Kønsidentitet og Kønsforskelle
Kønsidentitet og Kønsforskelle UCSJ, campus Roskilde, Trekroner Fag/Prøve: Bachelor Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Vejleder: Ida Marie Mosberg Christoffersen Anslag:46.824 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 Indholdsfortegnelse Indledning: .................................................................................................................................................. 2 Problemformulering: ................................................................................................................................... 2 Metode: ...................................................................................................................................................... 2 Del 1 – Dannelsen af kønsforskelle og kønsidentitet. ................................................................................ 3 Biologiske kønsforskelle i hjernen: ....................................................................................................... 4 Analyse: ............................................................................................................................................... 6 Sociokulturelle perspektiver på kønsidentitet:...................................................................................... 7 Analyse: ..............................................................................................................................................12 Del 2 – Hvad er vigtigt for pædagogerne at vide. .....................................................................................13 Pigeleg og drengeleg: ..........................................................................................................................13 De forskellige legeuniverser: ...............................................................................................................14 Analyse: ..............................................................................................................................................16 I klasseværelset:..................................................................................................................................17 Analyse: ..............................................................................................................................................19 Konklusion: .................................................................................................................................................20 Perspektivering:..........................................................................................................................................21 Litteraturliste: .............................................................................................................................................23 Bilag 1.........................................................................................................................................................24 1 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 Indledning: Jeg vil i opgaven komme ind på kønsidentitet og kønsforskelle, hos børn i alderen 6-10 år, i forhold til et biologisk, og et sociokulturelt perspektiv, og sætte de to, op mod hinanden, men også finde vigtige punkter ved begge. Jeg har valgt at have fokus på køn, da det er noget der har interesseret mig længe, og jeg har arbejdet med det i tidligere opgaver, hvor jeg har haft fokus på institutionernes indretning og lavet interview med børnene, omkring deres legevaner, i forhold til kønnene. Jeg vil derfor tage skridtet videre og komme mere i dybden med, hvad der er på spil, når man snakker om køn, og at der både er biologiske forskelle, og sociokulturelle forskelle, og disse forskelle er vigtige at kende til som pædagog, når man arbejder med dem til hverdag. Disse to emner er nogle der både er modsætninger af hinanden, og alligevel ligger de op og ned af hinanden, og det er derfor godt, at kende til forskellene, men også lighederne. Der er rigtig meget fokus på køn i samfundet, men jeg har selv oplevet, at institutionerne ikke har fokus på det. Jeg vil derfor komme ind på, hvad forskellen mellem de to begreber er, og hvad jeg mener institutioner og pædagoger, bør være mere opmærksomme på, og have større viden om i forhold til køn. Problemformulering: I lyset af hhv. et biologisk og et sociokulturelt perspektiv: Hvordan dannes kønsforskelle og kønsidentitet hos børn? Hvordan kan pædagoger i arbejdet med børn i alderen 6-10 år tage hensyn til kønsforskelle og til dannelsen af kønsidentitet? Metode: Til at belyse mine emner, vil jeg tage udgangspunkt i lektor og cand.mag. i dansk og psykologi, Ann – Elisabeth Knudsens ”pæne piger og dumme drenge”. Hun har de sidste år, arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning, i forhold til kønsforskellene. Jeg vil derfor bruge hendes teori i forhold til det biologiske perspektiv, og se på hvad der sker i piger og i drenges hjerner. Så vil jeg gøre brug af Gideon Zlotniks bog ”de stakkels drenge” hvor han også skriver om kønsforskellene og hvordan han mener, man kan hjælpe drengene bedre på vej. Zlotnik er speciallæge i børnepsykiatri og tidligere overlæge i Glostrup. Han fungerer nu som bl.a. terapeut, forfatter, debattør, underviser og foredragsholder. 2 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 Jeg vil også gøre brug af Norske Svein Ole Sataøen og hans bog ”drengeliv” hvor han tegner et billede, af de udfordringer, som drenge møder i opvæksten, og de kulturelle forskelle på køn. Sataøen er cand. Polit. med embedseksamen i samfundsvidenskabelige fag og pædagogik. Han underviser på efter – og videreuddannelser for pædagoger. Derudover vil jeg bruge egen empiri jeg fik samlet i min tredje praktik, hvor jeg havde et læringsmål omkring kønsforskelle og kønsidentitet, i forhold til SFO’ens indretning, børnenes legevaner og pædagogernes egen fokus på kønnene. Derudover vil jeg gøre brug af mine egne, tidligere undersøgelser og viden jeg har samlet fra praktik og tidligere arbejde med køn, samt erfaringer. Mit tidligere arbejde vil jeg kort komme ind på, da jeg ligger mit fokus på videre undersøgelse af kønsidentitet og kønsforskelle, i perspektiver og med teori jeg ikke har arbejdet med før. Udover dette, vil jeg analysere forskellige forsknings projekter omkring emnet, for at blive klogere på hvad andre mener. Jeg har valgt at dele opgaven op i 2 dele. I del 1 vil jeg svare på det første spørgsmål i min problemformulering, nemlig ” Hvordan dannes kønsforskelle og kønsidentitet hos børn?” jeg vil komme ind på kønsforskellene via det biologiske syn, og jeg vil komme ind på kønsidentiteten via det sociokulturelle syn. I del 2 vil jeg svare på andet spørgsmål i min problemformulering, som er ” Hvordan kan pædagoger i arbejdet med børn i alderen 6-10 år, tage hensyn til kønsforskelle og til dannelsen af kønsidentitet?” jeg vil her komme ind på hvad de to synspunkter mener, der er særligt vigtigt for pædagogen, at fokusere på og gøre i forhold til køn? Del 1 – Dannelsen af kønsforskelle og kønsidentitet. I denne del vil jeg starte med at, komme ind på kønsforskellene via det biologiske syn, i forhold til hjernens udvikling, hvor jeg her gør brug af Ann-Elisabeth Knudsen, Gideon Zlotnik og Svein Ole Sataøen. Jeg vil derefter analysere det teoretiske, i forhold til at bruge det i praksis. Derefter vil jeg komme ind på kønsidentiteten via det sociokulturelle syn, hvor jeg igen vil gøre brug af Ann Elisabeth Knudsen og hendes forklaring på den ødipale/falliske fase. Derudover vil jeg bruge Svein Ole Sataøen og hans forklaring på de kulturelle køn. jeg gør også brug af artiklen ”blik for køn i pædagogisk praksis” med bla Jan Kampmann. Til sidst vil jeg analysere deres teorier omkring kønsidentiteten. 3 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 Biologiske kønsforskelle i hjernen: Jeg har tidligere lavet undersøgelser omkring kønsforskelle i institutionerne, ved at kigge på indretning, og børnenes fællesskaber. Jeg har interviewet børn og pædagoger, men hvad ligger egentlig bag disse kønsforskelle? Mange mener at det stammer helt fra forsterstadiet, hvor hjernen bliver skabt, og at der i barnets første leveår, sker en udvikling med hjernen, som er forskellig i forhold til drenge og piger. Ann – Elisabeth Knudsen har lavet en gennemgang af hjernens udvikling fra fødsel til pubertet, og vil give os et indblik i hjernens udvikling og modning, efter en fødsel, og have fokus på de områder af hjernen, der har betydning for personlighedsdannelsen. Mange forskere har arbejdet med, at undersøge, hvordan hjernen hos nyfødte ser ud. Når børn bliver født, er der en lille forskel i hjernebjælkens tykkelse, hjernebjælken er den der sørger for at de 2 hjernehalvdele snakker sammen, pigernes er dobbelt så tyk som drengenes. Det er den kun indtil 1-1½ årsalderen, hvor de har samme tykkelse. Til gengæld mener man at den tykkelse ens hjernebjælke har som 1-1½ årig, er den størrelse, den bliver ved med at være, den vokser ikke derefter. Noget andet som har betydning for hjernens udvikling hos piger og drenge, er kønshormonerne. Hos piger er det østrogen og hos drenge er det testosteron, men begge køn har begge kønshormoner. Man har i mange år vidst, at testosteron påvirker hjernen, i forhold til de strukturelle funktioner. Gideon Zlotnik, speciallæge i børnepsykiatri, mener at testosteron hæmmer udviklingen af den venstre hjernehalvdel, og derved fremmer udviklingen af de modsatte områder i højre hjernehalvdel. Gideon Zlotnik har i sin bog ”De stakkels drenge” skrevet om kønsforskelle og hvad han mener man er uenig og enig om, i forhold til disse forskelle. Hvad er man så enige om? At der findes anatomiske og funktionelle kønsforskelle i visse områder i hjernen. At disse kønsforskelle gælder den egentlige seksuelle funktion og adfærd. At de to hjerner udvikler sig under påvirkning af forskellige hormonale miljøer. At drengenes hjerne udvikler sig langsommere. Hvad er man samtidig uenige om? 4 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 De store uenigheder drejer sig om betydningen af den biologiske kontra den sociologiske baggrund for de hjernemæssige kønsforskelle. Zlotnik skriver at drenges langsomme hjernemæssige udvikling, kan påvises via en af de mest anvendte metoder til belysning af hjernens udvikling og funktion, nemlig en optagelse og registrering af hjernebarkens elektriske aktivitet, også kaldet en EEG. EEG-optagelserne viser klare tegn på en tidligere modning hos piger. Også ved EEG-undersøgelsen med hurtigt skiftende blinklys, viser piger en mere moden reaktion, i en tidligere alder end drenge. Zlotnik kan altså konkludere, at drenge udvikler sig langsommere, også hvad den hjernemæssige udvikling angår. (Zlotnik, 2004) Men hvilken betydning har så venstre hjernehalvdel for tænkning og læring? Hos 96-97 % af os rummer venstre hjernehalvdel de to dominerende sprogcentre Brocas og Wernickes, som er navnet på de to forskere, der opdagede dem. Brocas arbejder med udformning af ord, med udtale og med at sætte ord sammen til sætninger. Wernickes arbejder med forståelse af ord og begrebsdannelse. Disse to sprogområder har forbindelse til forreste hjernebark, og til andre sanseområder i hjernen, som er med til at udvikle sproget. Ved denne hjerneudvikling er der både fordele og ulemper for drenge. Fordelene er at drenge i højere grad end piger, udvikler et specialiseret og tæt neuralt netværk, i højre hjernehalvdels hjernebark. Piger udvikler altså i forhold til drenge et bredt neuralt netværk, fordi de hele tiden har adgang il begge hjernehalvdele. Drenges tætte neurale netværk gør, at de kan få nemmere ved at få visse færdigheder end piger, som f.eks. rumlighed, finde vej, geometri, atomfysik, fysik og kemi og mønstergenkendelse. Det betyder ikke at piger ikke også kan være gode til disse ting, men drenge har bare nemmere ved at lære og holde styr på dem. Som udgangspunkt giver det pigerne et biologisk forspring, som vi altid har kendt til. Indtil nu har vi anset det for en fysisk og kropslig modningsproces, der giver teenagepiger en krop som en voksen kvinde, mens teenagedrenge ligner tændstikmænd. Hos et pigefoster, bliver alle indre organer udviklet først, samtidig med begge hjernehalvdele, hvilket er derfor pigefostre, har større chancer for at overleve for tidlig fødsel. 5 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 Alt i alt kan man konstatere, at piger er tidligere parate og modnet, biologisk og hjernemæssigt, end drenge er. Der kan være op til 1-2 års forskel på hjernemodningen hos en seksårig dreng og en seksårig pige. (Knudsen, 2002) Men hvad er det forældre, pædagoger og lærere gør med deres kønsforventninger og opdragelse? Både Knudsen og Zlotnik hævder som udgangspunkt, at de biologiske forskelle mellem piger og Drenge, er de væsentligste forskelle mellem børn. Piger og drenge har forskellig adfærd, forskellige præferencer og grundlæggende forskellige vilkår for at udvikle sig. (EVA, 2009) Derfor snakker de to om, at man i skolen kan opdele kønnene, så der netop ikke bliver gjort forskel på piger og drenge (se side 17). Svein Ole Sataøen mener modsat Ann-Elisabeth Knudsen og Gedion Zlotnik, at det er nødvendigt at både forældre og de der arbejder med børnene i det offentlige opvækst-rum, ikke bare siger stakkels drenge, men at vi ser mulighederne for at rekonstruere det, at være dreng, i en tid som vores, der har brug for ny kompetence og viden. Svein Ole Sataøen mener ligesom Knudsen og Zlotnik, at der er forskel på drenge og piger hvad angår gener, hormoner, hjernestruktur osv. Spørgsmålet er om disse forskelle påvirker udviklingen af kønsrolle, kønsidentitet og adfærd. Det er klart at de biologiske forskelle har en betydning, men det kommer også an på opvækstsituation eller opvækstmiljø. Svein Ole Sataøen mener, at det typiske syn vi har på piger og drenge, stammer tilbage fra ”de gamle dage” hvor det typisk var kvinderne der var hjemme og passede børn og hus, og manden der jagede, arbejdede og var familiens leder. Derfor har de forskellige køn også udviklet forskellige egenskaber. (Sataøen, 2005) Dette er noget som vi stadig forbinder de to køn med, selvom tiderne har ændret sig radikalt, samtidig med at kønnene har ændret sig, og kan udvikle nye egenskaber, så ligger disse stereotyper dybt i os, når vi opdrager de forskellige køn. Analyse: Man kan sætte disse tre teoretikere op mod hinanden, og både finde fordele, og ulemper ved deres forskning og deres meninger. Man kan diskutere om der skal indføres forskelsbehandling af piger og drenge, når man nu ved at der er radikalt forskel på udviklingen og brugen af deres 6 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 hjerner. Men vil det mon blive bedre af at man opdeler kønnene og behandler dem på hver sin måde, bare fordi der forskel på deres hjerner? Før i tiden da man ikke havde fokus på denne forskel, blev piger og drenge behandlet ens i institutioner og skoler, og det fungerede fint, de fulgte alle de normer og forventninger der var til dem, både fra skole, forældre og samfundet. Det der kan skabe problemtik nu om dage er, at verden er blevet mere frisindet, og man har lov til selv at bestemme hvem man vil være, og om man vil følge normerne eller ej. Bla. derfor kan det være svært for mange, at blive enige om denne debat med kønsopdeling og kønsforskelle, da nogen synes det er fint, at børnene selv, fra en tidlig alder, bestemmer hvem og hvad de vil være. Mens andre mener at det er vigtigt, at børnene følger de normer og forventninger der er sat til dem, afhængig af deres køn. Sociokulturelle perspektiver på kønsidentitet: Jeg vil nu komme ind på det sociokulturelle syn, i dannelsen af kønsidentiteten. Også her har Svein Ole Sataøen en mening. Han skriver at vi har forskellige meninger og syn på de forskellige køn, afhængig af hvilken kultur vi kommer fra. Man har i en undersøgelse bedt en række mennesker om at nævne de personlighedstræk, de synes passer til de forskellige køn, hvilket ser sådan ud: Mænd Aktive Vil gerne være ledere Kan lide at udforske nye ting Aggressive Ambitiøse Indstillede på at konkurrere Giver ikke så let op Dominerende Føler sig ofte overlegne Klarer pres godt Uafhængige Har let ved at tage beslutninger Er ikke så lette at påvirke Siger hvad de mener Seje har tro på sig selv Tager stilling til ting Kvinder Opmærksomme på andres følelser Tager hensyn til andre Har let til tårer Ofrer sig for andre Emotionelle Kommer let ud af fatning ved større kriser Får let skyldfølelse Milde Orienterer sig mod hjemmet Søde, venlige Kan lide børn Pæne Har brug for meget bekræftelse Passive Taktfulde Viser forståelse for andre Er varme i relationer med andre 7 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 Dette viser hvordan vi inden for en gruppe eller en kultur, opfatter mænd og kvinder. Men det kan selvfølgelig være anderledes, det kan være sjældent at vi møder nogen, som lige præcis passer til disse opfattelser. Lad os kigge mere på kønsroller og kønsidentitet for at forstå hvordan disse syn på kønnene bliver dannet. Man kan sige at kønsrolle er det system af normer og forventninger, som i en given kultur er knyttet til det at være dreng eller pige. Begrebet kønsrolle har en central plads i det vi kan kalde den samfundsvidenskabelige tænkemåde omkring køn. Det tager sit udgangspunkt i sociale normer og sociale roller, og ser det samfund vi lever i, som et regelsystem for, hvordan mennesker bør handle og opføre sig, eller hvordan man forventer at de gør det. Kønsidentitet er personens opfattelse af sig selv, som enten maskulin eller feminin. Personen ser sit eget køn som et centralt og stabilt træk ved personligheden. Kønsidentiteten bliver dannet tidligt i barndommen, og bliver anset for stabil gennem livet. En god og tryg etableret kønsidentitet anser man for at være vigtig, for mental sundhed og modenhed. Biologisk eller fysisk køn, kan vi kigge på som adskilte aspekter, men begreberne er også tæt knyttet til hinanden. Kønsidentitet er næsten altid knyttet til biologisk køn, på den måde at en biologisk mand, udvikler en ren mandlig kønsidentitet. For dem som har en kønsidentitet der passer til deres biologiske køn, hænger deres to aspekter godt sammen, men det kan varierer. Drenge med en maskulin identitet kan have interesser, væremåder, værdier og handlinger som de fleste ville se som feminine. Men det behøver ikke at betyde, at de er usikre på deres kønsidentitet. (Sataøen, 2005) Ann-Elisabeth Knudsen skriver i sin bog ”pæne piger og dumme drenge” hvordan en udvikling af kønsidentiteten ser ud. Den fase i barnets liv der har størst betydning, når man har fokus på kønsforskelle, er den fallisk/ødipale fase. Det er for det meste fra 4-6 årsalderen at de udvikler dette, men det kan starte tidligere og vare længere for nogle. I 4–6 årsalderen begynder børnene at arbejde med, hvad det vil sige at være en dreng/pige - altså de får en kønsidentitet. Nogle børn kommer ikke igennem denne fase og får derved ikke en kønsidentitet. Det kan skyldes at de er fanget eller fikseret i en tidligere fase, det kan f.eks. være psykotiske børn eller børn, der har haft en traumatisk start på livet. 8 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 En af betingelserne for at barnet kan udvikle sin kønsidentitet er, at barnet har og fra starten af har haft en intim, tæt relation med en moderfigur. Det kan også godt være en far, en plejemor, en adoptivmor eller en bedsteforælder. Den intime relation er en forudsætning for, at barnet kan få en stabil jeg-dannelse og jeg-opfattelse. Samtidig med at barnet har været optaget af forældrene, har barnet ændret karakter fra imitation til identifikation. Så fra at have været optaget af at efterligne far og hans adfærd i legene, begynder barnet nu at interesserer sig for, hvad det mon betyder når han siger og gør noget. Barnet begynder også at interesserer sig for kønsforskellene. Hvem har en tissekone og hvem har en tissemand – og hvad mon det betyder? Børnene viser det også gennem deres lege i den periode de har fokus på det, og de kan finde på at snakke om tissekoner og tissemænd med hinanden. (Knudsen, 2002) Ann-Elisabeth Knudsen har beskrevet en gennemsnitlig drengs udvikling af kønsidentitet, hun har valgt at kalde ham Peter. Peter har en far og en mor, Peters første kærlighedsrelation har han til sin mor. Det kan være fordi, hun var den, der var mest til stede, da Peter var spæd pga. amning, barsel osv. Det er også normalt at det er kvinden der bliver hjemme når barnet er sygt. Dette giver et godt billede af, at det som udgangspunkt er kvinden der fylder mest i barnets liv, mens de er små. Når Peter så bliver omkring 4-5 år, begynder han at vende sin opmærksomhed mere mod faderen. Han finder ud af at han har en tissemand ligesom sin far, og tænker derfor at det nok er ligesom ham han skal være og blive. Derfor arbejder Peter her med at trække sine følelsesbindinger tilbage fra moderen, og vende dem mod faderen. Al hans opmærksomhed er nu vendt mod faderen, hvilket betyder at hvis Peter selv kunne bestemme, er det nu kun faderen der skal made, bade og putte, og han vil også helst kunne være i enerum med faderen. Peter vender sig mod sin far, for at identificere sig med ham, blive en lille mand som sin far, og fordi at far i Peters univers er det bedste eksempel på det han ønsker at blive, nemlig fri af mor, sig selv, selvstændig og stærk. (Knudsen, 2002) 9 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 Man kan sige at det samme sker for piger, de ser bare op til deres moder, og i 4-5 års alderen begynder de at eksperimenterer med sminke, neglelak, tøj, sko osv. Alt det som hun kan se at moderen gør til daglig, vil pigen også prøve, netop fordi hun så tror at faderen vil ligge mere mærke til hende, hvis hun ser mere ud ligesom moderen. Selvom pigen ser op til moderen, vil hun samtidig også adskille sig fra hende, da hun godt kan se at hun skal blive en lille kvinde som sin mor. Ligesom drengen, så vil pigen også blive fri af mor og være stærk og selvstændig, derfor vender pigen sin psykiske energi mod faderen, og arbejder på at få hans anerkendelse af hendes selvstændighed og begyndende kvindelighed. I denne proces er forældrenes rolle og reaktioner vigtige i forhold til udviklingen af en sikker kønsidentitet. Både piger og drenges kamp for kønsidentitet er på sit højeste, når indskolingen starter, og den fortsætter som regel de første par år. (Knudsen, 2002) Altså er det i børnehavealderen, at børnene bliver opmærksomme på, at der er forskel på de to køn. De begynder derfor her, at eksperimenterer og finde ud af, hvad præcis forskellen er. De vil derfor prøve, at opfører sig som det andet køn, for at finde ud ad forskellen. Det er her vigtigt at pædagogerne giver børnene lov og plads, til at eksperimenterer med dette. Man kan overordnet sige at opfattelsen af køn i høj grad er en social og kulturel konstruktion som udvikles og vedligeholdes gennem normer, vante forestillinger og adfærd. Når man snakker om det syn vi har på kønnene er det et resultat af kulturelle og sociale processer hvor samfund, medier, forældre, lærere og pædagoger tilsammen får skabt et bestemt handlerum for hvordan man er en ”rigtig” pige og en ”rigtig” dreng. Den sociokulturelle tilgang er især båret af forskningsbaserede sociologiske analyser, kulturanalyser og diskursanalyser, der har til formål, at afdække hvordan forestillinger om køn bliver til i praksis. En del af forskningen beskæftiger sig med, hvordan den pædagogiske praksis i daginstitutioner og skoler understøtter, og udvikler stereotype forestillinger om køn, og dermed begrænser børns handlerum. Jan Kampmann belyser i en række nordiske undersøgelser, hvordan voksne i deres opfattelse af og tilgang til hhv. Piger og drenge langt hen ad vejen, medvirker til at fastholde de traditionelle 10 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 kønsmæssige adfærdsmønstre. De voksne overleverer deres egne kulturelle forestillinger om køn, og fastholder børnene i disse forståelser. Jan Kampmann mener det handler om, om vi tilbyder børn så bredt et repertoire som muligt? Skaber vi en hverdag, så de får lov til at afprøve hele spekteret af at være drenge og piger? Gør vi det muligt for drenge at gå i tylskørt og for piger at lege i en muddergrøft? I stedet for at sige "drenge er sådan og sådan, og piger er sådan og sådan." (LFS nyt, 2008) Han mener ligeledes at det er vigtigt at man som voksen, bakker op, om børnenes forskellige ønsker og ideer til, hvordan de vil lege og se ud. Det handler i stor grad om at være anerkendende, over for børnenes egne ideer om, hvordan man er en pige eller en dreng, og hvordan hvert enkelt individ har lyst til at klæde sig og udstråle til omverdenen. Som pædagoger ved vi godt, at det er vigtigt at vi tager hensyn, og anerkender hvert enkelt individ, for dem de er. Det er bare noget, som mange pædagoger desværre glemmer i hverdagen, da man har så meget at se til, så det vil næsten være umuligt, at tilgodese hvert individs behov. Derfor kan man bruge Jan Kampmanns gode ideer til, hvordan man ligger dette i baghovedet, så det ikke er noget man glemmer igen. Jan Kampmann mener også at det er vigtigt for institutioner og skoler at have forskellige typer mænd og forskellige typer kvinder ansat, så børnene kan få forskellige syn på kønnene, da mange voksne har hver deres forestilling om, hvordan piger og drenge skal være. Sammenfattende konkluderer den sociokulturelle opfattelse af køn følgende: • Opfattelser af piger og drenge er en konstruktion som opstår gennem den måde mennesker i det daglige kategoriserer og tænker og taler om køn på. • Køn er derfor mere et resultat af komplekse sociale og kulturelle processer som skaber et bestemt handlerum for hvordan man er pige hhv. dreng. • De herskende forestillinger om køn skygger for en række andre – og måske mere betydningsfulde – forskelle. • Når skoler og institutioner taler om pigers og drenges forskellige behov, er det i realiteten ofte med til at fastlåse børn i bestemte roller og handlemuligheder som langtfra er dækkende for alle piger og alle drenge. 11 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 • I stedet skal skoler og institutioner hele tiden åbne op for at der er mange måder at være pige eller dreng på, og dermed være opmærksomme på andre markante forskelle mellem børn. • Det er vigtigt at pædagoger og lærere bliver mere opmærksomme på hvordan de selv bidrager til stereotype forestillinger om hvordan man er pige eller dreng. Det er ligeledes vigtigt at pædagoger og lærere i sig selv repræsenterer forskellige måder at være hhv. mand og kvinde på. (EVA, 2009) Analyse: Man kan nemt konkludere at der er forskel på køn, men er det så vigtigt at man følger sit køns normer, hvis man ikke vil skille sig ud af fællesskabet? Vi ved at de forskellige kulturer har forskellige syn på piger og drenge, og man bliver opdraget efter hvad køn man har. I mange lande er det dog blevet accepteret, at man skiller sig ud og ikke følger sin kulturs eller samfunds normer for sit køn. Også kulturen i institutioner og skoler, spiller en stor rolle, for børns udvikling af deres kønsidentitet. her mener mange forskere, at det er vigtigt at pædagoger og lærere viser og lærer børnene, at det er okay, hvis de gerne vil noget andet end det der er ”normalt” for deres køn. Der er mange voksne mennesker, der spiller ind i et barns udvikling af kønsidentiteten. Som skrevet længere oppe, så starter det med moderen, som er den person, barnet har været mest knyttet til de første år af dets liv, så giver barnet slip på moderen og lader også faderen spille ind. Når barnets så kommer i institution, er pædagogerne med til at præge udviklingen, og senere hen i skolen er også lærerne med til dette. Samtidig mener mange at også, kulturen i institution og skole, det sociale, samfundet og medierne har en stor indflydelse på udviklingen af ens kønsidentitet. Både Kampmann, Knudsen og Sataøen, har her givet et godt syn på hvordan og hvornår børn begynder, at interessere sig for sin egen kønsidentitet. Ligeledes mener de alle tre, at det er vigtigt, at man som pædagog, lærer og forældre, giver børnene plads til udforske og udvikle denne, og samtidig hjælper dem på vej, hvis de rammer ind i problemer, eller kommer i tvivl om deres kønsidentitet. Det er dog vigtigt at man ikke skubber et barn hen mod dennes kønsidentitet, som normen siger barnet skal have, men at man opholder sig på sidelinjen, og kun blander sig, hvis barnet selv beder om det. Det er netop vigtigt at barnet selv får lov til at udvikle sin egen kønsidentitet. 12 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 Del 2 – Hvad er vigtigt for pædagogerne at vide. I denne del vil jeg analysere, hvordan pædagoger kan bruge henholdsvis den biologiske og sociokulturelle tilgang til køn, til at blive klogere på, hvad der er særligt vigtigt at have fokus på, i den pædagogiske praksis med børn. Jeg bygger her videre på teorier og analyser fremsat i del 1. derudover vil jeg komme ind på hvordan kønsforskellene kan udvikle sig blandt børnene, og dels vil jeg fokusere på pædagogens rolle og ansvar. Pigeleg og drengeleg: Der hvor der er meget forskel på kønnene er i deres lege, hvor at en udbredt forståelse er, at drenge kun leger vilde lege og piger kun leger far, mor og børn, men sådan ser det ikke altid ud. Jeg vil derfor komme ind på de forskellige køns legemønstre i forhold til det sociokulturelle perspektiv og se hvad der bliver lagt mest vægt på når de forskellige køn skal lege. Iagttagelse I min praktik i SFO oplevede jeg tit at kønnene legede hver for sig, drengene holdte sig meget til Wii, PlayStation, fodboldt, Lego, plus-plusser og vilde lege med f.eks. klatring i træer, hvorimod pigerne mere legede far, mor og børn, købmand, tegnede, lavede kreative ting, legede i dukkekrogen og så var de vilde med at sætte pædagogernes hår. SFO’ens indretning var ikke kønspræget. En gang imellem så jeg både piger og drenge der legede sammen, men deres leg sluttede hurtigt da de ikke kunne blive enige om, hvad de skulle lege. Jeg spurgte nogle piger om hvem de legede mest med, og om de kunne lide at lege med drenge. En af pigerne sagde, at hun kan godt lide at lege med drenge, og at hun leger mere med drenge end med piger, men hun synes også at drengene er vilde og højtråbende. En anden pige fortalte at hun havde leget far, mor og børn med nogle andre og der var en dreng med i legen til at starte med, men hurtigt gad han ikke mere og gik hen og legede med nogle andre. Jeg har valgt at tage denne iagttagelse med, da den hjalp mig til bedre at forstå kønnenes forskellige legemønstre. Jeg syntes det ville være væsentligt at spørge børnene selv ind til deres legevaner, også på tværs af kønnene, dette fik jeg mange sjove samtaler med børnene om, og jeg blev selv klogere på hvordan og hvor meget kønnene leger sammen. Dette er noget pædagoger 13 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 selv kan gøre, for bedre at forstå børnenes legemønstre, da det er noget man som voksen ikke har fokus på i hverdagen. De forskellige legeuniverser: Ifølge et biologisk syn på børns legemønstre, mener Ann Elisabeth Knudsen at, i børnehaven er det ikke usædvanligt at se piger og drenge lege sammen, de leger mest med venner af samme køn, men de fælles lege er der også, en typisk fælles leg er far, mor og børn. Når piger og drenge leger sammen, er det ikke usædvanligt i førskolealderen at det er pigen, der er legeinstruktør. Hun fordeler rollerne og replikkerne. Piger leger tidligt sproglige lege pga. deres hjernestruktur og udvikling. Piger bruger meget af deres legetid på at planlægge hvordan legen skal foregå og hvem der er hvad og siger hvad, men selve legen tager ingen tid. Hvorimod drenge bare starter legen med det samme uden at tale om hvad der egentlig skal ske i legen, og de udvikler den derfor undervejs. Når piger leger, leger de oftest i mindre grupper, helst to eller tre, mens drenge leger i større grupper. Hvis man gerne vil lege med et par piger, der allerede har leget sammen i noget tid, er svaret for det meste ”det må du ikke, for man kan kun være to i denne her leg” også selvom pigerne ikke engang har fundet ud af hvad de skal lege, de vil bare gerne være de to. I skolealderen er især pigerne meget reserveret, og er for det meste kun sammen med den ene eller de to-tre venner, som de altid er sammen med. At piger og drenge kan finde ud af at lege sammen ved vi, men hvad der er mere interessant er, at det især er pigerne der er gode til, at bevæge sig ind i og håndterer det andet køns legekoder. Her kommer vi ind på pointen om kønsforventninger. Vi er i dag mere parate til at acceptere, at piger overskrider deres køns traditionelle grænser og overtager nogle af de traditionelle drengeegenskaber. Men det er ikke acceptabelt at drenge overskrider deres kønsrolle, som der har været meget tale om (Knudsen, 2002). Ifølge det sociokulturelle syn, refererer Svein Ole Sataøen i sin bog ”drengeliv” til Fremtidsforsker og pædagog Jørn Martin Steenhold, der bruger betegnelsen det klassiske legeunivers om børns leg. Dette legeunivers er i høj grad kønsopdelt, lad os først kigge på det Steenhold kalder pigeuniverset som er i prioriteret rækkefølge: 14 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 1. tegne, klippe og klistre 8. lege butik 2. synge og lege sanglege 9. lege damefrisør 3. lege far, mor og børn 10. lege doktor 4. få læst højt og se fjernsyn 11. sysle i køkkennet med mor 5. lege med dukker og bamser 12. boldspil 6. spille spil 13. fangeleg 7. lege gemmeleg Lad os nu kigge på drenge-universet som også er i prioriteret rækkefølge: 1. varianter af gemmeleg 8. spille fodbold 2. lege med Lego 9. save, hamre og bygge i træ 3. få læst højt eller se tv 10. sysle i køkkenet med mor 4. spille spil 11. tegne, klippe og klistre 5. lege med togbane 12. synge sange og lege sanglege 6. lege med biler og små redskaber 13. lege butik 7. slås for sjov 14. lege far, mor og børn med pigerne ligesom Knudsen, mener Steenhold også at drenge leger mere i store grupper end piger. Han mener også at drenge leger mere fysisk og bruger større fysiske rum til deres lege. De mener begge, at drenge til tider gerne vil deltage i pigernes rollelege, men pigerne bestemmer for det meste hvad de skal være, og det vil næsten altid være som en slags kulisse, altså enten lillebror, hund osv. Derfor ender det tit med at drenge efter kort tid, ikke gider være med i pigernes leg mere og skaber derfor deres egen leg. (Sataøen, 2005) Nogle af de mange spørgsmål der bliver stillet meget, omkring piger og drenges lege univers er bl.a. er det ok at drenge klæder sig ud i kjoler og leger med dukker? Hvorfor er det acceptabelt at piger går med drengetøj og helst vil lege med biler, men det er ikke acceptabelt når det er omvendt? Hvad lærer piger og drenge af at lege så forskellige lege? Kan det være problematisk at de leger forskellige lege? Kan de lærer noget af, at lege hinandens lege? Påvirker det deres selvbillede? 15 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 Disse spørgsmål kan man altid stille sig selv, når man har fokus på de forskellige legeuniverser, og man kan bruge dem som hjælpemiddel, hvis man opdager problemer eller vanskeligheder, i børnenes forskellige legemønstre. Mange af disse problemstillinger og spørgsmål er der meget fokus på, på verdensplan, og nogle lande har simpelthen afskaffet kønsrollerne, så alle børn er et intetkøn. Dette har de gjort for netop at afskaffe disse kønsstereotyper og lade børnene selv opbygge deres seksualitet. Analyse: Man kan hurtigt konkludere, at der er forskel på piger og drenges legevaner. Men nogle gange finder de to køn en mellemvej og kan sagtens lege en god leg sammen. Man er de sidste år blevet mere opmærksom på, hvordan og hvad de forskellige køn leger, og man kan tydeligt se forskel på deres legevaner, som der indeholder forskellige værdier og meninger. De forskellige legeuniverser som der er beskrevet længere oppe, er dem vi kender bedst og dem vi ser for det meste. I dag er det dog mere acceptabelt at piger leger i et drengeunivers, men det er stadig ikke helt accepteret af alle, at drenge vil lege i et pigeunivers. Man kan derfor sige at det er vigtigt at institutioner og skoler sørger for, at der er mulighed for at bevæge sig i begge legeuniverser. Det vil sige at både institutionerne og pædagogerne skal sørge for at have lege/aktivitets tilbud, til både piger og drenge, og ikke kun forvente eller invitere drenge til et spil fodbold og piger til at lave perler. Pædagogerne skal derfor være åbne og imødekomne, over for de børn, som gerne vil opholde sig i enten begge eller det andet køns legeunivers. Selvom mange ser det som problematisk, kan der også være noget lærerigt, ved at kønnene prøver at opholde sig i hinandens legeuniverser. Her tænker jeg at mange voksne, helst ikke ser drenge lege med dukker, da nogle mener at han vil udvikle en seksualitet der ikke passer til en dreng. Andre mener derimod at hvis en dreng leger med dukker, vil det i en tidlig alder lære ham at tage ansvar og vise omsorg, hvilket kan fører til at han i fremtiden bliver en mere omsorgsfuld person og en god far. Hvis piger og drenge kun opholdte sig i deres eget univers hele tiden, kan det muligvis fører til at begge køn ville mangle at få udviklet nogle egenskaber, som de forskellige lege giver dem. Jeg har oplevet drenge som hver dag kun legede med Lego eller plus-plusser, hvor de var i deres helt eget univers, og ingen andre end deres venner kunne være med. Hvis man opfordrede drengene til at lege noget andet eller gå udenfor at lege, havde de svært ved overhovedet at finde på en leg, og de endte bare med at sidde og kede sig. En gang imellem så jeg 16 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 dem dog sidde og tegne eller lave noget andet kreativt, men de havde meget svært ved det, og det virkede som om, deres motorik ikke var ordentligt udviklet. Altså kan kønnene lærer noget af hinanden og af hinandens legemønstre. I klasseværelset: Inga Wernerstrøm fortæller i en forskningsrapport, der opsamler den internationale forskning om piger og drenges forhold i skolen, at drenge har mere lærerkontakt end piger, og at drenge får mere taletid end piger. Lærerne taler i et andet toneleje til piger end til drenge, og pigerne taler mere om deres egne erfaringer, end drengene gør.(Knudsen, 2002) Hertil vil jeg komme ind på de ideer både Ann-Elisabeth Knudsen og Gideon Zlotnik har omkring at lave kønsopdeling skolen, så drengene som man anser for at have det sværere end pigerne, omkring det faglige, kan få en undervisning der er tilpasset, hvad drenges hjerner kan håndterer i løbet af en dag, i forhold til indlæring. Jeg vil starte med at komme ind på hvad der sker i et klasseværelse i indskolingen. Undersøgelser viser, at piger oftere end drenge viger tilbage for en udstilling af sig selv og en synlig konkurrence. Det betyder dog ikke at pigen ikke er ambitiøs eller får dårlige karakterer. For drenge er synligheden en anden sag, den giver ham en chance for at markere sig og skille sig ud fra mængden. En dreng der er synligt dygtig, fræk eller morsom, får gerne en status i drengegruppen. En pige der er synligt dygtig, fræk eller morsom, får ikke nødvendigvis samme sociale gevinst i pigeflokken. Klasseundersøgelser viser at drengene får ¾ af opmærksomheden og lærertiden i klasseværelset i hele indskolingsperioden. (Knudsen, 2002) Dette har jeg selv oplevet da jeg i min praktik var med i 1. klasse hvor deres klasselærer tydeligt gjorde forskel på piger og drenge. Mange af drengene fik lov til at sætte sig ud i fællesområdet og lave deres opgaver, hvorimod pigerne skulle blive i klassen. Læren gjorde dette fordi hun mente at det var godt for drengene at komme ud fra klasseværelset, hvor de havde svært ved at koncentrere sig. Hun gik en gang imellem ud fra klasseværelset og tjekkede om drengene skulle bruge hjælp, og om de i det hele taget lavede noget, og hvis de ikke gjorde det, var det fint med 17 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 læreren. Jeg oplevede tit når jeg kom ud til drengene i fællesområdet, at de havde sat sig i grupper og sad og pjattede og snakkede, og lavede ikke deres opgaver. Kun få drenge havde sat sig alene og lavede deres ting. Til gengæld var mange af pigerne der sad inde i klasseværelset tit foran med opgaverne, da de havde nået at lave det hele og havde fået hurtigt hjælp, da læren jo var derinde det meste af tiden. Til gengæld var læreren helt forståelig for at drengene ikke havde nået at lave det de skulle, men det gjaldt ikke for pigerne. Det virkede som om at læren forventede at pigerne nåede alt det de skulle og gerne mere, hvorimod at drengene egentlig ikke behøvede at lave så meget, det var næsten vigtigere at de lige fik en lille pause fra undervisningen. Dette giver et godt billede på hvordan nogle pædagoger/lærer forskelsbehandler de forskellige køn, da de udmærket ved, at der er en biologisk forskel, men også fordi at de selv er med, til at opdrage børnene ind i de sociokulturelle forskelle. En af de ting som spiller ind i forskelsbehandlingen af piger og drenge i skolen, er at man fra medierne ofte hører om, at drenge er de svageste i skolen, og de skal have mere særbehandling for at kunne følge med i undervisningen. Gideon Zlotnik har opsat nogle af disse punkter for hvad forskellen er på piger og drenge i undervisningen og sat spørgsmål til hvad man kan gøre for at mindske disse kønsforskelles problemer. Han skriver at alle officielle rapporter, forskningsresultater og daglige erfaringer peger på at: Drenge klarer sig dårligere i de boglige fag. Drenge vælger sprog og de humanistiske fag fra. Drenge er overrepræsenterede med hensyn til indlærings og adfærdsproblemer. Drenge modtager en uforholdsmæssig stor mængde specialundervisning. Når så mange drenge bliver problemelever, stiller Zlotnik disse spørgsmål: Der er piger og drenge i skolen, men er skolen for drenge? Er der plads og rum for drengenes kultur, som kræver mere plads og rum? Er der plads til deres variationer? Er der rummelighed overfor deres særlige behov? Er den gennemsnitlige skole først og fremmest for den gennemsnitlige pige? Handler det om fejlanbragte drenge eller fejludviklede skoler? 18 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 Er skolen kun for de stærke? Er det skolen som skaber tabere? Hvad betyder opskruede faglige krav og tempi, stigende konkurrence og ambitioner, krævende forældre og stressede lærer? Zlotnik mener han har fundet svar på få af spørgsmålene med disse tal: 2 ud af 3, 1 kl. elever som lærerne betegner som urolige og forstyrrende, er drenge. 3 ud af 4 elever, som indstilles til skolepsykolog (på grund af indlærings og/eller adfærdsvanskeligheder) er drenge. 2 ud af 3 elever med funktionsnedsættelse, som får specialundervisning, er drenge. Zlotnik mener at dette er med til at gøre, så mange drenge tidligt i deres skoleforløb, mister deres selvtillid, bliver mindre motiveret, får lavt selvværd og bliver endnu mere vanskelige. Jeg er her enig med Zlotnik, og som jeg skrev længere oppe, så er netop disse punkter med til at pædagoger og lærer forskelsbehandler piger og drenge. Når man på forhånd ved at det ene køn har det svært og tit fejler, er det klart at man vil have mere fokus på det svage køn. jeg ser det som hvis du har en normal dreng og en handicappet dreng, som begge skal sidde stille og roligt og samle et puslespil, så vil man automatisk have mere fokus på den handicappede dreng, og man vil være en større støtte for ham, end for den anden dreng, selvom han i princippet kan have nemmere ved det, end den normale dreng. Men det kan være svært at ligge disse opfattelser af stærke og svage køn væk, da vi tit bliver opmærksomme på dem, gennem medierne og samfundet der mener, at det er vigtigt at vi tager hånd om de svage. Analyse: Altså mener Knudsen og Zlotnik at det kan have sin fordel for drengene, hvis man opdeler kønnene i undervisningen. De mener dermed at drengene vil få lige præcis det de mangler som f.eks. mere tid til opgaver og mindre krav fra lærerne. Som Zlotnik skriver ovenover så vil drengene få mere og større plads/rum til deres kultur, som de har brug for, for at kunne løse svære opgaver. Tallene ovenover viser at de fleste børn, der kræver specialundervisning er drenge, dette er også noget de mener man kan formindske, hvis man samler de drenge i en klasse og giver dem helt andre krav og rum til at lære. Det kan være et forsøg værd at prøve kønsopdeling i undervisningen, hvis man synes, man ikke kan gøre mere, eller andet for de drenge der har det 19 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 svært. Ud fra den biologiske opfattelse, kan pædagoger og lærere hurtigt få den opfattelse af, at der fra starten af, er forskel i kønnenes udvikling af deres hjerner, og derfor kan det være problematisk at undervise kønnene på samme niveau. Men hvad så med de piger der har det svært i undervisningen? Dette siger Knudsen og Zlotnik ikke noget om. Det bliver derfor hurtigt lagt over på drengene, at det er dem der er de svage. Ud fra det sociokulturelle syn mener man, at det er vigtigt at give drengene rum og plads til, at de selv kan skabe deres egen kultur i klasseværelset, hvilket ville hjælpe dem med bedre at indrette sig til den undervisning de modtager. Men problemet hvis drengene får lov til dette, kan være at pigerne derved vil få sværere, ved at følge med i undervisningen. Så hvis drenge skulle få lov til selv at skabe deres eget undervisningsrum, vil jeg anbefale at det kun sker ved kønsopdelt undervisning. Konklusion: Jeg kan hermed konkludere at der ud fra det biologiske perspektiv altid vil være forskel på drenge og piger, og det er derfor vigtigt at pædagoger, lærer og forældre har en vis viden om hvad forskellen er og hvad det gør ved udviklingen af de forskellige køn. Det er dermed også vigtigt at have viden om, når der skal opdrages på kønnene og når de skal lære, hvordan de skal begå sig med hinanden og andre i samfundet. Forskere har forskellige meninger om, hvornår og hvordan denne kønsforskel bliver dannet og kommer til udtryk hos børnene. Nogle mener at det stammer helt fra fosterstadiet af, når hjernen bliver dannet og andre mener, at det først kommer til udtryk i 3-6 års alderen, hvor børnene der opdager at der er forskel på, om man er en pige/dreng, mand/kvinde. I forhold til det sociokulturelle perspektiv, mener mange også at kønsforskellene stammer fra ens kultur, som man bliver født og opdraget ind i fra spæd. Nemlig at man fra spæd af bliver behandlet og får den omsorg, de voksne mener man har brug for, i forhold til om man er dreng eller pige. Mange har det med at opdrage piger som små og skrøbelige i fine kjoler, der aldrig laver ballade. Hvorimod drenge bliver anset som en ballademager, og som en der godt kan tåle at få skræmmer og sår. Det er dog vigtigt, at man i sit arbejde med kønsforskellene, har fokus på både det biologiske og det sociokulturelle syn, da man ikke kan udelukke det ene, da de begge har gode og vigtige teorier for, hvorfor kønsforskellene er som de er. Når man arbejder med kønnene ud fra 20 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 den biologiske tilgang, er man meget fokuseret på de forskelle der er i kønnenes hjerner. Altså fokuserer man på at piger udvikler sig hurtigere, og piger er mere lærernemme. Drengene er man mere rolige omkring, da man mener de udvikler sig langsommere, fordi de kun bruger den ene hjernehalvdel. Når man arbejder ud fra den sociokulturelle tilgang, er man mere fokuseret på, hvordan de forskellige køn skal opdrages og behandles. Man sørger for at putte pigerne i små kjoler og drengene i tøj med enten en superhelt på. man leger måske mere vildt med drengene end man gør med pigerne, og man er generelt mere omsorgsfuld og forsigtigt med piger. Når pædagoger skal arbejde med kønsforskelle i sfo alderen, er der mange punkter at have styr på. Da børnene er så store, at de godt kender disse forskelle, både fysisk og psykisk. Sfo børn har det med at opbygge fællesskaber og alliancer kønnene imellem, da de udmærket ved, at de begge har styrker og svagheder, og de skal derfor vise, hvilket køn der er det stærkeste. Mine egne erfaringer og iagttagelser fra sfo, har vist mig, og gjort mig opmærksom på, at piger og drenge allerede fra skolestart kender til forskellene kønnene imellem, og kan derfor have svært ved at lege sammen længere tid ad gangen. Jeg har oplevet at pædagoger har måttet træde ind og lave legegrupper og blande børnene på tværs af kønnene, da de har godt af at prøve noget nyt, men også fordi at de kan lære en masse af hinanden, det kan dog være svært for børnene og det er derfor godt, at pædagogerne har nogle midler klar, til at løse de vanskelige opgaver. Når pædagoger skal arbejde med kønsforskelle og kønsidentitet, vil det være væsentligt at de både har fokus på den biologiske tilgang og den sociokulturelle tilgang, da begge to er lige vigtige. Jeg har ikke arbejdet med køn på denne måde før, eller med disse to tilgange. Jeg vil dog sige at arbejdet med disse to tilgange har gjort mig meget klogere på, hvad der spiller ind, og hvad der er vigtigt, når man skal arbejde med køn. Altså kan man sige at der altid vil være stor fokus på kønsforskelle og kønsidentitet både fra børn, forældre, lærer, pædagoger, forskere og samfundet og det er et emne der altid vil udvikle sig og være stor snak om. Perspektivering: Jeg har i denne opgave valgt, at ligge mit fokus på det biologiske og det sociokulturelle syn på kønsforskelle og kønsidentitet. Hvis jeg skulle arbejde videre med emnet, ville jeg kigge nærmere på et psykologisk syn. Ved at kigge mere på magt, identitet, sprog og meget andet i forhold til køn 21 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 og kultur i psykologien. Dette ville jeg gøre, for at få et psykologisk perspektiv på kønsforskelle og kønsidentitet, og sammenligne det med både, det biologiske perspektiv og det sociokulturelle perspektiv. Jeg ville her bla. gøre brug af Eva Magnusson og Jeanne Marecek som begge er professorer i psykologi og har sammen skrevet bogen ”køn og kultur i psykologien”. Disse to damer kommer ind på mange punkter og teorier, med et psykologisk perspektiv, hvilket ville være interessant at sætte op imod det biologiske og det sociokulturelle. De skriver også om ny viden og nye måder, at forholde sig til psykologisk viden på og opstiller nyskabende metoder og teorier. Derudover har de prøvet at se frem ad, altså hvordan vil kønsforskelle og kønsidentitet blive modtaget og fremstillet i fremtiden? Er det mon de samme problemstillinger der vil fremgå, som dem vi har i dag? Det kunne være meget interessant at prøve at forske lidt i, hvordan fremtiden vil se ud for kønnene, men vi kan jo ikke vide hvad der vil ske, og om de opfattelser af køn vi har i dag, bliver nogle helt andre. 22 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 Litteraturliste: Bøger: Knudsen, Ann – Elisabeth (2002): ”Pæne piger og dumme drenge” Ann – Elisabeth Knudsen og Schønbergs forlag. Sataøen, Svein Ole (2005): ”Drengeliv – i familie, børnehave, skole og blandt venner” Akademisk forlag. Zlotnik, Gideon (2004): ”De stakkels drenge – kønsforskelle i barndommen, betydning og konsekvens” 1. udgave, 1. oplag, forlaget Nielsens. Artikler: Danmarks evalueringsinstitut (2009) ”Blik for køn i pædagogisk praksis” Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk webdokumenter: Sejbæk, Tine (2008) ”Vær åben over for eksperimenter - kønsidentitet” Hentet d. 5.1.2015 på https://www.lfs.dk/1122 23 Katrine Rønnentoft Haurum 11E (pr11s010) Bachelor 2015 Bilag 1 24
© Copyright 2024