1. No category

Center for Klinisk Hverdagspsykologi (CKH)
Kort oversigt
7ende semester introduktion, grundfaglig undervisning i CHK’s forskningsgrundlag, træning i læsning og
vurdering af klinisk casemateriale. På 7ende semester medvirker de studerende til aktuelle
forskningsprojekter.
8ende og 9ende semester. Undervisning gennemføres som konferencer, med fokus på både klinisk
casemateriale, og aktiv/aktuel forskning i hverdagspsykologien.
Praktikken kan gennemføres som selvvalgt ekstern praktik, eller gennem de særlige praktikaftaler som CHK
indgår med vores samarbejdspartnere. Praktikken søges integreret i den undervisningen (konferencerne).
På 8ende semester vil forårets forskning inkludere foki som de studerende har valgt, som typisk videreføres
på 9ende semester i samarbejde med studerende fra 7ende semester.
Der gennemføres to heldagsmøder der involverer aftagerområder. Om foråret en lukket heldagkonference hvor CKH’s samarbejdspartnere medvirkes. Om efteråret en mere bredt anlagt
offentlighedskonference.
De studerendes projekter på 9ende og 10 publiceres på CHK’s hjemmesider i en redigeret form.
Introduktion
CKH er det tredje kapitel i historien om professionsprogrammer vi (Bendt T. Pedersen og Einar B.
Baldursson) udbyder.
Vi har begge arbejdet ved sundhedsvæsenet (arbejdsmedicinske klinikker) i flere år og har omfattende
kliniske erfaringer. Vi er begge godkendte specialister i Arbejds- og Organisationspsykologi, og Einar er
desuden godkendt supervisor.
Professor Constantine Sedikides fra Universitetet i Southampton er tilknyttet CHK (ligesom Stressklinikken
tidligere). CHK samarbejder med CS og hans center og Constantine udbyder et seminar ved CHK.
Det første program hed Klinisk Arbejds- og Organisationspsykologi (KOAP). Som navnet antyder, var der her
fokus på hvordan kliniske forståelser kunne gøres gældende ikke blot for medarbejdernes reaktioner på
belastningsforhold i arbejdet, men såvel organisation som ledelse.
Da vi i 2012 valgte at søsætte ”Stressklinikken” var den vigtigste grund til dette, at udviklingen af stress i
arbejde og hverdagslivet overgik de værste forventninger.
Sidenhen der det blot gået den forkerte vej. For eksempel er antallet af jurister og økonomer, der beskriver
sig selv som stressede i hverdagen, steget over de seneste 7 år, fra 29 til 41 procent.
1
Når stressforekomsterne stiger så hurtigt og har nået dette foruroligende omfang, må et kritisk
sundhedspsykologisk fokus rettes bredt både mod årsager og følgerne.
Hverdagspsykologi
Skifter fra ”Stressklinik” til ”Center for Klinisk Hverdagspsykologi” peger på at programmets fokus er rettet
mod normalpsykologien. Det betyder at der vil på Centret vil være fokus på en lang række forandringer i
normalpsykologiske tilstande, der medfører problemer for den berørte og øger risikoen for sværere
lidelser.
Men det normalpsykologiske fokus skal også forstås i en bredere forstand. Psyken forsøges således forstået
ud fra et tre-ledet fokus: det fælles, det forskellige eller det nutidige.
I sin enkleste forstand handler det fælles om det der gennem evolutionen er blevet tilvejebragt som en
fælles grundbestemmelse af menneskets psykologiske beskaffenhed. Traditionelt forstås dette således at
det omfatter et evolutionsbiologisk og evolutionspsykologisk forklaringsfokus. I den sammenhæng skal det
imidlertid fastholdes at et evolutionspsykologisk forklaringsfokus ikke alene omfatter den biologiske, men
også den sociale evolution. Altså hvordan mennesket gennem udviklingen af stadig mere omfattende,
komplekse og dynamiske sociale former og samfund, samtidig har skabt forudsætningerne for psykens
sociale evolution.
Det forskellige er indenfor normalpsykologien overvejende blevet forvaltet indenfor
personlighedspsykologien ud fra antagelsen om individualpsykologiske forskelle. For nuværende
repræsenteres denne diskussion overvejende af Big 5 modellen for personligheden. Interessen for det
forskellige forvaltes på Center for Klinisk Hverdagspsykologi med henvisning til tre forskellige
forklaringsmodeller. For det første en forståelse der ud fra nylige teorier og fund, der peger på at
individuelle forskelle skal forstås i relation til gruppepsykologiske processer. Altså som en evolutionært
erhvervet egenskab til at vi hver for sig er tilbøjelige til at udvikle og/eller udvise komplementære
adfærdsprogrammer. Det neurotiske komplementerer således den ekstroverte dimension. Alternativt kan
det antages at den individuelle psyke i bestemte udviklingspsykologiske forløb, på et tidspunkt udvikler
relativt invariante selvantagelser (som målet ved Big 5), og at der ved side af (i et eller andet omfang
påvirket af) de invariante selvantagelser. Sidst men ikke mindst kan det tænkes at individuel personlighed
er resultatet af biologiske forskelle i en normal population. Sidst men ikke mindst er der grund til at vurdere
betydningen af gældende antagelser om nye former for personlighedsafvigelse (f.eks. narcissisme,
hyperaktiv-empati osv.). Der vil på CKH være forskningsmæssigt fokus på denne psykologiske dimension,
med et ønske om at bidrage til en afklaring af hvorvidt og hvordan en sådan forståelse har betydning for
diagnostik og behandling.
Det nutidige afspejler en opfattelse af at væsentlige ændringer i teknologi, kultur, arbejde og organisation, i
et eller andet omfang afspejles som ændring af psykologiske dynamikker, både på socialt og individuelt
plan. I den sammenhæng stilles spørgsmål som: ser vi nu en række nye psykologiske dysfunktioner som
følge af en kultur og et samfund der meget markant fokuserer på selvudvikling og selvrealisering? Eller
alternativt: er der tale egenskaber ved psyken, der optræder på en anden måde under forandrede forhold.
2
Behandling er forskning
På CKH er der klart fokus på klinisk udvikling og forskning. Den enkelte persons problemer og belastninger
ses som et vindue mod den sociale verden. Dette medfører lidt paradoksalt en stor interesse for den
enkeltes historie i alle dens facetter. Det betyder så at der er et klart fokus på den berigede og udfoldede
case metode. Behandling er samtidig forskning, fordi kun gennem kombinationen af udredning, diagnostik
og behandling, kan nye forståelser udvikles, nye fænomener identificeres, og specifikke årsagsmodeller
udvikles og vurderes. Erfaringer og indsigter fra behandlingen er samtidig en vej til at fokusere omkring
vurdering og inddragelse af nyere forskning (når vi kender spørgsmålet kan svaret søges) og ikke mindst
udvikling af dagsorden for forskning. Den berigede case metode er forudsætningen for et fokus der
muliggør identifikation af nye eller hidtil oversete belastningstilstande, dysfunktioner og sygdomstilstande.
Beriget behandlingsforskning
Parallelt med Centrets fokus på beriget case analyse og udviklingen af nye diagnoser og ætiologier, udføres
klinisk orienteret forskning både som eksperimentalforskning og spørgeskemabaseret forskning (quasieksperimental eller korrelativ forskning). Eksperimenterne udformes med afsæt i kliniske erfaringer, men
udføres til det formål at uddybe de sundhedspsykologiske forståelser, til det formål at udvikle og afprøve
teorier om ætiologier (teorier om årsager til psykiske dysfunktioner), og til for at identificere tilhørende
belastningsforhold i omverden.
Ad den vej kan man for eksempel vurdere om stress medfører svækkelse af specifikke kognitive funktioner
(hukommelse og opmærksomhed). I så fald, det viser sig at være tilfældet (hvilket en række resultater fra
moderne hjerneforskning peger på), er det så et generelt forhold, eller noget der overvejende optræder
under bestemte omstændigheder (f.eks. vidensarbejde). Denne tilgangsmåde indebærer også fokus på
psykens forsvars- og vedligeholdelsessystemer, ikke mindst fordi at meget tyder på at en del af
hverdagslivets psykiske dysfunktioner udspringer af negative forandringer af disse systemer.
En del af opgaver er også at identificere og udvikle redskaber og tests der kan anvendes til at målrette
diagnostik og behandlinger. Er forekomsten af neurotiske træk der ofte ses ved psykiske lidelser, en
midlertidig forandring og reaktion på lidelsen, eller et træk der specifikt bidrager til øget risiko for
udviklingen af (bestemte) psykiske lidelser. Eller varierer personlighedstræk i et eller andet omfang som
afspejling af aktuelle sociale og personlige forhold? Til det formål kan man ikke nøjes med en af de klassiske
Big 5 målinger, men må også anvende tests udviklet til det formål at identificere træk ”ved personligheden
som proces”.
Findes der tests der kan anvendes til det formål at identificere og adskille forskellige former for stress og
depression (hvilket der til en vis grad gør)?
Alt tyder på at processer der omfatter regulering af selv og identitet spiller en større rolle end nogen sinde
før. Her vil en af CETES opgaver være at identificere de mest relevant tests på området, med det formål at
de kan anvendes i forbindelse med behandling og forskning.
En lang række af de tests der findes er oprindeligt udviklet til specifikke forskningsformål. En af CETES
opgaver vil være at bidrage til en videreudvikling af testområdet, således at tests der er egnede til
anvendelse i forbindelse med diagnostisk og behandling.
3
Samspillet mellem forskning og behandling
Formålet med forskningen er at udvikle og understøtte de professionsorienterede formål: forebyggelse,
diagnostik og behandling. Forskningen vil blive gennemført i tæt sammenhæng med behandlingen og blive
gennemført som en række afgrænsede projekter, med hver sit specifikke formål og løbetid.
De fleste forsknings og udviklings forløb vil typisk have en løbetid på 2 år. Der vil således være tale om at
det eksperimentelle fokus vil skifte planlagt over tid, men det formål at opnå bedre indsigt i
problemstillinger der er forbundet med psykiske belastningsreaktioner.
Hensigten med dette fokus på diagnostik og ætiologi er også at identificere nye mere specifikke
behandlingsinterventioner.
Det har været behandlingspsykologiens forbandelse at der har eksklusivt været fokuseret på meget
overordnede behandlingsstrategier (kognitiv adfærdsterapi og mindfullness som blot to eksempler). På CKH
fokuseres i høj grad på mere specifikke og målrettede interventioner, eller specifikke behandlingsmetoder.
Man kan sige at hver ny (muligt) diagnose peger på nye mulige interventionsmetoder.
Praktikken som udvikling
Praktikken ved CKH udføres som ekstern praktik. Imidlertid lægger der stor vægt på et tæt samspil mellem
praktikken og udviklingsarbejdet på CKH.
Dette omfatter mere traditionel ekstern praktik, hvor dette fokus indebærer at erfaringerne fra disse forløb
inddrages i undervisningen på CKH.
Der vil også blive taget initiativ til at udvikle en ny og anderledes udformet ekstern praktik i samarbejde
med vores eksterne partnere. Formålet er en ekstern praktik der er af samme omfang som traditionel
praktik, men som strækkes over længere periode. Formålet er at de studerende kan blive involveret i
sammenhængende forløb og kunne gennemføre kliniske afklaringsforløb. Disse forløb vil typisk blive
orienteret mod problemstillinger der er af særlig interesse for de pågældende organisationer. Det vil sige
arbejdsløshed og problemer ved sygdomsforløb.
Fra forståelse til offentlighed
CKH vil en gang om året afholde en mere bredt anlagt formidlingskonference hvor ikke mindst de
studerende vil præsentere deres forskning.
Løbende resultater af udviklingsarbejdet (ikke mindst de studerendes 9 og 10 ende semesters opgaver) vil i
en dertil tilpasset form blive offentliggjort på CKH’s hjemmeside.
Derudover vil der også blive afholdt en intern konference med vores samarbejdspartnere (som i den
kommende til vil være arbejdsmarkeds- og sygedagpengeafdelinger indenfor det kommunale område).
4
Professionsprogrammet forløb
På 7ende semester omfatter programmet et samlet kursusforløb under betegnelsen ”Klinisk
Socialpsykologi”. Denne undervisning omfatter både den forskning som CHK trækker på, og klinisk
orienteret undervisning der samtidig fungerer som en status over de hidtidige resultater.
Allerede på 7 ende semester starter den kliniske undervisning. Hver studerende får de (ofte omfattende)
journalnotater fra tidligere forløb. På 7ende semester er det en vigtig del af opgaven at træne de
studerende i at forholde sig til og anvende klinisk case materiale.
På 8ende semester er formålet med denne del af undervisningen i høj grad at fokusere på dybere læsning
og forståelse af kliniske forløb. Her vil der ikke mindst blive fokuseret på mulige nye forståelser der kan
etableres ved dybdeanalyse af klinisk case materiale.
Arbejdet på 8ende semester sigter mod identifikation af kliniske og faglige problemstillinger som den/de
studerende vil arbejde videre med på 9ende og ideelt også 10ende semester.
Allerede på 8ende semester vil dette fokus indebære mere afgrænsede spørgsmål der indgår i CKH
eksperimentelle og spørgeskemabaserede forskning.
Forskning som klinisk praksis
På 7ende semester vil de studerende være involveret i udførelsen af forskning som der afspejler den forrige
årgangs faglige fokusering. På 8ende semester vil selvvalgte problemstillinger indgå i forårets
forskningsaktiviteter, ofte i samarbejde med studerende på 10ende semester. Og på 9ende semester vil
den studerende være medansvarlig for nye forskningstiltag.
Der kan være tale om klinisk case forskning (der ofte er meget velegnet til identifikation og uddybende
beskrivelse af nye diagnoser og ætiologier), eksperimentel forskning der er velegnet til at belyse
egenskaber ved kliniske problemstillinger og ætiologier, eller spørgeskemaer som er velegnede til udvikling
og afprøvning af relevante screenings og undersøgelsesmetoder.
Undervisning som udvikling
Mere traditionelle forelæsninger forekommer næsten udelukkende på 7ende semester. Aktiviteterne på 8
og 9ende semester organiseres overvejende med inspiration fra den type konference som der lang
tradition for indenfor sundhedsvæsenet (som vi begge har været tilknyttet i flere år).
Her skifter oplæg og præsentationer fra studerende og andre deltagere med diskussioner. Det er en meget
dynamisk læringsform, og det skader naturligvis ikke at den i høj grad (men mere demokratisk) svarer til en
uhyre udbredt arbejdsform indenfor det sundhedsfaglige område.
Under afslutningen af 9ende semester udformes en status over det seneste års faglige udvikling. Hidtil er
denne status blevet udformet som en række 9ende semesters projekter og artikler som vi der forestår
programmet udformer til samme formål.
5
Det var tilfældet i 2012 med artiklen Social smerte i det moderne arbejdsliv ud fra et arbejdspsykologisk
perspektiv (Baldursson, E. B. (2012). Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 9(16)) og året efter
Brikker til en evolutionær neurosocial teori om stress (Baldursson, E. B., Carlsen, P. W., & Pedersen, B. T.
(2013).. Psyke & Logos, 34(2), 24). I 2014 udkom antologien Klinisk socialpsykologi: Casestudier fra en
arbejdspsykologisk behandlingspraksis. (Pedersen, B. T. (ed.),2014).
Efter kandidaten
Der har længe været ytret ønsker om fra tidligere studerende at der etableres et system der muliggør at de
kan gennemføre en del af deres efteruddannelse i tilknytningen til den kliniske udviklingsforskning. I
efteråret tages det første skridt i den retning med etablering af en ERFA gruppe ved CKH. Initiativet
afspejler længere tids overvejelser, og et ønske om at der kan etableres en gensidig relation mellem
profession, forskning og faglig udvikling.
Dette initiativ vil på sigt også betyder at studerende kan etablere samarbejde med psykologer der er
uddannet ved CKH.
Bendt T. Pedersen og Einar B. Baldursson
Aalborg marts 2015
6