ADGANG TIL KVALITETSDATABASER
OG ”BIG DATA” I
SUNDHEDSVÆSENET
MAJ 2015
POUL ERIK HANSEN
[email protected]
DISPOSITION
1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet
2. Kvalitetsdata
3. ”Big data” i praksis
DISPOSITION
1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet
2. Kvalitetsdata
3. ”Big data” i praksis
REGERINGENS UDSPIL
Regeringens udspil april 2015
NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018
Nytænkning af kvalitetsarbejdet.
Fra bureaukratiske proceskrav til fokus på konkrete mål og resultater, der giver
mening for patienter og personale.
Oplysninger fra de nationale registre og de kliniske kvalitetsdatabaser
Fra et ensidigt fokus på aktivitet og produktivitet til nye styringsinstrumenter, der
har et balanceret fokus på aktivitet, kvalitet, resultater og omkostninger.
DEN FÆLLES RAMME
”TRIPLE AIM”
Forbedret sundhedstilstand
i befolkningen
Lave omkostninger
per behandlet borger
Høj patientoplevet og erfaret kvalitet
EN FÆLLES UDFORDRING
Forbedre patientbehandlingen i en foranderlig verden
Gennem de seneste år
Fra sengeophold til ambulant behandling
De kommende år
Færre sygehussenge
Patienterne vil blive behandlet uden for sygehusene
Telemedicin
Almen praksis og kommunerne får øget betydning
Fra system- til borgerfokus
ET FÆLLES NATIONALT KVALITETSPROGRAM
Visionen for fremtidens kvalitetsarbejde i sundhedsvæsenet :
Kvaliteten skal være blandt den bedste i verden. Alle danskere – uanset bopæl –
skal tilbydes en behandling af samme høje kvalitet, samtidig med at der leveres
mere sundhed for pengene.
For at realisere denne vision skal niveauet for kvalitet i sundhedsvæsenet hele
tiden løftes.
DISPOSITION
1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet
2. Kvalitetsdata
3. ”Big data” i praksis
KVALITETSDATA
Visionen foreslås realiseret ved en række konkrete indsatser.
Større synlighed om resultater og kvalitet og mere systematisk brug af
data
Synlighed skal skabe fokus på sundhedsvæsenets resultater.
Bedre sundhed gennem bedre brug af data
Systematisk brug af relevante sundhedsdata om kvalitet, aktivitet og økonomi
skal motivere og drive kvalitetsforbedringer hos sundhedspersonale,
administratorer og ledelse.
Brug af tidstro data skal være en central del af det daglige forbedringsarbejde.
KVALITETSDATA
Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP) – kvalitetsdatabaserne
Fra årsrapporter til periodiske offentliggørelser i lokale
ledelsesinformationssystemer med efterfølgende opfølgning 1
Statens Serum Institut (SSI) - sikre adgangen til data om aktivitet, kvalitet og
økonomi.
Seneste skud på stammen: HAIBA (Hospital-Acquired Infections dataBAsen)
KVALITETSDATA
KVALITETSDATA
Konkrete initiativer
Staten og regionerne fastlægger i april 2015 det nærmere indhold af et
sundhedsdataprogram, der skal forbedre det nationale datagrundlag og øge
tilgængeligheden til sundhedsdata om kvalitet, aktivitet og økonomi, som bl.a. vil
kunne indgå i kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet.
Danske Regioner forventes i dialog med staten at fremlægge indholdet af en
modernisering af RKKP i foråret 2015.
Statens Serum Institut fremlægger i efteråret 2015 de første eksempler, der på
centrale sygdomsområder illustrerer en aktiv og kliniknær brug af data til at
understøtte kvalitet.
Udvikling af platform for patient- og borgerrettede kvalitetsoplysninger, der giver
indsigt i centrale kvalitetsoplysninger om sygehuse mv.
DISPOSITION
1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet
2. Kvalitetsdata
3. ”Big data” i praksis
”BIG DATA”
Big data: De tre v'er:
"Velocity" (hurtighed i behandlingen af data)
"Volume" (størrelsen af data)
"Variety" (forskelligartethed i data)
Sundhedsvæsenets data er Big data, men er usystematiserede
De nationale registre har store mængder data - ikke Big data, men de kan god
bruges i kvalitetsarbejdet alligevel
MÅLET MED DATAANVENDELSEN
Behandling af høj kvalitet
Kvalitetsudvikling på sygehuse og ensartet kvalitet i nære
sundhedstilbud
Sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet
Behandling på laveste effektive omkostningsniveau,
sammenhængende patientforløb og effektiv forebyggelse
Omkostningseffektivitet
Udflytning af aktivitet fra sygehusmatriklen, afslutning af patienter,
samling af behandlinger i én kontakt og omlægning fra stationær til
ambulant behandling
SUNDHEDSDATA - MÅLET
Samme datagrundlag i alle beslutningsled
SUNDHEDSDATA TIL KVALITETSOPFØLGNING
Det samlede patientforløb og forløbets delkomponenter, vertikal og horisontal styring
Landspolitisk
prioritering
Centrale sundhedsmyndigheder
Region
Styring af rammer
og vilkår
Kommune
Hospitaler
Sygesikringen
Sygehusafdeling Sygehusafdeling
Operation
Implantat
Medicin
Røntgenunders.
Fysioterapi
6.978 kr.
8.990 kr.
3.441 kr.
469 kr.
443 kr.
47.288 kr.
Anæstesi
2.457 kr.
2.720 kr.
CT-scanning
329 kr.
Styring og opfølgning
– patientforløb og logik
Hjemmepleje
2.440 kr.
Klinisk unders.
46 kr.
Rehabilitering
Plejehjem mv.
129 kr.
Biopsi
125 kr.
Praktiserende
læger
konsultation
Styring og opfølgning
– afdelinger og
funktioner
REGIONERNES RESULTATER
VENTETIDER I PSYKIATRIEN (0-18 ÅR) - REGIONALT
Dage
0
10
20
30
40
50
60
0
10
20
30
40
50
60
Hele landet
Syddanmark
Midtjylland
Sjælland
Hovedstaden
Nordjylland
Median (skraveret)
Gennemsnit (ikke skraveret)
Dage
ANDEL I PAKKEFORLØB
RYGSYGDOMME - ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING
Pct.
Pct.
35
35
30
30
25
25
20
20
15
15
10
10
5
5
0
0
Ledighedsydelse
Fleksjob
Førtidspension
Revalidering
Sygedagpenge
Ikke-arb.mar.parat
kontanthjælpsmodtagere
Efterløn
Dagpenge
Kontanthjælp
Beskæftigelse el.
uddannelse
BIG DATA - BIG RESPOSIBILITY
DATADELING
Tak for opmærksomheden