Plancher fra åbningen 21. oktober 2015
1 Projektet Tilslutningsanlæg ved Odense SØ Vejdirektoratet bygger et nyt tilslutningsanlæg 50 på Fynske Motorvej syd for Odense. Tilslutningsanlægget skal skabe bedre trafikforbindelse til Nyt Odense Universitetshospital (OUH) og Syddansk Universitet (SDU). lé rs Al oh Niels B ej nsev Syddanske Forskerparker jergvej Odense Kommunes veje Ode Motorvej E20 og tilslutningsanlæg Paralelspor på E20 Munkeb Signaturforklaring 10.400 Forventede trafiktal år 2020 Syddansk Universitet Ø rb æ kv ej 0 29.00 db en Sv Nyt Odense Universitetshospital .0 11 00 00 .4 ej mv hol Glis ej 10 gv or 84.700 elnd rbi ejen o F sv se Østvendte ramper som indvies den 21. oktober 2015 Fynske Motorvej 50 E20 mod Odense mod København Med det nye tilslutningsanlæg og Munkebjergvejs forlængelse har • Det nye nyt tilslutningsanlæg ved Odense SØ Vejdirektoratet og Odense erstatter det eksisterende anlæg 50, der bliver Kommune skabt plads til lukket etapevis, efterhånden som det nye anlæg den fremtidige trafik ud bygges færdigt. til motorvejen og ind til Campusområdet • Anlægsarbejdet startede i august 2014. og Odense. De østvendte ramper åbner 21. oktober 2015. Hele tilslutningsanlægget åbner midt i 2016. • Det nye tilslutningsanlæg skaber bedre forbindelse til Nyt OUH (Odense Universitetshospital), og til SDU (Syddansk Universitet). Samtidig aflastes indfaldsvejen Svendborgvej. • Kommunevejen Munkebjergvej er blevet forlænget til det nye tilslutningsanlæg, og der er anlagt en forbindelsesvej til sygehusområdet. Begge projekter er gennemført af Odense Kommune. 2 Luftfotos Tilslutningsanlæg ved Odense SØ <<< Tilslutningsanlæg Odense SØ Munkebjergvej og hospitalsområdet, set mod nord Tilslutningsanlæg Odense SØ Munkebjergvej og de nye regnvandsbassiner, set mod vest >>> <<< Den nye skulptur ved stibro over Munkebjergvej Tilslutningsanlæg Odense SØ Munkebjergvej, hospitalsområdet og de nye regnvandsbassiner, set mod nordvest >>> Arkæologi Inden Vejdirektoratet går i gang med at bygge en ny vej eller udbygge en eksisterende vej, skal arkæologer fra det lokale museum have mulighed for at undersøge, om der er væsentlige fortidsminder, hvor vejen skal ligge. De arkæologiske undersøgelser ved motorvejen og Munkebjergvej I forbindelse med opførelsen af det nye OUH og de omlægninger af infrastrukturen som det store projekt medfører, har Odense Bys Museer forundersøgt arealerne og efterfølgende udgravet udvalgte områder forud for anlægsarbejdet. Det har givet et spændende indblik i områdets forhistorie. Der fremkom i større og mindre grad væsentlige spor efter jordfaste fortidsminder over hele området. Fra en sjælden set stenalderhytte, til velbevarede jernalderbopladser (ca. 0 - 550 e.kr.) samt tidlige middelalderbebyggelser (ca. HNU6HOYLGHVPDOOHWUDFHHUYHGGHQQ\H0XQNHEMHUJYHMNXQQHGHUHUNHQGHVÀHUHERSODGVHUIUDEURQ]HRJ jernalder. Bopladserne er med til at kortlægge bebyggelsesmønstret og bidrager i høj grad til vores viden om, hvor oldtidens mennesker har valgt at bosætte sig. Ved forundersøgelserne bliver der trukket lange søgegrøfter, og arkæologerne kan dermed danne sig et billede af, om der har været aktivitet i oldtiden – og karakteren af denne aktivitet.” Oversigt over de forundersøgelser og udgravninger som Odense Bys Museer har udført i forbindelse med det nye OUH, Munkebjergvejens forlægning, samt nyt tilkørselsanlæg på motorvejen. Derudover ses også den kommende forundersøgelse af regnvandsbassin ved Glisholmvej. ”Det øverste jordlag fjernes med gravemaskine. Dette er omrodet som følge af århundreders markarbejde, og er derfor kun sjældent interessant for arkæologer. Under muldlaget kommer den lyse undergrund til syne, og heri fremstår de forhistoriske anlæg som mørke pletter eksempelvis brønde, stolpehuller eller grave. Den arkæologiske metode Bliver der ved en arkæologisk forundersøgelse af areal fundet spor af væsentlige fortidsminder, bliver området indstillet til arkæologisk udgravning. Arkæologerne skal dokumentere sporene fra fortiden, inden de ødelægges eller forsvinder ved det efterfølgende anlægsarbejde Herunder er vist den vrimmel af forhistoriske anlæg, som samlet udgør dele af en jernalderboplads. Hver farvet plet markerer placeringen af dybe huller til de stolper, der indgik i husenes opbygning. Hullerne blev siden hen opfyldt med organisk materiale, trækulholdig jord eller sten, og de viser sig derfor som mørke pletter i undergrunden. Alle anlæg får et unikt nummer og tegnes digitalt til et oversigtskort, der viser deres antal og tæthed samt deres beliggenhed i forhold til hinanden. Jorden i den ene halvdel graves væk, og herved fås et tværsnit af DQO JJHW±HQVnNDOGWSUR¿O±VRPYLVHUGHWV IRUP RJ G\EGH VDPW HYHQWXHOOH DÀHMULQJHU eller genstande. Efter den arkæologiske udgravning fortsætter DUEHMGHWSnPXVHHWKYRUIXQGHQHUHJLVWUHUHVRJ DUN RORJHUQH DUEHMGHU YLGHUH PHG WRONQLQJHUQH IUD XGJUDYQLQJVDUEHMGHW ,QGVDPOHGH JHQVWDQGH NRQVHUYHUHV RJ MRUGSU¡YHU VHQGHV WLO QDWXU YLGHQVNDEHOLJH XQGHUV¡JHOVHU VRP EOD NDQ præcisere de arkæologiske dateringer og DQDO\VHUHVIRUPDWHULDOHGHUYLGQHURPMRUGEUXJ og husdyrhold. museum.odense.dk Arkæologi Fra efteråret 2013 til sommeren 2014 har arkæologer fra Odense Bys Museer undersøgt området omkring det nye tilslutningsanlæg Odense Sø. Høvdingens bolig To jernaldergårde var usædvanlige. Langhusene var henholdsvis 35 og 42 meter lange og den ene gårdsenhed dækkede et areal på hele 2500 m2. Desuden lå der i tilknytning hertil mindre huse, hvor stolperne var meget kraftige og dybt nedgravede – måske de har haft en særlig funktion som haller eller YHGJ VWHEXG"6DPPHQPHGGH¿QHIXQGVRPHUJMRUWLRPUnGHWW\GHUGHWSnDWHQORNDOK¡YGLQJKDUKDIWV GHKpU På udgravningen lige nord for motorvejen fremkom der nogle stolpehuller, som var markant større end alle de øvrige – sammen dannede de en huskonstruktion der afveg fra det almindelige. I en grube indenfor huset lå GHUHQV¡OY¿EHOGHUPnWRONHVVRPHWKXVRIIHU (QV¡OY¿EHOVRPGHQQHVHVNXQPHJHWVM OGHQW og det underbygger tolkningen af, at huset var QRJHWXGRYHUGHWV GYDQOLJH0nVNHGHWKDU dannet rammen for bopladsens kultiske liv? 'HQPHJHWVPXNNHV¡OY¿EHOVRPGHQIUHPNRPXQGHU udgravningen. Fiblen dateres til ca. 200 e. kr. $W QHGO JJH JHQVWDQGH VRP ofre, når et nyt hus skulle opføres, er en udbredt tradition i jernalderen. Det behøvede ikke DWY UHJHQVWDQGHDIK¡MY UGL ±KpUHUGHWHW¿QWRUQDPHQWHUHW skår fra et lerkar, som har fundet vej til stolpehullets bund. Da motorvejen i 1982 blev anlagt YDUDUN RORJHUQHRJVnPHG2JKpU blev der udgravet brandgrave fra samme periode som bebyggelsen. 8UQHQ Sn ELOOHGHW IDQGWHV L pQ DI gravene. ,IDQGWHQnULJDUEHMGVGUHQJLIRUELQGHOVHPHGSO¡MQLQJHQKDOVULQJDIJXOGIUDJHUPDQVNMHUQDOGHU +DOVULQJHQEOHYIXQGHWPHJHWW WSnpQDIGHERSODGVHUVRPQXHUXGJUDYHW±RJGHWHUQ UOLJJHQGHDW forestille sig, at det er disse beboere, som har ofret den smukke genstand. Ringen vejer 459 gram. Her er GHUYLUNHOLJWDOHRPHWIXQGDIJDQVNHHNVWUDRUGLQ UNDUDNWHU Gården - Rammen om livet i jernalderen På begge sider af motorvejen er der udgravet en række velbevarede bopladser fra jernalderen. De endelige tolkninger og dateringer er endnu ikke på plads, men der er udgravet huse, hegn og økonomibygninger, som tilsammen udgør bebyggelser der strækker sig fra ca. 200 - 550 e.kr. To af langhusene var helt op til 200 m2 store, og en jernudvindingsovn og smedeskæl vidner om, at bønderne selv fremstillede deres redskaber. Billedet viser en anslået udbredelse af de jernalder bopladser, som er udgravet i området Her vises et eksempel på en af gårdene fra jernalderen (ca. 200-550 e.kr.), som består af et 42 meter langt hovedhus brugt både som bolig og stald. Der ud over et udhus. På denne gård har der været et hegn omkring hele gårdspladsen. Hvor langhuset fungerede som samlingssted for familien, må gårdspladsen have udgjort rammerne for hverdagens gøremål. I udhusene og i det overdækkede hegn, har man opbevaret sit forråd eller haft sine værkstedsaktiviteter. Den vigtigste bygning i jernalderens bondesamfund var langhuset. Igennem 1500 år var den basale arkitektur den samme. Et treskibet langhus med et tag, som blev båret af to rækker kraftige stolper på langs igennem huset, og med indgange i begge langsider. Husene indeholder de samme grundlæggende funktioner med beboelse i vest, indgangsparti i midten og stald i øst. (illustration af Haderslev Museum.) museum.odense.dk
© Copyright 2024