Nyborg, den 3. marts 2015 J.nr.1167.15/ KTI Invitation til Dansk Håndbold Forbund’s UNGDOMSELITETRÆNERKURSUS SENIORTRÆNERKURSUS Dansk Håndbold Forbunds Uddannelsesudvalg har hermed fornøjelsen at invitere dig til at deltage på Dansk Håndbold Forbunds Ungdomselitetrænerkursus eller Seniortrænerkursus. Disse kurser er sidestillede som de afsluttende kurser på DHF's Træneruddannelse. Samtidigt er de to kurser adgangsgivende til DHF’s Elitetræneruddannelse – under forudsætning af at man indstilles hertil af instruktørerne på kurset. Kursernes idégrundlag: DHF’s Træneruddannelse består af 17 moduler, som hver især behandler forskellige temaer. På Ungdomselitetrænerkurset/Seniortrænerkurset samles trådene og du kommer til at beskæftige dig med formidling, træning og ledelse som en helhed. Du vil modtage input på en række relevante fagområder, lige som du får lejlighed til at demonstrere, at du evner at omsætte din viden og dine erfaringer til praktisk trænerarbejde. Kurserne markerer, som nævnt, afslutningen på DHF’s Træneruddannelsen, men er samtidigt adgangsgivende til DHF’s Elitetræneruddannelse – under forudsætning af at man indstilles hertil af instruktørerne på kurset. Kursernes mål: Målet med Ungdomselitetrænerkurset er at uddanne trænere, der i første omgang er kvalificerede til at træne hold på ungdomseliteniveau. Målet med Seniortrænerkurset er at uddanne trænere, der i første omgang er kvalificerede til at træne seniorhold på serieniveau. På begge kurser er et andet væsentligt mål at give at give dig større indblik i egne kompetencer – udmøntet i en kvalificeret vejledning i forhold til din videre trænerkarriere og uddannelsesforløb. Samtidigt giver kurserne DHF et grundlag for vurdering af dine evner og kvalifikationer med henblik på en eventuel optagelse på DHF’s Elitetræneruddannelse. Kursusindhold: Ungdomselitetrænerkurset og Seniortrænerkurset er to forskellige kurser. Af praktiske grunde og for at sikre at flest mulige kursister kan optages, afvikles kurserne samtidigt, samme sted og delvist med fælles lektioner. Kurserne behandler følgende emner: Ungdomselitetrænerkursus: Ungdomselitehåndbold – sociologiske og psykologiske aspekter Teknisk og taktisk træning – kursistpraktik med medier Kampen – trænerens rolle og muligheder Fysisk træning – ”prøve” Seniortrænerkursus: Seniorhåndbold – sociologiske og ledelsesmæssige aspekter Teknisk og taktisk træning – kursistpraktik med medier Kampen – trænerens rolle og muligheder Fysisk træning – ”prøve” Optagelse på kurset: Kursister, der gennem kursusdeltagelse, trænererfaring og/eller spillererfaring har opnået de fornødne 50 points og fået dette godkendt hos DHF, vil modtage invitation til Ungdomselitetrænerkurset/Seniortrænerkurset. For at et kursus kan gennemføres, skal der samlet optages min. 12 kursister. Der kan samlet max. optages 16 kursister på hvert kursus. Kursisterne optages i den rækkefølge, DHF modtager tilmeldingerne. Udsættelse: Hvis du ikke ønsker at deltage på kursus i denne omgang, men ønsker at udsætte din deltagelse til næste gang, skal du alligevel indsende vedlagte svarblanket. Hvis du ikke returnerer blanketten, vil du ikke blive opdateret i DHF’s kursistkartotek – og du vil ikke fremover modtage invitation til kurser. Husk derfor at udfylde blanketten! Praktiske oplysninger: Kursustermin og -sted: Ungdomselitetrænerkursus: Fredag den 1. maj - søndag den 3. maj 2015, Fyrtårn Tommerup, Tallerupvej 85, 5690 Tommerup eller Fredag den 15. maj - søndag den 17. maj 2015, Idrætshøjskolen Aarhus, Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov Seniortrænerkursus: Fredag den 1. maj - søndag den 3. maj 2015, Fyrtårn Tommerup, Tallerupvej 85, 5690 Tommerup eller Fredag den 15. maj - søndag den 17. maj 2015, Idrætshøjskolen Aarhus, Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov Kurserne har ankomst fredag kl. 17.30 og afrejse søndag kl. 14.00. Kursusgebyr: Kr. 2.800,Gebyret dækker administration, undervisning, ophold på flere-sengsværelser samt forplejning. Den enkelte kursist henvises til selv at søge oplysninger om muligheden for evt. kommunalt tilskud til dækning af kursusgebyret. Opkrævningen af kursusgebyret sker ved udsendelse af bekræftelse. OBS - Hvis du har en aftale om at din forening skal betale kursusgebyret, skal dette bekræftes ved udfyldelse af vedlagte blanket, som indsendes i forbindelse med tilmeldingen. Blanketten er kun gyldig med underskrift fra en ansvarlig Leder fra foreningen. Opkrævningen af kursusgebyret vil herefter blive sendt direkte til foreningen. Tilmeldingsfrist: Kursustilmeldingen skal være DHF i hænde senest d. 31. marts 2015. Tilmelding sker via Blanketter: Seniortrænerkursus Ungdomselitetrænerkursus Bekræftelse: Bekræftelse på kursusoptagelse udsendes senest d. 10. april 2015. Evt. afbud: Afbud, der meddeles før tilmeldingsfristens udløb, kan meddeles telefonisk. Der vil ikke blive opkrævet kursusgebyr. Afbud, der meddeles efter tilmeldingsfristens udløb, skal ledsages af en skriftlig begrundelse. DHF’s Uddannelsesudvalg vil i hvert enkelt tilfælde vurdere om afbuddet kan medføre hel eller delvis refusion af kursusgebyret – dog vil der altid blive fratrukket et gebyr på kr. 300,- til administration. Spørgsmål: Spørgsmål ang. Ungdomselitetrænerkursus/Seniortrænerkursus rettes til DHF’s Udviklingsafdeling på tlf. 65 31 46 44. Med venlig hilsen Dansk Håndbold Forbund Ulrik Jørgensen Uddannelseskonsulent [email protected]
© Copyright 2024