Rådet for Ungdomsuddannelser Formandskabet Kære minister for børn, undervisning og ligestilling Rådet for Ungdomsuddannelser har til opgave at rådgive ministeren for børn, undervisning og ligestilling om tværgående og fælles emner og udfordringer på ungdomsuddannelsesområdet. I forlængelse af SFI’s rapport om ”Forberedende tilbud og overgang til ungdomsuddannelse” bad den tidligere undervisningsminister rådet se nærmere på området og komme med anbefalinger til, hvordan vi kan sikre, at de forberedende tilbud i højere grad hjælper unge godt videre. Rådet har drøftet problemstillingen, og formandskabet kommer på den baggrund med en række iagttagelser og konkrete anbefalinger, til hvordan kvaliteten af de forberedende tilbud kan løftes, så flere unge gennemfører en uddannelse, der styrker deres kompetencer og potentiale bedst muligt. Målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er godt på vej til at blive indfriet, hvis man, som ministeriets profilmodel, ser 25 år frem i tiden. Men det er efter vores mening alt for sent, og det har store omkostninger - både på det menneskelige og på det samfundsøkonomiske plan. Med afsæt i Epinions desk-research1 af danske studier om restgruppen, har Rådet for Ungdomsuddannelse i 2015 valgt at stille skarpt på tilbuddene udenfor det ordinære uddannelsessystem, da vi mener, at kvaliteten af og sammenhængen mellem tilbuddene bør styrkes således, at de er tilpasset de unges forskellige behov. SFI’s undersøgelse omfatter et stort materiale, og er så vidt vides den første effektanalyse af et bredere antal forberedende tilbud på tværs af årgange, tilbud og geografi. Den giver nyttig viden. Imidlertid indeholder den også en række begrænsninger, idet undersøgelsen ikke giver viden om, hvad der virker/ikke-virker og hvorfor. Vi finder på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt at supplere SFI’s undersøgelse med nye analyser, der kombinerer kvantitative og kvalitative metoder, samt ser på tilbuddene på institutionsniveau. Vi vil derfor igangsætte undersøgelser af de tre største forberedende tilbud; produktionsskoleforløb, almen voksenuddannelse (avu) samt erhvervsgrunduddannelsen (egu). For de to første er det et hovedformål at komme helt tæt på de unge, der deltager i de konkrete forløb, for at forstå, hvad det er, der skal til, for at de kan nå deres mål og sammenholde dette med de eksisterende tilbud. I analysen af egu’en er fokus på kommunernes meget forskellige anvendelse af uddannelsen. Endelig vil rådet iværksætte en international analyse for at kunne se problemstillingen i relation til lande, vi normalt kan sammenligne os med. 1 Epinion (2015), Desk research af danske studier om restgruppen, udarbejdet for Rådet for Ungdomsuddannelser. 31. august 2015 Udfordringer og anbefalinger 1. Institutionerne skal have større fokus på kerneopgaven Udfordring: Styringsreformernes øgede økonomiske ansvar til institutionerne har medført en professionalisering af institutionsdriften, men har givet vis samtidigt svækket institutionernes fokus på det pædagogiske. Anbefaling: Formandskabet anbefaler, at der opstilles målbare mål, som kan medvirke til at sikre ensartethed, gennemsigtighed og god kvalitet i de forberedende tilbud. Et sådan fokus kan skærpes gennem opstilling af intelligente måder at dokumentere kvalitet på i de forberedende tilbud. Der bør ikke alene måles på umiddelbar overgang til ungdomsuddannelse, men også på gennemførsel af uddannelse eller varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Formandskabet anbefaler endvidere, at der etableres et ledelsesudviklingsprogram for ledelserne af de forberedende tilbud i lighed med de programmer, ministeriet har gennemført over for gymnasier og erhvervsskoler. Ledelsesudviklingsprogrammet skal styrke institutionsledelsernes kompetencer inden for pædagogisk ledelse. 2. Sammenhæng mellem uddannelsestilbud Udfordring: Talrige undersøgelser peger på, at det er i overgangen mellem uddannelser, at det går galt for mange. Der er generelt i Europa fokus på udfordringer i koblingerne og sammenhængene mellem forskellige uddannelsestilbud set ud fra de unges perspektiv. Der er tilsvarende behov for i en dansk kontekst at følge op på, hvad der sker i overgangene og i samspillene mellem de involverede myndigheder centralt såvel som lokalt. I folkeskolen er der gode erfaringer med obligatorisk brobygning i 8. og 10. klasse. Tilsvarende gælder Beskæftigelsesministeriets forsøg med ”brobygning” fra kontanthjælp til erhvervsuddannelse. Fra produktionsskolerne kendes kombinationsforløb, og i nogle kommuner opereres med ”garantiskole”-begrebet. Anbefaling: Formandskabet anbefaler, at der udvikles, afprøves og evalueres på ”brobygningsforløb” mellem de forberedende forløb og de ordinære ungdomsuddannelser samt til erhvervslivet. Formandskabet anbefaler endvidere, at UU’s rolle styrkes, så de i højere grad kan understøtte et sammenhængende forløb for den enkelte unge på tværs af deltagelse i forberedende tilbud, projekter, venteperioder udenfor uddannelsessystemet, kortvarig beskæftigelse, ledighed etc., og så tovholderrollen reelt kan løftes. 3. Tilbuddenes finansiering Udfordring: Uddannelsernes uensartede finansieringsformer (kommunal, statslig og arbejdsgiverbetalt eller en kombination) kan medføre uheldige incitamenter hos aktørerne, herunder i forhold til hvilket tilbud en ung henvises til. Som situationen er i dag, bliver institutionernes succes desuden ofte målt på deres evne til at få flere elever, hvilket ikke er hensigtsmæssigt hverken set fra et samfundsøkonomisk eller den unges perspektiv. Anbefaling: Formandsskabet anbefaler, at ministeren iværksætter en undersøgelse af de forskellige finansieringsmodeller, der ligger til grund for tilbuddene, med det formål at identificere evt. uheldige incitamentsstrukturer og eliminere evt. kassetænkning. På formandskabets vegne