Årsberetning 2014 - Den Danske Dyrlægeforening
11. 2015. 98. ÅRGANG. MEDLEMSBLAD FOR DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING Dansk Veterinær tidsskrift Dyrlægen i bevægelse Den Danske Dyrlægeforening Årsberetning 2014/2015 INDHOLD DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING 06 På vej mod fremtidens Dyrlægeforening 08 Image, identitet og udbytte 09 Den Danske Dyrlægeforening skuer fremad MÆRKESAGER 11 Intet er, som det plejer 11 Brug af antibiotika i hesteholdet 12 Fokus på hundens velfærd 14 Bedre kattevelfærd – tak! INTERNATIONALE AKTIVITETER 15 Der er et formål med samarbejdet i den store sammenhæng 15 EU-lovgivning om veterinær medicin og foderlægemidler 15 Samarbejde om diagnoseregister POLITISKE FORLIG 16 Aftaler om dyresundhed, velfærd og fødevaresikkerhed 16 Forberedt på det værst tænkelige SLAGKRAFT 18 Din slags skaber sammenhæng og slagkraft 19 Mange fællesnævnere MEDLEMSKOMMUNIKATION 20 Sig, hvad du mener 20 Dyrlægernes Dag 21 DDD fik ny hjemmeside KVALITETSLEDELSE 21 Faglig løftestang i en travl hverdag UDBYTTE 22 Alle veje fører til dig 23 23 24 24 25 Dette års Vingstedkursus Diagnoseregister på vej Life science Ny mentorordning for dyrlæger Verdenskongres i 2017 ANSATTE DYRLÆGERS ORGANISATION 26 Et arbejdsmarked i bevægelse PRAKTISERENDE DYRLÆGERS ARBEJDSGIVERFORENING 30 Godt i gang og nok at tage fat på KOMPETENCER 33 Løbende kompetenceudvikling SEKRETARIAT 34 Som medlem er du i fokus 36 Årsregnskab 2014 ØVRIGT INDHOLD 38 VET Nyt 38 DetViTænker 39 Nyt fra DTU Veterinærinstituttet 41 Aktuelle kurser 42 Stillinger 44 Faglige annoncer DANSK VETERINÆRTIDSSKRIFT UDGIVER Den Danske Dyrlægeforening Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg Telefon 38 71 08 88 [email protected] www.ddd.dk REDAKTION Pia Rindom (ansvarshavende) [email protected] Katja Ambech [email protected] FASTE SKRIBENTER Dyrlæge, Irene Krøjer Hansen Dyrlæge, mph Lotte Frandsen Dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Dyrlæge, ph.d. Anders Permin Agronom, ph.d. Finn Strudsholm Dyrlæge Susanne Albæk Andersen OPLAG 3.922 ifølge seneste tal fra Specialmediernes Oplagskontrol - FMK ISSN 0106-6854 Afleveret til Bladkompagniet fredag den 18. september 2015 ÅRSABONNEMENT Kr. 1.200 ekskl. moms og forsendelse (16 numre) ANNONCEKONTAKT Produktannoncer, indstik og kursusannoncer Vendemus ApS, telefon 72 22 70 80 / 22 76 70 81 [email protected] Lederen i Dansk Veterinærtidsskrift udtrykker Den Danske Dyrlægeforenings synspunkter. TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S Dansk Veterinærtidsskrift udkommer næste gang den 20. september 2015. Stillingsannoncer og rubrikannoncer Telefon 38 71 08 88, [email protected] Optagelse af artikler aftales med redaktionen. FORSIDE David Trood / Scanpix Annoncer i DVT er ikke et udtryk for DDDs holdning. DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING HOVEDBESTYRELSE Carsten Jensen (formand) Kirkedalsvej 13, Hvilsom, 9500 Hobro Mobil 27 80 17 24 E-mail [email protected] Bente L. Nielsen Prv. 27 85 13 74 Anders Permin Arb. 61 61 15 61, prv. 31 35 53 94 Frederikke C.B. Lindenberg Prv. 23 26 10 02 Jens Eslau Arb. 36 17 57 11, prv. 36 30 09 80 Jens J. Sørensen Arb. 85 54 47 00, prv. 86 54 00 28 Christine Fossing Arb. 47 98 34 35, prv. 25 15 56 52 DVT 11 2015 3 LEDER Dyrlægen i bevægelse Aldrig har der været så mange dyrlæger i Danmark. Aldrig er der blevet uddannet så mange nye dyrlæger som nu. Aldrig har der været så mange veterinærstuderende. Aldrig har der været så mange forskellige dyrlægejobs – og desværre også: Aldrig har der været så mange ledige dyrlæger. Den veterinære verden breder sig både kvalitativt og kvantitativt. Dels har vi aldrig været flere dyrlæger end nu, dels dækker vi et større og bredere felt fra de klassiske kliniske dyrlægedyder over moderne fødevaresikring til avanceret forskning på life science-området. Samtidig bliver dyrlægernes hverdag også stadig mere individualiseret og hektisk. Job, familie, fritid, efteruddannelse og personlig udvikling skal gå op i en højere enhed. I en sådan verden er det vigtigt fortsat at have en dyrlægeforening, der kan matche medlemmernes mangfoldige behov. Det er Den Danske Dyrlægeforenings vigtigste mission at fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd samt medvirke til at skabe gode arbejdsvilkår for sine medlemmer. Mere præcist skal Dyrlægeforeningen også kunne tilbyde netværk, efteruddannelse, kompetenceudvikling og faglig opdatering og ikke mindst sikre gode løn og arbejdsvilkår for alle sine medlemmer – uanset om man er offentlig ansat, privat ansat eller selvstændig praktiserende dyrlæge. Udfordringen for Den Danske Dyrlægeforening er medlemmernes forskellighed. Ikke bare i forhold til ansættelsesområder og rådgivningsbehov, men også i forhold til faglige interesser og livssituation. Hertil kommer, at medlemskommunikationen skal foregå på en række forskellige medieplatforme. Nogle medlemmer foretrækker blad (Dansk Veterinærtidsskrift), andre det elektroniske nyhedsbrev og andre igen hjemmesiden – og endelig fylder de sociale medier som Facebook og LinkedIn stadig mere i medlemmernes liv. Den Danske Dyrlægeforening rummer det hele og er i en løbende proces, så medlemmernes behov imødekommes på bedste vis. Hverdagen for danske dyrlæger er i evig forandring, og derfor skal Dyrlægeforeningen også være forberedt på dette. Dagsordener til generalforsamlingerne i DDD, ADO, PDA og sektionerne samt aktivitetsbudgetter for 2016 er vedlagt som et tillæg til dette beretningsnummer, mens årsregnskaberne for 2014 findes på www.ddd.dk. FOTO KARIN JENSEN Hvordan vi griber tingene an, kan du læse meget mere om i denne beretning. Beretningen er ligesom de senere års beretninger bygget op om en række artikler under et fælles tema. I år er temaet »Dyrlægen i bevægelse« med fokus på udbytte, identitet og image. Disse tre nøgleord er også vigtige elementer i den strategiproces, som Den Danske Dyrlægeforening har gennemført med afsæt i medlemsundersøgelsen fra sidste år. En strategiproces, der skal munde ud i en endnu stærkere, enklere og mere handlekraftig forening – ikke bare til medlemmernes bedste, men til medlemmernes allerbedste. Beretningen er oplæg til Den Danske Dyrlægeforenings generalforsamlinger 2-3. oktober 2015 i Vingsted. Vel mødt! Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening DAG Dyrlægernes 2015 Dyrlægen i risikosamfundet Hovedtemaet på Dyrlægernes Dag er i år »Dyrlægen i risikosamfundet«. Målet med det faglige program er at give dig større indsigt i og forståelse for, hvad der skaber frygt, usikkerhed og risici i vores samfund, hvordan det påvirker proportionerne i samfundsdebatten, og hvordan vi som dyrlæger bedst muligt bidrager til at sikre, at vurdering og håndtering af risici sker på et fagligt velfunderet grundlag Se programmet og tilmeld dig på www.ddd.dk DVT 11 2015 5 Den Danske Dyrlægeforening På vej emsudvikling i DDD 7 2l 1. maj 2015 mod fremtidens Dyrlægeforening Medlemmer i alt Studerende I en foranderlig verden er det nødvendigt med en stærk basis, der kan holde sammen og give tryghed tilpensionister at komme videre. Selvstændige 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Den Danske Dyrlægeforening er en stolt gammel forening, der Ledige kan bryste sig af at være Danmarks ældste på sit område. I geneLønmodtagere rationer – lige siden DDDs etablering i 1849 – har dyrlægerne holdt sammen og arbejdet for de fælles faglige mål, der i årtier har sikret gode jobs til dyrlæger, et stærkt sammenhold og en stemme i samfundet. Kigger man tilbage i den svundne tid, ser man også en forening, der altid har formået at bevæge sig velovervejet og sikkert mod nye tider. Sammen har dyrlægestanden fundet løsninger og været åben for nye muligheder til gavn for det fælles bedste, men også for det enkelte medlem i fællesskabet. Dette har også været overskriften for arbejdet på de indre linjer i løbet af det lemsudvikling i DDD 2007 2l 1. maj 2015 Medlemsudvikling i DDD 2007 2il DDD 1. m aj til21.015 Medlemsudvikling 2007 maj 2015 Medlemmer Medlemmer i ai alt lt 4000 Studerende Studerende 3000 2000 Ledige Ledige 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 6 DVT 11 2015 Det fagpolitiske arbejde er et kardinalpunkt i Dyrlægeforeningens virke. Det handler om at få indflydelse og påvirke lovgivningen, fordi den spiller en så stor rolle for dit og andre dyrlægers daglige arbejde. Arbejdet i sekretariatet omfatter alt fra notater, høringssvar og strategiske møder Selvstændige Selvstændige 1000 0 Vigtige indsatsområder pensionister Pensionister 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antal medlemmer 5000 seneste år i Den Danske Dyrlægelægeforening. De medlemsvalgte politikere har kastet alle muligheder på bordet for at finde en model for den organisatoriske opbygning, der i endnu højere grad kommer den enkelte dyrlæge til gode og giver den gennemslagskraft, der er brug for i en stærk forening. Værdiskabelsen skal være synlig, kontant og engagerende. Du skal kunne se din forening overalt i veterinær sammenhæng. Medlemsundersøgelsen fra sidste år satte gang i processen, der nu efter mere end et års arbejde præsenteres på generalforsamlingen som et konkret forslag til en ny struktur. I perioden har alle medlemmer haft mulighed for at bidrage konstruktivt til arbejdet. Lønmodtagere Lønmodtagere Medlemsudvikling i DDD 2007 2l 1. maj 2015 Medlemmer i alt 4000 Studerende 3000 pensionister 2000 Selvstændige 1000 0 Ledige 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antal medlemmer 5000 FOTO COLOURBOX Lønmodtagere Lønmodtagere fordelt på ansæAelsesområde 1. januar 2014 77 64 4 3 10 10 11 13 617 620 823 831 1. januar 2015 Medlemmer fordelt på beskæCigelsessitua2on Medlemmer fordelt på beskæftigelsessituation 1. januar 2014 Lønmodtagere Selvstændige 979 469 955 Ledige 496 150 187 795 787 1541 1. januar 2015 1542 med beslutningstagere, politikere og andre samarbejdspartnere. Et langt sejt træk, der føres an af hovedbestyrelsen og politikere i sektionsbestyrelserne. Særligt har genforhandlingen af aftalen om sundhedsrådgivning for kvæg i Veterinærforlig II krævet stor opmærksomhed fra DDDs politikere. Det samme gælder svinevarianten af MRSA, CC398, der i løbet af det seneste år har tiltrukket stor opmærksomhed i det store mediebillede. Den resistente bakterie udgør en risiko i det humane sundhedsvæsen og huserer på samme tid i store dele af de danske svinebesætninger, men er her begrænset til et mindre arbejdsmiljøproblem – også for dyrlæger. Og det er dilemmaet og baggrunden for, at DDD tidligt tog teten og samlede alle med viden og forstand på bakterien og problemstillingen. For Dyrlægeforeningen var det vigtigt at finde en fælles forståelse af problemet og fælles løsninger, fordi det kun ad den vej er muligt at nærme sig en løsning på problemet, der udfordrer alle lande i Europa. På den baggrund er det også vigtigt for DDD at være til stede i internationale samarbejdsfora. Her kan vi sammen med Pensionister Studerende kolleger på tværs af landegrænser tage fælles udfordringer op og få indflydelse på EU-lovgivningen, der har betydning for danske dyrlægers virke og hverdag. Det veterinære kerneområde bevæger sig i disse år ikke kun ud i verden, men også mod tilstødende fagområder i hele det felt, vi kalder life science. Her er det blandt andet med Dyrlægeforeningens indsats lykkedes at få flere og flere arbejdsgivere til at vælge veterinære kandidater, når nye jobs skal besættes. Den faglige tilgang til udfordringerne har altid kendetegnet dyrlægens virke og dermed også indfaldsvinklen på Dyrlægeforeningens arbejde i det forløbne år. Uanset om vi har forskellige faglige ståsteder i hverdagen, har DDD arbejdet for at sikre velfærd for både vores produktionsdyr og familiedyr, men også at > DVT 11 2015 7 Medlemsudvikling i DDD Den Danske Dyrlægeforening 2007 2l 1. maj 2015 Studerende 3000 ” Medlemmer i alt 4000 pensionister 2000 Selvstændige Den Danske Dyrlægeforening er dyrlægernes Ledige 0 forening i stort og småt. Sådan har det været lige Lønmodtagere siden, vi fandt sammen for 166 år siden, og det vil vi fortsætte med i fremtidens Dyrlægeforening. 1000 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antal medlemmer 5000 Lønmodtagere fordelt på ansæAelsesområde Medlemmer fordelt på ansættelsesområde Image, identitet og udbytte 1. januar 2014 77 64 4 3 10 10 11 13 617 620 823 831 1. januar 2015 fødevaresikkerheden er faglig forsvarlig, og at vi fx har et velfungerende beredskab. Du kan læse meget mere om de mange tiltag i nærværende beretning. Lønmodtagere 8 DVT 11 2015 469 496 150 187 979 795 955 Arbejdsmarkedet har i det indeværende år været i bevægelse, 1. januar 2015 1. januar 2014 idet dyrlægernes løn og ansættelsesforhold – hele raden rundt på det offentlige område og i klinisk praksis – har fået et sundhedseftersyn med de overståede overenskomstforhandlinger. I fællesskab har repræsentanter for dyrlægernes arbejdsgivere og arbejdstagere fundet løsninger, der har forbedret arbejdsvilkår, løn og trivsel på arbejdspladserne og for den enkelte dyrlæge. Det seneste år har også været det første år for sekretariatet på Peter Bangs Vej. Sidste sommer flyttede Dyrlægeforeningen ind i Selvstændige Ledige Studerende har Akademikerhuset, der ud over en Pensionister stor økonomisk besparelse bibragt andre fordele i det store fællesskab – blandt andet fælles arrangementer og fordelagtige medlemstilbud. Med en ny hjemmeside og nye Facebookgrupper har DDDs politikere og sekretariatet gjort sig umage med at rette mere fokus mod synligheden af Dyrlægeforeningens mange aktiviteter. Både på de indre linjer, i de store sammenhænge og når vi mødes og er sammen for at efteruddanne os, er faglige eller sociale. Den Danske Dyrlægeforening er dyrlægernes forening i stort og småt. Sådan har det været lige siden, vi fandt sammen for 166 år siden, og det vil vi fortsætte med i fremtidens Dyrlægeforening. 787 1541 1542 Medlemmer fordelt på beskæCigelsessitua2on Skridt på vejen Der er tre bevæggrunde til at være medlem af en fagforening – personligt udbytte, identitet og image. Skal vi have en berettigelse som fagforening, må vi opfylde disse tre bevæggrunde. Vi skal gøre os umage med at være endnu mere inde på livet af medlemmerne. Det har vi i høj grad været hidtil, men det er endnu mere påkrævet fremover. Vi skal kort sagt løfte opgaven optimalt, og det kan vi gøre, fordi vi har alle forudsætningerne for at være tæt på dig og andre medlemmer. Vi kender din uddannelse, dit fag og dine arbejdsvilkår bedre end nogen andre. Og det er med dét afsæt, at vi skal hjælpe dig og andre medlemmer af Dyrlægeforeningen. Den Danske Dyrlægeforening Den Danske Dyrlægeforening SKUER FREMAD Året 2015 står i strukturdrøftelsernes tegn. Hvad vil danske dyrlæger med deres forening? Hvad er de vigtigste mål, hvilke opgaver skal den varetage, og hvordan skal det hele organiseres? Disse spørgsmål har rejst sig i kølvandet på den medlemsundersøgelse, der blev gennemført sidste år, og som pegede på en række punkter, hvor tingene godt kunne være anderledes i Den Danske Dyrlægeforening. Desuden var den vejviser til de områder, indsatsen skal fokuseres på for bedre at tilgodese medlemmernes ønsker og behov. Med det afsæt gik DDDs hovedbestyrelse sidste år i gang med at endevende alle hjørner af foreningen. Fokus var i første omgang rettet mod resultaterne fra medlemsundersøgelsen. Det DDDs vision – formuleret foråret 2015: Den Danske Dyrlægeforening er dyrlægernes stærke fælles organisation og markante profil i samfundet. Det kommer til udtryk i et synligt arbejde for at fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd samt et målrettet arbejde for medlemmernes økonomiske, faglige og fagpolitiske interesser. Alle dyrlæger finder det oplagt og attraktivt at være aktivt medlem af dette fællesskab DDDs mission – formuleret foråret 2015: At fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd samt at medvirke aktivt til gode arbejdsvilkår for medlemmerne. blev dog snart klart, at vi først måtte sætte os klare mål og dernæst definere og skabe den forening, der kan indfri disse mål. En stor og vanskelig opgave, som det var nødvendigt at få professionel hjælp til at løse. Derfor hyrede DDD i efteråret en erfaren organisationskonsulent, der skulle hjælpe os gennem den vanskelige proces. Fra idéseminar til handlingsplan Det var magtpåliggende for hovedbestyrelsen at få vendt alle sten, og derfor blev der gået grundigt til værks. I februar 2015 blev der afholdt idéseminar med deltagelse af hovedbestyrelsen samt alle DDDformændene for sektioner og ADO/PDA. Desuden deltagelse af »menige« medlemmer, da det var vigtigt at se på sagerne med friske øjne. Seminarets formål var at formulere vision og mission for Den Danske Dyrlægeforening samt udpege fokusområder, som der allerede nu kan arbejdes videre med. Desuden blev der diskuteret struktur, og hvordan foreningen organisatorisk opbygges mest hensigtsmæssigt. Idéseminaret var afsæt for et planlægningsseminar i marts 2015, hvor mål, mission, vision og fokusområder blev skåret til. Også her deltog samtlige DDD-formænd og hovedbestyrelsen. Samme kreds var igen samlet i april 2015, hvor emnerne blev yderligere fin- > DVT 11 2015 9 Den Danske Dyrlægeforening Værdier, fordele og ulemper i Dyrlægeforeningens nuværende struktur er ad flere omgange i løbet af foråret blevet drøftet livligt af DDDs politikere og foreningens medlemmer. pudset, og der blev givet konkrete bud på en struktur, der tilgodeser de ønskede mål og krav. Der var bred enighed om, at hovedbestyrelsen skulle være repræsentativ i forhold til sektionerne, således at sektionsformændene har faste pladser i hoved- DDD fokusområder Fokusområderne samler sig i overskrifter om følgende: •Udbytte til medlemmerne, synlighed, service, rådgivning, pris •Omdømme og betydning for samfundet, profilering, synlighed •Identitet – den stærke og klare profil – et stærkt fagligt fællesskab, gennemskuelig struktur, åbenhed, effektivitet. 10 DVT 11 2015 estyrelsen (eller et tilsvarende ledelsesorgan). Formanden herb til og måske endnu et bestyrelsesmedlem skal være frit valgt, mens der ikke var enighed om, hvorvidt PDA og ADO skulle indgå direkte i hovedbestyrelsen, ligesom sammensætningen af sektionerne ikke var på plads. Desuden var der store diskussioner om, hvorvidt man fortsat skal skelne mellem det kliniske og det ikke-kliniske område. Der var imidlertid bred enighed om, at regionalforeningerne kan skrives ud af strukturen. Det anbefales, at disse forsætter som netværk associeret til Den Danske Dyrlægeforening. Medlemsmøder i maj Med den bagage drog DDD-formand Carsten Jensen og direktør Børge Jørgensen på landsturné i maj måned 2015 for at deltage i en række medlemsmøder. Her blev mission, vision og fokusområder diskuteret, og fligen blev løftet for en mulig ny struktur. Noget at det, der blev fremhævet, var, at der skulle være mere fokus på dyrevelfærd i mission og vision. Tilbagemeldingerne blev samlet og taget med til hovedbestyrelsen, der på sine møder i juni og august uddrog essensen af debatten med henblik på at udarbejde et oplæg, der igen kan drøftes på et fælles seminar med sektionsformænd og ADO-/PDA-formænd i september. Dette seminar skal resultere i en endelig handlingsplan, der kan præsenteres og diskuteres på DDDs generalforsamling i oktober 2015. Det er altså ikke planen, at der skal stemmes om eventuelle nye vedtægter på den kommende generalforsamling. Det vil først komme til at ske i 2016, idet hensigten er at få vendt alle sten, inden der træffes endelige og måske vidtgående beslutninger. Mærkesager Intet er, som det plejer… Det lyder som en kliche, men på mange måder er intet, som det plejer. Under Thorning-regeringen har der været en lind strøm af ministerrokader. Heller ikke Fødevareministeriet er gået ubemærket hen, og både Mette Gjerskov, Karen Hækkerup og Dan Jørgensen har siddet på ministertaburetten. Og med den nye Løkke-regering har vi igen fået en ny minister for bordenden. For DDD er det selvsagt ikke uvæsentligt, hvem der er fødevareminister, og det har stor indflydelse på dyrlægernes dagligdag, hvad enten de arbejder med hobbydyr, produktionsdyr eller på kontrolområdet. En stor del af dyrlægens hverdag er bestemt af lovgivning. Særligt – nu tidligere fødevareminister - Dan Jørgensen har udnyttet de sociale medier og markante mærkesager til at få taletid i medierne. Det kan godt være, at dyrlægerne indimellem har rystet på hovedet og tænkt, at det var da lige smart nok, men det > Brug af antibiotika i hesteholdet Hestesektoren er ikke storforbrugere af antibiotika, men antibiotika kan heller ikke undværes her! Det er vores opgave som fagpersoner at hjælpe hesteejere til at forstå, at det ikke altid er en antibiotikakur, som fx kan få hestens muk til at forsvinde; at det er mere vigtigt at holde kodebøjningerne tørre, hvilket kan være besværligt nok i den danske vinter. Mudrede hestefolde er et strukturelt vilkår, og det kan antibiotika som et quick-fix ikke gøre noget ved. Mange af hestedyrlægernes patienter er atleter, som fragtes rundt mellem de forskellige stævner, skuer og kåringspladser. Det giver en stor og hele tiden skiftende kontaktflade dyrene imellem – i skarp modsætning til de lukkede besætninger i produktionsdyrenes verden. Da hesteejerne samtidig står over for en del ny- og ombygninger af hestestalde, som følge af reglerne i hesteloven, var det måske på sin plads at give lidt opmærksomhed til indretningen af karantæneområder eller indslusningsafdelinger. Her er dyrlægens rolle den rådgivende snarere end den behandlende. Hvis uheldet er ude, og der er infektionssygdomme i omløb, er dyrlægens rolle i første omgang diagnostikerens, derefter behandlerens. Det er beklageligt, at der ikke i Danmark sker indsamling og registrering af laboratoriesvar i forbindelse med diagnostiske prøver fra heste. Prøverne sendes i vid udstrækning til udlandet, og det er tilfældigt, om svarene kommer til andre end den indsendende dyrlæges kendskab. Dette gælder også for bakteriologiske undersøgelser og resistensbestemmelser – desværre. Et samlet overblik over, hvilke agenser der huserer, og hvordan deres resistensmønster fordeler sig, ville være et godt redskab for rådgivning inden for hestesektoren, ligesom inden for andre sektorer. Behandlingsmæssigt har dyrlægerne i hestesektoren ikke så > FOTO COLOURBOX meget at vælge imellem. Det nordiske marked for hestemedicin er meget lille sammenlignet med andre sektorer, og det gør det mindre interessant for medicinalvirksomhederne. Hvis vi derfor kunne ønske os fx oral pondocillin til efterbehandling, hvilket ville give god mening sammen med penicillinbehandling, ja så har det lange udsigter. Reglerne gør det meget dyrt at få nye produkter godkendt, og udsigten for firmaerne til at få en fortjeneste er lille. Vi må nok indse, at vi i en overskuelig fremtid skal klare os med de produkter, vi allerede har. Dem skal vi bruge med omhu og på et så oplyst grundlag som muligt. Sektion vedrørende Heste (SvH) har derfor fået udarbejdet en app til smartphones med sektionens antibiotikavejledning. App’en er gratis tilgængelig i Appstore og og Googleplay. Med tiden kommer der revisioner og tilføjelser – sektionen modtager med tak henvendelser fra medlemmer og andre, som har forslag til rettelser eller forbedringer. DVT 11 2015 11 Mærkesager har givet dyrlægestanden en unik platform til at markere sig på og søge politisk indflydelse. Således har Dan Jørgensen fx sat fokus på dyrevelfærd hos grise og gjort fødevarer »trendy« med dansk nationalret og en måltidstænketank. DDD har udnyttet muligheden og deltaget i mange udvalg og ekspertgrupper, og adressen på diverse tv-studier er kodet ind i gps’en hos foreningens formand, Carsten Jensen. Men ikke kun den store udskiftning i ministerposter er nyt. Også de sociale medier er nået til Dyrlægeforeningen, som opruster på både Facebook og Twitter. Den politiske nyhedsstrøm går stærkt, og det er ikke længere tilstrækkeligt at udsende en pressemeddelelse et par timer efter »breaking news«, som det var for blot få år siden. Nu kommunikerer vi løbende og online med medlemmer og omverdenen. Der er altid plads til forbedringer, og vi er i fuld gang med at opruste på Twitter – det er her, man kan komme med hurtig respons på politiske sager, og det er her, journalisterne fanger deres næste historie. I hvert fald lidt endnu. For i morgen kan verden se anderledes ud. Igen. Fokus på hundens velfærd Den landsdækkende kampagne »Hund med Hensyn« tiltrak stor opmærksomhed, da SvHKS sammen med Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi (DSKVE) inviterede til debatmøde for at drøfte udfordringerne med hunden i det offentlige rum med en bred skare af interessenter. Drøftelserne resulterede i 10 enkle råd til, hvordan hundeejere kan optræde hensynsfuldt, når de går tur med deres hunde i det offentlige rum. Lige før jul lå brochurer, billeder og videoklip klar, og med succes blev Facebook brugt til at promovere de gode råd. I skrivende stund modererer DSKVE Facebooksiden, der har over 1.900 likes, og nogle af opslagene er nået ud til flere end 21.000 personer. Kampagnen løber indtil sensommeren 2015. Klar til hund »Hund med Hensyn« lå i fin forlængelse af Fødevareministeriets kampagne »Klar til Hund«, hvor SvHKS også bidrog. Kampagnen blev skabt i et samarbejde mellem Fødevareministeriet, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub og Den Danske Dyrlægeforening og var en del af de fire initiativer, som fødevareminister Dan Jørgensen har lanceret under overskriften »Et bedre hundeliv«. Kampagnen skulle sikre, at folk køber hund på et oplyst grundlag. Udgangspunktet var en hjemmeside »klartilhund.dk«, hvor kommende hundeejere kan teste, om de er »klar til hund« samt søge informationer om det at have hund. Derudover bestod kampagnen af en Facebookside med informationer om det at holde hund, ugentlige tips, og folk kunne stille spørgsmål til »ekspertpanelet«. Kampagnen var en stor succes med omkring 150.000 unikke besøgende på websitet og knap 16.000 likes til Facebooksiden, hvilket var en langt større interesse end forventet. Også medierne viste stor interesse for kampagnen, der bl.a. var omtalt i Politiken, MX, Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Samvirke, ligesom den fik tv-tid i Aftenshowet og i programmet Kontant på DR. Den post-antibiotiske æra? Antibiotikaresistens indhenter den kedelige statistik over dødsofre i trafikken. Cirka 25.000 dør hvert år i Europa som følge af antibiotikaresistens, og WHO varsler, at antibiotikaresistens nu er så stort et problem, at verden er på vej ind i en post-antibiotisk æra. Barske tal og barsk realitet, som er uacceptabel. Derfor er der stor fokus på korrekt antibiotikaanvendelse i både den humane og veterinære sektor. Politikere i både ind- og udland ser med bekymring på det voksende problem med antibiotikaresistens. DDD arbejder tæt sammen med både Lægeforeningen og vores europæiske dyrlægeforening, Federation of Veterinarians of Europe (FVE) om at finde løsninger, der tilgodeser dyrs og menneskers sundhed og reducerer antibiotikaforbruget. For DDD er et mantra for korrekt brug af antibiotika: »Så lidt som muligt - så meget som nødvendigt«. Der er brug for mere rådgivning og mindre behandling. DDD har i flere år brugt mange ressourcer på at løfte 12 DVT 11 2015 > ” For DDD er et mantra for korrekt brug af antibiotika: »Så lidt som muligt - så meget som nødvendigt«. DVT 11 2015 FOTO JOHNER IMAGES / POLFOTO 13 Mærkesager dyrlægernes del af opgaven, blandt andet med vejledninger, der anviser rationel antibiotikabrug i praksis. Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr (SvHKS) lagde ud med den første antibiotikavejledning, der sammen med Fødevarestyrelsens kontrolkampagne har givet rigelig mulighed for dialog med klienter, kolleger, politikere og presse om, hvordan smådyrspraktiserende dyrlæger kan bidrage til at mindske forbruget af antibiotika og modvirke resistensudvikling. Fødevarestyrelsens kontrolkampagne i 2014 viste, at der er sket ændringer i positiv retning. I løbet af de kommende år vil antibiotikavejledningen blive opdateret, således at anbefalingerne konstant er baseret på ajourført viden. Vejledningen vil i den opdaterede version kun foreligge som PDF og app. Svine-MRSA MRSA CC398 har i det seneste år fyldt meget i hovedbestyrelsens arbejde og ikke mindst i bestyrelsesarbejdet i Sektion vedrørende Svin (SvS) – og det vil fortsat være en udfordring, der kræver stor politisk opmærksomhed på tværs af landegrænser. MRSA CC398 og resistensproblematikken generelt er et problem i Danmark, i EU og i resten af verden. DDD angriber resistensproblematikken fra to vinkler. Dels som et arbejdsmiljøspørgsmål for de medlemmer, der udsættes for Bedre kattevelfærd - tak! I uge 39 sidste år satte DDD sammen med en række andre organisationer og foreninger fokus på aspekter og konsekvenser af det store antal katte i Danmark. SvHKS har i nu flere år arbejdet for at styrke kattens status i det danske samfund, bl.a. for at undgå at katte, privatpersoner og dyrlæger ikke kommer i klemme, når »herreløse« katte indleveres til dyrlægen for behandling. Sektionen har sammen med resten af gruppen tre indsatsområder, de vil arbejde for: 1)At kommunerne pålægges et ansvar og sikrer, at der implementeres en handlingsplan for herreløse katte i den enkelte kommune 2)At indføre lovpligtig mærkning og registrering af katte, hvilket vil betyde en hurtig identificering af ejer ved bortløbne og tilskadekomne katte og gøre det muligt at pålægge ansvaret for katten hos den retsmæssige ejer og ikke hos de frivillige organisationer 3)En fælles indsats, der skal øge antallet af neutraliserede ejerkatte. I juni måned deltog SvHKS sammen med Dyrenes Beskyttelse på Folkemøde på Bornholm, hvor de satte fokus på dumping af dyr, som særligt går ud over katte. 14 DVT 11 2015 smitterisikoen i deres daglige virke. Her er det vigtigt, at vi er opdaterede og kan vejlede de berørte medlemmer bedst muligt. Dels ønsker DDD, ført an af SvS, at udfylde en informativ rolle. Resistens, og særligt hos bakterier, der findes i både den veterinære og humane verden, er komplekse og påvirket af holdninger, politik og evidens. Derfor ønsker DDD at være et fagligt flagskib, der bidrager til den offentlige debat med et fagligt, objektivt syn på sagen. I efteråret var DDD vært ved tre store dialogmøder, hvor vi formåede at samle alle »poler« til en god faglig debat, der mundede ud i en fælles resolution om MRSA CC398. Møderne blev holdt i tæt samarbejde med Lægeforeningen, som vi i det hele taget har en god, løbende kontakt med om fælles problemer som fx MRSA CC398. Arbejdet i kvægpraksis Ligesom det gælder de øvrige sektioner under DDD, ønsker Sektion vedrørende Kvæg (SvK) at være så tæt på sine medlemmer som muligt. På den måde kan medlemmernes ønsker til sektionens arbejde løbende bliver indarbejdet i det politiske arbejde. I SvKs tilfælde er det en vigtig forudsætning for, at SvK kan være en central faglig og fagpolitisk faktor for at skabe de arbejdsmæssige rammer, der er afgørende for, at de kvægpraktiserende dyrlæger kan levere en veterinærfaglig indsats på et højt fagligt niveau i kvægbesætningerne. SvK kæmper for at fastholde kvægdyrlægens position i kvægbesætningerne ved fx at fastholde, at der ikke skal slækkes væsentlig på kravene til sundhedsrådgivning. Arbejdet skal ske ved en målrettet og koordineret indsats i regi af DDD. Dyrlægeforeningen er det eneste organ, hvor der arbejdes med fagpolitik på et landsdækkende plan – og dermed bliver ved med at tage kampen op og fastholde værdien og vigtigheden af vores arbejde. Derfor skal den enkelte kvægdyrlæge blive ved at gøre et seriøst stykke dyrlægearbejde med fagligheden i top. På samme måde skal vi blive ved med at samarbejde med myndigheder og erhvervet om at skabe rum og plads til, at arbejdet i kvægpraksis er attraktivt også på det personlige plan i form af arbejdsglæde, identitet og kollegialt sammenhold. Internationale aktiviteter DER ER ET FORMÅL med samarbejdet i den store sammenhæng Dyrlægeforeningens internationale aktiviteter påvirker i vid udstrækning dit arbejdsliv og indtægtsgrundlag. Det er fortsat en af hovedbestyrelsens prioriteter at bruge ressourcer på at fremme dyrs velfærd og dyrlægers interesser i EU gennem medlemskabet i den europæiske dyrlægeforening FVE (Federation of Veterinarians of Europe). Der er et åbent og konstruktivt samarbejde mellem medlemslandene i FVE, og Den Danske Dyrlægeforening er i løbende kontakt med både FVE-sekretariatet og de andre medlemslande. Derfor er der i vid udstrækning bred opbakning til FVEs politik, som dannes på baggrund af fakta og evidens. EU-lovgivning om veterinærmedicin og foderlægemidler De længe ventede forslag fra EU-Kommissionen om veterinærmedicin og foderlægemidler blev offentliggjort i midten af september 2014, og Kommissionens forslag behandles nu i Parlamentet og i Rådet. Det forventes, at de vedtages under det hollandske formandskab i 2016. FVE holder på den baggrund møder med relevante EU-parlamentarikere og -kommissærer. Forslagene er forordninger og erstatter de nuværende direktiver på området. Alene det, at medicinlovgivningen på veterinærområdet i fremtiden er forordningsbestemt, udgør en væsentlig ændring, da de skal implementeres direkte i den nationale lovgivning i modsætning til direktiverne, som de erstatter. Derfor vil det få direkte betydning for de lovgivningsmæssige rammer, som dyrlægerne arbejder under. Lobbyarbejdet med forordninger er således på et meget detaljeret niveau, hvor ordvalg granskes og tolkes nøje. Dyrlægeforeningen er i tæt dialog med FVE-sekretariatet om forordningerne, så vi så vidt muligt får påvirket lovgivningen i en gunstig retning for dig og andre dyrlæger. FOTO COLOURBOX DDD har et særligt tæt samarbejde med de nordiske lande, hvor vi koordinerer en fælles nordisk holdning til mange europæiske spørgsmål. På produktionsdyrsområdet videndeler og samarbejder vi især med Holland og Tyskland, fordi deres husdyrsproduktioner ligner den danske og langt hen ad vejen møder samme udfordringer. Samarbejde om diagnoseregister Pyramidion er oprindeligt et norsk-svensk projekt om et fælles diagnoseregister for smådyrspraksis. Projektet har været undervejs i et stykke tid, og det er nu ved at være klar til at åbne op for et bredere samarbejde, som Danmark ønsker at indgå i. Styregruppen er allerede i kontakt med KU SUND, der kører et lignende projekt i Danmark. (Se også boks på side 23). Politiske forlig Aftaler om dyresundhed, velfærd og fødevaresikkerhed I Danmark er det veterinære arbejde i husdyrproduktionen og i fødevarekontrollen langt hen ad vejen retningsbestemt af politiske forlig, der fornyes med jævne mellemrum. DDD arbejder benhårdt på, at forligene tilgodeser dyrenes tarv og er koncentreret om sundhedsrådgivning og forebyggelse. Veterinærforlig II Veterinærforligene indskrives efterhånden som en tilbagevendende del af bestyrelsesarbejdet. Politisk er veterinærforliget til forhandling hvert fjerde år, og i årene imellem arbejder vi med implementeringen. Sidste forlig – Veterinærforlig II – havde meget fokus på svineproduktionen med indførsel af sygebesøg og laboratoriediagnostik ved flokmedicinering. I år er arbejdet med det næste veterinærforlig så småt gået i gang på de indre linjer i Dyrlægeforeningen. Det nuværende forlig udløber i 2016, og vi forventer, at der ultimo 2015 - primo 2016 fra centralt hold i Fødevareministeriet begynder at komme fokus på veterinærforlig III. DDD har en vigtig aktie i, at det kommende forlig udformes, så det tilgodeser det vigtige faglige arbejde, som dyrlægerne foretager i husdyrproduktionen. Hvis vi som faggruppe skal kunne varetage arbejdet med at sikre sundhed og velfærd i den danske dyrepopulation, skal vi have mulighed for at udøve vores faglighed og ikke reduceres til en omvandrende receptblok eller se til, mens dyrevelfærden ikke kontrolleres i tilstrækkeligt omfang. Der er sat meget arbejde i gang i forbindelse med de tidligere veterinærforlig, og det er vigtigt, at dette arbejde videreføres og udvikles. 16 DVT 11 2015 Sektionernes bestyrelser og hovedbestyrelsen deltager aktivt i både de politiske forhandlinger og i implementeringen af forligene. Fødevareforlig III Fødevareområdet har det seneste år været præget af Listeriasagen, hvor Listeriavækst i en rullepølse beklageligvis kostede 17 Forberedt på det værst tænkelige I uge 4 holdt Fødevarestyrelsen i samarbejde med Landbrug & Fødevarer den største veterinære beredskabsøvelse i dansk historie – Dyrlægeforeningen var blandt øvelsesdeltagerne. Det veterinære beredskab er en grundsten i dansk landbrug og deres muligheder for at afsætte animalske produkter på verdensmarkedet – og vedrører mange arbejdspladser for dyrlæger i hele kæden fra jord til bord. Det er derfor vigtigt for DDD at følge med i udviklingen af beredskabet. Det skal varetages fagligt forsvarligt – både af hensyn til dyrlægearbejdspladser og samfundsøkonomien. Vi har et ansvar for at gøre opmærksom på de risici og trusler, der er over for de dele af samfundet, som vi er involveret i. Vi ved allerede nu, at der senere på året kommer til at ske flere beredskabstiltag, som DDD bør følge op på. En af opgaverne er evalueringsrapporten af den øvelse, der har været for det veterinære beredskab. > Båret af faglighed ” Vi skal have mulighed for at udøve vores faglighed og ikke reduceres til en omvandrende receptblok eller se til, mens dyrevelfærden ikke kontrolleres i tilstrækkeligt omfang. FOTO COLOURBOX mennesker livet. Fødevareforliget skulle oprindeligt have været politisk genforhandlet i 2014, men blev udsat indtil de nærmere omstændigheder omkring Listeria-udbruddet var klarlagt. I foråret 2015 blev Fødevareforlig III så forhandlet på plads, hvor bl.a. anvendelsen af tredjepartscertificering igen blev trukket frem som en mulighed, og en række ekstra indsatser over for Listeria opprioriteret. Med Fødevareforlig III skal der fremover udføres flere risikobaserede kontroller, og da ressourcerne skal findes inden for den økonomiske ramme, vil det betyde færre basiskontroller. Som udgangspunkt mener DDD, at risikobaserede kontroller er mere målrettede og derfor vil kunne flytte mere end basiskontroller. Omvendt skal niveauet for basiskontroller selvfølgelig heller ikke blive kritisk lavt. Om det får betydning på andre områder, vil jo vise sig, og DDD vil følge udviklingen. Det er i hvert fald tankevækkende, at vi bruger langt færre ressourcer på kontrollen i Danmark, sammenlignet med vore nordiske naboer. Selv om vores fødevareproduktion er væsentligt større. I fødevareproduktionen har dyrlæger i Danmark og andre EU-lande siden 2004 skullet håndtere risikobaseret egenkontrol i virksomhederne – og selve kontrolsystemet bliver også mere og mere risikobaseret. Det kræver solid faglig viden og evne til at tænke abstrakt, hvilket vi absolut mener os i stand til. Vi har derfor set med bekymring, hvordan der ofte bliver slået en teknikerstilling op, når en dyrlæge går af. En tendens, der måske forstærkes af, at en del af lederstillingerne nu er besat af andre faggrupper, som ikke har dybere kendskab til dyrlægers generelle kvalifikationer. Bestyrelsen for Sektion vedrørende Fødevarer og Miljø (FM) har drøftet betydningen af at synliggøre dyrlægernes kompetencer – både over for erhvervet og ledere i Fødevarestyrelsen, som jo ikke nødvendigvis er dyrlæger. En opgave er også at gøre vores kolleger opmærksomme på de muligheder, der er for beskæftigelse i fødevareerhvervet. Planerne er derfor at holde et arrangement, hvor privatansatte dyrlæger vil fortælle om deres job, og hvilke kompetencer det kræver. Egenkontrol i husdyrproduktionen Dyrlægens audit af egenkontrollen har været omdiskuteret, siden det blev indført i forlængelse af det første veterinærforlig. Dyrlægerne havde i begyndelsen meget fokus på besætningsdyrlægens dobbeltrolle, men det virker som om, dyrlægens audit er ved at finde sin plads i rådgivningsbesøgene og dyrlægens øvrige gennemgang af besætningen. I dag er der fortsat plads til forbedringer og mere fokus på det faglige indhold i egenkontrollen og dyrlægens audit. Det er vigtigt for bestyrelserne for SvS og SvK, at egenkontrol og audit skaber merværdi både for dyrevelfærd og dyresundhed. Dermed vil det også blive et meningsfyldt arbejde for både dyrlæge og besætningsejer. I skrivende stund deltager Dyrlægeforeningen i en arbejdsgruppe under Fødevarestyrelsen om egenkontrol. DVT 11 2015 17 Slagkraft Din slags skaber SAMMENHÆNG OG SLAGKRAFT Hver dag træffer dyrlæger beslutninger, der gør en stor forskel for både syge og raske dyr – men også menneskers sundhed. Alt sammen er Dyrlægeforeningens styrke. Du er kittet, der sammen med andre dyrlæger gør DDD stærk til at arbejde for din sag. at værne om dyrlægens unikke kompetencer. Det handler om at hjælpe med at vedligeholde dem og gøre dem synlige, sådan at der er veterinære arbejdspladser i fremtiden. Og på dette felt er life science-branchen et område, der får større og større betydning. FOTO SCANDINAVIAN STOCKPHOTO Hvert år i februar eller marts måned mødes alle DDDs sektionsformænd med hovedbestyrelsen og formændene for ADO og PDA for at blive enige om den samlede fremtidige strategi for Dyrlægeforeningens arbejde. Planlægningsmødet er en vigtig brik til at sikre, at vi går i samme retning og er enige om at stå sammen om mærkesager og vores position i samfundet – uanset om vi har forskellige faglige ståsteder i hverdagen. En vigtig sag – som også er et godt eksempel på en indsats, der vedrører alle dyrlæger – er Dyrlægeforeningens arbejde med 18 DVT 11 2015 Lige siden 2011 har DDD gjort en målrettet indsats for at få flere dyrlæger »solgt ind« på life science-arbejdsmarkedet. Man kan tale om push-effekt, idet Dyrlægeforeningen er taget ud og har banket på døre for at gøre opmærksom på, at vi eksisterer, og at vi har de rigtige kompetencer. Det sker både ved at deltage i det internationale samarbejde og det nationale politiske arbejde i Akademikerne (AC) og ved at sørge for, at det bliver noteret, at danske dyrlæger er dygtige på life science-området. Den nye mentorordning, udbudt af ADO i samarbejde med FOLT, VAFU og FM, er ligeledes med til at åbne døren for, at du og andre medlemmer af DDD kan hente inspiration, viden og erfaring til at gå i gang med eller snuse til en life science-karriere. Og når DDD går i dialog med KU SUND om veterinæruddannelsen, er det fordi, vi vil have, at dyrlægers kompetencer inden for forsøgsdyr og forskning er helt i top og matcher life sciencebranchens behov. Som en del af denne strategi var professor Axel Kornerup invi- midlerne til denne. Det er et emne, som mange DDD-medlemmer både unge og erfarne forskere har udtrykt bekymring over. Vær med til at støtte op om debatten – det kan blive et alvorligt problem, hvis der om nogle år ikke findes virkningsfuld medicin, fordi vi på nuværende tidspunkt ikke prioriterer dette forskningsområde. Tidens »Folk og fæ« dyrlæger ” Der er alle mulige grunde til at holde sammen som et stærkt fagligt fællesskab Strukturudvikling i landbruget har medført, at den praktiserende dyrlæge får flere og flere opgaver inden for rådgivning og færre inden for det traditionelle håndværk. Kvægdyrlæger som faggruppe har dog forsat et godt image ude i landområderne, hvor der stadig er en rest af »Folk og fæ« dyrlæge over kvægdyrlægens position. Mange landmænd er trofaste og bruger dyrlægen i lokalområdet. Mange kvægdyrlæger er forsat generalister og kan se på både køer, får, mink, en frilandsgris osv. Men strukturudviklingen i landbruget påvirker også dyrlægens arbejde – der bliver i højere og højere grad brug for specialister. Det kræver også, at den enkelte dyrlæge erkender, hvor man har sine styrker og svagheder og beder om hjælp hos kolleger til komplicerede problemer ude i besætningerne. Der er stadig stor søgning til dyrlægestudiet, og der er forsat mange nyuddannede, som gerne vil arbejde i kvægpraksis, men på sigt fordrer det, at vi nytænker ejerstrukturen i kvægpraksis, hvis vi skal kunne fastholde de unge dyrlæger i praksis. Mange fællesNutidens »Folk og fæ« dyrlæge søger gode nævnere arbejdsforhold, og forhold som vagtarbejdet skal tilrettelægges, så der også bliver tid til familie og Det er vigtigt for en forening børn i dagligdagen og weekender. som DDD hele tiden at være i tæt kontakt med medlemStærkt fagligt fællesskab merne. Med store forskelle i Den stigende grad af specialisering inden for jobbeskrivelser er dyrlæger en dyrlægefaget, begynder allerede på dyrlægestublandet skare, med mange diet. Og tendensen er, at den enkelte dyrlæge forskellige prioriteter. Men føler mindre sammenhold med andre dyrlæger med en helt identisk bagfra andre grene. Bare blandt de praktiserende grund, er der mange fællesdyrlæger er der langt fra at være smådyrsdyrlæge nævnere, som vi i fællesskab i byerne til at være svine- eller kvægdyrlæge i kan kæmpe for. landområderne. Og endnu større bliver afstanden, når vi taler om dyrlægerne, der forsker i medicinalindustrien eller arbejder i Fødevare styrelsen. Men der er alle mulige grunde til at holde sammen som et stærkt teret til DDDs årlige møde med Folketinfagligt fællesskab. Vi har derfor alle en andel i at værne om de gets Fødevareudvalg, hvor han fortalte dyrlægenetværk, der opstår i forbindelse med ens arbejdsplads, om de danske dyrlægers brede forskvidereuddannelse, lokale interesse- og ERFA-grupper. Sektioningsområder inden for både human og nerne løfter også en stor opgave med medlemsmøderne, der veterinær forskning. Lige nu arbejder FOLT på at gøre vigtig- samler dyrlæger og skaber faglige og sociale netværk. heden af den veterinærmedicinske forskning mere synlig og de alvorlige konsekvenser, der er ved, at der skæres ned på DVT 11 2015 FOTO GREGERS THYCO/POLFOTO 19 Medlemskommunikation Sig, hvad du mener Kommunikation går to veje, og med Facebook er det blevet nemmere for både dig og andre medlemmer at komme i dialog med hinanden. I flere af de faglige sektioner i Den Danske Dyrlægeforening er »Kommunikation med medlemmerne« et fast punkt på dagsordenen for bestyrelsesmøderne. Det er en god måde at fastholde fokus på at fortælle dig og andre dyrlæger, hvad der arbejdes med og hvorfor. Inden for det seneste år har stort set alle sektioner dannet deres egne lukkede Facebookgrupper for sektionens medlemmer, og stadig flere og flere finder vej til siderne, der gør det nemt i en travl hverdag at komme i dialog med hinanden. Som det er sagt før, kan vi blive bedre – vi har fortsat et ønske om at blive endnu skarpere på at bruge Facebook som en direkte kanal til dig, hvor vi løbende kan gøre opmærksom på alle aktiviteterne i Dyrlægeforeningen og drøfte de fælles udfordringer. Dyrlægernes dag Som dyrlæge er der en særlig tradition for at mødes både i regionalt regi og til den årlige generalforsamling med fagligt arrangement gennem Dyrlægernes Dag. Igen i år er der mulighed for at mødes med kolleger fra alle grene af vores fag og fra alle egne af landet. Med et tema om »Dyrlægen i risikosamfundet« er der rig mulighed for at finde emner at belyse og diskutere. Som dyrlæger er vi akademikere og kan analysere og overskue komplekse sammenhænge. Samtidig har vi viden om fx patogeners spredning i miljøer og mellem dyr og mennesker, og hvilke konsekvenser de valg, der foretages i forbindelse med ordination af antibiotika, har på resistensudvikling. Der er nok at tage fat på i en tid med mange nye teknologiske og bioteknologiske landvindinger, hvor sygdomsudbredelserne ændrer sig – og hvor One Health og zoonoser får en stadig mere fremtrædende plads i debatten. FOTO PIA RINDOM 20 DVT 11 2015 Ud over Facebook udsender flere sektioner elektroniske nyhedsbreve, og andre holder fast i det trykte medie. Således udkommer SvHKS’ blad »Journalen« stadig i »hard copy« – og det er bestyrelsens indtryk, at medlemmerne stadig ønsker bladet i fysisk form, så det kan tages med og læses, hvor man ønsker det, bladet kan lægges frem på klinikken osv. En svaghed for et trykt medie som Journalen er den tid, det tager, fra nyhederne er »på banen«, og til bladet kommer på gaden. Facebook har dog løst det problem – her kan de hurtige nyheder lægges ud – og der kan komme hurtig respons fra medlemmerne. Facebooksiden og Journalen fungerer også som bindeled til SvHKS’ del af DDDs hjemmeside www.ddd.dk. Det er nemlig sådan, at alle de faglige sektioner har deres egne sider med målrettet information til sektionens medlemmer. Informationen er blevet styrket i forbindelse med relanceringen af DDDs hjemmeside i efteråret. Det er både blevet nemmere at finde vej til den aktuelle sektionsside, ligesom det nu er muligt på de respektive sider at læse om sektionens formål, hvad der kendetegner medlemmerne i sektionen, og hvorfor man skal være medlem af sektionen. Dansk Veterinærtidsskrift DVT er Dyrlægeforeningens fagblad, der er målrettet dig og alle andre medlemmer af DDD. Tyngden i bladet er de faglige og fagpolitiske emner inden for dyrlægens arbejdsområder, men der er også artikler, der er skrevet for at hjælpe dig med at styrke din position på arbejdsmarkedet – bl.a. med fokus på løn, ansættelse, job, karriere og kompetenceudvikling. DDD fik ny hjemmeside Dyrlægeforeningen lancerede i efteråret en ny hjemmeside i et nyt design med en mere brugervenlig navigation. Forud havde en arbejdsgruppe med deltagelse af DDDs politikere evalueret den gamle hjemmeside – bl.a. med det mål at få konstruktive forslag til, hvordan hjemmesiden kunne blive lettere tilgængelig for det enkelte medlem. På baggrund af anbefalingerne er den nye hjemmeside bygget op om seks forskellige målgruppeindgange, der som en hjælp har hver deres farvekode. Dermed skulle det gerne bliver nemmere for dig hurtigt at overskue og finde den information, du leder efter. Lige før jul gennemførte DVT en læser undersøgelse med det formål at få læsernes vurdering af bladet: Hvad er godt, kan du finde de informationer, du har brug for og har du forslag til, hvordan DVT kan gøres bedre? Samlet set er der stor tilfredshed med det redaktionelle indhold, dog efterlyses der endnu flere faglige artikler i bladet. Der skal derfor lyde en opfordring til at indsende faglige artikler til bladet, da det faglige indhold i stor udstrækning er baseret på de faglige artikler, medlemmerne indsender. Kvalitetsledelse Faglig løftestang i en travl hverdag Sikring af kundetilfredshed er udgangspunktet for ISO-Dyrlægens koncept, hvilket hjælper med at fastholde kundens fokus på kvalitet og faglighed frem for pris. ISO-Dyrlægen er et koncept til kvalitetsledelse til smådyrspraksis udbudt af SvHKS. ISO-Dyrlægen møder den enkelte praksis i »øjenhøjde« - uanset om man er et stort dyrehospital eller en lille enmandspraksis, bidrager ISO-Dyrlægen til løbende forbedringer og videreudvikling - bl.a. via sparring og løbende erfaringsudveksling inden for bl.a. kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed, kvalitet, effektivitet og ledelse. Samtidig sikrer elementerne i ISOcertificeringen, at der er (eller kommer) styr på kritisk udstyr, medicin, hygiejne, journalføring, efteruddannelse og alle de øvrige områder, som tilsammen sikrer høj dyrevelfærd og patientsikkerhed. Som medlem af ISO-Dyrlægen får man samtidig adgang til et kvalitetsstyringssystem, som er udviklet til at sikre et godt overblik og en god strukturering af de mange opgaver, som skal løses i en travl hverdag i en dyrlægepraksis. ISO-Dyrlægens medlemsklinikker og -hospitaler oplever en øget kundetilfredshed, hvilket hjælper med at fastholde kundens fokus på kvalitet frem for pris. Vi får tilbagemeldinger om en større arbejdsglæde hos både ejere og ansatte: Det er nemmere at fastholde/tiltrække dygtige medarbejdere, og flere oplever et medlemskab af ISO-Dyrlægen som et ekstra kvalitetsstempel også i forbindelse med salg af virksomheden – fx ved et generationsskifte. ISO-Dyrlægen har flere steder været brugt som et aktivt redskab i forbindelse med sammenlægninger af klinikker. I en tid med mange forandringer i vores branche vælger flere praksis et medlemskab af ISO-Dyrlægen som et af deres faste holdepunkter til at fremtidssikre deres praksis, uanset hvad fremtiden ellers måtte byde på af opkøb, sammenlægninger og øget konkurrence. I ISO-Dyrlægens kvalitetsudvalg arbejdes der løbende med forskellige faglige emner, som munder ud i anbefalinger. Disse er tilgængelige for alle medlemmer af SvHKS. I år vil der være fokus på leverandørstyring, hvilket gerne skulle resultere i, at ISO-medlemmerne bliver bedre til at stille krav til deres leverandører og følge op på disse. ISO-Dyrlægen er tidligere blevet kritiseret for den store arbejdsindsats, det krævede at komme i gang. Denne kritik er taget til efterretning, og vi har de seneste par år lavet en del ændringer, således at opstarten i ISO-Dyrlægen er blevet mere overkommelig for den enkelte praksis. Og vi arbejder hele tiden på, at uanset om du er kunde, medarbejder eller praksisejer, er du ikke i tvivl om, at det er en fordel at være medlem af ISO -yrlægen. Naturligvis er der krav, som skal være opfyldt, for at ISO-Dyrlægens certifikat kan hænges på væggen, men disse krav giver god mening og understøtter medlemmernes ønske om øget kvalitet, arbejdsglæde, effektivitet og værdi af praksis. FOTO MORTEN HOLTUM DVT 11 2015 21 Udbytte Alle veje fører til dig Den vigtigste medlemsfordel i Den Danske Dyrlægeforening er et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder for dig. Som i enhver anden fagforening kan du som medlem af DDD selvfølgelig få hjælp, hvis du bliver ledig, ligesom du kan få individuel sparring i forbindelse med karriereudvikling. Du kan til hver en tid også hente råd og vejledning i sekretariatet, når du skal forhandle løn eller tjekke, om din kontrakt er i orden. Det gør mange medlemmer hver dag. Gennem mange års forhandlinger har DDD desuden været med til at sikre, at du har ret til løn under barsel, løn under sygdom, og at der er sat midler af til kompetenceudvikling. Men i modsætning til andre fagforeninger arbejder Dyrlægeforeningen hele tiden målrettet på at give dig et stærkt fodfæste på arbejdsmarkedet. DDD har flere end 50 frivillige dyrlæger fordelt på 10 forskellige sektioner til at varetage dine faglige interesser. Dyrlægeforeningen er jævnligt i Den Danske Dyrlægeforening er din faglige forening, der bl.a. gør det nemmere for dig at opnå gode arbejdsvilkår. Du har direkte adgang til rådgivning om løn og ansættelse, karriererådgivning, faglige fagfællesskaber, faglig viden og meget mere. DDD har desuden sørget for, at du og andre medlemmer kan få kontante fordele og rabatter på forsikringer og bankforretning som en del af medlemskabet. 22 DVT 11 2015 kontakt med politikere på Christiansborg for at få indflydelse og påvirke den lovgivning, der dagligt sætter rammen for dit og andre dyrlægers arbejde. DDD er også på dyrlægernes side, når der fx forhandles veterinærforlig. Det samme gælder, når arbejdsgivere i medicinalindustrien og life science skal gøres opmærksomme på de mange fordele, der er ved at ansætte dyrlæger. Men intet af det kunne lade sig gøre – uden dig. Det er derfor vigtigt, at du og andre DDD medlemmer til stadighed kan se fordelene ved at være medlem – både interessevaretagelsen, der sker kontinuerligt i foreningen, og de direkte tilbud. Målrettede tilbud Dit medlemskab af Dyrlægeforeningen giver dig mulighed for at deltage i en lang række af kurser, som foreningen samlet set udbyder. Flere af sektionerne har også målrettede kursustilbud, heraf nogle som tværgående samarbejder. Fx gik ADO, VAFU og FM atter engang sammen om et fælles medlemsmøde, der blev holdt tre steder i landet. Temaet i år var stressforebyggelse, hvilket blev belyst med et tankevækkende oplæg om, hvornår og hvor forskelligt man rammes af stress. I en verden, hvor begivenhederne sker stadigt hurtigere, og forandring præger hverdagen, er det også en af DDDs opgaver at sætte fokus på disse menneskelige aspekter af at være dyrlæge. FM har en målsætning om at få endnu mere samarbejde med de andre sektioner, og ved næste Vingstedkursus planlægger sektionen sammen med VAFU at sætte fokus på dyreværnsforhold og transport. Et emne, der også kunne være relevant for medlemmerne i SvS og SvK og kunne bidrage til den tværfaglige dialog mellem kollegerne på disse overlappende områder. Ny viden om svin SvS ønsker at tilbyde medlemmerne den nyeste viden inden for deres område. Målsætningen er at tilbyde 1-2 kurser om året med særlig sigte på, at det skal være relevant for dyrlægens daglige arbejde ude i svinestaldende. Bestyrelsen for SvS er meget lydhør over for ønsker til kurser og opfordrer alle medlemmer til at slippe ideerne løs, hvis de har forslag til kursusporteføljen. Med stor succes afholdt sektionen det første kursus i efteråret 2014 om farmakologi i praksis, hvor forskningen og markedsførte præparater i Danmark blev kædet sammen. Målet var, at dyrlægerne skulle føle sig godt klædt på til at vælge præparat på et Dette års Vingstedkursus havde titlen »Bakteriologiske udfordringer – nu og i fremtiden« og blev belyst med en bred palet af oplæg – bl.a. blev risikoanalysen i fødevarebranchen og i kødvirksomheder gennemgået, lige som der var fokus på MRSA-rapporten. Det er FM, der udbyder det to dage lange kursus, som henvender sig til dyrlæger fra både kødkontrollen og fødevareenhederne. veterinærfagligt grundlag. En målsætning, der ligger sektionen meget på sinde, ikke mindst for at kunne leve op til det samfundspres, som sektionen forventer vil fortsætte med at stige – nemlig at dyrlæger spiller en vigtig rolle for folkesundheden med fokus på smitsomme sygdomme fra dyr til mennesker, herunder resistente bakterier som MRSA. Næste kursus handler om eksotiske- og anmeldepligtige sygdomme. SvS ønsker, at medlemmerne er helt fremme i smittebeskyttelsen af den enkelte stald mod eksotiske sygdomme som fx PED og Afrikansk Svinepest. Dyrlægerne skal hele tiden være fagligt opdaterede og spiller en vigtig rolle i rådgivning om smittebeskyttelse og også som samfundets vagthund i staldene, så et evt. udbrud opdages så hurtigt som muligt og meldes til Fødevarestyrelsen. Diagnoseregister på vej Bestyrelsen for SvHKS har i længere tid arbejdet for, at der bliver etableret et landsdækkende diagnoseregister for smådyr. Ud over afhjælpningen til statistiske spørgsmål fra andre, mener vi, at de enkelte praksis kan bruge statistikken til trend-undersøgelser lokalt kontra landsdækkende, bedre indstilling af fokusområder, ensartet direkte forsikringsrefusion og bedre prisstyring. Til bestyrelsens store glæde blev der i 2014 afsat midler fra Videnscenter for Dyrevelfærd til kortlægning af mulighederne for at etablere et landsdækkende diagnoseregister. En forskergruppe, ledet af professor i bioetik Peter Sandøe KU SUND, har siden marts 2014 undersøgt fordelene ved et sådan fælles diagnoseregister til landets dyrlæger, og resultaterne fra dette projekt skulle foreligge inden sommerferien i år. Gruppen har blandt andet haft kontakt til Norge og Sverige, der i øjeblikket introducerer en fælles database (Pyramidion) på deres klinikker, men også de engelske systemer er der blevet skævet til. Sideløbende med kursusaktiviteten arbejder SvS’ bestyrelse også på at øge opmærksomheden på eksotiske sygdomme på andre planer fx en vaskehal ved grænsen og screening for PED. Formålet er at beskytte det landbrug, som vi lever af. Kvægefteruddannelse Dyrlægeforeningen er en væsentlig spiller i forhold til efteruddannelsen af kvægdyrlæger. SvK har sammen med DDD Kursus et mål > DVT 11 2015 23 Life science Er du medlem af FOLT, har du automatisk mulighed for at være en del af DDDs netværk for dyrlæger i life science. FOLT spurgte derfor sidste år deltagerne på et netværksmøde: »Hvilke ønsker har I til DDD«? Der var overvældende mange tilbagemeldinger om, at dyrlæger ansat i life science har brug for bedre redskaber til lønforhandling og et godt netværk med relevant faglig sparring, i hvilket man bruger sin faglige identitet. I forbindelse med opbygning af det faglige netværk har FOLT været med til at afholde fire arrangementer i life science-netværket – alle med meget forskelligt fokus, herunder forskning i veterinærmedicin, hygiejnisk design og insekter som fødevarer. Et helt særligt hit var vores karriereaften med oplæg fra dyrlæger ansat på Novo Nordisk om arbejdsspektret fra produktion til salg. På Dyrlægernes Dag var FOLT ansvarlig for en workshop om faglig kommunikation: Hvordan kommunikerer man svært fagligt stof til folk med en anden faglig baggrund? Alle møder havde et godt fremmøde og blev evalueret positivt af deltagerne. Herudover har vi via vores kommunikationskanaler linket til relevante møder i andre regi. FOLTs primære kommunikation fungerer stadig via LinkedIn-gruppen »Danske dyrlæger i life science«, som har 156 medlemmer, og Facebook-gruppen »Dyrlæger og dyrlægestuderende i life science«, som har 55 medlemmer. Hvis det skal lykkedes at få et ordentlig fagligt netværk, er det vigtigt at styrke disse netværk. Husk derfor at dele nyheder om alle møder, workshops og kongresser, du deltager i. Det er her, du møder dine fremtidige kolleger og får input til nye karrieremuligheder, hvilket er et af de ønsker, der blev efterlyst ved netværksmødet sidste år. Ny mentorordning for dyrlæger I 2014 fik VAFUs bestyrelse sat skub i sin vision om at udbyde en mentorordning i DDD-regi. Formålet med ordningen er at give dyrlæger mulighed for at sparre med en mere erfaren dyrlæge fx om karriereudviklingsmuligheder og udvikling af faglige og personlige kompetencer. Til inspiration blev der i idéfasen indsamlet materiale om, hvordan andre fagforeninger har bygget deres mentorordninger op. Materialet blev drøftet i VAFUs bestyrelse, og herefter blev DDDs karrierekonsulenter Hanne Jensen og Gert Aagaard van Hauen involveret. Det affødte to konkrete forslag til, hvordan en mentorordning i DDDs regi kunne udformes. VAFUs bestyrelse 24 DVT 11 2015 Vidste du… at MIAW.info er en database med billeder og beskrivelser fra dyreværnssager? De kan være til hjælp i vurderingen af bl.a. transportegnethed – både for den praktiserende dyrlæge, dyrlæger i veterinærkontrollen og slagteridyrlægen. Det er et område, som traditionelt volder en del vanskeligheder for alle parter. MIAW står for Meat Inspection Animal Welfare database, og det er FM, der står bag informationsdatabasen. Har du lyst til at være med til at videreudvikle databasen, hører bestyrelsen for FM gerne fra dig. valgte i første omgang at arbejde videre med en »lavpraktisk« og mindre ressourcekrævende ordning. Efter yderligere drøftelse blev udkastet sendt til høring i FOLTs og FMs bestyrelser, hvorefter de tre non-kliniske sektioners samlede input blev formidlet videre til ADO, der nu er tovholder på mentorordningen. Mentorordningen er lanceret på DDDs hjemmeside, og rekrutteringen af mentorer gik i gang i foråret. Hen over sommeren vil der blive rekrutteret mentees – og programmet forventes at kunne begynde i efteråret 2015. om at medvirke til udviklingen af efteruddannelsen, så kvægdyrlægerne i praksis altid kan tilbydes kompetencegivende udviklingsmuligheder. Status er pt., at der til efteråret er et nyt hold kvægfagdyrlæger færdige, og sektionen har netop igangsat et 2-årigt klovkursus, ligesom der er et mastitis-kursus på vej. Efteruddannelse skal være med til at styrke og fagligt fastholde kvægdyrlægens position i kvægbesætningerne, hvor dyrlægens arbejdsopgaver presses af andre interessenter (inseminører, rådgivere m.fl.). Flere medlemskaber Medlemsskab af Dyrlægeforeningen fører automatisk andre medlemskaber med sig. Fx er SvHKS medlem af WSAVA (The World Small Animal Veterinary Association) og FECAVA (Federation of European Companion Animal Veterinary Associations). Medlemskaber, der giver mange fordele for SvHKS’ medlemmer og er til gavn for dyrlægerne, patienterne og standen som helhed. WSAVA har gennem årene forfattet en række guidelines baseret på høj faglig kvalitet, hvor forfatterne er eksperter fra hele verden. Disse guidelines giver anbefalinger på en række områder såsom diagnostik og behandling af lever-, nyre- og gastrointestinale lidelser samt vaccination og ernæring. De seneste anbefalinger fra WSAVA omhandler smerte – både smertegenkendelse, smertegraduering og smertebehandling. FECAVA arbejder på europæisk plan bl.a. med hygiejne, brug af antibiotika og hjælp til efteruddannelse hos nationale foreninger med få medlemmer og midler. FECAVA er medlem af UEVP (Union of European Veterinary Practitioners) og har herigennem mulighed for at påvirke den europæiske lovgivning. Senest har emner som herreløse/vildtlevende hunde, illegal hundehandel og de nye kæledyrspas været hotte emner. Som medlem af FECAVA har du mulighed for at deltage i nationale kongresser rundt om i Europa på samme vilkår som de nationale medlemmer. Verdenskongres i 2017 Hvis du ikke allerede har hørt det, så holder WSAVA og FECAVA en fælles kongres i København i 2017. Planlægningen er i fuld gang, og det bliver stort, når SvHKS kan byde kolleger fra hele verden velkommen til et stærkt fagligt program og de sociale arrangementer – disse skal levere både festlig hygge og vise dansk kultur fra sin bedste side. Det forventes, at alle, der normalt deltager på SvHKS’ årsmøde, og flere til, vil møde talstærkt op i Bella Centeret. Det bliver en enestående mulighed for få lærdom, fest og netværk i en international atmosfære. FOTO VLADIMIR GODNIK/POLFOTO DVT 11 2015 25 Ansatte Dyrlægers Organisation Et arbejdsmarked i BEVÆGELSE Der ligger et stort arbejde i at skaffe gode vilkår på arbejdspladserne og ordentlig løn. 2015 har været overenskomstår. Et år, hvor lønnen skulle fastlægges for kommunalt-, regionalt- og statsansatte akademikere samt for dyrlæger ansat som assistenter i klinisk praksis. Resultatet blev ikke en lønkurve, der tog himmelflugt, men et forsigtig forsøg på at holde reallønnen for akademikere og derved også for dyrlæger. Overenskomstforhandlingerne på det offentlige var præget af en udpræget økonomisk tilbageholdenhed på baggrund af en meget snæver økonomisk beregning. På det private område var der udfordringer i forståelsen af de basale dynamikker i løndannelse/livsløn og beskæftigelsesgrader. Her var det 25 år gamle argumenter, der blev anvendt. Men på trods af de udfordringer, der oftest er ved denne type forhandlinger, er det vigtigt at beholde aftalesystemet, som er en meget central del af den danske model. »Hvorfor«, kan de yngre med rette spørge? Svaret er, at vi stadig er nogle, der har oplevet tider, hvor der ikke var en mindsteløn til assistenter eller en løn, der var til at leve af under ph.d.-studiet, kort barselsorlov mv. Vi er kommet et godt stykke de seneste 25 år, og der er fortsat brug for, at fagforeningen arbejder for at skabe de arbejdspladser, vi gerne vil have, og de rammer, der gør, at vi trives og har et godt fodfæste på arbejdsmarkedet. Oplysninger om lønninger på det private ansættelsesområde indsamles årligt i en lønstatistik. Denne lønstatistik er et 26 DVT 11 2015 ” Dine kompetencer og erfaringer er penge værd! FOTO LINDEWALL INGEMAR / POLFOTO redskab, der anvendes ved nyansættelser og ved lønforhandlinger. Værdien af det indsamlede talmateriale kan forbedres, hvis flere kollegaer indsender oplysninger. Her er det medlemmerne, der skal sikre validiteten af data og derved sikre et brugbart materiale. Men hvad er ADOs holdning til min løn som dyrlæge? Det spørgsmål blev rejst på sidste generalforsamling. Som svar på dette har ADO udarbejdet en lønpolitik. Generelt kan det siges: •ADO tror på en kollektiv tilgang til løndannelsen via Akademikerne (AC) som hovedaktør på det offentlige område •En privat løndannelse, der bygger på de veterinære kompetencer. Her kan det slås fast, at de unge dyrlæger kommer ud med en faglighed, der langt overgår niveauet for 25 år siden. Det veterinære image At der stadig udestår et stort arbejde i at få udbygget det veterinære image, så det afspejler de meget forskelligartede beskæftigelsesområder, medlemmerne varetager og kommer til at varetage i fremtiden, er meget tydeligt. Som en mulighed for at se nye karriereveje ved hjælp af en kollega, er baggrunden for at mentorordningen blevet etableret i samarbejde med de ikke kliniske sektioner. Mentorordningen er åben for alle medlemmer af DDD – og formålet med ordningen er at give dig mulighed for at sparre med en mere erfaren dyrlæge – fx om karriereudviklingsmuligheder og udvikling af faglige og personlige kompetencer. Hvor mange, der ønsker at anvende denne mulighed, må det næste år vise. Dagpengesituationen Et andet element af den danske model, ud over det føromtalte aftalesystem, er dagpengene. Dagpengeperiodens længde og optjeningsperioden har været debatteret i 2015. Dette er to meget vigtige elementer i det fleksible arbejdsmarked, hvor der til stadighed uddannes flere kandidater. ADO afventer med spænding beslutningen, der ikke ligger fast i skrivende stund. Desværre er dagpenge og dagpengeperioder noget, som vi dyrlæger helt, eller næsten helt uvant, skal til at interessere os for. Vi har en stigende arbejdsløshed nu på 4 % (maj 2015), og med de store årgange, der kommer ud fra studiet, vil den næppe falde. Vi må dog ikke forfalde til selvynk. Der er erhvervsgrene, der er betydeligt hårdere ramt. Men vi bliver nødt til at opsøge de muligheder, der er på ACs arbejdsmarked. Medlemsmøder om arbejdsliv Fyraftensmøderne har de sidste to år handlet om det grænseløse arbejdsliv og styr stressen, før den styrer dig. Som altid var møderne med god dialog og hyggeligt samvær bagefter, hvor der var tid til at snakke med andre fagfæller. Det er enhedsforeningens styrke, at vi kan mødes på tværs af ansættelsessteder og drøfte faglige og sociale emner. Emnerne fra de sidste to år relaterede sig til de udfordringer, der møder os dyrlæger i arbejdslivet og privatlivet. Vi har des- > DVT 11 2015 27 Flere end 40 tillidsrepræsentanter var samlet til årets TR-træf. FOTO FINN THORUP MADSEN værre til stadighed kolleger, der bliver ramt af stress og må skrue ned eller kaste håndklædet i ringen med store menneskelige omkostninger til følge. Det psykiske arbejdsmiljø har stor betydning for trivslen på arbejdspladsen og i den enkeltes arbejdsliv. De kolleger, der udtrykker største frustration, er på de arbejdsplader, hvor der ikke er afstemte forhold mellem arbejdsbyrde og tid/midler. Eller som det skete i 2015, at arbejdsgiver ikke anerkender arbejdet, der bliver udført og derfor ikke vil honorere dele af arbejdsområdet, hvilket skete i forbindelse med beslutningen om at opsige aftalen om rådighedstillægget på DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet. TR-arbejdet En anden tilbagevendende årlig begivenhed er TR-træffet. I år var der en livlig diskussion af tillidsrepræsentantens rolle i den situation, hvor ledelsen fremlægger de store visioner om udvikling, innovation og afbureaukratisering. Den del stod Pia Gjellerup, leder af Center for Offentlig Innovation, for, mens Signe Sunesen fra Akademikerne fortalte om overenskomstforhandlingernes forløb og resultat og ikke mindste den kontekst, det skulle forstås i. TR kolleger er vigtige nøglepersoner på arbejdspladserne. De er kollegernes repræsentant over for ledelsen, de er informationsled til medlemmerne fra ADO og agerer til tider bisidder ved svære samtaler, ligesom de har mulighed for at hjælpe kolleger i situationer, hvor det er rart med en 28 DVT 11 2015 anden vinkel på en sag. Sidst, men ikke mindst, er TR’erne ADOs repræsentanter på arbejdspladserne. Assistenter i klinisk praksis 2014 har været et travlt år for bestyrelsen i forhold til indsatsen for assistenterne. Der er blevet afprøvet et nyt tiltag med et assistenttræf, hvor man kan mødes med ligestillede på tværs af dyrearter og frit diskutere de forskelle og ligheder, vi alle møder i vores hverdag i arbejdslivet. Assistenttræffet blev holdt i november på Vejle Fjord Hotel og indbød til masser af debat, introduktion til ny læring om dit arbejdsliv, og hvilke vilkår der har indflydelse på dette, samt hygge og samvær over god mad og ikke mindst de varme bade i hotellets spaafdeling. Træffet blev holdt fredag til lørdag med overnatning på hotellet. Der var arrangeret flere foredragsholdere, så vi alle kunne blive lidt klogere på forhandlinger og pensionsopsparing og ikke mindst få diskuteret oplægget til forårets overenskomstforhandlinger. Det er herligt at mødes med kolleger over emner, som påvirker os alle, men som oftest bliver betegnet som »kedelige og irrelevante« og så opleve, at lysten til deltagelse og debat var så stor, at tiden slet ikke rakte. Træffet blev generelt betegnet som en stor succes, og vi planlægger nu et nyt træf i foråret 2016. Lønstatistik Efteråret bød som sædvanligt også på indsamling af data til årets lønstatistik. Vi endte på en svarprocent på 46 %, som er rimelig, men der er dog rigelig plads til forbedring. Lønstatistikken er en vigtig del af forberedelsen til din lønsamtale, det er her, hvor du kan se, hvordan andre ansatte dyrlæger i klinisk praksis under lignende vilkår og med samme anciennitet ligger i lønniveau. Og ja, dine kompetencer og erfaringer er penge værd! Og din chef skal holde en årlig samtale – dette er ikke noget, der afgøres over bordet i operationsstuen. Tænk på, at et velplanlagt efteruddannelsesforløb også kan forhandles hjem som en del af din lønstigning eller måske flere ansvarsområder? Flere fridage er måske også en mulighed? Alt er til forhandling – det er bare om at bruge fantasien. Den nyeste udgave af lønstatistikken ligger på hjemmesiden, så den altid er klar, når du skal bruge den. Er du i tvivl om tolkningen, kan du kontakte sekretariatet. Genforhandling af assistentaftalen Det største stykke arbejde, der er udført i bestyrelsen og lønudvalget, er forårets overenskomstforhandlinger. Der var ikke ligefrem lagt op til lønfest, og det viste sig da også, at forhandlingerne tog længere tid og flere kræfter end forventet. Men det lykkedes dog at få et rimeligt resultat hjem, og det blev også Arbejdsmiljøundersøgelsen har stemt hjem med et overvældende flertal fra givet vigtig viden ADOs medlemmer. Den nye overenskomst er præget af større I foråret offentliggjorde Akademikerne (AC) en undersøgelse om det fleksibilitet og rummelighed, da arbejdsmarkepsykiske arbejdsmiljø på det akademiske område. Det er interessant det ændrer sig, også for dyrlæger ansat i klinisk læsning, og det er første gang nogensinde, at der er udarbejdet en så praksis. Der bliver flere specialer samt assistendetaljeret kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for alle grupper af ter i lederstillinger på de store hospitaler. Dette beskæftigede akademikere. har ændret behovet for muligheder i ansættelBaggrunden for undersøgelsen er, at medlemsorganisationerne i seskontrakten, da denne tidligere kun var stigende grad oplever, at deres medlemmer udfordres af konsekvenberegnet til »almindelige« ansættelser i praksis. serne af det moderne arbejdsliv, som indebærer grænseløst arbejde Det lykkedes ikke at finde en ordning med med udviskning af grænser mellem arbejdsliv og privatliv, udpræget uddannelsesstillinger, som både ADO og PDA selvledelse og samtidig voldsom konkurrence- og præstationskultur. kunne bakke op om. Dette arbejde er derfor I alt 28.000 akademikere har svaret på et detaljeret spørgeskema. udlagt til et projekt til videre bearbejdelse i Analysen lægger sig op ad de offentlige overenskomstforhandlinger overenskomstperioden. 2015, hvor både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden har været enige Endvidere arbejdes der også i samarbejde om, at der er behov for at sætte fælles initiativer i gang for at forbedre med de dyreartsspecifikke sektioner på at finde det psykiske arbejdsmiljø. Som underbygning af denne hensigtserklæen løsning på det stigende problem med honoring viser analysen en tydelig sammenhæng mellem psykisk arbejdsrering af arbejde udført i vagten, da det for miljø og stress. Fokuspunkterne er mange og peger på, at vigtige fakmange praksis udgør et stor udgift at oprettorer for et godt psykisk arbejdsmiljø blandt akademikere er god holde. Så der skal findes en løsning, der sikrer ledelse og tid til at løse kerneopgaven i en faglig forsvarlig kvalitet. praksis en indtjening, men også gør det accepUdfordringerne er uventede arbejdsopgaver, for mange arbejdsopgatabelt for assistenter (og chefer) at blive pålagt ver, korte tidsfrister og deraf følgende overarbejde/merarbejde. dette arbejde på skæve tidspunkter. Yderligere peger resultaterne af undersøgelsen på, at offentligt ansatte har dårligere arbejdsmiljø end ansatte i den private sektor, og Hvad sker der på at undervisere og forskere noterer sig for laveste tilfredshed med det universitetsområdet? psykiske arbejdsmiljø. I efteråret 2014 faldt afgørelsen i den princiDet er vigtig viden for medlemsorganisationerne, når de skal hjælpe pielle voldgiftssag, som DDD har ført mod deres medlemmer med at håndtere hverdagens udfordringer. Ønsket Moderniseringsstyrelsen vedrørende rådigom høj faglig kvalitet i opgaveløsning og social kapital (dvs. tillid, hedstillæg til dyrlæger ansat i den videnskabesamarbejde og retfærdighed på arbejdspladsen) skal gå hånd i hånd lige stillingsstruktur på hhv. DTU Veterinærinmed effektivisering og skærpet konkurrence i den offentlige sektor. stituttet og DTU Fødevareinstituttet. Sagen Det er ADOs ønske at arbejde videre med resultaterne fra medlemsfaldt desværre ud til fordel for Moderniseringsundersøgelsen, så vi kan være klædt på til at håndtere fremtidens styrelsen, og det betyder, at dyrlæger ansat udfordringer rundt om på arbejdspladserne og hjælpe vore medlemsom forskere ikke længere honoreres for deres mer bedst muligt. arbejde i forbindelse med det veterinære beredskab uden for daglig arbejdstid. DDD er naturligvis uenig i afgørelsen, men kan kun tage rettens afgørelse til efterretning. Efterfølgende har ADO i samarbejde med TR holdt afklaringsmøder for de berørte medarbejdere for at drøfte mulighederne for, hvordan der fremadrettet kan ske honorering af dette vigtige arbejde. DVT 11 2015 29 Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening Godt i gang og nok at tage fat på I løbet af det seneste år har PDAs bestyrelse fået mange henvendelser fra medlemmerne, hvilket vi er glade for. Det styrker os i troen på et åbent bestyrelsesarbejde, der forhåbentligt også er til gavn for vores medlemmer. I det forgange år er Lars Bloch valgt ind i bestyrelsen i Lene Triers restperiode. Det betyder, at han afgår efter vedtægterne på den kommende generalforsamling og kan genvælges. På PDAs visionsmøde i år har bestyrelsen valgt at have fokus på en omlægning af tabt arbejdsfortjeneste, vagtsamarbejde og virksomhedsmedlemsskab af PDA for alle PDA’ere. Desuden har vi fokus på den strukturændring, som DDD arbejder med i de kommende år. Der er derfor nok at tage fat på, og vi vil løbende orientere om disse emner i det kommende års tid. PDA har i skrivende stund afsluttet overenskomstforhandlingerne med ADO og er nu i gang med overenskomstforhandlinger med veterinærsygeplejerskerne. Vi er derfor allerede godt i gang med 2015 og ser frem til et spændende 2015/16 i PDA-regi. På de næste sider vil du kunne læse mere om, hvad PDAs bestyrelse har arbejdet med i det forgangne år. 30 DVT 11 2015 Kapitalfonde og virksomhedsmedlemskab På generalforsamlingen sidste år blev det vedtaget, at ikke-dyrlægeejede virksomheder kan få et virksomhedsmedlemskab af PDA uden samtidig medlemskab af DDD, men kan rettelig nyde godt af alle de ydelser, som PDAs medlemmer har mulighed for at gøre brug af. Efterfølgende har PDAs bestyrelse besluttet at arbejde for, at vi får skabt et virksomhedskontingent, der bliver ens for alle praksisejere, uanset om man er kapitalfondejet eller dyrlægeejet virksomhed. Vi mener, at et sådant kontingent vil være mest rimeligt og gennemskueligt for vores medlemmer. En sådan ændring kræver dog en del justeringer i vores vedtægter – det vil derfor givetvis tage os det næste års tid at få gennemarbejdet et nyt forslag til godkendelse på generalforsamlingen i år 2016. Kursusrække for praksisejere PDA har nu afsluttet kursusrækken »Sådan forbedrer du din praksisøkonomi«, hvor vi i samarbejde med DDD Kursus i løbet af de seneste to år har holdt 8 forskellige kurser fordelt på tre lokaliteter i landet – altså i alt 24 kurser. I gennemsnit har der deltaget 18 dyrlæger på hvert af disse kurser. PDA vil gerne takke for den store opbakning og kursusevalueringerne, der har været et godt redskab til løbende at forbedre kurserne. Vi håber, at de har bidraget til en bedre bundlinje. PDA har ikke planer om yderligere aktiviteter på dette område, men overlader opgaven til DDD Kursus. Vi vil dog ikke lægge skjul på, at vi opfordrer jer til fremover at gøre brug af de redskaber, som I har fået med hjem. Ankenævn for Dyrlæger Ankenævn for Dyrlæger er nu endelig nedlagt. De sidste sager blev taget ind den 4. december 2014. PDA har i den anledning aftalt med Forbrugerstyrelsen, at Ankenævn for Dyrlæger færdigbehandler de sager, der ikke var færdige pr. 4. december. Klienter, der er utilfredse med den faglige behandling hos en dyrlæge, skal nu klage til Fødevarestyrelsen eller anlægge et civilt søgsmål, såfremt klienten mener at have et økonomisk mellemværende med en dyrlæge. Fra juni 2015 skal der som følge af et EU-direktiv være oprettet en klagemulighed af staten for bl.a. forbrugerkøb foretaget hos en dyrlæge. Om det bliver Forbrugerstyrelsen, klienterne kan klage til, vides ikke i skrivende stund. Forsikringssamarbejdet Som bekendt omfatter PDAs obligatoriske forsikringsordning to forsikringer: En lovpligtig arbejdsskadeforsikring for ansatte samt en erhvervs– og produktansvarsforsikring. Formålet med forsikringsordningen er at skaffe PDAs medlemmer optimale forsikringsdækninger til den bedst mulige præmie. Forsikringspræmierne er differentieret på dyrearter, således at der betales forholdsmæssigt efter, hvor mange skader der er inden for de forskellige dyrearter. Ansvarsforsikringen har ikke været en god forretning for Tryg, men det har arbejdsskadeforsikringen derimod. PDA og Willis holder løbende øje med forsikringsudviklingen. Bestyrelsen finder, at Willis administrerer aftalen med Tryg på fornuftig vis og bidrager dermed til, at der er en fornuftig økonomi i forsikringsordningen. > DVT 11 2015 FOTO HYBRID IMAGES / POLFOTO 31 Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening Barselsrefusionsordningen ” Det er fortsat bestyrelsens opfattelse, at PDAs barselsrefusionsordning fungerer efter hensigten. Det har længe været et medlemsønske, at der ikke betales for barselsvikaren til barselsfonden, men blot den barslende fastansatte medarbejder. Bestyrelsen har imødekommet ønsket fra medlemmerne, og fra 1. januar 2015 betaler praksis ikke længere for barselsvikarer. I februar/marts måned opkræves der hvert år hos praksis et beløb til ordningen på baggrund af antal ansatte dyrlæger den første hverdag i februar. I år 2014 blev der opkrævet 8.500 kr. pr. fuldtidsansat assistent til ordningen – og i år vil praksis modtage to opkrævninger – i alt bliver der opkrævet ca. 9.000 kr. pr. fuldtidsansat assistent. Der opkræves kun et beløb hos medlemmerne svarende til, hvad der estimeres udbetalt i indeværende år. Ordningen må ikke give overskud. Der bevilges nedsættelse af prisen på de ansatte dyrlæger, der har et gennemsnitligt ugentligt timetal på under 30 timer. I år 2014 er der i alt udbetalt 3.714.706 kr. Dette er fordelt på 54 ansatte dyrlæger, 43 kvinder og 11 mænd. En gennemsnitlig udbetaling på en kvindelig ansat dyrlæge er 81.939 kr. og 17.392 kr. på en mandlig ansat dyrlæge. Vi tror på sigt, at kunderne primært vil vælge dyrlæger, der kan tilbyde vagt eller bevise, at de er med i en vagtordning Honoraraftaler PDA har bl.a. honoraraftaler med Dyrenes Beskyttelse om syge og tilskadekomne herreløse dyr, Dansk Blindesamfund om sundhedseftersyn på førerhunde og Fødevarestyrelsen om honorarlønnede dyrlæger ansat til udøvelse af kødkontrol ved slagtehuse og samlesteder. Dyrenes Beskyttelse Dyrenes Beskyttelse har gjort bestyrelsen opmærksom på, at flere PDA-medlemmer tager en højere takst end aftalt i samarbejdsaftalen for aflivning af småfugle. Bestyrelsen henstiller til, at der afregnes efter de takster, der er aftalt. Desuden har der været forskellige opfattelser af, hvad en konsultation er. Som praktiserende dyrlæger må vi holde os til den aftalte takst og ikke tage et særskilt aflivningshonorar. Den er at betragte som dyreværnsarbejde, der kun lige skal kunne dække de basale udgifter og ikke udgøre en væsentlig del af vores forretningsgrundlag. Dansk Blindesamfund Det er bestyrelsens opfattelse, at aftalen fungerer godt. Satsen for det årlige sundhedseftersyn af førerhunde opskrives pr. 1. januar. Satsen pr. 1. januar 2015 er offentliggjort i PDA Medlemsorientering, december 2014, samt på PDAs hjemmeside, hvor aftalen også findes i sin helhed. Overenskomstforhandlinger Overenskomstforhandlingerne med ADO er afsluttet og aftalen blev stemt hjem med et flertal blandt PDAs og ADOs medlemmer. 32 DVT 11 2015 Resultatet er en god 3-årig aftale, der sikrer ro og ordnede forhold for både ADOs og PDAs medlemmer. Der er ikke så meget nyskabende i overenskomsten, dog er der åbnet for en dialog om uddannelsesstillinger, som er et stort ønske fra PDAs side. I foråret 2015 påbegyndtes overenskomstforhandlingerne med Veterinærsygeplejerskernes Fagforening om veterinærsygeplejerskehjælpere samt –elever. En ny overenskomst for denne medarbejdergruppe skal træde i kraft den 1. august 2015. Vagter Bestyrelsen har fortsat fokus på problemet med vagter. I efteråret 2014 fik bestyrelsen input fra dyresektionerne om behovet for en vagtordning på de enkelte områder – og der tegner sig et meget forskelligartet billede af behovet på de enkelte områder. På PDAs visionsmøde drøftede bestyrelsen problemstillingen indgående og nåede frem til, at det ikke er muligt for PDA at omstrukturere vagten inden for de enkelte områder ud fra et rent praktisk synspunkt. Bestyrelsen har alligevel overvejet muligheden for at gribe vagtproblematikken an på en anden måde. Bestyrelsen forestiller sig en egentlig markedsføring, der er rettet mod praksiskunder, sådan at forstå, at praktiserende dyrlæger opfordres til skriftligt at have indgået aftale med en anden praksis om henvisning af den pågældende praksis' klienter, såfremt pågældende praksis ikke selv er vagtbærende. Det betyder, at praksiskunder fremover kan stille spørgsmål til, om den pågældende praksis er med i en vagtordning eller ej. Og bestyrelsen er af den opfattelse, at kunderne på sigt primært vil vælge dyrlæger, der kan tilbyde vagt eller bevise, de er med i en vagtordning. Der vil følgelig blive udarbejdet en skrivelse, der mere præcist beskriver, hvad en vagtordning indebærer, ligesom PDA sørger for at markedsføre ordningen og udarbejder materiale til de dyrlæger, der er med i ordningen. Vi håber at kunne præsentere et oplæg herom til temadrøftelse på den kommende generalforsamling i oktober. Kompetencer FOTO COLOURBOX Løbende kompetenceudvikling Uanset hvilke ansvars- og arbejdsområder, du bestrider som dyrlæge, har du brug for løbende at udvikle dine kompetencer. Løbende kompetenceudvikling er både et behov og et krav på nutidens arbejdsmarked. Det er derfor vigtigt, at DDD har nogle tilbud, der matcher dette behov. Dyrlægeforeningen vil være en aktiv spiller i forhold til kompetenceudvikling og efteruddannelse af dyrlæger og driver derfor sin egen kursusvirksomhed DDD Kursus for dermed at have indflydelse på og sikre, at der er de rigtige og nødvendige læringstilbud for dyrlæger. I de senere år har der været meget fokus på at finde og etablere samarbejde med relevante aktører på markedet. Samarbejdet har både omfattet eksterne aktører som fx KU SUND, DTU, SEGES, andre akademikerorganisationer, E-vet, Lån & Spar Bank og Boehringer Ingelheim Vetmedica og interne i form af foreningens sektioner. Tanken bag dette er at samle kræfterne og bruge ressourcerne på at udvikle stærke læringstilbud sammen snarere end at bruge dem på at konkurrere indbyrdes. Læring på mange måder Samarbejdet om etablering af læringstilbud omfatter ikke kun de traditionelle formelle læringstilbud i form af kurser, konferencer og længerevarende efteruddannelsesforløb, men også læringstilbud i form af medlemsmøder, netværk og mentorprogrammer. Som eksempel på et netværk kan nævnes Netværk for Projektledere, der danner rammen om erfaringsudveksling om projektledelse, arbejdsmetoder og andre forhold vedrørende projektlederens arbejde. Projektledernetværket henvender sig både til medlemmer af Den Danske Dyrlægeforening og JA. Netværket retter sig mod medlemmer, der arbejder eller har joberfaringer med projektledelse. På den måde har netværkets medlemmer mulighed for at mødes med andre i samme situation og derved styrke deres faglige viden og kompetencer som projektledere. Netværkets medlemmer mødes ca. fire gange om året ved fyraftensmøder, der sætter fokus på aktuelle og inspirerende emner inden for netværkets interessefelt. I ledersamarbejdet mellem DDD, JA, Dansk Magisterforening, Kommunikation og Sprog, Dansk Psykologforening og Bibliotekarforbundet drøftes der løbende forskellige fælles initiativer i forhold til foreningernes medlemmer, der er ledere. Et af disse initiativer er morgenmøder for ledere. Disse møder holdes fire til seks gange om året. Formålet med møderækken er at tilbyde foreningernes medlemmer et kort komprimeret ledelsesfagligt oplæg, som kan give et inspirerende input i en travl hverdag og understøtte lederrollen. Ved at udbyde morgenmøderne i ovenstående kreds af foreninger er det muligt at opnå et samlet deltagerantal, der gør det muligt at gennemføre flere møder med et rimeligt antal deltagere, end tilfældet ville have været, hvis møder var blevet udbudt i de enkelte foreninger hver for sig. Mødernes emner skal selvsagt både være aktuelle og af en vis tyngde, for at det er attraktivt for lederne. Fokus er på at give deltagerne inspiration og værk tøjer til ledelse. Målgruppen favner både ledere i det offentlige og det private, og uanset hvilket felt der ledes indenfor. Hensigten er at stille skarpt på ledelsesfaglige emner, som går på tværs. Endvidere tjener møderne som platform for at netværke med andre ledere. DDDs kompetenceudviklingstilbud omfatter ikke alene tilbud om deltagelse i formelle læringstilbud. Som medlem kan du også få sparring og rådgivning om, hvilke muligheder du har for at udvikle dine kompetencer, og hvordan du bedst muligt gør det i forhold til dine karriereønsker. Via dit medlemskab har du adgang til en række kompetence- og karriereværktøjer på www.karrierenavigation.dk. DDD hjælper dig også med, hvordan du sætter ord på dine kompetencer og anvender dem til at brande dig selv i forhold til nye jobs fx i jobansøgninger, på LinkedIn eller i andre netværkssammenhænge. DVT 11 2015 33 Sekretariat Som medlem er du i fokus Det er os, du får fat på Som medlem af Den Danske Dyrlægeforening møder du sekretariatet på mange måder. Først og fremmest i form af den kerneydelse, der handler om rådgivning om løn og ansættelse, når du ringer eller skriver til sekretariatet. Her er tilsammen otte konsulenter og sagsbehandlere til at tage sig af dig – fordelt på to områder – nemlig det offentlige og det private. Praktiserende dyrlæger henter deres rådgivning hos to særskilte sagsbehandlere, der tager sig af disse sager. Alle rådgiverne, der har med løn- og ansættelsesforhold at gøre, sidder i Afdelingen for Medlemsbetjening – Forhandling & Arbejdsmarkedsforhold. Her finder du også de faglige konsulenter, der håndterer de fagpolitiske sager på det veterinære område 34 DVT 11 2015 og hjælper medlemmer i veterinærfaglige spørgsmål. Rådgivning om karriere og kompetenceudvikling er placeret i Afdelingen for Medlemsaktiviteter & Kommunikation. Afdelingen for medlemsbetjening er også sekretariat for alle foreningerne under Den Danske Dyrlægeforening. Først og fremmest ADO og PDA, men også de sekretariatsbetjente sektioner samt Etisk Nævn. Det er her, bestyrelsesmøder planlægges i samarbejde med de respektive formænd, og det er herigennem, at beslutningerne fra bestyrelsesmøderne udmøntes. Afholdelsen af generalforsamlingerne fylder også en del for de berørte medarbejdere. Mange medier i luften Afdelingen for Medlemsaktiviteter & Kommunikation har som en af sine vigtigste opgaver at tage vare på massekommunikationen. DDD er aktiv på alle fronter, og der er nok at holde styr på: Blad, hjemmeside, nyhedsbrev, netværksfora og sociale medier. Desuden varetages pressearbejdet i afdelingen. Det omfatter bl.a. presseovervågning, sparring med politikere og fastlæggelse af fagpolitiske strategier – og naturligvis pressemeddelelser og løbende kontakt til journalister og mediefolk. I afdelingen for Medlemskommunikation finder du også Dyrlægeforeningens kursus- og konferenceaktiviteter. Det er her DDD Kursus planlægger og udbyder både de korte kurser og de længerevarende faglige uddannelser, hvoraf nogle foregår i samarbejde med andre udbydere som fx KU SUND. Afdelingen tager sig også af alt det praktiske i forbindelse med generalforsamlinger og årsmøder, hvoraf især årsmødet for Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr fylder meget. Som tidligere nævnt er det også i afdelingen for Medlemskommunikation, der tages hånd om karriere og kompetenceudviklingen for medlemmerne, hvilket ligger i naturlig forlængelse af kursusaktiviteterne. Derudover er betjeningen af ledige placeret her, og det er også i denne afdeling, den løbende kontakt til de veterinærstuderende foregår. Desuden varetages administrationen af det fællesnordiske veterinærvidenskabelige »tidsskrift« Acta Veterinaria Scandinavica. Styr på økonomi og medlemmer Med syv sektioner, DDD, ADO og PDA samt en række fonde er der et stort behov for økonomistyring og mange regnskaber at tage vare på. I Afdelingen for Medlemsadministration & Økonomi har medarbejderne en fast hånd på administrationen, når medlemmer meldes ind, bilag skal bogføres, regnskaber udarbejdes og der skal udbetales løn, honorarer og rejseafregninger. Det er også i Afdelingen for Medlemsadministration & Økonomi, at administrationen af hunde- og katteregistret foregår, ligesom der her tages hånd om den såkaldte pulje-indkøbsordning. Sidst men ikke mindst er it-området også placeret her. Uden velfungerende (og ret omfattende) it-systemer kan man ikke drive en organisation som Den Danske Dyrlægeforening effektivt. Fællessekretariatet i Akademikerhuset Den Danske Dyrlægeforening driver sit sekretariat sammen med JA (jordbrugsakademikerne) og DSL (Danske Skov- & Landskabsingeniører og Have- & Parkingeniører). Den overordnede drift af sekretariatet med 36 medarbejdere styres via det Koordinerende Formandskab, hvor alle foreninger har sæde. Den Danske Dyrlægeforening er repræsenteret ved formanden for DDD, Carsten Jensen, formanden for Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO), Anne Marie Lassen Nielsen og formanden for Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening (PDA), Jacob Kjær Larsen. Fællessekretariatet blev dannet i 2005 og har siden 2014 haft til huse i Akademikerhuset på Peter Bangs Vej 30, Frederiksberg. Her bor Fællessekretariatet sammen med Forbundet af Arkitekter og Designere, De Offentlige Tandlæger, Bibliotekarforbundet, Dansk Kiropraktorforening, Magistrenes A-Kasse og ikke mindst Dansk Magisterforening, der ejer ejendomskomplekset og udlejer til førnævnte foreninger. Inden længe støder Bibliotekarforbundet også til som lejere. Fællessekretariatet har som led i lejeaftalen med Dansk Magisterforening udliciteret telefonomstilling og reception samt mødelokaler og kantine. Det er altså ikke direkte Den Danske Dyrlægeforenings (eller Fællessekretariatets) medarbejdere, som du i første omgang kommer til at tale med, men de pågældende DM-medarbejdere er lige så professionelle og dygtige til at tage vare på medlemmerne. DVT 11 2015 FOTO PIA RINDOM 35 Sekretariat Årsregnskab 2014 Årets resultat for 2014 for Den Danske Dyrlægeforening blev et mindre underskud på 130 t.kr. Sidste år var overskud 406 t.kr. Årets resultat anses for tilfredsstillende. Regnskabet for 2014 indeholder også resultaterne fra sektionernes regnskaber. Indtægter Der er i året realiseret indtægter på 40.345 t.kr. Dette er et fald på 564 t.kr. i forhold til sidste år. Medlemskontingenterne og registreringen af hunde og katte udgør hhv. ca. 45 % og ca. 24 % af de samlede indtægter, og begge indtægtsgrupper er faldende i omsætning. Indtægter ved arrangementer af kursus og årsmøder udgør ca. 20 % af de samlede indtægter. Udgifter Der er i år realiseret udgifter og afskrivninger på i alt 41.455 t. kr. mod 41.152 t.kr. sidste år. Udgifterne holdes samlet set inden for budgetterne, hvilket skyldes en stram økonomistyring i sekretariatet. Finansielle poster Foreningen har investeret en del af sin formue i værdipapirer, og dette har også i 2014 været fornuftigt, idet afkastet udgør 980 t.kr. mod 649 t.kr. sidste år. Regnskabet for Den Danske Dyrlægeforening samt for ADO og PDA kan hentes af medlemmerne på DDDs hjemmeside – www.ddd.dk. DDD-timer fordelt på aktiviteter 1. juni 2014 31. maj 2015 Øvrige 3 % Udgivelse af medlemsblad 15 % Studerende og dimittender 2 % Administation 34% Politisk ledelse og udvalg 18 % Efteruddannelse 18 % NØGLETAL DDDs årsregnskab 2014 (t.kr.) Indtægter i alt Udgifter i alt Afskrivninger i alt Resultat ordinær drift Finansielle poster Årets resultat 36 DVT 11 2015 FOTO PIA RINDOM 2014 2013 40.345 -41.015 -440 -1110 980 -130 40.909 -40.608 -544 -243 649 406 Informationsopgaver i øvrigt 3% Hjemmesider 7%
© Copyright 2024