1. No category

September 2015
Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne
Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til
virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne
har her haft kontakt til de kommunale embedsmænd og
en tredjedel til politikerne inden for de seneste to år.
Det er blot en af de fordele, som gør, at man trods klare
udfordringer også finder et godt erhvervsklima i yderkommunerne.
Af konsulent Henrik Boesgaard og konsulent Nikolaj Pilgaard
Tættere kontakt i yderkommunerne
Som en del af den årlige undersøgelse er virksomhederne Lokalt
Erhvervsklima 2015 blevet spurgt om deres kontakt til kommunen. Der viser sig her et mønster, hvor de kommunale politikere
og embedsmænd i yderkommunerne er markant bedre til at
dyrke den nære kontakt til virksomhederne.
Tæt kontakt til politikere og embedsmænd
Ca. 83 pct. af virksomhederne i yderområderne angiver, at de
har haft kontakt til kommunen inden for de sidste to år, i de øvrige kommuner er det godt 80 pct. Heraf har 34 pct. af virksomhederne haft kontakt til kommunalpolitikerne, mens det i de øvrige kommuner kun er 25 pct. Godt 49 pct. har haft kontakt med
embedsmændene i yderkommunerne, mens det kun er 43 pct. i
resten af landet.
Tabel 1: Har du/din virksomhed inden for de seneste to år haft
kontakt med kommunen, pct. (flere svar mulige)
Yderkommuner Øvrige kommuner
Ja, med embedsmand
49,2
42,9
Ja, vi har fået information på mail, pr. brev e.l.
39,8
41,8
Ja, har haft besøg af kommunen
35,7
29,7
Ja, med politiker
34,1
25,3
Ja, via kommunens hjemmeside
19,3
20,5
Nej
17,2
20,3
Ja, anden
11,9
9,2
Sagsnr.:
I yderkommunerne
har flere haft besøg
af kommunen
I tråd med en højere grad af nærkontakt til politikerne og embedsmændene i landets yderkommuner, har knap 36 pct. af
virksomhederne her haft besøg af kommunen de seneste to år.
Det er godt seks procentpoint højere i forhold til gennemsnittet
for resten af landet.
Derimod har virksomhederne i de danske yderkommuner i lidt
mindre grad kontakt til kommunen via hjemmeside, brev eller
mail. I de øvrige kommuner er der samtidig flere virksomheder,
som slet ikke har haft kontakt til kommunen de seneste år.
Definition af yderkommune
Der findes ingen fast definition af hvilke kommuner, der regnes som yderkommuner. I denne analyse anvendes Skatteministeriets opgørelse, dvs. en yderkommune er defineret som
en kommune med forhøjet befordringsfradrag for pendlere i
2015, og hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst over de
sidste tre år er under 90 pct. af landsgennemsnittet. Skatteministeriet har udpeget 25 kommuner, der opfylder kriterierne.
Der er 24 kommuner i Lokalt Erhvervsklima 2015 (markeret
med gråt), der kan betegnes som yderkommune: Bornholm,
Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Morsø,
Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer,
Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland,
Vordingborg, Ærø og Aabenraa. Dertil kommer Læsø, som
ikke indgår i DI undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima.
2
11 yderkommuner
går frem i årets undersøgelse
Yderkommuner i fremgang og tilbagegang
Ud af de 24 yderkommuner er 11 gået frem i årets undersøgelse.
Størst er fremgangen i Slagelse, der er gået hele 27 pladser frem
til en samlet 26. plads i Lokalt Erhvervsklima 2015. Bornholm
og Faaborg-Midtfyn beholder sidste års placering. Samtidig har
11 yderkommuner forværret placeringen i årets undersøgelse.
Største tilbagegang er for Morsø, der ender på en 46. plads.
Tabel 2: Yderkommuner med fremgang i Lokalt Erhvervsklima
Kommune
Slagelse
Aabenraa
Vordingborg
Svendborg
Tønder
Struer
Samsø
Frederikshavn
Odsherred
Vesthimmerland
Hjørring
Aabenraa bedst placeret yderkommune
på en 14. plads
Udfordringer i
yderkommunerne
Placering 2015
26
14
72
66
39
70
76
53
89
25
62
Forbedring ift. 2014
27
25
24
18
17
15
14
7
4
4
3
Undersøgelsens to laveste placeringer udgøres af de to yderkommuner Ærø og Sønderborg, som er henholdsvis nr. 95 og nr. 96.
Men andre yderkommuner opnår gode placeringer i årets erhvervsklimaundersøgelse, f.eks. opnår Aabenraa en 14. plads,
Vesthimmerland en 24. plads og Slagelse får en plads som nr.
26.
Yderkommunernes styrker og udfordringer
Som følge af deres geografiske placering er yderkommunerne på
visse områder mere udfordret end de øvrige kommuner i Lokalt
Erhvervsklima. Det gælder især inden for kategorierne kommunens image, infrastruktur og arbejdskraft. Yderkommunerne får
her væsentligt dårligere placeringer end resten af landet.
Styrker i yderkommunerne
Men der er også områder, hvor yderkommunerne ligger markant
bedre placeret end de øvrige kommuner. Det gælder især inden
for kategorien skatter, afgifter og gebyrer samt den kommunale
sagsbehandling. I begge tilfælde opnår yderkommunerne en
score, der ligger betydeligt bedre end resten af landet.
Ingen dækningsafgift i yderkommunerne
Yderkommunerne klarer sig i særdeleshed bedre end de øvrige
kommuner med hensyn til erhvervsskatterne. Det skyldes i høj
grad, at ingen af de 24 yderkommuner opkræver dækningsafgift,
hvilket 42 af landets øvrige kommuner gør.
Markant bedre
score ved de kommunale skatter
Forskellen i placeringen under de kommunale skatter, afgifter
og gebyrer afspejler, at virksomhederne i yderkommunerne gennemsnitligt har svaret, at de er marginalt mere tilfredse end util-
3
fredse med disse. Modsat er virksomhederne i de øvrige kommuner samlet set lidt mere utilfredse end tilfredse med de kommunale skatter, afgifter og gebyrer.
Yderkommunerne får god placering på skatter og sagsbehandling
Den gennemsnitlige placering på hovedområder i Lokalt Erhvervsklima
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Gns.
placering
Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2015
Yderkommuner
Øvrige kommuner
Der er dog stadig meget, der kan gøres på skatte- og afgiftsområdet. På tværs af alle de år, undersøgelsen er foretaget, har virksomhederne givet denne kategori en af de laveste tilfredshedsgrader.
Høj score vedr.
bygge- og sygedagpengesager
Den kommunale sagsbehandling er et andet område, hvor yderkommunerne gør det relativt godt i forhold til de øvrige kommuner. På sagsbehandlingsområdet scorer yderkommunerne højere på tilfredsheden ved de to spørgsmål om henholdsvis byggeog sygedagpengesager. Derimod ligger yderkommunerne på niveau med resten af landet vedrørende sagsbehandling på miljøområdet.
I yderområderne er tilfredsheden med sagsbehandlingen i byggesager eksempelvis oppe på 3,3 på en skala fra 1 til 5, hvor 3
angiver, at man hverken er tilfreds eller utilfreds, og 4 angiver,
at man er tilfreds. På miljø- og sygedagpengesager er tilfredsheden henholdsvis på 3,3 og 3,6.
Til sammenligning er tilfredsheden med byggesagsbehandlingen i de øvrige kommuner 3,2, mens den på henholdsvis miljøog sygedagpengesager er hhv. 3,3 og 3,5.
Yderkommunernes
udfordringer ønskes i fokus
Virksomhederne prioriterer forbedring af yderkommunernes infrastruktur, arbejdskraft og image
Virksomhederne har vurderet yderkommunernes performance
lavest i forhold til de øvrige kommuner i kategorierne infrastruktur, image og arbejdskraft. Det er også disse tre områder,
som virksomhederne prioriterer højest i forhold til, hvad kommunen skal have i fokus for at forbedre virksomhedernes vækstmuligheder.
4
Flest ønsker bedre
infrastruktur
Godt 40 pct. af virksomheder i yderkommunerne mener, at infrastruktur og transport er det vigtigste, hvormed det giver en
førsteplads på deres prioritetsliste. Det er dog en anelse lavere
end prioriteringen i landets øvrige kommuner, hvor ca. 44 pct.
af virksomhederne har dette øverst på ønskesedlen. Infrastruktur har samlet set hvert år været prioriteret højest siden Lokalt
Erhvervsklima første gang målte virksomhedernes prioriteringer i 2010.
Arbejdskraft ønskes
i fokus af 35 pct.
Arbejdskraft er på andenpladsen, da godt 35 pct. af virksomhederne prioriterer en forbedring af kommunens performance på
dette område. Det er betydeligt højere end i de øvrige kommuner, hvor kun 29 pct. af virksomhederne prioriterer dette område.
Yderområder skal
prioritere bedre
image
I yderområderne går tredjepladsen til kommunens image, som
ønskes prioriteret af 22 pct. af virksomhederne. Det ligger markant længere nede på ønskelisten i landets øvrige kommuner,
idet kun 13 pct. her ønsker dette område i fokus.
Den største forskel i ønskerne mellem yderkommunerne og de
øvrige kommuner er dog inden for skatter og afgifter. I yderkommunerne, hvor tilfredsheden på dette spørgsmål er væsentligt højere end resten af landet, er det kun 17 pct. af virksomhederne, som ønsker dette i fokus. I landets øvrige kommuner indtager skatter og afgifter en klar tredjeplads på ønskesedlen, idet
hele 27 pct. af virksomhederne i disse kommuner ønsker, at
kommunen prioriterer dette område.
Godt erhvervsklima betaler sig i yderkommunerne
Selvom yderkommunerne grundet deres geografiske placering
generelt har vanskeligt ved at tiltrække virksomheder, betaler
det sig at have fokus på kommunens erhvervsvenlighed. Et godt
erhvervsklima gør det nemlig lettere at tiltrække flere nye virksomheder til kommunen – også i yderkommunerne.
5
Færre nye virksomheder i yderkommunerne
Yderkommunerne har generelt sværere ved at tiltrække nye
virksomheder, end det er tilfældet for landets øvrige kommuner.
Mens alle kommunerne i gennemsnit kunne fostre 3,9 nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere sidste år, så var der blot 2,7 nye
virksomheder pr. 1.000 personer i yderkommunerne.
De yderkommuner, der klarer sig bedst i Lokalt Erhvervsklima,
har imidlertid fået betydeligt flere nye virksomheder end de
yderkommuner, der klarer sig mindre godt.
Flere nye virksomheder i yderkommuner med godt erhvervsklima
I de otte yderkommuner, der ligger i den bedste halvdel af Lokalt
Erhvervsklima 2015, var der i gennemsnit 3,1 nystartede virksomheder pr. 1.000 indbyggere sidste år, mens der i de øvrige
yderkommuner i gennemsnit var 2,6. Generelt ser man en tendens til, at der skabes fleres nye virksomheder yderkommunerne med det bedste erhvervsklima.
Flere nye virksomheder i yderkommuner med godt erhverhvsklima
Nystartede virksomheder (A/S og ApS) pr. 1.000 indbyggere i yderkommuner fordelt på placeringer
i Lokalt Erhvervsklima
Virksomheder pr.
1.000 indbyggere
4
y = -0,0144x + 3,6334
R² = 0,3174
3,5
3
2,5
2
1,5
0
20
40
60
80
100
Placering i Lokalt Erhvervsklima
Kilde: CVR, Danmarks Statistik og Lokalt Erhvervsklima 2015
I de yderkommuner, hvor virksomhederne er mere tilfredse med
kommunens erhvervsvenlighed, skaber og tiltrækker man altså
flere nye virksomheder. Det kan således godt betale sig for yderkommunerne at sikre en tæt kontakt deres virksomheder og
have fokus på erhvervslivets vilkår. I de bedst placerede yderkommuner i Lokalt Erhvervsklima er virksomheder da også
mere tilbøjelige til at anbefale andre virksomheder til at etablere
sig i kommunen.
Over halvdelen af
virksomhederne vil
anbefale en yderkommune
Virksomhederne anbefaler også yderkommuner
Til trods for de mange fordomme om yderkommunerne, vil de
virksomheder, der er etableret i yderkommunerne, samlet set i
lige så stort omfang anbefale kommunen til andre virksomheder, som virksomhederne i landets øvrige kommuner. 62,5 pct.
af virksomhederne i yderkommunerne vil anbefale kommunen
til andre, mens 62,1 pct. vil gøre det i landets øvrige kommuner.
6
Tabel 3: Vil du anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen, pct.
Helt sikkert/ sikkert
Måske
Næppe/bestemt
ikke
Godt erhvervsklima
findes også i yderkommunerne
Yderkommuner
62,5
25,5
Øvrige kommuner
62,1
27,8
12,0
10,2
Meget tyder således på, at selvom yderkommunerne på grund af
deres geografiske placering har klare udfordringer primært vedrørende infrastruktur, image og adgangen til arbejdskraft, er det
muligt at have et godt erhvervsklima trods en væsentlig distance
til landets urbane centre. En tættere kontakt til politikerne og
embedsmændene, en smidigere sagsbehandling eller gunstigere
erhvervsskatter kan være nogle af de fordele, der er ved at etablere sig i en yderkommune. Det er i hvert fald områder, hvor
yderkommunerne scorer højere end landets øvrige kommuner.
7