kilde: Reuters EcoWin
13