1. No category

Juni 2015
MAGASIN FOR MEDLEMMER I KREDS NORDJYLLAND
Valg til
kredsbestyrelsen
Frivillige i sundhedsvæsnet
8-9
Af kredsformand Jytte Wester
Et uacceptabelt
arbejdsmiljø
DSR NORD
Magasin for medlemmer af
Dansk Sygeplejeråd
Kreds Nordjylland
Redaktion:
Jytte Wester
Kredsformand og
ansvarshavende redaktør
Journalisterne:
Agnete Birch Smith
Stig Jonstrup Pedersen
Dansk Sygeplejeråd
Kreds Nordjylland
Sofiendalsvej 3
9200 Aalborg SV
Tlf. 4695 4850
Fax: 9634 1426
E-mail: [email protected]
Tryk: BB Offset
Forside:
Verner Markussen, frivillig og
Niels Korsgaard, beboer
på Åglimt, Aalestrup.
Fotograf Lena Rønsholdt har taget
billederne på siderne
1 - 2 - 4 - 5 - 10 - 12 - 13 - 14 - 15 - 16 17 - 18 nederst.
Synspunkter i bladet dækker ikke nødvendigvis Kreds Nordjyllands holdninger.
2
Alle ved, at trivsel på arbejdspladsen har stor betydning for
såvel arbejdspladsen som den
enkelte medarbejder. Det er også
almen viden, at man godt kan
overleve travlhed og alligevel yde
sit bedste, så længe travlheden
er forbigående.
Når travlhed bliver til stress, og
udsigten til bedring fortoner sig i
permanent overbelægning, inddragelse af fridøgn og et stigende
antal dokumentationsopgaver, så
går den ikke længere – hverken
af hensyn til personalets helbred
eller patienternes sikkerhed.
I 2014 gennemførte Arbejdstilsynet en række besøg på hospitalerne med særligt fokus på det
psykiske arbejdsmiljø blandt sygeplejersker og inden for psykiatrien generelt. Det medførte flere
end 100 påbud, og de nordjyske
arbejdspladser gik bestemt ikke
fri.
I flere af påbuddene går det igen,
at det høje arbejdstempo, den
store arbejdsmængde og det
forkerte forhold mellem tid og
mængden af opgaver er en væsentlig kilde til et dårligt psykisk
arbejdsmiljø. Konsekvenserne er
stress og stressrelaterede sygdomme blandt sygeplejerskerne.
Det må være indlysende, at
medarbejdere ikke må blive syge
af at passe deres arbejde på en
samvittighedsfuld og ordentlig
måde.
Uanset hvad hovedårsagen er
til et dårligt psykisk arbejdsmiljø,
er det ledelsens og politikernes
ansvar at løse problemerne. Det
er ikke problemer, der kan løses
med tilbud om kurser i individuel
stresshåndtering.
Hvis man ikke kan skaffe flere
penge – til eksempelvis at ansætte flere – er det politikernes
ansvar at prioritere, hvilke sundhedsydelser der i givet fald ikke
skal tilbydes patienterne længere. Hvis der ikke bliver tilført flere
ressourcer eller lavet en prioritering, så vil arbejdspresset blot
øges og give flere stressede og
syge medarbejdere. Det er uacceptabelt – især for den enkelte
sygeplejerske, men også for
patienterne. Det er jo deres sikkerhed, det handler om i sidste
ende.
Ny lønmodel for sygeplejersker
i Region Nordjylland
Flertallet af sygeplejersker og radiografer ansat på de nordjyske sygehuse, hospital og i psykiatrien får 1. juni
2015 en ny, forenklet og mere gennemskuelig lokal lønmodel, og som
noget nyt skal alle nyansatte gennem
et introduktionsforløb.
Den ny lønmodel – kaldet kompetence- og funktionsmodellen – erstatter
et utal af tidligere forhåndsaftaler og
andre lokale lønaftaler, der indregnes
i tre ny typer af tillæg.
Lønmodellen omfatter langt de fleste
sygeplejersker ansat i Region Nordjylland og gælder for såvel tjenestemandsansatte som overenskomstansatte.
Særligt introduktionsforløb
Alle nyansatte skal have et særligt
introduktionsforløb. Det er individuelle forløb med systematisk opfølgning og fokus på oplæring, personlig
sparring og faglighed med det sigte,
at hjælpe alle nyansatte godt fra start
i det første job på en af regionens arbejdspladser.
Introduktionsforløbet er desuden
en forudsætning for, at sygeplejerskerne kan varetage funktionen som
ansvarshavende, og det skal være
gennemført senest et år efter tiltrædelsen.
Når introduktionsforløbet er gennemført - og godkendt - udløser det
et kompetencetillæg på 10.400 kr.
(2006-niveau) svarende til 11.952 kr.
om året for fuldtidsansatte.
Funktionsmodellen består af to niveauer. Et tillæg A på 13.900 kr. i
2006 niveau, hvilket i aktuelt beløb
svarer til 15.972 kr. Tillægget gives
til sygeplejersker, hvor indholdet i
stillingen er en kombination af basisstillingens indhold og et funktions/
ansvarsområde inden for et eller flere
af sygeplejerskens fire virksomhedsområder.
Et tillæg B på 22.200 kr., hvor funktionen adskiller sig fra indholdet i en
almindelig basisstilling og funktionen
udgør den overvejende del af stillingens indhold. Dette tillæg er i aktuelt
beløb 25.512 kr.
Der vil blive udarbejdet et katalog
over gældende funktioner A og B.
- Ud over fordelen ved at den enkelte medarbejder langt lettere kan
gennemskue, hvordan lønnen er
sammensat, har vi med denne aftale
fastholdt et betydeligt kollektivt element i den lokale løndannelse. Flere
af tillæggene følger sygeplejersken,
så længe vedkommende er ansat i
regionen, siger kredsformand Jytte
Wester.
Løntjek
Forud for aftalen er gået et stort udredningsarbejde, hvor medarbejdere
fra kredsen og regionen i fællesskab
har gennemgået mere end 65.000
løntillægs-numre nævnt på sygeplejerskernes lønsedler. Processen har
dermed også fungeret som et omfattende løntjek.
Det er aftalt, at man i løbet af det
næste års tid vil finde ud af, hvordan
de grupper af sygeplejersker og/eller
funktioner, der ikke er omfattet af aftalen på nuværende tidspunkt, eventuelt kan indplaceres i kompetenceog funktionsmodellen.
DSR, Kreds Nordjylland og Region
Nordjylland vil på en række fællesmøder i løbet af maj og juni måned
orientere TR, FTR, ledere og lokale
lønmedarbejdere om aftalen.
Lis Johansen, Bertel Bjerre Christensen
og Helle Kjær i gang med at tjekke
lønsammensætninger.
3
I Thisted Kommune kan sundhedsplejerskerne bedre hjælpe forældre til at forstå og aflæse
deres spædbørn ved hjælp af en ny metode.
Sundhedsplejersker
giver spædbørn sprog
Mod forældrenes forventning sover
deres lille nyfødte stadig tungt. Ved
siden af dem sidder sundhedsplejersken ellers og larmer med en slags
raslebøsse, men det forstyrrer ikke
det sovende barn. Forældrene havde
ellers listet rundt og tysset på omverdenen, hver gang deres baby sov,
4
men sundhedsplejersken har netop
vist dem, at deres lille nus er et af de
børn, som godt kan ignorere unødig
støj.
april måned blev de alle efteruddannede i den amerikanske NBO-metode (Newborn Behavior Observations).
Raslebøssen er bare ét af de værktøjer, som sundhedsplejersker i Thisted
Kommune kører rundt med i dag. I
- Ved hjælp af metoden er vi sundhedsplejersker blevet skarpere i at se
det enkelte barns styrker og svaghe-
Merethe Vinther, sundhedsplejerske
der og er derved blevet bedre til at
vejlede forældre, fortæller sundhedsplejerske Merethe Vinther.
Det er hende, som fik metoden til
Thisted efter at have hørt om den i
Skotland.
- Jeg har været sundhedsplejerske i
30 år, men jeg må sige, at NBO har
udvidet min indsigt og forståelse af
spædbarnet betydeligt i forhold til
tidligere. Jeg har en bedre forståelse
af spædbarnets adfærd og signaler i
dag, fortæller hun.
En udvidelse af sundhedsplejerskernes arbejde
Forskellen i sundhedsplejerskernes
arbejde er, at de før ofte sad over for
forældrene og talte om barnet, mens
de i dag ser og udforsker barnets
adfærd sammen med forældrene.
Sundhedsplejersken sidder med
barnet og viser dets reaktioner på
kontakt og behov for at blive beskyttet mod stimulation som for eksempel lyde, lys og kulde. På den måde
bliver forældrene bedre til at aflæse
deres spædbarn.
- Barnets adfærd bliver dets sprog,
siger Merethe Vinther, som understreger, at NBO-metoden er en udvidelse af det, sundhedsplejerskerne
har gjort i forvejen.
Når en sundhedsplejerske i dag besøger et nybagt forældrepar i Thisted
Kommune, gennemgår de op til 18
observationer, som forældrene kan
være opmærksomme på. Ét barn
bryder sig måske ikke om skarpt lys
ved puslebordet, mens et andet ofte
kan trøstes ved bare at få lagt en beroligende hånd på brystet.
- Alle spædbørn er forskellige, og
NBO-metoden hjælper både os og
forældrene til at forstå netop deres
barn bedre, forklarer sundhedsplejerske Merethe Vinther.
NBO-metoden i Thisted
- Thisted er indtil videre den eneste kommune i Danmark, hvor hele sundhedsplejen er certificeret i NBO-metoden.
- NBO bygger på en observationsmetode, som oprindeligt blev udviklet på
Harvard Medical School i 1970’erne.
- Metoden er ikke en række tests med facitlister, men den kan styrke sundhedsplejerskerne i deres arbejde med at aflæse det enkelte spædbarn.
- Med NBO-metoden gennemgår sundhedsplejerskerne 18 observationer
med de nybagte forældre – for eksempel barnets farve, reflekser og muskelspændinger – så forældrene ved, hvad de kan være opmærksomme
på, når de skal læse deres barn.
- Metoden kan kun bruges på spædbørn.
5
Ny MED-aftale på det
regionale område
Fælles for de fire niveauer af MEDudvalg er, at de består af repræsentanter fra såvel medarbejdere som
ledelse, ligesom arbejdsmiljørepræsentanten er født medlem af MEDudvalget.
- Jeg synes, vi har fået en MED-aftale, der giver gode rammer og spilleregler for medindflydelse og medbestemmelse, siger kredsformand Jytte
Wester og fortsætter:
Den 1. maj 2015 fik Region Nordjylland en ny MED-aftale. Aftalen er
indgået mellem Region Nordjylland
som arbejdsgiver og repræsentanter
for de faglige organisationer, der har
medlemmer på de regionale nordjyske arbejdspladser. Den gælder
også på de selvejende institutioner,
der har driftsoverenskomst med Region Nordjylland.
Inden den endelige MED-aftale kunne formuleres, har Region Nordjylland og organisationerne forhandlet
om indholdet og intentionerne i aftalen – med en indlagt evalueringsproces af en midlertidig MED-organisering i perioden 2013-2015.
Af MED-aftalen fremgår, at der i MEDsystemet er tale om fire niveauer. Det
har været vigtigt for at sikre den ar6
bejdspladsnære medindflydelse og
medbestemmelse.
- En god MED-aftale kan ikke stå
alene. Det store arbejde med at give
aftalen ”liv” på arbejdspladsen er nu
op til ledere og medarbejdere, så der
både på møderne og i hverdagen er
medindflydelse og medbestemmelse, siger Jytte Wester.
Der er fire niveauer i MED-strukturen:
Hovedudvalg
Sektor MED-udvalg/Hospitals MEDudvalg
Lokale MED-udvalg for klinik eller
personalemøder med MED-status
Arbejdsmiljøgrupper og andre fora med
MED-status (Mini-MED, Tvær-MED,
personalemøder med MED-status)
Kampagnen #TidTilKvalitet sætter fokus på et mere bæredygtigt sundhedsvæsen.
Sæt ansigt på travlheden
Kvalitet tager tid. Det er i sin enkelthed hovedbudskabet i den kampagne, Dansk Sygeplejeråd kører for
tiden under navnet #TidTilKvalitet.
- Vi skal vise, at det her drejer sig
om alt andet end tørre statistikker.
Det handler om dig og mig – virkelige mennesker som lever med konsekvenserne af de valg, politikerne
træffer på Christiansborg, siger
kredsformand Jytte Wester.
Dansk Sygeplejeråd giver i kampagnen fire bud på, hvordan vi får et mere
bæredygtigt sundhedsvæsen – nu
og i fremtiden. Et af budene er, at der
skal være mere tid til nærvær, tryghed
og inddragelse af patienterne.
I dag får hver fjerde patient ikke talt
med personalet om sine bekymringer eller stillet andre spørgsmål, der
trænger sig på. I langt hovedparten
af tilfældene er årsagen, at personalet har for travlt, viser tal fra Enhed fra
Evaluering og Brugerinddragelse.
Men patientnær kvalitetstid er uhyre
vigtig, slår kampagnen fast. Den gør
patienterne mere trygge, giver en
bedre koordinering af det samlede
behandlingsforløb og er med til at
give bedre sikkerhed for, at patienter
ikke bliver udskrevet for tidligt, så de
skal genindlægges
Hjælp budskaberne videre
til Christiansborg
Kampagnens andre bud på tiltag,
der kan give et bedre sundhedsvæsen, er blandt andet, at der kommer
en ambitiøs og målrettet indsats mod
kronisk sygdom. Derudover skal patienterne opleve ét samarbejdende
sundhedsvæsen, og så skal der arbejdes på, at sundhed er mere end
dét, der sker i sundhedsvæsnet –
med tanke på børn og unges sundhed og trivsel.
Men for at kampagnens budskaber
når politikerne på Christiansborg, har
Dansk Sygeplejeråd brug for hjælp.
- Jeg vil gerne opfordre medlemmerne til at tage del i kampagnen
ved at sætte ansigt på den travlhed,
der presser kvaliteten rundt omkring.
Vær med til at skabe en bevægelse
i medierne, siger kredsformand Jytte
Wester.
Sæt fokus på
#TidTilKvalitet
Du kan være en del af kampagnen og hjælpe på flere måder:
- Følg med på Facebook, Twitter
eller Instagram, hvor du kan ”synes godt om” opslag fra #TidTilKvalitet, kommentere eller dele
opdateringer.
- Sæt ansigt på, hvad det betyder for sygeplejersker, patienter
og pårørende, når der mangler
tid ved selv at skrive en opdatering på de sociale medier. Skriv
teksten ”#TidTilKvalitet” som afslutning på din opdatering.
- Optag en lille video med din
mobil, hvor du for eksempel fortæller, hvad det betyder for dig
ikke at have nok tid til patienterne. Videoen lægger du op på de
sociale medier. Du er også velkommen til at tage et billede af
dig selv og skrive din beretning
i stedet.
Du kan læse mere på dsr.dk/
TidTilKvalitet
Jo flere vi er, der står sammen,
jo mere opmærksomhed kan vi
skabe om kampagnen.
7
Så er det tid at stille op til en plads i bestyrelsen i Kreds Nordjylland.
Der er valg til efteråret, og der er mulighed for at stille op som kandidat fra midten af juni.
Valg til kredsbestyrelsen
Hvem kan stille op til
kredsbestyrelsen?
Er du interesseret i at diskutere sygepleje og sundhedspolitik med udgangspunkt i nordjyske forhold? Vil
du være med til at træffe beslutninger
i Dansk Sygeplejeråd?
Så skal du alvorligt overveje at stille
op til en plads i bestyrelsen i Kreds
Nordjylland.
Men inden er der formentlig en række spørgsmål som melder sig: Hvordan stiller man op? Hvem kan stille
op? Hvilket ansvar og hvilke kompetencer har man som kredsbestyrelsesmedlem? Hvor meget tid skal jeg
bruge på det? Osv.
Du kan på disse to sider læse lidt
mere om dette.
Du er også meget velkommen til at
komme og overvære et af de kom8
mende
kredsbestyrelsesmøder.
De holdes på kredskontoret, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV fra
kl. 9 – 16 mandag 8. juni og tirsdag
25. august 2015. Der er kaffe og
brød fra kl. 8.30.
Du kan også kontakte et af de nuværende kredsbestyrelsesmedlemmer
for at høre om arbejdet. Du finder
deres kontaktoplysninger på www.
dsr.dk/nordjylland under menupunktet ’Om Kredsen’.
Dansk Sygeplejeråd er en faglig organisation for alle sygeplejersker i
Danmark og det skal også afspejle
sig i kredsbestyrelserne. Derfor er
alle aktive medlemmer opstillingsberettige. Derudover gæl­
der følgende:
-
Man kan stille op til kredsformandsposten og kredsnæstformandsposterne, hvis ens
arbejdsplads ligger i Kreds Nordjylland
- Man kan stille op som kredsbestyrelsesmedlem i den valgkreds,
hvor ens arbejdsplads ligger
-
Hvis man er uden arbejdssted,
kan man stille op i den valgkreds,
hvor ens bopælskommune er beliggende
Er du tilknyttet et vikarbureau, ansat på individuel kontrakt indenfor
privatområdet, studerende eller har
du orlov (og ikke beskæftiget i en
anden valgkreds) gælder særlige
forhold. Kontakt kredsen for yderligere information.
DSR’s øverste myndighed
Som kredsbestyrelsesmedlem er man delegeret til Dansk Sygeplejeråds
Kongres. Mange kredsbestyrelsesmedlemmer oplever det som meget spændende at være med til at lægge de helt overordnede linjer for Dansk Sygeplejeråds arbejde.
Det foregår netop på kongressen. Billedet ovenfor er fra kongressen maj 2014.
Valgperiode
Valgperioden for kredsbestyrelsen er to år, og den udløber til
efteråret 2015. Derfor skal der
nu findes kandidater til de 18
pladser, der formentlig bliver i
næste bestyrelse: En formand,
to kredsnæstformænd og 15
medlemmer (det endelige antal
medlemmer er først kendt primo
august 2015).
Hvordan og hvornår
afgøres valget?
Valget foregår fra 25. oktober
til 7. november 2015 kl. 23.59.
Valgresultatet foreligger om eftermiddagen 8. november. Den
nye kredsbestyrelse tiltræder
samme dag.
Vilkår for
kredsbestyrelsesmedlemmer
Kredsbestyrelsens
ansvar og
kompetence
Arbejdsgiver kan få dækket udgiften til din løn, såfremt du skal
på arbejdet den dag, hvor der er
en kredsbestyrelsesaktivitet. Du
får din vanlige løn for den dag
– og arbejdsgiverne får dækket
udgiften til det faktiske løntræk,
mistede ulempetillæg og feriepenge.
Kredsbestyrelsen har til opgave
at varetage medlemmernes
interesser inden for kredsens
område og har under ansvar
over for hovedbestyrelsen kompetence i alle lokale spørgsmål.
Kredsbestyrelsen handler under
ansvar over for medlemmerne i
kredsen.
Har du udgifter til transport til og
fra en kredsbestyrelsesaktivitet
kan du få dækket disse. Kørsel
i egen bil er til statens høje takst
(i 2015 kr. 3,70 pr. km). Vi opfordrer til samkørsel, hvor det er
muligt.
Kredsbestyrelsen har ansvaret
for at sikre politikudvikling og
sammenhæng, herunder arbejde for at engagere medlemmerne i politikudviklingen på alle
relevante områder.
For kredsformand og kredsnæstformænd er der særlige
vilkår, da de frikøbes til organisationsarbejde.
Opstilling og præsentation af kandidat
Opstilling af kandidater begynder om få uger. Anmeldelse sker via www.dsr.dk
og kan ske frem til 30. september. Herefter har kandidaterne mulighed for at
præsentere deres holdninger og synspunkter overfor Kreds Nordjyllands medlemmer.
Kredsbestyrelsen er ansvarlig
for, at der udarbejdes 2-årige
rammebudgetter indenfor rammerne af de af hovedbestyrelsen udmeldte rådighedsbeløb
samt et årligt detailbudget, som
indgår som delelement i hovedbestyrelsens beslutning om det
kommende års budget.
Kredsbestyrelsen udarbejder et
internt regnskab for kredsens
virksomhed. Kredsens regnskab
indgår i Dansk Sygeplejeråds
samlede koncernregnskab.
Hvilke mødeaktiviteter har kredsbestyrelsen (KB)?
Her er et billede af, hvad der for nuværende forventes at blive af aktiviteter i den kommende valgperiode:
Introduktion til kredsen.................................................1 dag i november 2015 for nye KB-medlemmer
Konstituerende KB-møde.............................................1/2 dag (aften) i november 2015
Ordinære kredsbestyrelsesmøder.................................1 dag i 2015 – 8 dage i 2016 – 7 dage i 2017
Lokale seminarer (internat)............................................3 x 2 dage i 2016 og 2 x 2 dage i 2017
Generalforsamling.........................................................1 x årligt (aften i oktober måned)
Central introduktion for nye kredsbestyrelser................1- 2 dage i 2016 (1. kvartal)
Kongres........................................................................4 dage i maj 2016
Ad hoc møder..............................................................Eks. ifm. overenskomstsforhandlinger, arbejdsgrupper etc.
Hvor andet ikke er nævnt er det som udgangspunkt dagsmøder.
Hertil kommer tiden til forberedelse. Eksempelvis at læse og forholde sig til det udsendte materiale.
9
Brugen af frivillige inden for sundhedsvæsnet vil blive mere
udbredt, vurderer ekspert.
Udsigt til flere frivillige
på plejehjem
og sygehuse
Flere og flere frivillige vil blive en del
af sundhedsvæsnet i de kommende
år. Det vurderer professor Lars Skov
Henriksen fra Institut for Socialt Arbejde og Sociologi på Aalborg Universitet. Han har i årevis beskæftiget
sig med frivilligt arbejde og samspillet
mellem professionelle og frivillige.
- Meget aktive generationer er nu
i den alder, hvor de har personlige
interesser i at engagere sig i frivilligt
arbejde på sygehuse og plejehjem.
Derfor vil vi se en øget interesse for
frivillige inden for netop dette område
- og det er både fra borgerne selv,
men også fra det offentlige, vurderer
Lars Skov Henriksen.
Allerede i dag er det hver tredje dansker over 16 år, som udfører en eller
anden form for frivilligt arbejde, men
antallet af dem, som hjælper i sundhedsvæsnet, vil altså stige ifølge professoren.
Og noget kunne tyde på, at han får
ret. Den nyeste undersøgelse, som
Center for frivilligt socialt arbejde har
udgivet, viser nemlig, at de fleste
kommuner har en målsætning om at
styrke og udvikle samarbejdet med
frivillige.
10
Modstand mod spareivrige
kommuner
Organiseret frivillighed bliver debatteret af både politikere og fagfolk:
Overtager de frivillige funktioner, som
reelt er lønnet arbejde? Og løser de
frivillige opgaver, som burde løses af
professionelle af hensyn til kvaliteten
og sikkerheden?
Ifølge Lars Skov Henriksen vil der altid være en principiel diskussion om,
hvordan man inddrager frivillige i den
offentlige sektor.
Selv om det er en diskussion, der
får større og større betydning, fordi
finansieringen af velfærdsydelserne
er under pres, så er professoren ikke
bekymret:
- Frivillige kender deres grænser, og
spareivrige kommuner skal ikke forvente, at frivillige vil påtage sig opgaver, der bør løses af eksempelvis
sygeplejersker. Jo mere systematisk
kommunerne satser på mere frivillighed på eksempelvis plejecentre,
jo større kan modstanden risikere
at blive, fordi det frivillige aspekt går
tabt, siger han.
Spilleregler beskytter job
Det var blandt andet for at sikre, at
frivilligt arbejde ikke kommer til at
erstatte lønnet arbejde, at Dansk
Sygeplejeråd sidste år var med til at
udgive et sæt spilleregler.
”Aftaler mellem Frivillige og Ansatte
i den Offentlige Sektor – Spilleregler
2.0” blev vedtaget i samarbejde med
en række andre organisationer og repræsentanter for de frivillige (se side
19).
- Jeg vil opfordre til, at ledere, ansatte og frivillige sammen får talt
om, hvordan frivillige kan involveres
i hverdagen på de enkelte arbejdspladser til gavn for borgerne. Her
kan pjecen med spillereglerne være
en rigtig god inspiration, siger kredsformand Jytte Wester, og tilføjer:
- Det er vigtigt, at den stigende involvering af frivillige i det offentlige sundhedsvæsen sker i respekt for både
de frivillige og de ansattes forskellige
opgaver og roller.
I spillereglerne lægger man blandt
andet op til en øget organisering af
de frivillige i netværk eller foreningsregi, hvilket ifølge professor Lars
Skov Henriksen fra Aalborg Universitet er en fordel.
- Det betyder, at man løfter eventuelle konflikter væk fra det enkelte
arbejdssted, og det kan være en
gevinst for begge parter: Både den
ansatte og den frivillige vil jo borgeren
det bedste, men når kommunerne
skal spare, må der nødvendigvis ske
en prioritering. Ved at have en formel
aftale at henvise til kan såvel personale som de frivillige undgå selv at
skulle tage stilling til en opgaveglidning som følge af en politisk spareøvelse, siger han.
Undersøgelse: Der
er allerede mange frivillige
- Flere end hver tredje dansker over 16 år havde i 2012 udført en eller
anden form for frivilligt arbejde inden for de seneste 12 måneder.
- En tredjedel af arbejdet hørte under katagorierne ”social, humanitær,
velfærd, sundhed og forebyggelse”, som sygehusene og plejehjemmene
hører under.
- 75 procent af de deltagende kommuner svarede i undersøgelsen, at de
havde en overordnet målsætning om at styrke og udvikle samarbejdet
med de frivillige fremover (78 kommuner deltog i undersøgelsen).
- I forvejen svarede næsten 80 procent af de deltagende kommuner, at
samarbejdet mellem dem og de frivillige sociale foreninger allerede var
steget det seneste år.
Kilde: Rapporten ”Den frivillige sociale indsats” fra maj 2013 - udarbejdet
af Center for frivilligt socialt arbejde, som hører under Social- og Integrationsministeriet.
Generelt om kursus-/temadag
og fyraftens-temadage
Det er gratis at
deltage.
Der udstedes bevis
for deltagelse i
arrangementet.
Arrangementerne
holdes på:
Kredskontoret
Sofiendalsvej 3
9200 Aalborg SV
Tilmelding:
Via www.dsr.dk
eller mail
[email protected]
@
11
Generalforsamling 2015
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland holder generalforsamling
Tirsdag 20. oktober 2015 kl. 17.30
i Aalborg Kongres & Kultur Center
Af hensyn til traktement er der tilmelding senest 13. oktober.
Tilmelding
På mail [email protected] eller via hjemmesiden www.dsr.dk
Dørene åbnes kl. 16.30
Der vil blandt andet være levende musik, udstillinger,
billeder fra året der er gået og mulighed for at møde
de nordjyske kandidater til det forestående kredsbestyrelsesvalg.
Dagsorden
Åbning af generalforsamlingen
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Godkendelse af dagsorden
4.Godkendelse af forretningsorden
5.Beretning om kredsens virksomhed
6.Forslag til ’Udviklingsplan 2015 –
2017’
7.Forelæggelse af kredsens regnskab
og 2-årige rammebudget til
orientering
8.Indkomne forslag, herunder evt.
forslag til kongressen
9.Valg af 2 regnskabskontrollanter
samt suppleanter for disse
10.Uddeling af ’Nordjyllands
Sygeplejerskepris’
11. Eventuelt
Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være modtaget på kredskontoret
senest 25. september 2015. Beretningen udsendes i uge 39, som en del af DSR NORD.
12
12
Frivillige forbinder plejecentrene med lokalsamfundet,
mener to ledere i Vesthimmerlands Kommune.
Frivillige – en del af
plejecentrenes hverdag
De frivillige er et friskt pust udefra,
der er med til at gøre plejecentre til
en naturlig del af lokalsamfundet og
mere end blot en institution, fordi
mange af de frivillige bor i byen.
Det fortæller lederne for to plejecentre i Vesthimmerlands Kommune.
Det giver dog den udfordring, at de
frivillige skal være opmærksomme
på, hvad de taler om.
- Beboerne snakker om og med
hinanden som alle andre, og det er
ikke altid noget, som hele byen skal
delagtiggøres i. Derfor har de frivillige
også tavshedspligt, fortæller Bodil
Kjær Nielsen, som er leder af Plejecenter Ulstruplund i Hornum.
Her bruges de frivillige som en naturlig del af dagligdagen. Det samme gør
de på Plejecenter Åglimt i Aalestrup:
de er i deres lejlighed for at hjælpe.
Derfor er det en stor hjælp for personalet og godt for beboerne, at frivillige med god tid snakker med dem,
siger Bodil Kjær Nielsen fra Plejecenter Ulstruplund og pointerer:
- Man skal huske, at beboerne ikke
selv har valgt deres nabo, så der
kan være mange grunde til, at nogle
beboere ikke ønsker at være sociale
med de øvrige beboere.
Vigtigt med rene linjer
Lederne Lotte Aastradsen og Bodil
Kjær Nielsen fortæller, at de aldrig
ringer efter frivillige, selv om de som
personale eller ledelse måske godt
kunne bruge flere frivillige en dag.
Aktiviteterne skabes på de frivilliges
præmisser, selv om beboerne og
personalet gerne må komme med
ideer.
Generelt er der klare retningslinjer for
brugen af de frivillige, hvilket lederne
er glade for. Så ved pårørende og
beboerne for eksempel, hvad de kan
forvente af de frivillige, fordi deres
indsats er noget, der ligger ud over
den service, kommunen kan levere.
- Flere beboere har ikke pårørende i
nærområdet, og derfor vil pårørende
gerne gøre brug af de frivillige. I Vesthimmerlands Kommune tager personalet ikke med til rutineundersøgelser
hos egen læge – og kan pårørende
ikke tage med, er det derfor en frivillig, der ledsager beboeren, fortæller
Bodil Kjær Nielsen fra Plejecenter Ulstruplund.
- Vi har en lang tradition for, at frivillige kommer her på stedet – og altid
på initiativ af de frivillige selv, fortæller
teamleder Lotte Aastradsen.
Har ikke valgt sin nabo
På begge plejecentre er lederne glade for de frivillige, som tilbyder beboerne noget ekstra i forhold til det, det
faglige personale kan.
- Nogle beboere sidder af forskellige grunde alene. Men de har også
behov for social omsorg, og det forudsætter, at personalet har tiden, når
13
På Plejecenter Åglimt i Aalestrup er de frivillige ifølge centersygeplejerskerne prikken over i’et.
Det ekstra krydderi på plejecentret
En ældre dame snakker entusiastisk
om de smukke blomster i haven.
Hun nyder at fortælle og har meget
på hjerte. Personalet på plejecentret
nyder også at se livsglæden blusse
op i hende, når de snakker, men opgaverne er ofte for mange til, at de
ligefrem kan sætte sig i flere timer og
tale med en enkelt beboer.
- Tidligere havde vi som personale
bedre tid til flere beboere, mens det
i dag er sjældent, tiden er til en længere snak med mere end en eller to
beboere om dagen. Der er altid en
sygeplejefaglig skal-opgave, der skal
løses et andet sted i huset, hvilket
naturligvis har førsteprioritet, siger
centersygeplejerske Marlene Bogner
fra Plejecenter Åglimt i Aalestrup.
Heldigvis er der knyttet flere frivillige
til plejecentret, som har tid til for eksempel at bruge hele eftermiddage
på at glædes over havens flor med
en beboer.
- De frivillige letter lidt vores samvittighed, fordi de har tiden til den lette,
ukomplicerede hyggestemning, der
giver beboerne et frirum. Det er noget, vi også gør, men gerne ville have
mere tid til som fagligt personale fordi
det giver vores arbejde merværdi. Vi
får jo gode og nyttige informationer,
når vi snakker om andet end sygdom
og medicin, forklarer Marlene Bogner.
Fornuftig opgavebalance
Både Marlene Bogner og plejecentrets anden centersygeplejerske,
Tina Ludvig, er enige om, at de frivillige er en gruppe, de ikke ville kunne
undvære. Uden dem ville der være
mindre musikunderholdning, færre
kortspil og dermed mindre socialt
samværd.
- De er lige prikken over i’et – dem
der giver det ekstra krydderi, forklarer Marlene Bogner.
Men selv om de frivillige gør meget,
så synes begge centersygeplejersker, at der er en fornuftig opgavebalance mellem fagpersonalet og de
frivillige.
En frivillig henvender sig heller aldrig
til personalet og stiller krav – hverken
på egne eller en beboers vegne.
KURSUS-/TEMADAGE for medlemmer af DSR, Kreds Nordjylland
Du er vigtig, når borgeren har demens
Tirsdag 1. september 2015 kl. 8.30 – 15.30
Som fagprofessionel kan du møde store faglige udfordrginger i arbejdet med den demens ramte borger, men du har
også mange muligheder for at gøre en kvalitetsmæssig forskel.
På temadagen vil du opnå viden og færdigheder indenfor:
• Et brush-up om demenssygdomme (lægefaglige, psykologiske og neuropædagogiske)
• Udvalgte kommunikative, observationsmæssige og identitetsstøttende redskaber til den demens ramte borger
• Pårørende fortællinger om ønske og behov for hjælp til en nærtstående med demens
• Opmærksomhed på, hvor nemt du kan søge yderligere faglig viden i en travl arbejdsdag
Underviser: Karin Naldahl, konsulent, lektor og sygeplejerske
Antal pladser: 40
14
Tilmeldingsfrist: 16. august 2015
- En frivillig kan godt finde på at sige,
at det ville være rart, hvis en beboer
er klar til gåturen på det aftalte tidspunkt. Men mere presserende opgaver kan komme i vejen, og så er
det vanskeligt at overholde vores del
af aftalen, siger centersygeplejerske
Tina Ludvig.
En ven hjemmefra
Flere beboere er vant til at have en
besøgsven fra før, de flyttede på ple-
jecentret, og de følger derfor naturligt
med, når der skiftes ud blandt beboerne.
- På den måde er de frivillige også
en del af vores hverdag. Men frivillige kan aldrig erstatte fast personale. Erstatter de nogen, er det de
pårørende, der bor langt væk eller er
udfordret på andre områder så som
skæve arbejdstider, forklarer centersygeplejerske Marlene Bogner.
Ikke kun sjov
med de
frivillige
- Det er ikke kun frivillige, som
laver hyggelige aktiviteter
med beboerne på Plejecenter
Åglimt i Aalestrup.
- Beboerne kommer hver dag
i centrets aktivitetscenter,
hvor der for eksempel bliver
drukket kaffe i naturen og
bagt æbletærter af æbler fra
haven.
- Desuden har herrerne deres
eget værksted, hvor de kan få
en kold øl sammen.
- Når personalet går hjem om
eftermiddagen, tager de frivillige over med aktiviteterne.
KURSUS-/TEMADAGE for medlemmer af DSR, Kreds Nordjylland
Rehabilitering – fordi det giver mening
for den enkelte borger
Mandag 21. september 2015
kl. 8.30 – 15.30
På kurset vil du opnå viden og færdigheder indenfor:
• Hvad er rehabilitering? - og hvordan opnås den ønskede effekt ude ved den enkelte borger
• Fokusering på borgerens ressourcer og hvordan de nye kræfter holdes ved lige
Der vil være fokus på sygeplejerskens særlige opgaver ift. rehabilitering.
Underviser: Martha Schaafsma, udviklingskonsulent,
UCN act2learn SUNDHED
Antal pladser: 40
Tilmeldingsfrist: 7. september 2015
15
Aalborg Universitetshospital har tilknyttet flere end hundrede frivillige,
og efterspørgslen på deres assistancer er stigende.
Rift om de frivillige på hospitalet
Regnbuefarvede æg og gule kyllinger sætter farver på de ellers sterile
omgivelser på Aalborg Universitetshospital. Det er nogle af de over
hundrede frivillige, der har pyntet til
Påske for at gøre hospitalsopholdet
en anelse lettere for patienter, pårørende og personalet.
De frivillige er en skattet skare, som
blandt andet følger patienter til behandlingsafsnit på personalets opfordring, dækker op til fællesspisning
eller snakker med pårørende.
Der er klare regler for, at opgaverne
ikke må erstatte de professionelles
opgaver, men i stedet skal være et
supplement af social eller praktisk
karakter.
og faglig konsulent Jette Boilesen nu
har overtaget.
- Vi har eksempelvis en aftale om,
at frivillige aldrig arbejder i skolernes
ferier med undtagelse af besøgstjenesten og ledsagelse til gudstjeneste og andre arrangementer.
På den måde er der ingen, der kan
være fristet af at anvende frivillige til
de professionelle opgaver, siger sygeplejerske og udviklingskonsulent
Ulla Sloth.
- Flere afdelinger spørger, om vi
kan hjælpe med frivillige, og lige nu
mangler vi frivillige for at kunne imødekomme ønskerne, fortæller Jette
Boilesen.
Hun var indtil april ansvarlig for at koordinere det frivillige arbejde på Aalborg Universitetshospital – en funktion som afsnitsledende sygeplejerske
Klart definerede opgaver
Siden år 2000 har frivillige haft deres
gang på Aalborg Universitetshospital. I opstarten var der meget fokus
på, hvilke opgaver de frivillige kunne
varetage – både fra de frivillige og
personalets side.
FYRAFTENS-TEMADAGE for medlemmer af DSR, Kreds Nordjylland
Kommunikation i mødet - når patientkontakten er kortvarig
Onsdag 11. november 2015 kl. 8.30 – 15.30
På temadagen vil du opnå viden og færdigheder indenfor:
• Hvordan leverer vi sygeplejefaglig kvalitet i det korte møde med patienten?
• Hvilke kommunikative udfordringer er der på spil – og hvordan løser vi bedst paradokset?
• Hvordan sikres informationen, og er noget vigtigere end andet?
Temadagen er en vekselvirkning mellem oplæg, gruppe drøftelser og casearbejde.
Underviser: M
ichell K. Olesen, Udviklingskonsulent
og adjunkt ved UCN act2learn SUNDHED
Antal pladser: 40
16
Tilmeldingsfrist: 28. oktober 2015
Jette Boilesen til venstre
og Ulla Sloth til højre.
Det giver den nødvendige refleksion
og afklaring for både koordinator og
den, der efterspørger frivillighed, siger sygeplejerske og udviklingskonsulent Ulla Sloth.
Selv om de frivillige kommer og hjælper af et godt hjerte, må de ikke helt
selv bestemme, hvor meget de kommer og går.
Derfor er det ikke tilfældigt, at opgaverne i dag er klart definerede, og at
de frivillige læres op af andre frivillige,
der kender de forskellige opgaver.
- Det hænder, at personalet efterspørger opgaver fra de frivillige, som
ikke er en frivilligopgave. Her bruger
vi at spørge, om personalet vil bede
en pårørende om at løse opgaven.
- Det er vigtigt at huske på, at selv
om de er frivillige, skal de også ledes.
Derfor har vi regler for, hvor meget de
må være frivillige her på hospitalet –
ligesom alle frivillige bliver godkendt
inden opstarten af den overordnede
koordinator eller koordinatoren for
enten den tværgående funktion eller
sengeafsnittet, fortæller Ulla Sloth.
Men sygeplejerskerne på Aalborg
Universitetshospital slår fast:
- Frivillige er særdeles pligtopfyldende, og vi er meget taknemmelige
for den store indsats de yder, lyder
det samstemmende fra Ulla Sloth og
Jette Boilesen.
FYRAFTENS-TEMADAGE for medlemmer af DSR, Kreds Nordjylland
Hvad gør vi som sundhedsprofessionelle,
når vi møder vreden?
Torsdag 8. oktober 2015 kl. 15.30 – 18.30
At møde vreden som sundhedsprofessionel, er noget vi ikke er særlig trænet i.
Vi sætter fokus på ’hvad vi gør’ og ’kan gøre’, når vi møder vrede i vores professionelle færden. Vi er skolet til at yde
omsorg, trøste og håndtere ’ked af heden’ – men hvordan reagerer vi når vi møder vreden?
Kom og vær med til en spændende temadag, hvor vi sætter spot på dette svære tema.
Underviser: Lisbeth Hede Jørgensen, psykolog på Aalborg
Universitetshospital, Klinik Kirurgi-Kræft.
Tilmeldingsfrist: 24 september 2015
Antal pladser: 50
17
Kredsbestyrelsen havde inviteret til møde, hvor sygeplejersker blev opfordret
til selv at engagere sig i brugen af frivillige.
Oplægsholder: Spil med,
hvis I vil have indflydelse
Fokusér på mulighederne i at bruge
frivillige i stedet for at se dem som
en trussel. Sådan lød budskabet til
et arrangement, kredsbestyrelsen
inviterede til i midten af april. Her
blev deltagerne – kredsbestyrelsen,
arbejdspladsklubberne og fællestillidsrepræsentanterne – lidt provokerende bedt om at lægge deres evt.
negative tilgang til brugen af frivillige
væk. Det blev de bedt om af oplægsholderen, direktør og chefkonsulent Thomas Johansen fra bureauet
MacMann Berg.
stedet vende det om: Hvor kan de
frivillige bruges til noget godt? Og
hvad med selv at påvirke, hvordan
de bliver brugt.
job. Jeres kerneopgave er at hjælpe
folk, der for eksempel er kommet til
skade og har brug for pleje, sagde
Thomas Johansen til arrangementet.
- Der er truffet en beslutning om stigende involvering af frivillige i sundhedsvæsnet. Beslutningen er truffet,
så opgiv den kamp. Vær i stedet
med til at formulere, hvordan samarbejdet skal fungere, så jeres profession ikke bliver udvandet, pointerede
oplægsholder Thomas Johansen og
tilføjede:
- Spil med, hvis I vil have indflydelse.
Han har selv beskæftiget sig med
ledelse af frivillige og mener, at sygeplejersker skal lade være med at se
frivillige som konkurrenter, der overtager deres opgaver.
- Man skal slet ikke bruge de frivillige.
De overtager opgaver, der er vigtige
for sygeplejerskerne og sygeplejen,
lød det ellers fra salen.
- Det er jo ikke det, I sygeplejersker
er sat i verden for – at beskytte jeres
Men deltagerne blev bedt om at
lægge det negative fokus væk og i
Efter mødet fortalte flere deltagere, at
de tidligere tog afstand til brugen af
frivillige på deres arbejdsplads, men
at de nu ville gå hjem og engagere
sig i, hvordan de frivillige bliver brugt
på en god måde.
FYRAFTENS-TEMADAGE for medlemmer af DSR, Kreds Nordjylland
Ulighed, udsathed og hverdagsliv
Torsdag 29. oktober 2015 kl. 15.30 – 18.30
Udsathed – hvordan spotter vi de udsatte og særligt sårbare? Og hvad kan vi gøre som fagprofessionelle?.
På temadagen vil du opnå viden og færdigheder indenfor:
• Udsathed og ulighed i sundhedsvæsnet
• Teori og metoder indenfor udsathed og sårbarhed
• Hverdagslivsteori, hvordan kan vi som fagprofessionelle bruge dette?
Oplægsholder: Lone Meldgaard
Antal pladser: 40
18
Tilmeldingsfrist: 15. oktober 2015
Hjælpeværktøj
til at samarbejde
med frivillige
- Dansk Sygeplejeråd vil gerne være
med til at sikre, at frivillige bliver brugt
til at yde et stykke frivilligt arbejde,
som er et supplement til det, de fagprofessionelle laver.
- Derfor indgik de sidste år en aftale
med en række organisationer og repræsentanter for de frivillige kaldet
”Aftaler mellem Frivillige og Ansatte
i den Offentlige Sektor – Spilleregler
2.0”.
- Aftalen findes som en pjece, der kan hjælpe både sygeplejerskerne og de frivillige i, hvordan de arbejder
sammen på den bedste
måde.
- Du kan gratis downloade hele pjecen i Dansk
Sygeplejeråds webshop
på shop.dsr.dk
Done_0901
_02.indd
1
1/9/2014
2:36:18 PM
Fyraftensarrangement
for privatansatte
sygeplejersker i Nordjylland
Tid: Tirsdag 17. november 2015 kl. 16.30 – 21.00
Sted: Kredskontoret, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV
Hovedtemaet er ”Mandens møde med et sundhedsvæsen domineret af kvinder /
patienten har også et køn”.
Svend Aage Madsen, Klinikchef og Chefpsykolog for
Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning
på Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds
sundhed kommer og giver oplæg.
Derudover er der mulighed for at deltage i 2 forskellige
workshops. Der sendes invitation ud efter sommerferien til målgruppen.
19
Succes med Rene hænder
redder liv-kampagne
Foto: Region Nordjylland
Sidste års kampagne om bedre håndhygiejne virker, viser en evaluering.
Smitsomme sygdomme har fået
sværere ved at leve på det nordjyske
sundhedspersonales hænder. Det
har de takket være kampagnen Rene
hænder redder liv, som kørte på sygehusene sidste år.
Kampagnen er efterfølgende blevet
evalueret til at være en succes. Helt
konkret kan man eksempelvis måle,
at forbruget af håndsprit er steget i
forhold til før kampagnen.
- Konsekvensen skulle gerne være
færre hospitalsinfektioner som for
eksempel sårinfektioner og roskildesyge, som er ekstremt smitsomt, siger Jens Yde Blom, som leder Infektionshygiejnen i Region Nordjylland.
Og det er uhyre vigtigt at få reduceret
antallet af infektioner. Ifølge Statens
Serum Institut dør cirka 3000 danskere årligt som følge af en hospitalserhvervet infektion.
UV-lys afslører skjulte bakterier
Rene hænder redder liv-kampagnen
kørte i uge 38 sidste år, hvor der blev
20
brugt t-shirts, plakater og en hygiejnevogn, der kørte rundt på de forskellige afdelinger, til at sætte fokus
på bedre håndhygiejne.
- Kampagnen blev en succes, fordi
den skabte bevågenhed. Nu har vi så
et korps af hygiejnekontaktpersoner,
der skal holde bevågenheden ved
lige, fortæller den nordjyske leder af
Infektionshygiejnen.
Under kampagnen blev der også
brugt såkaldt GlitterBugs, som ved
hjælp af UV-lys viser, om man har
sprittet sine hænder godt nok. 22 af
dem bruges stadig på sygehusene.
For selv om god håndhygiejne er den
bedste metode til at forebygge smittespredning, så viser observationsstudier, at hospitalspersonalet ikke
spritter deres hænder godt nok.
- Alle medarbejderne har meget andet, de også skal. Dagligdagen er
fortravlet. Derfor har et vigtigt budskab i kampagnen været, at du ikke
skal stå stille, mens du spritter. Du
kan for eksempel tale med en patient
eller læse i en journal imens, fortæller
Jens Yde Blom.
Kampagnen gentages i efteråret
Med måske 150 spritninger på en arbejdsdag er der behov for at gøre andet imens, for kampagnen mindede
også om, at en afspritning skal tage
minimum 30 sekunder. Det budskab
har haft en god effekt, viser den efterfølgende evaluering.
- Efter kampagnen kan vi se, at spritten bliver brugt grundigere og mere
målrettet, fortæller leder af Infektionshygiejnen Jens Yde Blom.
- Men der bliver dog ikke sprittet
hænder oftere, tilføjer han.
På grund af de overvejende positive
resultater, vil Rene hænder redder livkampagnen blive gentaget i uge 38
i år – dog i et mindre og lokalt omfang. En arbejdsgruppe og det regionale kvalitetsråd har foreslået, at den
denne gang bliver målrettet patienter
og pårørende.
Sofie Bio efteråret 2015
For medlemmer af DSR, Kreds Nordjylland
Stille hjerte
24. november 25. november 26. november Alle 3 aftner
er fra
kl. 17 – ca. kl. 21.
Hjørring Sygehus, Auditoriet
Kredskontoret i Aalborg
Thisted Musikteater
I filmen ’Stille hjerte’ har Esther og Poul samlet deres
nærmeste til en weekend i familiens skød. Men årsagen er ikke et jubilæum, en fødselsdag eller en højtid.
Tværtimod er Esther uhelbredeligt syg, og hun har
samlet familiens tre generationer for at sige farvel. Esther har nemlig besluttet at dø og det skal være nu, før
hendes uhelbredelige sygdom ødelægger hendes liv.
De to døtre, Sanne og Heidi, er indforståede med forældrenes situation, men som weekenden skrider frem,
dukker både desperation og tvivl op til overfladen.
Forud for filmen vil der
være ca. ¾ times oplæg
af Lisbeth Halager, KamillianerGaardens Hospice.
Undervejs serveres let
traktement plus kaffe/the
og sødt.
Tilmelding V ia kredsens hjemmeside - www.dsr.dk/nordjylland - eller via en mail til
[email protected] – senest 15. november 2015.
Tror du at pension ”KUN ER FOR DET GRÅ GULD”
– og ved du hvad konsekvenserne af dit valg er?
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland inviterer, i samarbejde med PKA og Lån & Spar Bank,
til et spændende arrangement tre steder i Nordjylland.
Dato
Torsdag 05.11.2015
Onsdag 11.11.2015
Mandag 16.11.2015
Sted
Kredskontoret, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV
Bryghuset Vendia, Markedsgade 9, 9800 Hjørring
Teatersalen, Håndværker Torv 1, 7700 Thisted
Antal pladser
100
100
100
Alle tre steder er det fra kl. 17 – 21.00.
Målgruppen er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, Nordjylland. Man er velkommen til at tage ægtefælle/samlever
med. Det er gratis at deltage.
Programmet kan findes på www.dsr.dk/nordjylland
Tilmelding skal ske til mail [email protected] senest 1 uge før arrangementet. Tilmelding sker efter princippet ’først
til mølle’. Husk at oplyse, om du har ægtefælle/samlever med til mødet.
21
Nu vil Margit Lassen
på pension
Faglig konsulent Margit Lassen har
– efter 21 års ansættelse på Kredskontoret på Sofiendalsvej 3 – valgt at
gå på pension ved udgangen af juni
måned 2015.
Margit Lassen har – siden hun blev
uddannet som sygeplejerske i Århus
i 1968 – haft en lang og flot karriere
inden for faget.
Hun har været på adskillige afdelinger i det nordjyske og i Århus.
Siden blev det til en lederuddannelse
fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole,
mens hun var afdelingssygeplejerske
på Psykiatrisk i Brønderslev. Og senere en Master i Sundhedsinformatik. Kronen på værket var det Filosofikum, som også blev taget.
Den praktiske og teoretiske tyngde
var derfor altid opdateret, og måske
var det det, Vendsyssels Sygeplejeskole i Hjørring havde spottet, da
man ansatte hende som underviser i
1983. Et job hun havde frem til 1994,
hvor hun blev faglig konsulent i DSR,
Kreds Nordjylland.
Siden har sygeplejersker, tillidsrepræsentanter og arbejdsmarkedsrepræsentanter haft stor nytte af Margits
viden, facon og altid faglige tilgang til
en sag, når de har søgt hjælp og assistance på kredskontoret.
I det hele taget er vi mange, der vil
savne Margit og hendes ordentlighed, når hun fratræder.
Et særligt tilbud til dig
som nyuddannet sygeplejerske
i Nordjylland
Kreds Nordjylland inviterer nyuddannede sygeplejersker (fra juli 2015) til møde mandag 26. oktober 2015.
Arrangementet foregår på Kredskontoret, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV
Program
Der er kaffe/the, kage, isvand og frugt fra kl. 16.30.
Kl. 17.00 – 17.10 Velkomst
Kl. 17.10 – 18.15 Lønnens sammensætning
Elementer fra arbejdstidsaftalen
DSR’s lønstrategi i Nordjylland
TR, FTR og AMiR på arbejdspladsen
Kl. 18.15 – 19.00 Let traktement
Kl. 19.00 – 19.45 Hvordan læser du din lønseddel
Kl. 19.45 – 20.00 Øvrig orientering, herunder forventninger til kommende aktiviteter
Tilmelding via www.dsr.dk/nordjylland eller [email protected] senest 19. oktober.
Vi glæder os til at se dig.
22
Du kan også….
• Få tjekket dit
medlemsskab
• Få kendskab til
kredsens
arrangementer
• Få set
kredskontoret
Arrangementer ifm. markering af
Den internationale AIDS dag
For medlemmer af DSR, Kreds Nordjylland
En gang årlig – den 1. december – markeres World AIDS Day internationalt. Formålet med
markeringen er at skabe opmærksomhed omkring såvel den globale som den lokale bekæmpelse af hiv og aids.
Kreds Nordjylland har besluttet at markere dagen i år ved to arrangementer:
Mandag 30. november 2015 Hjørring Sygehus, Auditoriet
Onsdag 02. december 2015 Thisted Musikteater
Begge aftner er det fra kl. 17 – ca. kl. 21.
Ledende overlæge Henrik Nielsen kommer og fortæller om, hvor lang vi er med AIDSforskningen i Danmark. Herefter skal vi se filmen ’Beat the drum’.
Filmen varer knap 2 timer
Filmen handler om drengen
Musa, hvis forældre dør af
AIDS, da han er 9 år.
Med en tromme under
armen drager Musa af sted til
Johannesburg, hvor han håber at få hjælp af sin onkel.
En prisbelønnet film om den
sygdom, der holder hele
det afrikanske kontinent i et
jerngreb - AIDS.
Tilmelding
Via kredsens hjemmeside - www.dsr.dk/nordjylland
- eller via en mail til [email protected]
– senest 15. november 2015.
23
Godt at vide inden ferien
Det nye ferieår er begyndt, og snart er
det sommerferie. Derfor nogle enkelte
råd, der er gode at kende.
Du kan som udgangspunkt ikke blive
kaldt på arbejde under din ferie. Ferieloven er en beskyttelseslov, der sikrer
dig et antal sammenhængende feriedage.
Ferie holdes med 5 dage om ugen,
således at arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et
forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i
øvrigt på samme måde, som arbejdet
tidsmæssigt er tilrettelagt.
Ferieplanen skal afspejle den bagvedliggende mødeplan. Dvs. at der
afholdes ferie med samme vagt- og
weekendfordeling som dagligdagen.
Afspadseringstimer, der er optjent under ferie, afvikles under ferie.
Sygdom er lovlig feriehindring. Bliver
du syg inden din ferie begynder, har
du ret til ikke at afvikle din ferie. Du
skal sygemelde dig overfor din arbejdsgiver senest ved arbejdstids begyndelse den første feriedag.
Bliver du syg under din ferie, har du
ret til erstatningsferie efter 5 sygedage
(karensdage), hvis du har optjent ret
til 25 dages ferie. Har du ikke optjent
25 feriedage, beregnes karensperioden forholdsmæssigt. Det er vigtigt,
at du giver din arbejdsgiver besked
om sygdom allerede den første dag,
da de 5 karensdage først løber fra
meddelelse er givet til arbejdsgiver.
Karensperioden på 5 dage regnes pr.
ferieår og derfor bør al sygdom, uanset at varigheden forventes at være
under 5 dage, meddeles til arbejdsgiver og dokumenteres. Det er også
en betingelse, at du for egen regning
indhenter lægelig dokumentation for
sygdommens eksistens og varighed.
Bliver du rask igen under ferien, kan
du vælge at afholde resten af ferien eller at vende tilbage på arbejde.
Er du i tvivl, er du altid velkommen
til at kontakte din tillidsrepræsentant eller ringe til kredskontoret.
Kredsbestyrelsens næste ordinære møder
8. juni 2015 kl. 9 - 16 og 25. august 2015 kl. 9 - 16
Møderne holdes på kredskontoret og er åbne for medlemmer.
Nordjyllands Sygeplejerskepris
Prisen uddeles på Kreds Nordjyllands årlige generalforsamling.
Formålet med ’Nordjyllands Sygeplejerskepris’ er
• at anerkende den indsats, som sygeplejersker dagligt
yder i forhold til at videreudvikle sygeplejen til gavn for
patienter, borgere, pårørende, kolleger, studerende og
elever
• at anerkende, at det kollegiale fællesskab på en arbejdsplads trives og udvikles bedst, når der er socialt og fagligt engagerede kolleger, som gør en positiv forskel
• at synliggøre, at arbejdet som sygeplejerske er mangfoldigt
Hvem kan modtage prisen?
En sygeplejerske eller en gruppe af sygeplejersker, der
har bidraget aktivt til at højne sygeplejefagets anseelse og
omdømme, for eksempel ved:
• at være rollemodel i udførelsen af sit sygeplejerskearbejde
24
• at være igangsætter eller formidler af positive historier i
tilknytning til faget
• at være nytænkende indenfor fag og organisation
• offentlig fremtræden, som oplægsholder
Hvem kan indstilles og hvem kan indstille?
o den / de indstillede skal være aktiv(e) medlem(mer) af
DSR, Kreds Nordjylland
o den / de der indstiller skal være aktiv(e) medlem(mer) af
DSR, Kreds Nordjylland
Kredsbestyrelsen beslutter ud fra de indsendte forslag,
hvem der skal have årets ’Nordjyllands Sygeplejerskepris’.
Forslag til indstillinger for 2015 skal være kredskontoret i
hænde senest torsdag 20. august 2015.
Læs mere på www.dsr.dk/nordjylland under menupunktet ’Sygeplejerskepris’.