DSR Nord 2 2015 - Dansk Sygeplejeråd
September 2015 MAGASIN FOR MEDLEMMER I KREDS NORDJYLLAND Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland indbyder til GENERALFORSAMLING Tirsdag 20. oktober 2015 kl. 17.30 i Aalborg Kongres & Kultur Center Tilmelding – læs side Beretning 3-32 2 Forslag til dagsorden Jvf. Dansk Sygeplejeråds love § 18, stk. 3 foreslås følgende dagsorden: Åbning af generalforsamlingen 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere Generalforsamlingen begynder kl. 17.30 - men kom tidligt Dørene åbnes kl. 16.30 til forfriskninger, udstillinger, levede musik og mulighed for at møde kandidater til det forestående kredsbestyrelsesvalg. Der er fri adgang for medlemmer, men af hensyn til forplejning vil vi gerne have en skriftlig tilmelding senest tirsdag 13. oktober 2015. Tilmelding kan ske på www.dsr.dk/nordjylland eller via en mail til [email protected] Tip: Tag denne beretning med til generalforsamlingen. 3. Godkendelse af dagsorden 4.Godkendelse af forretningsorden 5.Beretning om kredsens virksomhed 6.Forslag til ’Udviklingsplan 2015 – 2017’ 7.Forelæggelse af kredsens regnskab og 2-årige rammebudget til orientering 8.Indkomne forslag, herunder evt. forslag til kongressen 9.Valg af 2 regnskabskontrollanter samt suppleanter for disse 10.Uddeling af ’Nordjyllands Sygeplejerskepris 2015’ 11. Eventuelt Frist for indsendelse af forslag til behandling på generalforsamlingen: 25. september 2015. Forslagene offentliggøres på kredsens hjemmeside 6. oktober 2015 og uddeles på generalforsamlingen. Lena Rønsholdt har taget billederne på side 1, 4, 7 nederst, 9, 10, 11, 14 øverst, 15, 17 øverst, 18, 24, 25, 26, 27, 28 og 29. Sats og tryk: BB Offset. Dette blad dækker beretningsperioden 1. september 2014 til 31. august 2015. 2 Vedrørende dagsordnen Ad. 1 Kredsbestyrelsen foreslår: •P eter H. S. Kristensen, kredsformand Socialpædagogerne i Nordjylland Ad. 2 Kredsbestyrelsen foreslår: •C hristine Lyngsie Schjøtt, Sygehus Vendsyssel, Hjørring •D orrit Lundquist, Mariagerfjord Kommune •L aila Mikkelsen, Aalborg Universitetshospital, Syd •R osa Marie Carlsen, Socialpsykiatrisk boform Hedebo Ad. 4 1.Generalforsamlingen begynder kl. 17.30. Generalforsamlingen begynder uden hensyn til antal fremmødte og er ligeledes beslutningsdygtig uden hensyn til antal fremmødte 2.Man begærer ordet ved at række sit stemme kort i vejret således, at dirigenten kan se nummeret på kortet 3.De indtegnede talere får ordet i den rækkefølge, de har begæret det; der er dog mulighed for replik 4.Der kan under hele generalforsamlingen tales fra talerstol og sal 5.Forslag og ændringsforslag skal stilles skriftligt og undertegnes med forslagsstillerens navn og medlemsnummer 6.Dirigenten kan stille forslag om diskussionsafslutning med de indtegnede talere; det samme gælder generalforsamlingens deltagere 7.Skønner dirigenten, at der er et flertal for et foreliggende forslag, forespørger denne, om der ønskes afstemning. Såfremt dette ikke er tilfældet, erklæres forslaget efter 10 sekunder vedtaget uden afstemning 8.Afstemning sker ved oprækning af stemmekort. Skriftlig afstemning skal finde sted, når 5 medlemmer skriftlig har anmodet herom 9.Generalforsamlingens beslutninger tages til referat Referat fra kredsens generalforsamling lægges på kredsens hjemmeside. Referatet kan rekvireres på kredskontoret frem til 31. januar 2016. Ad. 7 Indkomne forslag Ad. 8 Kredsbestyrelsen foreslår: • Benedicte Engstrup • Jeanne Koustrup Kroge Som suppleanter for regnskabskontrollanter foreslås: • Charlotte Lyng • Vivi Lotte Vestergaard Af kredsformand Jytte Wester Tag ordet Stilhed. Ingen indvendinger. Den der hænger sammen på eksempelvis sy- tydning for, hvem der skal varetage tier samtykker. Men hvad nu hvis man gehusene, plejecentrene og hjemme dine interesser og være dem, der ikke er enig med politikernes priorite- hos borgerne. Kredsens arbejde skal tager ordet på vegne af dig de kom- ringer i sundhedsvæsnet? Hvad nu give mening for den enkelte, og det mende år. hvis man gerne vil have Dansk Syge- kommer det bedst til, hvis I fortæller plejeråd til at ændre kurs? Hvad nu os, hvordan jeres verden ser ud, og hvis man vil have sin gode kollega til hvad vi sammen skal arbejde for. at tale sin sag i kredsbestyrelsen – ja, så er det vigtigt at tage ordet. For at Politikerne og resten af befolkningen blive hørt må man sige noget. har også brug for at høre om forholdene i sundhedsvæsnet. Derfor har Vi står over for en generalforsam- det stor betydning, når en sygeple- ling, hvor jeg håber, mange af jer vil jerske tager ordet i medierne. Det gør deltage. Tag ordet i debatterne, hvis en forskel. Der bliver lyttet, for syge- noget ligger jer på sinde. Det er vo- plejersker er en af de faggrupper, der res fælles generalforsamling, hvor I har den største troværdighed. kan få indflydelse på, hvilke indsatser kredsen skal gøre, og hvilke tilbud de Der er mange måder, man kan ytre nordjyske sygeplejersker skal have sig på. Om lidt kommer kredsbesty- det kommende år. relsesvalget, hvor jeg vil opfordre til, at man gør sin indflydelse gældende Kredsbestyrelsen er afhængig af, at ved at stemme til valget. Det tager I fortæller, hvordan jeres arbejdsliv kun få minutter, men det har stor be- Kredsbestyrelsen har aktuelt følgende medlemmer Formandskab Jytte Wester, kredsformand Helle Kjærager Kanstrup, 1. kredsnæstformand Lene Holmberg Jensen, kredsnæstformand Kredsbestyrelsesmedlemmer Christina Windau Hay Lund Edel Nygaard Rüsz Elin Aggerholm Jensen Gert Sigurd Mosbæk Gitte Grønlund Christensen Helle Møller Kjeldsen Ida Pedersen Jannie Elisabeth Asta Hvilsted Karina Dinesen Kjeldsen Kirsten Højslet Leif Strickertsson Niels Legaard Gjytkjær Pia Jødal Næss-Schmidt Poul-Erik Vinkler Vibeke Blach Granberg Suppleanter Maria Gade Madsen (1. suppleant valgkreds 1 - Nord) Carin Anette Juul (1. suppleant valgkreds 2 - Syd) 3 ORGANISATION Sundhedsplejerskerne i Brønderslev oplevede sidste år, hvordan man er stærkere i et fællesskab. Sammen står vi stærkere - Da vi fik beskeden, blev vi bare paf i første omgang og tænkte: ’Nå øv, jamen så er det jo sådan, det er’. Men da først den havde bundfældet sig, begyndte vi at sige: ’Skal vi bare finde os i det? Skal vi bare æde den, eller skal vi kæmpe?’ Tillidsrepræsentant Lone Grønbæk Bøgsted (th) og de andre sundhedsplejersker i Brønderslev Kommune gik sammen med kredsnæstformand Lene Holmberg Jensen for at påvirke de politiske beslutninger. 4 Ordene kommer fra Lone Grønbæk Bøgsted, som er tillidsrepræsentant (TR) og sundhedsplejerske i Brønderslev Kommune. Hun og hendes kollegaer fik i sommeren sidste år at vide, at deres afgående leder kun delvist ville blive erstattet. De blev orienteret om, at de skulle lægges ind under en leder i en anden afdeling. Lederen her skulle have det økonomiske og personalemæssige lederansvar – og en af sundhedsplejerskerne skulle udpeges til at være faglig leder i ti timer om ugen. - Jeg kunne godt bruge noget sparring på ’hvad gør vi nu? For det her er en dårlig idé’. Det var min bevæggrund for at kontakte kredsen, forklarer Lone Grønbæk Bøgsted. Kredsnæstformand Lene Holmberg Jensen tog med det samme sagen. - Det kan give problemer, hvis en leder ikke har fuld ledelseskompetence. Lederen kan måske se, at der er brug for særlige økonomiske og faglige prioriteringer samt efteruddannelse, men kompetencen til at gøre noget ved problemet er ude af den faglige leders hænder, siger kredsnæstformanden og fortsætter: - En sundhedsplejefaglig leder kan med sin faglighed også være med til at kvalificere det politiske beslutningsgrundlag og sikre, at man lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsplejerskerne i Brønderslev ryddede deres kalendere og satte sig sammen med kredsnæstformanden. De havde kun to dage til at komme med et høringssvar, der gik imod beslutningen og til at komme med et kvalificeret alternativ. - Vi stod virkelig sammen om det her projekt. Det var ikke bare mig som TR og Lene i Dansk Sygeplejeråd, men hele sundhedsplejen der stod sammen med Dansk Sygeplejeråd, fortæller Lone Grønbæk Bøgsted og fortsætter: - Fordelen ved at have kredsen inddraget var, at det blev hævet i niveau. Argumenterne var i et andet perspektiv, end hvis det bare var ’set fra min stol’ i vores egen lille hønsegård. Det, tror jeg, gjorde en kæmpe forskel. Efter flere politiske udvalgsmøder i kommunen, hvor sundhedsplejerskerne, kredsen og Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd kom med flere koordinerede høringssvar – og efter et utal af telefonopringninger til politikerne, hvor Lene Holmberg Jensen forklarede vigtigheden af en leder med fuld ledelseskompetence – lykkedes det. I oktober sidste år fik sundhedsplejerskerne en ny leder med fuld ledelseskompetence. - Når vi står sammen, kan vi udrette meget mere, end hvis vi står alene. Derfor var det godt, at sundhedsplejerskerne i Brønderslev Kommune tog kontakt til os, så vi kunne kæmpe i fællesskab, siger kredsnæstformand Lene Holmberg Jensen og fortsætter: - Vi kan se, at andre kommuner har været igennem samme spareøvelse. Derfor opfordrer vi medlemmer og tillidsrepræsentanter til at kontakte os, hvis arbejdsgiverne påtænker strukturændringer, som blandt andet vil få indflydelse på den sygeplejefaglige ledelse. Omstruktureringer i kommunerne Gennemgribende omstruktureringer og ændrede ledelsesstrukturer har præget de nordjyske kommuner det seneste år. Det kan skabe usikkerhed for medarbejderne, hvis de ikke bliver involveret i de forandringer, der skal ske. Desværre ser vi, at beslutninger flere steder bliver truffet, uden sygeplejersker kommer med på råd – andre steder er de første ændringer knap blevet implementeret, før der kommer nye. I forbindelse med omstruktureringer er flere ledende sygeplejerskestillinger blevet nedlagt. Kredsen er opmærksom på, hvor vigtigt det er for sygeplejerskernes arbejdsmiljø og kvaliteten af sygeplejen, at det ikke sker. Derfor påpeger vi over for de politiske beslutningstagere og sammen med Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, hvor vigtigt det er med sygeplejefaglig ledelse. I forbindelse med de mange omstruktureringer har kredsen hjulpet og bakket fællestillidsrepræsentanterne op i, hvilke betænkeligheder de har kunnet fremføre i MED-udvalgene eller styregrupperne. Som konsekvens af strukturændringer har der været mange forhandlinger for at tilpasse medindflydelses- og medbestemmelsesstrukturen til den nye ledelsesorganisering. 5 ORGANISATION SLS satte fokus på mangelfuld undervisning Piller og kanyler ud over gulvene sammen med en dukke i en kørestol. Det var nogle af de virkemidler, de Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) i Thisted gjorde brug af i november sidste år, da de satte fokus på, at de blev undervist for få timer i medicinregning. Efter eventen (som skabte megen medieomtale) lykkedes det de studerende at få indført flere timer i medicinregning, så de ikke længere skal nøjes med tre timer. Det er blot et eksempel på, hvad de studerende i SLS Nordjylland har arbejdet med det seneste år. SLS er aktive på alle tre skoler – Hjørring, Thisted og Aalborg – og samarbejder med kredsen om at fastholde gode vilkår for de studerende. - Vi har nogle handlekraftige studerende. Flere arrangementer for både studerende og uddannede sygeplejersker er blevet til efter initiativ fra dem. Blandt andet foredraget med Christian Kummerfeldt, der to gange har været feltsygeplejerske i Afghanistan, siger 1. kredsnæstformand Helle Kjærager Kanstrup. Er du OK-kampagnen og løntjek Kredsen og tillidsrepræsentanter samarbejder i det daglige om forskellige løntjek-aktiviteter, hvor vi gennemgår medlemmernes lønsedler. Mange sygeplejersker får ikke den løn, som de har krav på, da det ikke altid er helt let at gennemskue, hvordan lønsedlen er skruet sammen. - Derfor er det en god idé at tjekke lønsedlen, så eventuelle fejl kan blive opdaget og rettet, siger kredsformand Jytte Wester og fortsætter: - Vi finder jævnligt fejl, når medlemmernes lønsedler bliver gennemgået – og der er grund til at formode, at mange fejl aldrig bliver opdaget. Som en del af den landsdækkende kampagne ’Er du OK’ var der i ugerne 45 og 46 åbent hus på kredskontoret for medlemmer, som gerne ville have tjekket deres løn. Her fik medlemmer gennemgået lønsedler, og der blev givet svar på spørgsmål om søgnehelligdage, fridøgn, regler for tilkald og meget mere. Igen i år havde kredsen sammen med en række andre faglige organisationer under FTF og LO i Nordjylland en stand på Nibe Festivalen. Temaet i år var det at være medlem af en faglig organisation og ad den vej være dækket af en overenskomst. - Det er vigtigt, at vi får de unge til at tænke over, at forhold på arbejdsmarkedet som løn, barselsorlov, pension og ekstra ferie kommer fra deres overenskomst og faglige fællesskaber, siger Jytte Wester. Da målgruppen for Er du OK-kampagnen er de 17-25-årige, var det oplagt at tage på Nibe Festivalen, da det også er en del af festivalens målgruppe. 6 Stabil dækning med tillidsvalgte Emner for TR Vi har i skrivende stund 173 tillids- og fællestillidsrepræsentanter (TR og FTR) samt 200 registrerede arbejdsmiljørepræsentanter (AMiR), der alle arbejder på at sikre nordjyske sygeplejersker gode vilkår i hverdagen. Det er en tæt dækning af tillidsvalgte, der har været stabil i flere år. Kredsens tillidsrepræsentanter (TR) har på møder og seminarer arbejdet med følgende temaer: • Forandring/løft i flok • Ytringsfrihed • Kvalitet i plejeboliger • OK15 • Karriereveje • Arbejdsmarkedsreformen • Lighed i sundhed • Sygeplejerskernes professionalisme • Udfordringer i de kommende år i psykiatrien • Medindflydelse og medbestemmelse • Kliniske retningslinjers værdi for omsorgen De tillidsvalgte løser hver dag mange opgaver i en funktion, der hele tiden er under forandring og stiller store krav til den enkelte. Heldigvis har mange medlemmer øje for de muligheder, der er for indflydelse og stiller deres mandat til rådighed. I samarbejde med de tillidsvalgte arbejder kredsbestyrelsen på at tilbyde viden og uddannelse, så de tillidsvalgte kan matche opgaverne på arbejdspladserne. De forskellige TR fordeler sig på følgende måde her i Nordjylland: - 74 i kommunerne - 87 i Regionen - 9 i Psykiatrien - 3 i Staten Derudover har TR-kollegier holdt forskellige temadage – som de selv har valgt. Her har emnerne været: Fusioner og forandringer, Bisidderrollen og Arbejdstidsaftalen. Aktivt seniorliv i Nordjylland Seniorsammenslutningens Kontaktudvalg i Kreds Nordjylland inviterer de nordjyske seniorer til mange arrangementer i løbet af et år. Der er generelt en flot opbakning til både udflugter, foredrag og ikke mindst til den årlige julefrokost. I det seneste år har emnerne blandt andet været: ’Akuttilbud Aalborg – en del af det nære sundhedsvæsen’, ’Krigslæge på mission’ og ’Hjertelungemaskine - forsøg med 200 grise har reddet mere end 100 mennesker med hjertestop’. Udflugterne er gået til Skagen og Fur. Fik styr på medicinregning Det er altafgørende, at man regner rigtigt, når der skal håndteres medicin. Kredsen holdt i april en temadag om emnet. Interesserede medlemmer kunne få opdateret deres viden om udregning af dosis, volumen og styrke samt omregning mellem enheder. På temadagen kom lektor Lotte Fock, der er kursuskoordinator for paramedicineruddannelsen, og holdt oplæg. - Det er vigtigt for kredsbestyrelsen, at vi har tilbud til medlemmer, uanset hvilket sted i livet de er. Det er derfor meget værdifuldt, når sygeplejersker – til trods for at de har forladt arbejdsmarkedet – stadig har tid og lyst til at engagere sig i fællesskabet i Dansk Sygeplejeråd, siger kredsformand Jytte Wester. Kontaktudvalget og kredsen arbejder også tæt sammen om det jubilæumsarrangement, der for anden gang blev holdt i september 2014 for kredsens medlemmer med 40 års, 50 års eller 60 års jubilæum som sygeplejerske. 7 ORGANISATION Ny lønmodel og løntjek Ny MED-aftale i regionen Efter lang tids arbejde trådte den nye lokale lønaftale mellem kredsen og Region Nordjylland i kraft den 1. juni. Lønmodellen gælder for de fleste regionalt ansatte sygeplejersker og erstatter et utal af tidligere lokalt aftalte forhåndsaftaler og andre lokale lønaftaler. I foråret nåede vi endelig i mål med en ny aftale om medindflydelse og medbestemmelse i Region Nordjylland. - Det er en forenklet og mere gennemskuelig lønmodel, som samtidig fastholder et betydeligt kollektivt element i den lokale løndannelse. Flere af tillæggene følger sygeplejersken, så længe vedkommende er ansat i regionen, og alle sygeplejersker har garanti for nuværende løn, så længe de er i den samme stilling med uændret indhold, siger kredsformand Jytte Wester. Aftalen er indgået mellem de faglige organisationer, der har medlemmer på de regionale arbejdspladser i Nordjylland og med Region Nordjylland som arbejdsgiver. Til modellen er knyttet et særligt introduktionsprogram, som nyansatte skal igennem inden for det første ansættelsesår i regionen. Det skal hjælpe alle nyansatte godt fra start i det første job på en af regionens arbejdspladser. Når introduktionsforløbet er gennemført - og godkendt udløser det et kompetencetillæg, og først herefter kan sygeplejersken varetage funktionen som ansvarshavende. I forbindelse med forhandlingerne om den nye løn- og kompetencemodel har kredsen sammen med regionen gennemgået flere end 3000 sygeplejerskers løn for at sikre, at alle får den løn, der er aftalt. Kredsen har sammen med regionen afholdt en række fælles orienteringsmøder om lønmodellen for ledere og tillidsrepræsentanter – og rundt på regionenes sygehuse og hospital har vi sammen med tillidsrepræsentanterne orienteret medlemmerne om den nye lønmodel. MED-aftalen tager udgangspunkt i, at samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere skal foregå i spændingsfeltet mellem mål for regionens virksomhed på den ene side og ledelsens og medarbejdernes krav på den anden side. Det vil sige, at medindflydelse og medbestemmelse er en integreret del af ledelse, som sker i mange sammenhænge. MED-aftalen fastslår, at den arbejdspladsnære medindflydelse og medbestemmelse skal sikres – og det er nu muligt, at der lokalt kan vælges mellem forskellige samarbejdsmodeller. Det kan være MiniMED, personalemøde med MED-status eller TværMED. Valg af model for MED-samarbejdet er ikke længere statisk, idet aftalen giver mulighed for valg af anden model, hvis det viser sig hensigtsmæssigt – dog er det en forudsætning, at den valgte model understøtter den ledelsesmæssige organisering. - Jeg synes, vi har fået forhandlet en MED-aftale, der giver gode rammer og spilleregler for medindflydelse og medbestemmelse, siger kredsformand Jytte Wester og fortsætter: - En god MED-aftale kan ikke stå alene. Det store arbejde med at give aftalen ’liv’ på arbejdspladsen er op til ledere, tillidsvalgte og medarbejdere. Et arbejdsmøde mellem regionen og kredsen i forbindelse med løngennemgang. 8 OK 2015 Vi står stærkere, når vi står sammen i et fællesskab. Det viste sig ved dette års overenskomstforhandlinger, da det nye forhandlingsfællesskab, der samler alle lønmodtagerorganisationer, blev prøvet for første gang. Nordjyllands Sygeplejerskepris Under generalforsamlingen i oktober sidste år blev Nordjyllands Sygeplejerskepris uddelt. Den gik til en meget glad Lise Hammershøj Jensen, som er sår- og udviklingssygeplejerske i Aalborg Kommune. Flexforum stod for foredrag om kronisk sygdom Netværket Flexforum henvender sig til sygeplejersker og radiografer, der er visiteret til – eller er i – flex- eller skånejob. Selv om medlemmerne på det formelle plan har en fælles baggrund, kan deres situation og overskud til at deltage i arrangementer være meget forskellig. Derfor er det ikke nemt for netværkets bestyrelse at skabe tilbud, der rammer alle medlemmernes behov. Det afholder dem dog ikke fra at arrangere tilbud – i januar inviterede de sammen med kredsen til foredrag om at leve med kronisk sygdom. Psykolog Anette Skriver holdt foredraget under titlen ’Når det ikke kan være anderledes’. Hun kom blandt andet ind på, hvordan den syge bevarer fokus på livet, når smerter, ubehag og fysiske begrænsninger indtager hverdagen. Velbesøgt generalforsamling Resultatet blev et forlig med sikret realløn, højere erfaringstillæg til specialuddannede sygeplejersker, forbedringer til sygeplejefaglige kandidater og pensionsforbedringer. Desuden blev der aftalt en række initiativer, der skal forbedre det psykiske arbejdsmiljø, og der kom en uges øremærket barsel til fædre. - Vi fik forhandlet et resultat hjem, der langt hen ad vejen imødekommer de primære ønsker og krav, vi stillede på medlemmernes vegne. Jeg ved godt, det ikke blev et prangende resultat, men reallønnen er sikret, og alt tyder på, at der er mere i løn, end priserne vil stige de kommende tre år, siger kredsformand Jytte Wester. Det var en enig kredsbestyrelse i Nordjylland, der anbefalede de nordjyske medlemmer at stemme ja til overenskomstresultatet. Forud for medlemmernes stillingtagen til resultatet inviterede kredsbestyrelsen til medlemsmøde på kredskontoret om indholdet i den ny overenskomst. Det nye forhandlingsfællesskab Sundhedskartellet og KTO stiftede i efteråret 2014 et nyt fælles forhandlingsfællesskab for at styrke sammenhængskraften blandt de faglige organisationer og stå stærkere i forhandlingerne med arbejdsgiverne. Forhandlingsfællesskabet repræsenterer 600.000 offentligt ansatte fordelt på 53 forskellige organisationer. Kredsens generalforsamling i oktober sidste år samlede 239 medlemmer til en aften med vigtige diskussioner og hyggeligt samvær med kollegaer. Foruden kredsformand Jytte Wester holdt regionsrådsformand Ulla Astman og formand for det nordjyske Kommunernes Kontaktråd (KKR) Mogens Gade, som også er borgmester i Jammerbugt Kommune, taler. Under generalforsamlingen blev to udtalelser vedtaget: En om den problematiske ydelsesstyring i psykiatrien og en om den manglende sammenhæng mellem arbejdsmængde og ressourcer. Traditionen tro var der også plads til en lodtrækning, hvor to medlemmer vandt et weekendophold på Hotel Koldingfjord. 9 FAG Arbejdsmiljøet lider mange steder under ubalancen mellem krav og ressourcer. Et alt for presset arbejdsmiljø Det er ikke kun sygeplejerskerne, som lider under et alt for presset arbejdsmiljø. Den gode patientkontakt ryger, når der ikke er tid nok til en tilstrækkelig sygepleje. 10 De nordjyske sygeplejersker arbejder hver dag på at yde en god sygepleje, men det er blevet sværere. I både regionen og kommunerne ser vi i kredsen gang på gang en ubalance mellem mængden af krav og ressourcer. Det resulterer i uacceptable arbejdsvilkår for flere sygeplejersker og et arbejdsmiljø, hvor fagligheden har svære levebetingelser. Men sygeplejerskerne knokler for alligevel at yde en ordentlig pleje til patienter og borgere – i flere tilfælde så meget at de selv ender med at blive patienter. Samvittigheden bider, når tidspresset betyder, at man som sygeplejerske ikke kan gøre sit arbejde godt nok. Det har jo konsekvenser for patienterne og deres sikkerhed. Det er frustrerende, når de utilsigtede hændelser igen ikke bliver indberettet, fordi de måtte vige pladsen for vigtigere sygeplejefaglige opgaver – og det smerter, når man snerrer af sine gode kollegaer i afmagt. Arbejdspresset slider på mange sygeplejersker - så meget at Arbejdstilsynet har givet en række påbud både regionalt og kommunalt i Nordjylland. I flere af påbuddene går det igen, at det høje arbejdstempo, den store Kredsformand Jytte Wester arbejdsmængde og den manglende sammenhæng mellem tid og mængden af opgaver er en væsentlig kilde til et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det giver i flere tilfælde udslag i stress og stressrelaterede sygdomme blandt sygeplejersker. Det arbejder kredsen på at gøre noget ved. - Vi har gentagne gange haft fat i de nordjyske politikere for at lade dem forstå alvoren af, at vi har et sundhedsvæsen med et flere steder decideret sundhedsskadeligt arbejdsmiljø, siger kredsformand Jytte Wester og fortsætter: - Det er politikernes og ikke sygeplejerskernes opgave at fraprioritere arbejdsopgaver, så tiden og arbejdsmængden hænger sammen, og arbejdsmiljøet ikke bliver ødelæggende for fagligheden. Kredsen har skrevet læserbreve og ytret sig i pressen, holdt temadage om stress for arbejdsmiljørepræsentanter og ledere samt fokuseret på at forbedre sygeplejerskernes arbejdsvilkår som en del af Udviklingsplanen. På Dansk Sygeplejeråds Kongres 2014 besluttede organisationen at arbejde for, at arbejdsgiverne forpligtes til at sikre overensstemmelse mellem sygeplejerskernes opgaver og de personlige ressourcer og kompetencer på den enkelte arbejdsplads. - Arbejdstilsynets mange påbud holder vi selvfølgelig også snor i. Vi er i kontakt med de berørte arbejdspladser og er hele tiden orienterede om, hvilke tiltag der bliver foretaget, siger kredsformand Jytte Wester og tilføjer: - Og vi holder ledelsen fast på at finde en tilfredsstillende løsning. Hvis der ikke bliver gjort tilstrækkeligt ved de alvorlige arbejdsmiljøproblemer, vil vi kontakte den øverste ledelse eller igen tage kontakt til Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøet påvirker det faglige niveau - En helt ny rapport fra Dansk Sygeplejeråd viser, at hver anden sygeplejerske har svært ved at arbejde forsvarligt. - 51 procent af de adspurgte sygeplejersker angiver, at muligheden for at løse deres kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau altid eller ofte er under pres på grund af faktorer i arbejdsmiljøet. - Samme undersøgelse blev foretaget i 2012. Dengang var det hver tredje (34 procent), som angav det samme. 11 FAG Kommunikationsekspert Rune Strøm frembragte mange smil, da han holdt foredrag om den gode arbejdsplads. Den gode arbejdsplads Jeg hader dig, når du er fuld ’Forstå dine kollegaer, og bliv hinandens medspillere’ – med den sætning blev medlemmerne i oktober inviteret til møde om den gode arbejdsplads. Kredsen inviterede i april medlemmerne i Thy Teater for at se forestillingen ”ULTIMATUM”. Her stod en far og hans datter på scenen sammen for at fortælle den hudløst ærlige beretning om et liv og en familie, der gik i stykker på grund af misbrug. Familien fandt hinanden igen på grund af et ultimatum. Her stod den energiske kommunikationsekspert Rune Strøm for en aften, hvor medlemmerne fik indsigt i de mekanismer, der styrker kommunikationen, trivslen og forståelsen på en arbejdsplads. Når vi møder vreden Der blev på et kursus i marts sat fokus på, hvordan vi som sundhedsprofessionelle kan møde vreden. Vi er skolede til at yde omsorg, trøste og håndtere det at være ked af det, men hvordan reagerer vi, når vi møder vreden hos patienter og pårørende? Psykolog Lisbeth Hede Jørgensen fra Klinik Kirurgi-Kræft på Aalborg Universitetshospital holdt oplæg for interesserede medlemmer. Her blev der arbejdet med, ’hvad vi gør’ og ’kan gøre’, når vi møder vrede i vores professionelle færden. 12 Ny sorgteori og moderne sygepleje Mange sygeplejersker møder i deres daglige arbejde mennesker i sorg. For at ruste medlemmerne bedre til den del af arbejdet holdt kredsen i september sidste år medlemsmøde om emnet. Med udgangspunkt i ny sorgteori blev der fokuseret på, hvordan man som sygeplejerske kan møde den sorgramte patient og de pårørende på en professionel måde. Oplægsholder var psykolog og specialist i sundhedspsykologi Lisbeth Hede Jørgensen. Til dagligt arbejder hun med kræftramte patienter og pårørende på Aalborg Universitetshospital, Klinik Kirurgi-Kræft. Det nordjyske klub-arbejde Kredsbestyrelsens årlige møde med bestyrelserne i sygeplejerskeklubberne handlede i år om frivilliges tilstedeværelse på plejehjem, sygehuse og i psykiatrien. - Frivillig arbejdskraft på sundhedsområdet kan være brolagt med dilemmaer. Som udgangspunkt har vi i dag grundlæggende flere opgaver, end vi som sundhedspersonale kan løfte. Men det skal jo ikke være udgangspunktet for, hvilke opgaver de frivillige kan hjælpe med, siger kredsnæstformand Lene Holmberg Jensen og fortsætter: - Derfor har Dansk Sygeplejeråd sammen med en række andre faglige organisationer lavet et sæt spilleregler om samarbejdet med frivillige og ansatte i den offentlige sektor, som vi anbefaler medlemmer at bruge. Pjecen om spillereglerne kan ses på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside under Sundhedspolitiske udspil. Lidt fra klubarbejdet I Nordjylland har der været en mangeårig tradition for sygeplejerskeklubber. En af de ældste klubber – som stadig er aktiv – er sygeplejerskeklubben på Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn. Den kan i september 2015 fejre 20 års jubilæum. Sygeplejerskeklubben i Aalborg inviterede i maj til foredrag om ’Stress på arbejdspladsen – og arbejdsmiljø’ med ledende psykolog Pia Ryom fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Universitetshospital som oplægsholder. Temadage for arbejdsmiljørepræsentanter og ledere Kreds Nordjylland anbefaler, at arbejdspladsen deltager med både arbejdsmiljørepræsentanten (AMiR) og lederen, når kredsen inviterer til temadage. Det giver en god energi, når man sammen kommer tilbage til hverdagen med en fælles oplevelse, som man kan arbejde videre med i det hjemlige arbejdsmiljøarbejde. Der er holdt tre temadage i beretningsperioden: En af temadagene handlede om ’Det psykiske arbejdsmiljø’. Her holdt ledende psykolog Pia K. Ryom fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Universitetshospital oplæg om, hvordan man bevarer arbejdsglæden i et sundhedsvæsen, der er præget af besparelse, og hvordan man kan hjælpe en kollega tilbage til job efter et længerevarende sygefravær. En anden temadag handlede om ’at skabe mere arbejdsglæde i hverdagen’ - en hverdag hvor forandringer, omplaceringer og fyringer er et vilkår. Tillidsrepræsentanter (TR) var også inviteret til at deltage på denne dag. Den tredje temadag kom arbejdsmiljøkonsulent Hans Hjerrild og fortalte om ’mobning, chikane og vold’. - Vi kan tydeligt se på tilmeldingerne til temadagenes emner, hvad der optager de tillidsvalgte. Det er inden for emner som trivsel, stress, arbejdspres, forandringer og besparelser, at de søger ny viden, siger 1. kredsnæstformand Helle Kjærager Kanstrup, som er formand for kredsens arbejdsmiljøgruppe. - Det er også her, sundhedsvæsnets personale oplever de største arbejdsmiljømæssige udfordringer, tilføjer hun. Pia. K. Ryom 13 FAG Sofie Bio-billetter revet væk Når kredsen har arrangeret Sofie Bio har der været rift om pladserne. Det forgangne år har der været vist tre forskellige film med tilhørende oplæg/foredrag: - I november var temaet afslutning på livet. Her holdt sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen oplæg, inden medlemmerne så filmen ”My life without me”. - I marts var temaet sindets magt. Her hørte medlemmerne sygeplejerske i Psykiatrien Lotte Lomholt fortælle, inden de så filmen ”I lossens time”. - I maj kom Niels Malmros og fortalte om sin meget personlige film ”Sorg og glæde”, hvor hans hustru på grund af en depression slår deres etårige barn ihjel. Efter oplægget så medlemmerne filmen. Tidlig opsporing af kritisk sygdom Uanset hvor man er ansat som sygeplejerske, kommer man ikke uden om tidlig opsporing af kritisk sygdom. Derfor holdt kredsen i oktober sidste år en temadag om emnet. Her fik deltagerne en værktøjskasse inden for systematiske metoder, de kan anvende til at afdække patientens situation. Underviserne var udviklingskonsulent Lotte Fock, som er intensivsygeplejerske og MPH – samt udviklingskonsulent Anne Hyttel Agerholm, som er sygeplejerske og cand.cur. Sikker medicin i det nære sundhedsvæsen Op mod 700.000 borgere anvender fem eller flere lægemidler. Mange oplever problemer med deres medicin eller ved medicinhåndtering – problemer der koster samfundet milliarder af kroner og har enorme omkostninger for den enkelte borger. Ved en fælles indsats mellem sektorer og faggrupper kan patientsikkerheden øges. I februar holdt kredsen et arrangement sammen med Danmarks Apotekerforening. Til mødet var der inviteret sygeplejersker, apotekere, apotekspersonale, praktiserende læger, praksispersonale og medarbejdere i den kommunale plejesektor, hvor der blev delt erfaringer om medicinsikkerhed og etableret nye professionelle relationer. #TidTilKvalitet Dansk Sygeplejeråd har sat fokus på, at kvalitet tager tid med kampagnen #TidTilKvalitet, som begyndte i maj. Her har nordjyske sygeplejersker bidraget ved i medierne at fortælle deres egne hverdagshistorier fra en presset hverdag. Kampagnen kom på et godt tidspunkt, da den faldt sammen med folketingsvalget, hvor det pressede sundhedsvæsen blev et af de store emner. Kredsen har brugt kampagnematerialet, når de har mødt politikere, skrevet læserbreve og lignende. #TidTilKvalitet kører fortsat på blandt andet Facebook og Twitter. 14 1. kredsnæstformand Helle Kjærager Kanstrup Arbejdstilsynet gav påbud Arbejdstilsynet gennemførte i 2014 et ekstraordinært tilsyn på flere hospitaler og i psykiatrien, hvor de så på det psykiske arbejdsmiljø for sygeplejersker. Det førte til 41 påbud på grund af arbejdsmængde og tidspres – 11 af påbuddene i Nordjylland. Det vil sige, at mere end hver fjerde påbud blev givet her i regionen, selv om landsdelen kun har ti procent af befolkningen. Arbejdstilsynet så blandt andet medarbejdere, som hverken nåede at spise eller tisse under deres vagter, medarbejdere som manglende tid og ro til at kunne fordybe sig i samtaler med sørgende patienter og pårørende, og medarbejdere som sidst på vagten havde våde øjne eller ringede ind til kollegaerne på vej hjem i bilen med opgaver, de ikke selv havde nået. Årelange overbelægninger og stadig mere komplekse patientforløb blev også noteret på tilsynets besøg. Arbejdstilsynet. Vi vil samarbejde med de tillidsvalgte om, hvilke tiltag der bliver lavet, og holde ledelsen fast på at finde løsninger. Efter handleplanerne er kommet, er der meldt store millionbesparelser ud i sygehusvæsnet. - Det er vigtigt, at der bliver holdt fast i, at handleplanerne skal føres ud i livet og ikke drukner i de store besparelser, der kommer i sundhedsvæsnet. Der skal sikres et bedre arbejdsmiljø, fastslår Helle Kjærager Kanstrup. Disse afdelinger fik påbud) Det Præhospitale Beredskab Der er efterfølgende udarbejdet handleplaner for, hvordan der skal ageres på de mange påbud. Tiden, fra påbuddene er givet, til handleplanerne skulle være færdige, har været lang. Sygehus Vendsyssel: • Klinik Medicin, afsnit 204 • Klinik Medicin, afsnit M Distriktpsykiatrisk Team, Thisted - Vi kan eksempelvis se, at Børn og Unge på Aalborg Psykiatriske Sygehus fik deres påbud 13. maj sidste år, men først skulle have en handleplan klar 1. januar i år. Det er alt, alt for lang en tidsfrist, siger 1. kredsnæstformand Helle Kjærager Kanstrup og fortsætter: - Tidsfristen angiver kun, hvornår en skriftlig handleplan skal ligge klar. Selve handlingerne, der skal gøre noget ved problemerne, kommer først bagefter. Derfor har Dansk Sygeplejeråd også problematiseret den lange tidsfrist over for Aalborg Psykiatriske Sygehus, Børn og Unge Aalborg Universitetshospital: • Børneafsnit A • Afsnit D1 • Afsnit D3 • Afsnit NHH • Kirurgisk Gastroenterologisk afsnit A2 • Urologisk afdeling OP 15 SAMFUND Sundhedsvæsnet blev sat på dagsordenen under folketingsvalget. Et valg med fokus på sundhedsvæsnet Som målrettede pile blev pegefingrene skudt i vejret med spørgsmål til de nordjyske folketingskandidater på et møde forud for folketingsvalget. - I siger, vi har fået mange penge i Psykiatrien, men hvor bliver de penge af? De er i hvert fald ikke ved kerneydelserne. - Hvordan vil I sikre, at der følger økonomi med ud i kommunerne, så de kan løfte opgaven fra regionerne, og vi kan sikre kvaliteten og patientsikkerheden? - Vi vil gerne arbejde med patientinddragelse, men hvordan skal vi kunne det, når vi er pressede på tid? De fire fremmødte politikere blev afkrævet svar fra omkring 55 sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere med flere, da Sundhedskartel- lets organisationer i Nordjylland holdt valgmøde den 18. maj. Det var Flemming Møller Mortensen (S), Karsten Lauritzen (V), Stine Brix (Ø) og Thomas Krog (SF), som stod for skud den aften på kredskontoret. Mens valgkampen var i gang, deltog flere kredsbestyrelsesmedlemmer i valgmøder, hvor de stillede spørgsmål. Det gjorde de for at sikre sig, at sundhedsvæsnets udfordringer for- Enhedslisten inviterede sygeplejersker Hvilke udfordringer oplever I i jeres hverdag som sygeplejersker? Det spørgsmål stillede Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Stine Brix, da de den 7. juni inviterede sygeplejersker fra Aalborg Universitetshospital til møde på kredskontoret. Anledningen var de mange historier i medierne om sygeplejer- 16 sker, der løber hurtigere og hurtigere samt den efterhånden massive overbelægning flere steder. Syv sygeplejersker kom og gjorde de to folketingspolitikere klogere. Efter mødet skrev Johanne Schmidt-Nielsen blandt andet på Facebook: - De her kloge og dygtige kvinder besøgte jeg i formiddag. De er sygeplejersker fra Aalborg Universitetshospital. De fortalte om en hverdag, hvor der ikke er tid ...Om erfarne kolleger der knækker sammen af stress og går grædende hjem. Om følelsen af at gå ned af gangen med blikket rettet stift mod gulvet. I frygt for at opnå øjenkontakt med en kollega, der beder om hjælp. For alt for ofte er man nødt til at sige nej. Om skemaer der stjæler dyrebare minutter, om at være for få på arbejde og om patienter der bliver forvirrede, fordi sygeplejerskerne ikke har tid til at tale ordentligt med dem om, hvad der skal ske. Fra venstre: Flemming Møller Mortensen (S), Stine Brix (Ø), Karsten Lauritzen (V) og Thomas Krog (SF), stod for skud, da Sundhedskartellets organisationer i Nordjylland holdt valgmøde i maj. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti havde meldt afbud. blev klare i politikernes og de andre vælgeres hukommelser. Under Sundhedskartellets valgmøde i maj fik politikerne også indsigt i hverdagen i et presset sundhedssystem. - Vi håber, I vil tage noget af det her med tilbage til Christiansborg, for det går virkelig ikke, blev der afslutningsvist sagt fra salen. Om politikerne lyttede må vise sig i denne nye regeringsperiode – Dansk Sygeplejeråd vil i hvert fald holde dem fast på deres valgløfter. Folketingsvalget Især i valgkampens anden uge var det sundhedsområdet, der blev det store emne – blandt andet med kritik af overbelægning og stigende medicinudgifter. Her stod flere sygeplejersker frem i medierne og var derved med til at gøre politikerne og resten af befolkningen opmærksomme på problemerne. Kredsbestyrelsen på Folkemødet Under valgkampen tog syv kredsbestyrelsesmedlemmer fra Nordjylland til Folkemødet på Bornholm. Her havde Dansk Sygeplejeråd et telt, hvor der blev holdt debatmøder. Politikere, patientforeninger, andre organisationer og sundhedsfaglige kollegaer debatterede på kryds og tværs på Folkemødet – og politikerne blev mindet om, at det er dem, der må tage ansvaret for det pressede sundhedssystem. 17 SAMFUND Patientinddragelse Patient- og pårørendeinddragelse er på dagordenen i det brede sundhedsvæsen og er et erklæret politisk mål. Hvilke konsekvenser har det store politiske fokus på inddragelse af patienter og pårørende for vores faglighed og for opgaveløsningen? Hvad kan vi som sygeplejersker og fagforening gøre for, at ambitionerne om øget inddragelse bliver en succes? Dette og andre spørgsmål om inddragelse var på dagsordenen, da kredsen i maj måned holdt temadagen ’Patientinddragelse – fælles mål og fælles beslutningstagen’. Her fortalte oplægsholder Michell Olesen, der er cand.cur og udviklingskonsulent, blandt andet om, hvad teorien siger om emnet, og hvordan man gør i praksis. Sygehusstruktur og Psykiatriplan I foråret sendte Region Nordjylland Sygehusplanen (Plan for sygehuse og speciallægepraksis) og Psykiatriplanen i høring. I den forbindelse deltog kredsen i flere borgermøder og skrev høringssvar. I høringssvarene påpegede kredsen blandt andet, at politikerne skal tilpasse sengepladskapaciteten til de faktiske behov, og at politikerne skal sørge for, at de nødvendige ressourcer til patient- og pårørendeinddragelse er til stede. Nyuddannede ansat i korte vikariater Når nyuddannede sygeplejersker i Nordjylland i dag får deres første job, er det typisk på nedsat tid – ofte 30 eller 32 timer per uge - og i korte vikariater, som arbejdsgiverne forlænger gentagne gange. Det sker sjældent efter sygeplejerskernes eget ønske, men det er, hvad arbejdsgiverne tilbyder. - Vi har observeret tendensen gennem længere tid og gentagne gange påpeget problematikken over for arbejdsgiverne, siger 1. kredsnæstformand Helle Kjærager Kanstrup og fortsætter: - Det dur ikke, at den nyuddannede hele tiden har blikket rettet mod jobannoncer, og det giver ikke optimale arbejdsvilkår for de fastansatte sygeplejersker, som kommer til at trække et alt for stort læs. Det gør det svært at få kontinuitet i arbejdet, når man ikke ved, om den nye kollega er væk, når måneden er omme. Ydelsesstyring i psykiatrien Sygeplejersker udløser kun penge til deres arbejdsplads, når de mødes ansigt til ansigt med patienterne. Sådan fungerer den såkaldte ydelsesstyring i Psykiatrien. Her skal den enkelte sundhedsperson, afdeling, afsnit eller enhed nå et bestemt antal ”ydelser” inden for en afgrænset periode. Eksempelvis kan en afdeling have krav om, at hver sundhedsperson i snit skal ses ansigt til ansigt med 44 patienter på en måned – hvis ikke det nås, bliver der skåret i afdelingens økonomi. Alle de administrative opgaver, som er nødvendige for at give patienten en optimal behandling, tæller ikke med. Når der skal gives penge, bliver der ikke kigget på eksempelvis tele- 18 fonopkald til en kommunal visitator angående en patient, der har behov for boligstøtte, kontakt til patientens familie, læge eller sagsbehandler eller en mailudveksling med en patient. Det er kun mødet mellem patient og sygeplejerske, der tæller som en ydelse. - Ydelsesstyringens firkantede måde at putte mennesker ned i kasser er dybt problematisk – den harmonerer på ingen måde med den enkelte patients behov. Der kan være problemstillinger omkring psykiatriske patienter, der kan være meget komplekse, og det kræver meget andet arbejde, som ikke er at mødes, siger kredsformand Jytte Wester og tilføjer: - Nogle psykiatriske patienter er så dårlige, at de ikke magter at skulle møde op på et bestemt klokkeslæt for at mødes med en sygeplejerske. Her kan det være nødvendigt at hjælpe dem på en anden måde, og det er politikerne nødt til at anerkende i stedet for at straffe økonomisk. På sidste års generalforsamling blev udtalelsen med overskriften ’Ydelsesstyring i psykiatrien er i modstrid med faglighed, helhedssyn og kontinuitet’ vedtaget. Udtalelsen har blandt andet dannet baggrund for læserbreve. Udbredt med ydelsesstyring - En analyse fra Dansk Sygeplejeråd (DSR) viser, at 61 procent af sygeplejerskerne i den ambulante psykiatri er ansat på arbejdspladser, der benytter sig af ydelsesstyring. - 65 procent oplyser, at de bliver målt på det antal ydelser, de når inden for en given periode. - Alle fem regioner benytter ydelsesstyring i en eller anden udformning. - En anden analyse fra DSR blandt psykiatriske sygeplejersker viser, at 47 procent af de godt tusind deltagende sygeplejersker har fravalgt fagligt relevante pleje- og behandlingsmuligheder, der ikke talte med i ydelsesregistreringen. Synlighed Forslag til Udviklings- plan Indflydelse Nærhed Involvering 2015 - 2017 Kredsbestyrelsen i Nordjylland fremlægger med denne udviklingsplan sit forslag til områder, hvor kredsen skal gøre en særlig indsats i de kommende to år. Det skal understreges, at udviklingsplanen ikke er et billede af kredsens samlede aktiviteter. De omfatter meget andet end de områder, der nævnes på de følgende sider. Forslaget til udviklingsplan bygger på Dansk Sygeplejeråds vision og holdningspapirer, samt kredsens grundlæggende værdier, der er: INVOLVERING, INDFLYDELSE, NÆRHED og SYNLIGHED Fotograf: Lars Horn 19 FAG Særlige indsatsområder 2015-2017 Organisation Samarbejdet mellem kredsen, TR, AMiR og leder Kredsen iværksætter initiativer og tilbud • der støtter de tillidsvalgtes arbejdsmiljøarbejde og derigennem bidrager til forbedringer på arbejdspladsen • der sætter fokus på elementer, der har betydning for sygeplejerskers arbejdsmiljø • der har til formål at styrke samarbejdet mellem kredsen, TR, AMiR og leder • der fagligt udvikler de tillidsvalgte ift. deres roller og ansvar Kredsens tilbud til medlemmer og medlemmernes tilknytning til DSR Kredsen sætter initiativer i gang • der understøtter aktuelle problemstillinger i sygeplejerskers arbejdsliv • der understøtter de ønsker medlemmerne har til medlemsaktiviteter • der skaber værdi for medlemmerne ift. fællesskabet i DSR • der øger nye medlemmers tilknytning til DSR Sygeplejerskers og sundhedsplejerskeres rolle i lighed i sundhed Kredsen arbejder for • sygeplejerskers og sundhedsplejerskers muligheder for at medvirke til sammenhæng, kvalitet og lighed i sundhedsvæsnet • vigtigheden af sygeplejefaglig ledelse på alle niveauer Fag FAG Fag Sammenhæng mellem sygeplejerskers opgaver og de personalemæssige ressourcer og kompetencer Kredsen arbejder for • at der på sygeplejerskers arbejdspladser er balance mellem opgaver og ressourcer • at sygeplejersker kan udføre en faglig forsvarlig sygepleje • at forbedre patientsikkerheden, kvaliteten i sygeplejen og sygeplejerskernes arbejdsmiljø • at sygeplejersker får den nødvendige kompetenceudvikling Sygeplejersker på de nordjyske plejecentre Kredsen arbejder for • at der ansættes flere sygeplejersker på de nordjyske plejecentre • at sygeplejersker på plejecentre har et sundt og udviklende fagligt miljø Samfund Økonomistyring og ressourcetildeling Kredsen arbejder for • øget synlighed af de konsekvenser en ensídig økonomistyring af tildeling af ressourcer har for løsningen af den faglige kerneopgave (både på somatisk sygehuse – med brug af DRG-takster – og i psykiatrien – via ydelsesstyring) Den kliniske grunduddannelse til sygeplejerske Kredsen arbejder for • gode kliniske uddannelsessteder både for de studerende og de kliniske vejledere • at forslag til indsatser tager udgangspunkt i de erfaringer de studerende og de kliniske vejledere har Arrangementer ifm. markering af Den internationale AIDS dag For medlemmer af DSR, Kreds Nordjylland En gang årlig – den 1. december – markeres World AIDS Day internationalt. Formålet med markeringen er at skabe opmærksomhed omkring såvel den globale som den lokale bekæmpelse af hiv og aids. Kreds Nordjylland har besluttet at markere dagen i år ved to arrangementer: 30. november 2015 Hjørring Sygehus, Auditoriet 02. december 2015 Thisted Musikteater Begge aftner er det fra kl. 17 – ca. kl. 21. Ledende overlæge Henrik Nielsen kommer og fortæller om, hvor lang vi er med AIDS-forskningen i Danmark. Herefter skal vi se filmen ’Beat the drum’. Filmen varer knap 2 timer. Filmen handler om drengen Musa, hvis forældre dør af AIDS, da han er 9 år. Med en tromme under armen drager Musa af sted til Johannesburg, hvor han håber at få hjælp af sin onkel. En prisbelønnet film om den sygdom, der holder hele det afrikanske kontinent i et jerngreb - AIDS. Tilmelding Via kredsens hjemmeside - www.dsr.dk/nordjylland - eller via en mail til [email protected] – senest 15. november 2015 Har du husket at tilmelde dig? Det er gratis at deltage. Tilmelding skal ske til mail [email protected] senest 1 uge før arrangementet. Tilmelding sker efter princippet ’først til mølle’. Husk at oplyse, om du har ægtefælle/samlever med til mødet. 22 Tror du at pension ”KUN ER FOR DET GRÅ GULD” – og ved du hvad konsekvenserne er af dit valg? Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland inviterer, i samarbejde med PKA og Lån & Spar Bank, til et spændende arrangement tre steder i Nordjylland. Torsdag 05.11.2015 Kredskontoret Onsdag 11.11.2015 Bryghuset Vendia, Hjørring Mandag 16.11.2015 Teatersalen, Thisted Er for medlemmer og ægtefælle/samlever. Tilbud for medlemmer af DSR, Kreds Nordjylland Karriereafklaring Torsdag 26. november 2015 kl. 16.30 – 19.30 Ansvarlig for arrangementet er Niels Borup, tidl. karrierekonsulent hos Dansk Magisterforening, nu freelancer. Niels Borup vil komme indenom følgende: • Introduktion til karrierebegrebet • Elevatortalen (kort præsentation af dig selv) • Dit karrierekort (tegn dine ønsker for fremtidigt arbejdsliv) • Ability spotting (sæt ord på dine kompetencer på en ny måde) • Din personlige karriereplan Målgruppe: Sygeplejersker med overbygningsuddannelse på master-, kandidat- eller ph.d.-niveau. Studerende på uddannelserne er også velkomne. Antal deltagere: 30 Sted: Kredskontoret, Sofiendalsvej 3, Aalborg (i lokale A + B). Tilmelding: Via www.dsr.dk/nordjylland eller på mail [email protected] Frist for tilmelding er 12. november 2015. Tilmelding sker efter princippet ’først til mølle’. Kredsen er vært ved kaffe, the, vand, frugt og et let traktement til aften. 23 ORGANISATION Sygeplejerske Hanne Gotfredsen stod frem i medierne for fællesskabets skyld. Vigtigt at ytre sig for fællesskabet Det skete en helt almindelig mandag. På ortopædkirurgisk afdeling O2 på Aalborg Universitetshospital var der igen indlagt 37 patienter, selv om afdelingen kun er normeret til 25. - Politikerne får for alvor øjnene op for problemerne i sundhedsvæsnet, når nogen fortæller om deres egne oplevelser, forklarer kredsformand Jytte Wester og tilføjer: views, samle protestunderskrifter mv., hvis de vel at mærke gør det som politisk eller fagligt engagerede privatpersoner og ikke på myndighedens/institutionens vegne. - Den mandag flød bægeret bare over. Jeg besluttede, at hvis personalet var enige om det, ville jeg gerne kæmpe for arbejdspladsen – om det så var det sidste, jeg skulle, husker sygeplejerske Hanne Gotfredsen. - Det får mere dækning i pressen, når en sygeplejerske står frem og fortæller om sin pressede hverdag i forhold til, hvis medierne kun har en tør undersøgelse. Det vil sige, at så længe medlemmerne ikke har udtalt sig på vegne af deres arbejdsplads, kan det ikke få sanktioner for dem, hvis de eksempelvis har kritiseret arbejdsforholdene over for pressen. Personalet havde gentagne gange gjort ledelsen opmærksom på problemerne, uden at det ændrede noget. De blev enige om at kontakte pressen for at få politikernes og ledelsens opmærksomhed. Nu var det nok efter år med massiv overbelægning, fyringer, stress og dalende kvalitet i sygeplejen. Derfor skrev personalet et brev til TV2 Nord, og Hanne Gotfredsen og et par kollegaer meldte sig til at stå frem i medierne. De er ikke de eneste, der har stået frem i pressen det seneste år. I forbindelse med eksempelvis Arbejdstilsynets mange påbud har flere nordjyske sygeplejersker sat ansigt og stemme på problemerne på vegne af personale og patienter. Og det er vigtigt, at nogen tør stå frem. 24 Selv om det kan være svært at stå frem, er man ikke alene. Kredsen bakker op og hjælper medlemmerne, hvis de har brug for det. Det eneste, medlemmerne skal være opmærksomme på, er, at de ikke overtræder deres tavshedspligt eller injurielovgivningen – derudover må man tale frit. Cand.jur. Oluf Jørgensen, som i mange år underviste i Informations- og Forvaltningsret på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole og på Aalborg Universitet, skriver i bogen ’Tavshedspligt, oplysningspligt, ytringsfrihed’: - Uden for arbejdstiden har ansatte ret til at sige deres mening, og de er ikke forpligtet til at være enige med ledelsen. Ansatte kan deltage i borgermøder, skrive artikler, give inter- Hanne Gotfredsen fra ortopædkirurgisk afdeling O2 på Aalborg Universitetshospital tænkte ikke meget over, hvad hun måtte og ikke måtte udtale sig om. Hun havde gjort op med sig selv, at om det så skulle koste hende jobbet, så var hun nødt til at stå frem. Hele vejen igennem blev hun og kollegaerne støttet af deres FTR og guidet i, hvad de kunne sige – og forsikret om, at de ikke kunne blive afskediget. Det kom dog bag på Hanne Gotfredsen, hvor meget det krævede af hende at være på tv. Det var ikke bare én gang – der kom flere opfølgninger – og folk hun ikke kendte, kunne pludselig genkende hende. Men selv om der har været personlige omkostninger, har hun ikke fortrudt et sekund, at hun stod frem. - Vi kan se, at vores handlinger har sat mange ting i gang, som ikke ville være sket, hvis vi ikke havde handlet, siger Hanne Gotfredsen og tilføjer: - Jeg håber, at det at vi er stået frem, har givet andre mod på at gøre det samme, hvis de ikke bliver hørt. Hvad må du, når du udtaler dig? - Sygeplejersker skal ikke spørge om lov til at udtale sig til pressen. - Det er kun, hvis de udtaler sig på vegne af arbejdspladsen, at ledelsen kan bestemme, hvad de skal sige. - Det er dog god skik at prøve at løse problemerne internt i første omgang, inden man går til pressen. - Ledelsen har ikke krav på at vide, hvis man har udtalt sig til medierne om arbejdspladsen. Men ofte kan det være rarest for medarbejderen selv, at ledelsen ved det. Sygeplejerske Hanne Gotfredsen har både på regionalt og landsdækkende tv udtalt sig om de kritisable arbejdsforhold, der er på hendes arbejdsplads – afdeling O2 på Aalborg Universitetshospital. 25 FAG Kredsen arbejder på at styrke kvaliteten i sygeplejen gennem blandt andet kompetenceløft til nyuddannede og opkvalificering til hjemmesygeplejersker. Den livsvigtige kvalitet i sygeplejen Et dårligt arbejdsmiljø forringer kvaliteten i sygeplejen, hvilket fører til ringere patientsikkerhed og flere dødsfald. Det er dokumenteret og skræmmende at tænke på, når vi ved, hvor dårligt arbejdsmiljøet er flere steder i sundhedsvæsnet. I juni udgav TeamArbejdsliv i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd rapporten ’Kvalitet af sygeplejen og arbejdsmiljø i sundhedssektoren’, som endnu en gang dokumenterer, hvor vigtigt et godt arbejdsmiljø og kvaliteten i sygeplejen er. - Kvaliteten af den sygepleje og behandling, som sundhedsvæsnet leverer, hænger nøje sammen med arbejdsmiljøet. Derfor angår arbejdsmiljø ikke kun den enkelte leder og medarbejder i sundhedsvæsnet, men i høj grad også de borgere, der modtager sundhedsydelser, og deres pårørende – ja hele samfundet. Sådan lyder indledningen i rapporten, som dokumenterer flere sammenhænge, som kredsen også oplever: Eksempelvis at der er flere utilsigtede hændelser (UTH’er), når der er et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Alarmerende undersøgelser fra udlandet, som rapporten også tager fat på, viser desuden sammenhænge mellem sygeplejerskers arbejdspres og uddannelsesniveau og patientdødeligheden. Hjemmesygeplejerskerne er blevet opkvalificerede, så de er klædt på til eksempelvis at tage hånd om de ofte ikke-færdigbehandlede borgere, der bliver udskrevet fra hospitalerne. 26 - Det burde være tydeligt for enhver, hvor vigtigt det er at værne om kvaliteten i sygeplejen, siger kredsformand Jytte Wester og fortsætter: - På møder med den politiske ledelse i regionen har vi netop haft kvalitet og arbejdsmiljø på dagsordenen. Sammen med andre faglige organisationer er der på møderne blandt andet blevet diskuteret korte vikaransættelser, bedre arbejdstilrettelæggelse og prioritering af opgaver, påbud fra Arbejdstilsynet samt bedre tværfagligt samarbejde. Kompetenceløft Kredsen har i samarbejde med regionen aftalt et kompetenceløft, som skal sikre, at det er slut med, at nye vikarer og helt nyuddannede bliver ansvarshavende, før de er klar til opgaven. Det vil både komme kollegaerne og patienterne til gavn. Som en del af den nye lønmodel i regionen er der indført et introduktionsforløb – Godt fra start – som den nyansatte skal igennem inden for det første ansættelsesår i regionen. Først når forløbet er gennemført, og den nyansatte er vurderet til at være kompetent, kan vedkommende varetage den ansvarshavende funktion. Godt fra start Introduktionsforløbet ”Godt fra start” består af fire dele: - Mentorordning. Den nyansatte får fra første arbejdsdag en erfaren mentor i afsnittet, som kan støtte med råd og sparring. - Individuelt introprogram og systematisk opfølgning. Den nyansatte tilrettelægger sammen med sin leder og mentor et introduktionsprogram. - Sundhedsfaglig gruppesupervision. Den nyansatte bliver tilknyttet en fast hold af andre nyuddannede, som mødes fire-fem gange. - Færdigheds- og simulationstræning. Den nyansatte får mulighed for at træne akutte situationer i trygge omgivelser ved hjælp af færdigheds- og simulationstræning. Efteruddannelse Kommunalt arbejder kredsen blandt andet for at sikre kvalitet i sygeplejen ved, at hjemmesygeplejerskerne bliver opkvalificeret. I takt med at syge borgere bliver indlagt i kortere tid end førhen, bliver der stillet øgede krav til hjemmesygeplejerskerne. Den instrumentelle sygepleje fylder for eksempel mere end tidligere, da borgere ofte i dag bliver sendt hjem med sonder og katetre for at blive viderebehandlet i eget hjem. Derfor har kredsen i samarbejde med fællestillidsrepræsentanterne (FTR) fået sat opkvalificering af hjemmesygeplejerskerne på dagsordenen i kommunerne. Derudover er kredsen i dialog med Aalborg Kommune om muligheden for at etablere en efteruddannelse, der skal støtte sygeplejerskerne i blandt andet det store koordineringsarbejde, der foregår i hjemmeplejen. Temadage om kvalitet Tillidsrepræsentanter (TR), arbejds miljørepræsentanter (AMiR) og ledere stifter nærmere bekendtskab med rapporten ’Kvalitet af sygeplejen og arbejdsmiljø i sundhedssektoren’, som er emnet for kredsens temadag 15. september. Temadagen skal klæde TR, AMiR og ledere på til at gå til den øverste ledelse, når kvaliteten lider under et dårligt arbejdsmiljø. Når de nyuddannede har fået deres nål og måske får deres første job i Region Nordjylland, bliver de takket være et nyt introduktionsforløb klædt bedre på til deres nye arbejde. 27 SAMFUND Besparelser i regionen og kommunerne må ikke ramme sygeplejersker igen – det vil få konsekvenser for patienterne. Politikerne må ikke forlange, at sygeplejersker løber hurtigere Hvordan skal det hænge sammen med flere besparelser, når der i forvejen er skåret ind til benet og også skrællet lag af selve knoglen flere steder? Det frustrerende spørgsmål fylder hos kredsbestyrelsesmedlem merne for tiden. Men lige meget hjælper det – spares skal der. Både i regionen og i kommunerne er der udsigt til besparelser i sundhedsvæsnet. Kredsformand Jytte Wester 28 Man bliver mere end forpustet ved tanken om, at politikerne måske vælger at skære i bemandingen i stedet for at fraprioritere arbejdsopgaver eller se på brugen og effekten af dyr medicin. I forvejen er aktiviteten for hver sundhedsperson siden 2001 steget med 40 procent. Dansk Sygeplejeråd har på baggrund af tal fra Sundhedsministeriet og Danmarks Statistik foretaget en analyse. Ifølge den svarer det stigende aktivitetsniveau til, at 72 sygeplejersker i dag løser de samme opgaver, som 100 sygeplejersker gjorde i 2001. - Det er simpelthen uacceptabelt at bede sygeplejerskerne om at løbe hurtigere, hver gang der skal spares i sundhedsvæsnet. Der er grænser for, hvor hurtigt sygeplejersker kan løbe, og den grænse er nået, siger kredsformand Jytte Wester og fortsætter: - Derfor kan det ikke accepteres, hvis sygeplejersker skal haste yderligere igennem deres arbejdsopgaver. Det har ikke været uden omkostninger, at sundhedsvæsnet gang på gang er blevet ’effektiviseret’. Siden 2009 er antallet af klager over sundhedspersoner steget mere end 40 procent, viser Patientombuddets seneste årsberetning fra 2013. Desuden er overbelægning på flere sengeafsnit efterhånden blevet mere reglen end undtagelsen. - Hvor skal patienterne efterhånden være henne? Der er ikke senge nok, som det er i dag. Derfor kan politikerne ikke blive ved med at nedlægge sengepladser. Hvordan skal kommunerne være klar til at tage imod, så patienterne oplever ét sammenhængende sundhedsvæsen? spørger kredsformand Jytte Wester. Hun og resten af kredsen vil råbe politikerne op og kæmpe for, at sygeplejersker og patienter ikke bliver ramt af de kommende besparelser. Sygeplejersker på plejecentre Kredsen arbejder på at få flere sygeplejersker ansat på plejecentre. Vi ved fra Aalborg Kommune, at antallet af drastiske fejl falder, når plejehjem regelmæssigt bliver besøgt af sygeplejersker. Antallet af ændringskrav fra embedslægen er eksempelvis faldet fra 458 i 2012 til 122 sidste år i Aalborg på grund af, at kommunen har ansat sygeplejersker til løbende at besøge alle plejehjem. - Sygeplejersker burde være en naturlig del af den faste bemanding på plejecentrene. De kan være med til at nedbringe antallet af fejl, forebygge genindlæggelser og skabe mere tryghed for beboerne og de pårørende, siger kredsnæstformand Lene Holmberg Jensen. På Dansk Sygeplejeråds Kongres 2014 blev det besluttet, at organisationen skal arbejde for, at der kommer flere centersygeplejersker på alle landets plejecentre – og herunder sikre et godt og udviklende fagligt miljø for sygeplejersker. Kredsen har drøftet med de tillidsvalgte, hvordan vi får ansat flere sygeplejersker på plejecentre – og derunder også talt om vigtigheden af sygeplejefaglig ledelse. - Vi har også haft fat i vores politiske kontakter med henblik på at få fokus på området, siger Lene Holmberg Jensen. I oktober sidste år holdt kredsen møde for de nordjyske sygeplejersker, der sidder i kommunalbestyrelse og/eller Regionsråd. Formålet med mødet var at få talt om, hvordan vi i fællesskab kan bruge hinanden til gavn for patienter og borgere. Herunder blev sygeplejersker på plejecentre blandt andet drøftet. Overbelægning rammer både regionalt og kommunalt - 67 procent af sygeplejersker ansat på sengeafdeling/-afsnit angiver, at de inden for den seneste måned har oplevet overbelægning, viser en analyse fra Dansk Sygeplejeråd i april. - Af de 67 procent angiver hver femte, at patienter altid eller ofte udskrives, før det er fagligt forsvarligt, når der er overbelægning. - Overbelægningen rammer også de kommunale sygeplejersker, viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd i august. Her tilkendegiver 82 procent af de kommunalt ansatte sygeplejersker, at de inden for den seneste måned har oplevet, at borgere er blevet udskrevet, før de var færdigbehandlede. - 61 procent af de kommunale sygeplejersker tilkendegiver desuden, at de inden for den seneste måned har oplevet, at hospitalsindlæggelser for borgere kunne være forebygget med den rette sundhedsfaglige indsats. 29 Tilbud for medlemmer af DSR, Kreds Nordjylland Barselscafé Tirsdag 27. oktober 2015 kl. 10.30 – 13.30 Familierådgiver Lola Jensen giver oplæg. Læs mere om indholdet på www.dsr.dk/nordjylland DSR er vært ved kaffe, the, vand og frugt, samt frokost. Antal deltagere: 30 voksne med babyer. Sted: Kredskontoret, Sofiendalsvej 3, Aalborg (i lokale A + B). Tilmelding: Via www.dsr.dk/nordjylland eller på mail [email protected] Frist for tilmelding er 13. oktober 2015. Tilmelding sker efter princippet ’først til mølle’. KOM OG MØD DE NORDJYSKE KANDIDATER Benyt lejligheden til at gå i dialog med kandidaterne Bliv klar på deres holdninger – og dermed også deres indbyrdes forskelle • Tirsdag 20. oktober 2015 kl. 16.30 til 17.30 Kom og mød kandidaterne Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center forud for generalforsamlingen • Tirsdag 3. november 2015 kl. 17.00 Valgmøde Sted: Kredskontoret, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV Arrangementerne er åbne for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd 30 Julehyggen er for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland Julehygge på kredskontoret Onsdag 2. december 2015 kl. 15 - 18 Tag familien og/eller kollegerne med Vi byder på æbleskiver, gløgg, godter - og aktiviteter til børnene. Ingen tilmelding - bare mød op. Adressen er Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV 31 INTERNT REGNSKAB FOR KREDS NORDJYLLAND 2014 RESULTATOPGØRELSE Realiseret Budget 20142014 1000 KR1000 KR INDTÆGTER Rådighedsbeløb fra DSR........ 9.7859.697 Godtgørelse, Akutfonden........ 1.5531.346 Andre indtægter..................... 35150 Renteindtægter...................... 213180 INDTÆGTER I ALT............... 11.58611.373 UDGIFTER Møde og kursusudgifter.......... 2.4642.801 Gager og pensionsbidrag....... 6.5416.336 Lokaleudgifter lokaleindt. samt driftsudg........................ 1.2921.243 Informationsområdet.............. 279344 Møde, rejse- og adm.omk...... 404581 Repræsentation...................... 1312 Afskrivning.............................. 00 Skat........................................ -36 UDGIFTER I ALT................... 10.95711.317 Årets overskud/underskud.62956 Regnskabet er et sammendrag af det officielle årsregnskab fremlagt for kredsbestyrelsen 17. marts 2015. BALANCE 2014 1000 KR AKTIVER Deposita og andre tilgodehavende.........252 Andre tilgodehavender............................31 Periodeafgrænsningsposter....................77 Likvide beholdninger...............................6.751 AKTIVER I ALT......................................7.111 PASSIVER Egenkapital.............................................5.142 Leverandørgæld.....................................1.200 Anden gæld............................................769 UDGIFTER I ALT...................................7.111 BUDGET 2016 1000 KR INDTÆGTER Rådighedsbeløb fra DSR........................9.984 Godtgørelse, Akutfonden........................1.465 Andre indtægter.....................................50 Renteindtægter......................................180 INDTÆGTER I ALT...............................11.679 UDGIFTER Møde og kursusudgifter..........................2.995 Gager og pensionsbidrag.......................6.507 Lokaleudgifter lokaleindt. samt driftsudg. 1.297 Kommunikation & inf...............................332 Møde, rejse- og adm.omk......................501 Repræsentation......................................16 Afskrivninger...........................................69 UDGIFTER I ALT...................................11.717 Årets overskud/underskud.................-38 Regnskabet i sin helhed vil kunne gennemses på generalforsamlingen 20. oktober 2015. Kredsbestyrelsens næste ordinære møder Tirsdag 3. november 2015 kl. 9 – 16 Tirsdag 8. december 2015 kl. 9 – 16 Møderne holdes på kredskontoret og er åbne for medlemmer.
© Copyright 2024