Instruktion hulelampe

VARIGHED: LANGT FORLØB
Byg
EN
HULE
LAMPE
Forløbet er inspireret af DR ULTRAs tv-serie DANSK HULEBYG, hvor hulemester Barlebo bygger en garage. Se programmet på dr.dk/skole
Byg
EN
HULE
LAMPE
Til læreren
Varighed: Langt forløb
Tidsestimat: Syv dobbeltlektioner
Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe og bygge deres egen lampe.
Det er et forløb, hvor alle kan være med.
FORSLAG TIL PROCES FORDELT PÅ LEKTIONER:
• Første dobbeltlektion: Design af lampen og konstruktion af arbejdstegninger.
• Anden dobbeltlektion: aluminiumsprofiler saves ud til lampeskærm. Mål plexiglas op og
sav det ud.
• Tredje dobbeltlektion: Slib plexiglas, mål op til huller, bor huller i plexiglas.
• Fjerde dobbeltlektion: Bor huller i alumnium, popnit og byg lampens arm.
• Femte dobbeltlektion: Byg lampens ophæng, ben og bund. Bor huller til både nitter,
skruer og ledninger.
• Sjette dobbeltlektion: Saml det hele.
• Syvende dobbeltlektion: Lav lampens lyspanel, få det til at virke og monter det.
GODE RÅD:
Her laver vi selv hele lampens lyskilde, men I kan også
vælge at montere en fatning med en pære i.
FORLØBET BESKÆFTIGER SIG MED:
•
•
•
•
•
design
formgivning
aluminium
popnitning
arbejde med lys
Forløbet er inspireret af DR ULTRAs tv-serie DANSK HULEBYG, hvor hulemester Barlebo bygger en garage. Se programmet på dr.dk/skole
FØR DU GÅR I GANG
Til eleven
DET LÆRER DU:
•
•
•
•
•
•
•
•
designprocesser
formgivning
arbejde med aluminium
popnitter
elektronik
lodning
dioder
effekter med plexiglas
VÆRKTØJ:
•
•
•
•
•
•
•
nedstryger
sandpapir
søjleboremaskine
dekupørsav
rondelssliber
popnittetang
loddekolbe
MATERIALER:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
aluminiumsprofiler
plexiglas
skruer med vingemøtrikker
malertape
popnitter
dioder
modstande
batteriboks
ledning
Forløbet er inspireret af DR ULTRAs tv-serie DANSK HULEBYG, hvor hulemester Barlebo bygger en garage. Se programmet på dr.dk/skole
BRAINSTORM: TÆNK UD AF BOKSEN
PRØV NOGET HELT ANDET:
At arbejde i metal er helt anderledes end træ. Aluminium er et godt materiale at
øve sig på.
Du kan bygge en traditionel lampe som i undervisningsmaterialet her.
Men du kan også gøre designet mere vildt.
Du kan f.eks. bygge en monsterlampe med gamle metalting fra køkkenskuffen.
• Kan du bygge en lampe, der siger noget om din personlighed eller dine
fritidsinteresser?
• Hvordan er dit design anderledes end dine kammeraters?
Forløbet er inspireret af DR ULTRAs tv-serie DANSK HULEBYG, hvor hulemester Barlebo bygger en garage. Se programmet på dr.dk/skole
1
2
3
4
5
6
STEP BY STEP
Du skal designe og bygge din egen lampe i
aluminium. Lampen består af en fod, en arm og to
ben. Lampens skærm er lavet med plexiglas og en
lyskilde, du selv konstruerer.
Læg dine byggematerialer foran dig. Her er det aluminiumsprofiler og plexiglas.
Design og planlæg din lampe. Tegn eventuelt
arbejdstegning og sæt mål på, for at være sikker
på, at du laver et design, som du er glad for. Du
kan også bygge en prototype i pap først. Her
er tegning af lampeskærmen. Her er valgt en
trapezformet skærm.
Start med at skære aluminiumprofilerne til din lampeskærm. Til dette design skal du bruge fire profiler i
aluminium. Marker hvor du skal skære i dem. Rids
med en skarp genstand.
Skær profilerne til i de rigtige mål med en nedstryger.
Slib efter med sandpapir, korn 120.
Forløbet er inspireret af DR ULTRAs tv-serie DANSK HULEBYG, hvor hulemester Barlebo bygger en garage. Se programmet på dr.dk/skole
7
8
9
10
11
12
Nu skal du skære lampeskærmens plexiglassider. Der er fire sider. Først skal du overføre dine
mål fra arbejdstegningen til plexiglasset. Sæt
malertape på hele plexiglasfladen og overfør
dine mål. Det er smart, for så kan du save direkte
efter stregerne.
Sav plexiglas ud på dekupørsav. Brug en grov
klinge på saven, ellers smelter plexiglasset. Slib
evt. efter på rondelsliberen, hvis det ikke er helt
lige.
Brug sandpapir til at mattere de fire stykker plexiglas. Det giver lampen et sejere look,når man
ikke kan se lyskilden direkte gennem glasset.
Nu skal du samle din lampeskærm med popnitter. Saml de fire plexiglas med profilerne. Du skal
markere, hvor hullerne til popnitterne skal bores.
Brug malertape til at måle op. Hullerne skal
sidde forskudt fra hinanden, ellers kan det blive
svært at nitte det hele sammen.
Bor huller med et 4 mm bor i plexiglasset på søjleboremaskinen.
Bor huller med et 4 mm bor i aluminiumprofilerne på søjleboremaskinen. Det er VIGTIGT, at
det passer perfekt med de andre huller, da det
hele skal nittes sammen.
Forløbet er inspireret af DR ULTRAs tv-serie DANSK HULEBYG, hvor hulemester Barlebo bygger en garage. Se programmet på dr.dk/skole
13
14
15
16
17
18
Nu skal du popnitte. Nitterne er også lavet af
aluminium. Brug en popnittetang.
Scan QR koden og se, hvordan Hulemester
Barlebo bruger en popnitter.
Brug en O-ring på bagsiden af hullet og nitten, som
vist her. Ellers flækker plexiglasset.
Bor nu huller til gaffelophænget (se billede 18),
som forbinder lampens arm med lampeskærmen. Slib evt. efter med sandpapir.
Nu skal du bygge den arm, der forbinder
gaffelophænget med benene. Skær den ud med
nedstrygeren. Hvis du vil runde hjørnerne, så brug
en fil som vist her. Det er nemt og sjovt at forme
aluminium. Slib efter med sandpapir.
Nu skal du bøje det gaffelophæng, som bruges til at
hænge lampeskærmen på din aluminiumsarm. Du skal
bruge en aluminiumsliste. Aluminium er et sjovt og
blødt materiale at arbejde i.
Gaffelophænget skal ende med at se sådan her
ud. Husk at bore huller på søjleboremaskinen,
så ophænget kan skrues/nittes fast sammen
med lampeskærmen. Mål og se på billedet, hvor
hullerne skal være.
Forløbet er inspireret af DR ULTRAs tv-serie DANSK HULEBYG, hvor hulemester Barlebo bygger en garage. Se programmet på dr.dk/skole
19
Du bøjer dit aluminium i en skruestik, som vist på
billedet.
20
Nu kan du skrue lampeskærmen på aluminiumsarmen
med en liggemøtrik.
21
22
23
24
Nu skal du bygge de to ben og lampefoden,
der holder hele lampen. Til benene skal du
bruge to aluminiumslister. Bøj dem som vist på
billedet her. Bor huller med søjleboremaskinen,
så benene kan skrues sammen med armen og
foden.
Nu skal du bygge lampefoden.
Lampeskærmen vejer lidt, og derfor er din konstruktion vigtig for, at lampen ikke vælter.
Nu skal du popnitte foden og benene sammen. I overgangen mellem arm og ben bruger du en skrue og en
møtrik, for at lampen kan justeres.
(Nyt billede)
Nu skal du sætte lys i din lampe. I dette design er
valgt 9 diodelys. Skær en plexiglasplade ud, så
den passer oppe i lampen, ca tre cm fra toppen.
Mål op og bor 9 huller på 5 mm, som vist på
billedet her. Husk tricket med tapen.
Forløbet er inspireret af DR ULTRAs tv-serie DANSK HULEBYG, hvor hulemester Barlebo bygger en garage. Se programmet på dr.dk/skole
25
26
27
28
29
30
Plexiglasset har nu fået boret alle de huller, som
skal bruges. Man kan vælge at lave de yderste
i en vinkel, sådan at lyset bliver bredt mere ud.
Men det står jo en frit for, hvordan man ønsker
lyseffekten.
Til formålet her vil der blive brugt ni 5 mm hvide ultrabright dioder og ni formodstande på 81 ohm, hvilket
passer til en strømkilde på 5 volt. Disse vil dog kun få
strøm fra en batteripakke på 4,5 volt, så man kunne i
princippet godt klare sig med en mindre modstand på
72 ohm også. Bare modstanden ligger i området der
imellem.
Forkort de korte ben på dioden samt et af benene på
modstanden. Det er ligegyldigt, hvilket ben det er på
modstanden – men det er det ikke på dioden, for den
er ensrettet, og derfor skal alle dioderne have strøm fra
den samme retning, hvis de alle skal lyse. Derfor bliver
alle formodstande sat til det korte ben i denne lampe.
Lod nu benet på dioden og modstanden sammen.
Den nemmeste måde er at sætte dioden i den holder, den skal være i. Smelt så noget nyt frisk loddetin
på loddekolben, og lod så de to ben sammen. Hvis
loddetinnet på kolben har siddet for længe, så er det
bindende fluxmiddel væk, og så er det sværere for de
to ben at blive sat sammen.
Når alle dioderne og benene er loddet sammen, er
det en god ide at isolere det ene ben med krympeflex.
Det er lige meget hvilket ben det er, bare det er det
samme ben, man gør det på, på alle dioderne. Det
modvirker, at man får kortslutninger, når man skal til at
organisere benene, når de alle skal loddes sammen.
Når krympeflex’en er kommet på, kan man enten
bruge en varmluftsblæser eller lighter til at varme det
op, sådan at det krymper sig fast til benet.
Forløbet er inspireret af DR ULTRAs tv-serie DANSK HULEBYG, hvor hulemester Barlebo bygger en garage. Se programmet på dr.dk/skole
31
32
33
34
35
36
Sæt alle dioderne ned i hullerne. Bøj det uisolerede
ben sammen, sådan at de alle rør hinanden. Det kan
være nødvendigt at klippe noget af nogle af benene.
Når alle er samlet, giver man dem en pæn slat loddetin, sådan at de forbliver sammen. Monter en løs
ledning, hvor de sidste 6-7 mm af den er afisoleret.
Til at holde dioder og ben på plads er en limpistol det
helt rigtige valg. Brug endelig ikke andre former for
lim til dette. Skal man absolut bruge noget som ikke er
så synligt, så kan tokomponent epoxylim bruges, men
det må ikke bruges af eleverne.
Så er alle ben med krympleflex på blevet bøjet ind og
loddet sammen samt monteret en ledning. Nu er den
klar til brug. Med den løsning, som er valgt her med
82 ohms modstande, kan et batteri eller batteripakke
på 4,5 volt, eller en gammel mobiloplader, som leverer 5 volt, bruges. Da dette er en hulelampe, er en
batteripakke det åbenlyse valgt.
Da dioder er ensrettede, skal man bare prøve sig frem
indtil de lyser. I dette tilfælde er ledningerne sat sådan,
at I bedre kan se hvor overgangen fra diodeledninger
og diodeboksen er. Rød er altid plus pol på en batteriboks, mens sort er minus. På en diode er det lange
ben plus og det korte ben minus.
Nu skal du lime lyskilden fast oppe i lampen.
Og så er din lampe færdig.
Forløbet er inspireret af DR ULTRAs tv-serie DANSK HULEBYG, hvor hulemester Barlebo bygger en garage. Se programmet på dr.dk/skole
31
I DR ULTRAs tv-serie DANSK HULEBYG afsnit 9,
bygger Mads og Hulemester Barlebo en garagehule, hvor de popnitter. Scan QR koden og se
afsnittet.
Forløbet er inspireret af DR ULTRAs tv-serie DANSK HULEBYG, hvor hulemester Barlebo bygger en garage. Se programmet på dr.dk/skole