TEMA: Familier elsker el-apparater - elhandlere frister med gode tilbud
FOTO: POLFOTO Vestager-ismen rammer Gazprom og Google ... skriver Jørgen Skovmose Madsen fra Dansk Energis EU-kontor i sin klumme, Rendezvous Bruxelles. Emnet er Vestager... Margrethe Vestager. Side 16 EN ER GI Nyhedsbladet Dansk Energi Kommuner vil samarbejde om energiinvesteringer Side 10-11 EnergiMidt er trimmet til vækst Adm. direktør Holger Blok stopper i EnergiMidt og efterlader et nystruktureret selskab til sin efterfølger. Selv fortsætter han i Energitilsynet. Side 22 NR. 6 · 6. maj 2015 Trends: Ny rekord for eksport af energiteknologi Side 12 TEMA: Familier elsker el-apparater - elhandlere frister med gode tilbud FOTO: NILS ROSENVOLD Side 6-9 Klar. Start. Forandringsparat. CGI gør din elmarkeds-virksomhed klar til engrosmodellen. Kontakt Jesper Kaysen, Director Utilities Sector, på tlf. 52 14 72 36 eller læs mere på cgi.dk/energi. LEDER Læs med H VER gang ! Tegn abonne ment på w w w.nyhed sbladet.dan skenergi.d k FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN ’På den lange bane skal vi tænke i mere grænseløse energimarkeder. Hvordan det præcist skal eksekveres og – ikke mindst – hvordan vi får den nødvendige infrastruktur på plads, kræver helt oplagt fælles løsninger i EU’ Af Anders Stouge / vicedirektør / Dansk Energi Det grænseløse energimarked Det startede som en aftale mellem Belgien, Frankrig, Holland, Luxembourg og Vesttyskland i juni 1985. Nu betyder Schengen-samarbejdet, at du kan pakke familiens grej ind i bilen og suse på sommerferie i Sydeuropa uden at bekymre dig om ordinær paskontrol eller andet bøvl ved grænsen. Det er den vej, at vi også skal med energipolitikken. Resultatet af en analyse af danskernes holdning til EU op til sidste års Europaparlamentsvalg i Ugebrevet A4 er derfor et godt fundament. Her kom netop energi- og klima i top, som det EU skal beskæftige sig med. Godt for det for her kræves vitterligt fælles løsninger. Op med grænsebommene Allerede i dag oplever vi, at grænsebommene på landenes energimotorveje giver problemer. Når de nordiske elmarkeder mister omsætning på op imod en halv mia. kr. på grund af manglende tilgængelighed på elmotorvejene ned igennem Tyskland, så er det et reelt problem. Jeg tror, at potentialet i en fælles europæisk energipolitik endda rækker videre, for den optimale grønne omstilling i Europa vil selvfølgelig være den, hvor vi udnytter de gode vindforhold i nord og dernæst flytter strømmen hen, hvor den skal bruges. Tilsvarende er der bedst økonomi i at opsætte sol, hvor solskinstimerne er flest i Sydeuropa. På den lange bane skal vi tænke i mere grænseløse energimarkeder. Hvordan det præcist skal eksekveres og – ikke mindst – hvordan vi får den nødvendige infrastruktur på plads, kræver helt oplagt fælles løsninger i EU. Det kræver et langt sejt træk i blandt andet EU-regi at nå i den retning. 25 år er for lang tid Den 19. juni i år er det 25 år siden, at de ovennævnte fem lande lavede den mere forpligtigende Schengen-aftale, som i dag gør livet lettere på tværs af Europa. Der må ikke gå 25 år før, at vi på energiområdet også tænker i grænseløse markeder og fælles løsninger. Tag bare Danmark, som energimæssigt ikke er nogen ø. Tværtimod er vi dybt afhængige af vores nabolande både for at skabe optimal værdi af den producerede energi og for at have nødvendig kapacitet til rådighed. FORTID. Grænsebommene skal væk – også på energiområdet. FOTO: COLOURBOX 58 + 36 Danmarks eksport til Kina udgør knap 58 mia. kr., men en ny analyse fra Udenrigsministeriet forudser, at den vil stige med 36 mia. kroner inden 2025 – svarende til en stigning på ni procent årligt. ’Kina er verdens største handelsnation. Det er derfor indlysende, hvor vigtig Danmarks eksport til Kina er. Nu viser denne trendanalyse, at der er endnu mere at komme efter’, siger handelsog udviklingsminister Mogens Jensen (S). Kina og Danmark arbejder tæt sammen ikke mindst på energiområdet, og inden for de seneste godt tre har er der gennemført over 40 ministerbesøg. EN ER GI 2 111. årgang Nyhedsbladet Dansk Energi Vodroffsvej 59 DK 1900 Frederiksberg C Telefon: (+45) 35 300 400 www.nyhedsbladet.danskenergi.dk Redaktion Jesper Tornbjerg (ansvarshavende) Telefon: 35 300 470 E-mail: [email protected] ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 Abonnement Nyhedsbladet Dansk Energi koster 1.098 kr. incl. moms for en årgang med 14 numre. Studerende: Gratis. Pensionister: 539 kr. inkl. moms Tegning af abonnement Lotte Bøknæs, MailMak Tegning af abonnement Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Lotte Bøknæs, MailMak Telefon: 96 44 45 05 Fabriksvej 6, 9490 Pandrup E-mail: [email protected] Telefon: 96 44 45 05 E-mail: [email protected] Ganske som med Schengen, så skal vi nok via regionalt samarbejde på energimarkederne for at bane vejen for et mere grænseløst energimarked. EU-landene gav i februar deres opbakning til en Energiunion, som ikke bare skal styrke den fælleseuropæiske energipolitik, men også føre til øget regionalt samarbejde på energiområdet. Det, tror jeg, er en sund erkendelse, for hvis alle EU-landene skal med på samme tid, er der udsigt til små hop på stedet. Uden succes for EU. Allerede nu skal vi holde øje med Tyskland, hvor statssekretær Rainer Baake fra Økonomi- og Energiministeriet har taget initiativ til en møderække blandt 12 nabolande samt EU-kommissionen om regionalt samarbejde om det fremtidige elmarked. Det er et forsøg på i en regional sammenhæng at bane vejen for fælles principper for elmarkedet om kapacitet, forsyningssikkerhed og omkostningseffektiv indpasning af større mængder vedvarende energi. Der er stadig et solidt behov for, at vi tænker i de danske rammer på energiområdet, men det skal i højere og højere grad ske med internationalt udsyn og perspektiv, for at fremtidens grønne omstilling rammer helt rigtigt. Politisk Tvekamp Skal vi have en fossilfri el- og varmeproduktion i 2035? Per Clausen vs. Mikkel Dencker Side 20 Annoncer Niels Hass Rosendahls A/S’ Mediaservice Telefon (+45) 76 10 11 56 E-mail: [email protected] Layout og opsætning GREGORIUS ApS Telefon: 33 32 44 42 www.gregorius.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. www.kls.dk Trykoplag: 4.000 eks. ISSN: 1903-7503 No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Udgiver Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. KORT NYT FOTO UDEFRA Følg dem på Twitter… Günther H. Oettinger @GOettingerEU I want to say it one more time loud & clear: There is no space for #roaming charges in Europe! @EUCouncil should reflect that. Kaare Sandholt @Sandholt New CNREC study: RE can cover more than 60 percent of the total energy consumption in China in 2050. #Chinanewnormal https:// lnkd.in/bexRmdJ People's Daily,China @PDChina CSR Thurs unveiled the quickest charging electric bus, which could be fully charged in 10secs. http://en.people.cn/n/2015/0416/ c90882-8879214.html … OBAMA I SUMPEN. USA’s præsident Barack Obama flankeret af rangers i Everglades National Park, hvis subtropiske ferskvandsmiljø er truet af en stigende vandstand i havet. Besøget er et led i præsidentens forsøg på at få amerikanerne til at forholde sig aktivt til de skader, som klimaforandringerne medfører – også i USA. Præsidenten tweetede flere gange under besøget i Everglades, der ligger i Florida, hvor ansatte ikke må bruge begrebet som ’klimaforandringer’: ’Refusing to say the words 'climate change' doesn’t mean that it’s not happening’, skrev Obama. FOTO: SCANPIX DENMARK/REUTERS Assaad Razzouk @AssaadRazzouk Striking Chart Shows Why #Solar Power Will Take Over The World http://buff. ly/1OGAoAv #climate Lasse Skou Andersen @LasseSkou Endnu en pensionskasse beslutter at droppe investeringer i kul — endnu en bestyrelse nægter at efterleve det http://www. information.dk/530393 #dkgreen World Bank Climate @wbclimatechange Fossil fuel subsidy reform: An idea whose time has come: http://ow.ly/LSfDh #climateaction Svein T veitdal @tveitdal Apple: 'We don’t want to debate climate change. We want to stop it.' http://www. theverge.com/2015/4/20/8456211/appleenvironment-sustainability-report-2015 … NOAA @NOAA JUST IN: March 2015 was warmest March in 136 yrs for the globe, per @NOAANCDC #StateOfClimate http://1.usa.gov/1b15tQI Vestas Wind Systems @Vestas CEOs of 43 major companies including #Vestas' A.Runevad call upon governments to take bold #COP21 action http://bit. ly/1DquwX6 #ClimateCEOs Gitte Seeberg @Gitte_Seeberg Til SF landsmøde. Holde tale om klima og miljø. Fantastisk stemning #sflm15 #dkpol@ SFpolitik Varmepumper til Skanderborg Kommune Best Green og Skanderborg Kommune har indgået en aftale om ny og energivenlig opvarmning af flere af kommunens bygninger. Samtidig får husejere og virksomheder uden for fjernvarmeområder mulighed for at koble sig på en helt ny varmeløsning, som er billig, nem og grøn. Den nye varmeløsning hedder nærvarme og er baseret på varmepumpeteknologi. Konceptet er enkelt: Best Green køber og ejer en varmepumpe, der installeres ved kunden. Kunden betaler for den varme, de forbruger på samme måde som fjernvarmekunder. Best Green er ansvarlig for vedligehold og drift. Best Green skal i første omgang stå for en løsning til en ny anneksskole i landsbyen Hylke. - I Skanderborg vil vi arbejde for at sikre de lokale landsbysamfund bliver ved med at være attraktive. Det kræver, at vi effektiviserer og nytænker vores løsninger. En fælles varmeløsning på en ny skolebygning i Hylke kombineret med børnehave og det kommende Multihus er et godt eksempel. Med en nærvarmeløsning reducerer vi kommunens CO2 -udledning markant. Samtidig sikrer vi en fornuftig – og endda billigere og nemmere – drift, siger borgmester Jørgen Gaarde (S). Læs mere på www.skanderborg.dk og www.bestgreen.dk Energirenovering i Sorø Kommune Gennem det sidste års tid har Sorø Kommune haft gode erfaringer med at energirenovere private boliger i samarbejde med HusetsEnergi. - De kommuner, der har succes med energirenovering af private boliger, laver målrettede, specifikke projekter, siger Søren Dürr Grue, senior forretningsudvikler hos HusetsEnergi. Ole Hesislev er en af de boligejere i Sorø, som har benyttet sig af kommunens tilbud om gratis rådgivning til energirenovering. - Vi er glade for, at vi sagde ja til kommunens tilbud om et gratis besøg af en uvildig energirådgiver. Det var lige det skub, vi havde brug for til at komme videre i vores overvejelser om at energiforbedre vores hus, fortæller Ole Hesislev, der har valgt at udskifte et 20 år gammelt gasfyr med en ny gaskedel og efterisolere loftet på en tilbygning. HusetsEnergi samarbejder med 14 kommuner samt lokale forsyningsselskaber, pengeinstitutter og håndværkere. Siden 2012 har selskabet gennemført energitjek af 1.500 boliger. Kapital til Neas Energy Via Venture Partners og ATP styrker kapitalgrundlaget i Neas Energy A/S, der har en fortid som elhandelsselskab ejet af nordjyske elnetselskaber. Kapitalstyrkelsen sker gennem et køb af en minoritetsandel og en gældsfinansiering med en samlet værdi af 500 mio. kr. Konsortiet bestående af Via Venture Partners og ATP opnår cirka 30 procent ejerskab, og ATP udsteder desuden et lån på DKK 250 millioner. - Neas Energy har oplevet markant vækst og har udviklet sig til en markedsleder siden de nuværende ejere overtog firmaet i 2011, siger adm. direktør Bo Lynge Rydahl fra Neas Energy i Aalborg. Han vurderer, at investeringen vil sætte Neas Energy i stand til at fortsætte en international ekspansion inden for ’energi asset management’. Neas Energy beskæftiger over 200 mennesker i Aalborg, Stockholm, Hamborg og London. Firmaet er aktivt i 18 el- og gasmarkeder i Europa og styrer 6.668 MW vedvarende og termisk energiproduktion. Læs mere på www.neasenergy.com Læs mere på www.HusetsEnergi.dk ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 3 POLITIK & REGULERING Kan Danmark klare sig uden kraftværker? BERIT TENNBAKK er partner i Thema Consult. Hun har en doktorgrad i økonomi og er ekspert i energimarkeder. Berit Tennbakk har mere end 20 års erfaring i den nordiske og europæiske energisektor. Hun begyndte sin karriere med et projekt som lagde grundstenen til dereguleringen af det norske elmarked i begyndelsen af 1990'erne. HANS HENRIK LINDBOE er partner i Ea Energianalyse og har stor erfaring med det nordiske og baltiske område med fokus på økonomi og forsyningssikkerhed i et liberaliseret elmarked. Det vil koste Det er et politisk spørgsmål Nyhedsbladet: Kan Danmark dække sin elforsyning ved kun at have el fra vind- og solproduktion og ingen kraftværker? - Det er et ekstremt spørgsmål, vi ikke har analyseret, men det er muligt. Det kommer dog an på, hvordan man økonomisk vil gribe det an. Det afhænger også af udviklingen af markederne, og det kommer an på nettet i Tyskland, hvor der både er flaskehalse internt og mod Polen. Det afhænger også af, hvad Sverige beslutter, der skal ske med atomkraften, og hvis de satser på vindkraft i stedet. Derfor vil det uanset hvad være forbundet med store omkostninger, siger Berit Tennbakk. Nyhedsbladet: Kan Danmark klare sin elforsyning uden egne kraftvarmeværker? - Det er elteknisk muligt, men det interessante spørgsmål er, om det er noget, vi ønsker. Det, man hellere skal spørge om, er, hvor langt ned, vi vil gå i forhold til decentral og central kraftværkskapacitet, før man politisk siger stop. Det handler om, hvor meget vi vil være afhængige af vores nabolande? Det er ikke teknik, det er politik, siger Hans Henrik Lindboe. Nyhedsbladet: Hvorfor vil det medføre store omkostninger? - Atomkraften i Sverige er under afvikling. Mange af værkerne er gamle, og derfor skal der inden 2025 tages beslutning, om der skal bygges ny atomkraft. Der er en stor sandsynlighed for, at man vil investere i vedvarende energi i stedet, særligt vindkraft. Hvis vi antager, at man ikke længere har atomkraft i Sverige, vil det øge prisen i det nordiske system – også selvom man erstatter med vind, der driver prisen ned. Hvis man så i tillæg ikke får udbygget nettet i Tyskland, og både Sverige, Nordtyskland og Danmark bliver vindkraftmarkeder, vil der være stor efterspørgsel på regulerkraft, som bliver dyrt. Nyhedsbladet: Hvor langt er vi fra, at der opstår denne efterspørgsel? Vi ser en del sammenfald mellem vindproduktionen i Danmark og i Nordtyskland, og til dels Sverige, der dog ikke har så meget vindkraft endnu. Men det sker, at man reducerer trafikken på grænsen mellem Sverige og Danmark samt Tyskland og Danmark. Der har ligeledes i nogle tilfælde været udfordrende at dække efterspørgslen om sommeren på grund af revisioner samtidig med, at kraftvarmeproduktionen er lav. Så man ser nogle symptomer på, at det ikke er i en fjern fremtid. 4 ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 Nyhedsbladet: Hvor er så den nedre grænse for, hvor stor kraftværkskapacitet Danmark har brug for? - Mit gæt er, at det vil være Danmarks gennemsnitlige effektforbrug omkring 4.000 MW. Jeg tror, der er mange politikere, der vil blive nervøse, hvis det går længere ned. Det kan ikke begrundes med tekniske og økonomiske argumenter. Men det er, hvad jeg tror, danske politikere kan håndtere. - Man skal huske, at hvis man lukker kraftværker, gør man det ikke ud fra en aktiv politisk beslutning, så gør man det, fordi man ikke har økonomisk grund til at fortsætte dem - at der ikke er markedsmæssige muligheder for at drive dem videre. Derfor skal man også spørge, hvad så hvis markedet ændrer sig? Hvis nabolandene udvikler sig i en mere national retning, hvor politik og ikke marked bestemmer, hvad vej strømmen løber i anstrengte situationer. Derfor mener jeg, at man skal vende tilbage til det politiske spørgsmål: Hvor meget vil vi risikere at være afhængige af vores naboer? Nyhedsbladet: Hvordan er den danske udvikling? - Det, vi kan se af vores analyser, er, at den termiske elkapacitet i landene omkring os kan blive halveret frem mod 2035. Det er en ret dramatisk udvikling. Men vi ser ikke helt den samme udvikling i Danmark og Sverige, fordi man har kraftvarme – og det, der holder kraftværkerne i live, er indtægterne fra varmesiden. - Man skal så være opmærksom på, at varmekunderne ikke får store fordele ved ’overskudsvarme’ som de nok tidligere har fået. Spørgsmålet er, hvor meget kapacitet, der bliver lukket med de nuværende rammevilkår, og hvad der sker med de decentrale kraftværker. - I de decentrale områder er der et afgiftsincitament til at lave rene varmekedler. Det kan være, det ikke er snedigt om fem år. Jeg vurderer, at det er omkring 1.000 MW elkapacitet, der lukker i de decentrale områder. Det er sandsynligt, at en stor del af kapaciteten vil blive stående for at høste indtægter i elmarkedet, når priserne er høje. De går fra grundlastanlæg på varmesiden til at blive spidslastanlæg på elsiden. Det vil være klogt af politikerne at aftale en kridtstreg - ikke fordi vores forsyningssikkerhed er direkte i fare, men som et mål for, hvor afhængige vi vil være af vores naboer. ’Et veludbygget net er simpelthen det, der skal fungere som lager for den fluktuerende vind- og solenergi. Glem alt om at betale kraftværker for at stå standby - glem alt om dyre lagerløsninger. Udbyg nettet i stor stil i hele Nordeuropa, så har vi vores lager’ Martin Lidegaard (R), udenrigsminister, Politiken, 7. april BJARNE BRENDSTRUP er sektionschef for systemplanlægning i Energinet.dk, der har det overordnede ansvar for de danske el- og gasmotorveje – herunder udlandsforbindelserne. Udlandsforbindelser kan ikke stå alene Nyhedsbladet: Kan Danmark dække sin elforsyning uden kraftværker? - Det er ikke et spørgsmål om, man kan. Det er et spørgsmål om, det er en god idé. Det er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt med et indhold af både udlandsforbindelser og kraftværker, der giver en høj forsyningssikkerhed også fremadrettet, siger Bjarne Brendstrup, sektionschef systemplanlægning, Energinet.dk. Nyhedsbladet: Så det kan samfundsøkonomisk bedst svare sig med en blanding? - Ja, der er jo en varmeside, der skal tænkes ind. En stor del af det danske varmebehov bliver dækket af kraftvarmeværker, og en del af løsningen er, at tænke el ind i varmesiden. Nyhedsbladet: Men hvad skulle der i givet fald til, for at klare sig uden kraftværker? - Man skal være sikker på, at der er tilstrækkelig effekt til at dække behovet. Udlandsforbindelserne er en del af løsningen. Men de kan ikke stå helt alene. Det er ikke så sort/hvidt. Nyhedsbladet: I er jo i gang med arbejdet om Markedsmodel 2.0 – hvad er status? - Markedsmodel 2.0 ser netop på hele systemet og lader ikke udlandsforbindelserne stå alene. Man ser blandt andet på et antal modeller, hvor man udvider markedet på forskellig vis. Man ser blandt andet på, om der er behov og mulighed for, at udvide markedet med forskellige ydelser herunder rådighed, så man kan opretholde en høj forsyningssikkerhed. I regi af Klima-, Energiog Bygningsministeriet kommer der jo også en konsensus-analyse, som giver en status for forsyningssikkerheden. I Energinet.dk kommer vi også med en forsyningssikkerhedsredegørelse til sommer. POLITIK & REGULERING EU-lande lærer af hinandens energibesparelser DANSK ENERGI KIGGER MOD STORBRITANNIEN: Bedre kontrol og fortsat fleksibilitet skal sikre Danmarks energisparemål frem mod 2020. PJ 2013-20142015 Elnetselskaber4,5 5,0 Naturgasselskaber2,0 2,3 Fjernvarmeselskaber3,7 4,3 Olieselskaber0,5 0,6 I alt 10,7 12,2 AF JESPER TORNBJERG I år skal staten og energiselskaberne blive enige om en ny energispareaftale, der skal gælde fra 2016-2020. For at hente inspiration til forhandlingerne deltager Dansk Energi i EU-projektet Energy Savings Policies (ENSPOL), der netop har barslet med en rapport med erfaringer med energispareforpligtelser i Storbritannien, Italien, Frankrig, Polen, Flandern og Danmark. - Ideen er at lære af hinanden, siger chefkonsulent Kamilla Thingvad fra Dansk Energi, der især har blikket rettet mod det britiske system, der startede før det danske og med et andet udgangspunkt. Et af formålene i Storbritannien har – udover at høste energibesparelser – været at bekæmpe energifattigdom. Derudover har systemet været fokuseret på energibesparelser i private hjem, ligesom der er opsat delmål om en vis mængde forbedringer af klimaskærm i huse uden hulmur. Erfaringen fra Storbritannien har på den baggrund bl.a. været, at det bliver stadig sværere og dyrere for energiselskaberne at nå deres mål. - Det, vi kan lære, er, at det er nødvendigt med muligheder for at høste energibesparelser inden for en bred base af sektorer. Vores grundtanke er, at vi skal hente energibesparelserne dér, hvor de er billigst, og det er ofte i industrien. Hvis politikerne opstiller delmål eller tvinger energibesparelserne i en bestemt retning, bliver det dyrere at nå målene, siger Kamilla Thingvad. forstår og følger reglerne, så vi i Dansk Energi bakker op om en styrkelse af kontrolsystemet, siger Kamilla Thingvad. Styr efter mål eller pris! Masser af stikprøver For at sikre, at energibesparelserne bliver gennemført på en god måde, har briterne indført et velfungerende kontrolsystem med masser af stikprøver. - Vi skal skærpe kontrollen i Danmark for at sikre, at systemet bevarer sin troværdighed. Det, energiselskaberne laver, skal have en reel effekt, og pengene skal bruges fornuftigt, siger Kamilla Thingvad og påpeger, at der er milliarder af kroner i spil frem mod 2020. Ifølge det seneste energiforlig skal energiselskaberne (el, gas, fjernvarme og olie) realisere 12,2 PJ om året fra 2015-2020. Politikerne har sat en indikativ ramme for energiselskabernes indsats på 1,5 mia. kr. om året. Udover dette beløb investerer virksomheder og borgere også selv, så samlet udgør indsatsen alt i alt et tocifret milliardbeløb frem til 2020. - Energiselskaberne har sparemålene, men der er også mange andre involveret i at gennemføre de konkrete besparelser hos kunderne. Det er vigtigt, at alle aktører I Storbritannien har politikerne erkendt, at sparemålene ikke kan nås med de midler, der er afsat. Briterne går til valg her i maj, og den nye regering skal – bl.a. på grund af erfaringerne fra ENSPOL og dermed Danmark – tage stilling til det fremtidige design af energisparesystemet. I Danmark er energiforbruget nu på det laveste niveau siden starten af 1980’erne – bl.a. takket være energiselskabernes spareforpligtelser. Også her peger pilen imidlertid opad for omkostningerne pr. sparet kilowatttime. Dansk Energi mener, at det er et problem. - Det er umuligt at garantere, at et fastsat mål kan nås til en på forhånd fastsat pris. Politikerne må derfor vælge mellem at styre på mål eller på pris, siger Kamilla Thingvad som optakt til de forhandlinger, der skal være afsluttet, så nye retningslinjer kan være på plads i god tid inden indgangen af 2016. LÆS MERE PÅ MÅL DER FORPLIGTER. Distributionsselskaber inden for el, naturgas, fjernvarme og olie skal medvirke til at realisere dokumenterbare energibesparelser på i alt 10,7 petajoule (PJ) i 2013, 10,7 PJ 2014 og 12,2 PJ årligt i perioden 2015-2020. Alle EU-lande skal handle Energispareforpligtelser til energiselskaber er skrevet ind i det energisparedirektiv, der blev vedtaget under det danske EU-formandskab i 2012. De 28 medlemslande skal ifølge artikel 7 i direktivet indføre et sådant system eller virkemidler, der kan sikre tilsvarende energieffektiviseringer. Direktivet er et vigtigt element bag EU’s mål om at mindske energiforbruget med 20 procent i 2020 og med minimum 27 procent i 2030. Målene skal være med til at øge forsyningssikkerheden i Europa, mindske importen af energi og nedbringe udledningen af drivhusgasser. http://enspol.eu Anti-graffiti og anti-stick Triax Systems tilbyder to nye overfladebehandlinger, anti-graffiti og anti-stick. Anti-graffiti overfladebehandlingen sikrer nem fjernelse af graffiti. Kapslingens finish og farve forbliver intakt og sikrer at skabets lange levetid ikke forringes. Anti-stick overfladebehandlingen gør det umuligt at opklæbe emner og sikrer at kapslingen fremstår pænt i gadebilledet. Ring for at høre nærmere på 70 20 80 81. Triax Systems A/S Bjørnkærvej 3 8783 Hornsyld Telefon 70 20 80 81 [email protected] www.triaxsystems.dk ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 5 DETAILHANDEL GLADE EL-KUNDER. El-kunder som Line og Martin Jepsen med sønnerne Lasse (8) og Kasper (6) bliver mere ombejlede i fremtiden, når engrosmodellen bliver sat i drift og efterhånden som elhandlerne får udviklet produkter, der belønner fleksibelt elforbrug. Kolding-familien havde et elforbrug på 3707 kWh i 2014 og her på siderne kan man se, hvad noget af strømmen bliver brugt til. Har dit firma et godt tilbud til familien Jepsen? FOTO: NILS ROSENVOLD. Elmarkedet tæller ned til timeafregning Forberedelserne til engrosmodellen er i fuld gang, og om et års tid kan over en million elkunder i princippet blive belønnet over elregningen for at flytte forbrug fra time til time. AF JESPER TORNBJERG Det danske elmarked bliver stadig mere modent, og næste sommer får over en million kunder mulighed for at blive timeafregnet, hvis elhandlerne tilbyder det. I 2020 kan tilbuddet gælde alle landets 3,3 mio. kunder, for så skal udrulningen af fjernaflæselige elmålere være bragt til ende. - Det går godt med elmarkedet. Der er travlhed på mange fronter, og vi kan mærke, at den kommende engrosmodel fylder meget i planlægningsfasen, siger elhandelschef Ane Rask fra Energi Fyn. Overalt i branchen er forberedelserne til engrosmodellens ikrafttrædelse pr. 1. april 2016 i gang, og i øjeblikket kappes ca. 40 elhandelsselskaber om kundernes gunst. En undersøgelse gennemført af den europæiske organisation for regulatorer, ACER, viser, at en københavnsk elkunde har 124 produkter at vælge mellem. Hvert år skifter ca. 220.000 kunder selskab, og dagligt tjekker 2.000 seneste nyt på www.elpristavlen.dk. SEAS-NVE’s markedschef for elsalg til private og mindre erhverv, Carsten Fischer, mener, at markedet liver op, og at der er ’drøn på’. - Første kvartal 2015 og sidste kvartal 2014 er nok det halvår, hvor der har været mest gang i den. Det virker, som om de nye spillere er kommet for at blive, siger Carsten Fischer. En af udfordrerne, NettoPower, vurderer også, at der er mere fart på nu: - Det går fint med optaget af nye kunder. Skift i afregningsmodeller hos de store selskaber mærker vi positivt, men ellers sidder 6 ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 vi pænt og venter på 1. april næste år, siger adm. direktør Frank Bengtsson fra NettoPower, der udelukkende sælger el online. For mange andre elhandelsselskaber er traditionel telemarketing fortsat en vej at gå… med respekt for dørsalgsloven. Mange selskaber forsøger endvidere at give værdi til kunderne på andre måder – fx via samarbejde med lokale sportsforeninger, detailhandel og kobling af elregninger til godgørende formål. - Ja, der sker noget nyt hele tiden. Vi prøver at følge med, og det samme gør kunderne. Elmarkedet er ikke helt nemt at forstå, så vores opgave er at forklare det så godt som muligt, siger salgs- og marketingkoordinator Rikke B. Stilling fra Jysk Energi i Holstebro. For smarte sælgere Kommunikationsindsatsen er betydelig, og forvirringen bliver ifølge Rikke B. Stilling ikke mindre af, at rigtig mange kunder bliver ringet op af sælgere fra andre selskaber, der fejlagtigt påstår, at de samarbejder med Jysk Energi og kan levere elektriciteten meget billigere. - Kunderne kan ikke forstå, hvorfor vi ikke tilbyder det samme. Vi skal forklare, at andre kan bruge det lokale elnet, men nej, de kan altså ikke få ti procent rabat på netdelen, siger Rikke B. Stilling, der her deler oplevelse med andre etablerede selskaber – eksempelvis OK, der i Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 2/2015 blæste til kamp for god markedsføringsskik og fairness. El-kunderne er også vant til at få én regning, så det giver også opringninger til servicemedarbejdere hos elhandlere over alt i landet, når kunderne efter et skift til en ny udbyder pludselig får to – en fra handelsselskabet og en fra netselskabet. Vigtig lovgivning Engrosmodellen giver nye udfordringer og muligheder for branchen. Til den tid skal elhandelsselskaberne stå for hele kundekontakten, og kunderne får igen én regning. Få måneder åbnes der ifølge planerne for afregning af fleksibelt elforbrug. - Vi glæder os. Jeg tror, at det bliver godt både nye og etablerede selskaber, siger Carsten Fischer. Engrosmodellen er blevet udskudt flere gange, og forberedelserne er fortsat i fuld gang både på Christiansborg og ude i selskaberne. - Der er store omvæltninger på vej, så juridisk byder vi ind med løsninger sammen med Dansk Energi, for det lovgivningsmæssige SKAL hænge sammen, siger Ane Rask fra Energi Fyn. - Den 1. april 2016 skal vi ude i selskaberne være klar til at håndtere det, der kræves for eksempel, når kunder flytter, siger hun, der sammen med sine kolleger er i tæt samarbejde med systemleverandøren Sonlinc for at få de tekniske detaljer på plads bl.a. via talrige test op mod DataHub’en. Kundernes reaktion For Jysk Energi handler det lige nu om at klæde hele organisationen på via kurser og mange møder med eksterne konsulenter fra EG Utility. - Vi håber, det er nok! Det her er et kæmpe projekt, siger Rikke B. Stilling og understreger, at der lige nu er fuld fokus på at få teknikken omkring DataHub’en til at fungere. I Energi Fyn er Ane Rask spændt på, hvordan kunderne kommer til at reagere. - Engrosmodellen er stort for branchen, men er det også tilfældet for kunderne? Det kan vi kun gisne om – og så forsøge at påvirke kundernes reaktioner, siger hun, der forventer, at nye produkter via fleksibel afregning af elforbrug kan skabe øget fokus på elmarkedet og give øget mobilitet. På telemarkedet er aktiviteten eksploderet, men det forventer Ane Rask ikke kommer til at ske på elmarkedet: Der mangler simpelthen en teknologisk drivkraft, som den smartphonen har leveret. Samme melding kommer fra SEAS-NVE: - Vi kigger på produkter i forbindelse med timeafregning, for selvfølgelig vil vi samle det segment op. Så ja - produkterne kommer, men nej – jeg tror ikke, at det bliver en ’gamechanger’. Det bliver ikke telemarkedet om igen, lyder det fra Carsten Fischer. Service i top Ifølge Ane Rask er der dog næppe tvivl om, at kunderne vil skærpe kravene til leverandørerne, så god service bliver en afgørende faktor for succes. - Vi skal sætte os i kundens sted og være gode rådgivere. Minimumsbemanding er DETAILHANDEL Holland efter ti år med leveringspligt: Markedet fungerer Forsyningspligt eller leveringspligt. ’Hvad er lige forskellen?’, vil de fleste sikkert spørge. Svaret er, at det er forskellen mellem elmarkedet i dag og elmarkedet fra 1. april næste år. Og så er det også forskellen mellem Danmark og Holland. AF HENRIK GUNNERTOFT BOJSEN, CHEFKONSULENT nok ikke det, man kommer igennem med i forhold til kunderne, siger Ane Rask. Heller ikke Rikke B. Stilling forventer, at timeafregningen i første omgang gør den helt store forskel for den store kundemasse, hvor elforbruget trods alt er beskedent og svært at flytte. - Men kunder med et lidt højere forbrug kan måske få gevinster ved at ændre adfærd, siger hun. Frank Bengtsson fra NettoPower glæder sig til 1. april 2016. Han påpeger, at hverken indførelse af DataHub eller ændringer i forsyningspligten har givet den helt store mobilitet til nye selskaber. - Vi hopper lidt i startboksen lige nu. Næste år kommer engrosmodellen med én regning, vi får mulighed for fleksibel afregning, og leveringspligten bliver indført, så nye kunder skal træffe et aktivt valg. Vi ligger rigtig godt som kundernes første valg, siger Frank Bengtsson, der håber, at regeringen til den tid vil bruge nogle kroner på at markedsføre de nye muligheder på elmarkedet. - For godt ti år siden blev detailmarkederne for el liberaliseret – både i Danmark og Holland. I begge lande var der en bekymring for, hvordan forbrugerne ville reagere på de nye kommercielle vilkår: Ville forbrugerne overhovedet interessere sig for at købe strøm? Og hvad med de svageste i samfundet: Ville de blive udsat for stigende priser og elleverandører, der afbrød, når regningen ikke blev betalt? Det var nogle af de spørgsmål, der blev rejst, fortæller Thomas Krogh, afdelingschef i Dansk Energi. For at imødekomme bekymringerne, måtte der findes på noget. - I Danmark valgte vi forsyningspligt-regulering. Det betød meget kort fortalt, at elkunder, der ikke foretog sig noget aktivt, fik el til en reguleret pris. Til gengæld var det regulerede forsyningspligtprodukt den eneste sikre mulighed for strøm i kontakten, hvis man var dårlig betaler. Sådan vil det fortsat være frem til 1. april næste år, siger Thomas Krogh. I Holland valgte man at gå en lidt anden vej. Det er den vej, som Danmark nu følger i sporet af. - I stedet for regulerede priser og én leverandør, der samler bl.a. de dårlige betalere op, har alle elleverandører i Holland siden liberaliseringen i 2004 haft pligt til at tilbyde samtlige markedsførte elprodukter til alle forbrugere. Man må altså ikke afvise dårlige betalere. De kan dog blive mødt med et krav om at betale forud, fortæller Roel Kaljee, der er chef for detailmarkedsregulering i Dansk Energis hollandske pendant Energie-Nederland. ROEL KALJEE: Der konkurreres hårdt på pris i Holland. Der er mere end ti privatejede prissammenligningssteder på nettet, og flere organisationer og indkøbsforeninger gennemfører med succes fælles elauktioner. Ifølge Roel Kaljee fungerer reguleringen, og det er ikke kun branchen selv, der deler vurderingen af, at reglerne om leveringspligt er fornuftige. Det gør forbrugerorganisationerne og myndighederne også. - Selv i Energitilsynet er de tilfredse, for de ser, at det fungerer, og der er konkurrence. Der konkurreres hårdt på pris. Der er mere end ti privatejede prissammenligningssteder på nettet, og flere organisationer og indkøbsforeninger gennemfører med succes fælles elauktioner. Samtidig konkurreres der dog også på forskellige services, for eksempel mulighed for indblik i sit forbrug ved hjælp af smarte displays, apps og intelligente termostater som Google Nest, siger han. Roel Kaljee fortæller, at Google Nest, som giver mulighed for intelligent styring af bl.a. hjemmets varmeforbrug, har vundet stort indpas, og at der i det hele taget er et stort fokus på energieffektivitet og klimaprodukter. - Da markedet blev givet fri i 2004, var der tre elleverandører. I dag er der over 50, og mange af de nye fokuserer på klima og vedvarende energi. Direkte adspurgt, om elhandlerne i Holland i virkeligheden helst vil helt af med de forbrugerbeskyttende leveringspligtregler, er svaret ifølge Roel Kaljee et entydigt ’nej’. - Det er klart, at det lægger nogle restriktioner på, hvad elhandlerne kommercielt kan gøre i markedet, men det er ens for alle handlere, så det er noget, de har accepteret og er glade for. Derfor efterspørger de ikke yderligere liberalisering af markedet, siger Roel Kaljee. LÆS MERE PÅ www.energie-nederland.nl I samarbejde med: LÆS MERE PÅ www.jyskenergi.dk www.energifyn.dk www.seasnve.dk www.nettopower.dk Det frie Energimarked 2015 Fokus på energiog klimakommunikation Hvad er de seneste trends inden for kommunikation, når det gælder energiområdet? Nogle af svarene gives, når Danmarks Kommunikationsforening i samarbejde med bl.a. Dansk Energi og DONG Energy stiller skarpt på energiindustriens udfordringer den 19. maj. Læs mere på www.kommunikationsforening.dk Den 21. årskonference for energimarkedets aktører 10. – 11. september 2015 på Radisson Blu Royal Hotel, København Mere info: www.energiauktion.dk eller kontakt Energiauktion.dk på [email protected] eller 3017 3883 ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 7 DETAILHANDEL KUNDER PÅ EL. Tandbørste, tv, køleskab, ovn, iPad, pc'er, stavblender, lys, motorsav og meget mere. Line og Martin Jepsen og deres sønner Lasse og Kasper bruger som alle andre familier i Danmark el til lidt af hvert. Har dit firma et godt tilbud til familien Jepsen, så deres elregning kan blive mindre? FOTO: NILS ROSENVOLD. El er ikke bare el Kunderne kan ved at klikke sig frem på www.elpristavlen.dk finde det elprodukt, der passer til behovet. AF HENRIK GUNNERTOFT BOJSEN, CHEFKONSULENT Elmarkedet fungerer, og der er mange produkter at vælge mellem. Dansk Energi har siden 2003 stået for driften af www. elpristavlen.dk, som er Danmarks officielle prissammenligningssted for elprodukter. Her har elhandlerne pligt til at vise samtlige standardprodukter, som de udbyder til erhverv og til private husholdningskunder. Elpristavlen.dk er stedet, man klikker ind på, hvis man som almindelig forbruger vil have det totale overblik over elmarkedet. Men hvad er det bedste elprodukt, og hvad er forskellen egentligt? Og er el ikke bare el? Det er spørgsmål, som folk dagligt ringer til Dansk Energi for at få svar på. Jo, el er bare el. Der er ikke forskel i den strøm, der rent fysisk kommer ud af kontakten, men der er betydelige forskelle fx på betalingsstrømme og miljøprofil. Fast eller variabel pris? Vælger du et elprodukt med variabel pris, vil den pris, du betaler, variere i takt med prisudsving på det bagvedliggende engrosmarked. Her afhænger prisen af en række forskellige ting: Hvor meget vand, der er i søer og elve i de nordiske fjelde, om det er varmt eller koldt, om store transmissionsforbindelser er ude af drift, om der er udfald på svenske atomkraftværker osv. Hvis priserne er faldende, vil din pris falde tilsvarende. Men er priserne stigende, vil din pris også stige. Hvis du vælger et elprodukt med en variabel prissætning, bærer du altså selv risikoen for prisudsving, men med mindre du har et stort elforbrug - fx hvis du er elvarmekunde - er det ikke de helt store penge, der er på spil. Hvis du vil kende elprisen i hele kontraktperioden, skal du vælge et elprodukt med en fast pris. Det kan også være en god idé med et produkt med fast pris, hvis du forventer, at engrosprisen vil være stigende. din elleverandør typisk have indkøbt certifikater, der dokumenterer, at virksomheden har købt strøm fra fx vindmøller, der svarer til dit elforbrug. Betalingsvilkår? Med eller uden klimavalg? På Elpristavlen.dk kan du vælge, om du vil have produkter med klimavalg. Det er elprodukter, som de fleste i daglig tale kalder ’grønne’. Forbrugerombudsmanden dikterer snævre rammer for, hvad man i en markedsføringssammenhæng må kalde grønt, så derfor benævnes disse produkter typisk som ’el med klimavalg’. Rent fysisk er der ingen forskel på, hvilken strøm der kommer ud af din stikkontakt, hvad enten du har valgt el med klimavalg eller ej, men køber du el med klimavalg, vil Vil du betale forud eller bagud? Med betalingsservice eller på et gammeldags girokort? Månedligt eller kvartalsvist? Forskelle i betalingsvilkår er endnu et sted, hvor de forskellige elprodukter adskiller sig fra hinanden. Det er meget individuelt, hvad der foretrækkes, så et godt råd kan være: Kig betalingsvilkårene igennem og afgør, hvad du foretrækker. Skulderklap fra grøn organisation EN MILLION ELMÅLERE TIL FOLKET. Kamstrup og DONG Energy har underskrevet en kontrakt på 1. mio. fjernaflæste elmålere. ’Når systemet er i drift kan DONG Energys kunder få timeafregning efter faktisk forbrug. Differentierede timepriser hen over døgnet er med til at understøtte tanken om et smartgrid-samfund. Kamstrups målersystemer er med til at fremme den grønne energi i elnettet og udfase de fossile brændsler’, siger vice president i Global Marketing, Jesper Daugaard fra Kamstrup. Kontrakten med DONG Energy cementerer Danmarks førerposition indenfor intelligent energimåling i EU, og udrulningen af fjernaflæste elmålere spiller en helt afgørende rolle i Danmarks grønne omstilling, mener han. På billedet ses fra venstre DONG Energys koncerndirektør Morten Buchgreitz sammen med Kamstrup-cheferne adm. direktør Per Asmussen, senior vice president Lars Bo Kristensen og sales manager Anders Nystrup. 8 ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 DONG Energy har lanceret elproduktet ’Basis El med omtanke’, der som ét af blot tre produkter har fået Det Økologiske Råds eftertragtede A-klasse-mærke. Det betyder, at produktet er blandt de bedste elaftaler med klimavalg på markedet. ’Basis El med omtanke’ betaler kunden en normal elpris plus et tillæg på 20 kr. hver måned, som ifølge DONG Energy går ubeskåret til klimaforbedrende tiltag. Aktuelt går tillæggene til projektet ’Kisumu Improved Cook Stoves’ i Kenya. Projektet skaber klimaforbedringer ved at muliggøre, at fattige familier i Kenyas landdistrikter kan tilberede mad på komfurer i stedet for over åben ild. Komfurerne er mere effektive end de traditionelle, åbne ildsteder, hvilket betyder, at de benytter mindre træbrænde i forbindelse med madlavningen. Desuden udvikler de mindre røg. - Når du bruger et komfur i stedet for et åbent ildsted, får du meget mere energi ud af dit brænde, og du udvikler mindre sundhedsskadelig røg i huset. Det giver altså både en positiv klimaeffekt og et sundere indeklima, så jeg håber, at mange af vores elkunder vil bakke op om initiativet, siger Louise Hahn, privatkundedirektør i DONG Energy. Louise Hahn mener, at A-klasse-mærket fra Det Økologiske Råd er et klap på skulderen: - Vi har ønsket at give vores kunder størst mulig sikkerhed for, at deres bidrag gør en positiv forskel og medvirker til reelle klimaforbedringer. Derfor er vi glade for, at Det Økologiske Råd har givet det deres kvalitetsstempel, siger hun. På dongenergy.dk kan man læse mere om projektet i Kenya og se, hvor komfurerne bliver stillet op. Kortvisningerne er gjort mulige ved at placere en GPS-chip i komfuret. LÆS MERE PÅ www.grøntelvalg.dk www.dongenergy.dk DETAILHANDEL El og energibesparelser under hammeren På Energiauktion.dk kan offentlige og private virksomheder købe el og sælge energibesparelser til højestbydende. AF MICHAEL BILDE HINRICHSEN I Danmarks gammeldags auktionshaller er det typisk varer som minkskind, malerier og fisk, der er under hammeren, men hos Energiauktion.dk er det elektricitet og energispareprojekter. Virksomheden er etableret af rådgivningsvirksomheden Norenergi og it-udviklingsselskabet Partisia. Platformen har gjort en forretning ud af at gøre det let for små og mellemstore virksomheder at samle bud fra en række af landets elhandelsvirksomheder, og på den måde facilitere indkøb af el til en konkurrencedygtig pris. - På el har vi aftaler med en række landboforeninger, automobilforhandlerne og Håndværksrådet. De anbefaler deres medlemmer at bruge os, og det er der mange af dem, der gør, siger kommerciel direktør Kenneth Lykkedal fra Energiauktion.dk Samtidig kan man bruge auktionsplatformen til at maksimere tilskud til energispareprojekter ved at udbyde dem blandt energiselskaberne og sælge dem til højestbydende. På kundelisten står bl.a. private og offentlige virksomheder, boligselskaber og ingeniører/energirådgivere på vegne af deres kunder. - Priserne på tilskuddet varierer rigtig meget, så det kan have stor værdi at få et tilbud. Energibesparelser er blevet et hot tema, og vi har rigtig meget gang i dette område, siger Kenneth Lykkedal. For nylig har regionshospitalerne i Randers og Viborg ifølge Energiauktion.dk opnået en halv mio. kr. mere i tilskud, end de ellers kunne få, ved at sætte energibesparelserne i et stort ESCO-projekt på auktion. Besparelserne på ni mio. kWh omfattede bl.a. forbedret styring og energiudnyttelse af ventilationssystemer, køle/varmeoptimeringer, vinduesudskiftninger samt efterisolering af installationer, bygninger og tag. Ifølge Energiauktion.dk resulterede auktionen i syv forskellige bud med en spredning på mere end 30 procent og et bedste bud, der lå omkring 15 procent højere, end det hospitalerne selv havde indsamlet. - Energibesparelser er det nye sort, men der er fortsat brug for markedsmodning. Der er stadig mange vvs’ere og installatører, der ikke kender tilskudsmulighederne og derfor ikke er i stand til at give kunden penge i hånden, siger Kenneth Lykkedal. Det er gratis og uforpligtende at få et tilbud på Energiauktion.dk, hvad enten det drejer sig om køb af el eller salg af energibesparelser. LÆS MERE PÅ www.energiauktion.dk Er I rustet til fremtidens el-marked? Få fremtidssikret, enkel integration med Datahubben El-markedet står overfor store forandringer. Ved at forudse vores kunders udfordringer og udvikle produkter, der er med til at skabe fremtiden, giver vi vores kunder de bedste forudsætninger for at drive og udvikle deres forretning. Kamstrup leverer en enkel løsning til integration med Datahubben, der kan reducere omkostningerne til administration og IT, mindske risikoen for fejl og sikre jer til fremtiden. kamstrup.com ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 9 ENERGI OG KOMMUNER DEN ER VI MED PÅ! Over halvdelen af hovedstadsområdets borgmestre plus en række udvalgsformænd har nikket ja til en klimavision på et topmøde afviklet på Avedøreværket. FOTO: KLAUS BO Koordinering skal forebygge spild for milliarder af kroner Borgmestre i ’Greater Copenhagen’ lover hinanden at samarbejde om energi- og transportinvesteringer. Visionen skal nu vedtages i kommunekontaktrådet og Region Hovedstaden. AF JESPER TORNBJERG Hvordan bliver trafikselskabet MOVIA en trækkraft for den grønne opstilling? Hvilken rolle skal HMN Naturgas spille, efterhånden som naturgassen udfases? Hvilke virkemidler skal der tages i brug for at få husejere til at skifte oliefyr ud med fjernvarme eller varmepumper? Hvor meget og hvornår skal der investeres i store varmepumper, geotermi og solvarme i fjernvarmesystemerne? Hvor stor en rolle skal biomassen spille på kraftvarmeværkerne? Skal det storkøbenhavnske fjernvarmenet udbredes mod nord? Hvordan skal overkapaciteten på affaldskraftvarmeværkerne udnyttes? Sådan lyder nogle af de helt centrale spørgsmål, som de fleste af hovedstadsområdets - vidt forskellige - kommuner og forsyningsselskaber har accepteret at drøfte fremover efter et solidt forarbejde i form af analyser og et beslutningsdokument i regi af ’Energi på Tværs’ under samarbejdsorganet Gate 21. Fremover skal kommuner og forsyningsselskaber i hovedstadsområdet, der tæller cirka en tredjedel af Danmarks befolkning, altså samarbejde og koordinere deres milliard-investeringer i energibesparelser, infrastruktur, energianlæg og transport. Til at hjælpe den proces på vej, skal der nedsættes et nyt energisekretariat. Topmøde på Avedøreværket På et borgmestertopmøde på Avedøreværket med koncerndirektør Thomas Dalsgaard 10 ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 fra DONG Energy som vært nikkede samtlige deltagere en formiddag i april ’ja’ til den fælles energi- og klimavision. Med visionen stiler Greater Copenhagen, som hovedstadsområdet nu ofte bliver kaldt, efter at gøre el- og varmeproduktion fri for fossile brændsler i 2035 og transportsektoren i 2050. - Der er bred politisk opbakning til at gå videre med processen, konkluderede borgmester Steen Christiansen (S) fra Albertslund Kommune, inden de mange forsamlede politikere blev samlet til et ’familiefoto’ i den historiske anledning. Den politiske spændvidde bag visionerne blev dokumenteret i løbet af arrangementet via fortællinger om deres klimaengagement fra bl.a. borgmester Willy Eliasen (V) fra Egedal Kommune, borgmester Dorte Meldgaard (K) fra Hillerød Kommune, borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) fra Fredensborg Kommune samt teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enhedslisten) fra Københavns Kommune. - Det er rigtigt set med ’Energi på Tværs’, men husk nu de små kommuner, lyder opfordringen fra Willy Eliasen, der også mener, at Region Sjælland skal involveres. Egedal Kommune er en af Danmarks 77 klimakommuner og er i helt front, hvad angår tinglyste krav til lavenergibyggeri bl.a. i Stenløse Syd. Nybyggeriet Egedal Rådhus og Sundhedscenter lever op til 2020-kravene i Bygningsreglementet. - Men 72 procent af husene i kommunen er opvarmet med naturgas og 16 procent med olie, så vi bliver nok den sidste kommune på Sjælland, der bliver fossilfri, erkender Willy Eliasen. Mulig vedtagelse i juni Visionerne fra ’Energi på Tværs’ skal nu politisk vedtages af de 29 kommuner i kommunekontaktrådet KKR Hovedstaden, der har Steen Christiansen som formand. Efter det positive møde på Avedøreværket regner han med, at vedtagelsen falder inden sommerferien. For at sikre en bred forankring i det østlige Danmark skal også Region Hovedstaden drøfte sagen og tiltræde det KOMMUNALE FORSKELLE I FJERNVARMEDÆKNING. Kommunerne i hovedstadsområdet vil arbejde tættere sammen. En af overvejelserne er at smelte fjernvarmeforsyningen i Storkøbenhavn sammen med nogle af naboforsyningerne mod nord. KILDE: ENERGI PÅ TVÆRS/COWI arbejdsdokument, der på baggrund af input fra borgmestrene i går nu skal finpudses. Regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) vurderede på borgmestertopmødet, at visionerne fra ’Energi på Tværs’ matcher regionens vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), der er i høring i øjeblikket. Sophie Hæstrop Andersen mener i lighed med de mange fremmødte borgmestre og udvalgsformænd på Avedøreværket, at samfundet kan nå sine energi- og klimamål hurtigere og billigere via en bedre koordinering. Behov for aktivt ejerskab Bag visionerne ligger mange beregninger og scenarier lavet af Ea Energianalyse, COWI og konsulent Uffe Steiner Jensen, der er ENERGI OG KOMMUNER tidligere borgmester i Fredericia og har en fortid i kraftværksselskabet ELSAM. - Der er tale om enormt vanskelige processer, og vi er ikke i mål endnu. Der var mange politikere til stede på borgmestertopmødet, og det er glædeligt, men der var også nogle kommuner, der ikke dukkede op, så nu er det vigtigt at få dem inddraget og fastholde en politisk dialog. Nøglen til at nå målene er, at kommunerne bedriver aktivt ejerskab, så deres forsyningsselskaber koordinerer og planlægger sammen, siger Uffe Steiner Jensen, der konstaterer, at alle tilsyneladende accepterer klimadagsordenen og er enige om målene. Hvis det skal lykkes at realisere målene, skal der ifølge partner Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse bl.a. satses massivt på energibesparelser, fjernvarmen skal udbygges, en betydelig overkapacitet på affaldskraftvarmeværkerne skal udnyttes bedre, og der skal indfases masser af elektriske køretøjer. Statslige rammer En del af disse handlinger forudsætter ændrede statslige rammebetingelser, så dialog med staten fx om, hvordan samfundsøkonomiske beregninger og afgifter i højere grad kan komme til at understøtte den grønne omstilling, kan blive en af opgaverne for det nye energisekretariat. Også Hans Henrik Lindboe mener, at det fremadrettet er enormt vigtigt, at kommunerne aktivt forvalter deres ejerskab til deres selskaber – herunder HOFOR, CTR, VEKS, mange fjernvarme- og affaldsselskaber, HMN Naturgas og MOVIA. At det ikke nødvendigvis bliver let, vidnede debatten på Avedøreværket om. Eller som borgmester Henrik Zimino (S) fra Tårnby Kommune påpegede: Selskaberne skal drives selskabsøkonomisk optimalt og benchmarkes op mod andre selskaber, så det kan være et problem at stække deres handlefrihed i fællesskabets ånd. Hans Henrik Lindboe er enig: - Det er nødvendigt med de rette rammer, når energisystemet skal laves om efter et politisk mål. Incitamenterne – altså afgifter, tilskud og muligheden for koordinering – skal være i orden, hvis vi skal undgå, at omstillingen kommer til at koste mere end nødvendigt, siger han og skønner, at merprisen ved ikke at gøre det rette, kan være i størrelsesordenen en halv milliard kroner om året i 2050 alene for hovedstadsregionen. Behov for store varmepumper I øjeblikket omstiller kraftvarmeværker til biomasse over alt i landet, og Hans Henrik Lindboe ser det som ’sund fornuft’ at fortrænge kul med flis og træpiller. I hvilket omfang Danmark på længere sigt kan/vil importere biomasse i større mængder, er imidlertid uafklaret. - Biomassen på kraftværkerne kan sikre, at 20 års kulforbrug forbliver i jorden. Når anlæggene er udtjente en gang efter 2030, kan transportsektoren overtage den CO2 -neutrale biomasse, og så er det afgørende, at vi kan få fjernvarme især fra store varmepumper, men også fra geotermi og overskudsvarme. Vi har altså 10-15 år til at udvikle disse teknologier, så de kan være klar til næste investeringsbølge, siger Hans Henrik Lindboe. LÆS MERE PÅ Pulje og rejsehold skal øge elektrificeringen Kraftvarmeværker tøver med at investere i store varmepumper, men nu vil klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen med et kærligt skub forsøge at sætte gang i udbygningen. AF JESPER TORNBJERG Overalt i landet omstiller decentrale kraftvarmeværker til fliskedler og solvarme. Selv om det ud fra en energisystembetragtning vil være hensigtsmæssigt med store, eldrevne varmepumper til at opsuge billig vindmøllestrøm, tøver værkerne bl.a. af økonomiske grunde med at tage denne teknologi til sig. Flis giver typisk en lavere varmepris end varmepumper. Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) vil nu forsøge at skabe et gennembrud for de store varmepumper. Midlerne er en støttepulje på to gange 27,5 mio. kr. til anlæg på minimum 250 kW varme og et rejsehold forankret i Energistyrelsen i Kolding og København. - Jeg regner med, at den direkte effekt vil være 40 megawatt varme, siger Rasmus Helveg Petersen og oplyser, at udbud i 2015 og 2016 vil afgøre, om antallet af anlæg bliver to, ti eller flere. Teknologien findes Energistyrelsen har beskrevet en række udviklingsveje for energisystemet frem mod 2035 og 2050, og Rasmus Helveg Petersen har tidligere erklæret sig som tilhænger af vindenergiscenariet. Lige nu ser det imidlertid ud til, at kraftvarmeværkerne på grund af afgiftsforhold investerer kraftigt i biomassescenariet. Ministeren er dog ikke bekymret for timingen i forhold til at få varmepumperne installeret. Han understreger, at varmepumpe-initiativet, der udmønter en finanslovsaftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten, netop ikke handler om forskning og udvikling. De store varmepumper er på markedet, og ved at øge kendskabet til teknologien, håber ministeren på at skabe et gennembrud inden for få år. - Når flere små og mellemstore kraftvarmeværker kan vise, at varmepumper teknisk og driftsøkonomisk hænger sammen, så kan det inspirere andre til at tænke, at det er en løsning, vi skal have, siger Rasmus Helveg Petersen, der har sendt et brev til landets kommuner, der har ansvaret for varmeplanlægningen, om de nye tilbud. Kommunerne er netop nu ved at afslutte en runde strategisk energiplanlægning for de næste årtier. Usikker fremtid Den nye tilskudsordning løber i to år, og hvad der herefter kommer til at ske, er et åbent spørgsmål… også hvad angår energiafgifter og PSO. - Jeg har en afgifts- og tilskudsanalyse i gang, og opfølgningen på den kan påvirke investeringerne i varmepumper. Det er noget, vi kigger på, siger Rasmus Helveg Petersen, der allerede nu vurderer, at der kan være økonomiske og miljømæssige fordele i at etablere eldrevne varmepumper på små og mellemstore decentrale kraftvarmeværker, der i dag bruger naturgas. Nyhedsbladet: Bliver analysen færdig inden valget? - Jeg regner med, at valget kommer til september, så ja, siger Rasmus Helveg Petersen. Fidusen med varmepumper er, at de kan omdanne billig strøm til fjernvarme. Med over 40 procent vindenergi i elsystemet ’Store varmepumper passer godt sammen med store mængder vindkraft. De giver klimavenlig varmeproduktion og kan bidrage til lavere varmepriser. ’ Rasmus Helveg Petersen, klima-, energiog bygningsminister (2014) vil der være perioder, hvor vinden blæser kraftigt, og prisen på el er lav. Her kan varmepumper ifølge Klima-, Energi- og Bygningsministeriet sænke forbrugernes varmeregninger. Oliefyr og benzinbiler Små varmepumper i private hjem og elbiler kan være andre elementer i den elektrificering, der er afgørende for, at vindmøllestrømmen udnyttes optimalt. Ikke mindst af økonomiske grunde kniber det med at få skiftet oliefyr ud med varmepumper og benzin- og dieselbiler med elbiler. - Der blev installeret 3.000 små varmepumper sidste år, så så trægt går det heller ikke, siger ministeren, der dog gerne ser en hurtigere udrulning frem mod 2035, hvor hele el- og varmeforsyningen ifølge regeringen skal være fossilfri. Umiddelbart har ministeren ikke nye initiativer på vej, men han påpeger, at varmepumper har den fordel frem for træpiller, at man slipper forn at fylde brændsler på sit fyr. LÆS MERE PÅ www.kebmin.dk VI VIL GØRE DANMARKS FORSYNINGSSEKTOR TIL VERDENS BEDSTE. Sonlinc tilbyder konstant forbedrede løsninger til forsyningsvirksomheder i bevægelse. Se hvad Sonlinc kan tilbyde din virksomhed. www.sonlinc.dk Forsyning i system www.energipåtværs.dk www.gate21.dk ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 11 TRENDS Øget eksport af teknologi – vigende eksport af olie/gas (mia. kr. i løbende priser) Danmark i front på energiteknologi (procent af samlet vareeksport) 80 13 12 70 11 10 60 9 8 50 7 40 6 5 30 4 3 20 2 1 10 Grøn energiteknologi Eksport af fossile brandsler Irland Belgien Holland Grækenland Luxembourg Spanien Portugal EU15 Storbritannien 2014 Frankrig Sverige Østrig Italien 2005 Tyskland 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 Øvrig energiteknolog Finland Danmark 0 0 ENERGI-EKSPORT. For Danmark betyder eksporten af energiteknologi mere end for andre EU-lande. 12 procent af den danske vareeksport består af vindmøller mm. KILDE: EUROSTAT OG BEREGNINGER GRØN OMSTILLING. Eksporten af grøn energiteknologi stiger, mens eksporten af olie og naturgas fra nordsøfelterne falder. Samlet eksporterer Danmark energivarer for knap 120 mia. kr. KILDE: EUROSTAT, ENERGISTYRELSEN SAMT DI OG DANSK ENERGI FORETAGET AF ENERGISTYRELSEN, DI OG DANSK ENERGI Rekord på rekord for eksport Den danske eksport af energiteknologiske komponenter satte rekord i 2014 med 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 procent. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 12 procent af den totale danske vareeksport, hvilket også er rekord. AF RASMUS TENGVAD, CHEFKONSULENT, DANSK ENERGI Dansk eksport af energiteknologi satte flere rekorder i 2014. Siden lavpunktet efter finanskrisen i 2010 er eksporten vokset med 36 procent til 74,4 mia. kr. (figur 1). Det er det største beløb nogensinde i statistikkens historie og overgår dermed det hidtidig højeste niveau fra 2008 med 6,8 procent. Alene fra 2013 til 2014 voksede eksporten med 7,2 mia. kr. svarende til en vækst på 10,7 procent. Til sammenligning steg Danmarks totale vareeksport kun med 0,6 procent. Dermed udgør eksporten af energiteknologi 12 procent af den samlede vareeksport, hvilket også er rekord siden 2000, som er startåret for statistikken. Vækst i både grøn og øvrig teknologi Eksporten af grøn energiteknologi, som primært dækker over udnyttelse af vedvarende energi og teknologi til at øge energieffektiviteten, var i 2014 på 43,6 mia. kr. Det er også ny rekord og i forhold til det tidligere rekordår som var 2013, svarer det til en vækst på 15,4 procent. Eksporten af øvrig energiteknologi, der primært består af energi- og produktionsteknologi inden for fossile brændsler, var i 2014 30,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 4,8 procent fra året før. EU og Tyskland trækker Det er først og fremmest de øvrige lande i EU, der aftager af de grønne energiteknologier. Det er også til EU, at væksten er sket. For den øvrige energiteknologiers vedkommende har der været en vækst både inden og uden for EU, men væksten stammer hovedsageligt fra en øget eksport uden for EU. RASMUS TENGVAD: Eksporten til Tyskland er næsten tredoblet i forhold til 2012, og med en andel på 30,4 procent af den samlede energiteknologieksport indtager Tyskland en klar 1. plads som importør af dansk energiteknologi. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Nr. 1 på energiteknologi Top 10 modtagerlande af dansk energiteknologi Øget eksport af teknologi (mia. kr. i løbende priser) 80 GrønTotal Øvrig energiteknolog Nr Mia. kr. 2011 2012 2013 2014 andel, % andel, % 1Tyskland 7,70 7,79 15,2322,65 76,10 70 Grøn energiteknologi 60 Eksport i alt 50 40 30 20 10 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 0 30,43 2 Storbritannien 10,209,42 9,65 8,08 82,25 10,86 3Sverige 3,65 6,07 4,29 5,56 60,24 7,47 4USA 6,25 6,06 2,77 3,32 47,99 4,46 5Norge 2,80 3,45 2,79 2,89 27,59 3,88 6Kina 2,50 2,10 2,15 2,65 29,49 3,56 7Frankrig 2,03 1,92 1,96 2,60 51,47 3,49 8Belgien 0,59 0,58 2,41 1,89 85,03 2,54 9Polen 1,87 1,41 1,10 1,55 47,62 2,08 10Finland 0,94 0,99 0,81 58,37 1,88 1,40 FIGUR 1. Danmarks eksport af energiteknologi fordelt på grøn og øvrig energiteknologi. Eksporten er eksklusiv boreplatforme. TABEL 1. Top 10 modtagere af dansk energiteknologi. Grøn andel angiver den grønne energiteknologis andel af den samlede danske energiteknologieksport til de enkelte lande. Eksporten er i løbende priser og eksklusiv boreplatforme. KILDE: EUROSTAT OG BEREGNINGER FORETAGET AF DI, DANSK ENERGI OG ENERGISTYRELSEN. KILDE: EUROSTAT OG BEREGNINGER FORETAGET AF DI, DANSK ENERGI OG ENERGISTYRELSEN. 12 ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 Den danske eksport til Tyskland er næsten tredoblet i forhold til 2012, og med en andel på 30,4 procent af den samlede energiteknologieksport, indtager Tyskland en klar 1. plads som største importør af dansk energiteknologi (se tabel 1). På andenpladsen er Storbritannien efterfulgt af Sverige og USA. USA vokser igen efter et lavpunkt i 2013, hvor primært salget af VE-teknologi skuffede. Frankrig rykker to pladser op til en 7. plads. Kina rykker én plads op af listen til en 6. plads. Udviklingen i eksporten fra Danmark til Kina målt i kroner er fortsat relativt begrænset, men en række danske virksomheder er meget aktive i Kina, og det afspejler sig ikke nødvendigvis i en eksportstatistik. Polen og Finland er ny på listen. Til gengæld er Brasilien og Østrig røget ud af top-10. Ser man på eksporten af energiteknologiens andel af den samlede vareeksport blandt EU15-landene, har Danmark siden 2001 haft den største andel. Med en andel på 12 procent i 2014 cementerer Danmark sin klare 1. plads yderligere i forhold til Finland og Italien, der ligger på en delt 2. plads med 9,1 procent. Udviklingen skyldes især, at eksporten af grøn energiteknologi er vokset mere relativt til den øvrige eksport. Sammenlignet med den øvrige energieksport så har eksporten af energiteknologi de senere år overhalet eksporten af fossile råvarer og overgår i 2014 eksporten af olie og gas med 32, 6 mia. kr. Det er et klart bevis på, at vi i Danmark har opbygget en stærk styrkeposition inden for energiteknologi, som er klar til at tage over i takt med, at indtægterne fra Nordsøen svinder ind. KORT NYT OM TEKNOLOGI Opsætning af kæmpemøller Logistikselskabet A2SEA får en nøglerolle, når DONG Energy i efteråret 2016 skal have installeret 32 møller á ca. 8 MW fra MHI Vestas på den 258 MW store havmøllepark Burbo Bank Extension Offshore Wind Farm i Storbritannien. A2SEA har fået ordre på at aktivere sit specialbyggede skib Sea Challenger til at få rejst møllerne. Adm. direktør Jens Frederik Hansen fra A2SEA glæder sig i en pressemeddelelse over at have vundet kontrakten i et marked med stærk konkurrence. - Vi er også stolte over at skulle installere de imponerende 8 MW-møller fra MHI Vestas for første gang offshore. Vores erfarne medarbejdere er klar til endnu en velplanlagt og sikker operation, siger Jens Frederik Hansen. Film om EU-forskning En ny film på fem minutter om Horizon 2020 giver en introduktion til EU’s program for forskning og innovation og guider rundt på EU-kommissionens webportal Participant Portal. Se selv på www.ufm.dk Læs mere på www.a2sea.com Blød start for dansk bioøkonomi I efteråret 2013 erklærede EU-parlamentet, at transportbrændstof fremover skal indeholde mindst 2,5 procent 2. generations bioethanol, men først nu er sagen genoptaget – men færre ambitioner til følge. Modstand i en række EU-medlemslande er endt med et kompromisforslag om, at 0,5 procent af brændstoffet være 2G-biobrændstof. Målet bliver ’ikke-bindende’. Kompromiset indeholder samtidig et loft over tilsætning af 1G-biobrændstof på syv procent og en regel om, at 2G-biobrændstof må tælle dobbelt i regnskabet i forsøget på at nå det samlede mål: At transportbrændstof fra 2020 skal indeholde mindst 10 procent biobrændstof. Bestyrelsesformand for Maabjerg Energy Concept Jørgen Udby tvivler på, at EU-forliget er nok til at sætte gang i en europæisk bioøkonomi. - En foreløbig vurdering er, at EU-forliget vil medføre et behov for 500 millioner liter 2G-bioethanol svarende til 6-7 anlæg af Maabjerg Energy Concepts størrelse i Europa. Det er ikke tilstrækkeligt til at skabe et marked for 2G, og jeg tvivler også på, om dobbelttællingen kan medvirke til en prissætning, der er høj nok til, at det er rentabelt at investere i 2G-bioethanolanlæg, siger Jørgen Udby fra Maabjerg Energy Concept, der mener, at vejen frem for Danmark under disse rammer er et 2G-iblandingskrav på 2,5 procent. Parterne bag Maabjerg Energy Concept – DONG Energy, Novozymes og de lokale forsyningsselskaber i Struer og Holstebro - er klar til at trykke på startknappen, så snart Folketinget har vedtaget de nødvendige rammevilkår. Når det sker, vil det tage tre år før et anlæg står færdigt og er klar til produktion af knap 80 mio. liter 2G bioethanol om året. Læs mere på http://maabjergenergyconcept.dk Mange nye varmepumper belaster elnettet På kolde vinterdage kan rigtig mange nye varmepumper blive en udfordring for komponenter i lavspændingsnettet, viser en ny rapport fra DEFU. Rapporten viser samtidig, hvilke virkemidler der kan tages i brug for at forebygge netforstærkninger ved en storskalaudbredelse af varmepumper i private boliger. Konklusionerne er, at samarbejde er vejen frem. Elkunderne kan mindske behovet for netforstærkning ved at gøre deres boliger energieffektive og dermed nedsætte energibehovet på de koldeste dage. Elkunder skal også sikre, at de altid overholder en effektfaktor på mindst 0,9 – men gerne højere. Varmepumpeproducenter skal i deres design stile efter produkter med en høj COP og en høj effektfaktor. - Mens der er gode oplysninger om varmepumpernes COP fra uafhængige testlaboratorier, mangler der imidlertid information om effektfaktoren. Stikprøver viser at der er stor spredning i effektfaktor fra produkt til produkt, og data om effektfaktor er afgørende for netselskabets planlægningsarbejde når de skal sikre, at de overholder spændingskrav, siger konsulent, civilingeniør Philip Douglass fra DEFU. Netselskaber kan udskyde forstærkning af kabler ved at bruge 10/0,4 transformere med spændingsregulering. Uden for byer er det ofte spændingskrav, der tvinger netforstærkninger, men nye transformere med trinkobler kan regulere spændingen efter den aktuelle belastning og dermed udnytte kablerne, indtil belastningen er så stor, at kablerne risikere overophedning. Philip Douglass påpeger, at det for, at samarbejdet kan lykkes, skal skabes motivation i form af økonomiske incitamenter eller skærpede krav. Læs mere på www.danskenergi.dk GANG I GASSEN. Produktion af biogas er allerede en del af Maabjerg Energy Concept. FOTO: JENS BACH Flere brinttankstationer og ny model AF MANFRED SCHOU, INGENIØR Danmarks femte brinttankstation er indviet, så på Q8-tanken i Søborg ved København kan brintbilister nu tanke brint ved trykket 700 bar. Det tager tre minutter at tanke 5 kg brint, som rækker til 500 km kørsel. - Tendensen går mod grøn transport, og vi vil bidrage til udviklingen, så brintbilister kan tanke brint på vores Q8-tankstation. Det er naturligt, at køre ind på en tankstation, når der skal købes brændstof til brintbilen, og så kan man jo også købe kaffe, slik og andre fornødenheder i butikken, siger Helle Skov, director retail i Q8. - Vi opbygger et netværk af brinttankstationer i Danmark, siger Jacob Krogsgaard, direktør i Herning-virksomheden H2 Logic A/S, der bygger brinttankstationer. Målet er, at halvdelen af Danmarks befolkning skal have 15 km til nærmeste brinttankstation. En sjette brintstation er på vej, og 11 er planlagt i 2016. Brint fremstilles ved elektrolyse af vand, hvor strømmen kommer fra vedvarende energi købt med grønne certifikater. Der kører en snes brintbiler i Danmark, alle af mærket Hyundai, men nu melder Toyota sig med en ny brintbil, hvor de første fem skal bringes på markedet i Danmark i år. NY PÅ MARKEDET. En ny brintbil fra Toyota er fra starten designet til brint ud fra nøgleord som præstation, sikkerhed og luksus. Uden registreringsafgift bliver prisen 480.000 kr. ifølge René Mouritsen, general manager, Toyota Danmark. Han har tiltro til brintbilen og understreger, at et nyt produkt altid skal være bedre end det foregående. FOTO: TOYOTA LÆS MERE PÅ www.hydrogennet.dk ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 13 TEKNOLOGI OG INNOVATION Sønderjyder vil sælge biogas til gasnettet Mængden af biogas til gasnettet øges til ca. seks procent inden for de næste år – bl.a. takket være Sønderjysk Biogas, der nu skyder op på en bar mark uden for Vojens. AF JESPER TORNBJERG Biogas udgør under en procent af den gasmængde, der transporteres gennem det danske gasnet. Senest i 2050 skal andelen af grønne gasser i gasnettet være øget til 100 procent, mener stort set alle Folketingets partier. En række biogasanlæg er ved at blive opført er eller på vej, og en ny trend er, at biogassen i opgraderet form bliver leveret ind på gasnettet i stedet for at blive brugt lokalt på kraftvarmeværker. I øjeblikket yder staten tilskud til biogasanlæg, og Energinet. dk forventer, at andelen af biogas i gasnettet øges til seks procent med de projekter, der er vedtaget. Og efterspørgslen er der: - De signaler, vi får fra gasmarkedet, er, at der er stigende efterspørgsel på grøn gas – ikke mindst som brændstof til den tunge transport som busser og renovationsbiler, siger Jeppe Danø, områdeleder for Energinet.dk’s afdeling for Gasmarked. Første spadestik i Bevtoft Et af de nye anlæg hedder Sønderjysk Biogas og skal opføres på en stubmark i Bevtoft uden for Vojens. De første spadestik til anlægget blev foretaget i april under blå himmel og lærkefløjt. Anlægget skal opføres af energiselskabet E.ON og 70 landmænd organiseret i Sønderjysk Biogas Invest. De to parter har oprettet et fælles selskab til formålet. Anlægget, der modtager 48 mio. kr. i statslig støtte, har et budget på 250 mio. kr. og skal levere 21 mio. kubikmeter opgraderet biogas direkte til det danske naturgasnet. Mængden af biogas kommer dermed 14 ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 til at svare til den, Maabjerg Bioenergi ved Holstebro kan præstere. De mange talere på stubmarken kunne under en bragende forårssol glæde sig over, hvad adm. direktør Tore Harritshøj fra E.ON Danmark betegnede som en exceptionel dag på baggrund af et exceptionelt samarbejde mellem mange parter. E.ON, der trækker på svenske og tyske erfaringer, har ambitioner om 5-10 tilsvarende anlæg i Danmark inden for de næste år, og også HMN Naturgas og NGF Nature Energy rykker i øjeblikket på biogas. - Vi vil bygge flere anlæg. Det her er kun det første spadeskridt, sagde Tore Harritshøj med, hvad der formentlig var en - sjov - fortalelse. 54 lastbiler med gylle pr. dag Haderslev Kommune har bakket op om Sønderjysk Biogas med smidig planlægning og en vejudvidelse af den lokale Langevej, så gylle og andre materialer kan nå frem til anlægget. Alene for at få flydende gylle frem skal anlægget modtage 54 lastbiler om dagen. - Langevej er gjort bred, som borgmester Hans Peter Geil (V) sagde i sin tale under sparestik-ceremonien, hvor han lovede, at ’med lokalt engagement, svensk knowhow og tysk kapital’, kan det ikke gå galt. Sønderjysk Biogas skal ifølge planerne modtage 450.000 tons gylle fra grise og køer, 50.000 tons halm, 40.000 tons roer og 15.000 tons majsensilage. Også industriaffald kan komme i spil. Flere dyr uden mere jord Erling Christensen, der er formand for Sønderjysk Biogas Invest, oplyser, at der i Danmark skal være etableret ca. 50 anlæg i samme størrelse, hvis et mål om 50 procent afgasset gylle skal nås i 2020. Hvis det lykkes, hvad det dog næppe gør, vil produktionen nå op i størrelsesordenen 1 mia. kubikmeter svarende til ca. en tredjedel af det indenlandske forbrug. For Erling Christensen som landmand kommer biogasanlægget til at betyde, at han kan udvide sin animalske produktion uden at skulle købe jord op. Den afgassede gylle kan afsættes til en planteavler og vil være næsten lugtfri til glæde for naboerne. Næringsstofferne vil også være lettere tilgængeligt for planterne, så udvaskningen til vandmiljøet vil blive formindsket. - Denne mark vil sende 21 millioner kubikmeter biogas ud til danske forbrugere takket være visionære politikere, landmænd og E.ON. Samtidig reducerer vi udvaskningen og øger landbrugsproduktionen, sagde Erling Christensen, inden han sammen med bl.a. regionsformand Carl Holst (V) stak spaden i den bløde muld. Carl Holst ser anlægget som et vigtigt element frem mod et energisystem, der i 2050 udelukkende fungerer på vedvarende energi. På kort sigt vil anlægget ’skåne miljøet, forbedret klimaet og skabe mange nye arbejdspladser’, vurderer formanden for Region Syddanmark. - Hvis det kommer til at fungere godt, vil der også være en god chance for at eksportere løsninger, siger han. Putin har gas – vi har gylle Folketingsmedlem Jesper Petersen (S), der er opstillet i området, opfordrer de lokale landmænd og E.ON til at være ’ægte stolte’ over at visioner nu bliver til virkelighed. Også Jesper Petersen hæfter sig ved de mange miljø- og klimafordele, der er forbundet med produktion af biogas. Derudover peger han på, at der også er sikkerhedspolitiske aspekter ved at erstatte naturgas med biogas: Putin har olie og naturgas – vi har vind, biomasse, nordsøressourcer og altså gylle. Sønderjysk Biogas begynder efter planerne at behandle gylle i maj 2016. Den første biogas skal leveres til gasnettet et par måneder efter. Afstanden til Energinet.dk’s rør er under en kilometer fra det fremtidige anlæg, og det er sammen med solid afstand til nærmeste nabo med til at sikre en optimal placering. Grønne certifikater Den aktuelle bølge af nye biogasanlæg er båret af statsstøtte, og de færreste forventer, at staten også vil være rundhåndet, når de afsatte penge er brugt. Derfor arbejder bl.a. E.ON på at øge rentabiliteten i anlæggene. Biogascertifikater kan være en anden hjælpende hånd, vurderer Jeppe Danø fra Energinet.dk og påpeger, at eksempelvis gasforbrugeren Hansen Flødeis har købt biogas-beviser som dokumentation for CO2 -fortrængning. - Systemet er der, og vi overvejer, hvordan vi kan udnytte det også i forhold til transportsektoren, siger han og påpeger, at i 2020 skal ti procent af transportsektoren køre på vedvarende energi. Chefkonsulent Kristine van het Erve Grunnet fra Dansk Energi glæder sig over, at Sønderjysk Biogas og andre producenter vælger at levere biogas til gasnettet. - Biogas rummer store perspektiver og vil kunne bruges til mange formål, når det kommer ind på gasnettet, siger hun og påpeger, at den danske produktion af naturgas fra Nordsøen falder i disse år, og at der derfor er et stigende behov for grønne gasser. LÆS MERE PÅ www.eon.dk www.soenderjyskbiogas.dk TEKNOLOGI OG INNOVATION Smarte målere skal gøre det lettere at drive elnet GAS TIL TUNG TRANSPORT. Busser og lastvogne kan tanke gas stadig flere steder i landet. FOTO: HMN NATURGAS Flere lastbiler kører på gas Antallet af lastbiler på naturgas og biogas vinder frem i EU. I 2008 var antallet 4.142, mens tallet nu er minimum 6.578. Det viser et notat, som Dansk Gasteknisk Center har lavet for HMN Naturgas. Ifølge opgørelsen topper Spanien med 1.322 lastbiler, mens Italien indtager andenpladsen med 1.200. Nr. 3 er Frankrig foran Sverige. - Kørsel på naturgas giver en beskeden CO2 -fordel sammenlignet med diesel, men de store klima- og miljøfordele kommer i det øjeblik, at lastbilerne helt eller delvist kører på biogas. For biogassen, der bl.a. laves af gylle, fødevareaffald og spildevand, er nemlig 100 procent CO2 -neutral, siger vicedirektør Henrik Iversen fra HMN Gashandel A/S, der er et datterselskab i HMN Naturgas-koncernen, som ejes af 57 kommuner. Selskaberne i HMN Naturgas-koncernen bygger løbende gastankstationer og samarbejder med bl.a. kommuner, trafikselskaber og virksomheder. 22 EU-lande har introduceret lastbiler på naturgas og biogas, og i de fleste af landene er antallet stigende i takt med, at der bygges flere tankstationer. Fra 2013 til 2014 steg antallet af gastankstationer i EU-landene fra 2.967 til 3.280, viser den nye opgørelse. I EU-landene er dog fortsat personbilerne, der udgør den største andel af gaskøretøjerne, og antallet af lette biler på naturgas og/eller biogas nu oppe på 1.125.768. Dette er næsten en fordobling i forhold til 2008, hvor antallet var 684.883. I et EU-direktiv pålægges medlemsstaterne et bindende mål om ti procent VE i transportsektoren i 2020. Det kan bl.a. nås ved brug af CO2 -neutral biogas. Den første gaslastbil kom til Danmark i januar 2014. Ifølge HMN Naturgas er antallet nu oppe på 21 – og mange flere er på vej. Alene Energistyrelsens nye udbetaling af støtte vil give 50-100 nye tunge køretøjer (lastbiler og busser) på gas. De fleste af lastbilerne kører helt eller delvist på CO2 -neutral biogas via biogascertifikater. De fleste af lastbilerne er skraldebiler i København, Frederikssund, Ringkøbing-Skjern, Varde og Skive. Et af de nyeste steder er i Region Nordjylland, der bruger gasbusser til transport af medicin. Et andet nyt eksempel er dagligvarekæden Lidl, som bruger en lastbil til CO2 -netral varekørsel via biogascertifikater. Nye profiler af en række elkunders typiske forbrug over døgnet gør elnetselskaber i stand til at beregne, hvor meget kapacitet de har brug for. Elbelastning over et døgn (kWh/h) 6 5 4 3 2 1 AF MICHAEL BILDE HINRICHSEN Timeaflæste elmålere gør det først og fremmest lettere for elselskaber og forbrugere at afregne betalingen for strøm mellem sig, lige som sidstnævnte i fremtiden får mulighed for at flytte forbrug til tidspunkter, hvor strømmen er billig. Men de nye målere, der allerede står hos mange af danskerne, og som udrulles til alle inden 2020, kan faktisk meget mere end det. For eksempel gør de det muligt at kortlægge forbrugsmønstre hos forskellige kundetyper langt mere nøjagtigt, end man har kunnet hidtil, hvilket giver elnetselskaber et bedre grundlag for at sikre korrekt kapacitet i de lokale elnet rundt om i landet. Nye profiler I to nye rapporter fra Dansk Energi Forskning og Udvikling (DEFU) identificeres forskellige kundegruppers belastningsprofiler - det vil sige deres typiske forbrug i løbet af et døgn og dermed deres træk på elnettet. Grupperne omfatter parcelhuse med og uden elvarme samt varmepumper. De omkring 70 danske elnetselskaber kan med fordel benytte profilerne til at dimensionere deres lavspændingsnet, fortæller Fannar Thordarson, statistiker i Dansk Energi og medforfatter til rapporterne: - Indtil nu har man benyttet faste Velander-koefficienter til at dimensionere et elnet. 0 0 6 Parcelhus med varmepumpe 12 18 24 Parcelhus uden elvarme SVINGENDE ELFORBRUG. DEFU’s belastningsprofiler viser døgnvariationen i elforbruget. I løbet af natten er elforbruget lavt, men idet vi står op omkring klokken 6 stiger forbruget og er mere eller mindre konstant indtil klokken 16. Når folk kommer hjem fra arbejde og laver aftensmad, stiger forbruget igen og når sit maksimum omkring klokken 18. Derefter falder forbruget indtil folk går i seng. Mønsteret gælder for både parcelhuse uden elvarme og med varmepumper, hvor forskellen udgøres af opvarmningsbehovet. Men med de nye statistisk behandlede kundeprofiler, der er baseret på de nye måleres timeværdier, kan netselskaberne få en mere detaljeret viden om, hvor meget strøm kunder i de enkelte kategorier forbruger hvornår på døgnet, siger han. Solceller og elbiler også med Når man skal finde det forventede maksimale træk for hver time i døgnet, kan man dog ikke blot tage profilerne for hver kundekategori og gange med antallet af kunder i et leveringsområde. Årsagen er, at kunderne ikke laver aftensmad, vasker tøj eller ser tv på samme tid. - For eksempel vil maksimalbelastningen for fem kunder gennemsnitligt set være cirka 35 procent mindre pr. kunde end maksimalbelastningen for en enkeltstående kunde, siger Morten Erlang, konsulent i Dansk Energi og en anden af forfatterne til rapporterne. Hidtil har netselskaber ikke haft nogen gængs måde at indregne kunder med solcelleanlæg og elbiler på i deres modeller, men dem er der nu tegnet separate profiler af. - Husstande med solcelleanlæg adskiller sig ved både at forbruge el fra nettet og producere el til nettet, og elbiler trækker meget strøm, når de oplades hjemme, så derfor er det vigtigt at have et billede af deres forbrugsprofil, når man skal estimere sit samlede behov for kapacitet, siger Morten Erlang. Rapporterne RA 594 og RA 595, ’Belastningsprofiler til dimensionering af lavspændingsnet’, kan downloades fra Dansk Energis medlemsnet eller købes i webbutikken. Søger du støtte til forskning og udvikling af energiteknologier? Kom til energikonferencen ’EnergiForsk2015’ 2. juni 2015 kl. 10.00 – 17.00 i Industriens Hus, København Se program og tilmeld dig via: energiforskning.dk/energiforsk2015 De danske energiforskningsprogrammer indkalder til ansøgninger om støtte til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter: ● ● ● ● EUDP - frist 10. september 2015 Effektiv energianvendelse (ELFORSK) - frist 10. september 2015 Miljøvenlig elproduktion (ForskEL) - frist 10. september 2015 Innovationsfonden: Store projekter og samfundspartnerskaber - frist 8. september 2015 (prækvalificerede) Erhvervspostdoc og erhvervs-p.hd. - frist 5. maj Iværksætterpilot - efterår 2015 InnoBooster - frist løbende Se mere om energiforskningsprogrammerne på: www.energiforskning.dk LÆS MERE PÅ www.gasbiler.info ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 15 RENDEZVOUS BRUXELLES Vestager-ismen har ramt Bruxelles AF JØRGEN SKOVMOSE MADSEN, EU-CHEF, DANSK ENERGIS KONTOR I BRUXELLES Det er de færreste forundt at få opkaldt en ’isme’ efter sig. I Danmark har vi vist kun to af slagsen: Grundtvigianismen og Rindalismen. I EU er den mest brugte ’isme’ opkaldt efter den britiske jernlady, der skabte så mange grå hår i Bruxelles i 1980’erne: Thatcherismen. Men nu er der en ny jernkvinde i Bruxelles, og det førende politiske medie her i byen, Politico. eu, har ikke tøvet med at opkalde et nyt tankesæt efter hende: Vestager-ismen. Baggrunden for det store fokus på den danske EU-kommissær er hendes ageren overfor to internationale giganter indenfor de seneste uger. Udsigten til en juridisk infight med Googles hær af topadvokater vil nok få de fleste til at lægge sig lidt i læ i hovedfeltet, men ikke Margrete Vestager. Blot en uge efter at have sendt et såkaldt Statement of Objections til Google satte hun sig igen forrest på EU-dagsordenen - også denne gang med en henvendelse til en virksomhed, der i størrelse tilhører den absolutte superliga: Russiske Gazprom. Et Statement of Objections kan bedst beskrives som en formel henvendelse, hvor EU-kommissionen beskriver, hvorfor man mener, at en given virksomhed ikke overholder EU’s konkurrenceregler. Google og Gazprom har fået henholdsvis 10 og 12 uger til at svare. Og det er ikke småpenge, der er på spil. Hvis EU-kommissionen efter at have talt og skrevet med Gazprom fortsat mener, at reglerne er brudt, JØRGEN SKOVMOSE MADSEN: Margrethe Vestager ses som den nye jernkvinde i Bruxelles og lægger nu navn til Vestagerismen. FOTO THOMAS STEEN SØRENSEN vil der kunne udstedes en bøde på op til ti procent af virksomhedens globale omsætning. Gazproms omsætning var i 2013 på omkring 1.000 milliarder kroner. Hvis der på noget tidspunkt var usikkerhed om, hvorvidt Vestagers plads i Kommissionen hører blandt de tunge, har de seneste ugers begivenheder vasket al tvivl bort. Problemet med Gazprom er, ifølge EU-kommissionen, at selskabet misbruger sin store markedsandel i visse central- og østeuropæiske lande. Konkret beskyldes Gazprom for tre ting. For det første kræver russerne, at aftagerne af deres gas ikke videresælger denne til andre lande. For det andet kræver Gazprom markant højere priser i nogle lande end i andre – uden at dette kan forklares ud fra nogen kommerciel logik. Og for det tredje kæder Gazprom indgåelse af gaskontrakter sammen med krav om investeringer i infrastruktur, der tjener russiske formål. Særligt det første punkt er interessant i forhold til ambitionerne om at etablere en fælles europæisk energiunion. Her udgør netop muligheden for at handle energi frit på tværs af landegrænser et helt centralt element, og hvis det skal lade sig gøre, kræver det naturligvis, at dominerende aktører ikke misbruger deres markedsposition. Alle tre anklagepunkter har desuden et skær af sammenblanding af politiske og kommercielle interesser, og det faktum, at sagen mod Gazprom kommer i en tid, hvor forholdet mellem Europa og Rusland er meget anstrengt, har fået en del opmærksomhed blandt EU-korrespondenterne. Vestager forsøgte på pressemødet ihærdigt at ’afpolitisere’ sagen og understregede, at dette var et spørgsmål om jura, og at alle virksomheder, der agerer i EU, må overholde de gældende konkurrenceregler. Netop denne insisteren på at agere åbent om mulige brud med eksisterende lovgivning frem for at søge kompromisser bag lukkede døre, beskrives som et af kendemærkerne ved ’vestagerismen’. Det samme gør Vestagers kommunikative overskud overfor kritiske journalister og politikere. Med sagerne mod Google og Gazprom er banen kridtet op til en særdeles interessant periode for den danske kommissær. Det er to mastodonter, hun har dækket op til. Om det så er Gazprom eller Kreml, der sætter sig på den anden side af bordet, vil de kommende måneder vise. Hver gang trækker vi lod om 2x3 flasker rødvin og 3x2 billetter til Energimuseet. Vindere fra nr. 5/2015: Lili Bæksgaard Thomsen, Hjørring Viggo Nielsen, Nykøbing Mors Berit Sørensen, Ry Kirsten Præstegaard, Lemvig Evald Sørensen, Gentofte Til lykke! Skriv løsningsordet på kuponen og send den til: Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C eller send løsningen pr. mail til: [email protected] Skriv “Energi-X” på kuverten/ i emnefeltet. Vi skal have løsningen senest d. xx/xx. 16 ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 INTERNATIONALT UDSYN Også den ’bløde’ energieksport stiger Danske rådgivende ingeniører har travlt både herhjemme og i udlandet bl.a. med vindmølleparker og omstilling af kraftværker til biomasse. Firmaerne tror på endnu mere internationalt arbejde. AF ESKIL MANN SØRENSEN, JOURNALIST Danmark eksporterer energivarer for 74,4 mia. kr., men også den ’bløde’ eksport er betydelig – og stigende. De store rådgivende ingeniører inden for kraftværker, højspænding, vindmøller, fjernvarme mm. melder om forhøjet aktivitetsniveau, og også små virksomheder trækker mod udlandet med deres ydelser. På paletten er en stribe kompetencer bygget op på ryggen af den danske energibranche: Danske firmaer bygger kraftværker i Fjernøsten, trækker elnet i Latinamerika og foretager nettilslutning af vindmølleparker i Norge. Projektering af transformeranlæg og transmissionslinjer til vindmølleparker er danske styrkeområder på linje med projektering og effektiv byggestyring af kraftværker. Flere rådgivere arbejder også med at granske og verificere internationale handler med energianlæg (såkaldt due dilligence). - Vores internationale forretning øges. Vi har øget mandskabet meget de sidste år, siger Brian Seeberg Larsen, direktør for Industri og Energi i COWI, der har gang i en grøn omstilling af flere kraftværker og varmeværker samt udbygning af vindenergi. - Den viden, vi får fra omstilling af danske værker og dansk vindenergi, er også noget vi kan bruge i udlandet. Vores forventninger til eksportmarkedet er meget positive. Vi forventer en vækst inden for alle de områder, hvor vi bruger el-ingeniører. Hvis ikke opgaverne kommer i Danmark, så er jeg sikker på, at de kommer ude i verden, siger Brian Seeberg Larsen. Hele verden skal have energi Rambøll, et andet af fire store rådgivende ingeniørfirmaer herhjemme, har også fået del i væksten på energiområdet. Rambøll er i gang med en lang række projekter, deriblandt det store forbrændingsanlæg Amager Bakke. - Vi klager bestemt ikke i øjeblikket. I 2010 var vi 220 medarbejdere på området. Nu er vi over 700, siger Thomas Rand, adm. direktør for energiområdet hos Rambøll, der alene på vindmølleområdet har 170 ansatte, hovedsageligt ingeniører. Rambøll har kontorer i mange lande, og for Thomas Rand er det en lidt fremmed tanke at skelne mellem danske og udenlandske projekter, for inden for koncernen arbejder man på kryds og tværs af landegrænser. Men han giver sit bedste skøn: - Af det arbejde, vi laver i Danmark, ligger nok mellem 35 og 40 procent af opgaverne i udlandet, siger han. Rambøll projekterer blandt andet store kraftværker og forbrændingsanlæg i Fjernøsten, og den type projekteringsopgaver vil være stigende: - Jeg er sikker på, at det vil stige. Antallet af større projekter er for nedadgående i Europa. I Tyskland skal de lukke kraftværker. I Danmark vil der være nogle opgaver med kraftværker, men kun på kortere sigt. Det næste bliver Mellemøsten, USA og Canada. Vi har allerede været i gang på de områder i nogle år og har bl.a. lavet fjernvarme og fjernkøling. Jeg tror godt, at vi kan holde os beskæftigede med eksportmarkederne. Hele verden skal have energi. Vi har en god erfaring med at gennemføre store projekter på en effektiv måde, siger Thomas Rand. Flis til Skærbækværket Et tredje af de store rådgivende ingeniørfirmaer er Grontmij, tidligere Carl Bro, der er med til at lave en tilbygning til flisforbrænding på Skærbækværket for DONG Energy, hvilket kræver en stor ingeniørstab. - Vores kraftværksfolk har mere end rigeligt at lave. Vi hyrer også en del eksterne små virksomheder med ekspertise inden for området, fortæller Henrik Martens, der er chef for Grontmijs energiafdeling. Også Studstrupværket er i gang med at omstille til biomasse, og Avedøreværket følger trop, hvilket også udløser ingeniørarbejde. Grontmij har netop vundet en opgave med at omstille Helsingør Kraftvarmeværk. Der skal bygges en biomassekedel, som skal levere damp til den eksisterende dampturbine. Projekterne med omstilling til biomasse støttes af Energiaftalen fra marts 2012 og kan danne afsæt for eksport: - Skærbækprojektet (omtalt i Nyhedsbladet nr. 5/2015, red.) er et globalt interessant projekt, så det kan give os nogle muligheder, siger Henrik Martens. Også et lille rådgivende ingeniørfirma som DanGrid i Odense er med på eksporttrenden. Firmaet arbejder mest med kraftværker og med opsamlingsnet i vindmølle-parker. - Vi har nogle opgaver primært i Norge, men også i Sverige og England. Vi ser tydeligt, at der er et marked for ingeniørydelser i udlandet. Som danskere er vi foran de andre lande inden for vindkraft og tilslutning af vindmøller, siger Christian Sanddahl Nielsen, DanGrid. LÆS MERE PÅ www.cowi.com www.ramboll.com www.grontmij.com www.dangrid.dk DANSK EKSPORT. Siemens Wind Power skal levere vindmøller til havmøllepark i Holland. EKF bidrager med en projektfinansieringsgaranti på knap 3,3 mia. kr. ILLUSTRATION: GEMINI ’En stormagt på klimaløsninger’ Det kan være en risikabel affære at forsøge at indtage nye eksportmarkeder, men risikoen mindskes, hvis virksomhederne har EKF (Eksport Kredit Fonden) i ryggen. I 2014 hjalp EKF 17 procent flere virksomheder end året før. Dermed har EKF på fem år fordoblet antallet af kunder, først og fremmest blandt små og mellemstore virksomheder. I alt udstedte EKF nye garantier for 15,2 mia. kr. i 2014, så året bød på en solid vækst, der ifølge EKF sikrede kontrakter til danske virksomheder for 27 mia. kr. og mere end 10.000 danske jobs. EKF er bl.a. involveret i den 600 MW store hollandske havmøllepark Gemini, hvor Siemens Wind Power leverer møller til projektet, der har et budget på ca. 20 mia. kr. I alt har EKF i 2014 stillet for over 10 mia. kr. til nye vindmølleparker, men EKF og danske virksomheder samarbejder også tæt om andre typer grøn teknologi. Aktuelt drejer det sig om en hel håndfuld nye biomasse-kraftværker i Storbritannien – herunder fx til et anlæg ved Liverpool leveret af BWSC. Tal fra OECD viser, at EKF er det eksportkreditinstitut i verden, som finansierer mest grøn teknologi overhovedet. Nok er Danmark et lille land, men på klimaløsninger er vi altså en stormagt, siger direktør Anette Eberhard fra EKF, der arbejder tæt sammen med internationale udviklingsbanker – herunder Den Europæiske Investeringsbank (IEB), Verdensbanken og African Development Bank. 2014 var et år, som blev præget af international uro. EKF nåede et overskud på 378 mio. kr., men hensatte samtidig 987 mio. kr. til potentielle tab… primært på grund af situationen i Ukraine og Rusland. - Det er mange år siden, vi sidst har hensat så store beløb. Det er vi naturligvis ikke tilfredse med, men konflikten i Ukraine er samtidig præcis den form for uforudsigelighed, som EKF er skabt til at håndtere, siger hun. LÆS MERE PÅ www.ekf.dk Master Data − Integration − EDI Vi får IT-systemer til at snakke sammen ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 17 INTERNATIONALT UDSYN VELKOMMEN. Gæsterne på G20-topmødet i november kunne fra deres fly forud for landingen i Brisbane muligvis se denne tørkeplagede mark, der er ejet af landmand Rob McCreath. Op til G20-topmødet havde han pløjet ’G2O SOLAR’ på sin mark for at få deltagerne til at drøfte klimaforandringer. FOTO: POLFOTO Politisk slinger i Australien gør investeringer usikre Brancheorganisationer klager over manglende forudsigelighed, fordi australsk energi- og klimapolitik ændrer sig dramatisk med regeringsskifte. VE-potentialet er enormt, men udnyttelsen forsinkes. AF REGNER HANSEN, JOURNALIST, AUSTRALIEN Det australske firma Solar Choice fik i februar godkendt en plan om at bygge, hvad der måske bliver verdens største solenergianlæg, men adm. direktør Angus Gemmell fra Solar Choice lader forstå, at arbejdet med 2.000 MW-anlægget i det sydlige Queensland ikke vil gå i gang, før der er langsigtet vished om australske energi- og klimamål, herunder VE-andelen. Og han er ikke alene. Folk i energibranchen i Australien klager generelt over manglende forudsigelighed om de politiske betingelser. Australien er velsignet med et væld af kilder til el. Der er betydelige forekomster af almindelig sort kul i Queensland samt i New South Wales, hvor Sydney ligger, og der er brunkul i Victoria nær Melbourne. Desuden er udvindingen af gas gennem fracking i kulminer taget til, og der er flere store LNG-projekter undervejs med henblik på eksport af den flydende naturgas. Hertil kommer vandkraft samt store uudnyttede vind- og solenergiressourcer. 18 ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 I virkeligheden kunne Australien fortsætte som hidtil, hvis det ikke var for luftforureningen fra kulkraftværker og bekymring for klimaændringer. En såkaldt årtusindtørke i 2006 medførte, at vandreserverne faldt drastisk, hvilket var en øjenåbner i forhold til den globale opvarmning og ekstreme vejrfænomener. Desuden blev omverdenen stadig mere tydelig i sine forventninger til en australsk klimapolitik frem mod COP 15 i København i 2009. Australien er den største CO2 -udleder pr. indbygger blandt de vestlige industrilande. af den konservative Tony Abbott fra Det Liberale Parti, efter at han overtog regeringsmagten i 2013. Han forestiller sig i stedet en auktion af projekter til reduktion af CO2 -udledning. - Der er rigeligt af alle energikilder. Hvad der mangler er politisk klarhed. Vores største bekymring er, at energipolitikken er stærkt politiseret. Det er skidt, for det er et område, som kræver langsigtede investeringer. Vi ser gerne en tværpolitisk aftale, siger Matthew Warren fra esaa. inden 2020, hvilket flugter mere med EU's hensigt. Abbott-regeringen nedskar i oktober 2014 støtten til vedvarende energi med henvisning til, at det samlede elforbrug er svagt faldende, og det burde være muligt at nå målet på 20 procent alligevel. - Den virkelige forklaring er, at regeringen opdagede, at udbygningen af vedvarende energi gav en højere forbrugerpris, vurderer Russell Marsh, energipolitisk chef i Clean Energy Council, en organisation for aktører Klima- og energimålene Politisk opvågning - Begge sider i det politisk spektrum begyndte her at tale om at begrænse CO2 -udledningen, fortæller Matthew Warren, direktør i brancheorganisationen The Energy Supply Association of Australia (esaa). Labor-premierminister Julia Gillard, som var i alliance med De Grønne, pålagde i 2011 de mest forurenende virksomheder en CO2 -afgift. Denne afgift blev sløjfet Det australske klimamål lyder på en nedskæring på fem procent af CO2 -udslippet inden 2020 i forhold til 2000-niveauet. Det skal sammenlignes med EU's ambition om en reduktion på 20 procent, og hvor 1990 er udgangspunkt. Hvis man tager den australske befolkningstilvækst i betragtning, er målene lidt mere lige, end de umiddelbart synes. Desuden er der et mål om, at 20 procent af Australiens elektricitet skal stamme fra VE Kilder til el i Australien Kul 74 pct. Gas 15 pct. Vandkraft 6 pct. Vind, sol og biomasse 5 pct. KILDE: AUSGRID INTERNATIONALT UDSYN Australien kan tage med til COP 21 i Paris i december, siger Russell Marsh fra Clean Energy Council. - Der skal ikke så meget til, før det kan betale sig at udnytte Australiens enorme vind- og solressourcer, siger Marsh. Australien vil i praksis kunne klare sig ved hjælp af vedvarende energi alene, viser en rapport, som Magnus Hindsberger fra AEMO tidligere har udarbejdet på bestilling af den daværende Labor-regering. Hindsberger ser et særligt potentiale i solenergi, da de australske solressourcer er blandt de bedste i verden. Han vurderer, at det måske bliver teknologien snarere end politikken, som driver Australien hen imod VE. På den anden side er der mulighed for, at landets energi- og klimapolitik atter skifter, hvis Labor bliver i stand til at danne regering efter næste parlamentsvalg, som holdes senest i januar 2017. Så bliver CO2 -afgiften måske genindført. LÆS MERE PÅ www.esaa.com.au www.aemo.com.au www.cleanenergycouncil.org.au KORT: COLOURBOX Eksport til progressive delstater ISOLERET. Australiens premierminister Tony Abbott er ikke voldsom populær for sit syn på klimakrisen, der blev drøftet på et G20-møde i Brisbane i november 2014. USA-præsident Barack Obama og den britiske premierminister David Cameron var blandt deltagerne. FOTO: POLFOTO/AP PHOTO/ROB GRIFFITH inden for vedvarende energi i Australien. Marsh tilføjer, at Clean Energy Council er uenig i regeringens kalkule. - Der er ikke kommet store vindmølleparker det seneste år. Der er ikke kommet store solcelleanlæg. Det eneste, der er gang i, er solceller til privatboliger, og denne aktivitet er følsom over for fradragsmulighederne, siger Russell Marsh. Investeringer i VE i Australien styrtdykkede med 70 procent i 2014 sammenlignet med året før, viser en opgørelser fra the Climate Council, en uafhængig privat organisation. procent i 2020 og 50 procent i 2025. Indfasningen af de voksende mængder VE volder dog vanskeligheder. Australien har det længste højspændingsnet i verden, men det er svagt flere steder, fordi det er indrettet på kul - og ikke med henblik på VE. Især er der problemer med forbindelsen til South Australia og Tasmanien, oplyser danske Magnus Hindsberger, driftsspecialist hos the Australian Energy Market Operator (AEMO), som skal sørge for energiinfrastrukturen og forsyningssikkerheden. VE efter 2020 Delstater, marked og grid Mens der er stilstand på føderalt niveau, presser flere delstater på med ambitiøse klimamål. The Australian Capital Region, som omfatter regeringshovedstaden Canberra, stiler efter en VE-andel af elforsyningen på 90 procent i 2020 og er allerede kommet langt. Udviklingen drives af vindenergi. South Australia, som også har gode vindressourcer, har sat et mål om en VE-andel på 33 Tilbage til spørgsmålet om vedvarende energi, så viser meningsmålinger stabilt, at over tre fjerdedele af australierne er tilhængere af støtte til VE. Men vil de også betale for en højere pris, hvis det kommer dertil? - Det er vores fornemmelse, at Abbott-regeringen gerne vil mindske forbruget af kul, men den har ikke fundet formlen. Vi håber, at der i løbet af nogle måneder kommer CO2 - og VE-mål for tiden efter 2020, som Australien er et stort og stigende eksportmarked for danske varer og ydelser. Den samlede danske eksport til Australien, der har knap 24 mio. indbyggere, er øget med næsten 50 procent siden 2007 på trods af den globale finanskrise, hvilket gør Australien til det 8. største danske eksportmarked uden for EU. Danske løsninger inden for energi udgør en væsentlig andel af den voksende eksport. Vestas Wind Systems salg af vindmøller slår klart igennem, men viften er bred. Og der er plads til meget mere, fastslår Michael T. Hansen, handelschef og generalkonsul på det danske generalkonsulat i Sydney. Som områder, hvor danske kompetencer kan gøre sig gældende, nævner Michael T. Hansen sol- og vindteknologi, energieffektivisering og energioptimering i bygninger og produktionsanlæg samt bidrag til forbedring og udbygning af elforsyningsnettet. Der er ved at komme en øget opmærksomhed om, hvor meget der kan spares på strømmen ved en indsats på alle niveauer, konstaterer handelschefen. Og når det gælder vedvarende energi, advarer han imod at blive afskrækket af siksakkursen på føderalt niveau. For delstaterne har sideløbende deres egen politik på området. Man skal således ikke se Australien som ét marked. Blandt de mange danske virksomheder foruden Vestas, der har succes i Australien, er PowerSense, som er specialister i smart grid-løsninger, og senest Aalborg CSP, som har indgået aftale til en værdi af 200 mio. kr. om at levere et anlæg, der udnytter solenergi og havvand til at forvandle ørken i South Australia til et tomat- og grønsagsgartneri. Læs mere på australien.um.dk/da/eksportraadet Test dine egne klimaløsninger AF MARIE HOLM THOMSEN En ny online regnemaskine, The Global Calculator, der er udviklet af det britiske energi- og klimaministerium og let at bruge, viser på hvor mange måder, vi kan kombinere høje levestandarder med FN’s klimamål om en maksimal temperaturstigning på to grader. Ved at klikke op og ned for en række parametre viser det sig for eksempel, at vi alle kan rejse 4.000 km længere om året og heraf 400 km med fly. Derudover kan vi skrue tre grader op for indendørsvarmen i vinterhalvåret og spise 150 kalorier mere om dagen. Vi kan endda købe et tv mere pr. husstand. Altså hvis vi skruer op for ambitionerne på andre fronter. The Global Calculator viser, at meget er muligt frem mod 2050, også selv om, at verdens befolkning stiger med 2-3 milliarder mennesker, og energiefterspørgslen fx øges med 70 procent. De nødvendige teknologier eksisterer allerede, men det kræver en massiv og øjeblikkelig indsats på tværs af sektorer, hvis to graders målet skal nås. Ikke mindst kræver det en væsentlig omlægning af den internationale energisektor. En højere andel af vedvarende energi skal sikre, at kun 40 procent af det primære energiforbrug stammer fra fossile brændsler. Samtidig skal energieffektivisering sikre, at energiforbruget mindskes med 10-15 procent per indbygger. Det forudsætter alt sammen en bedre anvendelse af energien, når den er tilgængelig - noget som bl.a. skal opnås ved, at 25-50 procent af varmeforbruget og op til 35 procent af bilerne bliver elektrificeret. De nævnte tal stammer fra fire scenarier, som er udregnet med The Global Calculator. Regnemaskinen gør det muligt at modellere verden i 2050 ved at skrue op og ned for parametre inden for livsstil, transport, bygninger, industri, landbrug og energi. De kan indstilles på en skala fra 1 (minimal indsats) til 4 (ekstraordinært ambitiøs indsats). I ingen af de her anvendte fire scenarier har 1 og 4 været i brug. Scenarierne kan alle opnås uden væsentligt højere omkostninger end de gennemsnitlige omkostninger til energisystemet i dag. Det budskab er som sådan ikke nyt, og det samme gælder budskabet om, at klimatilpasning kan forenes med høje levestandarder. Spørgsmålet har altid været hvordan. Der findes næppe en klimaorganisation eller -virksomhed, som ikke har givet sit bud på, hvordan det kan lade sig gøre at forene de to størrelser. The Clobal Calculator er tilgængeligt for enhver, så det kan bruges på kryds og tværs af forskellige interesser – og resultaterne kan sammenlignes. Flere organisationer, heriblandt Det Internationale Energiagentur (IEA), Shell og Friends of the Earth, har allerede anvendt Global Calculator til at opstille scenarier. PRØV SELV PÅ www.globalcalculator.org ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 19 Fast panel DEBAT MF MEP Villum MEP Margrete Auken Bendt Bendtsen Christensen (SF) (LA) (K) MF Per Clausen (EL) MF Mikkel Denker (DF) MF Jens Joel (S) MF Lars Christian Lilleholt (V) MF Andreas Steenberg (R) POLITISK TVEKAMP: Skal vi have en fossilfri el- og varmeproduktion i 2035? JA – faktisk har Enhedslisten en klimaplan, som går endnu hurtigere frem. NEJ - ikke nødvendigvis MIKKEL DENCKER (DF) PER CLAUSEN (EL) Det kan ikke gå hurtigt nok med, at nogle vestlige lande demonstrerer for omverdenen og ikke mindst udviklingslandene, at man ikke behøver at gå via de fossile brændsler for at opbygge et velfærdssamfund. Danmark har nok de allerbedste forudsætninger blandt alle lande for at være de første til at demonstrere dette. Det forpligter os langt mere end vor relative andel i CO2 -udledningen. Isoleret set betyder det ganske rigtigt ikke meget, om Danmark reducerer sin udledning før eller senere, men det gør de politiske valg, de træffer i Kina og Indien. Vi ser talrige eksempler på, at fremsynet dansk grøn teknologi har omverdenens interesse. Og det gælder især klimateknologien. Danmarks vigtigste opgave på den internationale scene er derfor at demonstrere for udviklingslande mm., at det er muligt at opbygge et sammenhængende, velfungerende energisystem, baseret på vedvarende energi, primært sol og vind. Et energistem, som andre lande kan kopiere. Derfor mener vi også, at det er vigtigt at udvikle vort energisystem som et selvstændigt system med stor selvforsyning frem for at sigte mod en energiunion med stor udveksling med Tyskland og det øvrige Europa. Dels fordi det gør os langt mere sårbare, dels fordi demonstrationseffekten dermed falder. Der er partier, der stadig prøver at foregøgle, at det med den menneskeskabte klimakrise er ren propaganda. Jeg husker endnu politikeren, der udtalte ’hvis det er fakta, så benægter jeg fakta’. De prøver at slå politisk mønt på at forsvare solnedgangsindustrier gennem ultraliberale opfattelser af, at staten ikke skal blande sig i noget som helst. De ser her klimakampen som voldsomt indgribende i de frie markedskræfter. Mens andre igen mere taler til bekymrede borgere, som klamrer sig til budskabet om, at vi bare skal leve uændret videre og svine atmosfæren til, samt lade som om de stigende effekter af klimaforandringer, som vi kun har set de første spirer til, ikke eksisterer. Heldigvis er hovedparten af befolkningen og en stadig voksende del af dansk erhvervsliv klogere. De har med rette indset, at klimaproblemet er reelt og en stigende trussel, hvis vi ikke skifter spor. De kan også se, at der kan være store fordele ved at skifte spor. Den grønne industri vokser markant i Danmark. Der er masser af fremtidssikrede arbejdspladser i den grønne omstilling. I Dansk Folkeparti bakker vi ikke op om regeringens ambition om at afskaffe fossile brændsler i el- og varmeproduktionen i 2035. Vores ambition er at give danskerne den billigst mulige energiforsyning, i kombination med en høj forsyningssikkerhed. Hvordan mikset af brændsler og teknologi i el- og varmeforsyningen bliver, vil vi lade være op til markedet at beslutte. Dermed bliver det i sidste ende prisudviklingen på fossile brændsler sammen med udviklingen af de grønne teknologier, der kommer til at forme, hvordan vores energiforsyning ser ud om 20 år. At forudsige hvordan pris- og teknologiudviklingen kommer til at forløbe over de næste 20 år, er i sagens natur rent gætværk. Derfor mener jeg, at det er en yderst risikabel strategi at beslutte, at en velkendt og velfungerende teknologi skal være udfaset om en årrække og erstattes af andre produktionsformer, som enten ikke prismæssigt kan måle sig med eller teknologisk har samme praktiske egenskaber som, de traditionelle fossile brændsler. Når nu regeringen er opsat på at nedbringe CO2 -udledningen i varme- og elforsyningen, vil jeg anbefale at man benytter en mere lavpraktisk løsning; nemlig at arbejde videre med energieffektiviseringer, som vi jo er så gode til i Danmark. Det er et langt bedre alternativ, end lovgivning der forbyder visse produktionsformer, som regeringen ikke bryder sig om. At fortsætte ad dette spor giver både nedbringelse af CO2 -udledningen, samtidig med at samfundsøkonomien forbedres, når der ikke bruges flere penge end nødvendigt på energi. En helt konkret vej til energieffektiviseringer på varmeforsyningen er, hvis regeringen begynder at tage alvorligt, at rigtig mange boligejere udenfor de store byer ikke har mulighed for at finansiere en udskiftning af deres gamle oliefyr til et nyt og mere effektivt. Mange af disse boligejere har ikke selv likvide midler til at betale for et moderne oliefyr eller anden moderne teknologi, og samtidig nægtes de også at låne penge af den finansielle sektor til dette formål. Hvis regeringen anerkendte problemet og som løsning stillede en lånefacilitet til rådighed for denne gruppe boligejere, ville man både opnå en nedbringelse af CO2 -udledningen, en forbedring af boligejernes privatøkonomi og samtidig skabe arbejdspladser i de håndværksvirksomheder, som skulle udskifte varmeanlæggene. Mikkel Dencker er medlem af Folketinget og energi- og klimaordfører for Dansk Folkeparti Så min opfordring er: Kom med ind i kampen ikke mindst for dine børnebørns skyld. Det er dem, som du skal se i øjnene om 20-30 år og forklare, hvor du stod i kampen for at forhindre klimaproblemerne. Per Clausen er medlem af Folketinget for Enhedslisten. Han er ordfører for energi, klima, miljø mm. 20 ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 C BØRSEN: CA. 147.000 L ÆSERE INDS TIK: DEN 18/6 OG 18 / 11 NYHEDSBLADET DANSK ENERGI: CA. 15.000 LÆSERE EN: INGENIØR 00 0 . 9 4 1 . A C L ÆSEIKR: E INDS T DEN 18/9 ANNONCÉR I NYHEDSBLADET DANSK ENERGI: DIN INDGANG TIL ENERGIBRANCHEN + TO STÆRKE MÅLGRUPPER ÉN ANNONCE – TO ELLER TRE MEDIER Klimapartnerskaber til det britiske marked Gade brænder for det grønne DONG Energy bruger handelsplatform til at lancere smartgrid og klimapartnerskaber over for sine kunder i Storbritannien. Side 16-17 Formanden for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg, Steen Gade (SF), er netop fyldt 70 år, og han har bestemt ikke tænkt sig at slippe tøjlerne. Side 18 EN ER GI Ring straks til Niels Hass på tlf. 76 10 11 56 og book en god placering! Nyhedsbladet Dansk Energi NR. 5 · 15. april 2015 Topchef for Energinet.dk: Vi skal styrke kraftværkernes økonomi Side 13 Tvekamp: Går det hurtigt nok med at omstille væk fra oliefyr? Side 15 INDSTIK: #SMART ENERGI Kraftværker skifter til træpiller og flis FOTO: ESBEN HJORT/DONG ENERGY Nu kan du ramme flere købedygtige målgrupper på én gang! Nyhedsbladet Dansk Energi samarbejder i år både med dagbladet Børsen og ugebladet Ingeniøren. Tegn en annonce i Nyhedsbladet Dansk Energi og send samtidig dit budskab ud til Danmarks erhvervsliv og/eller Danmarks mange ingeniører. Læs mere på www.nyhedsbladet.danskenergi.dk Side 6-9 Master Data − Integration − EDI Vi får IT-systemer til at snakke sammen Energi_nr5_apr_2015_4.indd 1 08/04/15 14.23 18./6. OG 18./11. 2015 18./9. 2015 Jespers Blog AKTUELT PORTRÆT Resultater skabes, når performance og trivsel går hånd i hånd HOLGER BLOK, ENERGIMIDT: Her på tærsklen til min 3. alder ser jeg med tilfredshed ind i et EnergiMidt, der er toptrimmet og klar til ny vækst. Det har været en spændende rejse, vi har været på igennem de seneste små 13 år. Sammen med dygtige og engagerede ledere og medarbejdere og med en bestyrelse og et repræsentantskab, der hele vejen har bakket op og fungeret som gode sparringspartnere, er det lykkedes at præstere solide resultater og reel udvikling - resultater, der sætter EnergiMidt på landkortet som en solid og troværdig partner, der på kommerciel vis deltager i udviklingen af fremtidens energi- og kommunikationssamfund. FOTO: ENERGIMIDT. - Jeg skal helt sikkert arbejde mindre, siger Holger Blok om sine fremtidsplaner, der også omfatter kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter. AF JESPER TORNBJERG Adm. direktør Holger Blok fra EnergiMidt stopper som topchef her i maj. Pensionen kalder, men Holger Blok fastholder kontakten med energibranchen via et sæde i Energitilsynet, ligesom han erklærer sig klar til diverse småjobs og bestyrelsesarbejde. De seneste knap 13 år har Holger Blok på mere end fuld tid ledet omstillingen og udviklingen af det midtjyske multiforsyningsselskab fra monopol til konkurrence. - Jeg skal helt sikkert arbejde mindre, siger Holger Blok om sine fremtidsplaner, der også omfatter kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter. Beslutningen om at stoppe er truffet allerede sidste år. Som 65-årig måtte det være slut, og netop 65 år blev Holger Blok den 29. januar. At afgangen falder sammen med en tilendebragt divisionering, gør timingen behagelig for selskabets bestyrelse. Eller, som en kilde i EnergiMidt formulerer det, også med tanke på direktørens generelle kommunikative egenskaber: ’Holger ved man, hvor man har’. Kommerciel tænkning Holger Blok har overblik, og han har igennem årene været god til at skabe tryghed om selskabets dispositioner i forhold til repræsentantskab, bestyrelse og medarbejdere. EnergiMidt består nu af tre kommercielle divisioner (Energi, Fiberbredbånd og Renewables) med hver sin direktør og hver sin bestyrelse. Derudover har EnergiMidt fortsat også sine monopolregulerede aktiviteter med 235.000 kunder alene på el og 18.500 kunder på varme. I alt beskæftiger EnergiMidt nu 660 medarbejdere. - De seneste ændringer med divisionalisering og ny bestyrelsesstruktur baner vej for nye vækstmuligheder, og det bliver spændende for den nye direktør at stå i spidsen for, skæmter Holger Blok, der før topchef-stillingen i Silkeborg var adm. direktør i det kommunalt ejede Naturgas Syd og senere direktør i det statslige DONG. Holger Blok har ikke savnet kommunalfuldmagten og glæder sig over med 22 ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 EnergiMidt at have fået mulighed for at tænke forretningsmæssigt og - takket være andelsejet - langsigtet. Og det er gået ganske godt for det midtjyske selskab: - Fra 2002 til nu har vi øget omsætningen fra 800 millioner til små tre milliarder kroner, og siden 2011 er driftsresultatet blevet fordoblet hvert andet år, siger Holger Blok og påpeger, at selskabet siden 2002 er gået fra at være en 100 procent monopolvirksomhed til, at over halvdelen af omsætningen i dag kommer fra konkurrenceudsatte aktiviteter. Selvledelse giver succes Transformationen til en ’normal’ virksomhed har kostet blod, sved og tårer, og når det er lykkedes, handler det ifølge Holger Blok om, at medarbejderne i EnergiMidt er gået ’all in’ i denne forandringsproces. - Hvis man skaber en virksomhed med de rette værdier, samler de rette kompetencer og udarbejder en strategi, der er tilstrækkelig fokuseret, er fundamentet lagt til en succes. Og på dette fundament har vi i EnergiMidt siden 2002 i fire på hinanden følgende strategiperioder nået vores ellers så ambitiøse mål. Vi har så været heldige, at medarbejderstaben har været med hele vejen, selv om det også har været en stor personlig udvikling for mange. Resultaterne viser jo, at medarbejderinvolvering og selvledelse giver høj produktivitet, siger Holger Blok, der glæder sig over, at EnergiMidt tre år i træk har været med helt i top i Great Place to Work’s konkurrence om at være Danmarks bedste arbejdsplads samtidig med, at der er gennemført fusioner og betydelige omvæltninger. Særskilt pinefuldt har udviklingen været inden for solceller. EnergiMidt har en lang og for branchen unik forhistorie med demo- og udviklingsprojekter inden for solceller bl.a. i solenergi-byen Brædstrup, Sol 300 og Sol 1000. I 2011 tegnede området så lovende, at midtjyderne besluttede at gå ’all in’ med alle sine kompetencer. Priserne på solceller var raslet ned, og den statslige støtteordning var gunstig. Markedet boomede i 2012, men i slutningen af samme år greb Christianborg ind og fjernede incitamentet for kunderne til at investere i solcelleanlæg. - Vi gik fra 125 til 5 mand, konstaterer Holger Blok og kalder det ’en kæmpe udfordring for branchen’ at navigere på markeder, der er så afhængige af politiske vinde. EnergiMidt har også oplevet pludselige politiske stop f.eks. i forbindelse med investeringer i vedvarende energi i Spanien og energioptimeringer på virksomheder i Bulgarien. Ting tager tid, og Holger Blok tror fortsat på, at det europæiske marked for energieffektiviseringer kommer op i gear: - Europa har et kæmpepotentiale for at blive mere energieffektivt, men det er stadig svært at overbevise virksomhederne om, at der er penge at hente. Mange steder er de mentalt på det niveau, danske virksomheder var på for 30 år siden. Vi skal derfor passe på med ikke at bygge for store organisationer op for tidligt, vurderer Holger Blok. Fibernet i plus Inden for moderne kommunikation glæder Holger Blok sig over, at EnergiMidt har rykket Midtjylland op fra at være et af de dårligst dækkede bredbåndsområder i Danmark til, at 60.000 kunder nu har fibernet i EnergiMidts forsyningsområde. Efterspørgslen er fortsat betydelig, og Holger Blok tøver ikke med at kalde fibernettet, der blev stærkt kritiseret fra politisk hold i starten, for ’en solstrålehistorie’. Fra 2014 bidrager fibernettet positivt til EnergiMidts regnskab. - Det er kun 1-2 år senere, end vi forudså, da vi startede, siger Holger Blok, der mener, at energibranchen ’fortsat har en stor udfordring’ i forhold til samarbejde, bl.a. fordi selskaberne er vidt forskellige steder på udviklingskurven. LÆS MERE PÅ www.energimidt.dk Grænseløs energi Jeg stiller ikke op til folketingsvalget, men hvis jeg gjorde, ville jeg holde en tale som denne: Kære vælgere! I skal nu sætte kryds. Jeg håber, at I stemmer for en fortsat satsning på øget energieffektivitet og vedvarende energi, for vi har her - i fællesskab - opbygget en platform, vi kan være stolte af. Ni år i træk har Danmarks eksport af grøn energiteknologi været større end eksporten af traditionelle energiteknologier. Otte år i træk har den grønne eksport været på minimum 30 mia. kr. I 2014 udgjorde eksporten af grøn energiteknologi – altså VE og energieffektive teknologier – rekord store 43,6 mia. kr. Vi har opbygget internationale brands inden for vindmøller (Vestas Wind System og Siemens Wind Power), opførsel og drift af havmølleparker (DONG Energy), havmøllelogistik (A2SEA), havmøllefundamenter (Bladt Industries), biomassekraftværker (BWSC), isolering (ROCKWOOL), energieffektive løsninger (Danfoss), energieffektive pumper (Grundfos) og mange specialiserede små og mellemstore firmaer. Den grønne sektor beskæftiger tusindvis af højtuddannede ansatte og traditionelle industriarbejdere. Jeg går til valg på at skabe flere jobs i energisektoren ved at styrke Danmarks globale energi- og klimaindsats frem mod 2020. Danmark har allerede landesamarbejder med Kina, Vietnam, Sydafrika, Mexico, Ukraine og en håndfuld øvrige lande med til sammen 2 mia. energikunder. Den embedsmands-indsats skal vi have mere eksport ud af, så Danmarks økonomi kan blive styrket yderligere. Regeringer over alt i verden lytter til erfaringerne fra den danske energimodel, og det forpligter. Vi skal udvikle nye løsninger, og da de fleste investeringer frem til 2020 er besluttet, skal vi tage fat på diskussionen om, hvad der skal ske fra 2020 til 2035. Vi skal være modige, visionære og tænke i lokale og nationale løsninger, der kan bruges internationalt. Vi skal elektrificere alle vegne, hvor det giver mening – ikke mindst i transportsektoren med elbiler, i fjernvarmesystemet med store varmepumper og i den private opvarmning med små varmepumper. Vi skal også fylde vores naturgasnet op med grønne gasser, og vi skal arbejde tættere sammen med vores nabolande i tillid til, at vi bedre kan gennemføre den nødvendige omstilling bort fra fossile brændsler sammen end hver for sig. Derfor skal vi naturligvis også have flere el-motorveje til vores nære EU-partnere. Et særligt fokus skal vi have rettet mod verdens største marked: Kina hvor kulforbruget falder, og man bl.a. takket være det danskstøttede VE-center CNREC investerer heftigt i energieffektivitet og grøn energi. Vi har som nævnt en platform, og den skal bruges til at fordoble den grønne eksport til Kina og mange andre lande frem til 2020. Dermed skaber vi indtægter og jobs samtidig med, at vi øger uafhængigheden af udemokratiske olie-regimer og bidrager til at mindske konsekvenserne af den globale opvarmning. Stem på én, der ligner mig! Send navnestof til Annette Bull på [email protected] NAVNE Mindeord Af Poul Arne Nielsen, bestyrelsesformand, Dansk Energi Dansk Energis vicedirektør fra 2002-2008, Vilhelm Mørup-Petersen, er afgået ved døden på Rigshospitalet efter længere tids sygdom. Vilhelm Mørup-Petersen, der blev 68 år, gik på pension i 2008 efter mere end 38 år i elbranchen. Vilhelm var en meget vidende og retskaffen mand. Han var myreflittig, altid hjælpsom, loyal og bestemt ikke uden lune. Vilhelm-Mørup-Petersen var uddannet civilingeniør med speciale i stærkstrøm. Hovedparten af karrieren lå i det store nordsjællandske elselskab Nesa, hvor han bestred et stort antal funktioner fra rent ingeniørarbejde på store højspændingsprojekter over udviklingsopgaver, planlægning og elbesparelser til som kommerciel direktør fra 1998 at være med til at føre selskabet fra tiden med monopol til tiden med konkurrence. Hans viden og erfaring blev ikke kun nyttiggjort i Nesa fra 1970-2002, men også i tillidsposter andre steder i elsektoren fx i Danske Elværkers Forening – nu Dansk Energi – hvor han bl.a. var formand for elforbrugsudvalget i en periode. Altid med saglighed og faglighed som et varemærke. Vilhelm fremhævede ofte selv, at det analysemæssige bidrag og deltagelse i processen omkring ELFOR-aftalens tilblivelse i 2004, var noget af det største, han var med til. Op mod pensioneringen lå Vilhelm-Mørup-Petersens arbejdsindsats hovedsageligt inden for styrkelse af samarbejdet i branchen og politisk interessevaretagelse. Også det mestrede han med det klare udgangspunkt, at det faglige grundlag skulle være i orden: Når en sag er godt forberedt, får den en lettere gang på jord. De overordnede linjer var Vilhelm-Mørup-Petersens arbejdsfelt de seneste år i Dansk Energi, men han gemte også på en vidensbank om teknik og historie i elsektoren, som mange af os gennem årene har nydt godt. Vilhelm bevarede kontakten til branchen til det sidste som en pligtopfyldende revisor for Dansk Energi Lederforum. Mine tanker går til Vilhelms familie. Æret være hans minde. KALENDER 2015 KONFERENCER, MESSER & EVENTS 27.-28. maj 2015 Across boarders – HVDC Systems and Market Integration www.malmokongressbyra.se/cigre Lund, Sverige 27.-28. maj 2015 International Waste Collection and Sorting Conference www.trippus.net/int-waste2015 Sønderborg 2. juni 2015 EnergiForsk15 www.energiforskning.dk Industriens Hus, København 3.-4. juni 2015 Smart Grid Event Kommunikationschef i Dansk Energi Kommunikationschef i SEAS-NVE Rikke Harbo Trikker er startet som kommunikationschef hos SEAS-NVE med ansvar for bl.a. koncernbranding, presse, digitale kanaler og PA-aktiviteter. Hun kommer fra en stilling som kommunikations- og marketingchef hos Lindpro, hvor Rikke Harbo Trikker har været ansat de seneste syv år. Rikke Harbo Trikker er 34 år, uddannet cand. mag. i dansk og virksomhedshumaniora, har en CBL fra Henley Business School og er i gang med en MBA på Henley Business School. Hun har tidligere også arbejdet for DR. Eva Tingkær er udnævnt som ny kommunikationschef i Dansk Energi, hvor hun skal stå i spidsen for Dansk Energis syv mand store kommunikationsafdeling. Eva Tingkær har en baggrund fra blandt andet Reuters Finans, DR og Vindmølleindustrien. De seneste seks år har hun været i Dansk Energi, senest som pressechef. Derfor glæder det Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi, at Eva Tingkær er klar til at indtræde i den ledige stilling som kommunikationschef. - Jeg er rigtig glad for, at Eva har valgt at samle handsken op og klø på med de udfordringer, som venter. Hun kender branchen rigtig godt og er en værdsat samarbejdspartner både indenfor og udenfor huset, så det er godt for Dansk Energi, at hun har takket ja, siger Lars Aagaard. Det danske samfund har stor glæde af en velfungerende energisektor, både som leverandør af prisdygtig og stabil energi, og som værdiskabende energiindustri i sig selv. Men det kræver en bred, folkelig forståelse for de massive ændringer, som Danmark er i gang med på energiområdet. Her spiller kommunikation en afgørende rolle for, at legitimiteten fortsat er i top. Eva Tingkær afløser Jakob Ullegård, der den 1. juni starter som direktør for politik og analyse i Danmarks Rederiforening. Mathias Christoffersen er ansat som konsulent i Dansk Energi Forskning og Udvikling, hvor han skal arbejde med systemer og net. Han er netop færdiguddannet som civilingeniør i elektroteknologi med speciale i elektriske energisystemer fra DTU. Læs mere på www.danskenergi.dk og www.shipowners.dk Læs mere på www.danskenergi.dk Læs mere på www.seas-nve.dk 3.-14. juni 2015 Optakt til COP21 www.unfccc.int Bonn, Tyskland 11.-14. juni 2015 Folkemødet – Danmarks Politikfestival www.brk.dk/folkemoedet Allinge 18. juni 2015 Går det grønne i sort? Energiens Topmøde 2015 www.danskenergi.dk TAP1, København 2.-3. september 2015 Driving Green, fagmesse for grøn transport Konsulent i DEFU www.drivinggreen.dk Øksnehallen, København 30. november - 11. december 2015 Klimatopmøde, COP21 www.unfccc.int Paris, Frankrig KURSER & SEMINARER 19.-21. maj 2015 Teknisk direktør i HOFOR Bjarne Korshøj er startet som teknisk direktør i HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Bjarne Korshøj skal stå i spidsen for milliardinvesteringer, der bl.a. skal sikre rent drikkevand til en million mennesker, beskytte hovedstadsområdet mod oversvømmelser og gøre el- og varmeproduktionen CO2 -neutral gennem omlægning til biomasse og opførelse af nye vindmølleparker. 57-årige Bjarne Korshøj er en markant erhvervsleder med en skarp, 30 år lang faglig profil inden for forsyning. Han kommer fra en stilling som vice president for termisk energiproduktion i COWI og har bestridt en række direktørstillinger i Vattenfall-koncernen, hvor han frem til 2012 var adm. direktør for Vattenfall A/S i Danmark. Tidligere har han varetaget en stilling som planlægningschef i ELSAM med ansvar for produktionsoptimering inden for varme og el. Bjarne Korshøj afløser Per Jacobsen, der efter en længere årrække som direktør i HOFOR ønsker at gå på pension. Kursus for feinschmeckere i kabelsøgning og kabelfejllokalisering www.danskenergi.dk/Uddannelse Varde 19. maj 2015 Engrosmodellen: Standardkontrakt, serviceniveau og tilslutningsbestemmelser www.danskenergi.dk/Uddannelse Kolding 20. maj 2015 Krav til elmåling Læs mere på www.hofor.dk www.danskenergi.dk/Uddannelse Kolding På efterløn efter 35 år Ridderkors Efter 35 års tro og loyal tjeneste i Dansk Energi har Alice Grund Thomsen valgt at gå på efterløn, så det er en person med et kæmpe historisk indblik, der forlader branchen. Alice Grund Thomsen har altid været kendt for en 100 procent dedikeret indsats i Dansk Energi og har haft en god evne til at grave sig ned i sagerne og forfølge dem - altid med blik for, hvad Dansk Energis interesse har været. Det bliver Helen Britt Nielsen, der nu får ansvaret for personalejura og løn samt tidsregistrering. Hun kommer fra en stilling som HR- og lønkonsulent i DLH (Dalhoff Larsen og Hornemann). Adm. direktør Jesper Hjulmand, SEAS-NVE, er i april benådet med ridderkorset af Dannebrogordenen. Læs mere på www.danskenergi.dk www.smartgridevent.com Bruxelles Læs mere på www.seas-nve.dk 21. maj 2015 Temadag om intelligent bygningsstyring www.danskenergi.dk/Uddannelse Frederiksberg 26. maj 2015 AB 92 for praktikere og entrepriseledere www.danskenergi.dk/Uddannelse Kolding 27. maj 2015 Anlægsprojektering – 10-20 kV www.danskenergi.dk/Uddannelse Middelfart ENERGI NR. 6 · MAJ 2015 23 5 minutter MERE EFFEKTIV DRIFT. Direktør Claus Reimann Petersen og Frederikshavn Forsyning forsøger at tvinge mere energi ud af renseanlæg og affald. FOTO: FREDERIKSHAVN FORSYNING. OM MIN FORRETNING Fakta om Frederikshavn Forsyning Omsætning (2014): 525 mio. kr. Resultat: 30 mio. kr. Egenkapital: 2,5 mia. kr. Antal ansatte: 210 Hovedkontor: Frederikshavn Hjemmeside: www.forsyningen.dk Frederikshavnerne jagter synergier AF JESPER TORNBJERG Nyhedsbladet: Hvad optager dig lige nu? - Årsrapport og generalforsamling i alle vores selskaber! 2014 har været et stabilt år, men med et lille fald i omsætningen. Vi har fået flere kunder, men vi har også sænket varmepriserne, så det slår igennem som et fald, siger adm. direktør Claus Reimann Petersen fra Frederikshavn Forsyning, der under moderselskabet har selskaber for gadelys, elnet, elhandel, varme, vand, spildevand og affald. Frederikshavn Forsyning er et multiforsyningsselskab, der på de enkelte områder dækker hele eller dele af Frederikshavn Kommune. For elnettet drejer det sig om 22.500 kunder i byerne Frederikshavn og Sæby, og på varmesiden leveres der fjernvarme til 12.000 boliger og en række virksomheder i Frederikshavn. - I alt har vi 154.000 kundeforhold. Mange er gengangere, så der er gode synergier at høste, fastslår Claus Reimann Petersen. Efter et udbud har Frederikshavn Forsyning netop købt 54.000 el-, vand- og varmemålere af Kamstrup. Målerne skal sættes op i løbet af de næste 12 måneder samtidig med, at forsyningen analyserer på, hvor de næste optimeringer i driften kan hentes. For kunderne bliver det med de fjernaflæste målere slut med at lede efter små tal i bryggerser, brønde og kældre… forbrugsdata suser direkte til forsyningsselskabet. Kunderne kan følge med i deres data via en hjemmeside og en app. Med målerne regner Forsyningen også med at få langt bedre mulighed for at opdage fejl på rør og ledninger, og det bliver derfor nemmere at forebygge vandspild og lokalisere lækager. På længere sigt bliver der også mulighed for at variere elpriserne, så strømmen bliver billigere for kunderne for eksempel, når det blæser meget. - I forbindelse med årsrapporten er vi også i gang med at drøfte endnu en sænkning af varmeprisen – noget vi har gjort løbende over de seneste fem år efter købet af DONG Energys affaldsfyrede kraftvarmeværk, siger Claus Reimann Petersen. Affaldsværket leverer omkring en tredjedel af fjernvarmen til Frederikshavn. Resten kommer fra et naturgasfyret kraftvarmeværk og – som noget helt nyt – som overskudsvarme fra MAN Diesel and Turbo. Nyhedsbladet: Hvilke mål har I på 3-5 års sigt? - Kommunen har gennem Energibyen en række energi- og klimamål, og vi forsøger løbende at bidrage til at nå dem. Vi skal i de kommende år også fortsat effektivisere, hvor vi kan og hente synergier i alle forsyningsarter og stordriftsfordele. Vi skal være vores kunders foretrukne valg, og det kræver lave og stabile priser… uden at vi sætter forsyningssikkerheden over styr, siger Claus Reimann Petersen. Han peger på, at der kan hentes mere energi ud af renseanlæggene, ligesom det kan være muligt at tvinge mere energi ud af affaldsmængderne. Kapaciteten på forbrændingsanlæggene udnyttes i øjeblikket ved at importere forbrændingsegnet affald i Storbritannien, og den trafik forventer Claus ’Kommunen har gennem Energibyen en række energiog klimamål, og vi forsøger løbende at bidrage til at nå dem’ Claus Reimann Petersen, adm. direktør, Frederikshavn Forsyning Reimann Petersen vil fortsætte i takt med, at der sorteres flere fraktioner ud af det lokale affald. Mere organisk materiale vil gå til renseanlæggene, hvor der på to af tre anlæg allerede bliver produceret gas til varme og små elproducerende motoranlæg. Håbet er at få etableret et tredje forgasningsanlæg. - Jeg ser også gerne samarbejdet om overskudsvarme udviklet yderligere, siger Claus Reimann Petersen fra Frederikshavn Forsyning, der også er i gang med at forebygge oversvømmelser som følge af voldsomme regnmængder. Borgerne i en del af Frederikshavn skal derfor investere i separat kloakering som et led i denne tilpasning til klimaforandringer. Nyhedsbladet: Hvad går dig på lige nu? - Vi vil gerne investere i et nyt varmeproducerende anlæg som erstatning for vores naturgasfyrede kraftvarmeværk. Grundbeløbet udløber i 2018, så lige nu regner vi på forskellige muligheder. Hvis vi skal kunne producere el, vil det gøre et nyt flisfyret kraftvarmeværk cirka 40 procent dyrere, og det er voldsomt, hvis der så ikke endda er behov for elektriciteten, påpeger Claus Reimann Petersen med henvisning til Danmarks betydelige udbygning med vindenergi. Det mest energieffektive vil være at bibeholde en vis elproduktion, men det ’ser ikke ud til, at der er meget fornuft i det’, fortæller direktøren. En generator vil altså under de nuværende økonomiske rammer være et fordyrende element, og store varmepumper tegner heller ikke voldsomt attraktive, så foreløbig peger pilen for Frederikshavn Forsyning på en flisfyret kedel, hvis selskabet kan slippe for bindingen om samproduktion. - Det er vanskeligt at kigge langt frem i tid, og naturgasprisen er faldet, hvilket gør, at vi skal regne endnu skarpere på alternative løsninger, siger Claus Reimann Petersen. NYHEDSBLADET DANSK ENERGI NR. 7 / 2015 udkommer den 27. maj med et tema om grøn transport.
© Copyright 2024