1. No category

Desk research af danske
studier om restgruppen
Rådet for
Ungdomsuddannelser,
Undervisningsministeriet
Afrapportering
12. juni 2015
AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
INDLEDNING
3
2.
SAMLET OPSUMMERING AF OMRÅDER DER SAVNER BELYSNING
4
3.
RESTGRUPPEN I DET UDDANNELSESPOLITISKE LANDSKAB
7
4.
MÅLGRUPPENS KARAKTERISTIKA
10
4.1
Overordnet om litteraturen
10
4.2
Generelt om restgruppens karakteristika
10
4.2.1
Socioøkonomisk baggrund og demografi
11
4.2.2
Faglige kompetencer
13
4.2.3
Grundskoleerfaringer
14
4.2.4
Familieliv
15
4.2.5
Holdninger
16
4.2.6
Trivsel og motivation
17
4.2.7
Sociale kompetencer
18
4.2.8
Personlige kompetencer
18
4.2.9
Helbred
19
4.3
Områder der savner belysning
20
5.
EUROPÆISK SAMMENLIGNING
22
5.1
Early School Leavers
22
5.2
NEET: Young person Not in Employment, Education or Training
23
5.3
Områder der savner belysning
26
6.
SAMSPILS- OG OVERGANGSPROBLEMATIKKER
27
6.1
Kort om litteraturen
27
6.2
Overgange indenfor uddannelsessystemet
28
6.2.1
Overgangsproblematikker generelt
28
6.2.2
Overlevering af information
29
6.2.3
Samarbejdsrelationer
29
6.2.4
Overgangsaktiviteter (brobygning mv.)
30
1
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
6.2.5
Praktikpladser
30
6.3
Samspil mellem samfundssektorer
31
6.4
Områder der savner belysning
34
7.
TILBUDDENES EFFEKT
35
7.1
Overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelser
35
7.2
Fastholdelse på ungdomsuddannelse
37
7.3
18-24-årige i restgruppen
40
7.4
Perspektiverende diskussion af effektevaluering på uddannelsesområdet
41
7.5
Områder der savner belysning
43
8.
NØDVENDIGE TILBUD
45
9.
LITTERATURLISTE
49
10.
METODE
55
10.1
Litteratursøgning
55
10.1.1
Indledende litteratursøgning
55
10.1.2
Citationssøgning
56
10.1.3
Kontakt til forskningsmiljøer
57
10.2
Endelig udvælgelse af studier til klassificering
57
10.3
Klassificering af studier
57
2
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
1. INDLEDNING
Denne rapport indeholder resultatet af en desk research om ’restgruppen’, defineret som de unge,
der inden for syv år efter afsluttet 9. klasse ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Formålet
med desk researchen er, at:
skabe overblik over eksisterende danske undersøgelser på området, herunder at afdække
hvilke undersøgelser, der aktuelt er under udarbejdelse, og hvornår de forventes offentliggjort
sammenfatte de vigtigste tendenser af resultater og konklusioner i undersøgelserne
pege på områder der savner belysning
klassificere den forskning, der indgår i desk researchen, herunder type, volumen og metoder
Rådet for Ungdomsuddannelse (Rådet) har ønsket, at desk researchen forholder sig til fem undersøgelsesspørgsmål, som kort er illustreret i nedenstående figur. De fem undersøgelsesspørgsmål behandles i hvert sit kapitel.
Figur 1. Desk researchens spørgsmål og temaer
Rapporten indeholder efter opsamlingen i kapitel 2 et kapitel 3, der kort præsenterer restgruppen i
det uddannelsespolitiske landskab. Kapitlerne 4-8 behandler hvert sit undersøgelsesspørgsmål. Herefter indeholder kapitel 9 en samlet litteraturliste, før metoden bag desk researchen til sidst beskrives kort i kapitel 10.
3
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
2. SAMLET OPSUMMERING AF OMRÅDER DER SAVNER BELYSNING
Identificerede områder der savner belysning vedr. restgruppens karakteristika:
En væsentlig mangel i litteraturen om restgruppens karakteristika er viden om dennes helbredsmæssige tilstand. Restgruppens selvrapporterede sundhed og helbred er i høj grad relevant, men det ville også være relevant at inddrage sundhedsmæssige individdata via samkøring af registre fra Danmarks Statistik og forskningsservice hos SSI. Hvilken rolle spiller
sundhed og helbred (i bred forstand) for de unges risiko for at ende/være i restgruppen?
Herunder kvantitativ kortlægning af sundheds-/helbredsprofiler af restgruppen sammenlignet med ’normalgruppen’ samt statistiske analyser af uddannelsesforskelle som evt. kan tilskrives sundheds-/helbredsmæssige forhold korrigeret for relevante socioøkonomiske forhold.
Metaanalyse og syntetisering af de relativt mange (ofte kvalitativt funderede) arketyper/typologier/profiler/grupperinger, som på én gang søger at indfange og vise kompleksiteten i restgruppen og samtidig forenkle denne, så et seriøst analytisk arbejde muliggøres. En
sådan videns- og begrebsmæssig konsolidering i forhold til restgruppen vil kunne danne afsæt for udvikling af stærkere forklaringsmodeller og gøre det lettere både at udvikle og målrette indsatser. Som led i denne øvelse kan der forsøgsvis udarbejdes et samlet/samlende
koncept for de kvalitative antagelser, der ligger til grund for de anvendte typologiseringer,
med henblik på efterfølgende kvantitative test og analytisk opfølgning.
SFI-signaturstudiet ’En generation blev voksen’ (Hansen 1995) er en klassisk forløbsanalyse,
hvor en stikprøve af årgang 1954 blev spørgeskemainterviewet første gang i 1968 og sidste
gang i 1992. Dataindsamlingen er gennemført vha. omkostningstunge besøgsinterview,
mens det i dag ville være oplagt at designe og implementere longitudinale undersøgelser
(panelundersøgelser) med omkostningseffektive dataindsamlingsstrategier der kombinerer
forskellige dataindsamlingsmetoder samt at koble data til registrene i Danmarks Statistik.
Det er Epinions vurdering, at panelstudier over en længere tidsperiode i høj grad ville kunne
bidrage til viden om restgruppen (og øvrige ungemålgrupper). Opbygningen af et panel vil
give muligheder for at foretage kvantitative og kvalitative undersøgelser for derigennem
over tid at få nye indsigter omkring problemstillinger i restgruppen.
Drengene, særligt drenge af anden etnisk herkomst, er overrepræsenteret i restgruppen, det
samme gælder for frafaldet på erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser. Der synes i den sammenhæng, at være behov for yderligere viden om drengenes motivation for
uddannelse, samt hvad der kan gøres for i højere grad at imødekomme drengenes særlige
behov i uddannelsessystemet.
Identificerede områder der savner belysning vedr. europæisk sammenligning:
Når man sammenligner størrelsen på den danske NEET gruppe med andre europæiske lande, viser det sig, at andelen af 15-17-årige som ikke er i uddannelse eller arbejder er relativ
lille i Danmark, og at andelen blandt de 18-24-årige og 25-29-årige er relativ stor. Det anbe4
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
fales på den baggrund at undersøge hvorfor dette er tilfældet, herunder hvordan samspilsproblematikkerne ved henholdsvis 18-års- og 25-årsalderen evt. skaber barrierer for de unge
i eller på kanten af restgruppen. Det kunne her være relevant at undersøge, hvad andre lande gør. Schweiz og Sverige synes begge at klare sig bedre end Danmark på dette punkt.
Epinion foreslår endvidere, at det undersøges nærmere, hvorfor NEET gruppen er steget så
meget i Danmark sammenlignet med de øvrige europæiske lande i perioden 2005-13.
Desk researchen har vist, at NEET statistikken har en centrale og vigtig placering i Danmarks
Statistik. Men samtidig har desk researchen vist, at aktørernes viden om NEET og den generelle anvendelse heraf er begrænset. På den baggrund anbefales det, at det overvejes, at give NEET en vægt der mere svarer til Education at a Glance i den uddannelsespolitiske debat.
Identificerede områder der savner belysning vedr. samspils- og overgangsproblematikker:
Undersøgelser af hvad der kan gøres for at sikre bedre match af praktiksøgende på erhvervsuddannelserne og praktikpladser, så færre elever er tvunget ud i ufrivillige pauser.
Faktuel kortlægning af hvad der sker forud for og i forbindelse med overgangene: Hvem bemærker hvad, og hvordan handles der? Hvilke aktører er involveret? Hvordan oplever den
unge processen? Disse spørgsmål kunne eksempelvis besvares på baggrund af et kvalitativt
panelstudie, som følger en gruppe af unge og aktørerne omkring den unge forud for, under
og efter overgangen.
Årsager til overgangs- og samspilsproblematikker som knytter sig til fx forskellige lovgivninger, forskellige målgruppedefinitioner, forskellige formålsbeskrivelser, forskellige incitamenter, forskellige kulturer, forskellige fagligheder, geografisk placering i forhold til hinanden
etc.
Analyse af hvordan der kan skabes et øget incitament for samarbejde og koordinering mellem relevante aktører. Jacobsen et al (2014) har beskæftiget sig med styring og ledelse på
ungdomsuddannelserne, herunder også i vis udstrækning statens indflydelse via love og bekendtgørelser, men der er ikke fundet nyere litteratur, som beskæftiger sig specifikt med
styringsmuligheder, herunder økonomiske incitamentsstrukturer, i forhold til samspil, koordinering og samarbejde mellem de forskellige aktører i overgangene.
Undersøgelser af konkret hvilke systemtekniske løsninger, der skal til for at sikre den rette
overlevering af viden mellem de relevante aktører.
Identificerede områder der savner belysning vedr. tilbuddenes effekt:
Der foreligger Epinion bekendt ikke prædiktive værktøjer (i drift), som kan bidrage til at
identificere børn og unge, som har forøget risiko for at ende i restgruppen efter endt
grundskole. Et sådant redskab ville potentielt kunne bidrage til at sætte tidligt ind med
støtte og vejledning.
Det er Epinions vurdering, at der er behov for mere viden om effekten af forberedende tilbud. Det er oplagt at foretage yderligere analyser, både kvalitative og kvantitative, på bag5
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
grund af SFIs nye undersøgelse (2015). Det ville være relevant at undersøge om forberedende uddannelse har effekt på længere sigt (flere år ude i fremtiden), samt at analysere
om der er andre faktorer, som har betydning for om forbedrende uddannelse har effekt,
eksempelvis kan unges holdning til uddannelse mv. undersøges med spørgeskemaundersøgelser og kobles til registerdata (eksempelvist i et eksperimentelt design).
Videre ville det være relevant at analysere yderligere, hvilke effekter forberedende uddannelse har for forskellige segmenter inden for restgruppen.
På den baggrund anbefaler Epinion, at der arbejdes målrettet med at lave metastudier af
undersøgelse om eksempelvis trivsel og andre problemstillinger for at skabe et grundlag for
at generalisere og kommunikere resultaterne samt for eventuelt at foretage opfølgende
analyser, der kan teste eventuelle hypoteser yderligere.
Der synes generelt at være behov for metastudier, anvendelse af inspiration fra udlandet
og en form for overordnet koordination af analyser inden for uddannelsessektoren, samlet
set vil det således give mulighed for i højere grad at stå på skuldrene af andres erfaringer.
Der peges på behov for at analysere betydningen af uddannelsespauser og perioder uden
for uddannelsessystemet for sandsynligheden for at komme ud af restgruppen, for derigennem at kunne udvikle indsatser til at fremme/reducere disse. Det er både relevant at
undersøge hvorfor pauserne opstår, og hvad der kan gøres for at mindske dem, samt betydningen af pauserne for gennemførelse af en ungdomsuddannelse.
Det er Epinions vurdering, at en yderligere udnyttelse af administrative data kan bidrage
væsentligt til viden om restgruppen, samt viden om hvilke indsatser der har effekt. Et eksempel kan være udnyttelse af ungdomsuddannelsesinstitutionernes registrering af frafaldsårsager, når en elev afbryder et uddannelsesforløb. Et andet eksempel er udnyttelse af
fravær, som også registreres på uddannelsesinstitutionerne.
Øget brug af eksperimentelle undersøgelsesdesign samt longitudinale undersøgelsesdesign
kan være to effektive måder at få mere viden om forskellige indsatsers effekt. Anvendelsen
af panelstudier giver endvidere gode muligheder for at kombinere registerdata, spørgeskemaundersøgelse og kvalitative undersøgelser.
En del af de unge i restgruppen ville tidligere formentlig have fundet beskæftigelse i ufaglærte job, men i dag kan det være svært at finde beskæftigelse uden højere uddannelse
end grundskolen. Man kan derfor med fordel undersøge yderligere muligheder for uddannelse og beskæftigelse til den del af restgruppen, som hverken er i uddannelse eller job, og
som kun med lav sandsynlighed vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Herunder falder
også evaluering af den kombinerede ungdomsuddannelse, som muligvis vil favne nogle af
disse personer.
Der er behov for at gennemføre flere undersøgelser, herunder effektstudier, på institutionsniveau. Sammenligning og benchmarking på institutionsniveau kan bidrage til at belyse,
hvad der adskiller de bedste institutioner i relation til eksempelvis gennemførelse og frafald fra andre institutioner. Kvantificering og evaluering af god ledelse er ét interessant
emne at analysere nærmere.
6
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
3. RESTGRUPPEN I DET UDDANNELSESPOLITISKE LANDSKAB
Restgruppeforskningen har været kendt i regi af Socialforskningsinstituttet siden 1960’erne og tog
for alvor fart i første halvdel af 1990’erne i kølvandet på målsætningen om Uddannelse til alle (UTA)
og introduktionen af Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel, der bl.a. kortlægger udviklingen i restgruppen år for år. Siden da har både sektorforskningen og universitetsforskningen leveret
megen ny viden, og Undervisningsministeriets udviklingsprogrammer har været en betydelig drivkraft. Også internationale organisationer som OECD med ’Education at a Glance’ og EU med ’NEETprogrammet’ har skærpet opmærksomheden om løbende monitorering af restgruppen.
Restgruppeproblematikken behandles i dag med langt højere intensitet, end da debatten startede
med Socialforskningsinstituttets undersøgelser for 50 år siden. Når restgruppen defineres som oplægget i denne desk research fordrer, nemlig den andel som syv år efter grundskoleafslutning ikke
har afsluttet en ungdomsuddannelse, er der sket en drastisk reduktion. Da debatten startede, var
det over halvdelen af en ungdomsårgang, som ikke uddannede sig videre efter grundskolen. Nu
kommer næsten alle videre. Mindre end 2 % er syv år efter grundskolen ikke gået i gang med en
ungdomsuddannelse.
Allerede syv år efter afsluttet grundskole har 73 % været i gang med en gymnasial uddannelse, 41 %
med en erhvervsfaglig uddannelse og lidt over 2 % med en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse
(STU). Men vi kan også tydeligt se, hvor udfordringen ligger, i det mere end 14 % af en ungdomsårgang er faldet fra en erhvervsuddannelse. Dette svarer til en frafaldsprocent på erhvervsuddannelserne målt ved profilmetoden på en tredjedel. Afbrudsprocenterne er betydeligt højere, men en del
har nået at skifte erhvervsuddannelse og afsluttet anden eller tredje uddannelse. Udover de 14 % af
en årgang som syv år efter grundskolen har en eller flere afbrudte erhvervsuddannelser bag sig uden
at have afsluttet en, er der også på dette tidspunkt 4 %, som er placeret i restgruppen efter at være
faldet fra en gymnasial uddannelse.
De i alt ca. 20 %, som syv år efter ikke har taget en ungdomsuddannelse, ender ikke alle i en ’permanent’ restgruppesituation. Der er faktisk en verden til forskel på profilfigurerne efter henholdsvis syv
og 25 år. Fordelingen er vist for udvalgte år i nedenstående figur. På lang sigt – dvs. 25 år efter afsluttet 9. klasse – har man nu næsten opfyldt målsætningen om, at 95 % skal afslutte en ungdomsuddannelse. Men mange unge er længe undervejs. Efter fem år har 72 % afsluttet mindst en ungdomsuddannelse. Der sker dog ganske meget i årene lige efter de fem år. Efter de syv år er andelen
oppe på 80 %, og efter 10 år er man oppe på 86 %.
7
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Figur 2. Udvikling i andel af ungdomsårgang som opnår mindst en ungdomsuddannelseskompetence inden hhv. 5, 6, 7,
8, 9, 10, 15, 20 og 25 år efter afsluttet 9. klasse. 2013
100%
90%
77%
80%
80%
83%
85%
86%
9 år
10 år
91%
92%
93%
15 år
20 år
25 år
72%
70%
60%
50%
5 år
6 år
7 år
8 år
Kilde: UVM, profilmodellen 2013.
De gymnasiale uddannelser fylder mere og mere i billedet af en ungdomsårgang, og andelen med
gymnasial uddannelse er nu mere end dobbelt så stor som gruppen med erhvervsuddannelse selv
efter 25 år, hvor relativt set flere har fået gennemført sidstnævnte. Erhvervsuddannelsernes faldende andel stiller yderligere i relief, at frafaldet på disse uddannelser er meget stort, og at mange af de
frafaldne på erhvervsdannelserne ikke kommer i gang i uddannelsessystemet igen.
Figur 3. Andel af ungdomsårgang 2013, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, fordelt på type af ungdomsuddannelse og antal år efter 9. klasse.
100%
Med mindst en
ungdomsuddannelsekompetence
Ungdomsuddannelse
80%
60%
Gymnasial ungdomsuddannelse
40%
Erhvervsfaglig
ungdomsuddannelse
Særlig Tilrettelagt
Ungdomsuddannelse
20%
0%
5 år
10 år
15 år
20 år
25 år
År efter 9. klasse
Kilde: UVM, profilmodellen 2013.
Der er markant forskel på restgruppernes størrelse for drenge og piger og for unge af dansk og udenlandsk herkomst. Piger med udenlandsk herkomst ligger næsten på niveau med dansk herkomst.
Drenge af udenlandsk herkomst har ifølge profilmodellen en særlig lav andel, som syv år efter
grundskoleafslutning har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse.
8
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Med udgangspunkt i disse tal er det oplagt, at drenge med udenlandsk herkomst har store udfordringer, men selv piger med dansk herkomst har ikke opfyldt 95 % målsætningen – efter syv år er det
kun 85 % af disse piger, som har afsluttet en ungdomsuddannelse.
Figur 4. Andel af ungdomsårgang som opnår mindst en ungdomsuddannelseskompetence 7 år efter afsluttet 9. klasse
opdelt på køn og herkomst. 2013.
100%
90%
85%
80%
80%
79%
77%
70%
62%
60%
50%
Piger med dansk
herkomst
Kilde: UVM, profilmodellen 2013.
9
Alle
Drenge med dansk
herkomst
Piger med
udenlandsk
herkomst
Drenge med
udenlandsk
herkomst
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
4. MÅLGRUPPENS KARAKTERISTIKA
Dette kapitel omhandler karakteristikken af målgruppen, dvs. studier omhandlende kendetegn ved
gruppen af unge, som ikke har gennemført en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse
inden for syv år efter endt grundskole. Fokus er både på:
Kvantitative data om køn, alder, geografi, folkeskolekarakterer og fravær i folkeskolen, fysisk
og mentalt helbred, socioøkonomiske parametre, etnicitet mv.
Kvalitative studier om, hvad der i øvrigt kendetegner gruppen
4.1 OVERORDNET OM LITTERATUREN
Af de 80 studier udvalgt til desk researchen er mange klassificeret under dette undersøgelsesspørgsmål. Det skyldes, at de fleste studier som på den ene eller anden side adresserer restgruppen,
også definerer, afgrænser eller karakteriserer den, men det er dog langt fra alle som eksplicit omhandler restgruppen. Man kan derfor skelne mellem:
Studier som undersøger restgruppens karakteristika som et (evt. af flere) mål i sig selv (fx
Andreasen et al 1997; AE-Rådet 2011; Højmark og Jensen 2002; Wittrup et al. 2014).
Studier som beskriver (dele af) restgruppens karakteristika som led i undersøgelsen af noget
andet (fx Danmarks Evalueringsinstitut 2005 og 2012b; Center for Ligebehandling af Handicappede 2002).
Studier som belyser en ungegruppe, som kan være overlappende med restgruppen, men
uden vi nøjagtigt ved hvordan og hvor meget (fx Katznelson et al. 2015; Hetmar 2013; Højholdt et al. 2014; Nielsen et al. 2011).
Generelt finder vi blandt studierne i dette tema en meget bred og varieret inddragelse og anvendelse af data og metoder. Problemstillinger og temaer, som analysemæssigt kan funderes på registerdata, er typisk meget velbelyst – der findes adskillige metodisk stærke studier i den genre. Flere af
de øvrige temaer kan også være belyst eksempelvis i flere kvalitative studier, men der er sjældnere
en forbindelse, hvor kvalitative studier giver anledning til opfølgning i form af kvantitativt baserede
undersøgelser.
Der er generelt mange studier under dette tema udarbejdet af forfattere fra forskningsverdenen.
Studier udarbejdet af offentlige myndigheder eller konsulenthuse er mere begrænset og relaterer sig
oftest til punkt 2 ovenfor: Studier som karakteriserer restgruppen i forbindelse med eksempelvis
evaluering af en indsats.
4.2 GENERELT OM RESTGRUPPENS KARAKTERISTIKA
Nedenstående figur opsummerer på meget overordnet plan resultatet af desk researchen i relation
til undersøgelsesspørgsmål 1. Her listes parametre, som bidrager til karakteristikken af restgruppen
inddelt i temaer. Temaerne er farvegivet således, at velbelyste temaer er grønne, delvist belyste
temaer er orange, mens udpræget mangelfuldt belyste temaer er røde. Temaerne beskrives nærmere nedenfor.
10
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Figur 5. Oversigt over karakteristika
Helt overordnet skal man være opmærksom på, at restgruppen indeholder store variationer – de
unge i restgruppen kan således have meget forskellige karakteristika (Görlich et al. 2011). Måske
som følge heraf arbejdes der i studierne under dette tema med forskellige former for typologier,
som opdeler restgruppen i mindre delmålgrupper, der gør det nemmere at lave en ensartet karakteristik (fx Görlich et al. 2011; Illeris et al. 2009; Sørensen et al. 2013; Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland 2013; Højmark og Jensen 2002).
4.2.1
Socioøkonomisk baggrund og demografi
Med publikationen ’Unge uden uddannelse’ fra udgivelsesserien ’UTA Uddannelse til alle – et forskningsprojekt om unge og uddannelsessystemet’ fra 1997 (Andreasen et al.) blev den statistiske viden
om betydningen af socioøkonomiske forklaringsfaktorer i forhold til de unges uddannelsesadfærd
kortlagt og dokumenteret systematisk og overskueligt. I forhold til de klassiske socioøkonomiske
variable var hovedkonklusionerne:
En større andel i restgruppen har en mor eller far med lavt uddannelsesniveau
De unge i restgruppen har forældre med lavere indkomst (også korrigeret for betydning af
forældrenes uddannelsesniveau)
Flere unge i restgruppen har forældre med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet (kontanthjælp, førtidspension, uden for arbejdsstyrken)
De unge i restgruppen har forældre med højere ledighedsgrad
11
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Adskillige studier af problemstillingen om unge uden uddannelse har lænet sig op ad metoden og
resultaterne fra denne publikation, med forskellige nuanceringer, tilføjelser og nye fund til følge.
Siden starten af 00’erne er der i stigende grad kommet fokus på de unges etniske tilhørsforhold –
dvs. om de er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Egelund (2011)
beskriver, at hver anden efterkommer af indvandrere falder fra på erhvervsuddannelserne mod hver
tredje med dansk oprindelse, og samme tendens ses på de gymnasiale uddannelser, hvor frafaldsniveauet dog generelt er lavere. I samme studie bekræftes betydningen af forældrenes uddannelsesniveau for de unges uddannelsesadfærd.
I AE-rådets registerdatabaserede kortlægning fra 2011 af hvor stor en andel, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse efter hhv. 10 og 25 år efter afslutningen af 9. klasse opdelt på køn, alder, socioøkonomiske forhold og herkomst konkluderes, at næsten 40 % af indvandrerdrengene
ingen ungdomsuddannelse har som 26-årig. Til sammenligning gælder det for omkring 20 % af en
samlet ungdomsårgang.
I et andet registerstudie fra AE-rådet (2011) om social arv konkluderes, at børns hjemmebaggrund
har stor betydning for de efterfølgende uddannelsesvalg. Således øges sandsynligheden for at stå
uden uddannelse med antallet af følgende risikofaktorer:
Barnet bor ikke sammen med både mor og far
En eller flere i familien modtager kontanthjælp eller førtidspension
Ingen af forældrene har en uddannelse udover grundskoleniveau
Familieindkomsten er blandt de 20 % laveste
Blandt de 25-årige med alle fire risikofaktorer har 60 % ikke afsluttet mindst en ungdomsuddannelse,
mens den tilsvarende andel blandt unge med stærk hjemmebaggrund (ingen af de fire risikofaktorer)
er 13 %.
Wittrup et al. anviser i et studie fra 2014 baseret på kombineret register- og spørgeskemadata følgende socioøkonomiske og demografiske variable med betydning for risiko for frafald på både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser:
Forældrenes personlige indkomst i den 5-årige periode frem mod afgangseksamen
Længden af forældrenes uddannelse
Forældrenes jobprestige (SIOPS-score)
Forældrenes alder
Øvrige oplysninger om jobstatus
Samboende status (forældrene)
Herkomst/etnicitet
Køn
Danmarks Evalueringsinstitut (2005) peger på en mulig årsag til, at forældres baggrund får betydning, idet de konstaterer, at de unge med forældre uden eller med lav uddannelse mangler rollemodeller og mønstre at læne sig op ad.
12
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Ipsen og Jakobsen (2009) konstaterer, at der er en regional forskel på sammensætningen af gruppen
af ledige unge med ikke-vestlig baggrund i forhold til nationalitet/etnicitet og i forhold til årsag til
indvandring. Eksempelvis er der størst andele af ’job-indvandrere’ i hovedstadsområdet og i de større byer, mens der er flest med en flygtningebaggrund i Jylland, på Fyn og i mindre byer og landkommuner. Det er samtidig interessant, at det rent statistisk især er de unge kvinder med ikke-vestlig
baggrund, som har svært ved at etablere varig arbejdsmarkedstilknytning, mens jobcentermedarbejdernes opfattelse er, at det er de unge mænd med ikke-vestlig baggrund, som har (størst) problemer med at finde jobmæssigt fodfæste. Jensen et al. (2014) viser overraskende, at ikke-vestlige
efterkommere og ikke-vestlige indvandrere i Region Nordjylland har større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge med dansk oprindelse, når der tages højde for deres forældrebaggrund mv. Analyser på landsplan viser den modsatte tendens.
Ipsen og Jakobsen (2009) konkluderer også, at der er et større potentiale blandt ledige unge med
ikke-vestlig baggrund i jobcentrets primære målgruppe end blandt danske unge, idet en større andel
blandt de ikke-vestlige unge er placeret i matchgruppe 1-3. På den baggrund konkluderer Ipsen og
Jakobsen, at en større andel af de ikke-vestlige unge behøver støtte til at komme videre end andelen
af danske unge med tilsvarende ressourcer. Jobcentermedarbejderne oplever bl.a., at de ikkevestlige unge har vanskeligere ved at overskue og navigere i både arbejdsmarkeds- og uddannelsessystemet.
Hvad angår køn finder Hutters et al. (2013) at drenge og piger forholder sig meget forskelligt til de
rammer, der er i skolen, og til det ansvar og den selvdisciplin, de forventes at udøve som elever.
Størstedelen af pigerne tager rammerne på sig. De forsøger at være gode elever og leve op til de
forventninger, skolen stiller. For pigerne forbindes det at være dygtig med at arbejde hårdt, at være
flittig og få gode karakterer. For drengene forbindes dygtighed med at være klog – og på erhvervsuddannelserne om at være god til faget. Det betyder, at ’flittighed’ ofte ikke på samme måde opleves som en legitim strategi i forhold til at klare sig i skolen. Drengene lægger derimod vægt på at
have en afslappet tilgang til skolen. Undersøgelsen peger på et paradoks, som handler om, at drengene overordnet set går til uddannelse med mindre bekymring og større afslappethed end pigerne.
Det gør dem på den ene side mere rolige og robuste over for skolen end pigerne. Samtidig betyder
drengenes afslappede tilgang, at de får sværere ved at gennemføre og anvende deres uddannelse.
4.2.2
Faglige kompetencer
Elevens faglige niveau i grundskolen er den vægtigste statistiske forklaringsfaktor for elevens sandsynlighed for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det faglige niveau forklarer dog
mere om elevens gennemførelse af uddannelse end påbegyndelse, hvilket ikke kan undre al den
stund, at stort set alle påbegynder. Ydermere er det ikke kun elevens faktiske faglige niveau, men
også elevens vurdering af eget faglige niveau, som har betydning for både valg af ungdomsuddannelse og mulighed for at gennemføre (Egelund 2011).
Når elevens selvvurderede faglige niveau har betydning, indebærer det også, at usikkerhed omkring
egen faglige formåen kan betyde, at uddannelsesvalget opleves som uoverskueligt og svært. For
nogle unge kan det resultere i, at de i en periode opgiver og dermed udskyder et eventuelt uddannelsesvalg (Görlich et al. 2011).
13
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Allerede med ’Unge uden uddannelse’ (Andreasen et al. 1997) blev det statistisk dokumenteret, at
ringe boglige færdigheder helt afgørende øger risikoen for ikke at komme i gang med ungdomsuddannelse såvel som for at afbryde. Og sammenhængen er stadig aktuel. Bl.a. har et kombineret register- og spørgeskemabaseret studie fra 2014 (Wittrup et al. 2014) bekræftet, at lave karakterer i
grundskolen medfører øget risiko for frafald på både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.
Sammenhængen mellem fagligt niveau i grundskolen og gennemførelse af ungdomsuddannelse bekræftes også af studier, der inddrager PISA-data som indikator for elevernes faglige niveau. Således
er sammenhængen mellem PISA-læsescore og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse tydelig i PISA L fra 2005 (Andersen 2005). Reelt er sammenhængen langt kraftigere end
oprindeligt påvist pga. markante bortfaldsproblematikker datagrundlaget for i PISA L, hvilket bl.a.
diskuteres i forskningsnotat fra 2011 (Søndergaard, 2011).
Hetmar (2013) viser i en analyse af uddannelsesspring og årsager til frafald/spring, at kun få unge
omtaler kravene til læsning på ungdomsuddannelserne som et problem, og ingen af de unge, Hetmar har interviewet, tilkendegiver at være sprunget fra en ungdomsuddannelse pga. for ringe læseeller skrivefærdigheder. Mens gymnasieleverne oplever, at kravene til deres skriftlige produkter i
gymnasiet er anderledes og på et højere niveau end i grundskolen, finder de unge på erhvervsuddannelserne, at hverken læse- eller skrivekravene er noget at tale om.
4.2.3
Grundskoleerfaringer
Målbare kvantitative skolekarakteristika, fx klassestørrelse og lærernes aldersfordeling, forklarer kun
en lille del af variationen i overgangen til ungdomsuddannelse, selvom flere skolekarakteristika korrelerer med påbegyndelse end med gennemførelse af ungdomsuddannelse (Egelund 2011).
En undersøgelse af 15-20-årige i Region Hovedstaden, som ikke har gennemført eller er i gang med
en ungdomsuddannelse, viser, at under halvdelen af de unge mener, at de kom godt ud af det med
deres lærere i grundskolen. 28 % var glade for at gå i skole i grundskolen og 66 % svarer, at de i større eller mindre grad havde svært ved at sidde stille og koncentrere sig i skolen (Region Hovedstanden 2012).
Den svageste gruppe af de unge har oplevet sociale og faglige nederlag i grundskolen og har dermed
fået den erfaring, at de ikke er ’gode nok’ til at tilegne sig faglige kompetencer eller til at indgå i sociale sammenhænge. Mange af de unge har håndteret situationen ved at pjække, droppe ud af skolen
eller kæmpe sig igennem uden den store motivation (Görlich et al. 2011). Denne pointe blev allerede
trukket frem med ’Unge uden uddannelse’ (Anderasen et al. 1997), som fremhævede behovet for
boglige sejre i grundskolen for de ikke-boglige, fordi mangelfulde boglige præstationer smitter negativt af på de unges holdning til vigtigheden af uddannelse.
Flere elever i restgruppen har oplevet mobning i grundskolen, og flere af disse har oplevet lærere,
som ikke griber ind overfor mobning. Mobningen har påvirket de unges faglige kunnen negativt og
på den måde haft konkret indflydelse på deres videre uddannelsesmuligheder. Men mobningen har
også påvirket deres selvtillid og deres tillid til de voksne generelt, hvilket kan have betydning for
14
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
trivsel samt holdninger til uddannelse mv. (Görlich et al. 2011). Betydningen af lærernes håndtering
af mobning og relationen til de unge bekræftes af Højholdt et al. (2008), som skriver, at nogle af de
elever, som har svært ved at se meningen med skolens virke og med at engagere sig i skolen, ikke
oplever, at skolen møder dem med tillid og fortrolighed. De unge har deraf konkluderet, at det er
dem, der er noget galt med – ikke lærere, undervisningen eller skolen.
En del af de frafaldstruede erhvervsskoleelever har ikke haft decideret dårlige grundskoleoplevelser,
men har fundet grundskolen kedelig. Nogle af disse elever fortæller, at de var skoletrætte (defineret
som mindre engageret) i udskolingen. Nogle begrunder skoletrætheden med dårlige lærere, andre
med egen dovenskab og manglende selvdisciplin (Jørgensen et al. 2012).
Ifølge Højmark og Jensen (2002) er de mest udsatte unge i restgruppen karakteriseret ved, at de har
rigtig dårlige erfaringer fra grundskolen – ingen eller meget få venner, flere skoleskift samt store
problemer med mobning særligt i de yngre klasser. De har ikke følt, at de fik hjælp fra lærerne, de
har haft det svært fagligt og har generelt ingen gode minder overhovedet fra deres 9-10 år lange
skolegang. Andre i restgruppen har et bedre udgangspunkt, i det de typisk har været glade for kammeratskabet i grundskolen, hvorfor de trivedes i frikvartererne, mens det boglige ikke interesserede
dem. De har forsøgt at slippe så nemt som muligt om ved tingene og ikke klaret sig særlig godt ved
prøver og eksaminer, men de har haft et godt forhold til flere af deres lærere.
4.2.4
Familieliv
Som tidligere nævnt har forældres socioøkonomiske status stor betydning for den unges statistiske
risiko for at ende i restgruppen. Flere registerbaserede studier konkluderer, at også ’familietype’ har
betydning for de unges uddannelseschancer, som reduceres såfremt den unge ikke bor sammen
med både mor og far (AE-Rådet 2011, Wittrup et al. 2014; Andreasen et al. 1997).
Nogle kvalitative undersøgelser går nærmere ind i, hvordan familieliv kan have betydning for den
unges overvejelser, holdninger og valg i forbindelse med uddannelse.
En mulig forklaring på, at familieliv og forældres uddannelse og beskæftigelse har betydning, kan
som Görlich et al. (2011) peger på være, at de unges viden om uddannelse og arbejdsmarkedet generelt påvirkes af, hvorvidt og hvordan der tales herom i hjemmet. Når uddannelse og arbejde er
noget der ikke tales særlig meget om, bliver det for de unge et emne præget af stor uvidenhed og
dermed potentielt også usikkerhed. Flere af de unge fortæller, at deres egen uddannelse heller ikke
er noget, de har talt særlig meget om i deres hjem. Det peger således også på, at det ikke bare er
forældrenes uddannelsesniveau og job, der har betydning, men hvorvidt og hvordan der tales om
dette i hjemmet. Espersen et al. (2011) peger i forlængelse heraf på, at nogle elever (ikke kun restgruppen) får meget personlig vejledning, fordi de kan trække på eget og familiens netværk, som
kender den unge godt og dermed kan medvirke til at afklare og inspirere den unge, og at disse muligheder i familie og netværk kan have stor betydning for de unges overvejelser og valg i forbindelse
med uddannelse.
Görlich et al. (2011) konstaterer, at uddannelse er en vigtig del af fremtidsperspektiverne for de
unge fra ustabile hjem, fordi de forbinder uddannelse med det at etablere en ’normal’ tilværelse. En
15
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
normal tilværelse med et stabilt arbejde, et trygt hjem og en familie er for mange af de unge efterstræbelsesværdigt, og de betragter uddannelse som en af vejene dertil. Uddannelse bliver således
en del af ambitionerne om selv at skabe et mere stabilt hjem, end det de er opvokset i.
Højmark og Jensen (2002) finder, at de mest udsatte i restgruppen kommer fra brudte familier med
ustabilitet i opvæksten i form af (flere) skole- og bopælsskift samt forskellige grader af omsorgssvigt
fra forældrene. De har typisk været overladt til sig selv i en alt for tidlig alder, og forældrene har
typisk selv problematiske skoleforløb bag sig og ingen eller korte uddannelser. De mindre udsatte i
restgruppen kommer typisk fra stabile hjem og bliver ofte boende hjemme længe, fordi det er praktisk, trygt, billigt og behageligt. Forældrene lader dem leve deres eget liv, men er der for dem, så
snart der er behov. Forældrene har ofte en kortere fagligt orienteret uddannelse og forventer, at
den unge tager en uddannelse.
4.2.5
Holdninger
Der er en statistisk sammenhæng mellem de unges holdninger til uddannelse og sandsynligheden
for, om de er i restgruppen (Andreasen et al. 1997). Litteraturen peger dog på meget forskellige resultater i forhold til restgruppens forestillinger, håb og drømme i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Et mere generelt træk er, at mange af de unge ønsker at få en uddannelse og et arbejde, selvom deres forestillinger og drømme varierer meget. Mens nogen har konkrete planer, forholder andre sig ikke umiddelbart til, hvad de skal (Katznelson et al. 2015). Grundlæggende kan man skelne
mellem forestillinger, planer og drømme om henholdsvis uddannelse og beskæftigelse.
Forestillinger om uddannelse
Flere af de unge kan finde motivation i langsigtede perspektiver og drømme, men kan ikke
omsætte dem til mere konkrete kortsigtede mål, og de langsigtede perspektiver er ikke altid
tilstrækkelige til at komme gennem de svære eller kedelige dele af et uddannelses- eller arbejdsforløb (Region Hovedstaden 2012).
Nogle unge ledige med ikke-vestlig baggrund kan ikke se uddannelse som en mulighed for
dem, fordi de enten ikke føler sig i stand til at gennemføre en uddannelse, eller fordi de har
forsøgt en eller flere gange men er endt med at falde fra. De føler, at de ikke er dygtige nok,
eller at de ikke behersker sproget godt nok. Nogle af disse unge kan ikke se, hvordan det
økonomisk kan hænge sammen for dem at skulle gå ned i indkomst i forbindelse med uddannelsesstart. Enkelte ser slet ikke uddannelse som en fordel men er overbeviste om, at de
kan tjene lige så meget ved at tage ufaglært arbejde (Ipsen og Jakobsen 2009).
Også blandt unge med etnisk dansk baggrund har nogle svært ved at forstå, at langt de fleste
erhverv i dag forudsætter uddannelse. De positionerer sig som modstandere af uddannelse,
hvilket naturligt påvirker deres motivation for at starte på en ungdomsuddannelse negativt,
hvis de overhovedet får afsluttet grundskolen (Illeris et al. 2009).
Nogle undervisere på erhvervsuddannelser fortæller, at det er en betydningsfuld frafaldsårsag, at elever ikke på forhånd er klar over, hvad de går ind til, at de har svært ved at leve op
til de krav der stilles på skolerne, og at de har svært ved at knække de håndværksmæssige
koder. Grundlæggende har deres forventninger til uddannelsen ikke svaret til, hvordan de
faktisk oplever uddannelsen (Hetmar 2013).
16
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Forestillinger om beskæftigelse
For flere af de mindre velfungerende grundskoleelever hænger valg af ungdomsuddannelse
sammen med konkrete jobønsker – de forestiller sig i højere grad et job og vælger så uddannelse efter det frem for at forholde sig konkret til uddannelsen. De har således ikke nødvendigvis motivation for uddannelsen, men for jobbet på den anden side (Hetmar 2013).
Men mange har også svært ved at fortælle om fremtidsønsker for uddannelse og job, og de
unge, som fortæller om konkrete ønsker for den nære fremtid, ved ikke nødvendigvis, hvad
de skal gøre for at opnå dem (Højholdt et al. 2008).
Som nævnt ovenfor forestiller nogle unge sig, at det ikke er nødvendigt at have en uddannelse for at få beskæftigelse, hvilket – hvis de samtidig har dårlige erfaringer eller dårlig tillid
til egne evner – gør, at de vælger ikke at tage en ungdomsuddannelse (Illeris et al. 2009; Ipsen og Jakobsen 2009).
På erhvervsuddannelserne er det de såkaldte 'beskæftigelsesambitiøse' (unge med eksplicit
fokus på det job, der ligger efter uddannelsen), som har størst chance for at gennemføre.
Også udtryk for 'faglig interesse' og at 'arbejde med teknik/håndværk' reducerer risikoen for
frafald. Omvendt har de som motiverer deres uddannelse med 'brug for at tjene penge' større risiko for at falde fra (Jensen og Larsen 2011).
De unge, som ikke går i gang med uddannelse, begrunder oftest dette med, at de hellere vil
tjene penge. Mange i denne gruppe er imidlertid på overførselsindkomst eller uden for arbejdsstyrken, så ræsonnementet er tvivlsomt. Et supplerende argument er, at de har mere
lyst til praktisk arbejde (de har gået nok i skole). Godt hver femte synes ikke de eksisterende
uddannelsestilbud passer til dem (Anderasen et al. 1997).
4.2.6
Trivsel og motivation
Flere af studierne beskriver mistrivsel som noget, der kendetegner nogle unge i restgruppen, men
ofte uden at definere dette nærmere. Nogle gange ser mistrivsel ud til at blive betegnelsen for en
række mulige forklaringer på, at den unge ikke er engageret i uddannelse. Det kan fx være en blanding af psykisk og social belastning, manglende motivation samt manglende faglige eller sociale
kompetencer (se fx Jørgensen et al. 2012).
Ifølge Nielsen et al. (2011) er de unge selvkritiske og betragter deres egne egenskaber og karaktertræk som årsagerne til deres mistrivsel. Men forfatternes opfattelse og definition af mistrivsel blev
udfordret af de unges egne opfattelser og fortællinger. Selvom de unge i interview talte om selvskadende adfærd, overdreven kropskontrol mv. som mistrivselsproblemstillinger, var det mere som
reaktioner på mistrivsel end som mistrivsel i sig selv. De unge skelnede meget mellem de mistrivselsproblemstillinger, de stod overfor at skulle mestre, og reaktioner og handlinger som de forsøgte
at mestre mistrivselsproblemstillinger med.
De unge i restgruppen beskrives ofte som karakteriseret ved manglende motivation for uddannelse.
Sørensen et al. (2013) skriver eksempelvis, at unge i dag ikke accepterer at skulle lære noget bare for
at lære det – de vil vide, hvorfor de skal lære det, og det skal give mening for dem. Men mange unge
har svært ved at forbinde det, der sker på uddannelsen, med deres øvrige liv og mister derfor troen
på, at uddannelsen er meningsfuld. Illeris et al. (2009) skriver, at motivation og lyst til at involvere sig
17
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
i skolen også handler om de unges oplevelse af muligheden for succes og anerkendelse og dermed
også om vanskeligheden ved at kunne holde ud at læse lektier eller involvere sig i skolemæssigt arbejde, selvom belønningen og afkastet kommer senere.
4.2.7
Sociale kompetencer
Inden for dette tema findes både socialt netværk, sociale erfaringer og sociale kompetencer. Selvom
mangelfulde sociale kompetencer eller sociale udfordringer i flere studier nævnes som et karakteristika ved restgruppen, beskrives det ikke særligt indgående (se fx Jørgensen et al. 2012). Litteraturen
uddyber primært de unges sociale liv og erfaringer på følgende måder:
Hverdagen er for mange af de unge præget af kedsomhed, manglende sociale netværk og
isolation (Görlich et al. 2011).
Selvom de unge ikke nødvendigvis taler om ensomhed, er der flere der omtaler sig selv som
udenfor fællesskabet (Nielsen et al. 2011).
Venskaber hvor man ikke behøver fremstå perfekte over for hinanden, og hvor man er solidariske og forpligtende, hvor man støtter hinanden og kan dele det med hinanden, når man
mistrives og har det svært, beskrives i en undersøgelse som noget sjældent i restgruppen,
selvom de ønsker det. Det begrundes med, at det kræver mod til at vise sig selv frem, vedvarende engagement, og at der er andre unge at blive venner med (Nielsen et al. 2011).
En undersøgelse blandt restgruppen i Region Hovedstaden viser dog, at der også er mange
unge i restgruppen, som har gode sociale relationer: 68 % af de 15-20-årige i Region Hovedstaden, som ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, mener, at de
overvejende kom godt ud af det med de andre elever i deres grundskoleklasse, og 71 % svarede at de ud over klassekammeraterne også havde mange venner uden for klassen (Region
Hovedstanden 2012).
4.2.8
Personlige kompetencer
Ikke-kognitive færdigheder som vedholdenhed, sociale færdigheder og emotionel stabilitet har i høj
grad indflydelse på, hvorvidt man er i arbejde – særligt for lavt-uddannede (Egelund 2011).
Selvtillid og håndtering af personlige problemer: Unge i restegruppen giver i langt højere grad end
andre unge udtryk for, at de har svært ved at håndtere deres problemer, at de føler sig upopulære,
at deres selvtillid er dårlig, og at de i det hele taget opfatter deres liv som dårligt (Nielsen et al.
2011). De samfundsmæssige krav om ’jo mere uddannelse, des bedre rustet til arbejde’ præger de
unge og mange er usikre i forhold til deres egne evner. Nogle af de unge opfatter på forhånd ikke sig
selv som arbejdsdygtige på grund af manglende faglige kompetencer, eller de tvivler på deres eget
værd som arbejdskraft, da det endnu ikke er lykkedes dem at få en uddannelse. Derudover oplever
de eventuelle strukturelle problemer som et individuelt problem. De oplever det således som et
personligt nederlag, at de ikke er i stand til at finde arbejde eller praktikplads (Görlich et al. 2011).
Mange af de unge har ikke haft et tillidsfuldt forhold til deres forældre, hvor de har oplevet den
tryghed og det nærvær, som kræves for at delagtiggøre andre i deres sårbarhed. De er altså vant til
at klare sig selv, og dermed er de også blevet vant til at holde personlige problemer for sig selv (Gör18
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
lich et al. 2011). De unge, som falder fra en ungdomsuddannelse, er generelt set mere usikre og
frygtsomme. De bekymrer sig om deres økonomiske udsigter, har mindre tro på uddannelse som
investering og lavere selvværd. Forklaringen på uddannelsesafbrud er ofte personlige eller familiemæssige problemer (Anderasen et al. 1997).
Højmark og Jensen (2002) karakteriserer en del af restgruppen som ’stille piger’ med orden i tingene
og meget høje krav til sig selv. Lykkes de ikke med dette eller får de ikke anerkendelse herfor, bryder
deres verden hurtigt sammen. De kæmper med mindreværdsfølelse, og det at de kommer fra uddannelsesfremmede hjem er et større problem på ungdomsuddannelserne end det var i grundskolen.
Mestringsstrategier: Unge kan tage forskellige strategier i brug for at håndtere deres eget liv – også
kaldet mestringsstrategier. Nogle strategier er mere konstruktive og produktive end andre (Katznelson et al 2015). Der kan i litteraturen ses tendenser til, at de unge i restgruppen oftere anvender
destruktive strategier (Katznelson et al. 2015; Görlich et al. 2011).
Særligt for unge med handicap: Overgangsfasen handler for handicappede unge også om at løsrive
sig fra forældrene, skolen, tilværelsen som hjemmeboende mv. Processen, hvor den unge løsriver sig
fra forældrenes omsorg for at udvikle sig som et selvstændigt individ, kan være præget af særskilte
udfordringer for unge med handicap, hvor muligheden for løsrivelse fra forældrene og selvstændig
tilværelse også kan afhænge af kompensationsmuligheder, transportmuligheder, boligtilbud mv.
(Center for Ligebehandling af Handicappede 2002).
4.2.9
Helbred
Der er ikke mange af de udvalgte studier, som omhandler restgruppens fysiske og psykiske helbred.
Der er dog de seneste år kommet stadigt mere fokus på de unges psykiske helbred og trivsel. Fx
skriver Thorsteinsson et al. (2010), at 10-15 % af en ungdomsårgang mistrives og oplever trivselsproblemer i så stor grad, at man kan betegne det som egentlige psykiske problemer. De understreger
dog også, at diversiteten er stor, og at man kan tale om et kontinuum fra lettere ubehag og mistrivsel til egentlige psykiske problemer og sygdom. Danmarks Evalueringsinstitut (2005) konstaterer i en
evaluering af et mentorprojekt, hvor målgruppen skulle være i restgruppen men motiveret for uddannelse, at en stor del af de visiterede unge overraskende led af misbrugsproblemer og behandlingskrævende psykiske lidelser, ligesom der var flere deltagere med domme for kriminalitet.
Misbrug er også et tema i andre undersøgelser, hvor særligt hash præger flere af de unges liv (Görlich et al. 2011; Katznelson et al. 2015). De unge betegner dog ikke altid selv hashmisbruget som et
misbrug, men som et forbrug der tjener et formål i deres liv: afslapning, dulmende, selvmedicinerende, tidsfordriv mv. På den måde indgår misbrug som en af mange forskellige strategier, de unge
kan tage i brug i mestringen af eget liv – også selvom strategien ligesom nogle af de andre strategier
på den lange bane er destruktive (Görlich et al. 2011; Katznelson et al. 2015).
En undersøgelse af en udvalgt gruppe unge med handicap fra årgang 1990 (Epinion 2014) viser markante forskelle på deres vej gennem uddannelsessystemet sammenlignet med danske unge generelt:
Kun 40 % af de unge med handicap har i 2012 gennemført en ungdomsuddannelse mod 66 % i sam19
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
menligningsgruppen. Det afspejler forskellen i andelen, der påbegynder: 73 % af de unge med handicap påbegynder en ungdomsuddannelse mod 92 % i sammenligningsgruppen. Der er en tendens til,
at de unge med handicap påbegynder deres ungdomsuddannelse ca. et år senere, og at de er længere tid om at gennemføre. Til gengæld er der ikke nogen særlig tendens til, at de unge med handicap
har specielt højere frafald end unge i sammenligningsgruppen. Forældres uddannelse ser ud til at
have betydelig indflydelse på, om den unge med handicap får en ungdomsuddannelse. Men når der
ses på den samlede gruppe af unge med handicap, er det også værd at bemærke, at en lavere andel
gennemfører 9. klasse (90 % mod 96 % i sammenligningsgruppen) og en endnu mindre andel tager
FSA (73 % mod 93 % i sammenligningsgruppen). Der er desuden en forskel på 0,9 karakterpoint på
12-skalaen mellem de to gruppers gennemsnitlige karakter. Der er dog store forskelle inden for
gruppen af unge med handicap, da der er stor forskel på, hvilke vanskeligheder de forskellige handicap kan føre med sig. Det skal desuden bemærkes, at STU’en ikke er medtaget i undersøgelsen, da
den ikke var etableret, da undersøgelsen blev gennemført første gang (Epinion 2009).
4.3 OMRÅDER DER SAVNER BELYSNING
De områder, som med afsæt i nærværende desk research savner belysning, kan samles under følgende overskrifter:
En væsentlig mangel i litteraturen om restgruppens karakteristika er viden om dennes helbredsmæssige tilstand. Restgruppens selvrapporterede sundhed og helbred er i høj grad relevant, men det ville også være relevant at inddrage sundhedsmæssige individdata via samkøring af registre fra Danmarks Statistik og forskningsservice hos SSI. Hvilken rolle spiller
sundhed og helbred (i bred forstand) for de unges risiko for at ende/være i restgruppen?
Herunder kvantitativ kortlægning af sundheds-/helbredsprofiler af restgruppen sammenlignet med ’normalgruppen’ samt statistiske analyser af uddannelsesforskelle som evt. kan tilskrives sundheds-/helbredsmæssige forhold korrigeret for relevante socioøkonomiske og
demografiske forhold.
Metaanalyse og syntetisering af de relativt mange (ofte kvalitativt funderede) arketyper/typologier/profiler/grupperinger, som på én gang søger at indfange og vise kompleksiteten i restgruppen og samtidig forenkle denne, så et seriøst analytisk arbejde muliggøres. En
sådan videns- og begrebsmæssig konsolidering i forhold til restgruppen vil kunne danne afsæt for udvikling af stærkere forklaringsmodeller og gøre det lettere både at udvikle og målrette indsatser. Som led i denne øvelse kan der forsøgsvis udarbejdes et samlet/samlende
koncept for de kvalitative antagelser, der ligger til grund for de anvendte typologiseringer,
med henblik på efterfølgende kvantitative test og analytisk opfølgning.
SFI-signaturstudiet ’En generation blev voksen’ (Hansen 1995) er en klassisk forløbsanalyse,
hvor en stikprøve af årgang 1954 blev spørgeskemainterviewet første gang i 1968 og sidste
gang i 1992. Dataindsamlingen er gennemført vha. omkostningstunge besøgsinterview,
mens det i dag ville være oplagt at designe og implementere longitudinale undersøgelser
(panelundersøgelser) med omkostningseffektive dataindsamlingsstrategier der kombinerer
forskellige dataindsamlingsmetoder samt at koble data til registrene i Danmarks Statistik.
Det er Epinions vurdering, at panelstudier over en længere tidsperiode i høj grad ville kunne
bidrage til viden om restgruppen (og øvrige ungemålgrupper). Opbygningen af et panel vil
20
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
give muligheder for at foretage kvantitative og kvalitative undersøgelser for derigennem
over tid at få nye indsigter omkring problemstillinger i restgruppen.
Drengene, særligt drenge af anden etnisk herkomst, er overrepræsenteret i restgruppen, det
samme gælder for frafaldet på erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser. Der synes i den sammenhæng, at være behov for yderligere viden om drengenes motivation for
uddannelse, samt hvad der kan gøres for i højere grad at imødekomme drengenes særlige
behov i uddannelsessystemet.
21
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
5. EUROPÆISK SAMMENLIGNING
Formålet med dette kapitel er at fremlægge en sammenligning på udvalgte statistiske nøgletal, som
kan bidrage til at sætte restgruppen i Danmark i internationalt perspektiv.
OECD har gennem publikationen ’Education at a Glance’ siden 1992 haft eksplicit og systematisk
fokus på uddannelsesindikatorer og sammenlignelighed mellem lande. Men publikationens statistikker er ikke egnet til nærværende formål.
NEET-begrebet (young person who is ’Not in Education, Employment, or Training’) er til gengæld
relevant at arbejde videre med i denne sammenhæng. Begrebet er oprindeligt udviklet i Storbritannien, men blev senere en vigtig EU-aktivitet. Udover NEET fokuseres på det såkaldte Early School
Leavers begreb.
5.1 EARLY SCHOOL LEAVERS
EU kommissionen lancerede i 2010 en række målsætninger for 20201, hvilket også omfatter en række målsætninger på uddannelsesområdet (Youth on the Move), som overordnet set har til formål at
gøre det muligt for alle unge at udnytte deres fulde potentiale. Udviklingen på disse indikatorer er
siden blevet målt, så de kan sammenlignes på tværs af de europæiske lande (EU 28) (European
Commission 2014). Den vigtigste indikator2 er ”Early Leavers from Education and Traning”, der defineres som andelen af unge mellem 18 og 24 år, som har opnået uddannelse på ISCED niveau 0, 1, 2
eller 3c (grundskole), og som ikke er i ordinær eller anden uddannelse (inden for de seneste fire uger).
Indikatoren måles som en del af Arbejdskraftsundersøgelsen (Labour Force Survey, LFS).
Det er målsætningen, at restgruppen (Early School Leavers) skal reduceres til 10 % frem mod 2020.
Dette fokus på restgruppen begrundes i de store samfundsøkonomiske, sociale, sundhedsmæssige
og personlige konsekvenser, der er ved (at være i) restgruppen. Der argumenteres bl.a. for, at restgruppen er en barriere for økonomisk vækst og beskæftigelse, idet produktiviteten og konkurrencedygtigheden hæmmes og bidrager til fattigdom og social eksklusion.
Figuren nedenfor viser størrelsen på restgruppen i EU-landene på baggrund af ovenstående definition og datakilde (LFS). 8 % af de danske unge i alderen 18-24 år har i 2013 grundskolen som højest
fuldførte uddannelse, og er ikke i ordinær eller anden uddannelse. Niveauet for drenge (9,9 %) ligger
over niveauet for piger (6,2 %). Restgruppens størrelse ligger under EU-gennemsnittet (11,9 %), og
Danmark er placeret som nummer 10 ud af 28 lande. Slovenien, Kroatien, Tjekkiet, Polen, Luxem-
1
European Commission (2010), Europe 2020: A strategy for smart, sustainable and inclusive growth,
COM(2010) 2020 final, Brussels.
2
Den anden prioriterede indikator er videregående uddannelse, der defineres som andelen i aldersgruppen
30-34 år med en gennemført videregående uddannelse (ISCED 5 og 6).
22
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
bourg, Litauen, Slovakiet, Sverige og Østrig har en mindre restgruppe end Danmark. Den danske
forskel mellem kønnene ligner det gennemsnitlige billede for EU.
Figur 6. Early School Leavers. Andel af unge i alderen 18-24 år, som ikke er under ordinær eller anden uddannelse og som
ikke har højere uddannelse end folkeskolen, 2013.
25%
20%
15%
10%
8,0%
5%
Slovenien
Kroatien
Tjekkiet
Poland
Luxemborg
Lithauen
Slovakiet
Sverige
Østrig
Danmark
Irland
Cypern
Holland
Finland
Estland
Frankrig
Letland
Tyskland
Grækenland
Belgien
Ungarn
EU 28
Storbritanien
Bulgarien
Italien
Romænien
Portugal
Malta
Spanien
0%
Kilde: http://ec.europa.eu/education/library/publications/monitor14_en.pdf
5.2 NEET: YOUNG PERSON NOT IN EMPLOYMENT, EDUCATION OR TRAINING
NEET3 er et begreb som i høj grad bygger videre på Early School Leavers, som er omtalt i afsnittet
ovenfor. NEET omfatter personer i aldersgruppen 15-29 år, som er arbejdsløse/inaktive (jf. ILO definition), og som ikke er i ordinær eller anden uddannelse. Med andre ord er det den del af restgruppen, som heller ikke er i beskæftigelse.
I de efterfølgende figurer beskrives NEET opdelt på aldersgrupperne 15-17, 18-24 og 25-29 år. Dels
Danmarks placering i forhold til andre europæiske lande i 2013 og udviklingen fra 2005 til 2013 for
udvalgte lande.
Størrelsen på den danske NEET gruppe er 1,3 % blandt 15-17-årige, 3,8 % blandt 18-24-årige og 4,2 %
blandt 25-29-årige. Relativt til de andre europæiske lande placerer det Danmark som nummer 6, 8
og 15. Til sammenligning har Sverige placeringerne 4, 6 og 4, mens Schweiz placerer sig som henholdsvis nummer 17, 1 og 1 i de tre aldersgrupper. Hvor Danmark er kendetegnet ved en stigende
NEET gruppe, er Schweiz kendetegnet ved en volumenmæssigt stabil NEET gruppe, hvor andelen af
unge er forholdsvis konstant. Udviklingen mellem aldersgrupperne i den norske NEET gruppe ligner i
høj grad udviklingen i den danske NEET gruppe, og det samme gælder Holland. I Finland er NEET
gruppen større i aldersgrupperne 15-17 år og 18-24 år, men mindre i aldersgruppen 25-29 år.
3
European Foundation for the Improvement of Living and Workings Conditions,2012, NEETs Young People not
in Employment, Education or Training. Publication Office of the European Union.
23
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Når man ser størrelsen på den danske NEET gruppe i forhold til andre europæiske lande, viser det sig
således, at andelen af unge mellem 15-17 år som ikke er i uddannelse eller arbejder er relativ lille, og
at andelen blandt de 18-24 årige og 25-29 årige er relativ stor. Det bemærkes i den sammenhæng, at
15-17-årige har pligt til enten at være i uddannelse eller forberedende tilbud, herunder beskæftigelse. Denne problemstilling er belyst grundigt i slutevalueringen af Ungepakke 2 (Pluss et al. 2012).
Pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet gælder indtil den unge fylder 18
år, men UUs vejledningsforpligtelse ophører først, når den unge fylder 25 år. Når man ser på udviklingen i de to sidstnævnte aldersgruppers størrelse fra 2005 til 2013 i sammenligning med de øvrige
europæiske lande, er der en tendens til, at størrelsen på disse grupper stiger mere i Danmark end i
de øvrige lande fra 2008 og frem. En sandsynlig forklaring er, at finanskrisen har ramt Danmark hårdere end de øvrige europæiske lande, og at den særligt har ramt de yngre.
Figur 7: NEET, 15-17-årige, 2013.
25%
20%
15%
10%
5%
1,3%
Polen
Norge
Tjekkiet
Sverige
Holland
Danmark
Slovakiet
Finland
Slovenien
Kroatien
Cypern
Ungarn
EU 27
EU 15
Portugal
Storbritanien
Østrig
Estland
Schweiz
Frankrig
Grækenland
Belgien
Italien
Spanien
Romænien
Irland
Letland
Bulgarien
Malta
Tyrkiet
0%
Note: Der mangler data for Tyskland, Lithauen, Luxemborg og Island. Estland og Letland beskrives med data fra 2012.
Figur 8: NEET, 15-17-årige, 2005-2013.
10,0%
Schweiz
Holland
7,5%
Sverige
Danmark
5,0%
Norge
Finland
2,5%
EU 27
0,0%
EU 15
2005
24
2008
2011
2012
2013
Schweiz
Luxembourg
Slovenien
Sverige
Tjekkiet
Polen
Cypern
Finland
Kroatien
Estland
Holland
Østrig
Lithauen
Norge
Danmark
Slovakiet
Island
Letland
Tyskland
Frankrig
Irland
Storbritanien
EU 27
Belgien
EU 15
Ungarn
Romænien
Grækenland
Malta
Bulgarien
Portugal
Italien
Spanien
Tyrkiet
Schweiz
Slovenien
Luxembourg
Holland
Tjekkiet
Sverige
Polen
Danmark
Kroatien
Østrig
Estland
Lithauen
Island
Slovakiet
Norge
Cypern
Tyskland
Letland
Finland
Irland
Frankrig
Malta
Storbritanien
Grækenland
Belgien
EU 27
EU 15
Romænien
Ungarn
Portugal
Bulgarien
Italien
Spanien
Tyrkiet
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Figur 9: NEET, 18-24-årige, 2013.
25%
20%
15%
10%
5%
5%
25
3,8%
0%
Figur 10: NEET, 18-24-årige, 2005-2013.
10,0%
Schweiz
7,5%
Holland
Sverige
5,0%
Danmark
Norge
2,5%
Finland
EU 27
0,0%
2005
2008
2011
2012
2013
EU 15
Figur 11: NEET, 25-29-årige, 2013.
25%
20%
15%
10%
4,2%
0%
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Figur 12: NEET, 25-29-årige, 2005-2013.
10,0%
Schweiz
Holland
7,5%
Sverige
Danmark
5,0%
Norge
Finland
2,5%
EU 27
0,0%
EU 15
2005
2008
2011
2012
2013
5.3 OMRÅDER DER SAVNER BELYSNING
Resultaterne af den europæiske sammenligning giver anledning til en række overvejelser om niveauet for den danske restgruppe og behovet for yderligere sammenligning og erfaringsudveksling
med andre lande. På den baggrund foreslår Epinion følgende:
Når man sammenligner størrelsen på den danske NEET gruppe med andre europæiske lande, viser det sig, at andelen af 15-17-årige som ikke er i uddannelse eller arbejder er relativ
lille i Danmark, og at andelen blandt de 18-24-årige og 25-29-årige er relativ stor. Det anbefales på den baggrund at undersøge hvorfor dette er tilfældet, herunder hvordan samspilsproblematikkerne ved henholdsvis 18-års- og 25-årsalderen evt. skaber barrierer for de unge
i eller på kanten af restgruppen. Det kunne her være relevant at undersøge, hvad andre lande gør. Schweiz og Sverige synes begge at klare sig bedre end Danmark på dette punkt.
Epinion foreslår endvidere, at det undersøges nærmere, hvorfor NEET gruppen er steget så
meget i Danmark sammenlignet med de øvrige europæiske lande i perioden 2005-13.
Desk researchen har vist, at NEET statistikken har en central og vigtig placering hos Danmarks Statistik. Men samtidig har desk researchen vist, at aktørernes viden om NEET og den
generelle anvendelse heraf er begrænset. På den baggrund anbefales det, at det overvejes,
at give NEET en vægt der svarer til Education at a Glance i den uddannelsespolitiske debat.
26
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
6. SAMSPILS- OG OVERGANGSPROBLEMATIKKER
Dette kapitels undersøgelsesspørgsmål omhandler de samspils- og overgangsproblematikker, som
forsinker de unge i at få den hjælp, der skal til for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skelnes mellem:
Samspil mellem forskellige institutionstyper i uddannelsessystemet
Samspil mellem forskellige samfundssektorer (jobcentre, socialforvaltning, uddannelsessystemet og sundhedssystemet)
Dette område afgrænses, så der alene er fokus på overgange (fx overgangen til andet tilbud, når den
unge frafalder en uddannelse) og samspil, samarbejde og koordinering mellem forskellige aktører
inden for uddannelsessystemet eller mellem aktører i uddannelsessystemet og andre aktører. Det
betyder, at afsnittet eksempelvis ikke omhandler årsager til frafald, som relaterer sig til elevens karakteristika (spørgsmål 1) eller tilbud, indsatser eller metoder til at forebygge frafald (spørgsmål 4).
6.1 KORT OM LITTERATUREN
Der er en klar tendens til, at de studier, der konkret har fokus på samspil, samarbejde og koordinering i uddannelsessystemet eller mellem aktører i forskellige sektorer, oftere er udarbejdet af offentlige myndigheder eller konsulenthuse for offentlige myndigheder. Litteraturen, som mere omhandler frafald og frafaldstruede elever eller endnu bredere omhandler overgangene generelt, er langt
oftere udarbejdet af forskningscentre på universiteter, sektorforskningsinstitutter eller private
forskningsenheder. Her findes dog også studier udarbejdet af konsulenthuse eller offentlige myndigheder.
Metodisk er studierne oftest baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt og/eller kvalitative interview med de forskellige aktører, hvilket sandsynligvis afspejler, at samarbejde, koordinering og udfordringer i overgangen er svære at afdække gennem registerdataanalyse.
En meget stor del af litteraturen klassificeret under dette undersøgelsesspørgsmål omhandler frafald
og er deskriptive studier, som beskriver frafald samt frafaldstruede og frafaldne elevers karakteristika. Det gælder eksempelvis Jensen et al. 2014; Jørgensen et al. 2012; Egelund 2011; Hvidtfeldt og
Tranæs 2013; AE-Rådet og DI 2009; Roiy et al. 2009.
Egelunds konklusion fra 2011 er således stadig relevant: Den eksisterende viden om frafald bygger i
vid udstrækning på offentlige registre, som kan give os kvalificeret viden om baggrundskarakteristika
på de elever, som frafalder, men ikke kan give os forklaringer på frafaldet (Egelund 2011). Selvom
der siden er kommet en række studier, som gennem spørgeskemaundersøgelser eller kvalitative
undersøgelser belyser eksempelvis motivation, engagement, grundskole- og uddannelseserfaringer,
begrundelser for uddannelsesvalg mv. fra de unges perspektiv (fx Hetmar 2013; Hutters et al. 2013;
Jørgensen et al. 2012), er viden om samspils- og overgangsproblematikker inden for uddannelsessystemet, som kan være årsag til frafald/uddannelsesskift, ikke belyst i særlig høj grad. Nedenfor fokuseres på disse samspils- og overgangsproblematikker.
27
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
6.2 OVERGANGE INDENFOR UDDANNELSESSYSTEMET
Nedenfor fremgår den del af profilmodellen, som vedrører de omtalte overgange. Nedenstående
model er udtryk for status for årgang 2013 syv år efter 9. klasse. I forhold til restgruppens overgangsproblematikker er det særligt interessant, at:
1,9 % slet ikke påbegynder en ungdomsuddannelse efter grundskolen.
Ca. en femtedel foretager uddannelsesskift, herunder skifter 3,6 % fra en erhvervsfaglig til
en gymnasial uddannelse og 13,8 % skifter fra en gymnasial uddannelse til en erhvervsuddannelse.
21 % står syv år efter afsluttet grundskole stadig uden afsluttet ungdomsuddannelse, hvilket
særligt skyldes et frafald fra de erhvervsfaglige uddannelser på 14,1 %, mens 4,4 % er frafaldet direkte fra en gymnasial uddannelse og 0,7 % fra en STU.
Figur 13. Profilmodellen, hele landet, årgang 2013, 7 år efter 9. klasse. Kilde: uvm.dk
Kvantitativt ser overgangene således særligt ud til at knytte sig til skift fra gymnasial uddannelse til
erhvervsfaglig uddannelse og til frafald fra de erhvervsfaglige uddannelser. Det afspejler sig som
tidligere nævnt også i litteraturen om overgangsproblematikker inden for uddannelsessystemet, som
i meget stor udstrækning handler om frafald på erhvervsfaglige uddannelser. Derudover skifter
mange unge mellem erhvervsuddannelser. Jf. Roiy et al. (2009) påbegynder en tredjedel af de elever, som frafaldt en erhvervsuddannelse påbegyndt i 2003, en ny erhvervsuddannelse, mens 16 procent påbegynder en anden (ungdoms)uddannelse.
6.2.1
Overgangsproblematikker generelt
Overgangene er komplekse, fordi de handler om udskoling og indskoling på én gang. En god overgang handler således både om, at den unge kommer godt afsted fra den afleverende institution og
om, at han eller hun får en god start på den modtagende institution (EVA 2012a). Og dette bliver kun
28
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
mere komplekst, hvis der ikke er en modtagende institution, dvs. hvis den unge eksempelvis afslutter grundskolen uden at påbegynde en ungdomsuddannelse med det samme.
Søndergaard et al. (2009) peger på, at grundskolen, gymnasiet og universitetet fagdidaktisk opererer
inden for deres egen faglige selvforståelse uden i nævneværdig grad at kommunikere med det afgivende og det modtagende niveau. EVA (2012a) viser, at dette på erhvervsskolerne også gør sig gældende i forhold til læringsmiljøerne og kulturforskellene mere generelt. EVA konkluderer bl.a., at
eleverne ofte mangler et tilstrækkeligt klart billede af de omgangsformer og de krav og forventninger, de vil møde på erhvervsuddannelserne. Nogle elever besidder ikke tilstrækkelige kompetencer
fagligt, socialt eller personligt til at klare et grundforløb på en erhvervsuddannelse.
6.2.2
Overlevering af information
Overleveringen af information om eleven kan være forudsætningen for en god overgang, da den
modtagende skole gennem informationen forberedes på den elev, som skifter, og vedkommendes
eventuelle behov for støtte. Det gælder uanset, om der er tale om en horisontal eller vertikal overgang.
EVA (2012a) fremhæver Uddannelsesplanerne som en måde at overlevere information, men påpeger en tendens til, at uddannelsesplanernes indhold kan være svingende og ikke altid giver modtagerskolen tilstrækkelig viden om eleven. Espersen et al. (2011) skriver endvidere, at mens UU vurderer arbejdet med uddannelsesplaner meget positivt, har lærere og elever sværere ved at forstå, hvilken funktion uddannelsesplanerne konkret har. Koudahl (2013) peger endda på, at arbejdet med
uddannelsesplanen kan blive kontraproduktivt for elever, som er meget i tvivl om uddannelsesvalget, fordi uddannelsesplanen følger dem hele vejen gennem udskolingen og bidrager til presset om
at vælge den rette uddannelse lige efter 9. klasse.
EVA (2012a) fremhæver, at overleveringen af information ikke er tilstrækkelig i sig selv, men skal
kombineres med relations-arbejde, som giver eleverne mulighed for at møde og få direkte kontakt
med de vejledere, lærere og eventuelt elever, som de vil møde, når de starter på erhvervsskolen.
Foruden metoder og kanaler til at sikre overlevering af viden, er tilstrækkeligt kendskab til gældende
regler for hvilken information, der må deles med andre skoler, således forudsætninger for en god
overgang (Andersen et al. 2011; EVA 2012a).
6.2.3
Samarbejdsrelationer
Jensen et al. (2009) og EVA (2012c) beskriver samarbejdet mellem UU og grundskolerne som medvirkende til at sikre gode overgange. Samarbejdet vurderes at fungere bedst der, hvor der holdes
faste møder mellem skolen, UU, relevante lærere og professionelle fra kommunens forvaltninger, og
hvor samarbejdet dermed antager en teamlignende organisering. Følgende faktorer kan ifølge Jensen et al. (2009) udfordre samarbejdet:
Hvis UU ikke er synlige på skolen
Hvis der ikke er tilstrækkeligt tæt samarbejde mellem UU og skolen, herunder særligt de relevante lærere i udskolingen
29
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Hvis skolelederen ikke i tilstrækkelig grad bakker op om lærernes samarbejde med UU
Hvis skolen ikke er tilstrækkelig indstillet på, at vejledningsindsatsen rettes mod elever med
særlige vejledningsbehov
EVA (2012c) peger samtidig på, at gymnasieskolerne samarbejder med UU-centrene, men kun i meget lille grad med grundskolen, selvom det er et vigtigt samarbejde for at sikre, at lærerne i grundskolen ved, hvilken undervisning og hvilke krav eleverne kommer til at møde på ungdomsuddannelserne.
En anden samarbejdspartner, særligt på grundskoleniveau, er forældrene. Espersen et al. (2011)
beskriver en udfordring på skoler med mange ressourcesvage elever, hvor skolerne vurderer, at det
kan være en udfordring at øge vidensniveauet om og kendskabet til uddannelsessystemet hos forældrene. Skolerne oplever samtidig, at forældrene på disse skoler ofte er meget fastlåste i deres
opfattelse af, hvilke uddannelser der er attraktive. Det kan skabe udfordringer i forhold til at vejlede
de unge til rette uddannelse, hvis det efter vejlederens opfattelse kræver udvidelse af de muligheder, den unge overvejer.
6.2.4
Overgangsaktiviteter (brobygning mv.)
Et redskab, som kan tages i brug for at støtte overgangen for eleverne fra grundskole til ungdomsuddannelse er brobygning og introduktionskurser. Espersen et al. (2011) påpeger, at mens UU vurderer brobygning og introduktionskurser meget positivt for de unges overgang, vurderer lærerne
ikke altid den praktiske afvikling ligeså positivt. Nogle lærere mener ikke, at aktiviteterne er tilstrækkeligt godt planlagt af uddannelsesinstitutionerne, og at det kan være en udfordring for grundskolen,
at aktiviteterne kan være spredt over mange uger, så der hele tiden er elever, der er væk på brobygningsaktiviteter. Det kan formodentlig påvirke lærernes motivation for samarbejde omkring brobygning og introduktionskurser.
Søndergaard et al. (2009) skriver endvidere, at brobygningsinitiativer oftest har karakter af præsentations- og vejledningsforløb, der ikke har et didaktisk sigte, men er målrettet elevernes afklaring af
uddannelsesvalg. Det lykkedes dermed heller ikke brobygningsinitiativerne at bygge bro mellem
fagenes begreber og metoder i grundskolen og på ungdomsuddannelsen, hvorfor det er op til eleverne selv at skabe fælles begreber og metoder. Ifølge Søndergaard et al. (2009) er det problematisk. For det første fordi det stiller unge fra uddannelsesfremmede miljøer i en vanskelig situation,
idet de vil have sværere ved selv at bygge bro mellem de faglige niveauer. For det andet fordi risikoen for at det faglige arbejde på første år af den modtagende uddannelse bliver mindre effektivt,
fordi undervisningen ikke rammer de unges forforståelser, faglige begreber og arbejdsformer.
EVA (2012c) konstaterer desuden, at både brobygningsforløb og ulønnet praktik med uddannelsesperspektiv anvendes meget forskelligt i de forskellige typer 10. klassestilbud.
6.2.5
Praktikpladser
Hvis man accepterer overgange inden for en uddannelse, som en relevant overgang i denne sammenhæng, er overgangen mellem skoleforløb og praktik på erhvervsuddannelserne en overgang,
30
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
som pga. praktikpladsudfordringerne har fået stor opmærksomhed de seneste år. Der er dog ikke
meget af den identificerede litteratur, som adresserer problemstillingen direkte. Jørgensen et al.
(2012) finder dog en tendens til, at nogle erhvervsskoler bidrager til at forstærke de eksklusionsprocesser der sker, når nogle elever ikke får en praktikplads. Det sker fx, når de elever, der har fået en
praktikplads, ofte arbejder sammen på skolen, og de elever, der ikke har fået praktikplads, dermed
bliver tvunget til at vælge hinanden. Samtidig er skolernes støtte til eleverne i praktikpladsansøgningsprocessen flere steder tilfældig og mange steder manglende eller svagt organiseret. Jørgensen
et al. (2012) konkluderer, at det samlet svækker de ressourcesvage elevers muligheder for at finde
praktikplads.
6.3 SAMSPIL MELLEM SAMFUNDSSEKTORER
I tillæg til overgange inden for uddannelsessystemet kommer overgange mellem beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet. I Østdanmark var det i 2013 eksempelvis ca. en tredjedel af de unge,
som startede uddannelse fra offentlig forsørgelse, som faldt fra uddannelsen inden for de første 12
måneder (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 2013). Ifølge Damvad (2014) har 75 % af de
18-29-årige kontanthjælpsmodtagere uden kompetencegivende uddannelse, der opfylder karakterkravet på EUD på 02, påbegyndt og afbrudt én eller flere uddannelser. 13 % har påbegyndt og afbrudt tre eller flere uddannelsesforløb. For størstedelens vedkommende er det en erhvervsuddannelse, de er frafaldet.
Tværsektorielt samarbejde omkring en sammenhængende og koordineret indsats er derfor en forudsætning for at hjælpe så mange unge som muligt igennem en ungdomsuddannelse. Det kræver
alle de relevante aktørers motivation og ansvarlighed (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland
2013). Billedet af (potentielle) aktører i kontakt med de unge i restgruppen er kompliceret. Overordnet kan tegnes følgende billede:
31
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Figur 14. Aktører i overgangene
Den inddragede litteratur omhandler særligt samarbejde mellem UU-centrene og jobcentrene. Damvad (2012) har eksempelvis lavet en analyse, som viser, at det kun i meget begrænset omfang er
lykkedes beskæftigelsessystemet i samarbejde med uddannelsessystemet at få de unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, selvom kontanthjælpsreformen understreger, at uddannelse
er målet for alle unge under 30 år, og uddannelse i øvrigt har været et fokus for ungegruppen siden
2006. Det baseres på en konstatering af, at der er lige mange unge, der overgår fra selvforsørgelse til
uddannelse som fra kontanthjælp til uddannelse i første skift.
Flere undersøgelser peger på, at kommuner med tæt samarbejde mellem UU og jobcenteret – og
nogle gange andre relevante aktører – opnår bedre resultater for restgruppen. Samarbejdet kan
antage mange former men fungerer tilsyneladende bedst der, hvor samarbejdet understøttes af
konkrete elementer eller mere formaliserede samarbejdsstrukturer (Høeberg et al. 2011; EVA
2012a; Jensen et al. 2009; Epinion et al. 2012; Ipsen og Jakobsen 2009; Jensen 2009; Pluss et al.
2013; Katznelson et al. 2009). Det kan fx være i form af tværfaglige ungeteams eller ungeenheder
(Epinion et al. 2012). Dog påpeges risikoen for, at det kan løsrive arbejdet med ungegruppen fra
viden og specialisering i forhold til andre væsentlige karakteristika som fx etnicitet (Ipsen og Jakobsen 2009).
Studierne af overgange mellem uddannelses- og beskæftigelsessystemerne har ofte en meget beskrivende karakter (se fx Andersen et al. 2011) – dvs. belyser hyppigheden og formen på samarbejdet samt tilfredsheden hermed, men uden at sætte forklarende fokus på hvilke udfordringer, der er i
relation til de unges overgang. De udfordringer, der alligevel identificeres i litteraturen, beskrives
kort nedenfor.
32
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Aktørerne i systemet omkring de unge har forskellige interesser og opgaver, og de finder ikke naturligt sammen om løsninger med udgangspunkt i den unge. En del af de unge oplever at blive mødt af
et upersonligt og fragmenteret system med skiftende kontaktpersoner, hvor den unge ikke føler sig
set, og hvor den unges historik ikke deles og overleveres mellem de involverede medarbejdere (Pluss
et al. 2013). Helt konkret arbejder de forskellige aktører med forskellige aldersafgrænsninger og
lovgivninger. Katznelson et al. (2009) nævner eksempelvis den forvaltningsmæssige brudflade, der
kan være i forbindelse med, at den unge fylder 18 år. Katznelson et al. (2009) skriver, at første forudsætning for et øget samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger er udarbejdelse af handleplaner i kommunen.
Den unge kan falde mellem to stole i forbindelse med eksempelvis overgang fra kontanthjælp til
uddannelse, hvis Jobcenteret slipper den unge uden at give uddannelsesinstitutionen besked eller
omvendt (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 2013; Katznelson et al. 2009). Ipsen og Jakobsen (2009) påpeger, at det kan være en udfordring, at UU’s vejledningstilbud er frivilligt, mens
Jobcenteret skal give uddannelsespålæg og derfor kan fratage de unge forsørgelsen, hvis de ikke er
motiverede for uddannelse. Uddannelsespålægget kan være et middel til at sikre, at flere unge
kommer i gang med en uddannelse. Men jobcentrets kontakt med de unge stopper, når forsørgelsesydelsen stopper. Det betyder, at jobcentrene slipper de unge i en periode på cirka én måned op
til uddannelsesstart, og at der ikke nødvendigvis er nogen støtte fra hverken Jobcenter eller UU i
overgangen og under uddannelsen, selvom den unge kan være i stor risiko for frafald (Pluss et al.
2013). Samtidig mener Ipsen og Jakobsen (2009) ikke, at jobcentrene i tilstrækkelig grad indgår i
direkte samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, selvom Jobcentret har en interesse i at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne, da det i stort omfang er disse unge, Jobcentret er i kontakt
med. Både jobcentrene og UU betragter samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne som UUs
opgave. Jobcentrene samarbejder således primært med uddannelsesinstitutionerne omkring fastholdelse af særligt udsatte unge som led i en håndholdt indsats.
Det kan således være en udfordring, at jobcentrene ikke tager medansvar for overgangen fra kontanthjælp til uddannelse ved at støtte den unges uddannelsesstart gennem eksempelvis mentorstøtte, og/eller at uddannelsesinstitutionen ikke er opmærksom på støttebehov ved den unges uddannelsesstart i form af fx tutorordninger, lektiehjælp mv. (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 2013; Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats 2015).
Der er desuden behov for langt mere fælles viden om mulighederne i lovgivningerne og klare rammer for dataudveksling mellem instanserne i den enkelte kommune, idet blot 40 % af jobcentrene
deler data med UU-centrene. Det gælder konkrete oplysninger om de unge i fx UU- og jobcentrets itsystemer, herunder at jobcentret kan få adgang til den unges uddannelsesplan (Pluss et al. 2013).
Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (2015) finder i forlængelse heraf,
at data som oftest indhentes flere gange på tværs af kommunens forvaltninger. Dette begrundes
dels i lovgivningens rammer og dels i manglende overblik over hvilke oplysninger, der allerede foreligger på tværs af forvaltningerne. Med hensyn til lovgivningens rammer er kommunerne i tvivl om
forvaltnings-, retssikkerheds- og persondatalovens muligheder og begrænsninger for at dele data
(Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats 2015).
33
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Understøttelse af IT på tværs af forskellige myndigheder er en samspilsproblematik, som lægger sig i
forlængelse heraf. Der mangler samspil mellem IT-understøttelsen blandt forskellige myndighedsområder, hvor der som oftest ses forskellige ESDH- og fagsystemer. Dette kan gøre det vanskeligt for
sagsbehandlere at danne overblik over allerede indhentede oplysninger samt igangværende sager.
Herudover er det forskelligt, hvor stor deres adgang er i de forskellige systemer (Ekspertgruppen om
udredning af den aktive beskæftigelsesindsats 2015).
Samarbejdet med andre kommunale forvaltninger er sjældnere belyst, men det kan dog være en
udfordring, når de kommunale forvaltninger har lang sagsbehandlingstid, ikke samarbejder og koordinerer på tværs af forvaltninger, eller når de har problemer med at finde eller blive enige om finansiering af indsatsen (Jensen et al. 2009; Katznelson et al. 2009).
6.4 OMRÅDER DER SAVNER BELYSNING
Litteraturen om overgange handler meget ofte om beskrivelser af samarbejdet mellem aktørerne på
uddannelsesområdet, ofte centreret omkring UU-centrene. Dvs. enten relationen mellem UU og
grundskolen eller mellem UU og jobcentrene. Det er Epinions vurdering, at der er behov for yderligere viden om samarbejdsrelationer mellem andre aktører, som er i kontakt med og samarbejder om
restgruppen, eksempelvis jobcentre og uddannelsesinstitutioner. I forlængelse heraf synes der at
være et behov for yderligere viden om, hvilke juridiske, styringsmæssige, økonomiske problemstillinger som knytter sig til samarbejdet og har betydning for den unges overgang.
Det vil i forlængelse heraf være interessant at belyse:
Undersøgelser af hvad der kan gøres for at sikre bedre match af praktiksøgende på erhvervsuddannelserne og praktikpladser, så færre elever er tvunget ud i ufrivillige pauser.
Faktuel kortlægning af hvad der sker forud for og i forbindelse med overgangene: Hvem bemærker hvad, og hvordan handles der? Hvilke aktører er involveret? Hvordan oplever den
unge processen? Disse spørgsmål kunne eksempelvis besvares på baggrund af et kvalitativt
panelstudie, som følger en gruppe af unge og aktørerne omkring den unge forud for, under
og efter overgangen.
Årsager til overgangs- og samspilsproblematikker som knytter sig til fx forskellige lovgivninger, forskellige målgruppedefinitioner, forskellige formålsbeskrivelser, forskellige incitamenter, forskellige kulturer, forskellige fagligheder, geografisk placering i forhold til hinanden
etc.
Analyse af hvordan der kan skabes et øget incitament for samarbejde og koordinering mellem relevante aktører. Jacobsen et al. (2014) har beskæftiget sig med styring og ledelse på
ungdomsuddannelserne, herunder også i vis udstrækning statens indflydelse via love og bekendtgørelser, men der er ikke fundet nyere litteratur, som beskæftiger sig specifikt med
styringsmuligheder, herunder økonomiske incitamentsstrukturer, i forhold til samspil, koordinering og samarbejde mellem de forskellige aktører i overgangene.
Undersøgelser af konkret hvilke systemtekniske løsninger der skal til for at sikre den rette
overlevering af viden mellem de relevante aktører.
34
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
7. TILBUDDENES EFFEKT
Formålet med dette kapitel er at gennemgå studier, som analyserer effekt og virkning af forskellige
indsatser og tilbud for unge i restgruppen eller for unge, som er i risiko for at komme i restgruppen.
Til grund ligger 36 studier, der kan inddeles i følgende tre grupper, som også strukturer kapitlet:
1. Studier vedrørende indsatser i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser.
2. Studier vedrørende fastholdelsesindsatser på ungdomsuddannelse, særligt erhvervsuddannelser.
3. Studier vedrørende indsatser over for unge som aktuelt ikke er i uddannelse (eller beskæftigelse).
Efter en gennemgang af den udvalgte danske litteratur inden for de tre ovennævnte grupper samt
identifikation af eventuelle områder, der savner belysning, foretages en perspektiverende diskussion
af effektevaluering på uddannelsesområdet.
7.1 OVERGANG FRA GRUNDSKOLEN TIL UNGDOMSUDDANNELSER
Selv om stort set alle i en ungdomsårgang kommer videre fra grundskolen til en ungdomsuddannelse
er overgangsproblematikken fortsat yderst vigtig. Som tidligere nævnt er det ikke alle i en ungdomsårgang, der er lige hurtigt videre i ungdomsuddannelse efter grundskolen. Således viser tal fra Undervisningsministeriets databank, at 15,6 % og 6,4 % som afsluttede hhv. 10. og 9. klasse i 2013 ikke
påbegyndte en uddannelse umiddelbart bagefter (3 mdr.). Efter 7 år er 1,9 % af en ungdomsårgang
endnu ikke kommet i gang (0,7 % fra 9.klasse og 1,2 % fra 10. klasse) og efter 25 år er det 1,2 %.
Litteraturen omkring overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser beskæftiger sig bl.a. med
vejledning (Epinion 2012), erhvervsklasser (EVA 2011) og tidlig indsats i udskolingen (CeFU 2015)
eller endnu tidligere indsats i forhold læsefærdigheder mv. (Søndergaard 2011). Evalueringen af
Ungepakke 2 analyserede bl.a. implementering, virkning og effekt er initiativerne under Ungepakken. Det relativt korte tidsperspektiv i evalueringen gjorde dog, at fokus i højere grad var på implementering og virkning end på effekten af de forskellige initiativer (Uddannelsesparathedsvurdering,
eVejledning mv.).
Tidlig indsats har ikke været et prioriteret fokus i udvælgelsen af studier til nærværende desk research, men flere af de forskere, som Epinion har været i kontakt med i forbindelse med desk researchen, peger på nødvendigheden af mere viden om tidlig indsats som skal forebygge, at børn og
unge i risikogruppen ender i restgruppen. Der foreligger Epinion bekendt ikke egentlige prædiktive
værktøjer – i hvert fald ikke i drift forstået som løbende praktisk anvendelse – der kan bidrage til på
ensartet vis at identificere børn og unge, som har forøget risiko for at ende i restgruppen efter endt
grundskole, ligesom effektstudier af tidlige indsatser heller ikke synes omfangsrige. Da det ikke har
været eksplicit fokus i nærværende desk research, er der dog i første omgang behov for at kortlægge
eksisterende viden på området.
Der er også en række studier, som behandler effekten af specifikke uddannelsestilbud så som højskoler (Lange Analyser 2013), efterskoler (Damvad 2012), kompetencebeviser på produktionsskoler
35
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
(Rambøll 2014) og forberedende tilbud (Rangvid et al. 2015). Unges deltagelse på både højskoler og
efterskoler har en positiv effekt for påbegyndelse og i nogle tilfælde for gennemførelse af ungdomsuddannelser. Analysen af efterskolernes effekt viser endvidere, at elever fra mindre ressourcestærke
hjem klarer sig relativt set bedre fagligt på efterskoler, fordi de lærer af de øvrige elever.
Sidstnævnte undersøgelse ’Forberedende tilbud og overgang til ungdomsuddannelse’ har bidraget til
at dække et stort hul i litteraturen. SFI’s undersøgelse er os bekendt den første effektanalyse af et
bredere antal forberedende uddannelsestilbud på tværs af årgange, tilbud og geografi. Relevansen
af undersøgelsen er meget høj, idet 53.907 unge svarende til 13,4 pct. af de unge i afgangsklasserne
2005-2010 påbegynder et forberedende tilbud, efter at de har forladt grundskolen og frem til efteråret 2012. Rapporten konkluderer følgende: Sat på spidsen betyder vores resultater derfor, at vi ikke
finder noget belæg for, at ordningen skal udbredes i sin nuværende form (hvis formålet er at øge
overgangen til ungdomsuddannelse). De forberedende tilbud har imidlertid mange andre formål, og
med denne rapport kan vi derfor ikke sige noget om, hvorvidt tilbuddene har haft en gavnlig effekt på
eksempelvis at styrke de unges personlige og sociale kompetencer.
Det er Epinions vurdering, at der er behov for mere viden omkring effekten af forberedende tilbud.
Det er oplagt at foretage yderligere analyser, både kvalitative og kvantitative, på baggrund af SFI’s
undersøgelse. Behovene for yderligere undersøgelser handler for det første om undersøgelser af
forberedende uddannelses effekt på længere sigt (flere år ude i fremtiden) og i den forbindelse undersøgelser af, hvilke andre faktorer der har betydning for om forberedende uddannelse har effekt. I
den forbindelse kan man eksempelvis undersøge unges holdning til uddannelse, job mv. med spørgeskemaundersøgelser og koble dem til registerdata.4 Videre ville det være relevant at analysere
yderligere, hvilke effekter forberedende uddannelse har for forskellige segmenter af restgruppen. En
differentieret tilgang til restgruppen diskuteres yderligere nedenfor.
I forlængelse af forberedende tilbud er det også relevant at se på betydningen af uddannelsespauser. Munk og Park (2014) finder en negativ sammenhæng mellem længden af uddannelsespauser og
sandsynligheden for frafald, som betyder, at jo længere den ufrivillige pause er, jo mindre er sandsynligheden for frafald. Det er ifølge Munk et al. (2014) overraskende, fordi erhvervsskoleansatte
gav udtryk for, at de så denne ufrivillige pause som noget negativt. Samtidig er pauser – frivillige
eller ufrivillige – en af årsagerne til, at en andel af restegruppen endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse syv år efter 9. klasse. Der synes på den baggrund at være et behov for at analysere
uddannelsespauser og perioder uden for uddannelsessystemet, og hvilken betydning de har for
sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Behovet er todelt: For det første at
undersøge omfang, længde og årsag til pauserne med særlig fokus på de ufrivillige pauser, hvor de
unge ’venter på systemet’, og for det andet at undersøge betydningen af pauserne på den unges
4
VUC Syd udarbejder aktuelt en studieaktivitetsundersøgelse, som kombinerer registerdata med besvarelser
fra spørgeskemadata (panel) og administrative data om studieaktivitet. Formålet er at analysere årsager til
frafald.
36
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
gennemførsel, og hvad der kan gøres for at mindske pauserne uden, det får negativ betydning for
gennemførslen. Undervisningsministeriets statistik om mertidsforbrug er her relevant at se nærmere
på.5
7.2 FASTHOLDELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSE
Litteraturen omkring fastholdelse på ungdomsuddannelser er omfattende, særligt er der mange
studier om fastholdelse på erhvervsuddannelserne. I 2008 bevilligede Det Strategiske Forskningsråd
ca. 16 mio. kr. til ’Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem’ og i
2013 blev FastholdelsesTaskforce etableret, som bygger på erfaringerne fra FastholdelsesKaravanen
(2009-2013). Dette er bare nogle af de initiativer, der har været for at belyse frafaldsproblematikken.
Det store fokus på erhvervsuddannelserne er velbegrundet. Frafaldsprocenten på erhvervsuddannelsernes grundforløb er ca. 30 % og på hovedforløbet ca. 20 %. Til sammenligning er frafaldsprocenten på de erhvervsgymnasiale uddannelser ca. 20 % og ca. 15 % på almengymnasiale uddannelser. For hf ligger frafaldsprocenten på ca. 30 %.6 Jf. profilmodellen er frafaldet på de gymnasiale uddannelser dog et mindre problem end frafaldet på erhvervsuddannelserne – i hvert fald i relation til
restgruppeproblematikken – fordi de unge, der falder fra en gymnasial uddannelse i langt mindre
grad end unge, der falder fra en erhvervsuddannelse, ender i restgruppen. Den høje frafaldsprocent
på hf, sammenholdt med at tilgangen til uddannelsen, som er steget med ca. 60 % over de seneste
10 år, gør, at yderligere analyser af fastholdelsesindsatser på hf samt analyser af overgangen fra hf til
restgruppen bør analyseres yderligere. Som en del af EVAs handlingsplan for 2015 er denne mangel
allerede delvist imødegået (Strange et al. 2015), men der er under alle omstændigheder behov for
mere viden.
I det følgende diskuteres de udvalgte studier om effekten af en lang række af indsatser for reduktion
af frafald og øget fastholdelse.
AKF (nu KORA) foretog i 2010 en analyse af fastholdelse af elever på erhvervsskolerne, som havde til
formål at lave en kvalificeret rangordning af erhvervsskolerne i forhold til frafald, når der var taget
højde for elevsammensætningen (rekrutteringsgrundlag) og eksterne faktorer på kommuneniveau
(Larsen og Jensen 2010). Det antages, at det som ikke kan forklares af eksterne forhold alt andet lige
skyldes forhold på skolen, herunder undervisnings- og skolemiljøet. Analysen finder ikke nogen effekter af faktorer på kommuneniveau, hvilket til dels kan hænge sammen med operationaliseringen
af disse faktorer. Andre analyser har vist indikationer på, at uddannelsesdækning (afstand til nærmeste uddannelsesinstitution fra den unges bopæl) har betydning for uddannelsesvalget blandt unge
(Epinion 2013). Der synes dog generelt at være en mangel i litteraturen i forhold til at afdække be-
5
I Undervisningsministeriets databank kan man finde statistik på mertidsforbrug, som bl.a. medregner uddannelsespauser. Statistikken er senest opdateret i 2011.
6
UVMs databank. EAK registeret.
37
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
tydningen af eksterne faktorer, så som uddannelsesdækning, udbud af praktikpladser og andre faktorer på kommuneniveau, for frafaldet.
På baggrund af Larsen og Jensen (2010) blev der identificeret institutioner, som havde hhv. lavere og
højere frafald end forventet i forhold til rekrutteringsgrundlaget. Undersøgelsen ’Hvad gør de gode
skoler’ (Jensen et al. 2009) viser, at en afgørende forudsætning for en succesfuld indsats er, at flere
værktøjer tages i anvendelse på samme tid, at der på et overordnet plan er en klar prioritering af
indsatsen, herunder af rolle- og ansvarsfordelingen, og at indsatsen fra erhvervsskolens side sker i et
tæt samarbejde med det omgivende samfund, hvor UU, kommunens forskellige forvaltninger, andre
uddannelsesinstitutioner og virksomhederne er helt centrale.
Nogle af de forhold som institutionerne kan påvirke er tilrettelæggelse af grundforløbspakker (Munk
et al. 2014), læringsmiljø og arbejdsform (Brynskov et al. 2013), elevtrivsel (Stenkjær og Hutters
2012), mentorer (EVA 2012) og tydelig feedback (Jensen et al. 2014).
Munk et al. (2014) analyserer erhvervsskolernes implementering af grundforløbspakker. Selv om
grundforløbspakkerne ikke videreføres i den netop vedtagne EUD-reform, er konklusionerne i Munks
et al.’s studie fortsat relevante. I 2007 blev bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser således ændret bl.a. for at styrke indsatsen mod det stigende frafald. Et af midlerne var indførslen af de såkaldte grundforløbspakker. En grundforløbspakke er et særligt struktureret grundforløb målrettet forskellige elevgrupper. Det gælder både elever med særligt gode og elever med særligt dårlige forudsætninger for at gennemføre grundforløbet og elever med interesse for at videreuddanne sig efter
endt erhvervsuddannelse. Undersøgelsen identificerer 10 tiltag, som er implementeret på grundforløbspakkerne netop for at øge fastholdelsen af frafaldstruede elever; pakkernes varighed (10-40
uger for et grundforløb), ikke kognitive færdigheder (fokus på at møde til tiden, at undgå forstyrrende adfærd og være opmærksom i undervisningen.), fagligt indhold (fx ekstra undervisning), praksisnær pædagogik, lærer-elev ratio (flere lærerressource og mindre holdstørrelse), færre forskellige
lærer på holdet (begrænsning i antal lærer for et grundforløbshold), selekterede eller udvalgte lærere, morgenmad (for at skabe sammenhold, motivation og et socialt tilhørsforhold), kontakt ved fravær (det kan være i form af, at holdets kontaktlærer ringer eller sender en SMS til eleverne). Der
foretages ikke en effektevaluering af disse tiltag. Det konkluderes, at selve strukturen på grundforløbet har betydning for fastholdelsen. Den såkaldte vent-og-se-model viser sig under visse omstændigheder at have en positiv betydning på fastholdelsen. Vent-og-se-modellen består i, at eleverne
uanset skolefærdigheder begynder på samme hold. De elever som har behov for at bruge mere end
20 uger på grundforløbet allokeres andre hold senere i uddannelsesforløbet.
Mentorer spiller i nogle sammenhænge en vigtig rolle for fastholdelsesarbejdet for frafaldstruede
unge på ungdomsuddannelser. Evalueringen af et forsøg med mentorstøtte for at fastholde udsatte
unge i uddannelse viser, at målgruppeafgrænsningen er væsentlig. Således konkluderes det, at målgruppen for det konkrete projekt var defineret for bredt, og at de unge, som har mest brug for den
type hjælp, typisk ikke kunne nøjes med et halvt års mentorstøtte. De stærkeste i målgruppen, som
det typisk er lykkes at fastholde i uddannelse, har ikke nødvendigvis behov for en mentor. Ligeledes
viste evalueringen, at samarbejdet mellem mentor og uddannelsesinstitutionerne i praksis var begrænset. Katznelson og Olsen (2006) har ligeledes undersøgt denne problemstilling. Disse to studier
38
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
er kendetegnet ved at analysere en problemstilling afgrænset til få erhvervsskoler samt på et overvejende kvalitativt datagrundlag, men hvor emnet (og konklusionerne) er relevante i en bredere
sammenhæng. På den baggrund anbefaler Epinion, at der arbejdes målrettet med at lave metastudier af undersøgelser om eksempelvis mentorindsatser for at skabe et bedre grundlag for at generalisere og kommunikere resultaterne.
Trivsel på erhvervsskolerne er også vigtig for fastholdelse. CEFU har evalueret ’Projekt trivsel på
EUD’ vedrørende praksis i støtten til psykisk sårbare unge og unge med misbrugsproblemer (Stenkjær og Hutters 2012). Evalueringen viser, at projektet bidrager til øget fokus på trivselsproblemer.
Udfordringen er imidlertid at videreføre den etablerede praksis efter undersøgelsesperioden, da
projektet er finansieret og faciliteret af PsykiatriFonden og derfor ikke umiddelbart videreføres. Årsager til frafald er også i centrum for en frafaldsanalyse for SOPU, som er foretaget af Brynskov et al.
(2013). Studiet, som bygger på et stort kvalitativt datamateriale, konkluderer, at særligt læringsmiljø
og arbejdsform på skolen samt kravene i praktikken har betydning for frafaldet. Disse to studier er
kendetegnet ved at analysere en problemstilling afgrænset til få erhvervsskoler, men hvor emnet (og
konklusionerne) er relevante i en bredere sammenhæng. På den baggrund anbefaler Epinion, at der
arbejdes målrettet med at lave metastudier af undersøgelse om eksempelvis trivsel og andre problemstillinger for at skabe et bedre grundlag for at generalisere og kommunikere resultaterne samt
for eventuelt at foretage opfølgende analyser der kan teste relevante hypoteser yderligere.
Der er gennemført effektevalueringer af fastholdelsesindsatser med et eksperimentelt undersøgelsesdesign. Jensen et al. (2014) har undersøgt betydningen af tydelig feedback for fastholdelse og
faglig præstation. Studiet finder ikke nogen indikationer på, at indsatsen har gjort nogen forskel for
hverken elevernes fastholdelse eller for deres karakterer. Dette resultat forklares dog med en dårlig
implementering af indsatsen.
Det overordnede formål med Ung og Sund-indsatsen er at udvikle og afprøve nye metoder og dialogredskaber i forhold til sundhedsfremme blandt målgruppen af sundhedsmæssigt udsatte unge i alderen 16-19 år. Forventningen er, at projekterne (13 projekter i 13 kommuner) gennem forebyggelse
og sundhedsfremme kan fastholde flere unge fra målgruppen i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Evalueringen dokumenterer, at mange unge gennem projekternes aktiviteter har fået
positive oplevelser og succesoplevelser omkring sundhed, og at de gennem gruppeaktiviteterne har
fået styrket det sociale sammenhold i gruppen. Der er ikke en klar effekt af projekterne på de unges
uddannelsesvalg, hvilket også skal ses i sammenhæng med, at projekterne arbejder med de unge i
en begrænset periode.
De unges egne begrundelser for afbrud eller uddannelsesskifte kan også være relevante for at forstå
hvilke indsatser der har effekt. Hetmar (2013) finder bl.a., at unge begrunder uddannelsesspring i 1)
privatliv og helbred, 2) det sociale og forholdet til kammeraterne, 3) uddannelsens indhold, form og
niveau og de unges interesse og indsats, 4) at vælge sin fremtid og 5) mulighed for praktikplads. I
Görlich & Katznelson (2013) analyseres betydningen af tillid for fastholdelse. Det anbefales, at man i
stedet for at tænke i indsatser, der har fokus på de enkelte unge og deres kompetencer, sårbarheder, udsatheder etc. i højere grad tænker i samspillet mellem unge og uddannelser eller mellem
unge og uddannelsessystemet.
39
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Den seneste rapport om indsatsers effekter for fastholdelse er midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforce (Rambøll 2015). FastholdelsesTaskforcen er et fireårigt satspuljeprojekt forankret i Undervisningsministeriet. Formålet med FastholdelsesTaskforcens indsatser er at understøtte regeringens 95 %-målsætning. Specifikt er der fokus på gennem styrket kvalitet i undervisningen at bidrage
til, at unge i målgruppen påbegynder og gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. FastholdelsesTaskforcen har ansvar for at yde rådgivning om og igangsætte specifikke kompetenceudviklende
indsatser, der skal give undervisere og ledere på et stort antal erhvervsskoler viden og erfaring med
at anvende konkrete pædagogiske redskaber og metoder. Analysen af indsatsens effekt på fastholdelsen af grundforløbselever bygger på et kvasi-eksperimentelt evalueringsdesign. Effektevalueringen viser tegn på, at indsatserne har en effekt på frafaldet. Hen mod slutevalueringen sker der naturligvis en række ændringer. Dels bredes FastholdelsesTaskforcens indsatser til flere skoler, hvilket
vil sikre et større og mere solidt datagrundlag til slutevalueringens effektanalyse. Dels får ledelse og
undervisere på de allerede deltagende skoler mere erfaring med at anvende de pædagogiske værktøjer.
7.3 18-24-ÅRIGE I RESTGRUPPEN
Gruppen af unge i alderen 18-24 år, hvis højest fuldførte uddannelse er grundskolen, er i restgruppen. De indsatser som er relevante for denne målgruppe er oftest iværksat via beskæftigelsessystemet og har til formål at bringe målgruppen væk fra offentlig forsørgelse over i uddannelse eller beskæftigelse. Litteraturen på dette område er altså kendetegnet ved at ligge i grænsefeltet mellem
uddannelses- og beskæftigelsesområdet.
Mentorindsatser spiller her en væsentlig rolle for at aktivere unge uden uddannelse eller arbejde, og
det er ligeledes en ordning som rent økonomisk har en vis størrelse. Albæk et al. (2015) finder i en
effektmåling af mentorordningen ikke umiddelbart, at mentorstøtte hjælper de borgere, der modtager en sådan støtte, til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Faktisk er der en lille
tendens til, at mentorstøtten mindsker sandsynligheden for, at de mentorstøttede borgere er beskæftigede eller deltager i ordinær uddannelse. I rapporten bemærkes det, at den anvendte metode
(matching) til at definere indsats og kontrolgruppe kan være årsag til resultatet. Der tages således
ikke højde for, at borgere, som modtager mentorstøtte, generelt er mindre ressourcestærke end
matchede borgere i kontrolgruppen. Svarer et al. (2014) gennemfører ligeledes et effektstudie af
mentorindsatsen. Det sker på baggrund af et lodtrækningsforsøg til definition af indsats og kontrolgruppe i 13 kommuner. Der er tale om intensiv mentorstøtte til udsatte unge, og de finder en positiv
effekt på påbegyndelse af SU-berettiget uddannelse og en positiv effekt på beskæftigelse.
Projektet ’Unge – Godt i gang’ blev evalueret i 2011 på baggrund af et eksperimentelt effektstudie
(Høeberg et al. 2011). Forsøget bestod af en kombination af intensiveret samtaleindsats, tidlig aktiv
indsats, øget brug af uddannelses- og virksomhedsrettede tilbud, samt øget brug af mentorer. Det
havde positive uddannelseseffekter, men negative beskæftigelseseffekter for unge uden en kompetencegivende uddannelse. Forsøg med brobygning til EUD (Görlich et al. 2014) er en midtvejsevaluering af 12 projekter, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat i samarbejde med Undervisningsministeriet, og som har til hensigt at hjælpe unge på kontanthjælp i gang med en ordinær uddannelse.
Det konkluderes bl.a., at mentor- og vejledningsarbejde er helt centralt for de unges trivsel, tillid og
40
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
tilknytning til projektet og dets medarbejdere. Selvom studierne således konkluderer lidt forskelligt i
forhold til mentorordningers effekt, giver de samlet set et omfattende indblik i effekten af mentorstøtte og indsatser som ligner, samt indblik i hvorfor mentorindsatser virker.
Jensen og Andersen (2012) har foretaget et internationalt litteraturstudie af hvilke arbejdsmarkedsindsatser, der kan få udsatte unge på offentlig forsørgelse i job på ordinære vilkår eller i gang med
en uddannelse, herunder løntilskud, jobsøgningskurser og vejleding, opkvalificering i beskæftigelsessystemet og midlertidig offentlig forsørgelse. Det konkluderes på baggrund af studiet, at der er behov for mere viden på området, samt at der aktuelt er moderat evidens for effekten af løntilskud,
særligt for unge mænd, og moderat evidens for effekten af jobsøgningskurser, vejledning mv.
Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (2015) konkluderer, at der igennem de seneste år er opbygget en viden om, at virksomhedsrettede indsatser har positive effekter
på tværs af gruppen af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. På den baggrund anbefaler ekspertgruppen, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet som hovedregel aktiveres i virksomhedsrettede
tilbud. Der er både positive beskæftigelseseffekter af virksomhedsrettede indsatser i den private og
offentlige sektor, lige som privat løntilskud har positive beskæftigelseseffekter for ikke arbejdsmarkedsparate borgere. Endelig konkluderer rapporten, at der er positive effekter af voksenlærlingeordningen, og at disse er særlig store blandt kontanthjælpsmodtagere. I forlængelse heraf viser evalueringen af projektet ’Unge i vækst’, som består af opkvalificering af relevant personale og udviklingsforløb for ledige unge (Andreasen et al., 2012), at indsatsen har bidraget til at øge de unges
uddannelsesparathed. Evalueringen af ’Job med uddannelsesperspektiv’ (Region Hovedstaden,
2012) viser, at unge uden uddannelse og arbejde i høj grad motiveres af løn under uddannelse, men
at faktorer som anerkendelse, fællesskabet på en arbejdsplads samt at opleve et afbræk fra den
traditionelle skoleundervisning, som de unge overvejende er trætte af, er væsentligt.
Clausen et al. (2006) undersøger effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede
indsats (blandt flygtninge og familiesammenførte udlændinge) og finder, at jobtræning i private
virksomheder er den mest effektive foranstaltning med henblik på at få udlændinge ud af offentlig
forsørgelse. Danskundervisningen har en fastholdende effekt, som skyldes at de har mindre tid til at
søge arbejde. Generelt øger danskkundskaberne dog chancerne for at blive selvforsørgende.
7.4 PERSPEKTIVERENDE DISKUSSION AF EFFEKTEVALUERING PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
Desk researchen viser, at der foreligger adskillige effektevalueringer på uddannelsesområdet (fx
Jensen et al. 2014; Rangvid et al. 2015; Rambøll 2011; Munk et al. 2014). Mange studier har også
fokuseret på implementering og virkning af forskellige indsatser (fx Epinion 2012; EVA 2009). I relation hertil og i relation til de ovenstående afsnit synes det relevant med en perspektivering af tre forhold:
Restgruppen er en meget sammensat gruppe. Desk researchen viser, at det er hensigtsmæssigt at have en differentieret tilgang til restgruppen – både i forhold til udvikling af
indsatser og evaluering af deres effekt.
41
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Datatilgængelighed er naturligvis et væsentligt element i enhver effektevaluering. Der synes at være en lang række af uudnyttede muligheder, som kan begrundes med manglende
datatilgængelighed.
På uddannelsesområdet er der i mindre grad end på eksempelvis beskæftigelsesområdet
og socialområdet tradition for at bruge eksperimentelle designs og longitudinale studier.
En differentieret tilgang til målgruppen er væsentlig set i lyset af den store forskellighed, der er i
restgruppen. Hvor nogle har svære fysiske, psykiske, personlige og/eller sociale problemer er andre
bare kommet for sent i gang med uddannelse. Overvejelser herom er både vigtige, når indsatser
udvikles, implementeres og evaluereres. I forhold til effektstudier kan der eksempelvis være en risiko
for, at manglende effekt i virkeligheden dækker over store forskelle i effekten inden for (den alt for
heterogene) målgruppe.
Datatilgængelighed er naturligvis et væsentligt element i forbindelse med enhver evaluering eller
analyse af effekter. På uddannelsesområdet er der, lige som på andre områder, en meget omfattende mængde af data på individ-, institutions-, kommune- og på nationalt niveau. Alligevel synes der
også at være uudnyttede muligheder, som kan begrundes med manglende datatilgængelighed. Ungedatabasen er et godt eksempel på et initiativ, som netop forsøger at gøre data tilgængelige fra
administrative systemer, som ellers ikke ville være brugbare i analyseformål7. Munk et al. (2014) har
ligeledes arbejdet med administrative data med henblik på at analysere betydningen af forskellige
grundforløbspakker. Det er Epinions vurdering, at en yderligere udnyttelse af administrative data
kan bidrage væsentligt med viden om restgruppen, samt viden om hvilke indsatser der har effekt. Et
eksempel kan være udnyttelse af ungdomsuddannelsesinstitutionernes registrering af frafaldsårsager, når en elev afbryder et uddannelsesforløb. Et andet eksempel er udnyttelse af fravær, som også
registreres på uddannelsesinstitutionerne.
Øget brug af eksperimentelle undersøgelsesdesign samt longitudinale undersøgelsesdesign kan
være to effektive måder at få mere viden om forskellige indsatsers effekt. Brug af forsøg med indsats
og kontrolgrupper er forholdsvis udbredt indenfor beskæftigelsesområdet, herunder i forbindelse
med indsatsen for at få restgruppen i uddannelse eller beskæftigelse (fx Svarer et al. 2014; Jensen og
Andersen 2012). På sundhedsområdet er der en længere tradition for panelstudier8. Der er naturligvis også andre måder at tilgå effektmåling, eksempelvis ved brug af matching (fx Rangvid et al.
2015), kvasi-eksperimentelle design (fx Rambøll 2015) eller naturlige eksperimenter (Munk et al.
2014). Anvendelsen af panelstudier giver endvidere gode muligheder for at kombinere registerdata,
spørgeskemaundersøgelse og kvalitative undersøgelser.
Der kan være mange årsager til at brugen af eksperimentelle undersøgelsesdesign og longitudinale
studier ikke er så udbredt på uddannelsesområdet. Hvis man sammenligner de strategier, der fore-
7
http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-statistik/Ungedatabasen/Om-statistik-fraungedatabasen
8
Et eksempel på uddannelsesområdet er LEKS-longitudinal.
42
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
ligger for henholdsvis Socialstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med Undervisningsministeriets strategi for forsøgs- og udviklingsprojekter er det tydeligt, at kvantitativ effektevaluering står mere centralt i de to førstnævnte strategier:
Viden til gavn. Politik for udvikling og anvendelse af evidens (Socialstyrelsen, 2013)
STARs strategi (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)9
Ny strategi for forsøgs- og udviklingsprojekter (Undervisningsministeriet, 2014)
En strategi kan således bidrage til at prioritere, koordinere, fokusere og systematisere evalueringsindsatsen og vidensopsamlingen inden for et felt.
7.5 OMRÅDER DER SAVNER BELYSNING
På baggrund af overstående perspektiverende diskussion samt gennemgangen af litteraturen om
effekten af forskellige tilbud har Epinion identificeret følgende områder, der umiddelbart savner
belysning:
Der foreligger Epinion bekendt ikke prædiktive værktøjer (i drift), som kan bidrage til at
identificere børn og unge, som har forøget risiko for at ende i restgruppen efter endt
grundskole. Et sådant redskab ville potentielt kunne bidrage til at sætte tidligt ind med
støtte og vejledning.
Det er Epinions vurdering, at der er behov for mere viden om effekten af forberedende tilbud. Det er oplagt at foretage yderligere analyser, både kvalitative og kvantitative, på baggrund af SFI’s nye undersøgelse (Albæk et al 2015). Det ville være relevant at undersøge
om forberedende uddannelse har effekt på længere sigt (flere år ude i fremtiden), samt at
analysere om der er andre faktorer, som har betydning for om forbedrende uddannelse
har effekt, eksempelvis kan unges holdning til uddannelse mv. undersøges med spørgeskemaundersøgelser og kobles til registerdata (eksempelvist i et eksperimentelt design).
Videre ville det være relevant at analysere yderligere, hvilke effekter forberedende uddannelse har for forskellige segmenter inden for restgruppen.
På den baggrund anbefaler Epinion, at der arbejdes målrettet med at lave metastudier af
undersøgelse om eksempelvis trivsel og andre problemstillinger for at skabe et grundlag for
at generalisere og kommunikere resultaterne samt for eventuelt at foretage opfølgende
analyser, der kan teste eventuelle hypoteser yderligere.
Der synes generelt at være behov for metastudier, anvendelse af inspiration fra udlandet
og en form for overordnet koordination af analyser inden for uddannelsessektoren, samlet
set vil det således give mulighed for i højere grad at stå på skuldrene af andres erfaringer.
Der peges på behov for at analysere betydningen af uddannelsespauser og perioder uden
for uddannelsessystemet for sandsynligheden for at komme ud af restgruppen, for der-
9
http://star.dk/da/Om-STAR/STARs-strategi.aspx
43
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
igennem at kunne udvikle indsatser til at fremme/reducere disse. Det er både relevant at
undersøge hvorfor pauserne opstår, og hvad der kan gøres for at mindske dem, samt betydningen af pauserne for gennemførelse af en ungdomsuddannelse.
Det er Epinions vurdering, at en yderligere udnyttelse af administrative data kan bidrage
væsentligt til viden om restgruppen, samt viden om hvilke indsatser der har effekt. Et eksempel kan være udnyttelse af ungdomsuddannelsesinstitutionernes registrering af frafaldsårsager, når en elev afbryder et uddannelsesforløb. Et andet eksempel er udnyttelse af
fravær, som også registreres på uddannelsesinstitutionerne.
Øget brug af eksperimentelle undersøgelsesdesign samt longitudinale undersøgelsesdesign
kan være to effektive måder at få mere viden om forskellige indsatsers effekt. Anvendelsen
af panelstudier giver endvidere gode muligheder for at kombinere registerdata, spørgeskemaundersøgelse og kvalitative undersøgelser.
En del af de unge i restgruppen ville tidligere formentlig have fundet beskæftigelse i ufaglærte job, men i dag kan det være svært at finde beskæftigelse uden højere uddannelse
end grundskolen. Man kan derfor med fordel undersøge yderligere muligheder for uddannelse og beskæftigelse til den del af restgruppen, som hverken er i uddannelse eller job, og
som kun med lav sandsynlighed vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Herunder falder
også evaluering af den kombinerede ungdomsuddannelse, som muligvis vil favne nogle af
disse personer.
Der er behov for at gennemføre flere undersøgelser, herunder effektstudier, på institutionsniveau. Sammenligning og benchmarking på institutionsniveau kan bidrage til at belyse,
hvad der adskiller de bedste institutioner i relation til eksempelvis gennemførelse og frafald fra andre institutioner. Kvantificering og evaluering af god ledelse kunne i den sammenhæng være et interessant emne at belyse nærmere.
44
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
8. NØDVENDIGE TILBUD
Når der udvikles og implementeres indsatser for at bringe restgruppen i uddannelse eller arbejde, er
det naturligt, at dette materialiseres i håndgribelige operationelle tiltag og tilbud, som forventeligt
kan (være med til at) bringe den enkelte ud af restgruppen. Som minimum bør ambitionen være, at
tiltag og tilbud skal kunne fungere som en målrettet trædesten til et ’højere niveau’ inden for beslægtede tilbud, som peger frem mod permanent exit fra restgruppen.
Nærværende desk research har som opdrag at kortlægge den eksisterende forsknings- og undersøgelsesbaserede viden om restgruppen. Dette vil naturligt give et stort vidensmæssigt overlap til en
kortlægning centreret omkring eksisterende tilbud og tiltag helt eller delvist målrettet restgruppen,
men selve omdrejningspunktet er i sagens natur et andet.
Landskabet af uddannelses- og/eller beskæftigelsesrettede tilbud og tiltag er udstrakt og præget af
stor diversitet. Dels fordi problemstillingen dækkes af flere ministerielle ressortområder (særligt
undervisning, beskæftigelse og til dels socialområdet), men især fordi målgruppen – altså restgruppen – er særdeles heterogen, så der rent faktisk er brug for vidt forskellige greb til at tage hånd om
gruppen tilsammen. Så meget desto mere er der behov for et samlet og systematiseret overblik over
aktive (og evt. tidligere) tilbud og tiltag på området – herunder hvilken del af målgruppen de specifikt er rettet mod, og ikke mindst hvilken og hvor stor effekt de har haft.
Vi ved en del om, hvilke indsatser der har været iværksat til at mindske restgruppen, men som beskrevet i kapitel 7 er effekten af indsatserne kun i varierende grad – og ofte sporadisk – dokumenteret. Og som nævnt har det kortlægningsmæssige omdrejningspunkt været den forsknings- og undersøgelsesbaserede viden/litteratur – ikke det samlede felt af tilbud og tiltag som sådan.
Rådet er i gang med at tilvejebringe et samlet overblik over dette særdeles sammensatte og varierede felt af tilbud og tiltag, hvilket er en forudsætning for på et tilstrækkeligt oplyst grundlag at kunne
identificere, hvilke tilbud der er nødvendige for at sikre, at alle unge kan komme til at udnytte deres
fulde potentiale i uddannelse eller beskæftigelse.
Ideelt set skal identifikation og efterfølgende prioritering af nødvendige tiltag og tilbud foretages ud
fra en vidensmæssig oversigt som opstillet i tabellen neden for. Listen vil naturligvis kunne raffineres, kvalificeres og grupperes men pointen er den relativt simple, at uden en systematiseret og på få
udvalgte nøgleparametre nogenlunde sammenlignelig viden om de mange og forskelligartede tiltag
og tilbud, er det vanskeligt at identificere og vurdere, hvilke tilbud og tiltag som er (mest) nødvendige for at bringe de unge videre fra restgruppen.
45
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Figur 15. Ideel tiltags/tilbuds-, målgruppe og effektoversigt (med få eksempler indsat)
Tiltag/tilbud + elevvolumen
Målgruppe
Effekt (virkning)
Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)
Volumen i 2013 (senest tilgængelige data fra UVM):
5.579 (EAK) Bestand
Målrettet unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige
behov. Kun for de unge, der ikke
har mulighed for at gennemføre en
anden ungdomsuddannelse, selv
om der ydes specialpædagogisk
støtte.
Målrettet unge under 25 år med
afsluttet 9. eller 10. kl. (eller tilsvarende), der ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller gymnasial
uddannelse.
Tilbuddet gives til unge under 25
år, som ikke har gennemført en
ungdomsuddannelse, og som ikke
umiddelbart har forudsætninger
for at påbegynde en sådan uddannelse.
1,4 % af en ungdomsårgang har
gennemført en STU syv år efter 9.
klasse (jf. Profilmodellen)
Kombineret Ungdomsuddannelse
Volumen endnu ukendt da første
optag sker 2. halvår 2015
Produktionsskole
Volumen i 2012 (senest tilgængelige data fra UVM):
5.673 (EAK) Bestand
Kendes endnu ikke da uddannelsen
er helt ny. Første optag sker 2.
halvår 2015.
Der er gennem de seneste 15 år
udarbejdet diverse statistikker med
(partielle) kortlægninger af produktionsskoleelevernes videre færd
i uddannelsessystemet og på jobmarkedet.
Etc.
I resten af kapitlet vil vi afslutningsvist søge at bidrage til det videre ’tilbuds-centrerede’ kortlægningsarbejde ved så vidt muligt at strække resultaterne af nærværende desk research centreret om
den eksisterende forsknings- og undersøgelsesbaserede viden om restgruppen i retning af centrering
om tiltag og tilbud.
Som beskrevet i kapitel 4 ved vi en del om, hvad der karakteriserer restgruppen – særligt når det
kommer til de registerbaserede oplysninger. Men også når det handler om sociale og personlige
kompetencer, grundskoleerfaringer, holdninger, trivsel og motivation er der en hel del viden på området, selvom studierne kun i meget begrænset omfang undersøger omfanget i den samlede restgruppe. Identifikationen af nødvendige tilbud er derfor baseret på en vurdering af målgruppens behov (kapitel 4) og udfordringerne i systemet (kapitel 6) sammenholdt med de erfaringer fra forskellige indsatser, som er beskrevet i kapitel 7.
For at alle unge kan udnytte deres potentiale kræver det for det første et uddannelsessystem, hvor
der er differentierede uddannelsesmuligheder. Dernæst er det nødvendigt med et fintmasket system, som kan øge de unges muligheder for at søge optag på en relevant ungdomsuddannelse, forebygge frafald og dermed styrke de unges gennemførsel af den valgte ungdomsuddannelse. Nedenstående figur illustrerer, at der skal etableres de rette tilbud på alle niveauer:
På individniveau er det afgørende, at den unge i grundskolen får tilstrækkelige faglige kompetencer samt afklaring i forhold til valg af uddannelse. Hvis den unge ikke er klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. klasse skal vedkommende tilbydes de rette forberedende tilbud. Grundet restgruppens diversitet er det afgørende, at det forberedende til46
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
bud er matchet den unges behov for forberedelse. Er den unge endnu ikke afklaret om sit
uddannelsesvalg, skal det ligeledes tilbydes i overgangen. I forhold til at sikre den unges
gennemførsel har mentorordninger vist sig at have en effekt, hvis den tilbydes de rigtige unge (jf. kapitel 7). I beskæftigelsesindsatsen har særligt mentorordninger, løntilskud og afklarende forløb vist sig at have effekt.
På institutionsniveauet har det vist sig svært at påvise effekt af enkelte tilbud, men institutioner, som har en samlet strategi for fastholdelse og kan tilbyde forskellige komplementære
tilbud, har vist sig at have bedre fastholdelse af eleverne. Samtidig peger litteraturen på, at
strukturen for grundforløb kan have betydning for fastholdelse. Erhvervsskoler med en prioriteret og opsøgende praktikindsats lykkedes desuden bedre med at sikre match af elever og
praktikpladser end skoler uden en prioriteret og opsøgende indsats. De ressourcesvage elever har i den forbindelse behov for mere støtte til at finde en praktikplads, ligesom det kan
have betydning, at skolerne sikrer, at elever med og uden praktikplads arbejder sammen
med hinanden. Når det ikke lykkedes at fastholde den unge i ungdomsuddannelsen, er det
afgørende, at der sker overlevering til UU og/eller Jobcentret, så den unge ikke falder mellem to stole. Det gælder også overlevering den anden vej, når den unge vender tilbage til
uddannelse.
På samfundsniveau er det afgørende at sikre tilstrækkeligt med praktikpladser til erhvervsskoleeleverne. Derudover er fokus på dette niveau særligt på det tværgående og tværsektorielle samarbejde mellem de mange forskellige aktører involveret i den unges forløb, herunder at sikre overlevering af relevant viden mellem aktørerne.
Figur 16. Nødvendige tilbud
47
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Desuden konstaterer Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats i Nye veje
mod job – for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet (2015), at en virksomhedsrettet indsats har
positive effekter for borgere med begrænsning i arbejdsevnen. De anbefaler på den baggrund, at
indsatsen bør foregå ude på virksomhederne og inde på uddannelsesinstitutionerne frem for i lange
afklaringsforløb i lukkede ”projektmiljøer”. Særligt fremhæver Ekspertgruppen den foreløbige evaluering af beskæftigelsesområdets brobygning til uddannelse som havende en signifikant positiv effekt
på de unges påbegyndelse af SU-berettigede uddannelsesforløb. Beskrivelsen heraf ser ud til at imødekomme nogle af de udfordringer med de unges forberedelse på og håndtering af kulturforskelle
mellem de forskellige uddannelsesniveauer.
Der kræver en mere omfattende desk research og/eller supplerende undersøgelser at definere, hvilket konkret indhold i de enkelte typer tilbud, der er nødvendigt – fx hvordan man i grundskolen
bedst sikrer, at alle elever får et tilstrækkeligt fagligt niveau, eller hvilke forberedende tilbud der har
effekt for de forskellige typer unge i restgruppen.
48
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
9. LITTERATURLISTE
Albæk, Karsten, Henning Bjerregaard Bach, Rebekka Bille, Brian Krogh Graversen, Helle Holt, Søren
Jensen, Anders Bruun Jonassen (SFI), 2015. Evaluering af mentorordningen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Andersen, Dines, Rannvá Thomsen, Anders Posselt Langhede, Alva Albæk Nielsen og Anne Toft Hansen, 2011. Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolernes kontakt med kommunale forvaltninger
og andre institutioner. København: SFI - Det nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:12.
Andreasen, Karen Egedal, Palle Damkjær Rasmussen og Christian Ydesen, 2012. Evaluering af projekt
unge i vækst. Forskningsrapporter, Institut for Læring og Filosofi, 2012(29).
Andreasen, Lars Birch, Torben Pilegaard Jensen, Kirsten Holm Larsen, Karin Blix Mogensen, Martin
Bøg, Anette Jensen og Malene Beth Nielsen, 1997. Unge uden uddannelse. København: AKF Forlaget.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri. Veje og omveje til erhvervskompetencegivende
uddannelse. Arbejderbevægelsens erhvervsråd og Dansk Industri.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2012. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark.
Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Benjaminsen, Lars, 2006. Chanceulighed i Danmark i det 20. århundrede. Udviklingen i intergenerationelle uddannelses- og erhvervschancer. København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet,
Ph.d. nr. 39.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, 2013. Unge - Fra offentlig forsørgelse til uddannelse
og job. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland.
Brynskov, Stine, Louise Schjær Simonsen og Thomas Hem Pedersen, 2013. At falde fra. Danmarks
Evalueringsinstitut.
Baadsgaard, Mikkel, 2011. Social arv i Danmark - Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Center for Ligebehandling af Handicappede, 2002. Unge handicappedes overgang fra grundskole til
ungdomsuddannelse – Status 2002. København: Center for Ligebehandling af Handicappede.
Clausen, Jens, Hans Hummelgaard, Leif Husted, Blume Kræn Jensen og Michael Rosholm, 2006. Effekt af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats. København: AKF Forlaget.
DAMVAD, 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Efterskoleforeningen.
DAMVAD, 2014. Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre. DEA.
49
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Danmarks Evalueringsinstitut, 2005. FVU, AVU og enkeltfags-hf. Resultater fra EVA's evalueringer.
Danmarks Evalueringsinstitut.
Danmarks Evalueringsinstitut, 2011. Evaluering af forsøg med erhvervsklasser. Danmarks
Evalueringsinstitut.
Danmarks Evalueringsinstitut, 2012a. 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse. Danmarks
Evalueringsinstitut.
Danmarks Evalueringsinstitut, 2012b. Fastholdelse i uddannelse. Danmarks Evalueringsinstitut.
Danmarks Evalueringsinstitut, 2012c. Forbedrede overgange til erhvervsuddannelserne. Danmarks
Evalueringsinstitut.
DISCUS, 2012. Evaluering af pilotforsøget Lærepladser til alle, 2011-2012. Et samarbejde mellem
jobcenter, UU og erhvervsskoler i Mariagerfjord og Thisted kommuner. DISCUS.
Egelund, Niels, 2011. Gennemførelse i uddannelsessystemet: hvilke barrierer er der. Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis, 1(2), s. 8-14.
Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats, 2015. Nye veje mod job - for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Regeringen.
Epinion, 2013. Søgemønstre og geografisk uddannelsesdækning i Region Hovedstanden. Region Hovedstaden.
Epinion, 2014. Undersøgelse af handicappede børn og unges uddannelsesresultater og –mønstre.
Undervisningsministeriet.
Epinion, Pluss Leadership, Center for Ungdomsforskning, 2012. Evaluering af ungepakke II. De unges
vej til ungdomsuddannelserne - uddannelsessystemets vej til de 95 pct. Ministeriet for Børn og
Undervisning (nu: Undervisningsministeriet).
Espersen, Laila Dreyer, Eiberg, Misja og Dines Andersen, 2010. Veje til ungdomsuddannelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Eurofond, 2012. NEETs - Young people not in employment, education or training: Characteristics,
costs and policy responses in Europe. Publications Office of the European Union, Lucembourg.
European Comission. Europe 2020 Target: Early Leavers from Education and Training.
European Comission, 2014. Education and training. Monitor 2014. Education and Training.
Görlich, Anne og Noemi Katznelson, 2013. Er selvtillid nok? Betydningen af tillid i fastholdelsen af
unge i uddannelse. Tidsskrift for Arbejdsliv, 15(3), s. 25-39.
Görlich, Anne, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen, 2011. Hvem er de unge ledige? -Unge
uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune. Center for Ungdomsforskning og Faxe Kommune.
50
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Görlich, Anne, Noemi Katznelson, Niels-Henrik M. Hansen, Michael Svarer og Michael Rosholm,
2014. Forsøg med brobygning til EUD - Midtvejsstatus. CEFU.
HELW og TONH (Rambøll), 2014. Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland.
Hetmar, Vibeke, 2013. Unges valg og frafald i ungdomsuddannelserne - kvalitative perspektiver.
Rockwool fondens forskningsenhed.
Humlum, Maria Knoth og Torben Pilegaard Jensen, 2010. Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? AKF (nu: KORA).
Hutters, Camilla, Mette Lykke Nielsen og Anne Görlich, 2013. Drenge og piger på ungdomsuddannelserne. Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis? Center for Ungdomsforskning.
Hvidtfeldt, Camilla og Torben Tranæs, 2013. Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag.
Høeberg, Lars, Jais Poulsen, Marie Hertz, Michael Svarer og Michael Rosholm (Rambøll), 2011. Evaluering af Unge - Godt i gang. Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Højholdt, Andy, Lars Arndal, Britt Blaabjerg og Ulla Højmark, 2015. På kanten af skolen - Skoletilknytning og forebyggelse i et ungdomsperspektiv. Det Kriminalpræventive Råd.
Illeris, Knud, Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen, Birgitte Simonsen og Niels Ulrik Sørensen,
2009. Ungdomsliv - Mellem individualisering og standardisering. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Ipsen, Sanne og Flemming Jakobsen, 2009. Jobcentrene og unge ledige med ikke-vestlig baggrund.
Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats og Center for Alternativ Samfundsanalyse.
Jacobsen, Christian Bøtcher, Thorbjørn Sejr Nielsen og Jesper Rosenberg Hansen, 2014. ”Det ledelsesmæssige fundament: Ledelsesstruktur, ledelsesstrategi og strategisk ledelse”, i Styring, ledelse
og resultater på ungdomsuddannelserne. Rockwool Fondens Forskningsenhed & Syddansk Universitetsforlag.
Jensen, Bent, 2014. Hvad ved vi om modtagerne af kontanthjælp? En oversigt over publiceret forskning om kontanthjælpsmodtagere i perioden 2007-14. Rockwool Fondens Forskningsenhed og
Syddansk Universitetsforlag.
Jensen, Torben Pilegaard og Britt Østergaard Larsen, 2011. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger. AKF (nu: KORA).
Jensen, Torben Pilegaard og Henrik Lindegaard Andersen, 2012. Virker aktivering for udsatte unge?
En vidensopsamling om effekten af beskæftigelsesindsatser rettet mod udsatte unge. KORA.
51
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Jensen, Torben Pilegaard, Helle Bendix Klief, Britt Larsen og Peter Ejbye-Ernst, 2014. Gennemførelse
på gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland. KORA.
Jensen, Torben Pilegaard, Henrik Lindegaard Andersen og Mette Slottved, 2014. Forsøg med Tydelig
Feedback på erhvervsuddannelsernes grundforløb - Fastholdelse og faglige resultater. KORA.
Jensen, Torben Pilegaard, Leif Husted, Anne Katrine Kamstrup, Søren Haselmann og Sebastian Møller
Daugaard, 2009. Unges frafald på erhvervsskolerne - Hvad gør de "gode skoler"? AKF (nu: KORA).
Jensen, Ulla Højmark og Torben Pilegaard Jensen (AKF), 2003. Hvor gik det galt? Hvem er de unge,
der ikke har en ungdomsuddannelse, og hvilke muligheder og barrierer er der for, at de kan komme i uddannelse eller få en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet? SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Jensen, Ulla Højmark og Torben Pilegaard Jensen, 2005. Unge uden uddannelse - Hvem er de og hvad
kan der gøres for at få dem i gang? SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Jensen, Vibeke Myrup og Lisbeth Palmhøj Nielsen, 2010. Veje til ungdomsuddannelse 1. Statistiske
analyser af folkeskolens betydning for unges påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Juul, Ida og Peter Koudahl, 2009. Erhvervsuddannelsernes rolle: ligeværdig ungdomsuddannelse eller
et tilbud til restgruppen …?. Dansk pædagogisk Tidsskrift, 1, s. 14-25.
Jørgensen, Christian Helms, Lene Tanggaard Pedersen, Klaus Nielsen og Peter D. Koudahl, 2012. Frafald og engagement. Foreløbige resultater. Den kvalitative del. Aarhus Universitet.
Katznelson, Noemi og Pia Olsen, 2008. Mentor med mening. Odense: Erhvervsskolernes Forlag.
Katznelson, Noemi, Susanne Murning og Mette Pless, 2010. Vejen mod de 95 % - en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriet og KL.
Katznelson, Noemi, Helene Elisabeth Dam Jørgensen og Niels Ulrik Sørensen, 2015. Hvem er de unge
på kanten af det danske samfund? Center for Ungdomsforskning.
Koudahl, Peter, 2013. Indre motivation eller ydre tvang: Hvordan bliver unge mennesker i stand til at
foretage et kvalificeret uddannelsesvalg. Gjallahorn, 16, s. 26-35.
Lange Analyser, 2013. Analyse af højskolernes effekt på uddannelse. Foreningen af Folkehøjskoler i
Danmark. Lange Analyser.
Larsen, Britt Østergaard og Torben Pilegaard, 2010. Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler. AKF (nu: KORA).
Larsen, Britt Østergaard, Beatrice Schindler Rangvid og Torben Pilegaard, 2010. Institutionernes resultater. En registerbaseret analyse af ungdomsuddannelsesinstitutionerne og betydningen af institutionstype, skolestørrelse og geografisk placering. AKF (nu: KORA).
52
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Lindenskov, Lena, Karsten Enggaard, Annemarie Møller Andersen og Helene Sørensen, 2009. ”Progression i matematik og naturvidenskab fra grundskole til stx”. I: Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemer. Center for Ungdomsudvikling, Aarhus Universitet.
Munk, Martin D., 2011. ”Social sortering, frafald og manglende kvalifikationer blandt unge”. I: Christian Helms Jørgensen (red.), Frafald I erhvervsuddannelserne. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. S. 225-244.
Munk, Martin D., Lars Bohn og Nikita Baklanov, 2014. Grundforløbspakker og frafald på danske erhvervsskoler. Center for mobilitetsforskning. (Endnu ikke publiceret).
Nielsen, Jens Christian, Niels Ulrik Sørensen og Martha Nina Osmec, 2010. Når det er svært at være
ung i Danmark: unges trivsel og mistrivsel i tal. Center for Ungdomsforskning.
Nielsen, Jens Christian, Niels Ulrik Sørensen, Ane Grubb og Iben Warring Madsen, 2011. Når det er
svært at være ung i DK - unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv. Center for Ungdomsforskning.
NIRAS, 2011. Evaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund. Sundhedsstyrelsen.
Pihl, Mie Dahlskov, Andreas Mølgaard og Ask Holme, 2011. Mere end hver 3. indvandrerdreng i
Danmark får ingen uddannelse. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Pless, Mette og Niels Henrik M. Hansen, 2010. Hf på VUC. Et andet valg. VUC-lederforeningen. Center for Ungdomsforskning.
Pless, Mette, 2009. Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet. Center for Ungdomsforskning.
PLUSS Leadership, EPINION og Center for Ungdomsforskning. 2012. Alle unge vil gerne have et godt
liv. Region Hovedstaden.
Rambøll, 2014. Evaluering af kompetencebeviser. Undervisningsministeriet.
Rambøll, 2015. Evaluering af fastholdelsestaskforce. Midtvejsevaluering. Undervisningsministeriet.
Rangvid, Beatrice Schindler, Vibeke Myrup Jensen og Sarah Sander Nielsen, 2015. Forberedende tilbud og overgang til ungdomsuddannelse. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Region Hovedstaden, 2012. Unge og virksomheders uddannelsesengagement - Jobs med uddannelsesperspektiv. Region Hovedstaden.
Roiy, Karen, Allan Haertall, Berit Toft Fihl, Erik E. Simonsen, Karina Ransby, Lone Hougaard og Simon
Neergaard-Holm, 2009. ”Elever på erhvervsuddannelserne”. I: Arbejdsmarkedsrapport 2009.
Dansk Arbejdsgiverforening.
Stenkjær, Mette Stigaard og Camilla Hutters, 2012. Evaluering af Projekt Trivsel på EUD: Et projekt
om god trivsel i støtten til psykisk sårbare unge og unge med misbrugsproblemer. Center for Ungdomsforskning.
53
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Strange, Katrine, Anne Sophie Madsen, Søren Haselmann og Marie Munch-Andersen, 2014. HFs profil og funktion. En undersøgelse af kursisterne på to årigt hf. Danmark Evalueringsinstitut.
Svarer, M., Rosholm, M., Havn, L. og Høeberg, L. (Rambøll), 2014. Evaluering af mentorindsats til
unge uden uddannelse og job. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Søndergaard, Bettina Dahl, Camilla Kølsen de Wit, Lena Lindskov, Karsten Enggaard, Hanne Leth Andersen, Dorte Ågård, Morten Misfeldt og Helle Mathiasen, 2009. ”Sammenfatning og anbefalinger”. I Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet. Center for Ungdomsforskning.
Søndergaard, Jørgen, 2011. Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden
for at gennemføre en ungdomsuddannelse. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Sørensen, Niels Ulrik, Noemi Katznelson, Camilla Hutters og Tilde Mette Juul, 2013. Unges motivation og læring - 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet. København: Hans Reitzels Forlag.
Thorsteinsson, Hallur Gilstón, Bjarke Malmstrøm Jensen og Psykiatrifondens Børne- og Ungdomsafdeling, 2010. ”Jeg kommer heller ikke i dag" - om støtte af sårbare unge i uddannelse. Undervisningsministeriet.
Wittrup, Jesper, Christian Bøtcher Jacobsen og Lotte Bøgh Andersen, 2014. ”Fastholdelse. Hvad har
betydning for omfanget af frafald?”, i Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne.
Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag.
54
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
10. METODE
Denne rapport bygger på en desk research af danske studier af restgruppen. På baggrund af denne
søgning er 80 studier udvalgt til klassificering og analyse. Det er disse 80 studier, der danner grundlag for denne rapport. Nedenstående figur illustrerer forløbet.
Figur 17. Søgeprocessen
Litteratursøgning
Udvælgelse af studier
Klassificering
10.1 LITTERATURSØGNING
Litteratursøgningen består af følgende tre trin:
Indledende litteratursøgning
Citationssøgning
Kontakt til relevante forskningsmiljøer
Citationssøgningen og kontakten til relevante forskningsmiljøer kvalificerer den indledende litteratursøgning og sikrer, at desk researchen bygger på 83 væsentlige studier i relation til de fem undersøgelsesspørgsmål.
Der ses i nedenstående figur en oversigt over, hvor mange studier de tre trin i litteratursøgningen
har bidraget til. I alt har søgningen resulteret i 178 studier. Efterfølgende beskrives søgeprocessen
nærmere.
Figur 18. Resultatet af litteratursøgningens tre trin
Indledende litteratursøgning
Citationssøgning
Kontakt til forskningsmiljøer
101 studier
+21 studier
+56 studier
10.1.1 Indledende litteratursøgning
Den indledende litteratursøgning er litteratursøgningens første trin. Formålet med denne søgning
har været at identificere så mange studier som muligt med umiddelbar relevans i forhold til de fem
undersøgelsesspørgsmål. Der er i første omgang blevet udarbejdet en liste med den litteratur, som
projektteamet allerede har haft kendskab til. Dernæst har projektteamet lavet en brainstorm over
relevante aktører på uddannelsesområdet, som har dannet grundlag for søgninger efter relevant
litteratur i søgemaskinerne Google og Bing, samt på aktørernes hjemmesider. Denne indledende
aktørliste ses hverken som udtømmende eller eksakt men snarere som et udgangspunkt. Når der
undervejs i søgningen er opstået relevante aktører eller spor, er disse således også forfulgt.
Projektteamet har identificeret centrale søgeord baseret på eksisterende viden om målgruppen:
55
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Overgang/skift
Frafald
Biveje
Unge
Uddannelse
Ungdomsuddannelse
Omveje
Restgruppe
Grundskole/folkeskole
Erhvervskompetencegivende uddannelse
Igen skal denne liste ses som udgangspunkt frem for en fuldstændig liste, da løbende tilkomne spor
også her er forfulgt.
Søgningen af litteratur på baggrund af disse søgeord er ligeledes foretaget i søgemaskinerne Bing og
Google. Der er søgt på alle ord enkeltvis, men der er også foretaget kombinationer, så der for eksempel er søgt på ”unge uddannelse”. Det er særligt kombinationssøgninger med ordet ”unge” og et
af de andre ord, som har bidraget til identifikation af relevant litteratur.
Studierne er løbende, som de er blevet identificeret, blevet vurderet ud fra relevansen i forhold til
de fem undersøgelsesspørgsmål. Denne vurdering er først og fremmest foretaget på baggrund af
studiets titel og dernæst abstract, indledning og/eller konklusion eller sammenfatning. Hvis studiet
er blevet vurderet relevant, er det tilføjet litteraturlisten. Det er samtidig blevet umiddelbart kategoriseret i en eller flere af de fem undersøgelsesspørgsmål. Denne kategorisering er ligeledes foretaget
på baggrund af abstract, indledning og/eller konklusion/sammenfatning.
I den indledende litteratursøgning er der blevet identificeret 101 studier, som umiddelbart er vurderet relevante for desk researchens fem undersøgelsesspørgsmål. Søgningen har haft en høj grad af
genfinding.
10.1.2 Citationssøgning
Citationssøgningen er litteratursøgningens andet trin. Denne har haft til formål at sikre, at yderligere
relevant litteratur blev identificeret. Søgningen tog afsæt i litteraturlisten for den indledende litteratursøgning og er derfor foretaget på baggrund af 101 studier.
Fremgangsmåden for citationssøgning har været at gennemgå den litteratur, som hvert af de 101
studier bygger på. Således er hvert studie blevet undersøgt for, om det har indeholdt en litteraturliste. Yderligere er både tekst og fodnoter gennemgået for referencer. Studiernes relevans er vurderet
på baggrund af titel og abstract/indledning og konklusion som i den indledende litteratursøgning.
Der blev fra citationssøgningen tilføjet yderligere 21 studier til bruttolitteraturlisten. Der er en del af
de første 101 studier fra den indledende litteratursøgning, som ikke indeholder referencer til andre
studier. Herudover var der en høj grad af genfinding. Således er flere af de 21 studier citeret i flere af
studierne fra den indledende litteratursøgning.
56
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
10.1.3 Kontakt til forskningsmiljøer
Litteratursøgningens tredje og sidste trin er kontakten til relevante forskningsmiljøer. Formålet har
været både at identificere relevant litteratur, som aktuelt er under udarbejdelse, men endnu ikke
offentliggjort, og at kvalificere litteraturen identificeret i den indledende litteratursøgning og i citationssøgningen.
De relevante forskningsmiljøer blev kontaktet via mail, hvor de blev præsenteret for desk researchens baggrund formål og fokus. Forskningsmiljøerne fik tilsendt bruttolitteraturlisten, blev bedt om
at kvalificere den identificerede litteratur samt identificere relevant forskning som aktuelt var under
udarbejdning, givet forskningsmiljøet rent faktisk var relevant for desk researchen. Forskningsmiljøerne blev efterfølgende kontaktet telefonisk, hvor eventuelle spørgsmål blev afklaret. I alt bidrog
kontakten til forskningsmiljøerne og anden søgning i denne fase med 56 nye studier til bruttolitteraturlisten.
10.2 ENDELIG UDVÆLGELSE AF STUDIER TIL KLASSIFICERING
Grundet opgavens begrænsede tidsperiode, har det været nødvendigt at udvælge 80 studier til klassificering og kondensering. Konklusionerne i desk researchen er således baseret på disse 80 studier.
De 80 studier er udvalgt ud fra følgende hensyn:




Der skal være litteratur, som belyser alle fem undersøgelsesspørgsmål, selvom hvert studie
ofte kun belyser et til to undersøgelsesspørgsmål
Studierne skal have en høj grad af relevans i forhold til målgruppen (restgruppen) og undersøgelsesspørgsmålene
Studierne skal være af god metodisk kvalitet
Studierne skal være aktuelle.
10.3 KLASSIFICERING AF STUDIER
Efter udvælgelsen af de 80 mest relevante studier i forhold til indeværende desk research, har næste
skridt været at klassificere studierne. Formålet med klassificeringen har været at skabe et samlet
overblik over den udvalgte litteratur og dens metode, volumen, kvalitet og bidrag til området. Dette
overblik er grundlag for indeværende rapport.
Der er blevet udarbejdet et foreløbigt klassificeringsværktøj inspireret af standardiserede værktøjer
til evaluering af litteratur til litteraturreviews. Dernæst udvalgte teamet to studier – et kvantitativt
og et kvalitativt studie, som blev klassificeret individuelt af alle fra projektteamet ud fra det foreløbige klassificeringsværktøj. Teamet mødtes derefter og diskuterede klassificeringerne igennem, dels
for at sikre konsistens i efterfølgende klassificeringer, dels for at justere værktøjet hvor der fandtes
behov. Det gav anledning til få mindre præciseringer i værktøjet. Klassificeringsværktøjet indeholder
nedenstående punkter.
57
Desk research af danske undersøgelser om restgruppen
Figur 19. Klassificeringsværktøj
Stamdata








Forfatter
Titel
Del af større forskningsprojekt?
Årstal
Udgiver
Primær eller sekundær kilde
Forfattertype
Publikationstype
Metode








Formål
Målgruppe
Dataindsamlingsmetode
Rekruttering /udvælgelse
Undersøgelsesdesign
Analysemetode
Metodisk volumen
Geografisk omfang
Fund



Undersøgelsesspørgsmål
Emneord
Hovedkonklusioner
Kvalitetsvurdering



Styrker
Svagheder
Relevans/aktualitet
58
OM OS
Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med
kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige,
Tyskland, Vietnam og Østrig.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og
samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150
fastansatte medarbejdere og 500 interviewere.
Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt
grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at præsentere analyseresultater og yde rådgivning af højeste kvalitet.
EPINION KØBENHAVN
EPINION AARHUS
RYESGADE 3F
2200 KØBENHAVN N
T: +45 87 30 95 00
E: [email protected]
W: WWW.EPINION.DK
HACK KAMPMANNS PLADS 1-3
8000 AARHUS C
T: +45 87 30 95 00
E: [email protected]
W: WWW.EPINION.DK
DANMARK GRØNLAND NORGE STORBRITANNIEN SVERIGE TYSKLAND VIETNAM ØSTRIG