NYT DINFRA A-K ASS E DE KUN STN ERI SKE FAG | NO VEM BER 201 2 VIRKSOMHEDSPRAKTIK BLEV VEJEN TILBAGE TIL BRANCHEN Efter otte år som selvstændig kom Rikke Tvilum på dagpenge. I modsætning til, hvad hun troede, åbnede det helt nye muligheder for at komme tilbage til faget. Rikke Tvilum havde ikke troet, at hun nogensinde kom til at bruge dagpengesystemet. Hun opfattede det som frihedsindskrænkende og helt i strid med den selvopfattelse, hun havde som selvstændig. Alligevel måtte hun for nogle måneder siden erkende, at hun ikke kunne leve af sine to ﬁrmaer og melde sig i systemet. Og det blev en øjenåbner. Som dagpengemodtager kom hun i virksomhedspraktik, og det har for hende været vejen tilbage til branchen. i mange år, og med ﬁrmaet, der tilbød at løse scenograﬁske opgaver, ﬁk hun endnu bedre fat i branchen. Da hun efterfølgende blev optaget på Danmarks Designskole for at uddanne sig til production designer, beholdt hun ﬁrmaet som en slags studiejob. vede alle slags kreative job. Både fordi det var sjovt, og fordi hun for alt i verden ville klare sig selv og undgå dagpengesystemet. Men efterhånden tyndede det ud i opgaverne, og Rikke Tvilum besluttede at lukke det ene ﬁrma og melde sig ledig på dagpenge. Undervejs i uddannelsen gik hun på barsel og fødte en søn. Men da den første lykkerus over forældreskabet havde lagt sig, begyndte skabertrangen at melde sig igen. På en måde blev det vejen tilbage til branchen, siger hun nu. ”Det er mødet mellem mennesker, der giver arbejde,” siger hun og er selv et godt eksempel på det. ”Jeg savnede livet med deadlines og produktion, og så begyndte jeg at lave tøj til ham. Jeg lavede blandt andet en hue med hanekam af pels, og den blev pludselig et kæmpehit,” fortæller hun om baggrunden for etablering af ﬁrma nummer to. Hue med hanekam Rikke Tvilum startede sit første ﬁrma for otte år siden. Hun havde arbejdet som scenograf Virksomhedspraktik åbnede døre Efter afslutningen af uddannelsen drev hun de to ﬁrmaer videre sideløbende med, at hun la- Hun kom i virksomhedspraktik hos en af branchens dygtigste production designere, og efter bare en måned ﬁk hun tilbudt at arbejde på en kortﬁlm. Derefter fulgte syv ugers arbejde på en spilleﬁlm, som hun arbejder med nu, og hun er sikker på, at der lander noget nyt i turbanen. Måske via en ny virksomhedspraktik. Alligevel er der stadig en drøm om at blive selvstændig en dag. Men det er ikke vigtigt nu. Det vigtige er at være tilbage i branchen. EN MALEBOG OM TOTEMPÆLE BLEV VENDEPUNKTET Io Helweg håber, at hun om tre år kan leve af at lave malebøger, udstillinger og undervisning for børn. Inspirationen kommer fra en bog om cowboys og indianere, som hun arvede fra sin morfar. I 2009 satte en gigtdiagnose en stopper for Io Helwegs drøm om en karriere som ﬁlmscenograf. Hun var blevet uddannet tre år forinden og synes egentlig, at det gik godt med stadigt ﬂere og bedre opgaver. ”Men det er hårdt arbejde at være ﬁlmscenograf. Gigten gav smerter i leddene. Jeg hævede op og var træt, og så kunne jeg ikke levere på det niveau, som jeg burde. Så jeg blev nødt til at stoppe op og mærke efter, hvad jeg brændte for, så jeg kunne komme videre ad en anden vej,” fortæller hun. Xylograﬁer og totempæle For Io Helweg var det dog ikke så enkelt at ﬁnde én bestemt retning, så hun prøvede kræfter med en del forskelligt. Men ved et tilfælde skulle det vise sig at være en arv fra morfaren, der kridtede banen op for den fremtidige karriere. ”Jeg arvede en del bøger fra min morfar, og en af dem var en bog om indvandringen til Amerika med 250 xylograﬁer. Den var fyldt med cowboys og indianere, der fascinerede mig. Under den videre research på indiansk kultur, dukkede totempælen op. Alle ved, hvad sådan én er, men alligevel er der ingen, der ved det,” siger hun. Io Helweg besluttede at lave en børnebog om totempæle, men undervejs blev det til en malebog. Og dér fandt hun retningen i karrieren. Hun gik i gang med at etablere sin egen virksomhed, hvor hun vil lave malebøger og udstillinger og kombinere det med undervisning og workshops. Lige nu er der ikke mange penge i det, men hun er sikker på, at markedet er der. ”Drømmen er, at jeg kan leve af det, men det har nok en tidshorisont på tre år,” vurderer hun. Job på fritidshjem inspirerer I mellemtiden har hun fundet den perfekte kombination af lønmodtagerjob og selvstændig virksomhed. Hun arbejder på et fritidshjem 15-20 timer om ugen, og det er hun rigtig glad for. ”Det fungerer virkelig godt at arbejde med børn, når jeg vil lave børnebøger, og når jeg hjælper børnene med at tegne og male, får jeg meget inspiration til mit ﬁrma.” Selvom målet er en fremtid som selvstændig, har Io Helweg aldrig været i tvivl om, at hun skal være medlem af a-kassen: ”Mit ﬁrma er stadig et bierhverv, og jeg ved aldrig, om der kommer en kortere eller længere periode, hvor jeg ikke kan få arbejde. Så a-kassen har altid været mit sikkerhedsnet, og det vil den stadig være.” Populære kurser for selvstændige bliver permanente FTF-A har i en periode holdt kurser med fokus på selvstændig virksomhed for kunstnergruppen. Det har været så stor en succes, at møderne nu bliver et permanent tilbud. Bibeskæftigelse, hovedbeskæftigelse, supplerede dagpenge, timetal, omsætning. Der er masser af muligheder for at køre sur i systemet, når selvstændig virksomhed og a-kassen skal kombineres. gesystemet bliver betragtet som selvstændige. Men lige så snart, arbejdet ikke ligner et helt ordinært lønmodtagerjob, så bør man være på vagt, siger chefjurist i FTF-A Lars Toft Simonsen, der giver denne lille tjekliste. FTF-A har som forsøg holdt en række kurser om selvstændig virksomhed for vores medlemmer inden for kunstnerbranchen. Det er sket med så stor succes og tilslutning, at kurserne nu bliver permanente og vil blive afholdt cirka en gang i kvartalet. ”Er du for eksempel ikke ansat på normale løn- og ansættelsesvilkår med løn under sygdom, feriepenge og pension. Får du ikke lønsedler, men bruger fakturaer. Har du et CVR-nummer, eller bærer du selv ansvaret og risikoen for fejl og skader, så skal der blinke en lampe, for så vil meget tale for, at du bliver betragtet som selvstændig her i a-kassen,” forklarer han. Tjekliste Det kommer bag på mange, at de i dagpen- Indgående kendskab Selvom du er selvstændig, kan du godt være medlem af FTF-A og få ret til dagpenge. Og de særlige regler, der gælder på området, kan FTF-A’s Kunstteam og vores særlige afdeling for selvstændige hjælpe med at opklare. ”De kender alt til de særlige forhold, der er i kunstnerbranchen, og de er helt inde i reglerne for at drive selvstændig virksomhed og have ret til dagpenge,” siger Lars Toft Simonsen. Da reglerne for selvstændige er komplicerede, og man kan have det som enten hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse, opfordrer Lars Toft Simonsen til at kontakte a-kassen så tidligt som muligt - og at benytte sig af kurserne, der altså nu bliver permanente. Udgiver: FTF-A, Snorresgade 15, København S. – Tlf: 70 13 13 12 – www.ftf-a.dk Redaktion: Anders Tybjerg (ansv.), Hanne Gaard Guldager og Lis Issa. Layout: Boje Mobeck. Tryk: Arco Graﬁsk. Foto: Lars Bertelsen. Oplag 145.000. Udgivet november 2012.