Til Alle ved SKIF-Cup SKIF Danmark E: [email protected] W: www.skif.dk Formanden (kon) Carsten Toft Bavnevangen 2 DK-9210 Aalborg E: [email protected] 31. oktober 2015 Kære publikum, arrangører, supportere, deltagere, dommere og alle jer andre venlige biddragsydere, som gør afholdelsen af endnu en SKIF Cup muligt… velkommen til jer alle! Som nyligt konstitueret formand for SKIF Danmark har jeg fornøjelsen og æren af at holde denne åbningstale til 2015 SKIF Cup, og som det første vil jeg gerne sende jer alle en hilsen fra vores afgående formand med ønske om en god og spændende dag. Jeg skal hilse og sige fra Brian, at han og familien efter omstændighederne er ved godt mod. I forlængelse af sidste SKIF VM i Sydney i 2012 besluttede bl.a. bestyrelsen, at tiden var inde til at genintroducere SKIF-reglerne med bl.a. Shobu Ippon til vores egen danske SKIF Cup. Her var der i en årrække blevet kæmpet efter WKF regler. Baggrunden var bl.a. dengang, at selv om Danmark samlet set havde et godt SKIF VM, så var der også nogle skuffelser... særligt i kumite. Ved det seneste SKIF EM viste det sig, at ændringen var en rigtig god beslutning, eftersom Danmark endte som den mest vindende nation. At vi har deltagere som vinder guld sølv og bronze er rigtig, rigtig flot, men at vi opnår at blive den mest vindende nation, er en præstation som altid bør nyde den allerhøjeste respekt! Vi bør alle være særdeles stolte af dette og tænke over baggrunden for et sådant resultat! Muligheden for sådan en præstation kan kun lade sig gøre, når der er et stærkt forbund med en stor bredde… Uden bredden vil det kun være muligt at have få individer på topniveau. Dette er en bredde som I deltagere netop er med til at repræsentere her i dag. Næste år er der igen SKIF VM, denne gang i Jakarta. Der skal vi selvfølgelig gøre vores yderste for at følge successen fra EM op. Som flere af jer ved, er forberedelserne allerede gået i gang med planlagte træningsforberedelser, træningssamlinger, senere udtagelser osv. Som med alle sådanne arrangementer, er der brug for support, og jeg skal i den forbindelse oplyse, at vi pt bl.a. mangler en rejsearrangør. Dagen i dag vil for mange deltagere allerede være optakt til og en del af forberedelserne til næste VM. Men uanset om man står her som elitekæmper eller som den glade amatør til sit første stævne, Member of Shotokan Karate-Do International Federation & SKIF European Federation så skal vi også huske på at SKIF Cup, udover at være seriøs konkurrence, samtidig er et socialt event, hvor vi alle skal have det sjovt med at dyste mod hinanden. Selv om jeg ikke tror, at det er nødvendigt, så vil jeg alligevel henstille til korrekt dojo-kun blandt alle deltagere og coaches, OGSÅ når det går hedt for sig på arealerne. Inden vi går i gang, vil jeg gerne sige stor tak til Allerød Karate Dojo (AKD) som arrangør og i særdeleshed til Thomas Skov Hansen. Tak til alle supportere, deltagere, dommere, coaches og alle jer mange andre venlige biddragsydere for den store indsats, der kræves, for at vi kan afvikle SKIF Cup. Lad os lige give dem en hånd… Om lidt har jeg den store fornøjelse at byde Allerøds borgmester velkommen. Allerøds borgmester har for nyligt spillet en stor rolle i forbindelse med AKDs fine, nye lokaler. Så på SKIF Danmarks vegne vil jeg gerne takke borgmesteren for at støtte op om en af vores største klubber i landet. Slutteligt vil jeg sige, at jeg altid bliver glad og i godt humør, når vores SKIF familie igen er samlet. At jeg altid har det sådan, synes jeg bekræfter, at vi har et flot og rummeligt forbund, som vi alle til enhver tid skal være stolte af og altid huske at værne om. Et sådant forbund er IKKE en selvfølge. Må vi alle få en rigtig god dag i dag. OSS! Velkommen til borgmester, Jørgen Johansen… Member of Shotokan Karate-Do International Federation & SKIF European Federation
© Copyright 2024