1. No category

Nr. 3 maj 2015
12. årgang
M AGAS INET
FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER
ISSN Nr. 1603-8002
www.dyrlaegemagasinet.dk
LÆS INDE I BLADET
Dyrene har overtaget scenen
AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN
Dyrevelfærden er på spil ved
kraftig reduktion af antibiotikaforbruget
Fransk hjerteorm hos hund og
lungeorm hos kat
AF LEKTOR, DYRLÆGE, PHD JAKOB WILLESEN, JØRGEN
KOCH OG DYRLÆGE CAROLINE SALLING OLSEN
Osteopati
AF DYRLÆGE RIKKE SCHULTZ
TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Hummeltoftevej 49, 2830 Virum
Kan dyr
hele?
Kom til minisymposium om
dyreassisteret terapi
TrygFonden ønsker at fremme brugen af de positive effekter af
samværet mellem mennesker og dyr. Mere end 500 besøgshunde
og deres frivillige ejere skaber i dag gennem TrygFonden
Besøgshunde glæde blandt udfordrede og sårbare mennesker på
institutioner i hele Danmark. Men samværet med dyr kan løfte
mere end livskvalitet.
Når dyr integreres i veldefinerede, målrettede behandlingsforløb,
kaldes det dyreassisteret terapi. En medicinfri intervention, der
kan motivere og skabe sammenhold. Dyr kan berolige, sænke
modstand og flytte fokus.
På dette minisymposium deler danske og udenlandske eksperter
viden om og erfaringer med brug af dyr som behandlingsform.
Forskere, praktikere og terapeuter giver øjenåbnende eksempler
på, hvordan arbejdet med dyr bruges aktivt i forskellige former
for terapi.
Alle er velkomne til en inspirerende formiddag.
TrygFonden er medlem af IAHAIO
(International Association of Human-Animal Interaction Organizations)
Hvornår:
Torsdag den
28. maj 2015,
kl. 9.30-11.30
Hvem:
Alle med
interesse for
det, der sker
mellem dyr
og mennesker:
terapeuter,
forskere,
hundeejere,
ledere og ansatte
på institutioner
og borgere.
Hvor:
Festauditoriet
på Københavns
Universitet,
Bülowsvej 17,
1870
Frederiksberg
Pris:
Deltagelse er
gratis, men vi har
et begrænset
antal pladser.
Tilmeld dig senest
den 21. maj på
besøgshunde.dk
Her kan du også
se det fulde
program.
TrygFonden varetager TryghedsGruppens
almennyttige arbejde. TryghedsGruppen
er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og
skaber værdi og tryghed gennem langsigtede
investeringer og almennyttige uddelinger.
Ansvarshavende:
Tina Brage Vabø
Journalist:
Charlotte Rafn
[email protected]
INDHOLD 3/15
Ansvarshavende fagredaktør:
Fagdyrlæge Finn Boserup
Redaktionen:
Dyrlæge Jens Møller
Dyrlæge Susanne Schantz Laursen
Dyrlæge Hanne Birgit Gredal
Artikler, pressemeddelelser, produkt­
informationer m.v. modtages på e-mail:
[email protected], og skal være
redaktionen i hænde senest 3 uger
før udgivelsestidspunktet. Illustrationer,
fotos mv. skal leveres som orginal­
materiale eller elektronisk som PDF,
JPG. Power Point filer kan ikke bruges.
Citat tilladt med kildeangivelse.
Skriv til redaktionen:
[email protected]
Annoncer:
Adriana Radaic
[email protected]
Abonnement:
6 udgaver (incl. moms):
Kr. 225,Adresseændringer m.v. bedes mailet til
Hanne Solberg på [email protected]
Ved henvendelse bedes abonnements­
nummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag
på magasinet).
4
Dyrene har overtaget scenen
AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN
Dyrevelfærden er på spil ved kraftig reduktion af
antibiotikaforbruget
6
Fransk hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum)
og lungeorm hos kat (Aelurostrongylus abstrusus)
AF LEKTOR, DYRLÆGE, PHD JAKOB WILLESEN, JØRGEN KOCH OG
DYRLÆGE CAROLINE SALLING OLSEN
12
Fokus på forretningen
AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN
14
Hundelov sender hunde på langtidsophold
AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN
18
Osteopati
AF DYRLÆGE RIKKE SCHULTZ
22
Hjælp til forkølede orangutanger
AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN
Redaktionens og udgivers adresse:
SCANPUBLISHER A/S
Forlaget John Vabø A/S
Emiliekildevej 35,
2930 Klampenborg
Tlf.: 39 90 80 00
Fax: 39 90 82 80
www. scanpublisher.dk
ISSN Nr. 1603-8002
8
Hver
femte landmand overtræder behandlingsregler
26
Lopperne flytter ind!
28
AF BIOLOG KIM SØHOLT LARSEN, KSL CONSULTING
Administration:
Tina Brage Vabø
[email protected]
Layout og tryk:
Scanprint a|s
Få en besked i din indbakke når magasinet er
tilgængeligt elektronisk.
Send din e-mailadresse til [email protected]
om
DYRLÆGE MAGASINET 3
3
DYRENE HAR
OVERTAGET SCENEN
På Østre Gasværk Teater kan man i øjeblikket se musicalkomedien Hjælp Søges. Med på scenen er
17 levende husdyr fordelt på to køer, to grise, tre gæs, to heste, tre høns, tre hunde og tre geder
AF JOURNALIST (DJ)
CHARLOTTE RAFN
Man ved aldrig helt, hvordan forestillingen forløber, når musicalen Hjælp Søges
bliver spillet på Østre Gasværk Teater i
København. Et vigtigt element i forestillingen er nemlig en større flok levende
dyr. De er med til at skabe den helt
rigtige stemning af husmandssted og
gårdsplads, som er rammen for forestillingen. En ramme som Frank Erichsen,
fra DRs program Bonderøven i øvrigt
har været med til at bygge op.
Det er Suzanne Berdino, der har trænet dyrene, og det er også hende, der
skal håndtere dem under forestillingen,
hvor hun får en tonstung ko til at danse,
grise til at samle skrald op og gæs til at
gå på line.
– Jeg har arbejdet som dyretræner
i mange år og spillet denne forestilling
hundrede gange i Stockholm, så efterhånden har jeg en god erfaring med at
få dem til at spille med. Men man ved
aldrig helt med dyr, så skuespilerne skal
være nærværende og vågne, for det er
ikke altid at tingene går som de plejer,
eller som vi havde planlagt. Der er ikke
to forestillinger, der er ens, siger Suzanne Berdino, der spiller en rolle, som
punkerpigens døvstumme mor i musicalen, der har musik og tekst af Benny
Andersson og Björn Ulvaeus fra ABBA.
Musicalen handler om to brødre på et
faldefærdigt husmandssted. De søger
hjælp til at passe gården, og her kommer punkerpigen og hendes mor ind i
billedet.
SKABER TRYGHED
Både på scenen og i det daglige arbejde
er Suzanne Berdino helt tæt på dyrene.
For hende handler træningen ikke om at
få dyrene til at makke ret ved at knække
dem, men ved at samarbejde og skabe
tillid.
– Man når langt med tålmodighed
og godbidder. Under forestillingen er
dyrene fuldstændig trygge, når blot jeg
er i nærheden. De ved, at der ikke sker
dem noget, selv om de befinder sig i
usædvanlige omgivelser, siger Suzanne
Berdino.
Hun er overbevist om, at dyrene også
nyder at være på scenen. Under forestillingen er en skærm tændt i staldene, så
alle kan følge med i, hvor langt man er.
Når en bestemt melodi bliver spillet, begynder grisene at røre på sig, og når der
bliver åbnet ind til deres boks spæner
de ind på scenen.
– Jeg har bestemt ingen problemer
med at se mig selv i øjnene over, hvordan dyrene her bliver behandlet, siger
Suzanne Berdino
En gås går på line i Hjælp Søges på
Østre Gasværk Teater. Foto: Robin
Skjoldborg/Østre Gasværk Teater.
Suzanne Berdino er opvokset i Cirkus
Arena. I dag arbejder hun med at træne
dyr til teater-, film- og cirkusforestillinger. I Hjælp Søges optræder hun blandt
andet sammen med hesten Duglas.
Foto: Robin Skjoldborg/Østre Gasværk
Teater.
– Jeg er efterhånden blevet ret god til
at blive i min rolle i musicalen, også
når dyrene ikke altid gør som planlagt.
Det giver en afslappethed, som jeg
også tror, at dyrene fornemmer, siger
Suzanne Berdino, der har titel af både
skuespiller og dyretræner. Her optræder hun med koen Ronja. Foto: Robin
Skjoldborg/Østre Gasværk Teater.
OPSTALDET UDENFOR
– Der er skabt virkelig gode forhold
for dyrene. Der er en fold til hestene,
halm i staldene, indlagt vand og alt
andet, der er brug for. Forholdene er
godkendt af Fødevarestyrelsen, og jeg
er overbevist om, at dyrene har det godt
her, siger Suzanne Berdino.
Mellem forestillingerne er dyrene opstaldet i en midlertidig telt-stald, der er
indrettet umiddelbart ved siden af teatret. Suzanne Berdino og hendes mand
bor i en trailer lige ved siden af.
Under forestillingen holder en vagt
øje med, at tilskuerne ikke kommer i
nærkontakt med dyrene, ligesom der er
lavet en afspærring mellem publikum og
optrædende.
Forestillingen spiller frem til 7. juni.
DYRLÆGE MAGASINET 3
5
SYNSPUNKT
DYREVELFÆRDEN ER PÅ SPIL
VED KRAFTIG REDUKTION AF
ANTIBIOTIKAFORBRUGET
– Vi må konstatere, at dyrevelfærden bliver udfordret, hvis regering og folketing pålægger os så kraftige
indskrænkninger i brugen af antibiotika til svin.
Så kontant udtrykker formanden for
Den Danske Dyrlægeforening, Carsten
Jensen, sig i forbindelse med det netop
indgåede forlig mellem regeringen og
Folketingets partier. Et forlig der blandt
andet betyder en generel reduktion af
antibiotika til svin og en udfasning af et
betydningsfuldt middel som tetracyklin.
Forliget er en væsentlig skærpelse i forhold til de anbefalinger, der er kommet
fra fødevareminister Dan Jørgensens
egen ekspertgruppe på området.
Den Danske Dyrlægeforening har i
en årrække været fokuseret på at finde
holdbare metoder til at nedsætte antibiotikaforbruget og dermed medvirke
til reduktion af risikoen for resistens.
Sådanne metoder er eksempelvis
udgivelse af antibiotikavejledning,
bedre laboratoriediagnostik, brug af
flere målrettede lægemidler og »differentieret gult kort«. Det sidste er en
forfinelse af Fødevareministeriets GultKort-ordning, der reducerer brugen af
de risikobetonede midler. Den Danske
Dyrlægeforening har stået i spidsen for
en MRSA-tænketank, med både læger,
dyrlæger, forskere, myndigheder og svineproducenter, hvor formålet har været,
at finde fagligt forsvarlige metoder til at
reducere MRSA-problemet og skabe
grundlag for en generel reduktion af resistensbelastningen.
– Fødevareministeren har i denne sag
været alt for fokuseret på en generel
reduktion af antibiotikaforbruget og har
i for høj grad tilsidesat de metoder, som
generelt giver mere holdbare løsninger
– uden at det medfører forringet behandling af syge dyr, siger Carsten Jensen og understreger, at der i forbindelse
med forliget ikke er taget nok hensyn til
ekspertgruppens vurderinger.
Danmark har i forvejen et af verdens
laveste forbrug af antibiotika til svin, og
hvis målet er at løse MRSA-problemet,
kan det ikke ske isoleret som et rent
dansk projekt. MRSA skal løses internationalt, for sygdomme og bakterier
kender ikke til landegrænser.
Senest har en rapport fra de europæiske institutioner EFSA, EMA og ECDC
vist, at det danske forbrug af antibiotika
til dyr generelt er lavt og langt lavere
end antibiotikaforbruget til mennesker.
Læs om rapporten her:
http://infolink2003.elbo.dk/DVT/
dokumenter/doc/15621.pdf
Formand for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen
Få en besked i din indbakke når magasinet er tilgængeligt elektronisk.
Send din e-mailadresse til [email protected]
Denne side er reserveret
Merial
www.merial.dk
FRANSK HJERTEORM HOS HUND (Angiostrongylus vasorum)
OG LUNGEORM HOS KAT (Aelurostrongylus abstrusus)
– To hyppige parasitære infektioner (hos familiedyr) i Danmark
ABSTRACT
AF LEKTOR, DYRLÆGE, PHD JAKOB WILLESEN,
JØRGEN KOCH OG DYRLÆGE CAROLINE
SALLING OLSEN, UNIVERSITETSHOSPITALET FOR
FAMILIEDYR, KØBENHAVNS UNIVERSITET,
WWW.KARDIOLOGI.KU.DK
[email protected]
Figur 1. 10 måneder gammel intakt
tæve præsenteret med akut opståede
sclerale blødninger.
Fransk hjerteorm (Angiostrongylus
vasorum) har været en vigtig parasitær
infektion hos hund gennem de sidste
20 år i Danmark. Vigtige fremskridt er
sket indenfor både epidemiologi, diagnostik og behandling. Kattens lungeorm
(Aelurostrongylus abstrusus) er en parasit, der kan give anledning til kliniske
symptomer, men som sjældent diagnosticeres. Således har et nyligt studie fra
KU-SUND vist, at parasitten er udbredt
i Danmark.
Denne artikel giver en opdatering på
status for Fransk hjerteorm herunder
diagnostiske og terapeutiske fremskridt.
Dernæst er formålet at øge opmærksomheden på kattens lungeorm som en
hyppigt forekommende, men overset
parasit i Danmark.
FRANSK HJERTEORM
(Angiostrongylus vasorum)
Forekomst
Fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) har været en velkendt parasitær
infektion med stor klinisk betydning i
Danmark gennem de sidste ca. 20 år.
Parasitten har en indirekte livscyklus
med snegle som obligatoriske mellemværter og hunde, ræve og beslægtede
arter er hovedværter. Smitten sker,
når slutværter indtager en mellemvært
med det infektive L3-larvestadie. Den
højeste forekomst er registreret i Hovedstadsområdet og Nordsjælland, hvor
forskellige studier har vist forekomster
fra 1-3 % blandt ikke klinisk syge hunde.
Studier fra hyperendemiske områder
har dog vist forekomst på helt op til 10
% i populationer selekteret for relevante
kliniske symptomer. Derfor er A. vasorum højt på listen over vigtige differentialdiagnoser hos hunde med kliniske
symptomer som f.eks. luftvejslidelse
og blødninger. Parasitten er ikke kun
begrænset til Hovedstadsområdet med
den tætte hunde- og rævepopulation,
også i området ved Sejerø bugten på
Sjælland er der således vedvarende
konstateret et højt smittepres. Gennem
de seneste år er A. vasorum imidlertid
påvist over hele Danmark hos både ræv
og hund, så udgangspunktet er, at det
er en relevant parasit uanset geografisk
placering af ens praksisområde.
Kliniske symptomer
De hyppigst observerede kliniske symptomer hos hunde med angiostrongylose
ses i relation til luftvejene såsom hoste
(70 %), dyspnø (15-35 %) og motionsintolerance (20 %). Årsagen til dette er
de skader L1-larvernes vandring gennem lungeparenkymet medfører samt
tilstedeværelsen af de voksne orm i
pulmonalarterierne. Afhængig af infektionsbyrden og varigheden kan sekundær
pulmonær hypertension og højresidigt
hjertesvigt udvikles som en alvorlig komplikation og med et potentielt fatalt forløb. Den hyppigste komplikation med et
letalt forløb til følge er koagulopati (Figur
1). Blødninger ses ofte i sclera, i mundhulen eller som petecchier og echymoser i huden. Fatale forløb forårsages
hyppigst af massive blødninger i lunger
eller ved blødninger i det centrale eller
perifere nervesystem. I disse tilfælde er
de kliniske symptomer afhængige af den
neuroanatomiske lokalisation af blødningerne og inkluderer f.eks. krampeanfald
eller paralyse/parese af ekstremiteter.
De patofysiologiske mekanismer bag
disse blødninger er fortsat uafklaret, men
kan være en kombination af dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), forbrugskoagulopati, thrombocytopeni eller
sekretion af antikoagulante stoffer fra de
voksne orm. Unge hunde diagnosticeres
hyppigere med angiostrongylose end
ældre og ca. 50 % af alle tilfælde ses hos
hunde, der er yngre end 18 måneder.
Derimod er der ikke konstateret øget
risiko forbundet med køn eller race.
Diagnostik
Baermanntesten har været hjørnestenen
i diagnostikken af angiostrongylose
gennem årtier og er fortsat en vigtig
Figur 2. Positiv Angio Detect test.
Særligt for hunde med blødningsproblemer eller neurologiske symptomer
kan en hurtig diagnose have stor indflydelse på terapi og prognose.
Figur 3. Kattelunge voldsomt inficeret med
A. abstrusus. De typiske makroskopiske
forandringer er karakteriseret ved lyse nodulære lungeforandring samt fibrosering.
test i klinikken idet også vigtige differentialdiagnoser som rævens lungeorm
(Crenosoma vulpis) kan diagnosticeres.
Direkte fæcessmear med påvisning af
L1 larver har også været beskrevet og er
fortsat en diagnostisk mulighed – særligt i de kliniske tilfælde, hvor en hurtig
diagnose er ønskelig f.eks. ved blødninger eller neurologiske symptomer. Det
direkte fæcessmear har dog en lavere
sensitivitet på grund af den mindre
mængde anvendte fæces og prøvematerialet stammer kun fra 1 dag. Begge
disse testmetoder har dog en meget
varierende sensitivitet og specificitet
afhængig af laboratoriet, der udfører
testen. En ny serologisk test til påvisning
af cirkulerende antigen er for nyligt blevet tilgængelig (Angio Detect ™, Idexx
Laboratorie). For denne test er der rapporteret en sensitivitet på 84,6 % og en
specificitet på 100 % på eksperimentelt
inficerede hunde med et positivt resultat
fra 9 uger efter infektionen. Testen kan
også bruges til at monitorere behandlingen idet den bliver negativ indenfor
3-7 uger efter behandling. Ulempen ved
denne test er, at den alene tester for A.
vasorum, hvorimod C. vulpis ikke påvises. Særligt hos hunde med alvorlige og
akutte kliniske symptomer er den serologiske test dog af stor diagnostisk, terapeutisk og prognostisk værdi. For hunde
med milde eller moderate kliniske tegn
kan testen eventuelt bruges som førstevalg efterfulgt af Baermann i tilfælde af
et negativt resultat. Det er velkendt, at
den morfologiske identifikation af L1 larver kan være vanskelig. I disse tilfælde
kan Angio Detect™ ligeledes være af
stor diagnostisk værdi som værktøj til
verificering af diagnose (Figur 2).
Terapi
Behandlingen af angiostrongylose er
delt i en anti-parasitær og en understøttende behandling. Den understøttende behandling er især af betydning
for de alvorligt inficerede hunde med
koagulationsproblemer. Her kan hurtig
behandling f.eks. med transfusion af
frisk frossen plasma være afgørende for
det kliniske udfald af behandlingen, da
det oftest er koagulationsfaktorer, der
mangles og forårsager blødningerne.
Hvis der er mulighed for at måle og monitorere koagulationsparametre såsom
APTT, PT eller thromboelastografi (TEG)
vil dette kunne være en hjælp til at optimere behandlingen. Antiinflammatorisk
behandling anvendes ofte ved massive
infektioner for at minimere risiko for
anafylaktiske reaktioner, når den antiparasitære behandling startes. Et ofte
rapporteret behandlingsforløb er prednisolon 1 mg/kg med nedtrapning over
9-12 dage. Brug af antibiotika er sjældent nødvendigt men aktuelt, hvis der
er mistanke om sekundær bakteriel infektion. I de tilfælde infektionen medfører et sekundært højresidigt hjertesvigt
er hjertemedicin med dilaterende effekt
på lungearterierne som f. eks. sildenafil,
tadalafil eller pimobendan anvendes og
ofte med god effekt. Den bedste måde
at diagnosticere og monitorere pulmonær hypertension og højresidig hjertesvigt er ved ekkokardiografi.
Den antiparasitære behandling er primært baseret på 3 behandlingsprotokoller beskrevet i litteraturen. Fenbendazol
(Panacur®Vet, MSD Animal Health) i en
dosering på 25-50 mg/kg PO SID i 1020 dage er veldokumenteret, men dog
ikke på nuværende tidspunkt registret til
behandlingen af angiostrongylose hos
hund. Af registrerede produkter findes
Imidacloprid 10% / moxidectin 2,5 %
spot-on (Advocate, Bayer Healthcare)
i en dosering på minimum 0,1 ml/kg,
behandlingen gentages efter 1 måned.
Dette produkt kan ydermere bruges
forebyggende ved månedlig anvendelse. Milbemycin oxim / praziquantel
(Milbemax®Vet, Novartis Healthcare)
er ligeledes registreret til behandling af
angiostrongylose i en dosering af 0,5
mg/kg PO 1 x ugentligt i 4 uger. Brugen
af milbemycin oxim som forebyggende
behandling er publiceret i et studie fra
2014. Heri anvendes en dosering på
0,75-1,0 mg/kg milbemycin PO 1 x må-
nedligt med god effekt (i kombination
med Spinosad, Trifexis®, ELANCO Animal Health).
KATTENS LUNGEORM
(Aelurostrongylus abstrusus)
Forekomst
Kattens lungeorm (Aelurostrongylus
abstrusus) har en global udbredelse og
er diagnosticeret hos den domesticerede kat (Felis catus) med varierende
forekomst, samt hos vilde kattearter. A.
abstrusus har en indirekte livscyklus,
hvor tredje stadie larver (L3) er infektive
for katten som agerer slutværten. L3 kan
findes i snegle som agerer mellemværter, samt mus og fugle som udgør transportværter. Katte menes primært at blive
inficeret ved indtagelse af inficerede
transportværter og ikke mellemværten.
De adulte orm er lokaliseret i bronkioler
og lungeparenkym, hvor de producerer
æg, som udvikles til første stadie larver
(L1), der hostes op og afgår med fæces
35-39 dage efter inficering.
Et nyt studie fra Danmark har vist, at
15,6 % af danske udekatte er inficeret
med A. abstrusus. Dette betyder med
stor sandsynlighed ikke, at parasitten er
ny introduceret til Danmark, da der findes flere enkelte rapporteringer fra Danmark, som strækker sig tilbage til 1978.
Flere studier antyder, at forekomsten af
lungeorm er højere hos vildkatte sammenlignet med tamkatte. Kattens alder,
samt køn udgør ikke risikofaktorer for
lungeorm og dermed kan aelurostrongylose være en differentialdiagnose hos
udekatte med luftvejssymptomer i alle
aldre.
Kliniske tegn og patologi
De patologiske lungeforandringer er
karakteriseret ved hvide/gule fokale noduli, hvælvende over lunge-overfladen
(Figur 3). Der ses varierende mængde
fibrøst væv, som giver lungerne et fast
og lyst udseende. Det fibrøse væv formodes at være permanent, hvorfor katte
inficeret med eller har været inficeret
DYRLÆGE MAGASINET 3
9
REFERENCER
Koch, J., Willesen, J.L., 2009. Canine
pulmonary angiostrongylosis in dogs
– An update. Vet Jour. 2009, 179,
447-452
Figur 4. A. abstrusus. L1-larve isoleret
fra kattefæces ved Baermann metode
og derefter farvet med Lugol.
Figur 5. Latero-lateralt thoraksrøntgen
af en tamkat inficeret med A. abstrusus.
Der erkendes diffus bronkielt og interstitiel pneumoni over hele lungefeltet.
med A. abstrusus kan have nedsat lungekapacitet i varierende grad.
Katte inficeret med lungeorm kan
udvise mange forskellige symptomer
og med en varierende intensitet. Sværhedsgraden af symptomer er korreleret
til antal L3 der er indtaget og ved lavgradige infektioner kan aelurostrongylose foregå asymptomatisk. De typiske
kliniske tegn vil være hoste, hvæsende
vejrtrækning, nysen og næseflåd.
Auskultation af thoraks vil afsløre en
forstærket til ru vesikulær respiration
samt en potentiel inspiratorisk bilyd. Udover de respiratoriske symptomer kan
der også forekomme mere uspecifikke
symptomer såsom vægttab, anoreksi,
forstørrelse af lnn. mandibularis samt
feber. Ved svær infektion kan katten udvikle livstruende dyspnø.
med lungeorm kan der erkendes forandringer på thoraksrøntgen. Tidligt i infektionsforløbet domineres billedede af
et alveolært lungemønster, som senere
i forløbet erstattes af et interstitielt- og
bronkielt lungemønster (Figur 5).
Hæmogrammet viser varierende
grader af eosinofili. Hos katte eksperimentelt inficeret med A. abstrusus ses
mild anæmi samt varierende forekomst
af basofili, monocytose, lymfocytose
og leukocytose. Der kan potentielt ses
respiratorisk acidose, som normaliseres
efter behandling.
Diagnostik
Mistanke om lungeorm verificeres ved
fæcesundersøgelse ved Baermann-metoden, røntgenundersøgelse af thoraks
samt eventuelle blodprøver.
Der findes mange udformninger af
Baermann-metoden, som bruges til at
påvise L1 larver i fæces. Larverne er bevægelige og de kan dermed være svære
at identificere. Hvis der tilsættes 1 dråbe
Lugol ligger de stille og kan identificeres
på deres genkendelige halespids, som
er S-formet med to knopper (Figur 4).
Der er beskrevet andre arter af lungeorm hos kat kaldet Troglostrongylus
spp, som har lignende L1, disse er dog
endnu ikke diagnosticeret i Danmark.
Baermann metoden er den bedste og
sikreste måde at diagnosticere aelurostrongylose hos katte, dog er den kun
brugbar i perioder med aktiv larveudskillelse. Larveudskillesen er pulsatil,
derfor anbefales det at undersøge flere
fæcesprøver fra forskellige dage.
Allerede kort efter katten er inficeret
Terapi
Der findes flere forskellige antihelmintika, der har dokumenteret effekt på
aelurostrongylose hos kat. Der ses god
effekt ved behandling med fenbendazol
50mg/kg (Panacur®, Intervet) i 3 dage
i træk eller milbemycine (4mg/kg) /
praziquantel(10mg/kg)(Milbemax®,
Novartis), 3 behandlinger med 14 dages
interval.
Derudover kan der benyttes topikale
antihelmitika som selamectin 45 mg
(Stronghold®, Pfizer), Emodepside 2,1%/
Praziquantel 8,6% (Profender®, Bayer),
Imidacloprid 10%/Moxidectin 1% (Advocate®, Bayer) samt fipronil 8,3%, (S)-methoprene 10%, eprinomection 0,4% og
praziquantel 8,3% (BROADLINE®, Merial) som generelt har en tilfredsstillende
effekt ved kun en enkel behandling. Det
anbefales dog at undersøge behandlingens effekt ved fæcesundersøgelser 3-4
uger efter behandlingsstart. Dog er ingen af de ovenstående præparater registeret til behandling af aelurostrongylose
og det er endnu uafklaret, hvilke antihelmintika, der kan bruges profylaktisk mod
A. abstrusus.
www.kardiologi.ku.dk/
dyreejere/lungeormhoskat/
Gredal, H., Willesen, J.L., Jensen,
H.E., Nielsen, O.,L., Kristensen,
A.T,., Koch, J., Kirk, R.K., Pors, S.E.,
Skerritt, G.C., Berendt, B. 2011.
Acute neurological signs as the predominant clinical manifestation in
four dogs with Angiostrongylus vasorum in Denmark. Acta Vet. Scan.,
53, 43-50
Schnyder, M., Stebler, K., Naucke,
T.J., Lorenz, S., Deplazes, P. 2014.
Evaluation of a rapid device for serological in-clinic detection of canine
angiostrongylosis. Parasit. and Vect.,
7, 72-78
Böhm, C., Schnyder, M., Thamsborg,
S.M., Thompson, C.M., Trout, C.,
Wolken, S., Schnitzler, B. 2014. Assessement of the combination of spinosad and milbemycin oxime in preventing the development of canine
Angiostrongylus vasorum infections.
Vet. Par. 199, 272-277
Hobmaier, M., Hobmaier, A., 1935.
Mammalian phase of the lungworm
Aelurostrongylus abstrusus in the
cat. Jour. Am. Vet. Med. Assoc. 87,
191-198.
Losonsky, J.M., Thrall, D.E., Prestwood, A.K., 1983. Radiographic
evaluation of pulmonary abnormalities after Aelurostrongylus abstrusus
inoculation in cats. Am. Jour. Vet.
Res. 3, 478-482.
Salling Olsen, C., Willesen, L.J., Pipper, C., Meyer, H., 2015. The Distribution of Aelurostrongylus abstrusus
in Danish cats using a novel method
for isolating adult worms. DOI:
10.1016/j.vetpar.2015.03.016
Schnyder, M., Di Cesare, A., Basso,
W., Guscetti, F., Riond, B., Glaus, T.,
Crisi, P., Deplazes, P., 2014. Clinical,
laboratory and pathological findings
in cats experimentally infected with
Aelurostrongylus abstrusus. Parasitol. Res. 113, 1425-1433.
Traversa, D., Di Cesare, A., Milillo,
P., Iorio, R., Otranto, D., 2008c.
Aelurostrongylus abstrusus in a feline
colony from central Italy: clinical
features, diagnostic procedures and
molecular characterization. Parasitol.
Res. 103, 1191-1196.
Yildiz, K., Duru, S.Y., Gokpinar, S.,
2011. Alteration in blood gases in
cats naturally infected with Aelurostrongylus abstrusus. Jour. Small
Anim. Pract. 52, 376 – 379.
Tak til Sektion for Billeddiagnostisk på Universitetshospitalet
for Familiedyr for brug af røntgenbilleder.
Denne side er reserveret
Novartis
www.ah.novartis.dk
FOKUS PÅ FORRETNINGEN
Københavns Universitet tilbyder til sommer et ugelangt kursusforløb, hvor dyrlæger med egen praksis
eller lederansvar kan få nye redskaber til at optimere deres forretning. Kurset har fokus på lederskab,
management og kommunikation
AF JOURNALIST (DJ)
CHARLOTTE RAFN
Dyrlæger skal kunne andet end stille
diagnoser og behandle syge dyr. I hvert
fald hvis man samtidig er praksisejer
eller daglig praksisleder og dermed ansvarlig for en arbejdsplads, der skal sikre
både egen og andres indkomst. På dyrlægeuddannelsen er der primært fokus
på den veterinærfaglige uddannelse. Nu
har interesserede dyrlæger muligheden
for at supplere med et kursus i at forbedre forretningsdelen.
Det er Charlotte Reinhard Bjørnvad,
professor, Institut for Klinisk Veterinær
og Husdyrvidenskab på Københavns
Universitet og Caroline Jevring-Bäck,
direktør i Wind of Change Consulting,
der står bag kurset sammen med flere
nationale og internationale kapaciteter.
De to har i flere år arbejdet sammen
i forbindelse med undervisning af studerende i kommunikation. Evalueringer
både fra de studerende og fra de seneste dimmitendundersøgelser gjorde
dem opmærksomme på, at mange
dyrlæger efterspørger mere viden om
praksis management, ledelse og kommunikation.
– Det er et felt, som det er vanskeligt
at få plads til inden for den nuværende
studieordnings rammer, hvor der er lagt
mere vægt på det dyrlægefaglige. Når
de studerende melder tilbage, at de efterspørger mere viden om, hvordan man
driver en praksis, leder mindre teams
og kommunikerer effektivt, formoder vi,
at det samme gælder for dyrlæger, der
allerede er etablerede, siger Charlotte
Reinhard Bjørnvad.
Den svenske dyrlæge Caroline Jevring-Bäck har i mange år arbejdet med
at udvikle forretnings strategier, planlægning af driften og forbedre kommunikationen i dyrlægepraksis, og hun har
holdt utallige mindre kurser og indlæg
indenfor disse emner i hele Norden.
PROFESSIONALISERING
Baggrunden for kurset er også, at virkeligheden for dyrlægerne har ændret sig
de seneste år.
– Der er andre konkurrenceparametre for dyrlæger i dag end tidligere, hvor
dyrlægens ord var lov. Ejerne har i dag
en forventning om, at dyrlægen er fagligt opdateret. Ofte har ejeren forberedt
sig grundigt inden dyrlægebesøget, så
ejeren kan udfordre dyrlægen på sin
viden. Der er behov for en professionalisering af branchen, så dyrlægerne er
beviste om, hvad de kan og kan kommunikere det videre til ejerne, siger
Charlotte Reinhard Bjørnvad.
Hun peger blandt andet på, at det er
vigtigt, at dyrlægen kan kommunikere,
så der ikke opstår tvivl hos ejeren. Desuden skal det være i et sprog, som ikke
kan misforstås.
– God kommunikation giver tilfredse
ejere, og tilfredse ejere er utroligt loyale.
Hvis ejerene synes, at de har fået en god
behandling er det sjældnere prisen, der
giver problemer. De fleste vil gerne betale for kvalitet og god behandling, siger
Charlotte Reinhard Bjørnvad.
STØRRE KLINIKKER
På kurset er der også et stort fokus på
ledelse af medarbejderne og teams og
på at skabe den fælles fortælling både
internt og udadtil. Blandt andet skal
deltagerne arbejde med at identificere,
hvilke værdier og faglige profil de vil
satse på for at sikre medarbejderengagement, kvalitet og professionalisme
i deres forretning. Desuden vil de få
redskaber til bedre at kunne forstå og
håndtere medarbejdere med diverse
personligheder og præferencer samt
mere generel praksis management.
– Hospitaler og praksis bliver opkøbt
og sammenlagt, og generelt er tendensen, at klinikkerne bliver større og
større. Det stiller også nye krav til den
person, der skal stå i spidsen for hele
eller en del af klinikken, siger Charlotte
Reinhard Bjørnvad.
En aktuel situation trækker dog i den
anden retning og skaber en øget konkurrencesituation mellem dyrlægepraksis. I øjeblikket er der en del arbejdsløse
Dyrlægekonsulent
søges til Agria
Har du lyst til en anderledes opgave med
fokus på det veterinærmedicinske i en
spændende virksomhed i kraftig vækst?
Så er du måske vores nye dyrlægekonsulent!
Vi søger endnu en dyrlægekonsulent til at bistå
vores dygtige skadesbehandlere med veterinærfaglig
ekspertise et fast antal timer hver uge.
Arbejdsopgaver:
– Der er behov for en professionalisering
af branchen, så dyrlægerne er beviste om,
hvad de kan og kan kommunikere det videre
til ejerne, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad,
professor, Institut for Klinisk Veterinær og
Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, der står bag et kursusforløb i management, ledelse og kommunikation.
Foto. Privatfoto.
dyrlæge især blandt nyuddannede. For at komme
ud af ledigheden vælger nogle dyrlæger at åbne en
mindre praksis, hvor de tilbyder behandlinger billigere
end de veletablerede klinikker.
– Hvis man skal klare sig i denne konkurrence,
er det vigtigt, at den enkelte dyrlæge får kommunikeret og synliggjort ikke bare fagligheden, men
også de værdier praksis arbejder ud fra til ejerne. Et
eksempel kan være graden af monitorering under en
operation, eller det kan være fordelene ved ICO-certificering. Det er ikke umiddelbart synligt for ejeren,
men hvis dyrlægen arbejder ud fra en standardiseret
kvalitetssikring eller prioriterer procedurer, der reducerer risikoen for patienten, er det en sikring af
dyrene, og det skal ejerne vide, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad.
Hun mener, at den viden kan være med til at skabe
en forståelse for, at nogle steder er dyrere end andre.
– På grund af de øgede krav til lederne i praksis er
det vigtigt, at vi som dyrlæger opgraderer vores kunnen indenfor professionel ledelse. Hvis vi ikke satser
på denne professionalisering, risikerer vi, at blive
overhalet af ikke-veterinærer på disse positioner, siger
Charlotte Reinhard Bjørnvad.
Københavns Universitet har gennem flere år tilbudt
forskellige kurser på universitets Summer University.
Det er første gang, der er et tilbud specielt rette mod
dyrlæger. Kurset finder sted 17.-21. august og koster
19.000 kr. Forløbet bliver tilbudt i samarbejde med
Den Danske Dyrlægeforening, og forløbet henvender
sig til ejere og ledere af både smådyrs- og stordyrspraksis.
• Veterinærfaglig sparring med skadesbehandlerne
omkring skadesrefusioner.
• Vurdering af nødvendige forbehold på nytegninger
af dyr med alvorlig/kompleks sygdomshistorik,
samt revurdering af disse forbehold.
• Veterinærfagligt input til produktudvikling.
• Telefonisk kontakt til dyreklinikker og dyreejere
mhp at sikre korrekt skadesbehandling ud fra et
veterinærmedicinsk synspunkt.
• Give input i klage/ankenævnssager.
• Veterinærmedicinsk pressetalsperson.
Det er en konsulentopgave, hvor vi aftaler et fast
antal ugentlige timer. Ved opstart 5 timer per uge.
Arbejdet udføres ved computeren, i egen bolig eller
klinik. Dog forventes det, at du ca. en gang om
måneden er fysisk til stede på kontoret i Solrød Strand.
Læs mere og ansøg på www.agria.dk
www.agria.dk, 70 10 10 65
HUNDELOV SENDER HUNDE
PÅ LANGTIDSOPHOLD
Siden sommeren 2014 har hundeejere haft mulighed for at gå rettens vej, hvis de ønsker afgørelser om
deres hunds race eller sager om skambid afprøvet ved domstolene. Mens sagerne kører, må hundene ikke
aflives. Konsekvensen er, at nogle hunde kommer til at opholde sig på internater i månedsvis
AF JOURNALIST (DJ)
CHARLOTTE RAFN
To sager efter den nye hundelov venter
i øjeblikket på at blive afgjort i landsretten. Når afgørelserne kommer, vil de
tre involverede hunde have opholdt sig
på et internat siden henholdsvis maj og
august 2014.
– Det er helt urimeligt både over for
hundene og hundeejerne. Hvis ikke
hundene havde adfærdsproblemer i
forvejen, så er der stor risiko for, at de
har det efter så lang tid i internat. For
hundeejerne er det et umenneskeligt
pres, at deres elskede hund blive behandlet på den måde, siger Charlotte
Andersson, formand og juridisk rådgiver
i hundeorganisationen Fair Dog.
Fair Dog yder juridisk bistand til
hundeejere, der har fået deres hund
inddraget af politiet. Organisationen
har ført over 400 hundelovssager siden
2010 og efter ændringen i 2014, har den
kørt fem sager i byretten. To af dem er
som nævnt sendte videre til landsretten,
hvorfra der i øjeblikket afventes en afgørelse. I begge tilfælde handler tvisten
om hundenes race. Charlotte Andersson vurderer, at der på landsplan i alt har
været 20 sager omkring byretten.
HUNDESAGKYNDIG PÅ
Den omdiskuterede hundelov blev
vedtaget i 2010. Den gang blev det fastslået, at politiet har ret til at konfiskere
og aflive en hund, hvis den tilhører en af
13 forbudte racer, en blanding heraf eller hvis hunden har skambidt et menneske eller en anden hund. Det var alene
op til politiet at afgøre, hvornår loven
var overtrådt, og der var ingen mulighed
for at få afprøvet politiets afgørelse ved
domstolene.
I juli 2014 blev loven ændret. Nu blev
det muligt at få en hundesagkyndig ind
over til at hjælpe politiet med at vurdere,
om der var tale om skambid i sagerne
omhandlende bid. Det er dog ikke mu-
ligt at få en hundesagkyndigs vurdering
i sagerne om hundens race.
Samtidig blev det indført, at hundeejeren kan påklage politiets afgørelse.
Det betyder, at sagerne nu i første omgang kan indklages for Rigspolitiet. Hvis
denne afgørelse også går hundeejeren
imod, kan sagen gå til domstolene. Så
længe sagerne behandles, må hundene
ikke aflives, men skal opholde sig på et
internat.
BEDRE RAMMER
I Den Danske Dyrlægeforening er man
meget opmærksom på, at ophold på
internaterne har nogle uheldige konsekvenser for hundene. Derfor har
foreningen henvendt sig til Fødevarestyrelsen med forslag til, hvordan hundens
ophold kan optimeres, mens sagerne
kører. Her bliver det blandt andet foreslået, at der højst må gå en-to uger fra
hunden er blevet konfiskeret, til den bliver vurderet af en hundesagkyndig.
– Det gælder om at hundenes ophold
på internatet bliver så kort som muligt,
og en hurtig udrykning af den hundesagkyndige vil løse problemerne i mange
tilfælde, da både politi og hundeejer ofte
lytter til den sagkyndiges vejledning,
siger Karina Ryborg, formand for Sektion
vedrørende Hund, Kat og Smådyr under
Den Danske Dyrlægeforening.
Problemet er dog ikke løst i de tilfælde, hvor hundeejeren ikke er enig
i politiets og den hundesagkyndiges
afgørelse, og sagerne havner for domstolene. Ifølge dyrlægeforeningens notat til Fødevarestyrelsen tror foreningen
ikke på, at det er praktisk muligt at sætte
en fast grænse for domstolenes sagsbehandlingstid. I stedet bør der være
fokus på de steder, hvor hunden bliver
anbragt.
Fortsættes side 16
Denne side er reserveret
MSD
www.msd.dk
– Som det er nu, fungerer hundeloven
simpelthen ikke i praksis, siger Charlotte Andersson, formand og juridisk
rådgiver i hundeorganisationen Fair
Dog. Foto: Fair Dog.
derne for hundene. Kravene til opholdsstederne skal være med til at berolige
hundeejerne.
– Hundeejeren ved ikke, hvor hunden er anbragt, mens sagen kører, og
det ved vi fra vores hundesagkyndige,
at det er meget stressende for ejeren.
Hvis ejeren har vished for, hvilke forhold
hunden har, vil det formentlig lette ejerens bekymringer, siger Karina Ryborg.
Foreningen skriver desuden i notateet
til Fødevarestyrelsen, at det ville være
optimalt, hvis hunden kunne opholde
sig i eget hjem, mens sagen kører, ”men
da der er mange eksempler på at hunde
er ”forsvundet” kan det ikke forventes,
at politiet vil imødekomme et sådan
forslag. Af sikkerhed for pensionspersonalet kan det i mange tilfælde heller
ikke lade sig gøre, at ejeren ved, hvor
hunden er anbragt.”
POLITI KONTROLLERER POLITI
– Vi foreslår blandt andet, at hundene skal være sikret mental stimulering, menneskelig kontakt og motion i
minimum en time om dagen. Det skal
desuden være personer med grundig
adfærdsmæssig kendskab, der håndterer hunden, siger Karina Ryborg.
Foreningen har også en række forslag
til den fysiske indretning af opholdsste-
I organisationen Fair Dog er målet ikke
kun at ændre forholdene for hundene,
mens de er i politiets varetægt. Her er
en hurtigere sagsbehandling den ønskede løsning.
– Jeg ser frem til, at de første sager
bliver afgjort i retten. De vil komme til at
danne praksis for, hvordan politiet skal
agere i sager, der handler om hundenes
race, og så vil en del sager formentlig
kunne undgås eller afgøres hurtigere. Vi
mangler dog stadig at få afprøvet en sag
om skambid, siger Charlotte Andersson.
Hun så også gerne, at Rigspolitiet
bliver pillet helt ud af sagsbehandlingen.
I øjeblikket er det den lokale politikreds,
der tager stilling til hundens skæbne. Er
hundeejeren ikke enig i den afgørelse,
ryger sagen til Rigspolitiet.
– Det er reelt politiet, der kontrollerer politiet, og Rigspolitiet giver oftest
kredsene medhold, siger Charlotte Andersson.
Allerhelst så hun, at der blev oprettet
et særligt dyreværnspoliti, hvor specialister på meget kort tid afgjorde stridsspørgsmålene.
– I det nuværende system er der ikke
ressourcer til at afgøre sagerne hurtigere, og desuden rykker kriminalsager
foran, hvilket er helt rimeligt, da det er
mennesker, det drejer sig om. Men jeg
har set familier falde helt fra hinanden
ved tanken om, at deres hund lider,
mens den er interneret. Mange opgiver
også helt at tage sagerne til domsstolene, fordi det medfører helt urimelige
forhold for hunden. Som det er nu,
fungerer hundeloven simpelthen ikke i
praksis, siger Charlotte Andersson.
LAV ANTIBIOTIKARESISTENS I DANMARK
Danmark klarer sig generelt godt i EU,
hvad angår forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i mennesker,
kød og dyr. Danmark har et relativt
lavt niveau af resistens overfor de
’kritisk vigtige’ antibiotikatyper, som
benyttes til behandling af alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Det fremgår af en ny rapport fra
den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, og det Europæiske
Center for Sygdomsforebyggelse og
-kontrol, ECDC.
Danmark og de andre nordiske
lande har i mange henseender et
mindre problem med antibiotikaresistens end de fleste lande i
Europa. Den danske indsats for at
reducere forbruget af ’kritisk vigtige’
antibiotikatyper i landbruget gør,
at forekomsten af bakterier, der er
resistente overfor kritisk vigtige antibiotika til behandling af salmonella
og campylobacter infektioner som for
eksempel fluorkinoloner og 3. generations cephalosporiner, er relativ lav
i Danmark.
Det fremgår af en rapport fra den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, og det Europæiske
Center for Sygdomsforebyggelse og
-kontrol, ECDC, som sammenligner
forekomsten af antibiotikaresistens i
fødevarebårne bakterier fra de europæiske lande. Rapporten har fokus
på antibiotikaresistens i salmonella,
campylobacter, E. coli og enterokokbakterier fra mennesker, kød og produktionsdyr. Fra 2015 har EFSA og ECDC harmoniseret resistensovervågningen
i EU for at gøre det muligt at skabe
reelle og sammenlignelige billeder af
resistensproblemet i de europæiske
lande. De nye data skal understøtte
Europa Kommissionens handlingsplan
mod antibiotikaresistens.
Danmark har siden 1995 gennem
DANMAP-programmet overvåget
brugen af antibiotika til mennesker
og dyr i Danmark, og forekomsten af
antibiotikaresistens blandt bakterier
i dyr, mennesker og fødevarer. EU’s
nye tilgang til overvågning af resistens
er inspireret af den danske model.
(Kilde: DTU Fødevareinstituttet)
Stop flå
terne • d
e bider •
S
top flåt
ern
e • de bid
er
UNDGÅ FLÅTBID
Bayvantic® Vet. spot-on, opløsning til hund (1 ml indeholder 100 mg imidacloprid og 500 mg permethrin). Indikationer: Til behandling og forebyggelse af loppeangreb (Ctenocephalides felis, Ctenocephalides canis) på hunde. Lopper
på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. Én behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Præparatet
kan anvendes som en del af behandlings-strategien ved loppebetinget allergisk dermatit. Til behandling af pelslus (Trichodectes canis). Præparatet har
en vedvarende acaricid og repellerende virkning mod flåtangreb (Rhipicephalus sanguineus, Ixodes ricinus i 4 uger og Dermacentor reticulatus i 3 uger).
Flåter, som allerede er på hunden, dræbes ikke med sikkerhed inden for 2 dage efter behandling, men kan forblive på hunden. Det anbefales at fjerne
disse flåter, inden behandling foretages, så de forhindres i at fæstne sig og suge blod. En behandling har repellerende („anti-blodsugende“) virkning på
sandfluer (Phlebotomus papatasi i 2 uger og Phlebotomus perniciosus i 3 uger), på myg (Aedes aegypti i 2 uger og Culex pipiens i 4 uger) og på almindelige
stikfluer (Stomoxys calcitrans) i 4 uger. Dosering: Kun til brug på huden. 1,5-4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4-10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; 10-25 kg: 1 pipette
a 2,5 ml; 25-40 kg: 1 pipette a 4,0 ml. Til hunde på over 40 kg bruges en passende kombination af pipetter. Kontraindikationer: Må ikke anvendes
til katte, da det er særdeles giftigt for dem og kan være livsfarligt på grund af kattes særlige fysiologi og manglende evne til at metabolisere visse stoffer
inklusive permethrin. For at forhindre at katte ved et uheld bliver udsat for præparatet, bør behandlede hunde holdes væk fra katte indtil påføringsstedet er tørt. Katte må ikke slikke på den behandlede hunds påføringssted. Søg straks dyrlæge hvis dette sker. Hvalpe under 7 uger og 1,5 kg bør ikke
behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller flere af hjælpestofferne. Bivirkninger: I meget sjældne
tilfælde kan der hos hunde ses forbigående hudreaktioner (såsom øget lokal kløe, kradsen og gniden, alopecia (hårtab), og rødmen på applikationsstedet) og sløvhed. Hundene kan vise adfærdsændring (uro, rastløshed, piben eller de ruller sig), mave-tarm symptomer (opkastning, diarré, øget savlen,
eller nedsat appetit) og neurologiske reaktioner så som ustabile bevægelser og spjætten hvis hunden er følsom overfor permethrin. Symptomerne er
normalt forbigående og kræver ingen behandling. Drægtighed og diegivning: Kan anvendes under drægtighed og laktation. Forsigtighedsregler:
Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på hunden. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Tillad under ingen
omstændigheder at behandlede hunde får adgang til nogen form for overfladevand i mindst 48 timer efter påføringen, da præparatet er skadeligt for
organismer i vandet. Særlige forsigtighedsregler: Behandlede dyr bør omgås med forsigtighed indtil påføringsstedet er tørt (gælder især børn). Nyligt
behandlede dyr bør IKKE gives lov til at sove sammen med deres ejere/husets børn. Opløsningsmidlet i Bayvantic® Vet. kan forårsage pletter på visse
materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre inden kontakt med disse materialer tillades. Udlevering:
HV. Pakninger: Bayvantic® Vet. pakninger med 4 pipetter: 0,4 ml – 1,0 ml – 2,5 ml – 4,0 ml. For yderligere information læs indlægssedlen. Indehaver
af markedsføringstilladelse: Bayer Animal Health GmbH, Leverkusen, Tyskland. Teksten er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsens godkendte produktresumè dateret 01/11/2014. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Bayer HealthCare, Animal Health Division,
Tel. 4523 5000, [email protected], www.bayvantic.dk. December 2014.
flåter • lopper • MYG • pelSlUS • SAndflUer • AlM. StikflUer
DK1501P2
BeSKyT hUNDeN moD IrrITaTIoN
oG FLÅToVerFørTe SyGDomme
OSTEOPATI
AF DYRLÆGE RIKKE SCHULTZ
Tungebenet undersøges
­f orsigtigt for fleksibilitet.
Lægen Andrew Still (1828-1917) der
også havde interesse for maskiner,
kombinerede sin viden når han så på
den menneskelige krop og forstod dens
biomekanik. I 1874 udgav han de første
artikler om osteopati og grundlagde i
1892 den første fireårige uddannelse i
metoden på American School of Osteopathy i Kirksville, Missouri i USA. Daniel
David Palmer beskrev siden kiropraktik
i 1796 efter at han havde uddannet sig i
osteopati.
Osteopatien tager udgangspunkt i
at reetablere cirkulationen omkring led
med nedsat bevægelighed mens kiropraktikken tager udgangspunkt i nerveforsyningen. De to teknikker arbejder
begge med såkaldt direkte strukturelle
teknikker, hvor man tager direkte kontakt til den knogle, hvis led man ønsker
at ændre bevægeligheden af, man siger
at man ”går imod læsionen”. I osteopatien bruger man også indirekte funktionelle teknikker (F.I.T.), hvor man følger
spændingen i bløddelsvævet omkring
et led kompleks med nedsat bevægelighed, man ”går med læsionen” og
venter på, at hjernen sender information
tilbage til vævet om at genskabe den
korrekte spændingstilstand i led kapsel,
ledbånd, nerver, kar og muskler. Herved
normaliseres led bevægeligheden. Den
sidste teknik er meget blid og behagelig
for patienten.
CASE 1
Bellis, en 7-årig pony hoppe, der havde
store problemer med at galopere, især
på højre volte. Hun gik krydsgalop og
derefter blev hun tydeligt halt på højre
bagben de efterfølgende 1-2 runder i
longen. Hun blev henvist af egen dyrlæge, der efter undersøgelse bedømte
årsagen til at sidde oppe i krydset. Ved
den osteopatiske undersøgelse var
der nedsat bevægelighed og smerte
i det højre LS- led (lumbo-sakralled)
og SI-led (korsled) samt nedsat bevægelighed i atlanto-occipital-leddet (1.
nakkeled) og højre kæbeled. Desuden
var der spændinger i kraniets fascier i
højre side. Ved første behandling med
F.I.T. i kombination med akupunktur,
blev spændingerne i vævet omkring de
nævnte led komplekser løsnet op og
led bevægeligheden blev normaliseret.
Det vanskeligste område at løsne op,
var nakken. Efter nogle dages hvile og
skridt, blev Bellis atter redet og virkede
mere glad og fremadgående. Ca. tre
uger efter blev anden behandling foretaget og her var LS- og SI-leddene tæt
på at have normal bevægelighed, mens
bevægeligheden i nakken var noget
nedsat igen. Dette bekræftede, at nakken kunne have været hovedproblemet
selvom LS- og SI-leddene forårsagede
smerten og gav anledning til galopproblemerne. Det er meget almindeligt
i længerevarende tilfælde, at det smertende område er en kompensation for
hovedproblemet, der ofte sidder i den
helt anden ende og som kroppen har
formået at stabilisere, så det bliver stift
og smertefrit. Dette er årsagen til, at
mange patienter blot symptombehandles, såfremt man kun behandler smerterne. Ved kontrol ca. fire uger senere,
kunne Bellis galopere på banen uden at
blive halt og kun med sjældne episoder
af krydsgalop. Der var ikke længere
nedsatte funktion af leddene.
Fotos:
Anna-Kaiser Ventomäki.
Korsleddene undersøges for bevægelighed.
Hoftehjørnet undersøges for bevægelighed.
CASE 2
de nævnte områder og led bevægeligheden blev normaliseret. Ved den efterfølgende mønstring, var der betydelig
mere sving og fjedring i hele ryggen
og forbenet havde kun en mindre grad
af fremføringsbesvær. Ved den anden
behandling fem uger senere var der kun
lidt nedsat bevægelighed i skulderen og
lænden. Efterfølgende har Tilde ikke vist
yderligere halthed.
Tilde er et eksempel på en meget
ofte forekommende problematik hos
både hunde og heste. Ved rotation af
de nederste halshvirvler kontraheres
muskulaturen omkring disse og hele
skulderen, formentlig for at beskytte det
store nervebundt til forbenet (plexus
brachialis), hvorved dyret bliver fremføringshalt. Som følge af sammenhængen
mellem for- og bagpart via fascier og
erector spinae muskelgrupperne langs
rygraden, kommer der også et træk i
lændehvirvler og bækken. Ubehandlet
kan denne problematik føre til ledsmerter og seneskader nede i benene især
hos heste.
Tilde en 4-årig risenschanuzer tæve,
havde været halt på venstre forben i
1½ år. Egen dyrlæge havde røntgenfotograferet benet af to omgange uden
at finde noget unormalt på skelettet og
tæven havde været på flere kure med
smertestillende medicin og corticosteroider med bedring mens behandlingen
stod på, men hun fik straks derefter
tilbagefald. Ved den osteopatiske undersøgelse var Tilde fremføringshalt på
venstre forben og stift gående med en
fikseret halsholdning, manglende sving
i ryggen og havde asymmetri af bækkenet. Hun havde nedsat bevægelighed i
de to nederste halshvirvler (C6-C7), 3.-5
lændehvirvel og højre korsled. Samtidig
var selve skulderbladet som limet til
brystkassen, og ekstensionen af forbenet var stærkt nedsat, bækkenets udvendige højre hoftehjørne (tuber coxae)
forekom højere end det venstre. Tæven
blev behandlet med den osteopatiske
F.I.T., hvor bløddelene blev løsnet op i
KILDER
Destefano, L. Greenman’s Principles of Manual
Medicine, 4th edition, Lippencot Williams &
Wilkins, 2003, p. 55 – 67.
Evrard, P. Ostéopathie vétérinaire. Introduction
á l’Osteopathie structurelle appliquée au cheval, 2002,1. edition,Olivier, Belgique.
Kortekaas, P. Notes on Functional indirect
technique, Oslo, Norway, 2006.
Schultz, R. Forstå din ridehest, RMS
Forlag,Danmark, 2004.
Wikipedia, Andrew Still, 2015.
Wikipedia D.D. Palmer, 2015.
Ved en osteopatisk læsion (somatisk dysfunktion) opstår der en pludselig sammentrækning og spænding i vævet omkring
et led kompleks, hvis det kommer ud i en yderposition, hvor kroppen forsøger at beskytte det. Hvis strukturerne ikke
får feed-back fra hjernen om at vende tilbage til det normale spændingsniveau, kan tilstanden fortsætte i lang tid (år). For
at undgå smerter fra området, spænder endnu flere muskler op omkring det, og skaber stabilitet, der bliver til yderligere
nedsat bevægelighed og dermed stivhed. Kroppen er derfor nødsaget til at lade den manglede bevægelse foregå i andre
led, ofte langt fra området, som kompensation, dvs. disse led bevæger sig for meget – og der opstår smerter.
DYRLÆGE MAGASINET 3
19
NATURSTYRELSEN INDFANGER VILD KRONHJORT
En kronhjort fra Jægersborg Dyrehave
er blevet indfanget og sendt til Haderslev Dyrehave. Kronhjorten skal forsyne
flokken af hjorte i Haderslev Dyrehave
med friske gener, så man undgår indavl
blandt de jyske hjorte.
– Hjorten er fire år og snart stærk og
moden nok til at kunne styre en flok af
hjorte. Samtidig er han ung nok til at
kunne bidrage til nye generationer af
hjorte i mange år fremover, siger skytte
Torben Christiansen fra Naturstyrelsen i
Hovedstaden.
Hjorten bliver skudt med en bedøvelsespil og derefter tilset af dyrlæge,
Carsten Grøndahl fra Zoologisk Have,
der kontrollerede, at dyret var sundt og
rask nok til at klare transporten.
Hjorten blev lukket ud i Haderslev
Dyrehave dagen efter indfangningen,
og den er nu ved at vænne sig til de nye
omgivelser.
Hjorte fra Jægersborg Dyrehav er meget efterspurgte blandt ejere af dyrepar-
Skovfolk og dyrlæge omkring hjorten, der fik geviret savet af for at undgå skader
under transporten. Foto: Naturstyrelsen.
ker og dyrehaver. Hjortene har blandt
andet ry for at være sunde og raske og
have store gevirer. Alene i år leverer
Besøg
www.cotedor.dk
www.cotedor.dk
Jægersborg Dyrehave 55 unge hjorte til
dyrehaver i ind- og udland. (Kilde: Naturstyrelsen)
vet
club
STYRKER DIN
PROFESIONELLE
KARAKTER
styrker din professionelle karakter
Meld dig ind i VetClub –
Et nyt fagligt forum for dyrlæger og veterinærsygeplejersker
Få adgang til masser af
spændende indhold:
• Den nyeste viden om ernæring, som
kan styrke din behandling
• Smart visuelt værktøj, der viser
hundens/kattens anatomi lag for lag
• Videnskabelige magasiner
• Rekvisitioner og bestillingsark
• Vores produktbog
Nutidens ejere af kæledyr er mere og
mere engagerede i deres dyrs helbred,
og derfor er den moderne dyrlægepraksis nødt til at være opdateret på den
nyeste viden, så den bedst muligt kan
være til hjælp.
Gå gå www.vetclub.dk og få masser af
ny og spændende viden.
Royal Canin A /S • Gammel Stationsvej 9 • 894 0 Randers SV
HJÆLP TIL FORKØLEDE
ORANGUTANGER
Trine Hammer Jensen har været dyrlæge i Aalborg Zoologisk Have i tre år. Hendes job byder på mange
alsidige opgaver. En af de mest udfordrende har været at behandle to af havens orangutanger for kronisk
bihulebetændelse
AF JOURNALIST (DJ)
CHARLOTTE RAFN
Det er ikke udsædvanligt, at orangutanger i fangenskab har problemer med
kroniske luftvejssygdomme. Det gjorde
sig også gældende for de to hanner i
Aalborg Zoo, Benjamin på 16 år og den
ti år ældre Djimat. Gennem flere år var
de plaget af hoste, hvæsende vejrtrækning, næseflåd og gentagne infektioner
i luftvejene, som trods gentagne antibiotikakure og anden behandling ikke
forsvandt.
– Der findes to arter af orangutanger, en fra Sumatra og en fra Borneo.
Borneo-orangutanger har større forekomst af luftvejsproblemer end Sumatra
orangutanger. Den schweitsiske specialist i zoo-medicin, dyrlæge Hanspeter
Steinmetz har undersøgt forskellige
miljøfaktorer for at finde ud af, om der
kan være noget i dyrenes anlæg, som
kunne påvirke, at sygdommen opstår,
men uden at finde en statistisk sammenhæng. Derfor har blandt andet Aalborg
Zoo forsøgt at søge forskningsmidler til
et projekt om mulige genetiske faktorer,
siger Trine Hammer Jensen, dyrlæge,
ph.d., Aalborg Zoologisk Have.
Den nordjyske zoo er det eneste sted
i Danmark, hvor man kan se de udryddelsestruede dyr. I øjeblikket er der fem
af de store menneskeaber i anlægget.
Den ældste er født i 1972. Den yngste
er fra december 2013. I flokken er der
to voksne hanner, som hver vejer henholdsvis 110 og 135 kilo.
CT-SCANNET
I første omgang var udfordringen at
finde ud af, hvorfor de to orangutanger blev ramt af gentagne infektioner i
luftvejene. For at få det afklaret, var det
M E S T I Z OO
Trine Hammer Jensen er den første fastansatte dyrlæge i Aalborg
Zoologiske Have. Hun er ansat 80
procent af tiden blandt de vilde
dyr og 20 procent til undervisning
på Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet. Når
hun er på universitet underviser
hun i fysiologi, zoologi og anatomi.
Desuden har hun flere forskellige
forskningsprojekter blandt andet
om minksygdomme.
Operationen foregik i køkkenet i orangutanghuset. Forud var gået et stort arbejde
med at etablere det nødvendige udstyr og samle teamet. Selve operationen var til
gengæld overstået på cirka en time. Foto: Aalborg Zoo.
En masse betændelse blev suget ud i
forbindelse med operationen af de to
han orangutanger.
Foto: Aalborg Zoo.
nødvendigt at CT-scanne dyrene, og
det foregik i samarbejde med Aalborg
Universitetshospital.
– Scanningen foregik på to forskellige
dage. Begge gange var det et kæmpe
set up. Orangutangerne skulle bedøves i deres anlæg her hos os, fragtes
til Universitetshospitalet, hvor de blev
scannet, og herefter gik turen hjem
igen, inden vi igen kunne vække dem af
narkosen. Jeg indrømmer gerne, at det
var dage med stor spænding og nogen
nervøsitet, siger Trine Hammer Jensen.
Begge scanninger foregik en tidlig
lørdag morgen, hvor scanneren ikke er
i brug til humane patienter. Både læger
og sygeplejersker fra Universitetshospitalet arbejdede frivilligt, og alt forløb
fuldstændig efter planen.
– Det var et meget stort teamwork,
hvor Aalborg Zoo er uendelig taknemmelig for hospitalpersonalets store engagement, siger Trine Hammer Jensen.
Scanningerne afslørede, at begge
orangutanger led af kronisk bihulebetændelse. Det er en lidelse, som også
kendes fra den humane verden, og derfor var det også samme behandlingsmetode, der blev brugt. Under en såkaldt
FESS-operation, funktionel endoskopisk
Det var en noget usædvanlig patient, der optog en seng på Aalborg Universitetshospital i nogle timer i forbindelse med scanningen. Alle arbejdede frivilligt, og scanningen foregik en lørdag, hvor scanneren ikke normalt er i brug. Foto: Aalborg Zoo.
Bronkoskopi og andre undersøgelser
kunne ikke stille diagnosen på orangutangerne. En CT-scanning viste, at de
begge led af kronisk bihulebetændelse.
Foto: Aalborg Zoo.
sinus kirurgi, genetablerede man hullet
mellem næsehulen og bihulerne. Det
var tilstopning af hullet, der medførte
den kroniske betændelsestilstand.
– Heldigvis havde vi fået kontakt
til dyrlæge Hanspeter Steinmetz fra
Schweitz, som er den førende ekspert
på området og rådgivende dyrlæge for
de europæiske zoologiske havers orangutanger. Han har opereret en håndfuld
orangutanger, og han tilbød også at
hjælpe vores hanner, siger Trine Hammer Jensen.
OPERERET I KØKKENET
I maj 2014 blev de to orangutanger
opereret. Denne gang foregik operationen på ”hjemmebane”. Det vil sige at
køkkenet i forbindelse med abehuset,
blev indrettet til operationsstue. Til
operationen var det lykkedes at låne
specialudstyr for op mod en million kroner af Stortz. Desuden stillede ikke bare
Hanspeter Steinmetz, men et helt hold
fra Schweiz op, som skulle gennemføre
selve indgrebet. Hele teamet bestod af
DYRLÆGE MAGASINET 3
23
Fortsat
to læger, to dyrlæger og to sygeplejersker. Alle med erfaringer fra tilsvarende
operationer på orangutanger og mennesker. Også denne gang var det tale om
frivilligt arbejde fra alle involverede.
– Operationen er en kikkert operation
og ikke specielt kompliceret, men den
kræver erfaring og kompliceret udstyr.
Den foregår gennem næsen, hvor der
bliver lavet et permanent hul ind til
bihulerne. Under operationen blev der
fjernet en del polypper og suget betændelse ud. Lægerne kunne hele tiden
følge deres arbejde på store skærme,
og hver operation tog cirka en time og
forløb uden komplikationer, siger Trine
Hammer Jensen.
forpligtet til at hjælpe dyrene, når vi kan.
Det er en meget enkel operation med et
succesfuldt resultat, siger Trine Hammer
Jensen
Orangutanger er udryddelsestruede,
fordi deres naturlige levesteder for-
svinder. I flere zoologiske haver, blandt
andet Aalborg Zoo, er det lykkedes at få
orangutanger til at formere sig, ligesom
der findes forskellige lokale projekter,
der forsøger at hjælpe orangutangerne i
deres naturlige miljø.
RASKE DYR
I dag er de to orangutanger helt raske
og trives i bedste velgående. Den kroniske bihulebetændelse er væk.
- Det var en omfattende logistisk opgave at være med til at arrangere, men
samtidig helt utroligt spændende, og
vidunderligt at det lykkes. Jeg har absolut ingen etiske problemer med at sætte
hele apparatet i gang. Tvært i mod. Vi er
Orangutangerne er raske og friske igen.
Trine Hammer Jensen er glad for, at det
lykkes at hjælpe de udryddelsestruede
dyr. Foto: Charlotte Rafn.
Aalborg Zoologiske Have er det eneste sted i Danmark, hvor man kan se orangutangerne. En af dem er den 26 år gamle han Djimat. Foto: Charlotte Rafn.
Denne side er reserveret
Bayer A/S, Division Animal Health
www.vet.bayer.dk
HVER FEMTE LANDMAND
OVERTRÆDER
BEHANDLINGSREGLER
Omkring 20 ud af 100 landmænd behandlede deres køer i strid
med de regler, der gælder for behandling
af kælvningsfeber.
Det viser resultatet af en stikprøvekontrol, som Fødevarestyrelsen har
gennemført i 100 tilfældigt udvalgte
kvægbesætninger. Og det mener Den
Danske Dyrlægeforening er stærkt
bekymrende.
Desværre bekræfter det den mistanke om en ”gør-det selv” kultur, der
er ved at udvikle sig efter medicinen
er blevet tilgængelig for landmændene, siger formand for DDD, Carsten Jensen.
Han understreger, at landmændenes fejlbehandling sætter dyrevelfærden på spil for de berørte dyr og påvirker erhvervets renomme negativt. De steder, hvor Fødevarestyrelsen
fandt fejl, blev køerne behandlet mere
end en gang efter kælvning og ofte
også uden for de tidsintervaller, hvor
det er tilladt. Enkelte gange blev det
konstateret, at der på en besætning
blev behandlet dyr, uden at landmanden havde den lovpligtige autorisation.
Siden 2010 har det været muligt for
landmænd og medhjælpere at blive
autoriserede, så de selv kan behandle
deres køer for kælvningsfeber med
kalk i koens blodåre samt behandle tilbageholdt efterbyrd i koens livmoder.
I dag har næsten 3.000 landmænd en
sådan autorisation. Har en landmand
ikke en autorisation, skal en dyrlæge
stå for behandlingerne.
Læs Fødevarestyrelsens slutrapport
her: http://www.foedevarestyrelsen.
dk/Kontrol/Kontrolkampagner/Kontrolkampagner%202014/Sider/Kalkog-boerstave.aspx
Kilde: DDD
Denne side er reserveret
Elanco
www.elanco.dk
LOPPERNE FLYTTER IND!
Lopperne er igen blevet et stort problem i Danmark. Især sidste år oplevede mange hunde- og katteejere
rigtigt mange lopper, og det forventes, at 2015 bliver mindst lige så slemt. Mange kommer for sent i gang
med at behandle for lopper, og så er det, at lopperne giver problemer. Men det er ikke alle lopper, der giver
problemer inden døre.
AF BIOLOG KIM SØHOLT LARSEN,
KSL CONSULTING
FUGLELOPPER
April og maj er de måneder, hvor man
oftest møder fuglelopperne. Har din
hund været ude i naturen, kan den
nemt komme hjem med fuglelopper i
pelsen. Disse lopper vil sjældent skabe
problemer, da fuglelopper ikke kan
formere sig på hunde eller katte. Loppebehandling af dyrene vil gøre, at lopperne på dyrene vil dø. Fuglelopperne
i omgivelserne lever maksimalt et par
uger indendørs. De vil forsvinde af sig
selv – også selvom man ikke gør noget.
Intensiv støvsugning kan hurtigt reducere antallet af lopper indendørs. Fuglelopper kan ligeledes komme ind i huset
direkte fra f.eks. fuglereder under taget.
Endelig kan hønsehuse nærmest vrimle
med fuglelopper, så derfra kan man selv
eller hunden nemt bringe fuglelopper
ind i huset.
PINDSVINELOPPER
Man ser hyppigst pindsvinelopper på
hunde, der har fundet en pindsvinerede
og i sejrsrus rullet rundt i den. Det er
ikke ualmindeligt, at man herefter finder
hundreder af pindsvinelopper på hunden! Ligesom fuglelopperne kan pindsvinelopper ikke formere sig på hunde,
så efter relativt kort tid er problemet
væk igen inden døre. Også her vil en
loppebehandling af hunden gøre, at lopperne hurtigt dør.
GNAVERLOPPER
På katte finder man ind imellem gnaverlopper. Lopperne stammer fra de mus
og rotter, som katten har fanget/spist.
Disse lopper kan heller ikke opformere
sig på katte og hunde.
KATTELOPPER
Katteloppen er den loppeart, vi oftest
finder på hunde og katte i Danmark.
Katteloppen er et stort problem, fordi
den formerer sig på hunden/katten.
Selve udviklingen af de nye lopper finder sted typisk i revner, sprækker og i
gulvtæpper rundt omkring i hjemmet.
Under varme, fugtige somre kan der
også ske en opformering af kattelopper
på beskyttede steder ”udendørs” f.eks. i
overdækkede hundegårde, i udhuse og
garager.
Ved man noget om lopper, kan man
nemt se forskel på de forskellige loppearter under et mikroskop. Alternativt
tjekker man hunden eller katten for
loppefækalier. Har hunden/katten kattelopper, vil der altid være fækalier. Kæm
hunden eller katten på en avis og hæld
det afkæmmede over på et vådt stykke
hvid køkkenrulle. Opløses det og bliver
rødbrunt, er det katteloppefækalier.
NÅR LOPPER GIVER
PROBLEMER INDEN DØRE
Har man fundet kattelopper, skal man
på hunden og katten anvende den slags
loppemidler, der slår de voksne lopper
ihjel. Selv efter man er gået i gang med
en bekæmpelse af lopperne, kan der i
en kortere eller længere periode stadig
dukke lopper op. Hvor lang tid der er
lopper, vil afhænge af, hvor lang tid hunden/katten har haft lopper inden behandlingen blev startet. Temperaturen,
hvor lopperne udvikles, har ligeledes en
betydning. I perioden inden man star-
ter på behandlingen, lægger lopperne
nemlig æg. Æggene drysser af hunden/
katten, der hvor de færdes. Æggene
klækker og loppelarverne, som ikke bryder sig om lys, vil komme frem og søge
ned i gulvtæpper, i revner og sprækker
i gulve eller paneler. Her udvikles larven via et puppestadie til den voksne
loppe, som ligger gemt i en kokon. Det
kan tage lang tid for loppen at udvikle
sig fra æg til voksen loppe. Er der f.eks.
15° C, der hvor loppen udvikles, tager
det omkring 5 måneder, før den voksne
loppe er udviklet. Er der varmere tager
det kortere tid.
Sprøjtning med forskellige insektsprays i omgivelserne kan ikke anbefales. De er ikke effektive mod lopper i
kokonen. Nye lopper vil derfor klække
herfra.
Støvsugning hver dag eller mindst
hver anden dag er til gengæld effektivt.
Støvsugningen vil i første omgang fjerne
loppeæggene og loppefækalierne, der
er larvernes føde. Primært fjerner støvsugningen dog de nyfremkomne lopper,
efterhånden som de kommer frem fra
kokonerne. Når lopperne er suget op,
vil de dø af udtørring i støvsugerposen.
Lad støvsugerslangen blive på støvsugeren efter brug. Husk også at dyrets “sengetæppe” skal rystes og vaskes ved 60°.
En hjælp til lopperne i omgivelserne
kan være at sætte en loppefælde op.
Der er for nyligt kommet en loppefælde
på markedet i Danmark, som forhandles
af dyrlæger. Loppefælden, der hedder
myFleaTrap, er lavet på baggrund af
videnskabelig forskning og specialiseret
viden om loppernes naturlige værtssøgningsadfærd. Loppefælden placeres
på gulvet i det rum i huset, hvor det forventes, at der er flest lopper. Typisk der
hvor hunden/katten er mest. Fælden er
udstyret med 2 små lamper, som på skift
tænder og slukker. Den mørkeperiode,
som derved opstår, opfatter lopperne
som en skygge, der passerer forbi (et
værtsdyr). Det får lopperne til at søge
mod fælden, hvor de så fanges på fældens limplade. Loppefælden fanger
altså de lopper, som er i omgivelserne,
og fælden anvendes som et supplement
til loppebehandlingen af hunden og katten.
Vet-Allergy
Heska® Allercept® test
Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse.
Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE.
NB!! KUN 1 ML SERUM
Læs Dyrlægemagasinet
på nettet
www.dyrlaegemagasinet.dk
Hund og Kat:
Hest:
• E-Screen2G
(indendørs, græs/ukrudt, træer)
• Skandinavisk paneltest (24 allergener)
• Indendørs paneltest (12 allergener)
• Pollen panel (12 allergener)
• Pollen-Indendørs panel
(24 allergener)
• Malassezia specifik IgE test
• Screening panel (husstøvmider,
lagermider, skimmelsvampe,
insekter, pollen grp 1 og grp 2)
• Hestepanel (24 allergener)
• Helårspanel til hest (12 allergener)
• Pollen (12 allergener)
• Udvidet pollen (23 allergener)
• Insektpanel (6 allergener)
Svar med tolkning af resultat og individuel
vejledning vedrørende terapi under danske forhold.
Prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat
Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz ·
Dermatologisk rådgivning for kollegaer
·
www.vet-allergy.com · [email protected] · tlf: 7027 2535
Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe
DYRLÆGE MAGASINET 3
29
MINK-REGLER GENOPFRISKES
Fødevarestyrelsen gennemførte i sommeren 2014 en kontrolkampagne, som
satte fokus på medicinhåndtering i
minkfarme. Resultaterne af kampagnen
har givet Fødevarestyrelsen anledning
til at genopfriske reglerne om sundhedsrådgivningsaftaler for de praktiserende
dyrlæger.
Dyrlægen skal inden ordinering selv
have diagnosticeret sygdommen under
et besøg på minkfarmen. Ordinering
på baggrund af en telefonkonsultation
uden besøg på farmen er kun tilladt, når
der er tale om en supplerende ordinering indenfor ordineringsperioden af et
allerede ordineret lægemiddel.
Kampagnen giver anledning til at præcisere:
•Hvornår der må ordineres til en besætningsdiagnose,
•Krav om løbende ajourføring af besætningsdiagnoser, handlingsplaner
til forbedring af dyresundheden og
vurdering af effekten af seneste aftalte
handlingsplaner.
BESÆTNINGSDIAGNOSER
Ordinering må ikke ske uden besøg
og aktuel diagnose
Det er ikke tilstrækkeligt, at dyrlægen
forud for ordinering til en besætningsdiagnose i sin seneste besøgsrapport
har skrevet, at besætningsdiagnosen
forventes at blive behandlingskrævende inden næste rådgivningsbesøg.
Dyrlægen skal løbende vurdere, om
der er behov for at opretholde hver
enkelt besætningsdiagnose. Det er
også dyrlægens ansvar at informere den
besætningsansvarlige om, hvilke besætningsdiagnoser der er gældende på et
givet tidspunkt i minkfarmen. Besøgsrapporten skal derfor indeholde:
•Beskrivelse af de besætningsdiagnoser, som forventes at blive behandlingskrævende inden næste rådgivningsbesøg
•Vurdering af, om de besætningsdiagnoser, som fremgår af den seneste
besøgsrapport, fortsat er aktuelle.
Handlingsplaner til forbedring af
dyre­sundheden
Dyrlægen skal gennem sin rådgivning
medvirke til at forebygge sundheds- og
sygdomsproblemer i minkfarmen. Udarbejdelse af handlingsplaner indgår som
et vigtigt element i dette arbejde. Besøgsrapporten skal derfor indeholde:
•Vurdering af iværksatte tiltag i henhold til aftalte handlingsplaner beskrevet i seneste rapport
•Aftalte handlingsplaner til forbedring
af dyresundheden indtil næste rådgivningsbesøg.
(Kilde: Fødevarestyrelsen)
ÅRSRAPPORT OM LABORATORIEUNDERSØGELSER
For anden gang er der nu lavet en samlet opgørelse over
data fra laboratorieundersøgelser af materiale fra svin i
Danmark. Arbejdet er en del af et projekt, der har til hensigt at skabe et bedre overblik over forekomsten af infektiøse sygdomme blandt produktionsdyr.
En del af veterinærforliget gav DTU Veterinærinstituttet midler til at forske i sygdomsforekomsten hos primært
svin og kvæg med udgangspunkt i eksisterende databaser,
herunder data vedrørende laboratorieundersøgelser, kødkontrol og flytninger.
– Formålet er at skabe et forskningsbaseret fundament,
så der kan laves en samlet vurdering af dyresundheden i
Danmark med særligt fokus på svin og kvæg. Med dette
som udgangspunkt kan der bedre rådgives om forebyggelse af vigtige husdyrsygdomme, siger Tariq Halasa, der
er seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet.
En del af dette arbejde har nu for anden gang ført til
en samlet opgørelse over de laboratorieundersøgelser af
materiale fra danske svin, der er blevet foretaget på DTU
Veterinærinstituttet og Laboratorium for Svinesygdomme,
Videncenter for Svineproduktion, Kjellerup i 2014.
Rapporten fokuserer på oprindelse og omfang af materialer, undersøgelsernes art og antal samt resultater fra
indsendelser til de to laboratorier. Opgørelsen vil nu blive
brugt i det videre forskningsarbejde og vil fremover blive
lavet årligt. Desuden foretages kvartalsmæssige opgørel-
Årsrapporten er en del af et projekt, der har til hensigt at
skabe et bedre overblik over forekomsten af infektiøse
sygdomme blandt produktionsdyr.
Foto: DTU Veterinærinstituttet
ser, som vurderes løbende af partnerne i projektet, hvilket
giver mulighed for at vurdere eventuelle ændringer i indsendelser og fund over tid.
Partnerne i projektet er Fødevarestyrelsen, DTU Veterinærinstituttet, Videncenter for Svineproduktion samt
Landbrug & Fødevarer.
(Kilde: DTU Veterinærinstituttet)
Denne side er reserveret
Merial
www.merial.dk
Magasinpost MMP
ID-nr. 46714
Undersøg mundhulen
med de rette instrumenter
Sonde- og pochemåler
Probe til undersøgelse af tandresorptioner
Tandspejl
åndled og
h
,
e
r
g
n
fi
isk
Aflast
ergonom
t
k
e
r
r
o
k
d
eb
albuer me
sikkert gr
g
o
e
ls
e
r
r
stø
ics
Ergonom
10 mm
Kontakt din KRUUSE konsulent for mere information
Gitte Kaalbye
40 80 45 17
Morten Larssen
40 80 45 15
Birgitte Hede
40 80 45 85
Lene Gommesen
40 80 45 21
www.kruuse.com
Johnny Panduro
40 80 45 22
Al henvendelse til: SCANPUBLISHER | Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg | www.scanpublisher.dk
KRUUSE har flere muligheder med målrettede størrelser, som er lasermarkeret med Canine eller Feline.
Vi gør det nemt og overskueligt under procedurer og præparation at finde den rigtige slags.