Nyhedsbrev oktober 2015 Subscribe Share Side 1 af 7 Past Issues Nyhedsbrev, AB Blågårdsgade 29, 29A-E Translate View this email in your browser Varme i radiatoren. Skru op igen søndag den 1. november. Tak fordi I skruede op for varmen søndag den 11. oktober. Det virker som om, der er kommet bedre gang i systemet. Desuden har Glieses VVS folk netop udskiftet den ene af vores varmevekslere (den gamle lækkede vand), og når de nu kører begge to, siger Gliese, at det bliver lettere at få den ønskede temperatur i stuerne. Hvis der skulle være enkelte, som endnu ikke har lukket luft ud af radiatorerne, så gør det snarest. Det er især vigtigt, når man bor højt oppe. Vi vil endnu engang bede jer skrue helt op for radiatorerne - dette på SØNDAG DEN 1. NOVEMBER mellem kl. 18 og 21. Hvis du bor øverst, så husk også at lukke luft ud af radiatorerne. Gliese har fyldt mere vand på systemet, og det er vigtigt at udluftningen bliver gjort nogle gange. Hygge- og arbejdsdag i foreningen - lørdag den 5. december Kunne panelerne i din opgang godt klare en våd klud? Har planterne i karmen brug for vand? Kunne vaskerummene godt bruge en ordentlig overhaling? Er der andre ting, du lægger mærke til, men som du aldrig får gjort noget ved? Der er en masse steder i foreningen, der godt kunne klare lidt ekstra kærlighed. Og det skal de selvfølgelig have. Så kom til arbejdsdag i foreningen lørdag den 5. december 2015 fra kl. 10, hvor vi mødes til kaffe og lægger en plan for dagens opgaver. Har du idéer, der kræver indkøb eller ekstra forberedelse før den 5., så skriv til bestyrelsen file:///C:/Users/JENSCH~1/AppData/Local/Temp/Low/N4YZWOQP.htm 28-10-2015 Nyhedsbrev oktober 2015 Side 2 af 7 [email protected], og vi ser, hvad der kan lade sig gøre. Der er allerede nu indkommet forslag til følgende ting, vi kan den 5. december, nemlig oprydning i cykelværksted og malerværksted. Væk med gamle cykler Vi har igen brug for at få tyndet ud i antallet af cykler, som er både i den indre gård samt i cykelkælderen. Vi vil i forbindelse med arbejdsdagen den 5. december forsøge at få overblik over de cykler, vi vurderer kan bortskaffes. Vi har lavet aftale med Coor Service Management om, at de henter de herreløse cykler, vi måtte have i foreningen (vi har spurgt politiet - og det er den eneste lovlige måde at håndtere problemet på). Inden cyklerne bortskaffes vil vi mærke dem, vi vurderer, kan bortskaffes og så vil beboerne få 14 dages til at fjerne disse mærker. Er mærkerne ikke fjernet, bliver cyklerne bortskaffet. Cyklerne vil i denne 14 dages periode være placeret i den indre gård. Vi vil sende separat mail ud til alle om den endelige procedure. Velkommen til nye beboere Vi har her i løbet af efteråret fået nye beboere i foreningen. Vi har bedt dem om at præsentere sig her i nyhedsbrevet. Velkommen til jer alle. 29B st. th: Vi hedder Ane og Asta og vi er kusiner. Vi bor i Blågårdsgade 29B st. th. Jeg hedder Ane og er 19 år gammel. Jeg går i 3.g på Det Fri Gymnasium og har førhen boet med min mor Marie i 29B 3. sal. tv. Jeg hedder Asta og er 20 år gammel. Jeg kommer fra Odense hvor jeg i sommers blev student, og jeg flyttede til København fra d. 1. september. file:///C:/Users/JENSCH~1/AppData/Local/Temp/Low/N4YZWOQP.htm 28-10-2015 Nyhedsbrev oktober 2015 Side 3 af 7 Skal du bygge om, så læs på hjemmesiden Vi fik ved generalforsamlingen i april 2015 præciseret en del vedr. ombygning/ændringer i lejlighederne. For at sikre, at alle kender procedure og regler, har vi oprettet en ekstra fane på vores hjemmeside www.blaagaard29.dk, som hedder ombygning. Har I spørgsmål, er I selvfølgelig velkomne til at kontakte bestyrelsen. Husarkitekter Som vi også fortalte på generalforsamlingen, har bestyrelsen besluttet at knytte nogle husarkitekter til vores ABF - nogle, der kender vores ejendom og kan rådgive bestyrelsen/foreningen, så vi ikke siger ja til noget ulovligt eller en ombygning, der skader huset. Husarkitekterne skal blandt andet sige god for forslag til ændringer/ombygninger, inden bestyrelsen giver endeligt grønt lys., jfr. vores vedtægters § 11 og 12. De bliver også rådgivere på både kort- og langsigtet vedligehold, energirenoveringer mv., så vi er sikre på, at huset bliver moderniseret, er i god stand og ser godt ud. Status på tagprojekt Taggruppen arbejder hårdt på at finde den bedste løsning for taget inden for rammerne af det mandat, som blev givet på generalforsamlingen i april 2015. På baggrund af de spørgsmål, der blev rejst om blandt andet isoleringsmuligheder og ventilation, har taggruppen og bestyrelsen vurderet, at der var behov for et uddybende grundlagsarbejde, og vi har derfor fået udarbejdet professionelle, præcise tegninger af tag og konstruktion, som fortæller os, hvad der kan lade sig file:///C:/Users/JENSCH~1/AppData/Local/Temp/Low/N4YZWOQP.htm 28-10-2015 Nyhedsbrev oktober 2015 Side 4 af 7 gøre. Dårlige og gode tag-nyheder Tegningerne afslører desværre skavanker i den eksisterende tagkonstruktion, som der ikke var taget højde for i de projektforslag og budgetter, som blev fremlagt af DEAS i april. Den nye viden har krævet, at taggruppe/bestyrelse genovervejer andre mulige løsninger. Samtidig har det vist sig, at Københavns Kommune muligvis vil støtte en del af projektet med byfornyelsesmidler, hvis vi i samme omgang kan integrere nogle energiforbedringer og noget stormskadesikring. Vi fortsætter derfor arbejdet på to ben - for at løse konstruktionsproblemerne og forhåbentlig sikre nogle forbedringer/støttekroner Efter et indledende møde med Københavns Kommune, har vi 1. oktober afleveret en formel interessetilkendegivelse om at være med i byfornyelsesprojektet og venter pt. på første tilbagemelding. Sideløbende arbejder vi på at finde en løsning på konstruktionsproblemerne, som især stammer fra sidste renovering. De betyder dels, at det visse steder regner ind og skader ejendommens nuværende konstruktioner, dels at der er faldet skifersten ned i gården. Hvis vi bare smækker nyt skifer ovenpå de eksisterende spær, risikerer vi, at det sker igen (ny skifer på gammel konstruktion plus isolering, hvor man kan komme til, svarer til forslag 1 fra generalforsamlingen i april), så den billigste løsning er næppe mulig længere. Ny tidsplan med og uden støttekroner Konstruktionsproblemerne og støttemulighederne er årsagen til, at tagprojektet (igen) trækker i langdrag. Vi arbejder på at kunne præsentere nye forslag på den lovede ekstraordinære generalforsamling i slutningen af 2015. Forslagene bliver skruet således sammen, at vi kan gennemføre selve tagprojektet uanset hvad ansøgningen til kommunen måtte afstedkomme og energi/stormskaden bliver en (integreret) tilføjelse, hvis den interessetilkendegivelse vi har sendt til kommunen en gang til foråret resulterer i en støttebevilling. Vi får endeligt svar i andet kvartal 2016. Så uanset om vi kvalificerer os til byfornyelsekroner eller ej, så får vi nyt tag til sommer. Sikkert tag Vi har i uge 45 fået udbedret enkelte skader for at komme tørt og sikkert gennem vinteren. Løs skifer sidder nu fast, og utætheder er udbedret, så der ikke trænger mere vand ind i den bærende konstruktion. Vi vil opdatere status i næste nyhedsbrev også, men kan I ikke vente på at få mere file:///C:/Users/JENSCH~1/AppData/Local/Temp/Low/N4YZWOQP.htm 28-10-2015 Nyhedsbrev oktober 2015 Side 5 af 7 at vide, så skriv til bestyrelsen. Vaskerikaos Normalt blander bestyrelsen sig ikke i, hvordan der ser ud i vaskeriet. Men der er tiltagende klager over forsvundet vasketøj og ind imellem får tøj lov at hænge, ligge, tørre, tumble og lugte i ugevis. Så hent nu bare tøjet, når det er klart - der skal være plads til næste bruger. Det ville desuden være så træls at skulle lukke vaskeriet i forbindelse med den månedlige rengøring og endnu mere træls at skulle installere overvågning af kælderen for at vide hvem der har været der hvornår - hvis noget forsvinder. Regulering af antennebidrag for 2013, 2014 og 2015 Som nævnt på sidste generalforsamling den 30. april 2015, har der være uoverensstemmelse i antenneregnskabet, som vi nu bliver reguleret for. Konkret betyder det, at nogle af os er blevet opkrævet for grund- eller mellempakken af DEAS, hvor vi faktisk har haft den udvidede pakke. DEAS mener at differencen skyldes at Firkantnet ikke altid har været særlig god til at informere dem om de ændringer, vi måtte have bestilt direkte hos dem, samt at generelle prisændringer i visse tilfælde ikke er blevet omsat i ændrede opkrævninger. DEAS har nu rettet op på fejlen, hvilket betyder at nogen vil modtage et ekstra opkrævning den 1. november 2015 for den manglende betaling. Beløbet kan være ganske stort, såfremt man i tre år har betalt for den lille pakke som koster 91 kr. (i 2015) imens man reelt har haft den udvidede pakke som koster 399 kr. Skulle I mene at der er fejl i opgørelsen over jeres manglende betaling, opfordrer vi jer til at tage kontakt til Stine Roum hos DEAS ([email protected]), som kan oplyse jer om detaljerne. Hvis man for fremtiden ønsker at ændre noget i sin TV-pakke, er det vigtigt, at DEAS informeres om dette, således at opkrævningerne kan justeres. Bestyrelsen arbejder på at finde en permanent løsning, så dette ikke sker igen. file:///C:/Users/JENSCH~1/AppData/Local/Temp/Low/N4YZWOQP.htm 28-10-2015 Nyhedsbrev oktober 2015 Side 6 af 7 Operation Dagsværk den 4. november Signe Grejsen Nissen har taget initiativ til, at andelsforeningen på den årlige gymnasiale dagsværksdag den 4. november bestiller et antal gymnasielever til at komme og løse nogle af de opgaver, vi ellers ikke får ordnet. Signe har påtaget sig at styre dagsværkerne og hun har selv foreslået følgende opgaver, de kan løse: ”De kunne for eksempel gøre vaskerummet ordentligt rent i alle hjørner og kanter, de kunne gøre haven og blomsterne vinterklar, eller de kunne pudse vinduer i trappeopgangene?”. Derudover er der kommet følgende forslag: Let rengøring og oprydning i halvtomme malerbøtter i maler-rummet under opgang A/B's køkkentrappe - samt rengøring af lyskasser og riste i gården. Dejligt at vi kan støtte et godt formål, som i år er et projekt i Somaliland, samtidig med, at vi får løst nogle værdifulde opgaver. Bestyrelsen siger: ”Tak Signe og tak dagsværkere!” Er der andre, der har gode ideer til, hvad gymnasieeleverne kan løse den 4. november, kan sende en mail til bestyrelsen - så formidler vi dette videre til Signe. Nørrebros mangfoldighed Professor Garbi Schmidt (RUC) har udgivet en bog, Nørrebros indvandringshistorie 1885 - 2010, som blandt andet fortæller at jyder og fynboer i gamle dage blev opfattet som indvandrere, og at fattige og sultne svenskerne udgjorde den største gruppe af indvandrere ved folketællingerne i 1885 og i 1911. Hun fortæller også, at spritterne på Blågårds Plads blev opfattet som respektable mennesker, der bare godt kunne lide en lille en, og at de ofte blev brugt til at se efter kvarterets børn, når mødrene skulle arbejde. Garbi arrangerer byvandringer løbende - den næste ved juletid. file:///C:/Users/JENSCH~1/AppData/Local/Temp/Low/N4YZWOQP.htm 28-10-2015 Nyhedsbrev oktober 2015 Side 7 af 7 Når vi kender tidspunkt for næste vandring, så informerer vi om det. Copyright © 2015 AB Blågårdsgade 29, 29A-E, All rights reserved. unsubscribe from this list update subscription preferences file:///C:/Users/JENSCH~1/AppData/Local/Temp/Low/N4YZWOQP.htm 28-10-2015
© Copyright 2025