EVALUERING 2014 High:five

Februar 2015
EVALUERING 2014
High:five
Et virksomhedsinitiativ
for kriminalitetstruede unge
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
Indhold
Intro ........................................................................................................................ 3
1. Status på match i 2014 ......................................................................................... 4
2. Holdningsbearbejdning ........................................................................................ 9
3. Metoder, værktøj og formidling ......................................................................... 10
4. Samarbejde og netværk ..................................................................................... 11
5. Ny model for etablering af jobmatch .................................................................. 13
6. Besparelser ved en vellykket indsats .................................................................. 17
- Omkostninger ved kriminalitet ..................................................................................17
- Et regneeksempel med en ung afsoner .......................................................................23
-2-
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
Intro
High:five har i 2014 haft en bevilling på 13 mio. kr. Det var High:fives 9. satspuljebevilling, og
denne evaluering er den 9. årlige High:five evaluering.
Evalueringen for 2014 samler op på årets indsats inden for High:fives fire målsætninger:
Afsnit 1: JOB- OG UDDANNELSESMATCH
Status på High:fives match i 2014.
Profil af de unge, af jobmatch, af uddannelsesmatch og af samarbejdsvirksomhederne.
Afsnit 2: HOLDNINGSBEARBEJDNING
High:fives holdningsbearbejdning: over for virksomheder, samarbejdspartnere, de unge og på
politisk niveau.
Afsnit 3: METODER, VÆRKTØJER OG FORMIDLING
High:fives metodeudvikling og nye tiltag inden for
formidling.
I 2014 bl.a. High:fives nye konceptbeskrivelse.
Afsnit 4: SAMARBEJDE OG NETVÆRK
Projektets tværgående samarbejde og netværk.
I 2014 særligt om partnerskaber med fængsler og
virksomheder om opkvalificering af indsatte.
High:five har i 2014 haft et mål om at etablere 250 match til kriminalitetstruede unge. Målet
er ikke helt indfriet, da der er etableret 223 job- og uddannelsesmatch. Det lavere antal
match skyldes en ny model for etablering af jobmatch uden brug af virksomhedspraktik (bortset fra praktik under uddannelse og under afsoning). Modellen er indført fra september 2014.
 Se afsnit 1 om årets match - og om frafald og fastholdelse.
Valget af den nye model skyldes et stigende frafald fra de jobmatch, der starter som virksomhedspraktik. Forventningen er, at modellen vil medføre et mere forpligtende samarbejde
både med de unge og med virksomhederne - og føre til en bedre fastholdelse i de jobmatch,
der etableres. Modellen anvendes foreløbig frem til sommeren 2015, hvor den evalueres.
 Se afsnit 5: Ny model for High:fives etablering af jobmatch uden brug af virksomhedspraktik. Hvad betyder modellen for kommunikationen og samarbejdet med virksomhederne, med de unge og med samarbejdspartnerne?
Evalueringen af High:fives resultater og langtidseffekter (Rambøll juni 2012) viste, at High:five
sparer samfundet for udgifter, når unge kommer i job og undgår tilbagefald (recidiv) til kriminalitet. Men hvilket omfang har besparelsen, og hvad spares der penge til?
 Se afsnit 6: De økonomiske besparelser, når recidiv kan forebygges. Et regneeksempel
med fire scenarier for en ung, der løslades efter afsoning.
Data til evalueringen
Evalueringen er gennemført i februar 2015. Den er baseret på udtræk fra High:fives registreringsdatabase og interviews med High:fives ledelse. DISCUS er ansvarlig for evalueringen og
udarbejdelse af rapporten.
HIGH:FIVES FORMÅL
High:fives formål er at sikre bedre job- og uddannelsesmuligheder for unge, der er i fare for marginalisering
på grund af kriminalitet. High:five blev i 2006 igangsat af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere (nuværende VFSA) og er på 9. år finansieret af satspuljemidler. Som i de øvrige år indgår en direkte medfinansiering fra private virksomheder i form af kontor og kontorfaciliteter til High:fives medarbejdere (på Falck og
Danfoss) samt rabat på trykning af pjecer, møde- og konferencefaciliteter o.a. (fra andre virksomheder).
-3-
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
1. Status på match i 2014
I 2014 er 488 unge visiteret til High:five - og har modtaget støtte og hjælp videre frem mod
job eller uddannelse. Det er lidt færre end i 2013, hvor 503 unge modtog støtte fra High:five.
Status er, at:

214 af de unge er i 2014 blevet matchet til job eller uddannelse
o til 148 unge er der etableret 157 jobmatch, da nogle af de unge har fået match
til mere end en virksomhed
o derudover er der etableret 66 uddannelsesmatch til 66 unge.
High:five har i 2014 haft et mål om at etablere 250 job- og uddannelsesmatch, dette mål er
ikke helt indfriet med de 223 match i 2014.
Antallet af unge, der er matchet til job eller uddannelse, er dog nogenlunde på niveau med de
to foregående år - 221 unge i 2012, 207 unge i 2013 og nu 214 unge i 2014.
Udover match af 214 unge har High:five vejledt yderligere 24 unge til at søge job, hvor de
unge efterfølgende har fået et job. Derudover er 7 unge vejledt til at søge optagelse på en
uddannelse, hvor de unge efterfølgende er påbegyndt uddannelsen. Vejledning omfatter
unge, der henvender sig til High:five, men hvor High:five vurderer, at den unge har ressourcer
nok til selv at gøre den nødvendige indsats.
Hvad er særligt lykkedes i 2014:

Der er etableret en lidt højere andel af match til ordinært job end i 2013. 49 % af alle
de unge, der har fået et jobmatch, er kommet direkte i et ordinært ansættelsesforhold, hovedparten i fuldtidsjob. Denne stigning fortsætter tendensen fra de senere år
med 43 % direkte i ordinært job i 2013, 39 % i 2012 og 32 % i 2011.

Der er sket et fald i andelen af match til virksomhedspraktik fra 53 % i 2013 til 39 % i
2014. Faldet er sket i de sidste fire måneder af 2014, hvor High:five har valgt en ny
model for etablering af jobmatch uden brug af virksomhedspraktik (bortset fra praktik
under uddannelse og praktik under afsoning). Se afsnit 5 for uddybning.

Der er sket en stigning i antal af uddannelsesmatch fra 55 unge i 2013 til 66 unge i
2014. Stigningen er fortrinsvis sket i match til gymnasiale uddannelser og til AMU,
TAMU og forløb på produktionsskolerne. Stigningen forsætter tendensen fra de senere år, hvor High:five - parallelt med de politiske intentioner omkring unge og uddannelse - har sat mere fokus uddannelsesmatch.
-4-
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
Jobmatch i 2014
Definition af jobmatch i High:five har været den samme siden projektstart i 2006.
Der er tale om et jobmatch, når High:five har
 visiteret en ung (talt med den unge om jobønsker, jobmuligheder o.a.)
 fundet den unge egnet til en indsats fra High:five
 vurderet, hvor og hvordan den unge bedst starter i en virksomhed
 fundet virksomheden
 motiveret og engageret virksomheden
 klædt virksomheden og en eventuel virksomhedsmentor på til opgaven og
startet den unge op på virksomheden.
Jobmatchet defineres altså som en proces, der omfatter forløbet, fra den unge visiteres til den unges
første dag i virksomheden. De enkelte faser har forskellig tyngde afhængigt af, hvor vanskelig en sag
er, eller hvor svært det er at finde den rigtige virksomhed. Der udfærdiges ofte en jobmatchaftale
mellem den unge og virksomheden.
Et jobmatch kan være til fritidsjob, job med løntilskud, ordinært job, elev-/læreplads eller lærlingeforløb i en virksomhed - eller en virksomhedspraktik. Hvis jobmatch indledes med en virksomhedspraktik, forventes praktikken at føre videre til job eller elev-/læreplads. High:five har fra september
2014 valgt en ny model for etablering af jobmatch uden brug af virksomhedspraktik (bortset fra
praktik under uddannelse og praktik under afsoning). Se side 5 om den nye model.
Profil af unge og af jobmatch
Denne profil omfatter de unge, der er matchet med en virksomhed i 2014 (fra 1. januar til 31.
december 2014).
Ungeprofilen gives på baggrund af 148 unge, som er blevet matchet med en virksomhed.
39 har haft flere match, siden de kom ind i High:five. Af dem er 33 i 2014 matchet for anden
gang med en virksomhed, og 6 matchet for tredje gang. Profilen af de 157 jobmatch er altså
på baggrund af 148 unge i jobmatch i 2014.
De unge





Mere end 9 ud af 10 er drenge/mænd
1 ud af 4 har anden etnisk oprindelse end dansk
Aldersspredningen i ungegruppen er:
o 58 % er mellem 18 og 25 år
o 42 % er over 25 år
1 ud af 5 af de unge har selv kontaktet High:five, resten er primært visiteret fra Kriminalforsorgen (42 %) eller kommunerne (19 %). For 6 % af de unge er kontakten til
High:five opstået gennem familie eller venner
På tidspunktet for den unges ansøgning om optagelse i High:five, er 46 % af de unge
på kontanthjælp. 15 % har ingen registreret forsørgelse, når de ansøger om optagelse
i High:five (bl.a. gruppen af afsonere). 13 % af de unge modtager SU ved deres første
kontakt til High:five.
-5-
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
I evalueringen af 2013 indgår en tilsvarende profil. Sammenlignet med 2013 er der en lidt
større andel med anden etnisk herkomst end dansk (1 ud af 5 i 2013, 1 ud af 4 i 2014), og en
lidt højere andel af unge over 25 år (29 % i 2013 og 42 % i 2014).
Jobmatch
Fra 1. januar til 31. december 2014 er der etableret 157 jobmatch til 148 unge.
Halvdelen (49 %) af de unge, svarende til 73, er matchet direkte til et ordinært ansættelsesforhold (i 2013: 43 %):




44 er matchet (30 %) direkte til et ordinært fuldtidsjob (i 2013: 21 %)
5 er matchet (3 %) til et ordinært deltidsjob (i 2013: 6,5 %)
6 er matchet (4 %) til et lønnet fritidsjob (i 2013: 2,5 %)
18 er matchet (12 %) direkte til en elev- eller læreplads. (i 2013: 13 %)
Derudover er 9 unge matchet (6 %) direkte til et job med løntilskud (i 2013: 3 %).
10 unge er matchet til ulønnet praktik (afsonere, som er i praktik ifm. uddannelse i fængslet
under deres afsoning) og 2 til hhv. EGU praktik og trainee-forløb.
En tredjedel (36 %), svarende til 54 unge, er matchet til en virksomhedspraktik (i 2013: 54 %).
På nuværende tidspunkt er 9 af de 54 match til virksomhedspraktik overgået til en længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet:




4 er kommet direkte fra virksomhedspraktik videre i ordinært fuldtidsjob
3 er kommet direkte videre i et job med løntilskud
1 er kommet direkte videre i lære/elevplads
1 er kommet direkte videre i deltid/fritidsjob
71 af de 148 unge er stadig i deres jobmatch, hvilket svarer til fortsat aktivt match for knap
halvdelen.
Ud over disse jobmatch er 24 unge i 2014 vejledt til job (i 2013: 18). Det vil sige, at High:five
har givet den unge sparring og vejledning målrettet jobsøgning og jobvalg, men at den unge
selv har fundet jobbet og opnået ansættelse. Disse tæller ikke som jobmatch.
Frafald fra jobmatch
I alt har 77 (52 %) af de 148 unge afsluttet deres jobmatch.





8 (5 %) er stoppet, da den unge er overgået til andet arbejde
6 (4 %) er stoppet, da den unge er overgået til uddannelse
11 (7 %) er stoppet efter aftale (fra et tidsbegrænset jobmatch)
25 (17 %) er selv stoppet
27 (18 %) er stoppet, da den unge udeblev fra match eller blev afskediget
Frafaldet fra jobmatch på 52 unge (35 %) er særlig sket i første del af året og er markant højere end de foregående år.
-6-
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
21 af de unge, hvor der er frafald i jobmatch, er faldet fra virksomhedspraktik. I langt hovedparten af tilfældene er det de unge selv, der er stoppet:



10 er selv stoppet
7 er udeblevet fra match
4 er afskediget
Spot på jobmatch etableret efter en ny model fra september 2014
High:fives styregruppe (med repræsentanter fra virksomhederne DFDS og Grundfos, fra VFSA,
fra Politiet og fra Kriminalforsorgen) besluttede i 2014 at afprøve en ny model for etablering
af jobmatch. Begrundelsen var det stigende frafald fra virksomhedspraktik i første del af året
(se foregående afsnit).
Den nye model afprøves fra september 2014 frem til juli 2015, og evalueres herefter. Jobmatch skal efter den nye model etableres uden brug af virksomhedspraktik (bortset fra praktik under uddannelse og under afsoning).
I perioden fra september 2014 til udgangen af 2014 er der etableret 21 nye jobmatch:





11 jobmatch er ordinære fuldtidsjob
2 jobmatch er fritidsjob
5 er elev/læreplads
2 match er job med løntilskud
1 match er praktik ifm. uddannelse
Dette er en markant anderledes profil end profilen af jobmatch for de første 8 måneder af
2014, idet 86 % af jobmatch efter den nye model i sidste del af 2014 er ordinære ansættelser
- mod 43 % efter den gamle model i første del af året. Til gengæld er der ikke etableret nær så
mange jobmatch per måned efter september, en udvikling der følges nøje af ledelsen i
High:five og styregruppen (se afsnit 5 for uddybning).
Forebyggelse af frafald
Udover den nye model for jobmatch har High:five også af andre veje sat ind på at forebygge
frafald fra match (se også side 8 ang. frafald fra uddannelsesmatch).
Medarbejdernes kompetencer ift. afklaring af de unge er forsøgt styrket i 2014, idet det samlede personale har gennemgået uddannelse i Core Profile, og i efteråret blev certificerede til
at lave persontypeprofiler på de unge med baggrund i Enneagrammet.
Uddannelsesmatch i 2014
I 2010 begyndte High:five mere systematisk at arbejde med direkte match til uddannelsesinstitutioner og med registrering af dette.
-7-
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
Der er tale om et uddannelsesmatch, når High:five har
 visiteret en ung (talt med den unge om uddannelsesønsker og muligheder)
 fundet den unge egnet til en indsats fra High:five
 vurderet, om den unge opfylder de formelle optagelseskrav på den ønskede uddannelse og
hjulpet med ansøgning
 orienteret uddannelsesstedet om ankomsten af den unge
 vurderet behovet for opbakning/mentor.
Det beror på en konkret vurdering, om den unge og High:five forud for opstart skal aflægge besøg på
uddannelsesstedet, og om den unge skal ’følges’ ud til skolen den første dag.
Profil af uddannelsesmatch
Fra 1. januar til 31. december 2014 er der etableret 66 uddannelsesmatch.





19 unge er matchet til et grundforløb på en teknisk- eller erhvervsskole
13 unge er matchet til uddannelse på HG, HHX eller HTX
17 er matchet til stilladsforløb i Horserød fængsel.
15 er matchet til et AMU, TAMU eller produktionsskoleforløb
De resterende 2 unge er matchet til hhv. pædagoguddannelsen og søfartsskolen
Noget af grunden til det høje antal uddannelsesmatch, som har været både i 2013 og 2014, er
to stilladsforløb for indsatte i Horserød fængsel, som er gennemført i 2013 og i 2014 (se afsnit
4).
Derudover er der sket en stigning i match til gymnasiale uddannelser og til AMU, TAMU og
forløb på produktionsskolerne. For de øvrige uddannelsesmatch er der, også som for uddannelsesmatch i de foregående år, primært tale om erhvervsfaglige uddannelser.
17 har p.t. gennemført den planlagte uddannelse, og 26 er stadig i gang med deres uddannelse.
High:five har foruden uddannelsesmatch vejledt yderligere 7 unge til uddannelse i 2014. Det
betyder, at High:five har givet den unge sparring og vejledning om uddannelsesvalg og optagelse, men at den unge selv har søgt om optagelse og er begyndt på uddannelse uden yderligere bistand fra High:five.
Frafald fra uddannelsesmatch
Af de 66 unge er 23 stoppet i uddannelsen før tid, hvoraf 3 unge er overgået til job og 1 til
anden uddannelse, 6 er smidt ud af uddannelsen før tid, og 13 er selv stoppet før tid. Af de 19
som selv er stoppet før tid eller smidt ud, er 9 fra TAMU eller tekniske skoler og en fra Handelsgymnasiet.
Der er altså et negativt frafald fra uddannelsesmatch på 19 unge i 2014 (29 %), noget som
ledelsen i High:five er meget opmærksom på. Den høje frafaldsprocent er særlig markant på
TAMU og de tekniske skoler. High:five forsøger at få et tættere samarbejde med disse uddannelsesinstitutioner (se afsnit 4 om samarbejdsaftaler).
-8-
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
2. Holdningsbearbejdning
Holdningsbearbejdning af virksomheder og samarbejdspartnere
High:five ønsker at medvirke til at nedbryde barrierer mellem indsatte og omverdenen - og
øge mulighederne for de indsatte for at komme i job eller uddannelse.
Også i 2014 har High:five sammen med fængslerne afholdt arrangementer under navnet
’Virksomheder bag tremmer’, hvor virksomheder sammen med lokale politikere, brancheorganisationer og lokalt valgte folketingspolitikere inviteres på guidede besøg i et fængsel.
Der er i 2014 afholdt 6 af disse arrangementer med i alt ca. 170 deltagere fra virksomheder
samt de andre inviterede parter. De 6 arrangementer er afholdt i Jyderup Statsfængsel og
Kolding Arrest.
Under navnet ’Offentlige myndigheder bag tremmer’ er der i 2014 afholdt 8 mindre arrangementer primært for kommunale samarbejdspartnere med i alt ca. 100 deltagere. Målet
med disse arrangementer skal styrke samarbejdet mellem fængsler, kommuner og High:five.
Holdningsbearbejdning i fængslerne
High:five har tilbudt fængslerne at holde oplæg for både indsatte og ansatte omkring
High:fives arbejde og de muligheder, der ligger for udslusning af indsatte til job eller uddannelse. Oplæggene har i 2014 været holdt i Nyborg og Renbæk Statsfængsel.
Der er fra maj 2014 etableret en åben rådgivning for indsatte i Renbæk Statsfængsel.
High:five tilbyder i samarbejde med EUC Syd og TUC uddannelsesrådgivning til de indsatte en
gang om måneden. Fra marts 2015 starter lignende rådgivning i Sdr. Omme Statsfængsel.
High:five indsendte i oktober 2014 en ansøgning til en pulje i Socialministeriet om at etablere
og drive et frivilligt mentorkorps til at styrke indsattes overgang til frihed. Desværre fik ansøgningen afslag. High:five prøver nu at finde anden finansiering.
Deltagelse i den poli tiske debat - Folkemødet på Bornholm
High:five deltog også i 2014 i Folkemødet og var med til at sætte fokus på det kriminalpræventive arbejde med en beskæftigelsesindsats for unge med en plettet straffeattest.
Temaet for High:fives deltagelse var i år indsattes gæld, da det er en stor barriere for at få en
’normal’ tilværelse efter udstået straf. High:five var i dialog med ministre, medlemmer af
Folketinget og kommunalpolitikere og andre deltagere i Folkemødet.
Holdningspåvirkning via fagp ressen
High:five arbejder løbende på at få artikler i de tidsskrifter, som læses af virksomhederne.
I 2014 er der fx bragt artikler i Dansk Byggeri, Dansk Metal og Fødevaremagasinet samt et
firmablad til de 15.000 danske medarbejdere i virksomheden Sant-Gobain Nordic.
Alle artikler er baseret på historier om unge, der via High:five er kommet i job på en virksomhed indenfor de pågældende brancher.
-9-
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
3. Metoder, værktøj og formidling
Mentorkurser
High:five har i 2014 afholdt to af de velafprøvede 3-dages mentorkurser med 52 deltagere fra
private virksomheder og 12 fra offentlige samarbejdspartnere (Kriminalforsorgen, kommuner
og uddannelsesinstitutioner). Kurserne er populære, der er pt. venteliste til kurset, der afholdes i foråret 2015.
Herudover har High:five i 2014 afholdt en række særlig tilpassede en-dagskurser for hhv.:
 medarbejdere i Meyers, der arbejder på kokkeskolerne i Københavns fængsler, Vridsløselille og Jyderup
 de mentorer, der er tilknyttet et særligt tilrettelagt forløb på autoredder-uddannelsen
i Falck for veteraner og tidligere kriminelle. Kurset er suppeleret med telefonsparring
fra High:five til mentorerne
 medarbejdere fra Københavns Vestegns Politi.
Konceptbeskrivelse
En omfattende koncept- og metodebeskrivelse af High:fives arbejde blev klar til distribution i
efteråret 2014. Konceptbeskrivelse kan læses på www.highfive.net
High:five møder en del interesse fra udlandet, primært fra offentlig myndigheder og private
parter, der arbejder med kriminalitetsforebyggelse og rehabiliterende indsatser. Derfor er der
udarbejdet en engelsk version af konceptbeskrivelsen, og den er foreløbig distribueret til
relevante samarbejdspartnere i Estland, Rumænien og Japan.
Opdatering af web
High:fives webside www.highfive.net er blevet moderniseret og gjort mere brugervenlig for
virksomheder og unge.
I samme omgang er High:fives registreringssystem opdateret, så der fremover er lettere
løbende at trække de relevante data, både for medarbejdere og ifm. status og evaluering.
Endelig er der blevet indbygget en automatisk opfølgningsfunktion i systemet, så alle unge
visiteret til match ’popper op’ hhv. 3, 6 og 12 måneder efter start på deres match. De unge får
derefter en mail/SMS, om de stadig er i job/uddannelse eller har behov for fornyet assistance
fra High:five. Denne procedure aftales med de unge allerede, når de visiteres til High:five.
Udenlandske besøg
Som nævnt er der interesse for High:five fra udlandet, primært fra offentlig myndigheder og
private parter, der arbejder med kriminalitetsforebyggelse og rehabiliterende indsatser. Kontakten fra de udenlandske interessenter går ofte fra Beskæftigelsesministeriet eller Justitsministeriet til High:five, som så typisk holder oplæg for de udenlandske delegationer og evt.
har dem med på virksomhedsbesøg. I 2014 har High:five haft besøg af delegationer af politikere fra Australien og fra Finland. Efter besøg hos High:five arbejder Justitsministeriet i Estland nu på etablering af et High:five inspireret initiativ.
- 10 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
4. Samarbejde og netværk
Samarbejdsaftale med Syd østjyllands Politi
Sydøstjyllands Politi og High:five har indgået en samarbejdsaftale om en forstærket kriminalpræventiv indsats. Målet er at gøre Sydøstjylland til det mest socialt ansvarlige område i
Danmark. Samarbejdsaftalen forsøges overført til andre politikredse.
Som led i samarbejdet blev der den 6. marts 2014 afholdt en erhvervskonference på det gamle fængsel i Horsens med deltagelse af omkring 100 virksomheder. Udover High:five og Sydøstjyllands Politi indgik Erhvervsråd, Kredsråd, Lokalråd, Lederne og fængslerne i området
samt KIF-afdelinger i samarbejdet omkring konferencen. High:fives protektor H.K.H. Prins
Joachim medvirkede med en indledende tale.
Lokale samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner
Da High:five matcher et stigende antal unge til uddannelse, forsøger man nu at indgå samarbejdsaftaler med lokale uddannelsesinstitutioner for at forebygge frafald fra uddannelserne.
I 2014 er der fx indgået samarbejdsaftale i Sønderjylland med EUC Syd, AMU Vest, Transportskolen og VUC, og der er indgået en samarbejdsaftale med TAMU på Amager, som High:five
forsøger at udbrede til andre TAMU-uddannelser.
Offentlige & private partnerskaber - om uddannelse og job (OPP)
I evalueringen 2013 indgår et særligt afsnit om partnerskabet mellem Kriminalforsorgen,
High:five og private virksomheder, med en nærmere beskrivelse af det første stilladskursus.
Nedenfor gives en kort status på de gennemførte partnerskabsaktiviteter i 2014. Flere er
under planlægning med involvering af større navngivne virksomheder, men aftalerne er endnu ikke på plads.
Stilladskurser
Ligesom i 2013 er der i 2014 (juni) afholdt stilladskurser i Horserød Statsfængsel i partnerskab mellem virksomheden FA Stillads, fængslet og High:five:







der er afholdt 2 kurser i 2014 (i juni og oktober)
med i alt 39 deltagere, heraf de 17 visiteret fra High:five
kurset består af et 3 ugers stilladskursus plus 3 ugers forskellige kurser i førstehjælp, arbejdsmiljø og konflikthåndtering
38 afsonere bestod kurset og fik AMU-beviser for kurserne
kursusdeltagere med ret til udgang fra fængslet har mulighed for at komme i virksomhedsskole hos FA Stillads - et forløb på virksomheden med praktik og undervisning i 3 x 4 uger. Der er
også er mulighed for at tage truck, kran og stort kørekort på erhvervsskolen i Hillerød
10 af High:fives deltagere har været eller er p.t. i virksomhedsskole hos FA Stillads
1 har efter løsladelse fået læreplads hos FA Stillads.
I januar 2015 starter det første stilladskursus i Jyderup Statsfængsel i partnerskab mellem FA
Stillads, fængslet og High:five.
- 11 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
High:five fik i foråret 2014 lavet en interviewundersøgelse med de unge afsonere, der deltog
i det første stilladskursus i Horserød.
Undersøgelsen viste klart, hvor stor betydning kurset havde haft for de unges forhåbninger og
planer for fremtiden efter afsoning. Særligt påpegede de unge betydningen af, at der kom en
virksomhed udefra og leverede undervisningen, og at de fik et kompetencegivende AMUbevis. Citater fra interviews:
— Da jeg hørte om kurset, tænkte jeg, at det var da helt utroligt, at en privat virksomhed
interesserer sig for os, der sidder her i Horserød. At de kunne have brug for os, og at
de gad komme herind og lave noget. Det var ligesom at få en håndsrækning fra verden udenfor.
— Jeg har haft 6 domme på 5 år, nu gider jeg altså ikke mere. Jeg fandt jo også ud af, at
man kan tjene lige så meget som stilladsarbejder, som man kan som tyveknægt. Det
snakkede jeg med Magnus (fra FA Stillads) om, så han har jo nok haft lidt pædagogisk
indflydelse alligevel.
— Det vigtigste for mig er mit AMU-bevis. Og så tiden med Magnus. Tiden gik rigtig hurtigt, det var fordi man havde noget at brænde for. Jeg var vildt glad imens.
— Det var en ny vending for mig, jeg fik en tro på fremtiden. De tre uger gik rigtig hurtigt. For første gang sov jeg hele natten, jeg var træt, havde brugt min hjerne og krop.
Der var stort sammenhold på kurset, vi hjalp hinanden og gav hinanden gode råd,
holdt hinanden oppe. Vi ville have, at det skulle lykkes, blive en succes.
— Kurset var virkelig en vending, en ny chance for mig, jeg tænker på det hele tiden nu.
Jeg havde ikke nogen fremtidsplaner før stilladskurset, jeg havde ikke tænkt på noget,
måske noget med transport ligesom min far. Nu er det stillads, jeg vil.
— Det vigtigste er AMU-beviset. Og at jeg fik indblik i et firma (FA). Og jeg var så heldig
at være blandt de første i praktik og videre på skolen. Det var dejligt.
Læs undersøgelsen på www.highfive.net - ’Erfaringsopsamling blandt deltagerne i det første
stilladskursus i Horserød Statsfængsel’ (maj 2014, DISCUS).
Meyers Meltingpot - ’kokkekurser’ i fængslerne
High:five har siden det første forløb i 2013, kaldet ’Restaurant bag tremmer’, siddet i initiativets advisory board. Gennem 2014 har High:five fået en større rolle i de ’kokkekurser’, som
Meyers gennemfører i samarbejde med Københavns Fængsler, Jyderup og Vridsløselille.
High:five indgik i foråret 2014 en samarbejdsaftale med Meyers, så High:five jævnligt besøger
kurserne, hjælper med visitering, motivering samt udslusning til Meyers eller andre virksomheder. High:five har i 2014 matchet 12 af deltagerne fra ’kokkekurserne’ til job eller uddannelse efter afsoning (som kokkeelever, bagerlærlinge, kantinemedarbejder, chauffør, lagerarbejder o.a.). Fra 2015 skal High:five medvirke ved visitation af afsonere til alle ’kokkekurser’.
High.five har også afholdt et mentorkursus for alle medarbejdere fra Meyers, der underviser
på ’kokkekurserne’.
- 12 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
5. Ny model for etablering af jobmatch
Match til virksomhedspraktik har gennem de senere år udgjort omkring halvdelen af alle jobmatch. Det gælder også for 2014 frem til og med august (43 % af alle jobmatch i denne periode er i virksomhedspraktik). Se opgørelser i afsnit 1.
High:five har fra september 2014 valgt en ny model for etablering af jobmatch, hvor samarbejdet med virksomheder og unge sker uden brug af virksomhedspraktik - bortset fra praktik
under uddannelse, praktik under afsoning og praktik i forbindelse med OPP (partnerskaber
mellem virksomheder, fængsler og High:five). Afsnittet bygger på interviews med High:fives
direktør og de 3 regionsledere. Følgende afsnit omhandler ledelsens vurdering af, hvad brugen af den nye model vil medføre.
Brug af virksomhedspraktik i High:five
2014


59 match til virksomhedspraktik frem til og med august (43 % af alle jobmatch i perioden)
1 match til virksomhedspraktik fra 1. september 2014 (5 % i perioden) - ifm. uddannelse
2013

110 match til virksomhedspraktik (54 % af alle årets jobmatch)
2012

132 match til virksomhedspraktik (58 % af alle årets jobmatch)
2011

79 match til virksomhedspraktik (36 % af alle årets jobmatch)
Baggrund for valg af ny model
Valget af den nye model uden virksomhedspraktik skyldes et stigende frafald fra de jobmatch,
der starter som virksomhedspraktik. Frafaldet sker enten ved, at de unge aldrig møder op på
arbejdspladsen eller ved, at de stopper undervejs i praktikforløbet.
Frafaldet skyldes ifølge High:fives ledelse både forhold i virksomhederne og hos de unge:


Virksomheden er ved virksomhedspraktik mindre forpligtet til at sikre en god opstart af forløbet (sammenlignet med ordinær ansættelse, job med løntilskud og elev
/lærlingepladser) - og kan skille sig af med praktikanten fra dag til dag
Den unge, som i bund og grund ønsker et ordinært arbejde, oplever praktikforløbet
som mindre forpligtende, fordi den unge ikke føler sig behandlet som en reel arbejdskraft og ikke modtager løn
Ledelsens forventninger til den nye model er, at den vil medføre mere forpligtende forløb for
både unge og virksomheder, fordi de unge får et ordinært arbejde med en reel løn, mens
virksomhederne får en reel arbejdskraft. Det vil forventeligt betyde, at begge parter indgår
mere seriøst i samarbejdet og investerer mere i hinanden, hvilket betyder højere kvalitet i et
fastholdelsesperspektiv.
Håbet er desuden, at High:fives profil bliver tydeligere: High:five hjælper motiverede unge,
hvis arbejdsmæssige udfordring primært er en plettet straffeattest. Unge, som mest af alt
- 13 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
ønsker sig et rigtigt arbejde. Og at brugen af den nye model kan give et politisk værdifuldt
signal om, at High:fives arbejde adskiller sig fra jobcentre og private aktører ved at samarbejde med virksomhederne om ordinære ansættelser.
Den nye model vil medføre, at nogle af de unge, der henvender sig til High:five, vil blive sorteret fra. Det gælder fx unge med komplekse sociale udfordringer. Regionslederne indrømmer,
at de fortsat skal vænne sig til tanken om større grad af creaming, da arbejdet med de ekstra
udsatte unge er en hjertesag for mange af medarbejderne i High:five. Men de synes samtidig,
at det er vigtigt at prøve noget nyt i en periode og indhøste nogle erfaringer om, hvor langt
man kan nå i virksomhedssamarbejdet ad den vej. Derefter må der tages stilling til, om - og i
så fald hvordan - High:five skal arbejde med de mere belastede unge.
Kommunikation og samarbejde med de unge
Virksomhedspraktik har hos High:five altid handlet om, at der skal være et jobperspektiv, når
der etableres en praktik, og at praktikforløbet (normalt max 4 uger) skal give den unge og
virksomheden mulighed for at se hinanden an. De unge giver imidlertid ofte udtryk for, at de
ikke ønsker at være ’ham, der er i praktik’. Ofte har de også været i praktikker via kommunen,
som ikke har ført til et job.
Det er ledelsens klare vurdering, at de unge får større selvværd, og at deres motivation
ligger i at få et ordinært fuldtidsarbejde og en ordentlig løn.
Med den nye model bliver High:fives kommunikation med de unge klarere - High:five hjælper
unge direkte i fuldtidsjob, fritidsjob, elevplads, lærlingeforløb eller evt. job med løntilskud.
Også fordi budskabet understøttes af, at den unge i ordinært arbejde får løn af sin arbejdsgiver og ikke kontanthjælp fra kommunen - som under en virksomhedspraktik.
Fravær af virksomhedspraktik betyder, at både High:fives og virksomhedernes muligheder for
at få et realistisk billede af den unge inden jobstart mindskes. Samtidigt betyder den kortere
vej til jobbet et større fokus på den unges kompetencer, hvilket giver nye udfordringer, da
mange af de unge ingen arbejdsmarkedserfaring har.
Men der er andre muligheder for at se de unge lidt an. Lærlingeforløb, som High:five, ifølge
regionsleder Steen Axelsen, efterhånden ofte involveres i - også grundet de nye reformer
med uddannelsespålæg til unge - er et rigtigt godt redskab til at øge kendskabet til de unge og
give dem en vis arbejdsmarkedserfaring:
-
I mit område er det nu godt 30 % af vores unge, som kommer i lærlingeforløb. Forløbet
omfatter 20 ugers grundforløb på en erhvervsskole med 2 x 14 dages praktik som optakt
til en lærlingeplads i en virksomhed. Den unge får hjælp af os til at finde en praktikplads,
og de 2 x 14 dages praktik giver den unge og virksomheden mulighed for at se hinanden
an. Vi får et større kendskab til den unge og mulighed for at iagttage motivation og mødestabilitet i grundforløbet, så vi har gode kort på hånden i dialogen med den unge.
For unge, som afsoner en dom, er lærlingeforløb også perspektivrige, idet de indsatte allerede 1 år før løsladelsen kan få frigang til uddannelse, hvorimod virksomhedspraktik først kan
iværksættes, når der er 3 måneder tilbage af afsoningen.
- 14 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
Job med løntilskud er også et perspektivrigt - og lønnet - alternativ til virksomhedspraktik og
kan give den unge arbejdsmarkedserfaring og mulighed for at stifte bekendtskab med en
konkret virksomhed.
Endelig er de 3 første måneders ansættelse i et ordinært job altid en prøvetid for både den
unge og virksomheden.
Kommunikation og samarbejde med virksomhederne
Med den nye model skal virksomhederne tage unge fra High:five ind på lige vilkår med alle
andre unge, der søger ordinært arbejde. Nogle virksomheder vil opleve, at de herved tager en
større risiko, end hvis de tager en ung uden en plettet straffeattest.
Den nye model tydeliggør samtidig, at det sociale ansvar bogstaveligt talt knytter an til
virksomhedernes parathed til at acceptere den unges plettede straffeattest. Kommunikationen bliver i den forstand enklere og helt i trit med High:fives profil.
Regionsleder Bedri Istrefi forudser, at den nye model i højere grad vil gøre High:five til virksomhedens forlængede ansættelsesudvalg:
-
Vi bliver endnu mere, end vi er nu, afhængige af udviklingen på arbejdsmarkedet - konjunktursving m.m. - for virksomheden får ikke længere mulighed for at se den unge an i en
virksomhedspraktik. Vi har dog oplevet, at virksomhederne i krisetider har ansat både vores og andre unge i tidsbegrænsede ansættelser, fordi det er så vanskeligt at fyre en fastansat. Her får den unge så en arbejdsmarkedserfaring, som gør, at vi kan hjælpe ham videre i et nyt job, hvis der ikke er mulighed for at forlænge ansættelsen. Eller at virksomheden selv anbefaler ham til andre virksomheder i nærområdet.
Virksomhedernes motivation for at sige ja til samarbejdet med High:five, vurderer ledelsen
ikke vil ændre sig radikalt. Virksomhederne siger ja, fordi de kan se meningen og gerne vil
hjælpe en ung. Den respekt High:five har blandt virksomhederne skyldes det seriøse arbejde
med at etablere jobmatch. Og igen – der er ikke blevet etableret virksomhedspraktik tidligere,
uden der også har været et jobperspektiv. Så fravær af praktikmuligheden vil i langt de fleste
sammenhænge ikke ændre virksomhedernes syn på High:five.
Dog erkender regionsleder Kim Wodstrup, at der i nogle større virksomheder kan være økonomiske overvejelser ind over:
-
Vi oplever, at hvis en virksomhed har haft unge i praktik, så skal man vænne sig til, at det
gør vi ikke længere. Der har været en tendens til, at man i større virksomheder har sagt:
´lad os nu se, om han også kommer om 3 uger, inden vi begynder at investere i ham!´ De
store virksomheder har ofte en ’praktikmaskine’, der køres af HR-afdelingen. For de små
håndværksmestre er det derimod besværligt med papirarbejdet, fordi kommunen skal ind
over en virksomhedspraktik, og de vil hellere have en ung, der kan og vil arbejde fra dag 1.
Så fremover skal vi nok i endnu højere grad være opsøgende ift. de små virksomheder.
Dette vil sandsynligvis komme til at trække flere ressourcer, fordi mindre virksomheder oftest
kun vil tage én ung, og det vil for High:five medføre væsentligt mere tid med opsøgende og
motiverende arbejde. Til gengæld vil en ’creaming’ af unge forhåbentligt forstærke virksom-
- 15 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
hedernes lyst til at anbefale/vise videre til andre virksomheder, som de ved mangler arbejdskraft, hvis de ikke aktuelt selv har opgaver til at fortsætte ansættelsen de unge.
Der har ifølge ledelsen været en vis bekymring blandt High:fives medarbejderne for, om virksomhederne nu i højere grad vil sige fra. De hidtidige erfaringer har imidlertid vist, at dette er
meget begrænset, at fastholdelsen er blevet bedre, og at der er kommet nye virksomheder til
på grund af det kvalitetsløft, der nu signaleres fra High:fives side.
Kommunikation og samarbejde med andre partnerne
Det er forventningen hos High:fives ledelse, at samarbejdet med de kommunale samarbejdspartnere vil fastholdes på andre områder og udbygges på helt nye.
Der vil fortsat være et samarbejde omkring de krav, der skal være opfyldt, før High:five kan
tage en ung ind. Fx kravet om, at den unge skal have fast bopæl. Ligesom etablering af et
løntilskudsjob og finansiering af et kørekort - hvis det er en forudsætning for, at den unge kan
få et job - fortsat vil ske i samarbejde med kommunerne.
I regioner med en del fængsler inviteres High:five med til de møder, som kommunerne har
med unge, der skal løslades, og inddrages i arbejdet med at udarbejde en handleplan for den
unge. Samarbejdet omkring ’God løsladelse’ skaber en god dialog mellem High:five, kommunen og den unge, fordi High:five bliver en del af den tværfaglige indsats. Det giver god mening. I andre dele af landet inviteres High:five ikke med. Her sker det i et samarbejde mellem
kommunerne og Kriminalforsorgen. Disse steder lykkes det så til gengæld for High:five at
starte en del unge op i arbejde direkte fra fængslet, hvor kommunen slet ikke involveres.
Desuden betyder den nye kontanthjælpsreform med uddannelsespålæg ifølge regionsleder
Steen Axelsen en omlægning af samarbejdet med kommunerne:
-
Det samarbejde, vi har med virksomhederne om at få de unge i gang, involverer hyppigere
og hyppigere kommunernes SSP og UU samt erhvervsuddannelsesinstitutionerne, for det
er dér, kommunen forsøger at få de unge hen. Vi kan i dette samarbejde trække på vores
virksomheder i etablering af uddannelsespraktik og lærlingepladser. Så vi får en mere koordinerende rolle i stedet for primært at være i dialog med kommunens jobkonsulent.
Modellen anvendes foreløbig frem til sommeren 2015.
Ledelsen ser ifølge direktør Ole Hessel frem til at se effekten af den nye model:
-
Den nye model uden praktik vil på sigt styrke os, når vi har metodeudviklet og implementeret den. Generelt er vi blevet bedre til at fastholde, men vi vurderer, at den nye model
yderligere vil styrke fastholdelsen. Det dyk i antallet af jobmatch, som må komme, har vi
måske overstået, for vi startede jo allerede i september 2014. Opbakningen hos den enkelte medarbejder skal også være der, og det er den, for de har alle været involveret i hele
processen. Når vi til sommer skal vurdere, om vi har en bedre fastholdelseseffekt, vil det
ikke ske på baggrund af vores mavefornemmelser, men på valide tal bl.a. som et resultat
af den langsigtede opfølgning på de unge, som vi fra 2014 er begyndt at foretage efter 3
mdr., 6 mdr. og 12 mdr.
- 16 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
6. Besparelser ved en vellykket indsats
I 2012 blev der udarbejdet en registerbaseret effekt og cost-benefit analyse af de langsigtede
effekter af High:five, der har belyst de gennemsnitlige gevinster ved High:fives indsats og vist,
at hovedgevinsten af High:fives indsats generelt er en stærkt reduceret sandsynlighed for
tilbagefald til kriminalitet for unge, der modtager en indsats fra High:five.
Samtidig viste evalueringen, at High:five generelt hjælper kriminalitetstruede unge lige så
godt som andre sammenlignelige indsatser og især hjælper de mest kriminalitetstruede unge
- nemlig de unge, der har afsonet eller aktuelt afsoner en fængselsstraf. Disse unge hjælpes
lidt bedre af High:five til at blive selvforsørgende end sammenlignelige unge, der ikke har
været i kontakt med High:five, men har modtaget andre indsatser (Rambøll 2012).
Fælles for både Rambølls evaluering af High:five og andre nyligt udarbejdede cost-benefit
analyser af omkostninger og gevinster ved indsatser for kriminalitetstruede og/eller udsatte unge (se fx CEBR 2013 og 2014) er, at der her ses på effekten af indsatser som et gennemsnit spredt ud på hele populationen, hvoraf nogle har fået det ønskede udbytte og nogle ikke.
Formålet med dette afsnit 6 er at beskrive 4 scenarier, der illustrerer omkostninger ved forskellige typiske forløb for kriminalitetstruede unge i High:fives målgruppe - på individniveau. Scenarierne belyser både omkostninger ved ikke at få brudt den enkelte kriminalitetstruede unges kriminelle adfærd og gevinsterne, når den unge stopper med at begå kriminelle
handlinger og kommer i job eller uddannelse.
High:five arbejder kontinuerligt på at udvikle metoder og redskaber, der bringer en endnu
højere andel af de unge, som High:five kommer i kontakt med ud af kriminalitet og ind på
arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet (se afsnit 3 om High:fives metodebog).
Afsnit 6 synliggør dermed ’hvad man får for pengene’ når det lykkes, og hvilke omkostninger
det har, når det ikke lykkes at hjælpe et ungt kriminalitetstruet menneske væk fra kriminalitet
og ind i job og uddannelse. Baggrundsviden fra analyser og evalueringer inddrages herefter til
at perspektivere de forskellige case-scenariers generaliserbarhed i forhold til målgruppen af
kriminalitetstruede unge som helhed. Først gennemgås forudsætningerne bag de opstillede
case-scenarier, herefter følger scenarierne.
Omkostninger ved kriminalitet
Kriminalitet har en række både direkte og indirekte omkostninger for samfundet.

De direkte omkostninger relaterer sig til bekæmpelsen og konsekvenserne af kriminalitet, såsom udgifter til Kriminalforsorgen, Politi, domstole og forsikringsudgifter.

De indirekte omkostninger dækker over indsatsen for at forhindre kriminalitet, ligesom de unge, der straffes for kriminelle handlinger, kunne have udført lønarbejde,
hvis de ikke havde været i fængsel og/eller udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet som følge af kriminaliteten (jf. notatet ’Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark’, CEBR 2006). Omvendt er der samfundsmæssige gevinster, når de unge
- 17 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
stopper deres kriminelle handlinger, og når de inkluderes på arbejdsmarkedet og i
uddannelsessystemet.
I de 4 scenarier, der præsenteres i det følgende, er der set på de direkte omkostninger knyttet til den enkelte unge i form af politiets, domstolenes og kriminalforsorgens indsatser, samt
omkostninger til offentlig forsørgelse, mens forsikringsomkostninger knyttet til ofrene for de
kriminelle handlinger ikke er medtaget.
De indirekte omkostninger til generel forebyggelse af kriminalitet og mistet produktivitet på
arbejdsmarkedet (i form af arbejde de unge kunne have udført, eller uddannelse de kunne
have taget, hvis de ikke sad i fængsel), samt øgede sundhedsudgifter for kriminelle mv. er
heller ikke medtaget. Ligesom der er områder, hvor kriminalitet har betydning, der ikke er
søgt kvantificeret, fx tabt arbejdsfortjeneste og sygehusbehandling som følge af voldskriminalitet og emotionelle og fysiske skader hos personer som følge af kriminelle handlinger.
Omkostningerne ved High:fives indsats er umiddelbart tilgængelige og er kvantificeret per
ung, som High:five yder en indsats for. Disse omkostninger er medtaget. Omkostningerne ved
andre indsatser er ikke medtaget, som fx kommunale indsatser, hvor hverken omkostninger
til indsatser parallelt med High:fives indsats, eller ’sparede udgifter’ til indsatser, der skulle
have været iværksat i stedet for High:five er medtaget. Det samme gælder virksomhedernes
og uddannelsesinstitutionernes omkostninger og udbytte, når de tager de unge ind.
Kort sagt er udgifter, hvor der er ret stor usikkerhed på individniveau, ikke medtaget - mens
direkte udgifter, der med ret stor sikkerhed kan knyttes til den enkelte unge, er medtaget.
Udgifter ifm. en sag
I det følgende er der taget udgangspunkt i data fra udgivelsen ’Voldens Pris’ udarbejdet af
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Rockwoolfonden, om hvad indsatser gennemsnitligt koster:

Politi
o
o
o
Efterforskning og forfølgelse af strafbare forhold (gennemsnitlig pris for forskellige sagstyper fx tyveri, salg/køb af euforiserende stoffer, vold, ulovlig våbenbesiddelse)
Politiets pris:
 En polititime koster i alt 406 kr. (udregnet som løn+overhead i 2010
priser)
 Det gennemsnitlige timeforbrug i en voldssag er ca. 15 polititimer,
heraf 3 timer til indledende efterforskning og yderligere 12 timer, når
der rejses sigtelse
 Politiets omkostninger ved en voldssag bliver dermed 6.090 kr.
 Prisen for en tilholdssag er opgjort til at være 2.436 kr. (overtrædelse
af tilhold), hvis sagen afgøres ved bødeforlæg er omkostningerne for
anklagemyndigheden 3.144 kr., for domstolene 3.014 kr. og advokatomkostninger 4.150 kr., i alt pr. sag 10.308 kr.
Anklagemyndighedens pris:
 En juristtime koster i alt 431 kr.
- 18 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge


Det totale lønsumsforbrug pr. tiltale i Anklagemyndigheden er på
voldsområdet 6.560 kr.. Der regnes her med ’vægtet tiltale’, hvor en
gennemsnitlig voldssag vægtes 1, en voldtægtssag vægtes 1,5 og en
trusselssag vægtes 0,5.
Domstole
o Straffesager, herunder advokatbistand (salær til beskikkede advokater), evt.
udgifter til fri proces, retshjælp og sagsgodtgørelser (domsmænd, vidnegodtgørelse og tolkning), evt. forskellige sagstyper (lettere/grovere kriminalitet)
o Domstolenes pris:
 Domstolenes omkostninger pr. standard straffesag udgør 3.104 kr.
o Forsvars- og bistandsadvokater
 Forsvarssalæret til en beskikket forsvarer i en standardvoldssag udgør
6.800 kr.; bistandsadvokatens salær kan gennemsnitligt sættes til
4.000 kr.. Grundtimesatsen for advokater er 1.550 kr.
Det betyder, at de samlede omkostninger ved en voldssag er 26.464 kr. (i 2008/2010 priser).

Kriminalforsorg
Afsoningsomkostningerne ved idømt fængselsstraf er den tungeste udgiftspost inden
for retssystemet:
o Lukket fængsel 1.940 kr. pr. dag (Kriminalforsorgens gennemsnitlige omkostninger i 2008 priser)
o Københavns fængsler 1.656 kr.
o Arresthus 1.035 kr.
o Åbent fængsel 1.167 kr.
o Overvågning ved fodlænke 732 kr.
o Simpel vold udløser generelt domme under 5 år, der stort set altid afsones i
et åbent fængsel. I 2007-2009 var der ensartet knap 1.300 domme årligt for
simpel vold, med i alt 80.400 afsoningsdage (når der tages hensyn til prøveløsladelse af dømte, der afsoner mere end 3 måneder), hvilket giver et gennemsnit på 62 dage pr. dom
o Når det gælder grov vold var den gennemsnitlige afsoning 164 dage pr. dom.
o Når det gælder trusler var den gennemsnitlige afsoning 74 dage pr. dom for
mænd der blev idømt fængselsstraf.

High:fives indsats
En gennemsnitlig pris per ung, der er matchet til job/uddannelse i 2014, er 60.000 kr.
Udgifter til offentlig forsørgelse af unge, der ikke er selvforsørgende
Der er taget udgangspunkt i, at de unge vil modtage enten uddannelseshjælp1 eller kontanthjælp. Der er også taget udgangspunkt i, at de unge ikke er psykisk syge, forsørgere eller har
1
Er du under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse, vil du fra 1. januar 2014 ikke længere modtage kontanthjælp. I stedet vil du få uddannelseshjælp, der er på niveau med SU-satsen. Som aktivitetsparat får du
ud over uddannelseshjælp, efter 3 måneder ret til et aktivitetstillæg i de uger, hvor du deltager i enten et aktivt
tilbud eller får mentorstøtte. Hvis du har særlige komplekse udfordringer socialt eller helbredsmæssigt, vil du have
mulighed for at få et aktivitetstillæg med det samme. Satsen for aktivitetstillægget er fastsat, så din samlede
ydelse svarer til den nuværende kontanthjælpsydelse.
- 19 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
bidragspligt, og ikke modtager enkeltydelser eller ’dyrere’ offentlige forsørgelser, som revalidering, førtidspension, dagpenge, sygedagpenge o.a.. Udgiften til offentlig forsørgelse er
dermed ’konservativ’ i den forstand, at den tager udgangspunkt i ’mindsteudgiften’ til offentlig forsørgelse.
Satser på uddannelseshjælp, kontanthjælp og aktivitetstillæg til unge under 30 år
Kontanthjælp og aktivitetstillæg til unge med en kompetencegivende uddannelse
Er du under 30 år og har du en kompetencegivende uddannelse vil du få kontanthjælp.
Hvis Jobcentret vurderer, at du kan komme i arbejde i løbet af kortere tid, vil du alene få kontanthjælp.
Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde i løbet af kortere tid, er du aktivitetsparat. Du skal så deltage i aktiviteter, der ruster dig til at få et job, og kan få udbetalt aktivitetstillæg, når du deltager i en aktivitet, eller mens du venter på at starte i en aktivitet. Der
kan normalt først udbetales aktivitetstillæg efter 3 måneder. Det vil sige, at de første 3 måneder, får man alene uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Kontanthjælp Aktivitetstillæg
I alt kr.
pr.md.
Under 25 år og udeboende
6.992
0
6.992
Under 25 år og hjemmeboende
3.374
0
3.374
Fyldt 25 år og udeboende
6.992
3.857
10.849
Fyldt 25 år og hjemmeboende
3.374
74.755
10.849
Enlig forsørger
13.779
637
14.163
Forsørgere under 30, som er gift eller samlevende.
9.640
4.776
14.413
Uddannelseshjælp og aktivitetstillæg til unge med en kompetencegivende uddannelse
Er du under 30 år og har du ikke en kompetencegivende uddannelse, vil du få uddannelseshjælp. Hvis Jobcentret vurderer, at du kan starte i en uddannelse inden for ca. 1 år, er du
uddannelsesparat og vil alene få uddannelseshjælp.
Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan starte i uddannelse indenfor ca. 1 år, er du aktivitetsparat. Du skal så deltage i aktiviteter, der ruster dig til at starte i uddannelse og kan få udbetalt aktivitetstillæg, når du deltager i en aktivitet, eller mens du venter på at starte i uddannelse.
- 20 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
Uddannelseshjælp Aktivitetstillæg
I alt kr.
pr.md.
Under 25 år og udeboende
5.945
1.047
6.992
Under 25 år og hjemmeboende
2.562
812
3.374
25-29 år og udeboende
5.945
4.904
10.849
25-29 år og hjemmeboende
2.562
8.287
10.849
Enlig forsørger
11.888
2.528
14.416
Forsørgere under 30 år, som er gift eller
samlevende
8.319
6.097
14.416
Omkostninger til unge i job med løntilskud
Løntilskud hos offentlige virksomheder
Man får en fast timeløn som er 121,47 kr. pr. time, og man får udbetalt løn, som svarer til ens
ydelse som ledig. Dog får man fuld pension af den løn, man ville have fået, hvis man havde
været almindeligt ansat. Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 107,55 kr. pr. time.
Regler om løntilskud hos private virksomheder
Hvis man ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, får man almindelig overenskomstmæssig løn, pension og arbejdstid. Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 74,05 kr.
pr. time.
Man skal generelt have været ledig i 6 måneder for at kunne komme i job med løntilskud.
Unge er ikke registrerede ledige, mens de afsoner deres dom i fængsel, selvom de unge ikke
er i arbejde eller uddannelse. Ledighedsperioden tælles først fra løsladelsesdagen.
Omkostninger til unge, der er i uddannelse
SU for udeboende unge i ungdomsuddannelse (unge over 20 år)
 Satsen er 5.903 kr. pr. måned før skat hele året
SU for udeboende unge i videregående uddannelse
 Satsen er 5.903 kr. pr. måned før skat hele året
Gevinster når de unge kommer i uddannelse

Skat af SU
Gevinster når de unge kommer i job og bliver selvforsørgende



Private gevinster: Lønindkomst
Offentlige gevinster: Skat
I eksempel 1 er opstillet et scenarie med en ung mand, der har deltaget i stilladskursus i fængslet, og kommer i job som stilladsarbejder umiddelbart efter løsladelsen.
Oplysninger om startløn for en stilladsarbejder med AMU-bevis for stilladskursus er
indhentet hos 3F, der oplyser en stilladsarbejder i Københavnsområdet typisk vil få
220-230 kr. i timen på akkord - svarende til ca. 36.000 kr. om måneden.
- 21 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
Generelle konsekvenser
CEBR arbejder i deres samfundsøkonomiske cost-benefit analyse af kriminalpræventive indsatser (2013) med 5 grupper af unge:
Gruppe 1: Lovlydige unge, der ikke har begået kriminalitet
Gruppe 2: Let belastede unge, der har fået advarsler, bødedomme eller tiltalefrafald uden
vilkår
Gruppe 3: Mere belastede unge, der har fået betingede domme eller tiltalefrafald med vilkår
Gruppe 4: Meget belastede unge, der har fået en ubetinget dom eller ungdomssanktion
Gruppe 5: Mest belastede unge, der har fået flere ubetingede domme
Analysen viser en tydelig forskel mellem lovlydige unge og kriminelle unge, der generelt følger
grupperne således, at de lovlydige unge klarer sig bedst i forhold til de undersøgte parametre,
og de mest belastede unge klarer sig dårligst. Der ses typisk et hop mellem gruppen ’mere
belastede unge’ og ’meget belastede unge’, som adskiller de unge, der har modtaget betingede domme og ubetingede domme.
Unge kriminelle har i forhold til lovlydige unge:




mindre beskæftigelsesandel og deraf følgende mindre lønindkomst og betaling af
indkomstskat
større tilbøjelighed til at modtage kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge
flere besøg hos lægen og flere indlæggelsesdage på hospital
mindre tilbøjelighed til at modtage SU
Der er en klar rangordning også indenfor de kriminelle grupper sådan, at jo mere kriminelt
belastet en ung er, desto større er den grad, hvormed han belaster de offentlige kasser. Således har de mest belastede grupper en betydelig større tilbøjelighed til at modtage overførselsindkomster end de mindst belastede grupper.
Rockwoolfondens analyse (2008) af livsvilkår og uformel straf viser, at:


i gennemsnit tjener straffede mænd i årene efter fængsel 25 % mindre end før
fængsel
selv en kort ubetinget fængselsdom er forbundet med et permanent indkomsttab
på 15 %. Ser man alene på, hvor meget de kriminelle selv er i stand til at tjene, falder niveauet med knap 25 %. Når den dømte ikke indkasserer hele tabet på de 25
%, er det fordi det offentlige kompenserer via indkomstoverførsler.
- 22 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
Et regneeksempel med en ung afsoner
Vi har valgt et regneeksempel med en ung afsoner, der gennemfører ET stilladskursus under
afsoning i Horserød. I 2014 har 17 unge fra High:five gennemført stilladskurset - de udgør ¼ af
alle High:fives uddannelsesmatch i 2014. Godt 1.000 afsonere i landets fængsler har i 2014
gennemført kompetencegivende AMU-kurser (dog ikke i et partnerskab med en virksomhed
og High:five på samme vis som stilladskurset).
Jacob
Jacob er nu 26 år. Han var bosat i Københavns Kommune, da han blev dømt ved Byretten for
vold ifm. mindre handel med narko i juni 2013.
Den samlede dom var på 2 års ubetinget fængsel:
 Op til domsfældelsen sad Jacob 3 mdr. i Københavns Arresthus. De 3 mdr. fratrækkes
den samlede dom, så Jakob skal afsone i alt 21 mdr.
 Jacob afsoner først 11 måneder i Ringe Statsfængsel (lukket fængsel) frem til maj
2014
 Jacob overflyttes til Horserød (åbent fængsel) i maj 2014 for at afsone sidste del af sin
dom.
Jacob har en samtale med en medarbejder fra High:five i maj 2014.
 Det er hans kontaktperson i Horserød, der foreslår ham at tage en snak med High:five
 Visitationssamtalen fører til, at Jacob påbegynder et stilladskursus i Horserød fra juni
2014. I kurset indgår mulighed for praktik en i virksomhed.
Scenarie 1
Jacob får job i umiddelbar forlængelse af afsoningen. Stopper med kriminelle handlinger
Jacobs deltagelse i stilladskurset går godt, han får kursusbeviset (AMU) og er glad for at være i
praktik. Hans afsoning forløber i øvrigt uden problemer.
Jacob overflyttes fra oktober 2014 til en udslusningspension, hvor han skal bo i 3 mdr..
High:five finder et job til Jacob i et byggefirma, hvor Jacob starter umiddelbart efter overflytningen til pensionen.
Jacob passer det nye job. Han trives godt på arbejdspladsen og er meget glad.
Ved den seneste opfølgningssamtale på virksomheden i december 2014 med High:five fortæller han, at han har fået en et-værelses lejlighed og flytter fra pensionen i Avedøre i januar.
Han har planer om at tage en overbygning til stilladskurset senere i 2015, det har hans nye
chef foreslået ham.
Omkostninger
Sagsomkostninger (politi og domstol):
Varetægtsfængsling i arresthus:
26.464 kr.
95.220 kr.
- 23 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
Afsoning i lukket fængsel:
Afsoning i åbent fængsel:
Udslusningspension:
Samlet:
649.900 kr.
354.768 kr.
52.780 kr.2
1.179.132 kr.
High:fives indsats: 60.000 kr. (gennemsnitlig pris per match i 2014)
Gevinster
Jacob vil det første år have lønindkomst på 432.000 kr. og betale samlet skat på 154.139 kr. 3.
Intet recidiv, dvs. ingen yderligere udgifter forbundet med kriminalitet.
Sandsynlighed for scenarie 1


214 fik et match fra High:five i 2014, heraf fik 22 % et ordinært fuldtidsjob i løbet af
året (48 unge). Scenarie 1 er dermed sandsynligt, hvad angår tilknytning til arbejdsmarkedet
Rambølls evaluering af High:five har påvist en stor kriminalpræventiv effekt af
High:fives indsats, idet der er fundet en signifikant positiv effekt, hvad angår tilbagefald til kriminalitet. Scenarie 1 er dermed også sandsynligt hvad angår recidiv (at Jacob ikke falder tilbage i kriminalitet).
Scenarie 2
Jacob starter i uddannelse efter afsoning. Stopper med kriminelle handlinger.
Efter et bestået stilladskursus har Jakob fået lyst til at genoptage sin uddannelse som maler.
Jakob har gennemført basisåret og var startet på malerlinjen, da han begik kriminalitet.
High:five hjælper Jacob med at blive optaget på maleruddannelse på Teknisk Skole fra januar
2014, og sikrer, at han får merit for den del af uddannelsen, der er gennemført. Jacob får
støtte fra en uddannelsesmentor på skolen i opstarten.
Omkostninger
Samme omkostninger til politi, domstol og kriminalforsorg, i alt 1.179.132 kr.
High:fives indsats 60.000 kr.
Jacob vil det første år få udbetalt 70.836 kr. i SU (dertil kommer udgift til hans uddannelse).
Gevinster
Jacob vil det første år have en personlig indkomst på 70.836 kr. og betale en samlet skat på
8.609 kr..
Intet recidiv, dvs. ingen yderligere udgifter forbundet med kriminalitet.
2
Anslået udgift er sat til halvdelen af udgiften til afsoning i åbent fængsel
Jacobs skattebetaling er vejledende beregnet på skat.dk ud fra, at han er under 30 år, enlig, uden børn, ikke er
medlem af folkekirken, ikke har hverken formue, gæld eller særlige fradrag, bosiddende i Københavns Kommune.
3
- 24 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
Sandsynlighed for scenarie 2


214 unge fik et match via High:five i 2014, heraf startede de 23 % (49 unge) i uddannelse. Scenarie 2 er dermed realistisk hvad angår Jacobs tilknytning til en uddannelse.
Jf. Rambølls evaluering af High:five er scenarie 2 også realistisk hvad angår recidiv (at
Jacob ikke falder tilbage i kriminalitet).
Scenarie 3
Jacob går ledig, får efter 6 måneder et job med løntilskud i en privat industrivirksomhed.
Men ansættelsen ophører efter 4 måneder, og Jacob kommer igen på offentlig forsørgelse.
High:five fanger hans frafald i opfølgningen og tilbyder en fornyet indsats. Jacob er stoppet
med kriminelle handlinger og ønsker hjælp fra High:five til at komme i job igen.
Omkostninger
Samme omkostninger til Politi, domstol og Kriminalforsorg, i alt 1.179.132 kr..
High:fives indsats (indsats i 2014 og fornyet indsats i 2015), i alt 120.000 kr..
Jacob har ikke en kompetencegivende uddannelse, og vil derfor modtage uddannelseshjælp
og aktivitetstillæg i de måneder, han er berettiget og er i aktivitet:



De første 3 mdr. modtager han uddannelseshjælp, de næste 3 mdr. uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, samlet 38.811 kr.
Løntilskuddet til Jacobs arbejdsgiver i 4 mdr. er på 47.392 kr.
Herefter modtager han uddannelseshjælp med aktivitetstillæg i 2 mdr., 13.984 kr.
Samlet udgift til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og løntilskud 100.187 kr.
Gevinster
Jacob har det første år en samlet personlig indkomst på 126.395 kr. (uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, lønindkomst (minus arbejdsmarkedsbidrag)), og betaler 33.153 kr. i skat.
Intet recidiv, dvs. ingen yderligere udgifter forbundet med kriminalitet.
Sandsynlighed


214 unge fik et match via High:five i 2014, heraf startede de 6 % (12 unge) i job med
løntilskud. Frafaldet fra jobmatch var i 2014 samlet på 35 %. Scenarie 3 er dermed realistisk, hvad angår Jacobs tilknytning til arbejdsmarkedet
Jf. Rambølls evaluering af High:five er scenarie 3 også realistisk, hvad angår recidiv (at
Jacob ikke falder tilbage i kriminalitet).
- 25 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
Scenarie 4 – Jacob tilbage i kriminalitet
High:five finder et job til Jacob i et byggefirma, hvor Jacob starter umiddelbart efter overflytningen. Jacob udebliver allerede i uge 1 i det nye job.
Jacob svarer ikke på henvendelser hverken fra arbejdspladsen eller fra High:five. En medarbejder på udslusningspensionen får en samtale sat i værk på pensionen. Jacob ønsker ikke at
arbejde i byggefirmaet, det er for hårdt og for koldt. Han bruger for lang tid på transport. Han
ønsker ikke job på en byggeplads, men vil nu være langturschauffør. Han vil søge kontanthjælp og håber, at Københavns Kommune (hans hjemkommune) vil betale for et kørekort.
Han ønsker ikke mere assistance fra High:five lige nu.
I januar 2015 flytter Jacob fra pensionen i Avedøre. I februar 2015 bliver han taget af politiet igen for vold og handel med narko - og indsat i arrest. Da det er anden gang, han begår samme forbrydelse og derudover er involveret i handel med narko, kan han forvente en længere
dom på omkring 5 år.
Omkostninger
Forøgede omkostninger til politi, domstol og kriminalforsorg. Der kan realistisk forventes en
dom på omkring 5 års ubetinget fængsel. Hvis Jacob som første gang sidder varetægtsfængslet i arrest i 3 måneder og derefter afsoner første halvdel af sin straf i et lukket fængsel og
næste halvdel i åbent fængsel og prøveløslades efter 4½ år, vil udgiften være:
Anslået 2.500.000 for den nye dom, der skal lægges oveni de 1.179.132 kr. som Jacob allerede har kostet. Altså direkte omkostninger på samlet over 3,6 millioner kr..
På baggrund af analysen ’Udenforskabets pris’ kan det beregnes, at hvert barn/voksen, der
lever et liv i såkaldt udenforskab gennemsnitligt koster samfundet afrundet 14,7 millioner kr.
sammenlignet med et barn/voksen, der lever et normalt inkluderet liv.
Gevinster
Ingen
Sandsynlighed for scenarie 4


Frafaldet fra jobmatch var i 2014 på 35 %, så for så vidt det gælder jobmatch er frafalds-sandsynligheden realistisk.
Sandsynligheden for en ny dom er 63 % mindre for unge i High:fives målgruppe 3 (afsonere) end for en sammenlignelig kontrolgruppe af unge, der ikke har modtaget en
indsats fra High:five. Men scenarie 4 er realistisk i forhold til, at der også blandt unge,
der har modtaget en indsats fra High:five, ses tilbagefald til kriminalitet (recidiv)4.
Rambøll fremhæver imidlertid i deres evaluering, at ingen unge har modtaget en ny
fængselsdom efter at være matchet af High:five. For de unge, der har haft tilbagefald,
4
Rambøll opdeler de unge, der modtager en indsats fra High:five i 3 målgrupper: Målgruppe 1 er unge, der er
kendt af politiet, men endnu ikke dømt for lovovertrædelser. Målgruppe 2 er unge, der har begået småkriminalitet
og har en plettet straffeattest. Målgruppe 3 er unge, der er i gang med eller har afsonet en fængselsstraf. Jacob
tilhører således målgruppe 3, hvor Rambølls evaluering har påvist en signifikant positiv effekt ift. både beskæftigelsesgrad og tilbagefaldssandsynlighed.
- 26 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
er der alene tale om tilbagefald til domme, der ikke giver fængselsstraf. Scenarie 4 er
derfor mindre realistisk, hvad angår kriminalitetens alvorlighed, men det er medtaget
her som illustration af den samfundsmæssige gevinst ved at bryde de unges kriminelle løbebane.
Oversigtsskema - besparelser ved en vellykket ind sats
Regneeksemplet illustrerer en ung mand på 26 år, Jacob, der afsoner en dom på 2 års ubetinget fængsel for vold ifm. mindre handel med narko. Under afsoningen får han via sin kontaktperson i Horserød kontakt med High:five, visiteres til High:five og gennemfører stilladskursus.
Eksemplet viser 4 realistiske scenarier efter løsladelse, som anskueliggør de direkte omkostninger og gevinster ved typiske forløb for kriminalitetstruede unge i High:fives målgruppe.
Da Jacob løslades, er omkostninger til politi, varetægtsfængsling, domstol og afsoning på
1.179.132 kr.
Scenarie 1: Jacob får job i byggefirma lige efter
afsoning og stopper med kriminalitet
Scenarie 2: Jacob starter uddannelse lige efter
afsoning og stopper med kriminalitet
Omkostninger
High:fives indsats: 60.000 kr. (gennemsnit pr. match).
Gevinster
Jacob vil det første år have en lønindkomst på 432.000
kr. og betaler en samlet 154.139 kr.
Ingen yderligere udgifter forbundet med kriminalitet.
Omkostninger
High:fives indsats: 60.000 kr.
Jacob vil det første år få udbetalt 70.836 kr. i SU
Gevinster
Jacob vil det første år have en personlig indkomst på
70.836 kr. og betaler en samlet skat på 8.609 kr.
Ingen yderligere udgifter forbundet med kriminalitet.
Scenarie 3: Jacob går ledig, får job med løntilskud, men ophører efter 4 mdr. Han får igen
hjælp fra High:five til at komme i job og stopper
med kriminalitet
Scenarie 4: High:Five finder job til Jacob i bygg efirma. Jacob udebliver og ønsker ikke hjælp fra
High:five. Jacob begår ny krimina litet med vold
og narko
Omkostninger
High:fives indsats to gange: 120.000 kr.
Udgifter til offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,
aktivitetstillæg, løntilskud til arbejdsgiver): 100.187 kr.
Gevinster
Jacob har det første år en personlig indkomst på
126.395 kr. og betaler 33.153 kr. i skat.
Ingen yderligere udgifter forbundet med kriminalitet.
Omkostninger
High:fives indsat: 60.000 kr.
Omkostninger til politi, domstol og kriminalforsorg ved
ny dom på 5 års ubetinget fængsel er ca. 2.500.000 kr.
I analysen ’Udenforskabets pris’ opgøres, at hver person, der lever et liv i såkaldt i ’udenforskab’ gennemsnitligt koster samfundet 14,7 millioner kroner.
Gevinster - ingen
Videngrundlag for de 4 case-scenarier
Evaluering af de langsigtede effekter af projekt High:five, Rambøll 2012
Evaluering 2013 af High:five - virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge, DISCUS 2013
Kriminelle betaler en høj pris efter endt straf, artikel i Nyt fra Rockwoolfonden juni 2008
Løsladt og gældsat, Annemette Olesen, ph.d. afhandling juni 2013
- 27 -
EVALUERING 2014
High:five - et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge
Offentlige ydelser er hentet fra Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk: Tal og
tendenser - Satser 2015
Oplevelsen af et stilladskursus i fængslet med virksomheden FA Stillads og High:five, interviews med indsatte i Horserød, DISCUS 2014
Samfundsøkonomisk cost-benefit analyse af kriminalpræventive indsatser, CEBR 2013
Teknisk note 15: Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark, CEBR for Rockwoolfondens
forskningsenhed 2006
Udenforskabets pris, CEBR for Scandia 2014
Voldens Pris, Karin Helveg-Larsen m.fl. 2010
- 28 -