1. No category

NR. 6 · 14. MAJ 2012
Læs mere på
www.nyhedsbladet.danskenergi.dk
SÅ KØRER VI… SNART. Adm. dir. Mogens Løkke fra ECOmove og hans udviklere og designere vil
GULDÆG? De tre mænd bag AC-Sun – Søren Minds, Nils R. Olsen og Gunnar Minds – forventer et
fremstille en innovativ elektrisk bil på dens egne præmisser. ’Vi har udstyret QBEAK med en række
snarligt gennembrud for deres aircon-teknologi, der udvikles i et laboratorium på VIA University Col-
bæredygtige og konkurrencedygtige detaljer såsom motorer i hjulene, en unik chassisplatform og et
lege i Horsens. Både ECOmove og AC-Sun bliver understøttet af Insero, der stiller med risikovillig ka-
kommunikationssystem baseret på en smartphone’, fortæller han. – Foto: Nils Rosenvold.
pital og rådgivning. – Foto: Nils Rosenvold.
Grøn omstilling skaber vækst,
eksport og arbejdspladser
ECOmove tænker begrebet ’elbil’ forfra og udvikler på en model, der adskiller sig fra vante mærker, både hvad angår udseende og materialevalg.
Vand og sol skal køle luften: Iværksætterfirma drømmer
om det globale marked for aircondition.
n Af Jesper Tornbjerg
n Af Jakob Ullegård
Er de gale eller geniale?
Adm. dir. Mogens Løkke fra den lille Horsens-virksomhed ECOmove mener at have fat i
den lange ende. ECOmove er så langt i udviklingen af en fleksibel og rummelig dansk elbil
primært beregnet til bykørsel, at selskabet regner med at producere i en lind strøm fra nytår.
Vi kan gøre det lige så godt og på nogle
områder bedre end andre, lyder det selvsikkert
fra Mogens Løkke under en pressefremvisning
af to udviklingsmodeller i ’troldmandens værksted’ nede i en kælder under VIA University
College i Horsens.
QBEAK, som modellen hedder, adskiller
sig markant fra andre elbiler, hvad enten de er
fra Nissan, Renault, Mitsubishi eller andre
etablerede mærker med milliardbudgetter til
forskning og udvikling. QBEAK har indbygget
motorer i sine hjul, og karosseriet er lavet af
opskummet plast og er dermed rustfrit og meget let. Det giver vægtmæssigt muligheder for
at installere forholdsvis tunge batterier, og her
har ECOmove valgt luksusbatterier (litiumtitanium) fra Altairnano i USA.
Forventningen er, at batterierne kan lades
op på 4-6 minutter, og takket være genopladning, når bilen bremser, så bliver rækkevidden
ifølge Mogens Løkke på op til 300 km afhængig af antallet af moduler. Topfarten er sat til
120 km/t.
Foreløbig har ECOmove lavet salgsaftaler
på 18 biler, men endnu forestår en del finpudsning og en sikkerhedsmæssig crash-test. Mogens Løkke håber på, at der med udgangspunkt i Horsens-området kan samles og sælges 30.-40.000 biler de næste fem år. Pris­
niveauet vil være på 150.-200.000 kr. afhængig
af forretningsmodel. n
Læs mere på www.ecomove.dk
Mange steder i verden er der brug for aircondition, når solen bager – og det er netop her, at
solvarme leverer mest. Dén logiske slutning er
afsættet for AC-Suns arbejde for at skabe en
særdeles energieffektiv aircondition-teknologi,
der også kan drives eksempelvis af fjernvarmevand eller vand opvarmet med overskydende energi. Elforbruget vil ifølge firmaet kun
være på ti procent af kendte aircon-løsninger.
Den nye teknologi baserer sig udelukkende på vand som kølemiddel og bruger
dermed ikke miljøskadelige kølemidler som
CFC/HFC-gasser.
Den lille pioner-virksomhed er en del af Inseros
portefølje af mindre, men lovende virksomheder. AC-Sun har også fået væsentlig støtte fra
EUDP. Målet er at udvikle den patenterede
teknologi til et niveau, som vil gøre det relevant
for større spillere på markedet at købe en licens til at bruge løsningen nationalt og globalt.
Alene udsigten til det indiske marked får
iværksætterne fra Horsens til at drømme vilde
drømme.
Den foreløbige tidshorisont for, at få det
hele til at gå op i en højere enhed, er på 1,5 år. n
Læs mere på www.ac-sun.com
Topchefer lancerer gode ideer
Forskning og udvikling får en central plads på Dansk Energis årsmøde, Energiens Topmøde, den 6. juni i Carlsbergs Tappehaller. Temaet er vækst – og her er forskning og udvikling en nøgle til at fastholde momentum både i
den grønne omstilling og af eksporten af energiteknologier, der i 2011 steg med 18 procent og nåede op på 63,4
mia. kr. Dansk Energis forskningsprogram, Elforsk, får sit eget spor på Energiens Topmøde. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) vil overrække Elforsk-prisen til et nyt banebrydende forskningsprojekt – og han vil også
modtage en række vækstanbefalinger, som Dansk Energi har udviklet sammen med over 40 topchefer. Program
og tilmelding på www.danskenergi.dk
ENERGIENS
TOPMØDE
06 06
2012
2
Leder
Dansk Energi:
Mere sol over Danmark
n Af Lars Aagaard, adm. dir.
Udvikling i udbredelsen af solceller i Danmark
18.000
Overskriften på denne leder er
ikke kun udtryk for et fromt ønske til den kommende sommer.
Den er også et udtryk for energibranchens grundlæggende ønske om at være omdrejningspunktet for den grønne omstilling – også når det gælder udnyttelse af solenergi.
kW
Antal
9.000
16.200
Installeret effekt
8.100
14.400
Antal solceller
7.200
12.600
6.300
10.800
5.400
9.000
4.500
7.200
3.600
5.400
2.700
3.600
1.800
1.800
900
Her har Danmark et betydeligt potentiale, og det er vigtigt at
balancere den megen vindstrøm, som i de kommende år kommer til elnettet, med andre energiformer. Har vi mange solceller,
så fylder vedvarende energi også på de vindstille solskinsdage.
bredelsen af solenergi giver anledning til at kigge på de politiske rammer. For nu er vi forbi de glade pionerdage.
Der er virkelig gang i udviklingen på det her felt. En meget attraktiv, politisk besluttet ordning for forbrugerne – den såkaldte
nettomålerordning – koblet med stærkt faldende priser på solceller har virkelig sat gang i hjulene. Hvor det før var pionerer,
der havde solceller på taget, så er solcellerne bogstaveligt talt
flyttet ind på hylderne i Bilka.
Mekanikken i nettomålerordningen er kort fortalt, at når husstanden på solrige dage producerer for meget el, sendes det
ind i elnettet uden beregning. Når husstanden på dage bruger
mere el, end de producerer, kan den tilsvarende trække el fra
elnettet. Der betales kun for årets netto-forbrug, hvilket vil sige
differencen mellem de to.
Faktum er, at opsætningen af solceller går rigtig hurtig – hvilket
figuren også viser med al tydelighed. Det massive skifte i ud-
Ordningen betyder altså, at der ikke betales for det slid på elnettet, som trafikken frem og tilbage selvfølgelig medfører. Der
0
jan/2006
jan/2007
jan/2008
jan/2009
jan/2010
jan/2011
energy unplugged
2. halvleg i kampen om
energimål er fløjtet i gang
Det siges, at fodbold er et spil med 22 spillere
om en bold, hvor Tyskland altid vinder til sidst.
Omskrevet, så er EU’s energi- og klimapolitik
en langstrakt forhandling, hvor 27 medlemslande giver og tager for at nå frem til en fælles
aftale, hvorefter Polen blokerer og trumfer sin
vilje igennem.
Sådan er det gået de seneste to gange,
EU’s energi- og klimaministre har diskuteret de
langsigtede rammer for energisektoren i form
af hvilke CO2-, vedvarende energi- og energieffektivitetsmål, der skal gælde efter 2020.
Både i juni 2011 og i marts i år blokerede Polen for konklusioner om målene efter 2020.
Hvorfor er det så vigtigt? 2030 er jo om
lang tid, så hvorfor bekymre sig om det nu?
Det er det af to årsager.
For det første er 2020 i morgen og 2030 i
næste uge, når vi snakker om investeringer i
energisektoren. De kraftværker, hvad enten
det er vind, biomasse, gas eller kul, som bygges i dag, kommer til at stå de næste 25-40 år.
CO2-målene giver gennem EU’s CO2-kvotesystem en pris på udledning af CO2, hvilket dermed bestemmer, hvilke kraftværker der bedst
kan betale sig at bygge. Et ambitiøst CO2-mål
giver en højere CO2-pris, som gør grønne investeringer rentable. En lav CO2-pris gør, at der
investeres mere i fx kulkraft.
For det andet, så er en meget stor del af
de europæiske kraftværker bygget i 70’erne
og 80’erne som svar på oliekrisen, hvor alle
lande gik væk fra brug af olie som brændsel.
Europas kraftværker er derfor pensionsmodne
med en gennemsnitsalder for kulkraftværker
på omkring 30 år. Det er de næste 10-15 år en
stor del af fremtidens elforsyning i EU bygges
– hvad end der skabes politisk klarhed eller ej.
Det politiske spil om fremtidens rammer
viser en klar føring til Polen. Med to gange
Redaktion
Jesper Tornbjerg
(ansvarshavende)
Telefon: 35 300 470
E-mail: [email protected]
108. årgang
Nyhedsbladet Dansk Energi
Rosenørns Allé 9
DK 1970 Frederiksberg C
Telefon: (+45) 35 300 400
Fax: (+45) 35 300 401
www.nyhedsbladet.danskenergi.dk
Abonnement
Nyhedsbladet Dansk Energi
koster 1.078 kr. incl. moms
for en årgang med 15 numre.
Studerende: Gratis.
Pensionister: 539 kr. inkl. moms
Layout og opsætning
MONTAGEbureauet ApS
Telefon: 33 91 27 76
www.montagebureauet.dk
Annoncer
Margrethe A. Angel
Angels Media DK
Skolebakken 7, Engum
7120 Vejle Ø
Telefon (+45) 70 22 84 84
Fax: (+45) 35 300 401
E-mail: [email protected]
jan/2012
0
betales heller ikke for de markante prisforskelle på at producere el på tidspunkter, hvor solen skinner meget (eksempelvis
midt på dagen om sommeren) i fht. en mørk vinteraften, hvor
varmepumperne snurrer, og danskerne tænder for komfur og
computere.
Det holder ikke i længden. For det er de andre elforbrugere og
elselskaberne, som får regningen for solceller-ejernes slid af
elnettet. Samtidig bliver forskellen på prisen for strøm på vindstille og vindrige dage større og større med mere og mere
vindenergi. Der er altså brug for, at man fra politisk hold tager
hånd om problemet i god tid. Det nytter ikke at vente år på at
reagere på det åbenlyse skifte i brugen af solceller, som sker
her og nu.
Der er en spirende politisk erkendelse. Senest gjorde klima- og
energiminister Martin Lidegaard det klart i DRs Pengemagasin,
at der skal kigges på de politiske rammer. Fra Dansk Energi
arbejder vi for, at der i tide bliver taget hånd om nettomålerordningen, samtidig med at det fortsat skal være attraktivt at investere i solceller.
Vi vil gerne have mere sol over Danmark – og gerne hele vejen
ind i elnettet. Det skal vi skabe de rette rammer for. n
ULRICH BANG er EU-chef for Dansk
Energi og skriver i hvert nummer en
personlig reportage fra Bruxelles.
veto for diskussioner om CO2-mål, så står
kullobbyen stærkt, om end der blev ’reduceret’ med det positive uformelle rådsmøde i
Horsens i april, hvor en massiv opbakning fra
energiindustrien om at få skabt klarhed over
de kommende rammer blev tydelig. I disse
uger forhandles der så om hvilke rådskonklusioner, landene kan blive enige om på rådsmødet den 14. juni, som er Martin Lidegaards
sidste som EU-formand. På dagsordenen er
EU’s 2050 energiplan. Polen går efter at fjerne
al snak om CO2 og ønsker samtidig at fremme sine egne sager, som bl.a. er udvinding af
skiffergas.
I politik, hvor det handler om at give og
tage, så er det afgørende at kende sin modstanders styrker og svagheder – hvad vil de
opnå, og hvad vil de undgå. I forhold til de
fremtidige rammer for investeringer i energisektoren, så er det interessant hvilken taktik, der
lægges i halvlegen i ’omklædningsrummet’ bl.a.
i forhold til Polen og fremtidige mål efter 2020.
Mit bud som ’gæstetræner’ vil være at
have et skarpt blik rettet mod Polens fokus på
at undgå EU’s indblanding i udnyttelse af skiffergas – fx i form af sikkerheds- og miljøkrav,
som p.t. diskuteres på offshore olie- og gas­
udvinding. Det er måske her, der er mulighed
for at opnå en udligning. n
Tegning af abonnement
Lotte Bøknæs, MailMak
Fabriksvej 6, 9490 Pandrup
Telefon: 96 44 45 05
Fax: 96 44 45 01
E-mail: [email protected]
Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS.
www.kls.dk
Kontrolleret oplag
3.095 eks. i perioden
1.7. 2010-30.6. 2011
ISSN: 1903-7503
No. 001
KLIMA-NEUTRAL
TRYKSAG
Udgiver
Dansk Energis
holdninger fremgår
af lederen. Bladets
artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens
holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke
overholder en sober tone fri for personangreb.
Redaktionen bringer debatindlæg på grundlag af
relevans og aktua-litet. Redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg, der
er indsendt uopfordret. Artikler kan citeres med
tydelig kildeangivelse.
3
Elnettet skal også
fungere i mørke
Billigere priser på anlæg og gunstig afregning af el gør solceller til allemandseje, men hvem skal betale for, at elnettet står til rådighed for
solcelleejere, når solen ikke skinner?
n Af Jesper Tornbjerg
Solceller er kommet ned i pris og er ved at
blive allemandseje. Mange energiselskaber –
og Bilka – sælger solceller.
Ligesom mange andre elnetselskaber bliver VOS Net i øjeblikket bestormet med anmodninger om at få sluttet solcelleanlæg på
nettet. Det er fint nok, mener direktør Karl Erik
Pedersen fra VOS Net i Bredsten uden for Vejle,
men han opfordrer myndighederne til at få
skabt mere rimelige vilkår for elnetselskaberne.
- Økonomisk er det nødvendigt med en
mere solidarisk ordning. Ingen elnetselskaber
kan i længden overleve det her, siger direktør
Karl Erik Pedersen fra VOS Net.
Måleren løber baglæns
Gennem de seneste år er solceller og andre
små elproduktionsteknologier blevet nettoafregnet. I praksis betyder det kort fortalt, at hvis
en husstand har et forbrug på 4.000 kWh/år og
en solcelleproduktion på 3.000 kWh, så betaler kunden elsystemet for 1.000 kWh. Når solcellerne producerer el, så løber elmåleren
baglæns.
Elnetselskaberne skal fortsat levere fuld kapacitet og backup til solcelleejerne, når solen
ikke skinner (om natten eksempelvis), og de
skal fortsat afregne balancegebyrer, transport,
PSO-tariffer m.m. i forhold til Energinet.dk.
Karl Erik Pedersen har beregnet, at
15.000 solcelleanlæg svarer til en omkostning
for elnetselskaberne på 25 mio. kr. Tabet for
den danske stat er på ca. 100 mio. kr. i mistede skatter og afgifter, vurderer han.
Advarer mod discount
Med den nuværende ordning bliver elnetselskaberne – udover ovennævnte bidrag på 25
mio. kr. – også presset på deres indtægtsrammer og får dermed stadig sværere ved at holde
elnettet ved lige. De lokale elnet bliver også
stadig sværere at håndtere, fordi en del solceller sættes op på en teknologisk discount-løsning. Problemet er, påpeger Karl Erik Petersen,
at nogle anlæg installeres, så de aflaster en
fase i stedet for tre, hvilket giver risiko for overspændinger i elnettet.
Teknisk bør der stilles krav om tre-faset
tilslutning, så vi får fremtidssikret elnettet, siger han.
GOD FORRETNING. Solceller er blevet billiger, og det har fået familier, firmaer og kommuner til at investere flittigt. – Foto: Colourbox.
En konsekvens af afregningsordningen er i
øvrigt også, at stadig flere af omkostningerne
ved at drive elnettet bliver flyttet fra dem, der
har solceller, til dem, der ikke har. Altså en
omfordeling mellem forbrugerne.
Grøn omstilling
Dansk Energi glæder sig over, at solcellerne
har succes:
- Solceller er et helt nødvendigt element i
den grønne omstilling, og de passer fint ind i et
energisystem med mange vindmøller, siger
adm. dir. Lars Aagaard fra Dansk Energi.
Ikke desto mindre mener også han, at det
er nødvendigt at kigge på de regler, strøm fra
solceller afregnes under. Hvis forbrug og produktion går op over et år, så betaler ejeren af
solcelleanlægget nul kroner til elnet, nul til
transmission, nul til PSO og nul i afgifter til staten.
- Med en lille produktion fra solceller er det
et lille problem, men med en stor produktion er
det et stort problem, siger Lars Aagaard.
Dansk Energi vil nu tage sagen op med
myndighederne. Lars Aagaard understreger, at
der skal findes en fremadrettet løsning.
- Vi skal selvfølgelig ikke lave ændringer
med tilbagevirkende kraft, men det er nødvendigt at finde en mere fair fremadrettet løsning,
hvor alle betaler for den ydelse, de får, siger
han. n
Læs mere på www.danskenergi.dk,
www.vos-el.dk og www.kebmin.dk.
Styrk solcelle-forretningen!
Solceller slår aktier
Solceller boomer – også – i Danmark, men det er vigtigt, at anlæggene
bliver installeret korrekt. Dansk Energi afvikler nu et kursus den 29. maj
og den 20. august, der klæder installatører på til at levere service i topklasse. I løbet af én dag gennemgås alt fra projektering over det at
skrue anlæg op på taget og få dem sluttet til det elektriske system.
Også afregningsregler og myndighedskrav bliver grundigt gennemgået,
så dialogen med kunderne kan foregå på et oplyst og professionelt
grundlag. Læs mere på http://www.danskenergi.dk/Uddannelse/
Tekniske_kurser/Installatoerer/8555.aspx
En ny beregning fra Spar Nord viser, at afkastet på solceller slår aktier. I løbet af de seneste ti år har de danske eliteaktier i C20-indekset i gennemsnit givet et afkast på seks procent om året. Et solcelleanlæg vil imidlertid give et afkast på
næsten otte procent om året over en ti-årig periode. Bankens boligansvarlige, Claus Conradsen, peger på de stigende
energipriser som et afgørende forhold:
- Når priserne på energi fortsætter med at stige, så bliver besparelsen – eller afkastet – ved at producere energien
selv hele tiden større. Og hvis du køber et solcelleanlæg i dag, svarer besparelsen til, at du får et afkast på næsten otte
procent af de penge, du har investeret i anlægget, siger Claus Conradsen.
- Dertil kommer, at et solcelleanlæg giver et relativt stabilt afkast, mens afkastet på eksempelvis aktier kan svinge
voldsomt fra år til år, påpeger han.
Læs mere på www.sparnord.dk
Invitation til samarbejde
om energibesparelser
Dansk Energis medlemmer ønsker at tilbyde et udvidet samarbejde med aktører om at fremme et kommercielt marked for
energieffektivisering, energiservices og energieffektive produkter.
Derfor etableres Dansk Energi EffektviseringsNetværk, som virksomheder og organisationer nu har mulighed for at blive medlem
af.
Netværket etableres dels som et led i, at energiselskabernes energispareforpligtigelse fra 2013 øges med 75 procent og
100 procent i 2015, dels som et led i at etablere et tæt samarbejde mellem energiselskaber, kommercielle aktører og aktører
med et energibesparelsespotentiale.
Første møde: Den 29. maj kl. 13-16 hos Dansk Energi, Rosenørns Alle 9, Frederiksberg C.
Læs mere på www.danskenergi.dk
Nyhedsbladet Dansk Energi . nr. 6 . maj 2012
Søger du støtte til forskning og udvikling
af energiteknologier?
De danske energiforskningsprogrammer indkalder til ansøgninger om støtte til
forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter:
●●
●●
●●
●●
●●
●●
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) frist 6. september 2012
Effektiv energianvendelse (ELFORSK) frist 6. september 2012
Miljøvenlig elproduktion (ForskEL) frist 6. september 2012
Små VE-teknologier (ForskVE) frist 6. september 2012
Bæredygtig energi og miljø (Det Strategiske Forskningsråd) frist 12. september 2012 (kun
for prækvalificerede), Dansk-kinesiske ansøgninger: frist 7. maj 2012
Højteknologifonden frist 22. august 2012
Se mere på: www.energiforskning.dk
Energiforskningskonference og informationsmøde:
19. juni kl. 9.00 – 16.00, København
Tilmelding og program: www.danskenergi.dk/Uddannelse/Aktiviteter/8567.aspx
4
Forskning, udvikling og smart energi
Elbiler kan få nøglerolle
i et smart energisystem
Stort forskningsprojekt har udryddet tekniske barrierer for elbilers
indpasning i elnettet og givet Bornholm/Danmark global eksponering.
n Af Jesper Tornbjerg
Hvis 3-5 familier på en almindelig villavej med
40 husstande køber elbiler, så kan elnettet
uden problemer levere den strøm, der skal til.
Hvis 10-20 elbiler får opladet deres batterier
samtidig med, at der er gang i køkkenerne op
mod spisetid sidst på eftermiddagen, så har vi
balladen.
Forskningsprojektet Edison viser imidlertid, at hvis opladningen bliver styret efter lokale forhold, så kan det lade sig gøre at integrere rigtig mange elbiler uden netforstærkninger.
- Hvis der sker en intelligent opladning,
så er der plads til 55 elbiler – altså halvanden
elbil pr. familie. Det kan blive en kæmpe gevinst for samfundet nu, hvor vi skal indpasse
rigtig meget vindkraft i elsystemet. Elbiler kan
bestemt spille en rolle i et fremtidigt intelligent
elsystem – der er ingen tekniske barrierer i
forhold til styrbarhed af opladningen, siger
forskningsdirektør Jørgen S. Christensen fra
Dansk Energi, der de seneste tre år har været
leder af det snart afsluttede Edison-projekt.
E.D.I.S.O.N. star for ‘Electric vehicles in a
Distributed and Integrated market using Sustainable energy and Open Networks’. Ifølge
Jørgen S. Christensen er det lykkedes over al
forventning at skabe resultater via et bredt
samarbejde mellem energiselskaber, multinationale koncerner, mindre virksomheder og
forskere.
Åben standard
Test på Bornholm viser, at der kan skabes
sammenhæng mellem elbiler/ladestandere
(hardware), it-systemer og smartphones (software) og et elnet med stadig mere fluktuerende elproduktion. Siemens har leveret lade-
EDISON… har været med til at sætte Bornholm på det globale
landkort inden for udvikling af bæredygtige løsninger. Projektet,
der har vist, at elbiler er en del af fremtidens intelligente energisystem, har givet massiv medieomtale, påpeger forskningsdirektør Jørgen S. Christensen fra Dansk Energi. Fra 14.-17. juni vil
Bornholm igen tiltrække opmærksomhed med et stort anlagt
standere, og med Edison er der udviklet software, der kan danne standard på en åben
måde.
- Edison-softwaren kan bruges af flere
elbiloperatører, påpeger Jørgen S. Christensen, der glæder sig over, at der er ved at opstå
et kommercielt marked for håndtering af elbiler. Undervejs i projektet har der været dialog
med såvel Better Place som ChoosEV.
- På den måde er vi næsten blevet overhalet inden om, og det er fantastisk for et
forskningsprojekt. Akilleshælen er, at der ikke
er blevet købt så mange elbiler, som man
kunne håbe på, men det kommer forhåbentlig,
siger Jørgen S. Christensen.
Meget konkret er der med Edison også
skabt ny viden om batterier, hvor test eksempelvis har vist, at lynopladning fungerer fint,
hvis det kombineres med temperaturstyring,
så der ikke sker en overophedning.
Folkemøde. – Foto: Joachim Rode og Østkraft.
jø. Jørgen S. Christensen vurderer, at Edison
har været med til at bane vej for, at Dansk
Energi tog initiativ til dannelsen af Dansk Elbil
Alliance, der nu har knap 60 medlemmer, og et
nyt testcenter, NEVIC, for batterier på DTU
Risø.
- Ja, og så har Edison trukket rigtig
mange internationale erhvervsfolk, politikere
og journalister til Bornholm som energiturister.
Projektet har nydt global opmærksomhed og
placeret Danmark i en central position, når det
handler om elbiler og smart grid, siger Jørgen
S. Christensen.
Edison er finansieret af Energinet.dk’s
forskningsprogram Forskel med 33 mio. kr.
Resten af budgettet på 49 mio. kr. bliver betalt
af deltagerne. Jørgen S. Christensen vurderer,
at konsortiet har haft en effektiv størrelse og
passende bredde til at sikre den fornødne
fremdrift. n
Energi-turisme
Mere indirekte har samarbejde mellem parterne også styrket Danmarks samlede el-bil-mil-
Læs mere på www.edison-net.dk
Her får du overblik over energiforskning
Hvor går man hen for at få overblik over den
danske energiforskning? Svaret er www.energiforskning.dk, der er en ny og fælles informationsportal for de energiteknologiske
forsknings- og udviklingsprogrammer. Portalen indeholder information om igangværende
og afsluttede projekter, ligesom der er information om ansøgningsfrister og meget andet.
Portalen indeholder energirelaterede projekter
støttet at Det Strategiske Forskningsråd,
EUDP, Green Labs DK, Energinet.dk (ForskEL,
ForskNG og ForskVE), Elforsk, Højteknologifonden og EU.
Hjemmesiden har en søgefunktion, så
man for eksempel kan finde 26 hits mede Lokalenergi, 17 med NRGi og 3 med TRE-FOR. Sø-
Nyhedsbladet Dansk Energi . nr. 6 . maj 2012
ger man efter lysdioder (LED) popper der 97
hits op.
Platformen er udviklet i samarbejde mellem Energistyrelsen, Energinet.dk og Det Strategiske Forskningsråd. Operate har stået for
teknisk udvikling og design. Dansk Energi,
Højteknologifonden og Eurocenter har bidraget
med projekter. DTU bidrager med opdatering.
Godt overblik over de forskellige muligheder
vil også blive givet på Energiforsk 2012 den
19. juni i IDA-Huset i København. n
Læs mere på www.energiforskning.dk og
www.danskenergi.dk
5
Forskning udvikler mennesker
Lokalenergi går ’all in’, når det handler om
forskning og udvikling. Firmaet er engageret i
alt fra mælkekøling og fiskeopdræt til emhætter
i boliger og energieffektive sommerhuse.
n Af Jesper Tornbjerg
De danske energiselskaber
deltager i varierende grad i
forskning og udvikling. Lokalenergi er et af de selskaber,
der går helhjertet ind i projekter, hvad enten det drejer sig
om Elforsk-programmet eller
mere internationalt orienterede
satsninger.
- Vi kunne tjene flere penge andre steder, men vi prioriterer at være en innovativ virksomhed og være en del af netværket. Det giver gode relationer til andre eksperter, siger
direktør Erik Gudbjerg fra Lokalenergi i Viby i udkanten af
Aarhus.
Når man kigger på listen
over projekter, Lokalenergi er
engageret i, så spænder det
vidt: Energieffektiv mælkekøling med intelligent styring,
værdisættelse af ikke-energimæssige fordele (NEB) i energieffektiviseringsprojekter, effektive emhætter i boliger,
energibesparelser på industrielle tørreanlæg, spændingsstyring, biologisk luftrensning i
stalde, energieffektive sommerhuse og så videre.
Resultaterne af projekterne bidrager til at gøre Danmark til et af verdens mest
energieffektive lande, og for
virksomheder og borgere er
der millioner af kroner at spare
på energiregningerne, når de
får optimeret deres udstyr eller
påvirket deres vaner. For virksomheder slår energibesparelserne igennem direkte på
bundlinjen, og de får styrket
deres konkurrenceevne.
- For Lokalenergi betyder
deltagelse i forskning og udvikling også, at vi udvikler os
menneskeligt og fagligt. Vi ranker ryggen, når vi har været
med til at udvikle en staldventilation, der mindsker energiforbruget med 40 procent. Det
giver en stolthed at opnå resultater, siger Erik Gudbjerg.
Han påpeger videre, at
de nye impulser også giver
Lokalenergis medarbejdere
gode kort på hånden, når de
højst tre år, fortæller Erik Gudbjerg om projektet, der laves
sammen med Teknologisk Institut, EA Energianalyse,
Dansk Akvakultur, Saint-Gobain Weber og dambrugere.
Projektet nyder allerede
nu interesse fra Det Internationale Energiagentur, Sverige,
USA og Australien.
Lokalenergi har 20 ansatte og en omsætning på 300
mio. kr. om året. Virksomheden handler med el og gen-
nemfører energispareprojekter
over hele landet. Ejerkredsen
omfatter Galten Elværk, Østjysk Energi, Viby El-værk og
Brabrand El-selskab. n
Læs mere på
www.lokalenergi.dk
✘
ENERGIENS
ved grøn
omstilling
TOPMØDE
06 06
2012
Den 6. juni åbner Dansk Energi dørene i Carlsbergs tappehal for Energiens Topmøde. Det er en unik mulighed for at drøfte ’business’ med
kolleger, så det kan være en rigtig
god investering for alle firmaer med
interesser på energiområdet. Hovedtemaet på Energiens Topmøde er, hvordan vi skaber vækst ud af dén grønne omstilling,
der er nødvendig både i forhold til klima, beskæftigelse og ressourceknaphed. På Topmødet lancerer Dansk Energi en ny
energi-vækstpolitik udklækket af over 40 topdirektører, tre ministre kaster glans over arrangementet, og internationale talere
præsenterer tendenser på markeder og i forhold til finansiering.
Program og tilmelding på www.danskenergi.dk
SIDEGEVINSTER. Direktør Erik
Gudbjerg forventer sig meget af
et forskningsprojekt om ikkeenergimæssige fordele ved
energibesparelser.
taler med kunder. Det er bare
sjovere at snakke om teknologi, der kommer, end om noget
fra i går, lyder erfaringen.
- Det koster at deltage i
forskning og udvikling, men
jeg jeg er overbevist om, at det
gavner virksomheden på langt
sigt, fastslår Erik Gudbjerg
Han har store forventninger til et nyt Elforsk-projekt
om ikke-energimæssige fordele (NEB’er) med energibesparelser.
Når energikonsulenter
besøger kunder, så opdager
de typisk en del økonomisk
gunstige sparemuligheder,
men der er også en del ideer,
der ligger på vippen. Men der
kan være andre fordele ved at
gøre ting på en anden måde –
måske kan en diskussion om
energibesparelser ligefrem
føre til en øget produktion eller
et mindsket forbrug af kemikalier eller andre råvarer, bedre arbejdsmiljø, færre udgifter
til vedligeholdelse og meget
andet.
- Vi skal nu på baggrund
af amerikanske erfaringer være
med til at udvikle en metode til
at opgøre den slags sidegevinster. Hypotesen er, at disse
NEB’er kan forbedre rentabiliteten i energispareprojekter
med en faktor 2,5 og dermed
føre til, at omkring 40 procent
af erhvervslivets energiforbrug
kan spares i projekter med en
reel tilbagebetalingstid på
Høj effektivitet. Skalerbare løsninger.
Velkommen til det smarte elnet.
Schneider Electric er førende leverandør af innovative og
kundetilpassede løsninger til forbrugs- og forsyningssiden
af det smarte elnet.
Få balance mellem forsyning og efterspørgsl
I en tid med voldsom vækst i energibehovet, stramme lovbestemmelser og øget
pres på at øge leveringssikkerheden har forsyningsselskaberne kun én mission:
at levere pålidelig kvalitetselektricitet til forbrugerne på den mest effektive og
økonomiske måde.
Hvis vi vil integrere mere vedvarende energi og styring på forbrugssiden, har vi brug
for at integrere it-systemer i distributionsnettet. Lyder det helt umuligt? Det er det
ikke med de smarte løsninger til elnettet fra Schneider Electric™.
Omfattende, integrerede løsninger til
forsyningssektoren
Vores løsninger til elsektoren omfatter administration
af nettet, intelligent automation, services og sikkerhed,
som giver forbedret effektivitet og pålidelighed, med
eksempelvis produkter som:
GMA – GIS primær koblingsapparat
Nem og intelligent drift af nettet
Schneider Electric tilbyder standardiserede, typetestede løsninger til det smarte
elnet, som giver vores el-kunder sikker forsyning, lavere ejerskabsomkostninger og
nem, intelligent og sikker drift af deres net.
Forsyningsselskaberne kan betjene elnettet, tilfredsstile kunderne og balancere
forsyningen i forhold til efterspørgslen over et stadig mere komplekst el-net. Endelig
har du mulighed for at opgradere nettet, så det opfylder både aktuelle og fremtidige
behov.
MiCOMTM digitalt
beskyttelsesrelæ
EasergyTM T200
RemoteTerminal Unit
En alternativ tilgang til
forbedring af SAIDI- og
SAIFI-indikatorer
TelventTM DMS (Distribution
Management System)
Få mere at vide om vores løsninger til vindenergiområdet!
Download vores GRATIS vindløsningsguide allerede i dag,
og deltag i lodtrækningen om at vinde en iPad 2!
Besøg www.SEreply.com Kode 14809p Ring til +45 44 20 70 00
©2012 Schneider Electric. All Rights Reserved. Schneider Electric, Telvent, Easergy, and MiCOM are trademarks owned by Schneider Electric Industries SAS or its affiliated companies.
All other trademarks are the property of their respective owners. Schneider Electric Danmark A/S, Industriparken 32, 2750 Ballerup Tlf.: +45 44 20 70 00 www.schneider-electric.com/dk • 998-5885_DK_B
Nyhedsbladet Dansk Energi . nr. 6 . maj 2012
Dansk_Energi_DK_14809p.indd 1
2012-04-03 12:36:03
løsninger, der kan balancere forbrug/produktion
og udnytte elinfrastrukturen bedre. Én mulighed
er mere fleksibilitet i forbruget i private hjem og
6
Produktion
på virksomheder.
Forskning, udvikling og smart energi
Forbrug
Win-win-win-win-situation
Fremover vil elkunder blive belønnet for at stille
fleksibilitet til rådighed for det samlede system.
Forbruger
Kunderne får rabat, og elhandlerne tjener på at
Rabat for
fleksibilitet
Elhandler
Mæglerprofit
Eksisterende
markeder
Billigere
produktion/
forbrugbalancering
være mæglere i forhold til elnetselskaber,
selskaber med balanceansvar og systemansvaret
Dag
Betaling for el
(Energinet.dk). Samlet bliver systemet mere
effektivitet – og forbliver i konstant balance.
Alle elsystemets aktører vil altså vinde på et nyt
markedssetup for fleksibilitet.
Time
Minut
Sekund
Frekvensreserver
Balancering
Her-og-nu spot
Spot
Elnetselskab
Ventilation
Belysning
Optimal drift
Udskudte
netinvesteringer
Nye markeder
for optimeret drift
Tv og computere
Styreboks
Max
4.000
kW
El-måler
Max. forbrug
Ladeapparat
Varmepumpe
Nedregulering
Fryser
Grafik: Troels Marstrand
iPower skal samle puslespillet
Mange brikker skal falde på plads: Storstilet projekt skal vise, hvordan
fremtidens intelligente energisystem kan komme til at hænge sammen
i praksis og skabe win-win-win-win.
n Af Jesper Tornbjerg
Med 120 mio. kr. i ryggen og deltagelse af
eksperter fra både energiselskaber, videns­
institutioner, industrielle virksomheder og internationale koncerner har iPower-konsortiet
en unik chance for at afprøve forskellige løsninger for et fremtidigt intelligent energisystem.
- Det første af fem projekt-år er gået, og nu
skal der ske noget i virkelighedens verden,
mener civilingeniør Niels Chr. Nordentoft fra
Dansk Energi, der er partner i iPower.
- Mange af de indledende øvelser er ved at
blive gennemført. Vi nærmer os en fælles vision,
hvor alle – forhåbentlig – kan se deres rolle. Så
efter sommerferien bør vi kunne sæt tryk på og
få startet op på gennemførslen af en stribe prak-
Platform med mange deltagere
SPIR-platformen iPower ledes af Risø DTU ved Anders Troi. Innovationsdelen ledes af
­vice­direktør Frank Elefsen, Dansk Teknologisk Institut. Forskningsdelen ledes af Professor
Jacob Østergaard, DTU Elektro. SPIR-platformen har herudover deltagere fra Aalborg Universitet, flere institutter på Danmarks Tekniske Universitet, Designskolen i Kolding, Dansk
Teknologisk Institut, Dansk Energi, Develvo Products, Greentech Solutions, QEES, Greenwave Reality, Zense Technology, ENFOR, DONG Energy, Danfoss, Grundfos, IBM Danmark, Vestas samt en række andre virksomheder. Endvidere indgår partnere fra flere udenlandske universiteter: Lund, University College, Dublin, University of Illinois at Urbana, University of California at Berkeley. Læs mere på www.spir.dk
Nyhedsbladet Dansk Energi . nr. 6 . maj 2012
tiske demonstrationer, siger Niels Chr. Nordentoft.
Desuden fremhæver han, at man med
projektet vil kunne afprøve løsninger, der kan
føre til, at industri-partnerne kan få udarbejdet
de kravspecifikationer, der er afgørende for
dem i udviklingen hen imod at få interessante
og eksporterbare smart grid-produkter på hylderne.
For at få et intelligent elnet til at fungere
skal mange kæder spille sammen. Det drejer
sig for eksempel om:
n producenter af køleskabe, frysere, varmepumper, elbiler og andre elektriske apparater, der skal have indbygget it-kommunikation, der kan tænde/slukke på prissignaler
fra elmarkedet.
n el-kunder, der kan se muligheder i at stille
fleksibilitet til rådighed for elsystemet.
nelnetselskaber, elhandelsselskaber og nye
operatører, der skal kunne håndtere millioner af data i et optimalt markeds-design.
Ifølge Niels Chr. Nordentoft bliver det lidt af et
puslespil, at få de mange brikker til at falde på
plads. Mange projekter er i gang allerede – for
eksempel har DONG Energy i eFlex-projektet
testet varmepumpernes rolle (omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 5/2012).
- Med iPower kan vi bygge videre på de resultater, der allerede er opnået, og koble mange
flere apparater på løsninger for home-automation og industri-automation med behov i elnettet og elsystemet. Projektet har dermed en
unik mulighed for at tegne den samlede løsning, siger Niels Chr. Nordentoft.
- iPower kan kun skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, hvis vi kan demonstrere, hvordan alle kan tjene på at deltage.
Her i Dansk Energi tror vi på, at det via en
målrettet og langsigtet udviklingsindsats kan
ende med et koncept, der kan give økonomiske gevinster både for forbrugere, kommercielle energiselskaber, udstyrsleverandører og
det samle energisystem. Det er win-win-winwin, påpeger Niels Chr. Nordentoft.
Platformen har fået støtte på 60 mio.
kroner over de næste fem år fra SPIR – Strategic Platform for Innovation and Research.
Pengene bliver doblet op af parterne. SPIR er
et initiativ fra Det Strategiske Forskningsråd og
Rådet for Teknologi og Innovation. Formålet
med SPIR er at skabe en ny samarbejdsmodel, hvor erhvervsliv og virksomheder deltager
aktivt i både planlægning og udførelse af
forsknings- og innovationsaktiviteter. n
Læs mere på www.ipower-net.dk
7
Partnerskab skal fremme solceller
INNOVATIV GADEBELYSNING. En række danske
firmaer og Dansk Energis Elforsk-program var
blandt udstillerne på kæmpemessen Light + Building i Frankfurt for nylig. North Sensor fremviste
Frankrig i fælles satsning: Offentlige og private
giganter går sammen om udvikling af forskellige former for elproduktion fra solens stråler.
bl.a. dette designeksempel på gadebelysning drevet af solceller/vindkraft og med batterier. ’Lampen er en sjov variant af noget af det, men kan.
Det er ikke noget, vi sætter i produktion’, siger
teknologier, og 30 forskere er
allerede i fuld sving i the Interfaces and Thin Layer Physics
Laboratory (LPICM). Nu skal
de erfaringer, der er høstet,
matches op mod forskning i
andre fagområder i Saclay.
- Solcelleanlæggene skal
gøres konkurrencedygtige i
forhold til de andre energikilder, fastslår Bernard Drévillon,
der er talsmand for CNRS.
Det nye institut skal både
se på mulige teknologispring
og optimering af de kendte
teknologier – herunder eksempelvis mere effektiv temperaturstyring af fremstillingsprocesserne. Ambitionen er at
fordoble ydelsen af ​​solceller. I
øjeblikket udnytter de typisk
15-20 procent af indstrålingen
fra solen.
projektleder Dan Stærk
n Af Gérard Diez, journalist
fra North Sensor, der
laver intelligent styring
til gadebelysning. Dan
Stærk fortæller, at deltagelsen i
Frankfurt gav mange gode danske såvel
som internationale kontakter, så der er noget
at bygge videre på for det otte mand store
aarhusianske firma. Med de nyeste teknologier kan gadebelysning ske uden netopkobling og med fjernovervågning, så drift og
vedligeholdelse kan blive mere effektiv. Gadebelysningen vil også kunne tilpasses lokal trafik ved hjælp af bevægelsesmeldere. – Foto: North Sensor.
EnergiBazaren
er åben
ENERGIENS
TOPMØDE
06 06
2012
Elforsk-programmet præsenterer
nyskabende teknologi og prestigefyldt pris.
n Af Jesper Tornbjerg
Lækkert lys og frisk luft.
Sådan lyder to af tilbuddene til gæster på stand-besøg
i EnergiBazaren under Energiens Topmøde den 6. juni.
Lyssætningen på Elforsk’s stand bliver leveret af
I-NO, der har udviklet et fjernstyringssystem til butikker, så
de kan variere belysningen
seks meter oppe uden at skulle finde stiger frem. Den rene
luft vil blive demonstreret af
Teknologisk Institut, der med
en ny og uhyre energieffektiv
metode kan skifte luft i industrielle miljøer eksempelvis
med svejsegnister eller spåner.
Forskningskoordinator
Jørn Borup Jensen fra Elforskprogrammet, der har et budget
på ca. 25 mio. kr. om året, fortæller, at bygninger og deres
installationer, herunder LED lys
samt industri (køleanlæg, varmepumper mm.) vil være prioriterede emner, når der næste
gang skal deles midler ud. Begge områder skal også vægtes
højt i energiselskabernes spareindsats i de kommende år,
blev det for nylig fastslået i
Folketingets energiforlig.
- Energiens Topmøde er
en god anledning til at gå i
dialog med os om egnede projekter frem mod ansøgningsfristen til september. Vi lægger
vægt på, at viden bliver omsat
til konkrete produkter, så samfundet kan få de investerede
penge tilbage – og gerne mere
til, siger Jørn Borup Jensen.
Penge fra Elforsk har gennem de seneste år været med
til at give danske virksomheder
en god position bl.a. inden for
lysdioder (LED) og effektelektronik. På Energiens Topmøde
bliver der mulighed for at høre
mere om en positivliste for
LED-lamper og kigge nærmere
på en målekuffert. Til sammen
giver de to værktøjer energirådgivere og andre med interesse i
effektiv belysning god hjælp til
at skelne skidt fra kanel på et
marked med i hvert fald nogle
tvivlsomme produkter.
Effektiv el-anvendelse er
en kerne i de projekter, Elforsk
støtter, og en af de større erhvervssuccesser er ved at blive bygget op inden for staldventilation af firmaet Skov. En
sidegevinst ved teknologien,
der på topmødet præsenteres
i en film, er, at den også kan
reducere lugtgener for naboer
til svinefarme.
Elforsk har i øvrigt sit
eget faglige spor på Energiens
topmøde, ligesom erhvervsog vækstminister Ole Sohn
(SF) overrækker den prestigefyldte Elforsk-pris til årets mest
innovative projekt. n
Læs mere på
www.elforsk.dk
Nyhedsbladet Dansk Energi . nr. 6 . maj 2012
Globalt rasler priserne ned på
solceller, men der er stadig
rum for forbedring inden for de
forskellige teknologier, hvad
enten det drejer sig om traditionelle silicium-anlæg eller de
mere futuristiske tyndfilm.
For at styrke forskningen
og udviklingen af solceller i
Europa har Frankrig kaldt til
samling blandt de rigtig tunge
’drenge’. Sværvægtere som
olieselskabet Total, energikoncernen EDF, den offentlige
forskningsinstitution CNRS,
ingeniørskolen École Polytechnique og en række industrielle partnere har besluttet
at oprette et forskningscenter
for solenergi i Saclay lige uden
for Paris: Ile-de-France Photovoltaic Institute (IPVF).
Saclay er et af de største
innovationscentre i verden.
Her er 84.000 forskere samlet
på flere universiteter, ingeniørskoler og cirka 50 førende teknologivirksomheder.
IPVF bliver et af de
​​ fem
største globale forskningscentre inden for solenergi.
Ambitionen er, at instituttet de næste 5-10 år bliver et
kraftcenter med 180 forskere,
professorer og studerende.
Projektet lanceres i samarbejde med Horiba-Gruppen – en
japansk producent af præcisionsinstrumenter inden for måleteknologi og analyse.
CNRS har arbejdet i nogle år med at udvikle tyndfilm-
Den franske regering støtter
udviklingen med 18,1 mio.
euro eller ca. 100 mio. kr.
- Dette beløb repræsenterer kun en del af IPVF’s budget
for de næste ti år. Budgettet
ligger på mellem 150 og 200
mio. euro. Total og EDF bliver
de største bidragydere med 70
mio. euro hver, oplyser Bernard
Drévillon.
Instituttet skal fungere
som et privat firma, og rammerne er ved at blive fastlagt
lige nu. Bernard Drévillon selv
skal lede organiseringen af en
’international master’ i vedvarende energi – en uddannelse,
der skal samle ca. 40 studerende fra september 2012.
Byggeriet i Saclay starter i
2013. n
Læs mere på www.polytechnique.edu/home/currentevents/creation-of-the-ipvf-93798.kjsp
Bremse på fransk vækst
Foto: Colourbox
2011 blev et år med kraftig vækst i nettilslutningen af
solceller i Frankrig, der hvad angår markedets størrelse kun blev overgået af Italien, Tyskland, Kina og USA.
I Frankrig blev der i 2011 koblet 1.500 MW på nettet,
så den samlede installerede effekt er nu oppe på
2.500 MW. Mange af anlæggene blev opstillet i slutningen af 2010, men nettilslutning er med sagsbehandlingstider på op til 18 måneder en omstændelig
affære i Frankrig. De franske politikere har i øvrigt skåret ned på støtten til solceller. Målet er nu at ramme
en markedsstørrelse på ca. 500 MW/år. I alt blev der
verden over nettilsluttet 27.650 MW solkraft i 2011.
Læs mere på www.epia.com
Tegn et abonnement på
Energi & Økonomi
for kr. 1875,- pr. år ekskl. moms
N o 05 |
Oktob
er 2010
ber 2010
No 06 | Decem
Samtidig får du automatisk det månedlige
elektroniske nyhedsbrev, så du kan holde
dig ajour med de seneste nyheder
om energimarkedernes udvikling og
rammebetingelser.
No 05 | Oktober 2011
Europa
koblEt
sammEn
Intelligent
e energ
er lever
isystemer
andører
– kan gøre – hvor både
og spås
forbrugere
at blive
større end os uafhængige
og produ
mover
og opnå
af fossil
center
internettet.
en konk
LÆS SIDE
Danmark e brændstoffer
urrencefor
4
kan blive
del for
first
dansk
erhvervsliv
.
ÅrskON
fer
10 År eNce:
med
el -lib
er alise
riNg
mange
e gevinster på
Udsigt til økonomisk
bling mellem de
hylder efter markedsko elmarkeder.
iske
nord- og vesteuropæ
LÆS SIDE
LÆS SIDE 4
Et bud på
et
fremtidens eln
Tegn abonnement på
www.norenergi.dk/abonnement.
8
kskapacitet
neddrosler kraftværEnstedværket og
FSE:
Hvordan skal
vi finansiere den
grønne omstilling?
Mega-ma
rked
32
16
24
for
Store afsæ
tningsmul dansk tekn
teknologi
ologi
igheder
i olie- og
for dans
derne
k
ruller lystig gasindustrien,
hvor millia
t og i større
rmængder.
LÆS SIDE 14
vil lukke
DONG Energy
2013.
senest 1. januar
Stigsnæsværket
Du er også velkommen til at sende os en
mail på [email protected] ligesom
du er velkommen til at ringe til os.
Intel
energliigente
systemer
20
– ny direktør
har fået ny
ler ny strategi
Nord Pool Gas
5,5 mia. på vindmøl
Den danske gasbørs direktør.
københavn satser der opstilles mellem 120
– og også ny
12
Solenerg
koldioxi i ska minska
Europas
dutsläpp
radi
Projektet
är gigan
kalt
frika och
tiskt.
Mellanöste Solkraftverk
klara 15
i Nordarn ska
procent
år 2050
av Europ
kunna
as elbeh
ov.
Leder side 3
18
Det kan
lade sig
Ikke en
umul
uafhængig ig opgave at
gøre Danm
Klimakommaf fossile bræn
ark
dsler i
issionens
2050,
rapport.
viser
gøre...
strategi
skal
Frem mod 2025
.
og 130 store vindmøller
10
Koncernchef: Vi er stadig
Die dummen Dänen
08
Hvem har lige 1.000 mia. kr.?
spørger DONGs direktør
04
Læs regeringsgrundlagets
afsnit om energi og klima
Banestrøget 23, 1. sal . 2630 Taastrup . Tel. +45 3520 9040 . Fax +45 3520 9049 . www.norenergi.dk
18051 Abonnementsaannonce 4x125.indd 1
16/04/12 15.01
8
Forskning, udvikling og smart energi
LOKALT NETVÆRK. Foreløbig har Insero været med til at opbygge 12 nye virksomheder, skabt deltagelse i 34 F&U-projekter og tiltrukket 25 mio. kr. fra diverse
forskningskasser, oplyser adm. dir. Mogens Vig Pedersen på et pressearrangement
for Foreningen af Energi- og Miljøjournalister. Et af Insero Horsens midler er at opbygge klynger, så virksomheder, forskere og brugere kan arbejde sammen om at
udvikle bedre produkter. – Foto: Nils Rosenvold.
Ventureselskab
sår frø i lokalområdet
det mellem Horsens, Hedensted, Vejle og
Juelsminde.
- Vi vil skabe bæredygtig udvikling og
vækst, siger adm. dir. Mogens Vig Pedersen
fra Insero, der har en egenkapital på 730 mio.
kr. og en fortid som elnetselskab forud for en
fusion med NRGi. Insero ejer aktier i DONG
Energy og har ejerandele i en række små firmaer, men tiden som elnetselskab er slut.
økonomisk og praktisk sparringspartner for
’spirerne’ – og så sælge sig ud med en god
forrentning af kapitalen, når der er opbygget
en solid forretning.
Den første delvise exit var et salg af en
del af Klimabevidst.dk, der leverer inspiration,
information og vejledning til borgere, erhverv
og kommuner, til energiselskabet SE for nogle
måneder siden.
Insero har til huse på VIA University College – en pulserende uddannelsesinstitution
med 3.400 studerende (bl.a. ingeniører). Cirka
halvdelen af de unge er fra udlandet, og det
ser Insero som en gylden mulighed for at udbrede de nye teknologier til globale markeder.
Første delvise exit
Sporing af dyre møbler
Fortidens penge arbejder nu på at skabe arbejdspladser (37 er det foreløbig blevet til),
men nogen garanti for succes er der naturligvis ikke, når man forsøger at bygge virksomheder op fra grunden. Ambitionen er at være
Hvis de unge er i stand til at lave gode forretningsplaner for eksempel for Munin Spot
Technology, så kan de være heldige at få et
agentur. Munin Spot Technology har udviklet
en teknologi, der kan spore genstande med
Den velpolstrede pengetank Energi Horsens Fonden har skiftet navn
til Insero, men ambitionerne er fortsat at skabe bæredygtig vækst og
udvikling.
n Af Jesper Tornbjerg
ECOmove, AC-Sun, Klimabevidst.dk, ECTunes, TEGnology, Munin Spot Technology,
EmaZys Technologies…
Sådan lyder navnene på nogle små østjyske virksomheder – ukendte af de fleste, men
med udviklings- og eksportpotentiale.
Fælles for firmaerne er, at de i større eller
mindre omfang har ventureselskabet Insero
(tidligere Energi Horsens Fonden) som medspiller. Insero er latin og betyder ’at så, at
pode’, og det er netop hvad investoren forsøger at gøre. Håbet er så, at de små spirer
vokser sig store og stærke til glæde for områ-
stor præcision. Den store danske designmøbelvirksomhed Fritz Hansen har valgt at udstyre deres designmøbler med Munins udstyr.
- Insero er en proaktiv fond. Udover at
behandle ansøgninger, tager vi også selv initiativ til nye projekter og selskaber, som kan
styrke vores indsats for bæredygtig vækst og
udvikling i lokalområdet, fortæller Mogens Vig
Pedersen.
Indsatsen koncentrerer sig om fem områder: Elbiler, geoenergi, informationsteknologi,
energi/bygninger og vedvarende energi. n
Læs mere på www.insero.dk
Lastbilerne er
læsset med energi
Unge lærer om natur og videnskab i rullende laboratorier.
n Af Jakob Ullegård
Håndholdt termografi, muligheden for at eksperimentere med solceller på taget af hjemmet
via Google Earth og en vindtunnel til at teste
forskellige vindmøller. Der er muligheder nok,
når skole- og gymnasieklasser går ind i Mobil
Lab #2, som er det seneste initiativ fra Insero
(tidligere Energi Horsens Fonden) for at øge
interessen for energi og klima i lokalområdet.
Hen over de kommende år vil lastbilen
være at finde rundt om på skole, efterskoler og
gymnasier i det østjyske. Her kan eleverne få
en oplevelse ud over det sædvanlige. Lastbilen er en af tre, som i tre år vil være mobile
eksperimentarier i området.
- Vi udvikler løbende både de fysiske faciliteter
og de opgavesæt, som vi tilbyder de mange
klasser, som bruger vores tilbud om nye oplevelser med energi. Det sker i samarbejde med
en række skolelærere, som har bidraget meget
til den brede vifte at tilbud, som vi har med ud
til skolerne, fortæller Anders Pagh fra Insero.
Han har været efterskolelærer og mekaniker,
før han blev ansvarlig for Mobil Lab #2.
Der er et udtalt behov for, at unge danskere interesserer sig for natur og videnskab
– også når de vælger uddannelse. Det vil Insero gøre noget ved med initiativet, som over
tre år har et budget på 5,7 mio. kr.
- Vi måler på effekten af indsatsen, som
heldigvis er et af mange initiativer i den retning.
Nyhedsbladet Dansk Energi . nr. 6 . maj 2012
HÅNDGRIBELIG PÆDAGOGIK. Normalt har Anders Pagh besøg af skole- og gymnasieelever i det
mobile skolelokale – her er det journalister, der får anskueliggjort, hvad solceller, vindkraft, belysning,
termografi og andre energirelaterede emner handler om. – Foto: Nils Rosenvold.
Vi går efter at opnå en synlig ændring i elevernes
interesse for natur og teknik – og så følger vi
udviklingen i karakterne på området for de lokale
skoler og gymnasier, siger Anders Pagh. n
Læs mere på www.insero.dk
9
HØST AF SOLENERGI. Det seneste års tid har Arcon Solvarme leveret ekstra 10.600 kvadratmeter
JORDVARME-FORSKNING I HORSENS. I et større projekt støttet af EUDP bliver det undersøgt hvilke
solvarmepaneler (847 stk.), så Brædstrup Varmeværk nu med sine 18.600 kvadratmeter har Europas
muligheder og begrænsninger, der er i lagring af varme i undergrunden. Udviklingsleder Lotte Thøgersen
største anlæg af slagsen. Det ligger ikke til direktør Per Kristensen at prale, men han er synligt stolt af
fra Geoteknik og Miljø på Bygningsingeniøruddannelsen og hendes samarbejdspartnere er i gang med at
at levere Danmarks billigste kraftvarme til sine ejere/kunder. – Fotos: Nils Rosenvold.
lave prøveboringer på VIA University College i Horsens og følger et anlæg hos Brædstrup Fjernvarme.
Kraftvarmeværk lagrer
solskin under hjertemuslinger
Brædstrup Fjernvarme mindsker gasforbrug ved hjælp af solpaneler, varmepumpe og elpatron. En del varme gemmes 45 meter nede i jorden.
n Af Jesper Tornbjerg
Når borgerne i Brædstrup luner sig ved hjælp
af deres fjernvarme, så kan de samtidig glæde
sig over, at prisen er lav, og at det poetiske
indhold i fjernvarmerørene er højt. En stigende
del af det varme vand bliver produceret ved
hjælp af solens stråler, og selv om vinteren er
der nu solvarme i radiatorerne.
Solvarme har det handicap, at produktionen er højest om sommeren, hvor varmeforbruget er mindst. Derfor har direktør Per Kristensen fra Brædstrup Fjernvarme fået etableret et borehulslager under et isolerende lag af
hjertemuslinger.
Solvarme i forbindelse med fjernvarme
har efterhånden en del år på bagen, men solvarme i forbindelse med kraftvarme er forholdsvis nyt. I Danmark startede den teknologiske kombination hos netop Brædstrup Fjernvarme, der i 2007 indviede et solvarmeanlæg
på 8.000 kvadratmeter. Anlægget var verdens
næststørste solvarmeanlæg.
- Konceptet bag projektet, der fik tilskud
af Energinet.dk, er siden benyttet mange andre
steder i Danmark, hvor teknologien boomer.
Vores erfaringer har også givet anledning til, at
vi er engagerede i to EU-projekter og et IEAprogram, siger Per Kristensen.
Han har tidligere som elværks-direktør
været involveret i udviklingen af solceller i
nogle af de projekter, der har banet vej for
EnergiMidts nationale og internationale satsning på området for elproduktion ved hjælp af
solens stråler. Når Brædstrup Fjernvarme går
hårdt ind i området for solvarme, så handler
det ikke mindst om at gøre selskabet mindre
afhængig af naturgas.
Biogas har været overvejet, men det lykkedes
ikke at finde en placering. Lovgivningen forhindrer Brædstrup Fjernvarme i at skifte fra afgiftsbelagt naturgas til afgiftsfritaget træpiller/
flis, og så må man sno sig på en anden måde,
hvis man vil gardere sig mod risikoen for stigende priser på det fossile brændsel. Og når
det handler om at være kreativ, så hører Per
Kristensen ikke til dem, der holder sig tilbage.
Hullet som en schweizerost
Det seneste års tid er der blevet opstillet ekstra 10.600 kvadratmeter solvarmepaneler (847
stk.) fra Arcon Solvarme i Skørping, så Brædstrup Varmeværk nu med sine 18.600 kvadratmeter har Europas største anlæg af slagsen.
Der er også installeret en nyudviklet såkaldt
skruekompressor-varmepumpe fra Johnson
Controls, en el-kedel på 10 MW, en stål-akku-
muleringstank på 5.500 kubikmeter og boret
en masse huller i jorden.
Borehulslageret består af 48 stk. 45 meter dybe boringer, hvori der er indstøbt slanger,
der i et lukket kredsløb kan opvarme 19.000
kubikmeter jordmasse. 300 tons hjertemuslinger fra Mors giver en passende isolering.
- Den overskydende varmeproduktion fra
solvarmeanlægget skal via de overjordiske akkumuleringstanke ledes ned i borehulslageret
om sommeren. Når varmebehovet vokser om
vinteren, så hentes varmen tilbage i tankene,
hvor temperaturen boostes af varmepumpen,
forklarer Per Kristensen.
Beregninger viser, at varmetabet vil være
ca. 20 procent, men om det passer i virkelighedens verden, skal nu undersøges af forskere
fra bl.a. VIA University College i Horsens.
Brædstrup Fjernvarme har med kombinationen af de mange teknologier mulighed for
at spille ind på en række markeder. Der leveres
selvfølgelig fjernvarme til de 1.450 ejere, men
derudover kan selskabet forsøge at optimere
Solvarmen bryder igennem overalt
sin økonomi i samspillet mellem fjernvarmeog elproduktion.
Varmepumpe og elkedel startes, når der
er meget elektricitet i systemet og lave elpriser.
Dermed kan der lagres el som varme i tanken
eller nede i jorden.
Elkedlen kan køre op fra 500 kW til 10
MW på ti sekunder, så den fungerer også som
frekvensreserve. Varmepumpen skal have ti
minutter til at starte op, så den er manuel reserve.
Motoranlæggene startes, når der er for
lidt el i systemet og høje elpriser, og de bidrager dermed til at stabilisere elsystemet.
Støtte til forskning
Mange andre fjernvarmeværker er nu i gang
med lignende projekter, og Brædstrup Fjernvarme har fået et internationalt ry som foregangsværk. Mange både fra ind- og udland
kommer forbi, og sidst i maj er det midtjyske
selskab vært for en uges møder i regi af Det
Internationale Energiagentur (IEA).
Udover Energinet.dk har Brædstrup
Fjernvarme undervejs fået støtte fra EUDP og
Region Midtjyllands Vækstforum. Hele anlægget er ved at være i drift, og der bliver formentlig indvielse i juni. Dermed stopper udviklingen
imidlertid ikke. Per Kristensen håber på, at
værket om få har erstattet hele naturgasforbruget med mere solvarme, elkedel, varmepumpe og biogas.
Hvordan dét kommer til at gå afhænger
også af, hvordan et spirende samarbejde med
Horsens, Hedensted og Dagnæs Bækkelund
kraftvarmeværker om et fælles Østjysk Fjernvarme udvikler sig. n
Læs mere på
www.braedstrup-fjernvarme.dk og
www.solvarmedata.dk
Nyhedsbladet Dansk Energi . nr. 6 . maj 2012
10
Forskning, udvikling og smart energi
LYS PÅ POTTEPLANTER. Fionia Lighting er et af Energi Invest Fyns selskaber. Produkterne er intelligente LED-armaturer, som fremmer fotosyntesen og dermed plantevæksten. Derved reduceres energiforbruget signifikant, mens vækstbetingelserne fortsat er optimale – og i nogle tilfælde endda bedre. Lysdioderne erstatter traditionelle lamper, som hovedsageligt udsender orange lys. LED-teknologien har også fordele i form af længere levetid, reducerede installationsomkostninger og mulighed for smart styring i samspil med det naturlige lys. – Foto: Heidi Lundsgaard.
Investeringer vil skabe vækst
Den danske energibranche og de mange forskningsinstitutioner, som
knytter sig til sektoren, er på forkant internationalt set. Men der er mindre adgang til risikovillig kapital, og derfor skal der tænkes nyt.
Danmarks andel af EU's forskningsmidler
Energi
Fødevarer, landbrug, fiskeri og biovidenskab
n Af Jakob Ullegård
Energiområdet er det forskningsfelt, hvor danske projekter trækker suverænt den største
andel af EU’s samlede midler til landet. Det
understreger, at sektoren rummer et betydeligt
potentiale. Et andet håndgribeligt faktum, som
viser det, er, at Danmark i 2011 eksporterede
for 63,4 mia. kr. energiteknologier og -udstyr.
Den danske regering med erhvervs- og
vækstminister Ole Sohn (SF) i spidsen har sat
vækst højt på dagsordenen. Det er i den forbindelse ikke tilfældigt, at regeringen har udpeget sektoren omkring den grønne omstilling,
De sidder i Ole Sohns
vækstteam for den grønne
omstilling
n Carsten Bjerg, koncernchef,
Grundfos (formand)
n Steen Riisgaard, CEO, Novozymes
n Ole Røsdahl, CEO, Krüger
n Søren Larsen, CEO, Grontmij
n Asger Kej, CEO, DHI
n Vibeke Svendsen, adm. direktør,
Envotherm
n Karsten Lindved, adm. direktør,
Upfront Chromatography
n Thomas Højlund Christensen,
institutdirektør, Danmarks TekniskeUniversitet
n Jens Lundsgaard, erhvervsdirektør,
Erhvervs- og Vækstministeriet
n Søren Søndergaard Kjær, afdelingschef, Miljøministeriet
Læs mere på www.evm.dk
som et af fire områder, som skal drive fremtidens vækst
- Grøn omstilling er helt essentielt for en
forsat udvikling af vores samfund. Danske
virksomheder har særlige styrker på dette område, og regeringen ønsker at fastholde og
udbygge disse styrker, udtalte Ole Sohn i en
pressemeddelelse i forbindelse med lanceringen af det nye vækstteam.
Mørke skyer
Trods denne succes er der mørke skyer i horisonten. Seneste tal fra de danske ventureselskabers brancheforening DVCA viser, at
den private investeringsvilje i energiforskning
og -udvikling er på retur. Mængden af venturemidler til energisektoren faldt således til det
halve i 2011 set i forhold til 2010. Den udvikling
er bekymrende og skyldes især, at den private
kapital er blevet mere kortsigtet og i mindre og
mindre grad risikovillig.
Men måske er behovet også ved at ændre sig? Det mener Charles Nielsen, som er
chef for forskning og udvikling i DONG Energy.
- Vi står foran en anden udfordring, som
ikke i samme grad handler om at udvikle den
næste smarte dims. Nu kommer det mere og
mere til at handle om at få tingene til at spille
sammen, herunder også ved at integrere på
tværs af de forskellige energiinfrastrukturer,
fortæller Charles Nielsen. Han understreger, at
det skal ske i samspil mellem alle aktører i markedet – og nævner i den forbindelse Offentligt
Private Partnerskaber (OPP) som en mulighed.
Netop fordi der skal løses komplekse
problemstillinger, som rækker på tværs af tidligere brancheskel, så vil det stille store krav –
også til det politiske niveau. Her er det først og
fremmest vigtigt, at de politiske rammebetin-
Nyhedsbladet Dansk Energi . nr. 6 . maj 2012
Miljø (herunder klimaændringer)
Sundhed
Samfundsvidenskab og humaniora
Transport (herunder luftart)
Informations- og kommunikationsteknologi
0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7%
gelser hele tiden understøtter de politiske mål,
og blandt andet sætter gang i den hjemlige
efterspørgsel.
- Skal vi for alvor have vækst, så skal der
også være et levende hjemmemarked, hvor vi
også viser omverdenen, at danske løsninger
virker i praksis. Eksempelvis skal alle aktører
erkende, at når vi udbygger massivt med vind
og sol, så skal samfundet nødvendigvis elektrificeres. Derfor skal der tænkes varmepumper
ind i kollektive og individuelle løsninger frem for
brændselsbaserede løsninger, og vi skal bruge
elbiler til service, hvor det drejer sig om mange,
kortere ture, fortsætter Charles Nielsen.
Energiselskaber og innovation
En vej til at gøre nye investeringer interessante
– og dermed udnytte vækstpotentialet i energisektoren – er altså fokuseret lovgivning. En
anden er at øge mængden af offentlige midler,
så der kommer mere gang i den nødvendige
forsknings- og udviklingsindsats.
Disse løsninger kan suppleres af andre
tilgange, og her kan energiselskaberne spille en
vigtig rolle. Det gælder Energi Fyn, der – i samarbejde med Syddansk Universitet – arbejder
med en ny forretningsmodel, som netop bygger
bro mellem branchens risikovillige kapital, universiteternes knowhow og dynamiske iværk-
sættere. Det er blevet til venture-selskabet
Energi Invest Fyn A/S, hvor Energi Fyn ejer over
85 procent og Syddansk Universitet resten.
- Vi har som energiselskaber en stor interesse i at investere i innovation og nye teknologier. Det er baggrunden for, at vi er gået
sammen med Syddansk Universitet om at
koble deres og vores viden med adgangen til
kapital. Målet er at skabe udvikling og fynske
arbejdspladser med stort vidensindhold og
dermed medvirke til at gøre erhvervslivet mere
konkurrencedygtigt. Det er der heldigvis også
gode udsigter til, konstaterer Bent Agerholm,
adm. direktør for Energi Fyn.
Konkret henviser han til selskabet Fionia
Lighting A/S, hvor finansieringsmodellen har
vist sit potentiale til at nære vækstvirksomheder, indtil de selv kan klare sig. Selskabet fik
støtte fra blandt andet Energistyrelsen og
EUDP i den første svære fase, men nu er konceptet flyvedygtigt, og de første kunder har
meldt sig. Virksomhedens fremdrift har også
resulteret i, at man er gået sammen med virksomheden Semantic A/S med henblik på at
markedsmodne produktet til fremtidig masseproduktion. n
Læs mere på www.fionialighting.dk
11
EN VINDER?. AC-Sun har fået støtte fra
Ti
EUDP til at udvikle en energieffektiv ventilation, der kan drives af solvarme. – Foto: Nils
Rosenvold.
anbefalinger
Tænk
langsigtet!
1.
En langsigtet ramme (2020) for
dansk forskning, udvikling og
innovation
2.
Øgede offentlige midler til med­
finansiering af energiforskning.
Målet bør være 0,12 procent af
BNP som anbefalet af OECD
Kun ved at, at dansk energiteknologi er den bedste på markedet, får vi
udnyttet Danmarks rolle som foregangsland i den grønne omstilling.
styrke udvikling, innovation og vækst blandt
danske teknologiproducenter. Det tages for
givet, at det er danske teknologivirksomheder,
n Af Rasmus Tengvad, konsulent,
som får gavn af de investeringer, som energiDansk Energi
selskaberne og andre skal foretage.
Erfaringer fra Tyskland viser imidlertid, at
I marts indgik regeringen sammen med alle
dette langt fra er tilfældet. I Tyskland var det
andre partier i Folketinget på nær Liberal Alliikke tyske producenter, som fik gavn af de
ance en energiaftale, som sætter retning og
massive investeringer, der er blevet gjort i soltempo for en omstilling af energisystemet frem
celler. Det gjorde derimod kinesiske producenmod en total udfasning af fossile brændsler.
ter, fordi de var de tyske producenter overlegEnergiforliget vil medføre massive invene på kvalitet og pris.
steringer i ny teknologi. I alt forventes investeOg det er netop pointen. Investeringerne
ringer i størrelsesordenen 120 mia. kr. frem
går til de virksomheder, som er konkurrencemod år 2020. Og vi ved, at det kun er begyndygtige på teknologi og pris. Kun ved at, at
delsen, for også forandringerne efter 2020 vil
dansk energiteknologi er den bedste på markekræve investeringer.
det, får vi udnyttet Danmarks rolle som foreAlligevel er der ikke taget stilling til, hvorgangsland i den grønne omstilling til at skabe
Energiforskningsprogrammerne
(2011)
dan de mange milliarder til ny teknologi skal
varig vækst og beskæftigelse i Danmark.
>>
Kommentar
<<
i energiteknologiernes udviklingskæde
Grundforskning
Anvendt forskning
Udvikling
Demonstration
Der er derfor brug for en målrettet og massiv
udviklingsindsats. Fra Dansk Energi har vi lanceret ti konkrete bud på, hvordan vi kan løfte
forskning og udvikling (F&U) i Danmark – og
energiforskningen i særdeleshed. Her er et
væsentligt punkt, at vi skal have langsigtede
rammer for F&U på energiområdet – gerne
med en plan frem til 2020. Og selvfølgelig skal
de nødvendige offentlige midler også være til
stede.
Lige nu er der kun en bisætning om F&U
i energiaftalen. En luftig hensigtserklæring
uden tidshorisont. Der skal langt mere håndfaste virkemidler på bordet for at Danmarks potentiale indenfor den grønne omstilling ikke
ender med at gavne væksten i Tyskland eller
Kina i stedet. Danmark har styrkepositionen –
den skal vi udnytte. n
Læs mere på www.danskenergi.dk
Markeds intro
3.
Fokus på de kapitaltunge udviklingsfaser – herunder en styrkelse
af EUDP
4.
Forskningsstøtte og markeds­
baseret produktionsstøtte skal
integreres bedre
5.
Klarhed i prioriteringen. ‘Pick the
problem’ frem for ‘pick the winners’
6.
Styrkede incitamenter til universiteternes samarbejde med virksomhederne
SAMMENHÆNG MELLEM
DSF
KÆDERNE. Danmark investerer
ca. 1 mia. kr. om året i udvikling af
ForskEL
energiteknologier. De forskellige
ForskVE
Elforsk
programmer fra Det Strategiske
7.
Klarhed om roller og ansvar i
offentlig-private samarbejder
Forskningsprogram og frem forsøger at skabe en god arbejdsdeling.
EUDP
8.
Regulering blokerer for energi­
sektorens deltagelse i udvikling –
netselskaber bør sikres incitament
til øget deltagelse
Green Labs DK
Højteknologifonden
EU: FP7-Energy
9.
Fornyelsesfonden
Rådet for Teknologi og Innovation
Kritisk masse i forsknings­
miljøerne – kompetencer bør
koncentreres på færre lokationer
ENERGIENS
TOPMØDE
06 06
2012
Stadig ledige stande
Virksomheder med ’noget’ at vise frem kan stadig nå at tegne sig for en stand på Energiens Topmøde, der
foregår i Carlsbergs TAP1 i København den 6. juni. Ved redaktionens slutning havde følgende booket plads:
Deloitte, Elforsk (paraply for en stribe virksomheder), Finnerup, Kamstrup, Logica, NKT, Norenergi, Siemens,
State of Green, Sonlinc og Teknologisk Institut. Læs mere på www.danskenergi.dk
10. Større naturvidenskabeligt fokus
i uddannelsessystemet
Nyhedsbladet Dansk Energi . nr. 6 . maj 2012
12
Sverige 40.000
Danmark 14
I Helsingborg, Landskrona og Malmö drøner borgerne rundt i partikelfri
og støjsvage biogas-busser. I de danske byer ved Øresund sender
dieseldrevne busser CO2 og sundhedsskadelige partikler ud i luften.
n Af Jesper With, journalist
Elektriker Magnus Persson er i gang med at
tanke gas i en af Malmö Kommunes servicebiler
på Industrigatan i Malmö, hvor E.ON Gas Sverige AB har opstillet en af sine gastankstationer.
- Det er lige så let som at tanke en benzinbil, og vi har aldrig oplevet problemer hverken med gasbilerne eller med tankningen, siger Magnus Persson.
Han er ansat som elektriker i Malmö
Kommune, der gradvist skifter til 100 procent
biogas som drivmiddel for alle kommunale
køretøjer. Prisen for biogassen er 20 procent
lavere end for diesel, da biogas til køretøjer er
afgiftsfritaget i Sverige indtil – foreløbig – udgangen af 2013.
E.ON Gas Sverige har opstillet 35 tankstationer i Sydsverige. Her eksisterer der et
naturgasnet, og det bliver benyttet til at aftage
den biogas, som E.ON køber og selv opgraderer på anlæg, som selskabet har opstillet eksempelvis på svinefarme. Derfor er det i praksis virtuel biogas, som busserne tanker, da
biogassen blandes i nettet med naturgas fra
Danmark.
- Vi sælger 400 GWh komprimeret gas til
transport årligt, der består af 50 procent naturgas og 50 procent biogas. Det erstatter 40
mio. liter benzin og diesel årligt, så det batter
virkelig noget for miljøet og for Sveriges CO2regnestykke, siger Håkan Eriksson, der er senior projektchef i E.ON Gas Sverige.
GAS PÅ. I Sverige er det efterhånden normalt at fylde naturgas/biogas på køretøjer. I Danmark har Naturgas Fyn købt
nogle gasbiler og etableret et
tankanlæg, men selskabet er
indtil videre ret alene om at ud-
Danskerne overvejer
nytte gas som transportbrænd-
I den modsatte ende af Øresundsbroen er
Storkøbenhavns gader og veje helt uden gasbiler. Her kører busserne typisk på diesel, og
det går ud over københavnernes sundhed og
belaster kommunens CO2-regnskab. Men måske ændrer det sig snart? I hvert fald betyder
det nye energiforlig, at det bliver betydeligt
mere attraktivt at producere biogas.
- Det er glimrende, men vi får næppe gasbusser uden afgiftsnedsættelse på biogas til
transport, så det bliver betydeligt billigere at
tanke gas. Det er rigtig ærgerligt, for busser på
grøn gas har to klare fordele: Man undgår med
biogas at bruge fossile brændsler og reducerer
dermed CO2-udledningen kraftigt. Samtidig
undgår man langt størstedelen af de sundhedsskadelige partikler, som dieseldrevne busser i
stof. – Foto: PR-fotos.
Skift til naturgas
– og spar penge!
dag sender ud over københavnerne, siger Erik
Wormslev, der er udviklingschef i Niras.
Store flådeejere
Han peger på, at hvis eksempelvis en fjerdedel
af de 4 mia. liter benzin og diesel, som årligt
bruges i Danmark, bliver erstattet med biogas,
vil det have kolossal betydning både for miljø
og for omstillingen mod et fossilfrit samfund –
det erklærede mål for partierne bag energiforliget.
Erik Wormslev ser biogassen som en af måderne at øge mængden af biobrændstoffer i
transportsektoren fra de nuværende blot 4-5
procent. En stor del af biogassen forventes at
blive produceret på basis af gylle, husholdningsaffald og andre biprodukter.
- Hvis store flådeejere som busselskaber,
transportfirmaer og renovationsselskaber skifter til gasdrevne køretøjer, vil det batte mest.
Det kræver, at der opstilles gastankstationer,
men da mange af de tunge køretøjer vender
Udviklingen i fyringsolie- og gaspriser
200
Indekstal
180
160
140
120
Ny trend slår stærkere og stærkere igennem: Naturgas har fået sin
egen prisdannelse.
n Af Jesper Tornbjerg
Med internationale oliepriser på 115-120 dollar
pr. tønde giver det god mening for industrier,
erhverv, husholdninger og landbrug at kigge
på alternativer til et oliefyr.
For svineproducent Kristian Kappel har
det ifølge Landbrugsavisen været en god forretning at udskifte oliefyret med naturgas på
den familieejede ejendom i Hurup i Thy. Opkoblingen til naturgas medførte en omkostning
til etablering af stikledning samt en udgift på
ca. 110.000 kr. til et nyt gasfyr, og derudover
har Kristian Kappel valgt at investere yderligere et sekscifret beløb i bedre varmeudnyttelse med nye varmerør i stalden.
Kristian Kappel forventer, at investeringen er tjent hjem i løbet af blot to til tre år.
- Årsagen til den store besparelse ved at
skifte til naturgas skal findes i udviklingen i olieog gasprisen, påpeger konsulent Christian Theisen Schmidt fra Dansk Energi, der for nylig
stiftede en gasforening: Dansk Energi Gas.
- Historisk set har gasprisen altid fulgt
udsvingene i olieprisen, men denne sammenhæng mellem priserne eksisterer ikke længere.
Knaphed på olie og usikkerhed i Mellemøsten
kombineret med store internationale naturgasreserver og forbedret infrastruktur til at transportere gassen fra producenterne til de afta-
Nyhedsbladet Dansk Energi . nr. 6 . maj 2012
100
80
60
Gas
Fyringsolie
40
20
0
jan ‘07
nov ‘07
sep ‘08
jul ‘09
maj ‘10
mar ‘11
jan ‘12
Kilde: EOF og www.gassalg.dk
gende markeder har de seneste år drevet priserne på olie og gas i hver sin retning, siger
Christian Theisen Schmidt.
Efterhånden som de danske naturgasselskaber slipper ud af gamle olieindekserede
indkøbsaftaler, bliver en stadig større del af
gassen indkøbt med udgangspunkt i internationale børspriser på naturgas, forklarer han.
Den udvikling er til gavn for de forbrugere, der
har valgt at udskifte deres oliefyr med naturgas. Således koster fyringsolien i dag omtrent
50 procent mere pr. energienhed end den tilsvarende mængde naturgas, siger Christian
Theisen Schmidt, der forventer, at gassen –
også i fremtiden – vil være absolut konkurrencedygtig.
13
Gang i mølle-udbygningen
hjem til den samme adresse hver aften, passer
gasteknologien rigtig godt til dem. Der skal kun
nogle få gastankstationer op i fx København for
at systemet kan fungere, siger Erik Wormslev.
Første danske gasbiler
Naturgas Fyn har i 2011 indkøbt 14 gasbiler (2
personbiler og 12 let transport biler), der foreløbig er de eneste, der kører i Danmark. Man
har dertil etableret en tankstation, der kan
servicere dem.
- Vi tror på, at der kommer stadig mere
biogas ind i det danske gasnet. Derfor vil der
være en fremtid for biogas til både privatbiler
og til den tunge transport, siger Jørn Ladekjær,
der er chef for forretningsudvikling hos Naturgas Fyn.
Han mener dog, at det kræver, at rammebetingelserne ændres – fx ved afgiftsfritagelse for biogas til transport. I dag kan gasbusser ikke konkurrere med dieseldrevne busser.
- Naturligvis kan kommuner tage beslutningen om biogas i busser som i mange svenske byer, men det skal jo stadig kunne betale
sig. Kommer der et busselskab og siger, at de
har brug for en gastankstation, bygger vi gerne
en til dem, siger Jørn Ladekjær.
Det bliver næppe Midtrafik i Holstebro,
men Arne Læbak, formand for både Midttrafik
og Vestforsyning, har netop meldt ud, at Holstebros bybusser fremover skal køre på biogas. Den skal leveres af biogasanlægget i
Maabjerg nær Holstebro. n
Læs mere på www.eon.se og
www.naturgasfyn.dk
- Fra 2016 er det som følge af energiforliget
ikke længere tilladt at installere oliefyr i eksisterende bygninger, men allerede i dag vil
mange forbrugere kunne opnå en økonomisk
fordel ved at konvertere til naturgas, fastslår
Christian Theisen Schmidt.
Dertil kommer, at gaskunderne gør miljøet en tjeneste ved at droppe oliefyret. Naturgas udleder ca. 25-30 procent mindre CO2
end olie, og med tiden vil naturgassen kunne
erstattes af biogas eller andre former for CO2neutrale grønne gasser.
- Udover besparelsen for den enkelte
forbruger, vil overgangen fra olie til gas kunne
spille en væsentlig rolle i den grønne omstilling
af det danske energisystem og opfyldelsen af
regeringens klimamål, konstaterer Christian
Theisen Schmidt. n
Læs mere på www.danskenergi.dk
Med energiforliget har Folketinget
bestilt minimum 200 MW vindkraft
på land hvert år frem til 2020. I 2011
blev der som det bedste år siden
2003 opstillet 175 MW på land.
Til- og afgang i effekten af hav- og landvindmøller, MW
400
Tilgang
300
Afgang
n Af Jesper Tornbjerg
250
Landets elnetselskaber har til opgave at slutte
vindmøller på elsystemet, men kommer møllerne, eller kommer de ikke? Svaret på det
spørgsmål ligger langt hen ad vejen i landets
98 kommuner, og de befinder sig planlægningsmæssigt på mange forskellige planeter.
Nogle er i fuld gang – andre er stort set ikke i
gang.
Ifølge det brede energiforlig i Folketinget
i marts skal vindkraften i 2020 dække 49,5
procent af det danske elforbrug – altså en fordobling i forhold til nu.
200
364
351
350
178
150
100
78
50
0
15 7
22 18
2004
2005
39
14
12 4
3
2006
2007
2008
33
2009
44
2010
56
2011
NU SKER DER NOGET IGEN. Havmølleparkerne Horns Rev II og Rødsand II gik i drift i 2009 og 2010,
og det slår tydeligt igennem i statistikken. En del ældre møller er blevet taget ned de seneste år som
følge af en udskiftningsordning, der sluttede ved årsskiftet. I 2011 drejede det sig om 56 MW.
Udbygningen skal omfatte
n 1.000 MW på havet
n 500 MW kystnære møller
n 1.800 MW på land (hvor der også skal pilles
1.300 MW ned).
I 2011 blev der opstillet ca. 175 MW på land,
og selv om det er det største antal megawatt
siden 2003, så skal der mere til (minimum 200
MW/år) for at nå i mål i 2020.
Vestjyder i front
I nogle kommuner opstilles der en del møller.
Den kommunale top-fem fra 2011 omfatter
ifølge Vindmølleindustrien Ringkøbing-Skjern
(54,4 MW), Lemvig (29,5 MW), Holbæk (23
MW), Aabenraa (16 MW) og Mariagerfjord (15
MW). På Vindmølleindustriens hjemmeside
kan man på et kort følge med i, hvad der er
opstillet i de enkelte kommuner.
Trods masser af presseomtale af lokale
stridigheder og en majoritet af kommuner med
nul opstillinger, så kan det altså lade sig gøre
at få rejst og nettilsluttet møller på land.
- Ja, det går godt nogle steder. Der er
kommuner, der har knækket koden, siger konsulent Karina Lindvig fra Vindmølleindustrien.
Hun vurderer, at når det lykkes for disse kommuner, så er det en kombination af, at de er
kommet tidligt i gang med planlægningen efter
et totalt stop i 2003-08, at der er en stærk lokalpolitisk vilje, og at der står møller i forvejen,
så der ikke er tale om et ukendt fænomen.
Klimaplaner
Efter nedlæggelsen af amterne for nogle år siden fik kommunerne ansvaret for vindmølleplanlægningen. En del kommuner arbejder
derfor i øjeblikket på at udarbejde klimaplaner
og finde egnede lokaliteter til vindmøller, biogasanlæg og meget andet.
Horsens Kommune opererer eksempelvis
i sit udkast til klimaplan med en 100 procents
dækning med vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i 2035, men antallet af vindmøller er i første omgang blevet barberet ned fra
Nyhedsbladet Dansk Energi . nr. 6 . maj 2012
– Kilde: Vindmølleforeningen.
15 til 3. Andre kommuner har lignende erfaringer – eller værre.
For at imødegå lokal modstand kan det
være nødvendigt med flere værktøjer for kommunerne. Muligheder for ekspropriation og
erstatninger og noget af det, der drøftes, erfarer Nyhedsbladet Dansk Energi.
Upræcise vendinger
Energiforliget er ikke voldsomt præcist, når det
handler om at hjælpe de 1.800 MW, der skal
stilles op, på vej. Udbygningen skal ’søges
understøttet eksempelvis med nye planlægningsredskaber, strategisk miljøvurdering og
tilpasning af rammevilkårene som følge af
teknologiudviklingen’.
Regeringen har lovet at komme med et
oplæg i første halvdel af 2013 – et oplæg, der
tager udgangspunkt i en evaluering af fire eksisterende ordninger: Den grønne ordning,
køberetsordningen, værditabsordningen og
garantifonden.
Energiforliget rummer derimod ganske
præcise formuleringer til investorerne, når det
handler om afregningspriser for el fra vindmøl-
ler. Her vil der fra 2014 være nye regler, der
reducerer et fast pristillæg (pt. på 25 øre/kWh),
hvis markedsprisen på el overstiger 33 øre/
kWh.
Mod og mandshjerte
Protester mod vindmøller på land handler typisk om lyd/støj og om landskabets visuelle
udtryk. Myndighederne har for mange år siden
fastsat støjgrænser, og for nylig blev der indført nye, bindende grænser for lavfrekvent støj.
I forhold til det visuelle skal vindmøller bl.a.
overholde en række afstandskrav.
- Vi har nu et sæt regler og nogle mål. Det
vigtige er nu, at politikerne både nationalt og
lokalt bakker op og står fast, siger Karina Lindvig fra Vindmølleindustrien, der opfordrer staten til at supplere sin planlægningshjælp til
kommunerne med borgerrettet information
evt. gennem Miljøministeriets Vindmøllesekretariat.
Sekretariat fik i øvrigt forlænget sit liv
med energiforliget. Afsat er nu en pulje på 13,2
mio. kr. for 2012-15. n
Læs mere på www.kebmin.dk, www.windpower.org, www.dkvind.dk/html/nogletal/pdf/
statusnotat_0112.pdf og www.energinet.dk/UserControls/projektkort.aspx
VidenCenter
Energi.
Projektering og vedligeholdelse
Rådgivning inden for regnskab, skat, moms og afgifter,
køb og salg af virksomhed, IT,
forretningsudvikling m.m.
Med mange års erfaring indenfor højspændingsanlæg leverer vi projektering, opbygning, service og
vedligeholdelse af anlæg fra 6 – 400 kV.
Kontakt
Hans H. Pontoppidan 36 10 34 81
Johnny Krogh 76 34 86 05
Mogens Henriksen 36 10 22 58
Alt fra totalvedligehold af stationer og ledningsnet
til specialopgaver og rådgivning.
www.deloitte.dk
Medlem af
Deloitte Touche Tohmatsu
Vestjyske Net Service A/S · Ydunsvej 35
7400 Herning · Tlf.: 97 12 16 22
14
med HJERNE & HJERTE
med HJERNE & HJERTE
Når grønt bliver blåt
nAf Hanne Jersild,
senior advisor,
WWF Verdens­
naturfonden
’Jeg har aldrig før set
så mange mørke jakkesæt og ingeniører
til en konference. Og
så få kvinder!’
Min kollegas
overraskelse
var
ikke til at tage fejl af. Bemærkningen kom efter
et besøg på vindkraftkonferencen EWEA 2012
i København. Konferencen og udstillingen trak
mere end 10.000 deltagere fra hele verden i
løbet af de fire dage den varede, hvilket meget
godt illustrerer, at vind er blevet big business.
Det miljøflippede image er fortid.
Indtrykket af dagens globale vindbranche
stemmer godt overens med resultatet af en
analyse, som bl.a. WWF står bag. ’Coming
Clean: The Global Cleantech Innovation Index
2012’ placerer Danmark helt i top som det
land, der har de bedste rammer til at skabe
nye innovative grønne virksomheder. I undersøgelsen scorer Danmark bl.a. højt på en
stærk trackrecord af virksomheder, der allere-
de er lykkedes med at kommercialisere deres
produkter og slå igennem på det globale marked, primært inden for vind.
Danmarks stærke position skyldes i høj
grad, at vi fra et tidligt tidspunkt har haft en
fremsynet energi- og miljøpolitik, der har skabt
gode rammebetingelser for grøn innovation.
Men vi skal holde tungen lige i munden. WWFrapporten understreger nemlig også, på lige
fod med andre analyser, at andre lande markerer sig kraftigt i det grønne kapløb, ikke mindst
Asien. Vi er heller ikke lige stærke på alle parametre. Vi er fx forholdsvis svage på iværksætterkultur og adgang til risikovillig kapital. Det er
udfordringer, der bør ses nærmere på, ligesom
det er centralt, at vi satser endnu stærkere på
forskning, udvikling og demonstration.
Den nye energiaftale og Danmarks klimaog energimål skaber imidlertid et rigtigt godt
udgangspunkt for, at grøn omstilling og erhvervspolitik kan gå hånd i hånd i fremtiden.
Derfor er interessen fra det globale WWF-netværk også stor. Håbet er, at det danske eksempel kan inspirere til mere fremsynede
grønne politikker andre steder i verden – til
gavn for både klima, vækst og jobskabelse.
Da jeg for nyligt tog toget til Stockholm
for at mødes med mine nordiske WWF-kolle-
ger, fik jeg spørgsmålet: Hvad har gjort, at den
grønne dagsorden er blevet mainstream i Danmark – og at industrien bakker op?
Ingen tvivl om, at de mørke jakkesæts
indtog er en del af svaret. Det er, når businesscasen er der, at grøn ideologi forplanter sig til
blå virksomhedsstrategi. Det er også en kæmpe styrke, at de danske aktører på energiområdet i gennem de seneste ti år har nærmet sig
hinanden og styrket samarbejdet på tværs.
Uden denne gradvise bevægelse var det næppe lykkedes at skabe en fælles grøn vision om,
hvor det er vi skal hen.
Globalt er investeringerne i vedvarende
energi og energibesparelser i vækst. Men jeg
tog alligevel hjem fra mødet i Stockholm med
en klar fornemmelse af, at der fortsat er mange
slag, der skal slås rundt omkring i Norden,
Europa og verden, før den grønne vækstdagsorden for alvor slår igennem. Det samme gælder nok kvinderne i vindbranchen – men det er
en helt anden sag. n
Kommunikationschef
Elbiloperatøren ChoosEV har ansat Lise Kirkegaard som ny kommunikationschef og del
af ledergruppen. Lise Kirkegaard, 37 år, får
ansvar for at videreudvikle ChoosEV’s strategiske kommunikationsplatform og øge kendskabet til elbilens og teknologiens mange muligheder. Lise Kirkegaard har tidligere været
kommunikationschef i Finansrådet og i Lauritz
Knudsen og Schneider Electric Danmark samt
kommunikationsrådgiver i DONG Energy og
Den Konservative Pressetjeneste. Derudover
har hun også som seniorrådgiver og konsulent
i Prospect rådgivet virksomheder om strategisk kommunikation og mediehåndtering. Lise
Kirkegaard er uddannet journalist og HD(O).
ChoosEV er ejet af energiselskaberne SE
og SEAS-NVE. ChoosEV er ved at opbygge en
landsdækkende infrastruktur til opladning af
elbiler, hvilket gør det nemt at skifte den konventionelle bil ud med en elbil. Læs mere på
www.choosev.com
Læs mere på www.wwf.dk
Blandt de rigtige
svar trækker vi lod
om 3 x 3 flasker
rødvin
Vindere fra nr. 5:
Carl Aage Rabjerg, Skive
Gunnar Dalby, Horsens
Arne Nielsen, Hjørring
Til lykke!
Skriv løsningsordet på kuponen
og send den til:
Nyhedsbladet Dansk Energi
Rosenørns Alle 9
1970 Frederiksberg C
eller send løsningen pr. mail til:
[email protected]
Skriv “Energi-X” på kuverten/ i
emnefeltet.
Vi skal have løsningen senest
onsdag den 30. maj 2012.
navnenyt
Kalender
Foto: TDC
Adm. direktør
for DONG Energy
DONG Energys bestyrelse har besluttet at
ansætte Henrik Poulsen, 44 år, som ny
administrerende direktør. Henrik Poulsen
kommer fra en stilling som adm. dir. og
koncernchef i TDC A/S. Han tiltræder sin
nye stilling senest den 1. november 2012. - I bestyrelsen glæder vi os over, at
Henrik Poulsen har sagt ja til opgaven.
DONG Energy er en stærk og veldrevet virksomhed, der især
vokser markant inden for havvind og olie- & gasproduktion.
Henrik Poulsen er efter bestyrelsens opfattelse den helt rette til
at videreføre strategien og til at sikre den fortsatte udvikling af
DONG Energys aktiviteter, siger bestyrelsesformand Fritz Schur
i en pressemeddelelse.
- Udover at være en af Nordeuropas førende energikoncerner er DONG Energy også Danmarks største energiselskab
med ca. 1 mio. privat- og erhvervskunder. Bestyrelsen lægger
derfor vægt på, at Henrik Poulsen fortsætter DONG Energys
store indsats for at skabe værdi for kunderne – et arbejde som
han har haft stort fokus på i TDC, tilføjer Fritz Schur. Henrik Poulsen er uddannet
cand. merc. fra Handelshøjskolen i
Aarhus. Hans karriere har bragt ham
omkring Novo Nordisk, konsulentfirmaerne Arsø Nielsen & Partners i København, McKinsey og Co. i New York
samt Lego.
- DONG Energy er en stor og
spændende virksomhed, der indtager en central position i Danmarks omstilling til grøn energi. Virksomheden er inde i en rivende udvikling og har et fortsat stort potentiale, som jeg glæder
mig til at være med til at realisere. Samtidig er jeg meget tiltrukket af den opgave, der ligger i, at DONG Energy er en virksomhed, som mange har store forventninger til, siger Henrik Poulsen.
Koncernøkonomidirektør Carsten Krogsgaard Thomsen
blev pr. 12. marts 2012 konstituereret som adm. dir. for DONG
Energy og fortsætter som sådan, indtil Henrik Poulsen tiltræder.
Maj
Send navnestof til Annette Bull på [email protected]
Læs mere på www.dongenergy.com
15.
The 3rd Annual Brussels
Carbon Capture & Storage Summit
(www.eu-ems.com)
Bruxelles, Belgien
15.-16.
International symposium on advances in
refrigeration and heat pump technology
(www.mek.dtu.dk)
DTU, Lyngby
21.
Kursus: Arbejdsmiljøuddannelse – lovpligtig
(www.danskenergi.dk/uddannelse.aspx)
Dansk Fjernvarme, Kolding
24.
FSE Årsmøde
(www.fse.dk)
EE netværk: Opstartsmøde i Dansk Energis
effektiviseringsnetværk
(www.danskenergi.dk/uddannelse.aspx)
Dansk Energi, København
29.
Kursus: Installation af solceller – styrk din solcelleforretning (www.danskenergi.dk/uddannelse.aspx)
Dansk Fjernvarme, Kolding
4.-5.
Eurelectric Annual Convention & Conference
(www.eurelectric.org)
Malta
6.
Energiens Topmøde
(www.danskenergi.dk)
Direktørskifte i N1 A/S
Børge Terkelsen
Kim Nielsen
Børge Terkelsen har valgt at fratræde sin direktørstilling i N1 A/S for
at gå på pension, så Kim Nielsen overtager roret i N1 fra juli 2012.
Direktørskiftet markeres
tirsdag den 12. juni 2012 fra kl. 12.00 til 15.00 på
Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro
N1 A/S er det fælles operatørselskab for de fire regionale jyske transmissionsselskaber Midtjyske Net A/S, NV Net A/S, Sydøstjyske Net A/S og Syd Net A/S.
N1 forestår alle aktiviteter for transmissionsselskaberne
herunder drift, vedligehold og udbygning.
Jun.
Projektchef
Giovanni Tagliaferri er ny projektchef hos PSS Energi. Her
får han ansvaret for at implementere et nyt projektstyringsværktøj og introducere det for
firmaets kunder og samarbejdspartnere. Det er en opgave, han har stor erfaring
med fra sit tidligere arbejde i
den italienske afdeling af firmaet Accenture, hvor han var
ansat som senior konsulent og
projektleder. PSS Energi leverer energibesparende løsninger baseret på spændingsregulering og kontrol af elektrisk
forbrug. I starten af 2012 åbnede firmaet en ny afdeling i
Varazze i Norditalien. Udover
opgaverne som projektchef for
de danske kunder kommer italienskfødte Giovanni Tagliaferri
også til at fungere som bindeled mellem den danske og den
italienske afdeling.
Læs mere på
www.pssenergy.com
AEGPL Congress (LPG)
(www.aegpl2012.com)
Bruxelles, Belgien
Repræsentantskabsmøde og
årsmøde i Dansk Energi
(www.danskenergi.dk)
København
12.
Kursus: Konflikthåndtering
(www.danskenergi.dk/uddannelse.aspx)
Energi Fyn, Odense
13.
Kursus: Aktuelt om stærkstrømsbekendtgørelsen
– nyt fra Sikkerhedsstyrelsen
(www.danskenergi.dk/uddannelse.aspx)
Dansk Fjernvarme, Kolding
14.
Gå hjem møde: Den samfundsmæssige betydning
af gas (www.danskenergi.dk/uddannelse.aspx)
Dansk Energi
14.
Kursus: Eleftersyn
(www.danskenergi.dk/uddannelse.aspx)
Dansk Fjernvarme, Kolding
14.-17.
Folkemøde Bornholm
(www.folkemøde-bornholm.dk)
Allinge
18.-19.
Baltic Development Forum: Connecting Europe
– Smart and Green Partnerships
(www.bsr2012.eu/programme)
København
19.
Energiforsk 2012
(www.danskenergi.dk)
IDA-huset, København
25.-26.
Annual European Nuclear Power Conference
(www.platts.com)
London, UK
Jul.
Louise Anderson er ansat
som projektleder inden for
fjernvarmeområdet i Grontmij i
Glostrup. Hun er 33 år, uddannet maskiningeniør og skal hos
Danske Commodities har ansat Neil Hester som strategisk
brand manager. Han er oprindeligt fra London og har over
20 års erfaring inden for marketing og kommunikation fra
USA, Tyskland og Danmark.
København
3.-7.
19th World Energy Hydrogen Energy Conference
(www.whec2012.com)
Toronto, Canada
Aug.
Projektleder
7.
27.-28.
Miljøøkonomisk konference 2012
(www.dors.dk/konference)
Sep.
Nye til
handelsfirma
Neil Hester kommer fra reklamebureauet Nørgård Mikkelsen. Hos Danske Commodities skal Neil Hester være med
til at løfte og skærpe virksomhedens internationale profil.
Danske Commodities øjeblikket handler i el-, gas- og klimamarkeder i 27 europæiske
lande.
Danske Commodities har
ansat Anette Sørensen, 25 år,
som trader associate i Gas
Trading afdelingen. Hun kommer direkte fra Aalborg Universitet, hvor hun har læst cand.
oecon. Som trader associate
skal Anette Sørensen være
med til at supportere Gas Trading afdelingen for at sikre
vækst på området. Læs mere
på www.danskecommodities.com
Okt.
Grontmij primært arbejde med
planlægning og implementering af større fjernvarmeprojekter, herunder spidslastcentraler og kundeforhold m.m. Louise Anderson kommer fra en
stilling hos Gentofte Fjernvarme, hvor hun overordnet arbejdede med varmeplanlægning
og byggetekniske fjernvarmeanlæg. Læs mere på
www.grontmij.dk
Nov.
Energi Fyn-koncernen har fået
et nyt formandskab. Den hidtidige næstformand, Søren
Thorsager, er valgt som ny
formand, mens bestyrelsesmedlem Bjarne Ivan Hansen
er valgt som ny næstformand.
På repræsentantskabsmødet
for nylig blev der sagt farvel til
Energi Fyns mangeårige bestyrelsesformand, Leif Henriksen, som grundet vedtægternes aldersbestemmelse
ikke kunne genopstille til bestyrelsen. Søren Thorsager er
39 år og bosiddende i Odense.
I det daglige er han skoleleder
på Brobyskolerne i FaaborgMidtfyn Kommune. Siden
2008 har han været medlem af
Energi Fyns bestyrelse, og si-
den 2010 har han fungeret
som næstformand. Inden
sammenlægningen mellem
Energi Fyn og Odense Energi
var han medlem af Odense
Energis bestyrelse. Læs mere
på www.energifyn.dk
København
29.
6.-7.
Formand og
næstformand
’12
15
Skodsborg
2.-4.
13. International symposium on District Heating
and Cooling
(www.dhc13.dk)
København
6.-7.
Årskonferencen ’Det frie energimarked’
(www.norenergi.dk)
København
11.-14.
ECEEE 2012 Summer Study
(www.eceee.org/industry)
Arnhem, Holland
2.
European Technology Platform for Zero Emission
Fossil Fuel Power Plant
(www.zeroemissionsplatform.eu)Bruxelles, Belgien
9.-11.
Copenhagen International Clean Energy Fair
(www.copenhagenenergyfair.com)
Bella Center, København
9.-11.
Transmission & Distribution/Smart Grids Europe
(http://www.td-europe.eu ) Amsterdam, Holland
22.
World Energy Outlook 2012
(www.gasteknik.dk)
26. nov.
-7. dec.
FN’s 18. klimakonference (COP18)
(www.unfccc.int)
Nyborg Strand
Qatar
Fritidshuse med mindre energiforbrug
Spar penge og energi
i dit sommerhus
10.500 hæfter om energiforbedringer
i sommerhuse er revet væk. Flere
kommuner bruger hæftet som led
i deres klimaindsats.
edringer
Anbefalinger til energiforb
Undgå ubehagelige
overraskelser
n Af Tina Læbel, informationsmedarbejder,
Det Økologiske Råd
Der findes ca. 200.000 sommerhuse i Danmark.
I løbet af de sidste 30 år er elforbruget i sommerhusene vokset med over 90 procent og
udgør i dag ca. 705 mio. kWh årligt. Der er dog
gode muligheder for at nedbringe det store elforbrug, og Det Økologiske Råd skønner, at
hvert femte sommerhus bør energirenoveres.
Det gælder især sommerhuse, der benyttes til helårsbeboelse eller bruges intensivt i
vinterhalvåret. Her bør man overveje en energirenovering med udskiftning af vinduer og
efterisolering af vægge og loft samt mulig­
varmepumpe
Se hvordan du finder en
og den danske
egnet til sommerhuset
vinter. 20
i sommerhuset
Spar tusindvis
af kroner
sine
Den billigste måde at nedbringe
sommerhuset
udgifter, er ved at lukke
ned om vinteren. 14
Nyhedsbladet Dansk Energi . nr. 6 . maj 2012
Vi har fokus på energioptimering af
feriehuse, bl.a. fordi en høj elregning
er til gene for vores turister. Men vi har manglet
information, som kan forstås af almindelige mennesker, og som giver folk lyst til at komme videre
med at spare energi. Her er Det Økologiske Råds
sommerhushæfte et fremragende initiativ’
Frostskader og
forsikringsdækning
frostskader,
Hvordan undgår du bedst
ved
og hvornår dækker forsikringen
strømafbrydelse? 15
heder for etablering af solvarme, solceller og
luft-luft varmepumper. Rigtig mange sommerhuse kan dog få halveret energiforbruget helt
uden investeringer.
Andre energibesparelser i sommerhuse
kan både skabe jobs til lokale håndværkere og
indgå i kommunernes klimaindsats. For eksempel bliver anbefalingerne fra et hæfte udgivet af
Det Økologiske Råd markedsført over for
grundejerforeninger og i innovationsnetværk i
Varde Kommune – og bidrager dermed til kommunens plan for Grøn energi og teknologi. Var-
Citat: Per Rask Jensen, direktør, Varde Erhvervs- og Turistråd
de Kommune er en af landets største turistkommuner med 8000 feriehuse, og især tyske turister efterspørger feriehuse med lavt energiforbrug.
En lang række kommuner, herunder
Ringkøbing-Skjern, Gribskov, Jammerbugt og
Helsingør Kommune, er gået aktivt ind i markedsføringen af hæftet. Sidstnævnte i forbindelse med efteruddannelse af lokale håndværkere.
Det behøver dog ikke koste sommerhusejere penge at spare på elregningen, hvis man
blot vil bruge lidt tid på at lukke ned for vinteren. Selvom sommerhuse som regel er dårligt
isolerede, bliver 70 procent af dem brugt
mindst en uge i løbet af vinteren.
Som hovedregel bør der i vintersæsonen
lukkes for varmen og foretages frostsikring,
men faktum er, at omkring 65.000 sommerhuse holdes frostfrie gennem vinteren ved opvarmning til 5-15 grader. Ejerne kan mere end
halvere elregningen og spare tusindvis af kroner årligt ved blot at lukke huset ned efter brug
i vinterhalvåret.
Med hæftet ’Spar penge og energi i dit
sommerhus – Anbefalinger til energiforbedringer i sommerhuset’ giver Det Økologiske Råd
anbefalinger om solvarme, solceller, vinternedlukning, ventilation, efterisolering, varmepumper, brændeovne m.m. n
Hæftet kan downloades (eller bestilles i
trykt udgave) fra www.ecocouncil.dk
SMP
J e sp e rs we b log
Søkabel til England
– og Polen!?
Hvert år sender EU-landene stadig flere milliarder euro, pund,
kroner og hvad møntfødderne ellers hedder, ud af unionen for
at få olie, kul og naturgas retur. Hvis ikke vi som fællesskab tager os gevaldigt sammen, bliver den ’eksport’ af penge kun
værre. De færreste tror på, at priserne på olie og kul ligefrem vil
falde fremover.
Eksport er typisk noget attråværdigt, men her forgylder vi
regimer og brancher, der lever af at sælge produkter, der øger
drivhuseffekten. Klimaforandringerne er allerede alvorlige, og
klodens klima har sat kurs mod fatale temperaturstigninger. Eller som direktør Jeremy Oppenheim fra McKinsey Global Institute sagde på DI Energibranchens årsmøde forleden med underspillet britisk humor, at vi er ’perfectly on track’ i forhold til
ekstra seks grader i år 2100. Seks grader! Det er altså skidt.
Rigtigt skidt.
Svarene på den ulykkelige eksport af valuta og den skæbnesvangre klimaudfordring er de samme: Energieffektiviseringer, vedvarende energi… og samarbejde.
Regeringerne i de fleste EU-lande ved det godt, men når
det handler om at vise hinanden tillid, forstå hinanden og erkende, at vi har et skæbnefællesskab, er der stadig et stykke
vej. Alle lande insisterer på selv at bestemme sit energimiks, og
det kniber fortsat – trods fremskridt ikke mindst i Østersø-regionen – med at se udbygninger af transmissionsnet i en tvær­
national sammenhæng.
Nyhedsbladet Dansk Energi . nr. 6 . maj 2012
På den baggrund er det glædeligt, at Energinet.dk og National
Grid har besluttet at lave forstudier af en elektrisk forbindelse
mellem Danmark og England. Om det kan betale sig at trække
et søkabel mellem de to el-markeder, kommer der bud på i år.
En af parterne, Terry McCormick, der er forretningsudviklingschef for UK og Europa hos National Grid, siger i en pressemeddelelse, at ’en større sammenkobling med Europa vil
styrke integrationen af vedvarende energi og giver os flere muligheder for at balancere elnettet i England. Desuden vil en forbindelse også bidrage til at opfylde de europæiske mål om
mere konkurrence på elmarkedet’.
Eldivisionsdirektør Torben Glar Nielsen fra Energinet.dk påpeger, at både England og Danmark skal integrere meget store
mængder vindkraft. ’Derfor vil vi også undersøge, hvordan et nyt
søkabel kan bidrage til international handel med vedvarende
energi samt mulighederne for at tilslutte kablet til et fremtidigt Super Grid i Nordsøen med nye store havmølleparker’. Smuk vision!
I Danmark er der forskellige interesser på spil, når det handler om udlandsforbindelser. Nogle foretrækker stærkere link til
Norge (er på vej) og Sverige, nogle har Tyskland (via en kommende havmøllepark på Krigers Flak) højt på ønskelisten, og
andre igen er mest lune på det mulige Cobra-kabel til Holland.
I Storbritannien, der energiteknologisk nu har overhalet
Tyskland og USA som Danmarks største eksportmarked, er der
givetvis lignende overvejelser. Briterne har kabler til Irland, Frankrig og Holland, og der er planer om link til Norge og Belgien.
Danmark har brug for et samspil med alle nabolande –
dels for at integrere vindkraft, dels for at integrere markeder og
optimere økonomi. Et ekstra argument er simpelthen at lære
hinanden at kende og at lære af hinanden. Ved at koble markeder, kobler man også hjerner. En bedre forståelse af hinandens
interesser og bevæggrunde kan bane vej for nye løsninger og
stærkere samspil.
Måske skulle et søkabel til det klimaskeptiske kulkraftland
Polen også på dagsordenen, så vi får en bedre forståelse for
deres muligheder og udfordringer… n
Læs mere på www.energinet.dk