Strategiplan 2015-2020

STRATEGIPLAN
2015 – 2020
2
DI Energi – STRATEGIPLAN 2015 – 2020
Branchefællesskab for
energibranchens virksomheder
De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra Mellemøsten til
i dag at have et mere grønt og energieffektivt system.
Danmark er et samfund med mange energieffektive
løsninger. En dynamisk energibranche er vokset frem
og skaber i dag en betydelig beskæftigelse og eksport.
DI Energi bidrager til at realisere DI’s vision om, at Danmark skal være det mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra, med det mål at Danmark er et
åbent og velstående samfund i vækst og balance.
Danmark har i dag en energibranche, der er kendt for at
være internationalt konkurrencedygtig og for at udvikle energiløsninger af høj kvalitet. DI Energi er et branchefællesskab for virksomheder, der har energi som et
forretningsområde. Medlemmerne i DI Energi dækker
hele værdikæden fra indvinding, produktion, handel og
distribution af energiressourcer til fremstilling af teknologi, rådgivning og udvikling af nye energiløsninger.
DI Energi ledes af en bestyrelse bestående af medlemsrepræsentanter, der sammen sætter retning for
og prioriteter for branchefællesskabets arbejde.
Vision og mission
DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det
er en forudsætning for, at Danmark fortsat kan være et
land, der er i front med udvikling af fremtidens effektive og vedvarende energiløsninger til gavn for dansk
eksport og beskæftigelse.
Det er DI Energis vision, at Danmark er hjemsted for
verdens mest kompetente og konkurrencedygtige
energibranche.
DI Energis mission er at sikre optimale rammevilkår for
energibranchen, at styrke medlemmernes forretning i
ind- og udland samt at skabe sammenhæng og synlighed for branchen.
Synergi i DI
DI Energi er et branchefællesskab i DI. DI Energi arbejder derfor for at sikre branchens interesser i samspil
med det øvrige erhvervsliv i Danmark.
Gennem DI opnår DI Energi en stærk politisk gennemslagskraft, synlighed og effekt. DI Energis prioriteter
spiller sammen med DI’s samlede erhvervspolitiske
3
DI Energi – STRATEGIPLAN 2015 – 2020
2020-plan, og DI Energis medlemmer opnår synergi
med øvrige dele af erhvervsliv og samfund gennem adgang til DI’s netværk og medlemsaktiviteter.
4 Analyse
Som Danmarks stærkeste tværgående branchefælleskab for energibranchen betjener DI Energi sine
medlemmer inden for fire indsatsområder:
DI Energi er et troværdigt videncenter og en pålidelig
kilde til analyser og statistik af energibranchen, og vi
er dagsordenssættende med egne analyser. DI Energi
anvender analyser til at orientere medlemmerne om
udvikling og som grundlag for sit arbejde for at søge
indflydelse for energibranchen og varetage dens interesser.
1 Politisk interessevaretagelse
Konkrete mål for DI Energi
DI Energis indsatsområder
DI Energi sikrer betydelig politisk indflydelse og påvirker energipolitik og erhvervspolitik af relevans for branchen. Det gælder både de overordnede energipolitiske
målsætninger og rammevilkår for branchen samt reguleringen af specifikke energiteknologier og forretningsområder.
2 Netværk og medlemsservice
DI Energi skaber stor værdi med sin medlemsservice
i form af målrettet medlemsinformation og rådgivning
om regulering, markedsmuligheder, nye initiativer og
andre forhold af relevans for branchen. DI Energi styrker branchen ved at fremme samarbejde og videndeling i faste udvalg, netværk og andre arrangementer.
3 Kommunikation
DI Energi er medlemmernes samlende stemme over for
myndigheder og politiske beslutningstagere. DI Energi
kommunikerer med den brede offentlighed i medierne,
sætter dagsordenen og bringer viden og holdninger til
aktuelle temaer.
DI Energi ønsker at sikre medlemsservice af højeste
kvalitet ved at have en tæt dialog med medlemmerne
om deres ønsker og behov. Vi følger derfor løbende
medlemmernes tilfredshed. Den seneste måling blev
gennemført i 2014, og den næste gennemføres i 2015.
Tilfredsheden med DI Energi fremgår af nedenstående
figur. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, ses medlemmernes tilfredshed i forhold til DI Energis tværgående indsatsområder. DI Energi fik i 2014 en samlet
medlemstilfredshed på 3,97 point. I 2015 vil vi være
det branchefællesskab i DI, der har højest medlemstilfredshed, og derfor skal tilfredsheden stige til minimum 4,04 point.
Inden for internationale ydelser, politisk interessevaretagelse, faglige netværk og medlemskommunikation
har DI Energi sat mål for 2015 svarende til de bedste
resultater for DI’s øvrige branchefællesskaber i 2014.
> Medlemstilfredshed
Samlet
medlemstilfredshed
Internationale
ydelser
Politisk
interessevaretagelse
Faglige netværk
2015
Medlemskommunikation
2014
0
1
2
3
4
5
4
DI Energi – STRATEGIPLAN 2015 – 2020
DI Energis mærkesager
DI Energi har tre politiske mærkesager, der er understøttet af en række pejlemærker frem til 2020. DI
Energi vil årligt gøre status på fremskridtene, herunder
bruge benchmark.
1 En effektiv energiomstilling
Danmark er i dag et af de lande i verden, som er lykkedes med at reducere CO2-udledningen mest de sidste
20 år, og vi er nået langt med at omstille vores energisystem til vedvarende energi. Det skyldes ikke mindst
en effektiv anvendelse af energien og en høj andel af
vindenergi i elproduktion. Danmark skal fortsætte med
at demonstrere, at det er en god forretning at anvende
energien effektivt, og at indpasningen af større mængder af vedvarende energi kan ske effektivt under hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne og det øvrige
samfund.
Energibranchen er en industri med en lang investeringshorisont. Omstillingen af energisystemet forudsætter store investeringer, og udformningen af rammevilkår er afgørende for, hvad der investeres i, og
hvordan omkostningerne udvikler sig for forbrugere og
virksomheder.
DI Energi arbejder for at fremme langsigtede, stabile
og troværdige politiske rammer om energipolitikken i
Danmark, Europa og verden, der giver politisk retning
for energibranchen, og som samtidig er samfundsøkonomiske holdbare.
DI Energis ambition er at gøre såvel dansk som europæisk økonomi, herunder udviklingen af energisystemet, mere konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig.
Den danske energibranche vil aktivt bidrage til at sikre
en effektiv energiomstilling, der medvirker til opfyldelse af de politiske målsætninger om uafhængighed af
fossile brændsler i 2050 og samtidig styrker produktivitetsudviklingen i virksomhederne.
2 Stærke kompetenceplatforme
Forskning og udvikling er en hovedkilde til innovation
og dermed nøglen til at øge energibranchens indtjening, produktivitet og konkurrenceevne.
Danske virksomheder skal derfor kunne levere forskning og udvikling på energiområdet, der sikrer, at vi
også i fremtiden er blandt eliten med ny energiteknologi og -service. Erhvervsliv, myndigheder og videninstitutioner skal samarbejde endnu tættere omkring
det eksisterende energisystem med at udvikle og demonstrere nye energiløsninger. Det er med til at fremtidssikre og styrke udviklingen af energisystemet. Det
styrker alle aktører i det danske samfund og bidrager til
at tiltrække udenlandske investeringer.
Tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for, at de danske energivirksomheder fortsat
kan være blandt de mest innovative og produktive i verden. Det kræver, at kvaliteten af den danske arbejdsstyrke er i top, og at det danske uddannelsessystem
bidrager til at skabe en arbejdsstyrke, der er teknisk og
naturvidenskabelig rustet til at løfte denne opgave.
3 Øget eksport og internationalisering
Der er derfor et stort potentiale for, at eksporten af
dansk energiteknologi og -service kan fortsætte med
at vokse. Danske virksomheder står godt rustet til at
levere de moderne energiløsninger, som efterspørges
internationalt.
DI Energi arbejder for at sikre en fælles europæisk
energipolitik frem mod 2030 som ramme for en grøn
omstilling, der er omkostningseffektiv og markedsbaseret. Som led i dette arbejder DI Energi for indgåelse
af en forpligtende international klimaaftale i 2015, der
kan træde i kraft i 2020. DI Energi understøtter dermed
medlemmernes mulighed for at øge eksporten af energiløsninger til de øvrige EU-lande og resten af verden.
DI Energi vil styrke Danmarks grønne brand. Vi arbejder for at promovere medlemmernes løsninger over
for kunder og partnere i ind- og udland ved at fremvise medlemmernes teknologi og fremme kommercielle
kontakter.
5
DI Energi – STRATEGIPLAN 2015 – 2020
”
Det er DI Energis vision, at Danmark er
hjemsted for verdens mest kompetente
og konkurrencedygtige energibranche
”


6
DI Energi – STRATEGIPLAN 2015 – 2020
MÆRKESAGER
En effektiv energiomstilling
Særlige fokusområder
Skabe et mere konkurrencedygtigt, robust og
smart energisystem, hvor anvendelse af vind, sol,
bioenergi, fjernvarme, gas og fokus på energieffektivitet spiller effektivt sammen – og som er
teknologineutralt tilrettelagt.
EU’s kvotesystem skal udgøre fundamentet i
en ambitiøs og omkostningseffektiv energi- og
klimapolitik, hvor EU reducerer CO2-udledningen
med 40 procent i 2030.
Pejlemærker frem til 2020
Der er indgået en ny bred og langsigtet energipolitisk aftale for 2020 og frem.
Danmark er i europæisk top tre med hensyn til
forsyningssikkerhed, energieffektivitet
og vedvarende energi.
Der er indgået en ny international klimaaftale,
hvor EU reducerer sin CO2-udledning med 40
pct.
i 2030.
Skabe nye markedsrammer for den liberaliserede
del af energisektoren i Danmark, med henblik
på at understøtte den grønne omstilling, sikre
forsyningssikkerheden og et hensigtsmæssigt
investeringsklima samt muliggøre attraktive
forretningsmodeller.
Stærke kompetenceplatforme
Særlige fokusområder
Pejlemærker frem til 2020
Øge erhvervsretningen af forskningsmidlerne og
erhvervslivets deltagelse i forskning
og demonstrationsprojekter.
Midler til forskning, udvikling og demonstration
af energiteknologi er fordoblet fra 1 til 2 mia. kr.
årligt.
Sikre et effektivt samspil mellem aktører i hele
værdikæden fra forskning og udvikling til
kommercialisering og eksport.
Kompetenceniveauet i energiindustrien skal
løftes ved, at mindst 30 pct. af alle dimittender
fra universiteterne har en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse i 2020.
Bidrage til at fremme udbuddet af tiltrækkelig
kvalificeret arbejdskraft med attraktiv kompetenceprofil for energiindustrien.
Bidrage til at fremme den tekniske forskning og
strategisk forskningsindsats til gavn for
energiindustrien.
7
DI Energi – STRATEGIPLAN 2015 – 2020
Øget eksport og internationalisering
Pejlemærker frem til 2020
Særlige fokusområder
Øge eksporten af dansk energiteknologi
og -viden.
Eksporten af dansk energiteknologi stiger til 100
mia. kr. i 2020.
Øge kendskab til det danske energisystem og
danske løsninger blandt udenlandske kunder
og investorer.
Energiteknologiens andel af vareeksporten i
Danmark er højst i EU.
Etablere kontakt og dialog mellem
medlemmerne af DI Energi og udenlandske
kunder.
Skabe muligheder og fjerne barrierer for eksport
af dansk energiteknologi og -viden.
Holde særligt fokus på mulighederne
i EU-landene og udvalgte vækstmarkeder uden
for EU.
> Vejen til DI Energis pejlemærke i 2020 for eksporten af energiteknologi
Mia. kr.
120
100
80
60
40
20
0
‘04
‘05
‘06
‘07
‘08
‘09
‘10
‘11
Anm.: Eksporten er i løbende priser og eksklusive boreplatforme.
Kilde: Eurostat og DI-beregninger.
‘12
‘13
‘14
‘15
‘16
‘17
‘18
‘19
‘20
DI Energi
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 Købehavn V