Årsrapport 2014 - Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning
Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Fortroligt, uvildigt og gratis Årsrapport 2014 Opdateret oktober 2015 Indhold Forord ............................................................................................................................................... 1 1. Gældsrådgivningen og de gode resultater for 2014 ........................................................... 2 Projekt Styr din gæld ....................................................................................................................... 3 Åbning af rådgivningscenter i Ringsted .......................................................................................... 3 Hvad er opnået som følge af rådgivningen? .................................................................................... 4 Borgernes oplevelse: Større livskvalitet og overblik ....................................................................... 4 Hvilken effekt har gældsrådgivning på samfundet? ....................................................................... 5 Gældsrådgivningen – hvad er besparelsen for de offentlige kasser og boligselskaber? ................. 6 2. Borgerne og gældsætningen.................................................................................................... 7 Demografi ........................................................................................................................................ 7 Familieforhold ................................................................................................................................. 8 Uddannelse og forsørgelsesgrundlag .............................................................................................. 9 Gældsbilledet ................................................................................................................................. 10 Gældssanering ................................................................................................................................ 11 Kviklån .......................................................................................................................................... 13 Den digitale udfordring for borgerne ............................................................................................ 14 Årsagerne til gældsætning ............................................................................................................. 15 3. Gældsrådgivningens frivillige rådgivere og uvildighedsprincippet............................ 18 Uvildighed og rådgivning .............................................................................................................. 18 Frivillighed og fem års jubilæum .................................................................................................. 19 Sammenfatning 2014 .................................................................................................................. 22 Appendiks Forord Håbløs gæld truer mange danskere. 231.582 er registreret i RKI og 250.000 af de borgere som skylder penge til SKAT vurderes til at være uden betalingsevne. I 5 år har Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning gratis rådgivet borgere, der er kommet i stor gæld og ikke har andre muligheder for rådgivning. Det er blevet til i alt 8.277 borgere – og søgningen til os er stigende. Fælles for dem, vi rådgiver, er, at gæld fylder rigtig meget i deres liv. Og når problemerne hober sig op er det svært at se en vej ud af dem igen. 50 % af de borgere, der træder ind af døren i vores gældsrådgivning, har helt opgivet at tage styring over deres egen økonomi. De lever konstant med angsten for aldrig at komme ud af gældsspiralen, og at gælden skal få så store konsekvenser for deres liv, at de ikke længere kan klare sig, og de må vinke farvel til håb og drømme for deres fremtid. For mange er det en realitet at gældsproblematikken nedsætter livskvaliteten så meget, at psykiske lidelser som depression, angst eller stress er en følgesvend. Overskuddet og overblikket i forhold til at håndtere kreditorer, kommunale instanser, fogedret og lignende er forsvindende lille. Det kan være rigtig vanskeligt at søge om hjælp til problemerne, når man først er kommet ud i stor gæld, fordi det opfattes af mange som både skamfuldt og tabuiseret at være ude af stand til at klare sig selv økonomisk. I Danmark er der både politisk og socialt set en skarp retorik omkring det at være på overførselsindkomst, arbejdsløs, gældsat eller på anden måde uden for den bidragende del af samfundet, og retorikken går ofte på, at det må være selvforskyldt. Det tynger mange i en i forvejen svær hverdag, hvor de samtidig kæmper med banker, offentlige instanser og for at tage sig af børn, ægtefælle mv. Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning har nu haft 5 års jubilæum. Vi er glade og stolte over de frivillige rådgivere, der bliver ved med at yde fantastisk og professionel rådgivning og sætter en ære i at hjælpe borgere med svære økonomiske problemer. Det er endnu ikke politisk besluttet, om der skal afsættes en ny pulje til samme formål, men vi er sikre på, at ansvarlige politikere efter at have læst vores beretning, kan se fordelen i at fastholde gældsrådgivningen og det storartede i, at frivillige med viden og overskud påtager sig et ansvar for deres udsatte medborgere. Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation, der arbejder i forhold til gældsområdet for at fremme bæredygtighed og socialt ansvarligt forbrug og velfungerende markeder. Forbrugerrådet Tænk har 70.000 personlige medlemmer og 30 medlemsorganisationer, og arbejder for et Danmark, hvor det er let at være forbruger. Vi har et strategisk fokus på at skabe ”Et forbrug i balance” og er fortalere for borgerne i forhold til en større regulering af lånemarkedet. -1- 1. Gældsrådgivningen og de gode resultater for 2014 Gennemgående har 2014 været et frugtbart år: Vi har fået en aftale på plads med Ringsted Kommune, som er den første kommune, der vil åbne en decideret gældsrådgivning, og rådgivningscentret åbnede i marts 2015. Chatrådgivningen, der åbnede i slutningen af 2013 for unge under 30 år har båret frugt, da vi nu ser en stigning af henvendelser i chatten fra den aldersgruppe. Vi kan derfor glæde os over at kunne hjælpe flere unge med stor gæld. Og så er det gode arbejde i rådgivningen stadig både vigtigt og nødvendigt for udsatte borgere, der har svære økonomiske problemer. Gældsrådgivningens arbejde Siden 2010 har Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning ydet fortrolig, uvildig og gratis gældsrådgivning til 8.277 økonomisk trængte borgere i Danmark i vores syv rådgivninger: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. København Odense Esbjerg Aalborg Nykøbing Falster (åbnede i januar 2013) den landsdækkende Telefonrådgivning samt den landsdækkende Chatrådgivning (åbnede september 2013) I vores personlige ansigt-til-ansigt-rådgivning bliver borgeren mødt af professionelle, kompetente, frivillige rådgivere med økonomisk, juridisk eller socialfaglig uddannelse. I den personlige rådgivning arbejdes der helhedsorienteret, og borgeren følger så vidt muligt det samme team gennem hele forløbet, da netop tryghed og tillid er nøgleord i rådgivningen. Borgeren har tillige mulighed for at ringe til vores landsdækkende telefonrådgivning, hvor vi hjælper med akutte problemer som fx spørgsmål om rettigheder i forbindelse med indkaldelse til fogedretten, brev fra banken eller opdeling af gæld i forbindelse med skilsmisse mv. I telefonrådgivningen får borgeren hjælp i den akutte situation, og kræver det et grundigere rådgivningsforløb, kan borgeren komme til den personlige ansigt-til-ansigt-rådgivning. Gældsrådgivningen kører forløb med de enkelte borgere ud fra en helhedsrådgivning, og den personlige ansigt-til-ansigt-rådgivning gennemløber typisk følgende trin der er vist i figur 34 på næste side. Den individuelle sag varierer dog meget i forhold til kompleksitet, tid, indhold og de konkrete emner. -2- Fig. 34. Et typisk rådgivningsforløb i den personlige ansigt-til-ansigt rådgivning • Borgerens indtægter/faste udgifter bestemmes • Borgerens gæld (offentlig og privat) kortlægges Overblik • Status på boligsituation og evt. indkaldelse til fogedretten Budget Aftaler • Der lægges et budget for borgeren • Udregning af borgerens betalingsevne • Der tages kontakt til borgerens kreditorer med henblik på eftergivelse, renteforhandling, afdragsordninger, henstand eller andet • Overveje gældssanering eller adfærd med henblik på senere opnåelse Projekt Styr din gæld I september 2013 åbnede vi Chatrådgivningen med det formål at få flere unge til at søge hjælp, når gælden vokser sig for stor. Ofte oplever de unge, at det er for svært at tale med familien om det, og derfor bliver det svært at klare økonomien selv. Chatrådgivningen har været en succes, og vi ser nu langt flere henvendelser fra de 18-30-årige jf. figur 9 på side 8. I Chatrådgivningen besvarer vi de unges spørgsmål om gæld og økonomi, og vi hjælper dem med budgetlægning, betalingsevnevurdering mv. Der ydes også en forebyggende indsats i projektet målrettet unge igennem ”ung-til-ung”-formidling på uddannelsesinstitutioner rundt om i Danmark. Unge tager her rundt på erhvervsskoler, gymnasier og socialcentre (unge på kontanthjælp), hvor de holder oplæg om privatøkonomi og gæld. Projektet ”Styr din gæld” er et samarbejdsprojekt mellem Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning, Danske Studerendes Fællesråd og Økonomer Uden Grænser. Til projektet er knyttet ca. 34 unge frivillige, heraf 10 i chatrådgivningen og 24 til at holde foredrag. Siden september 2013 har vi holdt 42 foredrag med i alt 2.305 deltagere for unge. Projektet er ligesom resten af Gældsrådgivningen finansieret af satspuljemidlerne. Åbning af rådgivningscenter i Ringsted Ringsted Kommune blev den første kommune til at åbne en gældsrådgivning. Aftalen kom på plads ultimo 2014, og et nyt rådgivningscenter tæt på centrum i Ringsted åbnede den 26. marts 2015. Etablering af en aftale med den første kommune har været et projekt, vi har arbejdet intenst på at få til at lykkes for at udbrede gældsrådgivning til stadig flere borgere og dermed kunne hjælpe overgældsatte på landsplan. -3- Rådgivningscentret i Ringsted fungerer på samme måde som vores øvrige centre: Fortrolig, uvildig og gratis rådgivning for borgerne. Selvom Ringsted Kommune finansierer afdelingen IT-udstyr og lægger lokaler til i perioden 2015-18, er der altså ingen krav fra kommunen til borgerne om at benytte gældsrådgivningen, og der er ingen udveksling af personspecifikke data mellem gældsrådgivningen og kommunen. Med andre ord bevarer vi fortroligheden og uvildigheden, som er kendetegnet for alle vores afdelinger. Afdelingen i Ringsted er i første omgang bemandet med 10 frivillige: en koordinator og seks gældsrådgivere samt afløsere i tilfælde af sygdom. Hvad er opnået som følge af rådgivningen? Mere end halvdelen af borgerne har som resultat af rådgivningen fået et budget. Enten ved at rådgiverne har hjulpet borgerne til selvhjælp med at stable et budget på benene (25 %), eller ved at rådgiverne har udarbejdet budgettet for borgerne (27 %)1. Den resterende gruppe af borgere i rådgivningen har ikke haft behov for at få lagt budget og har fået andre typer vejledning og rådgivning. Som følge af den hjælp, som borgerne har fået, er der 86,2 % af de færdigrådgivede i 2014 (basis 567 borgere), som enten direkte eller indirekte har opnået en eller flere af nedenstående på grund af hjælp fra gældsrådgivningen: Akkordering Likviditetsforbedring Sammenlægning af lån Afværgelse af tvangsauktion Gældssaneringssag antaget af retten Forhindret boligudsættelse – lejebolig Nedsat eller forhindret lønindeholdelse Eftergivet renter og gebyrer – helt eller delvist Rentenedsættelse (%) fremover Rentestop – der tilskrives ikke yderligere renter på gælden Eftergivelse af gæld – helt eftergivet af en eller flere kreditorer Nedsat ydelse på lån – kreditors accept af længere afdragsperiode Borgernes oplevelse: Større livskvalitet og overblik Det største, vi kan opnå som uvildig rådgivende instans, er at kunne hjælpe de gældsramte, der kommer hos os, fordi de er udsatte og tit står i meget svære situationer. De kan ofte ikke finde hjælp til gældsproblemet andre steder, når økonomien ikke er til at betale for rådgivning, og netværket ikke er til stede. Det kræver meget af dem at møde op i rådgivningen, og vi er derfor glade og taknemmelige for, at borgerne viser os den tillid at starte et forløb hos os. Når det lykkes i samarbejde med borgerne at løse nogle af deres problemer og være med til at skabe bedre livsvilkår for dem, er vi selvfølgelig stolte. 1 Fig. 29, appendiks s. 19 -4- I en evalueringsundersøgelse foretaget blandt de borgere, der har afsluttet et forløb i 2014, viser der sig et billede af, at gældsproblemer i høj grad er noget, der påvirker dagligdagen og livskvaliteten, og at det derfor kan være svært at få det sociale og det arbejdsmæssige til at fungere. Næsten 100 % af borgerne svarer, at det er en meget stor lettelse at få taget hul på problemerne, når de starter et forløb i rådgivningen. 86 % fortæller, at de er blevet mere motiverede til at tage styringen over deres egen økonomi, og mere end 50 % ytrer, at de har fået mere overskud til at søge arbejde, eller til at håndtere deres nuværende job.2 Med andre ord hjælper det rigtigt mange at få talt om og hjælp til nogen af de svære opgaver, man står med midt i en kaotisk og uoverskuelig økonomisk situation. Det kan give fornyet energi og større mod på at tale med kreditorer og offentlige instanser, hvilket ellers kan være en uoverstigelig opgave. På det økonomiske plan oplever 84 %, af borgerne, at de har fået overblik over deres økonomiske situation, og 61 % siger, at de har lettere ved at få deres økonomi til at hænge sammen.3 Borgerens anonyme feedback til os viser et gennemgående tema om at borgeren for første gang oplever at blive mødt med forståelse og indsigt i en fordomsfri atmosfære. Længden af rådgivningsforløb Hvor lang tid borgerne er i et rådgivningsforløb, er et generelt udtryk for, hvor komplekse borgernes sager er. Det vil sige, at jo mere kompleks en sag er, jo længere tid er borgerens rådgivningsforløb.4 I 2014 blev 1.110 borgere færdigrådgivet, og 50 % af de borgere, der blev færdigrådgivet i 2014, henvendte sig også i 2014. Det samlede billede er, at procentvist færdigrådgives borgerne lidt hurtigere (2014 sammenlignet med 2013), og det er positivt, fordi borgerne hurtigere får afklaring og lagt en plan for deres økonomi og gældsforhold. Dog var det også sådan i 2014, at der var 30 borgeres sager, der var så komplekse, at de havde haft et rådgivningsforløb på minimum tre år. Trods det, at procentvis flere borgere oplever kortere rådgivningsforløb i 2014 sammenlignet med 2013, er der fortsat 747 borgere ved udgangen af 2014 i rådgivningsforløb.5 Hvilken effekt har gældsrådgivning på samfundet? Gældsrådgivningens arbejde er også en gevinst for samfundet, på den måde at det er med til at hjælpe de overgældsatte, enten før det går galt, eller få dem løftet ud af de værste problemer, når det er gået galt. I det følgende ser vi på besparelser i forhold til boligorganisationer og kommuner, 2 Fig. 30, appendiks s. 20 Fig. 31, appendiks s. 20 4 Opmærksomheden henledes på, at de borgere, der henvendte sig før 2011 og fortsat var i rådgivningsforløb, da det elektroniske sagsbehandlingssystem blev taget i brug i 2011, ikke blev mærket systematisk. Det er muligt at finde frem til disse sager, men det vil være tidsmæssigt urimeligt at gøre og derfor er disse talt med som henvendelsesår 2011 . 5 Fig. 6, appendiks, s. 6 3 -5- og hvordan gældsrådgivningen kan være med til at forebygge den økonomiske belastning af det offentlige system. Boligorganisationen vil undgå tab som følge af udsættelse grundet huslejerestance: Et tab på i gennemsnit 50-60.000 kr. – et beløb, som fordeles på de andre beboere i den pågældende boligafdeling med risiko for at påføre mindre bemidlede beboere i afdelingen en yderligere udgift, som de måske ikke har plads til i deres budget!6 Kommunen: Nedbringelse af fogedudsættelser af lejligheden (3.184 i 2014)7 koster kommunerne dyrt, især når der er mindreårige børn involveret. Rådgivningen er altså med til at spare samfundet for store økonomiske udgifter. Gældsrådgivningen – hvad er besparelsen for de offentlige kasser og boligselskaber? Det er en stor genvist for samfundet, når svage ledige kommer i job. De primære samfundsøkonomiske gevinster er, at den ledige øger sin lønindkomst og dermed bidrager med mere i skat. For hver udsat ledig,8 der kommer i job, er den årlige gevinst alene i de offentlige kasser på 62-99.000 kr. om året.9 Vi oplever endvidere i vores gældsrådgivning, at overgældsætning kan føre til social isolation, fordi man skammer sig over sin situation og forsøger at skjule den for sin omgangskreds. Den socialt udsatte og overgældsatte borger har kun ringe mentalt overskud til at komme ud af ledigheden da, gælden tynger så meget. Gældsrådgivningen bidrager således med at tilføre værdi for samfundet ved at yde gældsrådgivning til udsatte borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller med svag tilknytning. Gældsrådgivningen har også en forebyggende virkning, da borgerne i bedste fald helt undgår eller nedsætter forbruget af medicin, psykiske sygdomme, fravær på jobbet, som ender i ledighed, skilsmisse, tvangsauktion, kriminalitet samt udsættelse af lejeboligen; alt sammen hændelser, som ville belaste de offentlige kasser med betydelige beløb. Det er en ond cirkel, når en beboer udsættes af sin lejebolig i en almen boligforening. En udsættelse rammer ikke kun den, der mister sin bolig. Som nævnt ovenfor koster en udsættelse en almen boligforening i gennemsnit 50- 60.000 kr. men der er eksempler på op til 150.000 kr. for én udsættelse, hvilket ud over huslejerestance skyldes omkostninger til istandsættelse, advokat, retsafgifter og låsesmed. Men dem det rammer allerhårdest, er nok børnefamilierne, fordi det kan være en meget traumatiserende oplevelse for børnene at stå i så usikker og kaotisk en situation, som en udsættelse er. Ifølge en rapport fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) er noget af det, der er sværest for børnene, at de mister gode relationer til venner, familie, skolen mv., og at de i det hele taget mister tilknytningen til et trygt og velkendt sted, som boligen og nærmiljøet repræsenterer.10 Information, 27/6 2011: ”Flere og flere sættes på gaden” af Lars Vestergaard og Jakob Lindberg BL - Danmarks Almene Boliger: http://www.bl.dk/nyheder-presse/nyheder/2015/3/antallet-af-udsaettelser-faldermen-det-er-fortsat-paa-et-hoejt-niveau/ 8 Udsatte ledige er ledige der er handicappede eller som har psykiske lidelser eller som har flere års ledighed bag sig. KORA: http://www.kora.dk/nyt-og-presse/nyheder/2015/saa-meget-faar-samfundet-ud-af-at-faa-udsatte-ledige-i-job/ 9 Ibid. 10 http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=3795&PID=9267 6 7 -6- 2. Borgerne og gældsætningen I dette afsnit gennemgår vi, hvem målgruppen for gældsrådgivningen er, og hvilke problematikker borgerne står med, når de kommer i rådgivningen. For at uddybe dette vil vi for det første se på, hvordan gældssaneringsreglerne er i dag, da mange borgere henvender sig om en gældssanering i håbet om, at det kan løse deres gældsproblemer. Men ofte er det ikke en reel mulighed, og vi vil derfor påpege årsagerne hertil. Et andet vigtigt perspektiv i forhold til gældsproblemet kan være, at borgerne ikke kan få overblik over den digitale kommunikation med offentlige instanser og myndigheder, og det kan derfor skabe yderligere udfordringer for borgeren, når gælden hober sig op. Dette emne behandles sidst i dette afsnit. Målgruppen Som udgangspunkt definerer vi vores målgruppe i gældsrådgivningen således, at det er socialt udsatte borgere med en kombination af lav indkomst, stor gæld og lavt rådighedsbeløb, der har begrænset mulighed for vejledning og rådgivning omkring deres gæld fra banker eller andre finansielle parter. Vi har i vores rådgivning over årene set af borgere der omfattet af målgruppebeskrivelsen ovenfor både er borgere der er inden og udenfor arbejdsmarkedet. Borgere i arbejde kan være borgere, som tilhører lavindkomstgruppen enlige forsørgere eller personer, som er i risiko for at blive socialt marginaliseret. I 2014 har vi haft travlt, fordi vi har haft rigtigt mange henvendelser og samtidig mange verserende borgersager fra de forrige år. I 2014 var der i 2014 2.274 henvendelser11 og i alt 2.060 borgere blev færdigrådgivet. Heraf var blev 1.110 borgere færdigrådgivet i den personlige rådgivning ansigt-til-ansigt rådgivning, 791 i Telefonrådgivningen og 159 i Chatrådgivningen.12 Demografi Det, der karakteriserer vores målgruppe, er, at det typisk er folk mellem 30-50 år, som vi rådgiver jf. figur 9: Aldersfordeling på næste side. Det, der blandt andet er kendetegnende for den livsfase, er, at man stifter familie, og man har derved større udgifter og derfor også et større behov for at optage lån. De 18-30-årige ser vi ret sjældent i gældsrådgivningen, og i de fem år, vi har eksisteret, har det generelt været svært at få fat i denne målgruppe. Men med åbningen af Chatrådgivningen i september 2013 under projekt Styr din gæld er vi i 2014 lykkedes med at få fat i langt flere henvendelser fra de unge. Det, mener vi, skyldes den målrettede indsats, og det viser altså, at etableringen af Chatrådgivningen har været en frugtbar beslutning. 11 12 Fig. 7, appendiks s. 7 Fig. 2, appendiks s. 4 -7- Fig. 9: Aldersfordeling 30% Chat 20% 10% 0% 2012 (1391) ->30 30-39 40-49 50-59 60-69 12% 23% 28% 21% 12% 70+ 5% 2013 (2376) 13% 25% 29% 18% 10% 4% 2014 (1939) 16% 21% 28% 20% 10% 5% N=5.706 2012/13/14: Yngste borger 17/17/15 år, ældste borger 93/91/88 På Rette Spor – forskningsprojekt om unge (18-30 år) og gæld Unge og gæld har fået et særligt fokus i et toårigt projekt, ”På rette spor”, der startede i januar 2014 i tæt samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden, der har finansieret projektet. Forskningsprojekt skal skabe et overblik over den allerede eksisterende viden om gældsætning blandt unge mellem 18-30 år med henblik på at iværksætte en forebyggende indsats. Årsagen til at forskningsprojektet er kommet på benene er vores erfaring med at nogle unge stifter gæld i denne alder som forfølger dem resten af livet med deraf negative konsekvenser. Resultaterne af forskningen fremlægges på en konference i november 2015. Familieforhold Singler (med og uden børn) udgjorde den absolut største del af de rådgivede, også i 2014. Grunden til, at der særligt er så mange singler blandt borgerne, der henvender sig i gældsrådgivningen, er måske, at det er sværere at klare sig alene efter en skilsmisse, og derfor har man måske større tendens til at optage gæld. Hvis gælden er optaget, før man blev skilt, er det sværere at klare den, når der kun er en indkomst i husholdningen. Som single med børn kan det også være meget svært at få økonomien til at balancere. -8- Fig. 11. Familieforhold – opgjort per borgersag ## 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2010+11 (409) 43% Single med barn/børn 17% 9% 7% 10% Samlevende m. barn/børn 8% 2012 (1336) 46% 23% 6% 9% 9% 6% 2013 (2262) 42% 27% 7% 8% 9% 6% 2014 (1695) 51% 18% 15% 10% 6% 1% Single Samlevende Gift Gift med børn N=5.702 Andet udgjorde 6 % i 2010+11, under 1 % i 2012 og 0 % i 2013 og 2014, hvorfor andet er udeladt af figuren. Et konkret eksempel på den økonomiske problematik i forhold til skilsmisse er en kvinde fra gældsrådgivningen, der, efter hun var blevet skilt, så sig nødsaget til at optage forbrugslån for at kunne klare både at passe sit studie og forsørge barnet. Hun fik ingen hjælp fra sin eksmand, der var syg, og familien kunne heller ikke hjælpe hende. Hun havde studiejob, men kunne ikke få det til at løbe rundt, og derfor sidder hun nu med en stor gæld til forskellige finansieringsselskaber og har svært ved at komme ud af gælden igen (hende vender vi tilbage til senere i rapporten). Det er en type sag, man kan gisne om, at der må være en vis andel af, da der i rådgivningen i 2014 var 29 % af borgerne, der svarede i en undersøgelse, at den udløsende årsag til deres gæld var skilsmisse jf. figuren på næste side. Uddannelse og forsørgelsesgrundlag Mange af vores borgere i rådgivningen har enten korte videregående uddannelser eller kun almindelig skolegang i folkeskolen, og denne gruppe tegner sig for langt den største andel af alle rådgivede. I 2014 er 35 % af de rådgivede på overførselsindkomst (der ikke tæller pension og SU). De har altså ikke en særligt høj indkomst, og de, der har en lønindkomst, hører til lavtlønsindkomstgruppen. Det siger noget om, at står man uden for arbejdsmarkedet, kan det være svært at klare sig, og med korte uddannelser vil man have svært ved at opnå så god en indkomst, at en gældsætning ikke vælter læsset rent økonomisk. 63 % af borgerne der blev færdigrådgivet i 2014 havde forbrugsgæld til finansieringsselskaber, som er kendetegnet at ved høje renter, barsk gebyrpolitik og deres lån som nemt kan optages. Vi ser desværre en tendens til, at det er denne form for let tilgængelige lån, der frister, når man har en trang økonomi13. En lille andel af de rådgivede optager også de såkaldte kviklån, som vil blive ud- 13 Fig. 18, appendiks s. 13 -9- dybet i et selvstændigt afsnit, men ved disse kan vi se, at der er en tendens til, at det typisk er små forbrugslån og at det er personer, der står uden for arbejdsmarkedet, der optager disse kviklån. Uddannelsesbaggrund 2014 var det første hele år, hvor vi spurgte til borgernes uddannelsesbaggrund, og resultaterne kan ses i figuren nedenfor: Fig. 12. Uddannelsesbaggrund 2014 (N=831) Mellemlang videregående (2-4 år) 15% Kort videregående (1-2 år) 16% Lang videregående (5+ år) 7% Gymnasial uddannelse/ HF/HTX/ HHX 9% Folkeskole eller kortere 20% Erhvervsuddannelse 33% Boligforhold Lejebolig var boligformen for en fjerdedel af de færdigrådgivede borger også i 2014.14 En undersøgelse fra 2010 viste på landsplan, at størstedelen af de borgere, der bor i lejeboliger, typisk er enten lavtlønnede eller på overførselsindkomst. 15 Gældsbilledet Hvor meget skylder borgerne og til hvem? Vi oplever, at mange borgere kommer ind med store gældsposter og uorden i papirerne, og det er en meget stor opgave at opklare, hvem de skylder penge til, fordi borgerne ofte ikke selv ved det. For eksempel er det sådan, at når vi i screeningen spørger borgerne om, hvem de skylder penge til, så viser det sig fx, at de har svært ved at skelne mellem banker og finansieringsselskaber. Det skyl- 14 15 Fig. 15, appendiks s. 10 Seniorforsker Hans Skifter Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut. - 10 - des, at visse finansieringsselskaber hedder noget med bank, selvom de ikke er det i traditionel forstand. I 2014 har vi generelt ikke set den store udvikling i forhold til gældens størrelse for borgerne, når man sammenholder tallene med de forrige år, og der er heller ikke nogen videre ændringer i, hvem borgerne skylder penge til. Men i snit skylder borgerne i 2014 mellem 100.000-400.000 kr.16 Der, hvor vi til gengæld har set en ændring, er i forhold til forbrugsgælden. I 2014 er gæld til finansieringsselskaber rykket op som nummer to på listen over, hvem borgerne har flest gældsposter til.17 Vi kan også konstatere en ny udvikling, når det gælder den udløsende faktor for gælden. Arbejdsløshed som udløsende faktor er faldet, mens forbrugslån derimod er steget til hele 25 %, hvor det i andre år var betydeligt lavere (højst 18 % af borgerne).18 Det skyldes blandt andet, at når man oplever at have en stram økonomi, vil man typisk forsøge at dække hullerne ved at optage mange små forbrugslån, fx når man mangler tøj eller møbler, eller når computeren ikke duer længere. Derudover ser vi nogle generelle problemstillinger for borgerne, som ser således ud: Gældssanering ”Jeg har papirer alle steder, jeg kan ikke tænke længere”. ”Hvad sker der hvis de siger nej? Hvad skal jeg så gøre? Jeg kan ikke mere.” Rådgiveren ser bekymret på hende og svarer, at problemet er, at hun har så mange kreditorer, at hvis hun skal betale på akkord, kan det blive ved for altid. ”Det er det, jeg går i stykker af. Jeg kan ikke arbejde mere”. Hun har fået afslag fra Sø- og Handelsretten på en gældssanering på grund af de forbrugslån, hun har optaget inden for de seneste 5 år. ”Jeg var på SU og alenemor. Jeg skal betale 70.000 tilbage til skattevæsenet, fordi de mener, at når jeg arbejdede som studerende, måtte jeg ikke få boligsikring. Jeg kan hverken gå til højre eller venstre. Jeg forsøgte at klare uddannelse og arbejde, men det ender alligevel med skattegæld.” Sammen med rådgiveren fra gældsrådgivningen har hun derfor besluttet at søge gældssanering igen på baggrund af, at hun forsøgte at klare sig selv under studierne og forsørge sønnen. Hvis hun får afslag, er der ikke flere muligheder for at komme ud af gælden. Rådgiverne i gældsrådgivningen fortæller, at der er mange borgere, der henvender sig i håb om at kunne få gældssanering, men meget ofte må man skuffe dem, fordi reglerne for at få en gældssanering er så stramme. Det er derfor sjældent en reel mulighed for gældsrådgivningens målgruppe at søge om gældssaneringen. I figuren på næste side ses at rådgiverne udfyldte ansøgning om gældssanering for 11 % af de færdigrådgivede borger i 2014. Der findes endnu ingen dokumentation for, hvor mange afviste sager, der er. 16 Fig. 26, appendiks s. 16 Fig. 18, appendiks s. 13 18 Fig. 27, appendiks s. 17 17 - 11 - Typer af hjælp i rådgivningen I 2014 har rådgiverne oplyst, at borgerne havde fået 1.689 former for hjælp opgjort på 10 forskellige områder, jf. figuren nedenfor. Fig. 29. Typer af hjælp ydet af gældsrådgivningen Hjælp til håndtering af private kreditorer 75% Udarbejdet betalingsevnevurdering 51% Vejledning om møde i foged- og/eller skifteretten 45% Hjælp til håndtering af offentlige kreditorer 41% Udarbejdet gældsoversigt 39% Udarbejdet budget 27% Hjælp til udarbejdelse af budget 25% Vejledning om skyldnerregister 19% Gældssaneringsansøgning udfyldt 2014 (502) 11% Anden hjælp 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% N=502 Anden hjælp er fx: ’oversættelse’ af brev fra SKAT, rådgivning om konsekvenser ved at overgå til offentlig ydelse, gjort borger opmærksom på mulighed for at søge offentlige ydelser som fx tilskud til briller, højere børnebidrag mv., borger selvhjulpen (selv lavet budget og strategi for henvendelse til kreditorer) og ønskede ’blot’ bekræftelse på at hans budget og strategi var korrekt, hjulpet til at blive en glad skyldner og acceptere sin økonomiske situation. Er gældssaneringsreglerne i Danmark ude af trit med virkeligheden? Det er i dag svært at få tilkendt offentlig gældssanering i Danmark – især for socialt udsatte. To faktorer gør det svært at få gældssanering, nemlig krav om afklarede indkomstforhold og et relativt højt rådighedsbeløb (kr. 5.850 månedligt (2014)). For borgeren, der søger gældssanering, betyder det i praksis, at det alene er borgere, der modtager lønindkomst, folkepension eller førtidspension, der opfylder krav om ”afklarede indkomstforhold”. At der også stilles krav til, at borgeren skal have et vist rådighedsbeløb, betyder, at mange simpelthen vurderes til at være for ”fattige” til at få gældssanering. Dette til trods for, at borgeren har været vant til at leve på et langt mindre rådighedsbeløb. Socialt udsatte – det vil i denne sammenhæng sige borgere, der modtager dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, uddannelseshjælp, fleksydelse, ressourceforløbsydelse – opfylder ikke kravet til afklarede indkomstforhold. - 12 - Man kan spørge om reglerne for at få tilkendt gældssanering er tidssvarende ”rimelige” set i det perspektiv, at gruppen af socialt udsatte er vokset, og at flere har gældsproblemer i samfundet, hvilket man kan se på tallene for skyldnere fra RKI. I januar 2015 er der registreret 231.582 personer, hvor der til sammenligning var 195.368 i 2010.19 Kravene for at få gældssanering skal altså lempes, hvis det skal være med til at løfte borgerne ud af gælden, da de pt. er alt for stramme i forhold til, hvor det egentlige behov ligger. Danmark kunne med fordel kigge til de øvrige nordiske lande, hvor der ikke er krav om, at borgeren skal have afklarede indkomstforhold for at opnå gældssanering, dvs. her kan man være fx ledig og få gældssanering. Sker der ændringer i indkomstforholdene, ændrer vilkårene sig for gældssaneringen. Så når borgeren i ledighed kommer i job, så bliver kreditorerne tilgodeset ved at vilkårene for gældssaneringen revideres. I de andre nordiske lande har man altså en praksis for at revidere gældssaneringsreglerne løbende, hvor der i Danmark ikke er sket nogen revision af reglerne siden 2005. Kviklån Som en del af forbrugsgælden hos borgerne ses nu også en helt særlig type lån, nemlig de såkaldte sms-lån som en af flere typer kviklån. Kviklån er et nyt marked for forbrugslån, der for alvor er blomstret op i løbet af de seneste fem år, og her er den store nyskabelse, at forbrugerne har mulighed for at optage lån ved at udfylde en simpel formular på internettet eller på mobilen. Nu er lånte penge altså ikke længere væk end ’et klik på mobilen’. Det kræver blandt andet ingen kreditgodkendelse at få et sådant lån, og der er heller ikke nogen reel betænkningstid ligesom det også ses af andre typer af mindre forbrugslån. Fig. 35. Udvikling i antal kviklån og samlet størrelse Forbrugere Antal kviklån Udlånsbeløb 2010 7.420 20.384 37 mio. kr. 2013 53.741 118.469 302 mio. kr. Stigning 724% 581% 816% Baseret på tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ’Markedet for kviklån 2015’.20 En meget stor del af udbyderne af kviklån henvender sig især til den unge generation; lidt under halvdelen af låntagerne er mellem 20-29 år. De unge er uerfarne ud i at administrere egen økonomi og har derfor ofte heller ikke en fornemmelse af et reelt forbrug. De er samtidig digitale superbrugere og har derfor nemt ved at forholde sig til de digitale udbud, og den mekanisme har udbyderne rigtigt godt styr på. De unge ved fx ikke noget om ÅOP, og de har ingen fornemmelse af, hvor lang tid det tager at betale af på et lån, og hvad det reelt koster dem. 19 Fig. 33, appendiks s. 25 http://www.kfst.dk/Indhold-KFST/Publikationer/Dansk/2015/20150520-Kviklaan-skaber-problemer-hosforbrugerne?tc=E538038EB1E04A96B9964BE4C0F85F46 20 - 13 - For næsten 40 pct. af forbrugerne af mindre forbrugslån endte deres lån med at være dyrere, end de forventede, da de optog lånet.21 Det kan skyldes, at en stor andel af lånene forlænges, misligholdes eller sendes til inkasso, hvilket alt sammen øger kreditomkostningerne. Reelt set udgør kviklån herunder sms-lån endnu ikke en stor andel af de lån, vi ser i gældsrådgivningen, men det er et marked i vækst. Det er derfor en mærkesag for os, fordi det er en meget problematisk form for lån, med de tidsmæssigt meget korte løbetider (op til 45 dage) og meget høje omkostninger. Det koster meget på den lange bane, når forbrugeren ikke kan nå at betale hurtigt nok tilbage, og så er risikoen for at misligholde og ryge til inkasso og blive registeret i RKI høj ved denne form for lån.22 Således var der i Danmark i 2013 ca. 18 % af de optagne kviklån, der blev sendt til inkasso, og ca. 25 % af lånenes tilbagebetalingsfrist blev overskredet med 30 dage.22 Den digitale udfordring for borgerne De borgere, vi møder i gældsrådgivningen, kæmper med andre problemer end gæld. Et af problemerne er deres manglende forståelse og indsigt i de private og offentlige virksomheder, der påvirker borgernes økonomiske liv. Mange af disse virksomheder kan i dag alene nås digitalt, herunder at blanketter til ansøgning om offentlige ydelser kun kan tilgås digitalt. Et stort antal borgere i gældsrådgivningen må betragtes som digitalt udsatte, de har ikke nogen tradition for og dermed ingen kundskaber for at betjene sig via hjemmesider. De udfordringer, vi oplever hos borgerne, er: At borgerne ikke opnår de fradrag på selvangivelsen, de har krav på. At borgerne oparbejder restskat, fordi de ikke tilpasser forskudsopgørelsen til deres ændrede indkomstforhold. At borgerne modtager ekstraopkrævninger på for meget udbetalt boligstøtte grundet manglende viden om egen indberetningspligt ved ændringer i husstanden. At borgerne ikke modtager de sociale ydelser, de har krav på, fordi de ikke forstår brugen af Borger.dk som ”opslagsværk”. At borgerne risikerer at blive sanktioneret i kontanthjælpsydelse og hjælp, såfremt de ikke læser vigtig digital post fra fx Jobcenteret. At borgerne indgår betalingsaftaler om ubetalt gæld uden hensyn til egen betalingsevne. At borgerne underskriver såkaldte skyldnerklæringer om udbetalt gæld uden at sikre sig, at gælden er rigtig opgjort. At borgerne oplever lønindeholdelse fra SKAT uden nogen forudgående dialog, herunder en snak om betalingsevne. At borgerne ikke har kendskab til deres samlede gæld, som er overdraget til inddrivelse hos SKAT. At borgerne oplever, at pengeinstitutter øger den månedlige betaling på lån uden dialog med borgeren. Problemet for de digitalt udsatte borgere er altså, at det er med til at forøge overgældsætningen for dem, at de ikke kan begå sig via selvbetjening på internettet. 21 http://www.kfst.dk/Indhold-KFST/Publikationer/Dansk/2015/20150520-Kviklaan-skaber-problemer-hosforbrugerne?tc=E538038EB1E04A96B9964BE4C0F85F46 22 Ibid - 14 - Årsagerne til gældsætning Der kan være mange udløsende årsager for gældsætningen. Som det fremgår af figur 27 nedenfor, var de udløsende årsager til betalingsproblemerne også i 2014 en eller flere sociale begivenheder: Sygdom, skilsmisse og arbejdsløshed. Fig. 27. Udløsende årsag til betalingsproblemet: Rådgiverne har oplyst, at borgerne havde følgende udløsende årsager til betalingsproblemer (mulighed for mere end en angivelse). Tal i parentes angiver placeringen i 2013: 26% 28% 30% 24% 26% 29% 1. Sygdom (2) 2. Skilsmisse (3) 3. Arbejdsløshed (1) 25% 18% 16% 4. Forbrugslån (4) 38% 25% 14% 12% 10% 9% 12% 9% 12% 9% 8% 9% 5. Anden årsag (5) 6. Lønnedgang (6) 7. Underskud/konkurs med privat virksomhed (7) 8 .Restskat (8) 9. Tidligere misbrug (12) 33% 5% 6% 0% 1% 10. Øgede faste udgifter (andet end låneudgifter) (10) 4% 3% 3% 3% 2012 (379) 2013 (621) 1% 1% 2% 3% 4% 1% 11. Ludomani (11) 12. Øgede renteudgifter (9) 0% 5% 2014 (598) 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% N=1.598 Anden årsag i 2014 er fx: Manglende økonomisk forståelse herunder hvilke konsekvenser låneaftaler har, hussalg med underskud, egen kriminalitet, bedraget af familie eller partner, barn/børn flyttet hjemmefra, lod være med at betale sine regninger, kautionsgæld, partners død, for mange børn ift. hvad økonomi kan bære, skibsanparter og kommune indfriede boligstøttelån. Et eksempel på, hvad de helbredsmæssige årsager til gæld er, er kvinden vi tidligere har nævnt, der nu som 60-årig kæmper med kreditorerne på grund af dyre forbrugslån, hun havde optaget under sit studie som sygeplejerske. Hun lånte pengene for at kunne forsørge sig selv og sin søn, da studiejobbet ikke var nok til, at det kunne løbe rundt. Hun blev alene med sønnen, fordi faren blev erklæret psykotisk, så både hun og sønnen måtte flygte. Hun vil gerne forsørge sig selv, men lånene trækker så meget på hendes indkomst, at hun ikke kan klare sig. ”Det er det, jeg går i stykker af, jeg kan snart ikke arbejde mere” siger hun. ”Jeg har haft - 15 - en depressiv tilstand de sidste tre måneder”. Hun har tidligere været sygemeldt og mistede derfor sit job. ”Jeg får medicin lige nu og har stress, men jeg får endnu mere stress, når jeg ser de regninger. Den anden dag spurgte jeg mig selv, hvorfor jeg lever, for pokker. Nu tænker jeg, ’hvad er der tilbage af mig, 60 år gammel.’” Hendes læge har sagt, at hun ikke må arbejde fuld tid, og hun overvejer at sygemelde sig igen, til trods for at hun mistede jobbet som sygeplejerske, sidste gang hun gik ned med en depression. Hun er på antidepressiv medicin og vil gerne kunne klare hverdagen, sove om natten og være noget for andre, men presset fra kreditorerne og afslaget på en gældssanering er ved at slå hende ud. Hun siger, at det ikke er første gang, hun har overvejet selvmord. Helbredet og livskvaliteten lider, når man har gæld. Og det er også dette aspekt, der kan gøre det meget komplekst at arbejde med gældsproblematikker. I Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning er det tydeligt, at gæld handler om så meget mere end økonomi, ligesom med ovenstående beretning. Der er ikke lavet undersøgelser omkring helbred og gældsætning i Danmark, men erfaringerne fra de frivillige gældsrådgivere bekræftes af svenske undersøgelser.21 Her tegner billedet sig for de helbredsmæssige problemer forbundet med overgældsætning således, at lidelser som mavesår, for højt blodtryk, allergier og mentale problemer som angst og depression er procentvis højere i forhold til resten af befolkningen. Internationale studier viser desuden, at gæld påvirker arbejdsevnen, især for personer i gældssaneringssager, og at især forbrugslån kan være en direkte årsag til skilsmisse.23 Kausaliteten mellem helbredsproblemer og stor gæld er således klar, men hvad der kommer først er svært at afgøre. Konsekvenser, der opstår i forbindelse med gæld, jf. figur 28 på næste side, kan på mange måder siges at være meget lig de udløsende årsager til overgældsætning. Der viser sig et komplekst billede, hvor det er svært at sige, hvad der kommer først, men under alle omstændigheder kan man slå fast, at gældsætning sjældent er det eneste problem, og det kræver derfor en helhedsforståelse, når man arbejder med rådgivning af overgældsatte borgere. 23 Fra rapporten ”Överskuldsättning i kreditsamhället? Betänkande av Utredningen om överskuldsättning”, s. 64, Statens Offentliga Utredningar (SOU), 2013, http://www.regeringen.se/rattsdokument/statens-offentligautredningar/2013/11/sou-201378/ - 16 - Fig. 28. Gældsproblemernes konsekvenser (mulighed for mere end en angivelse). Tal i parentes angiver placeringen i 2013: 33% 42% 1. Opgivet at tage styringen med økonomien (1) 48% 50% 24% 25% 27% 24% 2. Stress / stressrelaterede symptomer (2) 17% 3. Fogedsag (3) 21% 19% 7% 25% 12% 11% 14% 4. Tvangsauktion (7) 18% 18% 15% 12% 5. Depression (4) 7% 8% 8% 6. Skilsmisse/opløsning af parforhold (9) 11% 10% 7. Sygdom (6) 8% 4% 8. Arbejdsløshed (8) 6% 9. Andet (5) 6% 15% 13% 11% 11% 2010+11 (328) 2012 (333) 13% 13% 13% 2013 (583) 2014 (560) 2% 2% 2% 3% 10. Udsættelse af lejebolig (10) 0% 10% 20% 30% 40% 50% N= 1.804 Andet i 2014 er fx: Har ikke råd til at være sammen med barn/børn som bor hos tidligere partner, lønindeholdelse, lavt rådighedsbeløb, dårlig samvittighed, forhindret start på uddannelse da lønindtægt nødvendig for at betale kreditorer, registrering i RKI/Experian, begået kriminalitet for at kunne betale kreditorer, optaget nye lån for at betale eksisterende kreditorer, trussel om tvangsauktion fra bank/realkredit samt forhindret borger i at optage nye lån grundet borgerens oplevelse af ubehag i form af økonomisk begrænset råderum ved at skulle betale på dyre forbrugslån = læringskurve for borgeren. Bemærk: I ’Tvangsauktion’ er medtaget borgere, som selv valgte at sælge bolig, inden det kom til tvangsauktion, da gældsproblemerne jo ville have ført til tvangsauktion, hvis der ikke var taget hånd om det inden. - 17 - 3. Gældsrådgivningens frivillige rådgivere og uvildighedsprincippet Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning er finansieret af midler fra Satspuljemidlerne gennem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold – i daglig tale Socialministeriet. Hos Forbrugerrådet Tænk er der med baggrund heri ansat to fuldtidsmedarbejdere og tre deltidsmedarbejdere på projektet. Det ville imidlertid være fuldstændigt umuligt at yde gældsrådgivning til så mange gældsplagede mennesker, hvis ikke vi havde en meget stor og stabil gruppe af professionelle og kompetente frivillige gældsrådgivere til rådighed. Som allerede nævnt har Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning siden 2010 ydet fortrolig, uvildig og gratis gældsrådgivning til 8.277 økonomisk trængte borgere. Det samlede antal rådgivningstimer for 2014 er på imponerende 24.632 timer, hvilket svarer til 12,8 årsværk.24 I Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning glæder vi os endnu mere over, at det er så højt kvalificeret rådgivning, vi kan tilbyde borgere, der står med meget vanskelige problemstillinger. Det er meget vigtigt for os, når vi antager nye frivillige, at de besidder både faglige og menneskelige kompetencer, som kan sikre et højt niveau rådgivningen på begge parametre. Vi lægger især vægt på, at rådgiveren har et ønske om at hjælpe andre mennesker, som ikke selv har mulighed for at løse sine økonomiske problemer. Vi stiller samtidigt også krav om, at rådgiveren har både uddannelse og erfaring, som kan sikre en professionel og god rådgivning. Selv om borgernes evaluering af rådgivningen er meget positiv, både hvad angår de faglige resultater, og hvad angår de mere personlige kompetencer hos rådgiverne,25 prøver vi til stadighed at arbejde på forbedringer. Ud over grundig oplæring og indføring i gældsrådgivning fagligt såvel som personligt, så sker det også gennem løbende faglige arrangementer med fx SKAT, socialrådgivere og inkassoadvokater. Derudover har vi afholdt arrangementer omkring, hvordan de frivillige håndterer borgere med svære problemstillinger, både med fokus på når borgerne er til stede i rådgivningen, og hvordan man som frivillig efterfølgende kan rumme og bearbejde mødet med til tider meget udfordrede skæbner. Uvildighed og rådgivning Over en kvart million danskere er ifølge de seneste tal fra RKI registreret som dårlige betalere.26 Antallet af gældsramte er på et historisk højt niveau24, og i de kommuner, der er hårdest ramt, er det omkring hver tiende borger, der ikke kan svare sine regninger.27 24 Fig. 1, appendiks s. 3 Fig. 30, 31 og 32, appendiks s. 20 26 Fig. 33, appendiks s. 25 27 Experians RKI-analyse, januar 2015 25 - 18 - Kommunerne kan spille en vigtig rolle med forebyggende økonomisk rådgivning, men egentlig gældsrådgivning kan ikke løftes af kommunerne alene. Og det at bede om hjælp fra fx en kommune, som borgeren samtidig måske har et økonomisk mellemværende med, vil for nogen være en uoverstigelig barriere. Vi møder folk i vores rådgivning, som er endog meget hårdt ramte. Det er sårbare og socialt udsatte mennesker, der har mistet overblikket over deres privatøkonomi. Derfor er de frivilliges arbejde også så vigtigt. Med deres engagement, kompetencer og empati yder de en rådgivning, der kan hjælpe borgerne, og det, at det er frivillige med baggrund i enten jura eller den finansielle sektor, kan måske også være med til at skabe større tryghed og tillid til offentlige instanser, når borgeren oplever at blive rådgivet og få hjælp inden for trygge rammer, der ikke er en del af ”systemet” eller offentlige instanser. Borgerne er ofte i så dybe problemer, at de ikke tør kontakte kreditorer, og nogle er simpelthen holdt op med at åbne deres post eller er ligefrem bange for at tage telefonen af frygt for at komme i kontakt med de kreditorer, de skylder penge. Disse gældsramte har brug for at opleve, at de får en uvildig rådgivning. De skal føle sig sikre på, at der ikke på nogen måde kan være andre interesser på spil end at hjælpe dem med at få økonomien på ret køl. En ren kommunal rådgivning risikerer at blive opfattet som ikke uvildig, fordi kommunen også er ansvarlig for boligsikring, kontanthjælp og andre sociale ydelser – ydelser som mange af de gældsramte er afhængige af i hverdagen. Uanset hvor dygtige og kompetente de kommunale gældrådgivere er, vil socialt udsatte gældsramte kunne opfatte dem som en del af ”systemet” – og vi risikerer derfor, at nogle af de hårdest ramte ikke vil søge den nødvendige hjælp. Frivillighed og fem års jubilæum For fem år siden åbnede Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning og blev i starten væltet omkuld af danskere, der havde ondt i gælden og søgte gældsrådgivning. Dengang var der 75 frivillige og i dag er der et korps på 150 frivillige rådgivere og koordinatorer. 20 af de 75 frivillige, der var med i starten i 2010, er stadig aktive frivillige. Det glæder os at så mange af rådgiverne bliver ved år efter år. Hvad der motiverer og får de frivillige til at lægge så meget tid i gældsrådgivningen, har vi valgt at bruge noget plads på her. Dels for at ære de frivillige, dels for at fortælle om årsagen til, at frivillighed lader sig gøre. - 19 - To af vores dygtige frivillige fortæller således om at arbejde i gældsrådgivningen: Hanne, afdelingskoordinator og gældsrådgiver i Odense siden januar 2010. Efterlønner fra 2014, har arbejdet med økonomi og regnskab hele arbejdslivet. Uddannelse: merkonom. Hanne er vokset op i et hjem, hvor man tidligt har lært at klare sig selv, og hvor det var lige så naturligt at tale om økonomi, som det var at tale om alt muligt andet. Hun er uddannet merkonom i økonomi og regnskab og har i sit arbejdsliv været beskæftiget i den private sektor. Hanne har lige fejret femårsjubilæum i Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning i Odense. Hun valgte at blive frivillig i gældsrådgivningen, da hun en dag for lidt over fem år siden – under finanskrisen – sad med Forbrugerrådet Tænks medlemsblad Tænk og læste, at gældsrådgivningen søgte frivillige. Hun syntes, at initiativet lød spændende og samfundsmæssigt relevant. Hanne søgte og kom til samtale og begyndte kort efter som koordinator. Hanne bruger omkring fire timer om ugen på frivilligt arbejde i gældsrådgivningen. Hun bruger tiden på at ringe ud til de borgere, der har ansøgt om personlig rådgivning. Når hun taler med borgerne, forsøger hun at finde ud af, om gældsrådgivningen kan hjælpe dem, ligesom hun oplyser dem om, hvad de skal have med til det første møde. Når rådgivningscenteret er åbent, består Hannes arbejde i at tale med borgere, der ringer ind, ligesom hun giver dem en tid til et rådgivningsmøde. Hanne rådgiver med det samme de borgere, som spontant ringer ind eller blot møder op i åbningstiden, hvis borgerens problem ikke kræver et rådgivningsforløb. ”I rådgivningen møder man alle typer borgere. Det er både de ressourcestærke borgere, der bare lige skal have hjælp til de sidste detaljer, og de allersvageste borgere, der ikke har overskud til at åbne deres rudekuverter længere. Fælles for de fleste af borgerne er, at de har været udsat for en betydningsfuld begivenhed i livet som for eksempel skilsmisse, fyring, sygdom eller andet, som har ført til dårlig økonomi,” beretter Hanne. ”Det giver et personligt overskud og en glæde at hjælpe andre,” fortæller Hanne. Hanne har også roser til regeringen, der efter hendes mening har taget ansvar og valgt at bruge nogle af satspuljemidlerne på det frivillige gældsrådgivningsarbejde. Men selvom det ser ud som om, at den danske økonomi har det bedre, er det vigtigt at forsætte det gode arbejde, da krisens følgevirkninger stadig kan mærkes hos borgerne. - 20 - Dorte, rådgiver siden februar 2010 i København. Pensionist. Har arbejdet det meste af sine erhvervsaktive år med gæld og studiegæld inden for det offentlige. Uddannelse: jurist (cand.jur.). Det var Dortes mand, der læste i vores medlemsblad Tænk, at Forbrugerrådet Tænk ville oprette en gældsrådgivningsafdeling, og at de søgte frivillige gældsrådgivere. Han spurgte Dorte, om det ikke var noget for hende, nu hvor hun var pensioneret og havde tid til at lave frivilligt arbejde. På den måde kunne hun hjælpe gældsramte danskere og samtidig holde sig i gang og møde andre mennesker. Dorte er pensioneret jurist og har blandt andet arbejdet med studiegæld og eftergivelse af studiegæld i 20 år. Dorte kom til samtale hos Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning og begyndte som personlig rådgiver i ansigt-til-ansigt-rådgivningen, hvor hun havde borgere i rådgivningsforløb. Efter 1½ års tid valgte Dorte at blive telefonrådgiver, da hendes faste makker stoppede. Dorte fortæller, at telefonrådgivningen er anderledes, fordi rådgivningen er mere konkret. Mange spørger om gældssanering, om forældelse og renter. Når man er telefonrådgiver, har man ikke mulighed for at følge sagerne til dørs, som man gør, når man er personlig rådgiver. Til gengæld møder Dorte ofte en spontan glæde og taknemmelighed fra borgerne over, at der er en, der har tid til at lytte og komme med råd og vejledning. Ligesom mange andre i gældsrådgivningerne har Dorte heller ikke planer om at stoppe som frivillig rådgiver foreløbig, da det at hjælpe andre og opleve, at hun bidrager til, at de kommer et skridt videre, er givende for hende. Så måske vi kan interviewe begge rådgivere, når der igen er gået fem år. - 21 - Sammenfatning 2014 I starten af 2015 åbnede rådgivningscenteret i Ringsted som resultatet af en aftale, vi indgik i 2014 med Ringsted Kommune. Det er første gang, en sådan samarbejdsaftale har resulteret i et rådgivningscenter. Vi er glade for, at kommunerne er interesserede i at indgå samarbejder om at oprette rådgivningscentre, hvor vi kan yde uvildig og gratis rådgivning. Gældsrådgivningen har i 2014 fejret 5 års jubilæum, hvilket har været en god anledning til at glædes over, at vi har så mange dygtige og dedikerede frivillige, der stadig er interesserede i at yde rådgivning. Flere end 2.000 borgere blev også i 2014 færdigrådgivet i vores fortrolige, uvildige og gratis gældsrådgivning. Etablering af Chatrådgivningen med målgruppen unge op til 30 år viste sit værd i 2014, idet andelen af rådgivede borgere i netop denne aldersgruppe er steget mest i 2014. Og andelen af rådgivet unge er det højeste i de år som vi har eksisteret. Etablering af Chatrådgivningen var altså en rigtig beslutning for at komme i kontakt med unge ikke kun i forhold til, hvor mange vi rådgiver direkte om gæld, men også i forhold til de arrangementer, som afholdes på skoler og uddannelsesinstitutioner. Uvildig gældsrådgivning blev i 2014 fremhævet af et antal borgerne som en vigtig egenskab hos os. Det skal ses i kontrast til, at disse borgere har oplevet gældsrådgivning i deres kommune, hvor det alene var borgerens gæld til kommunen, som var kommunens interesse, og ikke at rådgive om borgerens samlede økonomi og gældsforhold. Forbrugslån er også i 2014 den 4. hyppigste udløsende faktor til, at borgernes økonomi vælter. Forbrugslån er den udløsende faktor for 25 % af borgerne. Mange henvender sig til vores rådgivning med et håb om at få gældssanering, men praksis er for stram og stiller sig i vejen for, at nogle af dem med det største behov kan få hjælp. Reglerne for gældssanering bør derfor revideres, så de er i trit med samfundet og det behov, der er for at løfte nogle af de allermest udsatte ud af deres gældsproblemer. - 22 - Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Fortroligt, uvildigt og gratis Appendiks til årsrapport 2014 -1- Indholdsfortegnelse for appendiks Datagrundlag ........................................................................................................................................................ - 1 Indsamling af data ........................................................................................................................................... - 1 Validitet.............................................................................................................................................................- 2 Antal borgere rådgivet siden 2010 ved 5 rådgivningssteder ..............................................................................- 3 Målgruppe .............................................................................................................................................................- 3 Åbningstider og frivillighed opgjort i årsværk ....................................................................................................- 3 Signaturforklaringer .............................................................................................................................................- 4 Antal rådgivede borgere .......................................................................................................................................- 4 Længden af rådgivningsforløb .........................................................................................................................- 6 Antal henvendelser ............................................................................................................................................... - 7 Antal borgere i rådgivningsforløb ....................................................................................................................... - 7 Demografiske forhold.......................................................................................................................................... - 8 Hvem skyldes der penge til? .............................................................................................................................. - 12 Banker ............................................................................................................................................................. - 12 Finansieringsselskaber .................................................................................................................................. - 13 Det offentlige .................................................................................................................................................. - 13 Andre kreditorer ............................................................................................................................................. - 14 Realkreditinstitutter....................................................................................................................................... - 15 Gældens størrelse ............................................................................................................................................... - 16 Udløsende årsag til betalingsproblemet ............................................................................................................ - 17 Gældsproblemernes konsekvenser .................................................................................................................... - 18 Typer af hjælp i rådgivnigen .............................................................................................................................. - 19 Borgernes vurdering af rådgivningen............................................................................................................... - 20 Tre Cases ............................................................................................................................................................ - 22 Bilag: Et hus på landet giver mere luft i økonomien ....................................................................................... - 24 Bilag: Gæld registreret i RKI ..............................................................................................................................- 25 - Datagrundlag Datagrundlaget i nærværende rapport er oplysninger om borgerne i de personlige ansigt-til-ansigt-rådgivninger, Telefonrådgivningen samt Chatrådgivningen. Der indsamles færre data om borgerne i Telefonrådgivningen og Chatrådgivningen, jf. nedenfor, og det er årsagen til signaturerne ved figurer og tabeller med et, to eller tre hashtags (#, ## eller ###), jf. afsnittet Signaturforklaring først i dette appendiks. Indsamling af data Rapporten bygger på data indsamlet på to forskellige måder: 1. De frivillige rådgiveres og koordinatorers indsamling af data om borgerne. 2. Borgernes evaluering efter endt rådgivning (for de personlige ansigt-til-ansigt-rådgivningsforløb). Ad 1. De frivilliges dataindsamling – de personlige ansigt-til-ansigt-rådgivninger Borgerne indtaster selv en del af deres data på vores ansøgningsformular på vores hjemmeside www.fbrg.dk/ansøgningsformular. Derefter kontakter en koordinator borgeren for at vurdere, om vedkommende matcher målgruppen for gældsrådgivning. I denne telefonsamtale gennemgår koordinatoren, om borgerens selvindtastede oplysninger er korrekte, og indsamler endvidere flere oplysninger om borgeren til brug for rådgiverne og til brug for statistik. Rådgiverne bidrager med flere data om borgerne, dels ved at udarbejde budget og kreditorliste (for de borgere, det nu er aktuelt for), dels ved at udfylde et evalueringsskema. Ad 1. De frivilliges dataindsamling – Telefonrådgivningen For borgere, der ringer til Telefonrådgivningen, indsamles der færre data om borgerne end for dem med et personligt rådgivningsforløb.1 Telefonrådgiverne bidrager med data ved at spørge borgerne om følgende: alder, bopæl (postnummer), køn, boligforhold, familieforhold, herunder antallet af børn, uddannelse og forsørgelsesgrundlag. Endelig spørger vi også til borgerens samlede gæld og ikke kun det specifikke gældsforhold, som borgeren ringer for rådgivning om. Der bliver indsamlet færre data om borgere, der modtager telefonrådgivning. Dette skyldes, at det er vores erfaring, at borgere, der ringer ind for at få svar på et kort og simplere spørgsmål, finder det unaturligt og intimiderende, at vi gerne vil vide alt om fx borgernes gældsforhold, skyldes der penge til nære venner eller bekendte, rockerlån, bøder mv., og om borgerne har kommende eller verserende sager i fx fogedretten. Ad 1. De frivilliges dataindsamling – Chatrådgivningen For borgere, der henvender sig til Chatrådgivningen, indsamles data om køn, alder og hvilken landsdel de kommer fra. Endvidere registreres, hvad borgeren fik af rådgivning, og om vedkommende er henvist videre til anden hjælp eller rådgivning. Ad 2. Borgernes evalueringsskema – kun for de personlige ansigt-til-ansigt-rådgivningsforløb Efter endt rådgivningsforløb beder vi borgerne om at udfylde et evalueringsskema via SurveyXact. Spørgsmålene fremgår af afsnittet ’Borgerens vurdering af rådgivningen’. I Telefonrådgivningen ringer borgerne direkte til os uden først at udfylde føromtalte ansøgningsskema. Der er dog visse borgere, som vi ringer til, selvom de har udfyldt ansøgningsskemaet via hjemmesiden. Det gør vi, hvis vi vurderer, at borgerens problemstilling kan klares over telefonen. Dette er godt for den pågældende borger, som dermed får hurtigere hjælp, ligesom det mindsker ventelisten, således at andre borgere, der venter på personligt rådgivningsforløb, kommer hurtigere til. 1 -1- Validitet Selvom der ikke er indsamlet data for alle borgere, der har modtaget rådgivning, og der ej heller er modtaget evalueringsskema fra alle borgere efter endt rådgivningsforløb, vurderer vi, at data har en god validitet, hvilket begrundes med, at det nu er mindst fjerde år i træk, at data viser samme tendenser og cirka samme resultater. Det sagt bemærkes det, at der fortsat arbejdes for at øge andelen af data/respondenter. Udfordringen er, at rådgiverne – velbegrundet – først og fremmest ser deres frivillige job som at hjælpe og rådgive borgerne og ikke bruge tid på egen afrapportering om rådgivningsforløbet samt ikke at skulle minde borgerne om at udfylde evalueringsskemaer. Heldigvis konstaterer vi en stigende forståelse hos de frivillige for vigtigheden af indsamling af data, hvilket afspejler sig i stigende besvarelsesprocenter år for år. -2- Antal borgere rådgivet siden 2010 ved 5 rådgivningssteder Siden 2010 har Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning ydet fortrolig, uvildig og gratis gældsrådgivning til 8.277 økonomisk trængte borgere i Danmark i vores fem personlige ansigt-til-ansigt-rådgivninger: København, Odense, Esbjerg, Aalborg og Nykøbing Falster (sidstnævnte åbnede i januar 2013), og den landsdækkende Telefonrådgivning samt den landsdækkende Chatrådgivning (åbnede september 2013) Målgruppe Målgruppen for Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning er socialt udsatte borgere med en kombination af lav indkomst, stor gæld og lavt rådighedsbeløb, der har begrænset mulighed for vejledning og rådgivning omkring deres gæld om banker eller andre finansielle parter. Målgruppen omfatter altså også borgere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det kan være borgere, som tilhører lavindkomstgruppen, enlige forsørgere eller personer, som er i risiko for at blive socialt marginaliseret. Åbningstider og frivillighed opgjort i årsværk De frivillige i den personlige ansigt-til-ansigt-rådgivning er rekrutteret til at yde fire timer ugentligt – for telefonrådgivere og chatrådgivere er det to timer ugentligt. Nogle rådgivere yder dog langt mere end det. Vores åbningstid er forholdsvis kort, men til gengæld er der mange rådgivere til stede på samme tid. Dette er med til at støtte synergien og udveksling af erfaring mellem de frivillige, som har stort udbytte af at møde hinanden på tværs af de faste teams, som de arbejder i to og to. Som det fremgår af nedenstående tabel, var antallet af rådgivningstimer i 2014 minimum 24.632 timer, hvilket svarer til 12,8 årsværk (1.924 timer). Fig. 1. Rådgivningstimer fordelt på centre, telefon- og chatrådgivning Målgruppe Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Telefonrådgivning København Odense Aalborg Esbjerg Nykøbing Falster Styr Din Gæld** Chatrådgivning I alt Personlig rådgivning Telefonisk rådgivning Chatrådgivning Foredrag Antal frivillige Arbejdstimer pr. uge Åbningsuger i 2014 Rådgivningstimer i alt i 2014 12 77 17 16 9 12 2 4 4 4 4 4 44 44 44 44 44 44 1.056 13.552 2.992 2.816 1.584 2.112 6/10*** 149/153 2 34 520 24.632 Lav indkomst, høj gæld og lavt rådighedsbeløb x* x x x x x x x x x x 18-30 år x* x * Telefonrådgivningen og Chatrådgivningen er landsdækkende, og de frivillige er fysisk placeret i København sammen med rådgiverne i den personlige ansigt-til-ansigt-rådgivning. ** Antallet af frivillige i projektet ’Styr Din Gæld’ er oplyst for de uddannede frivillige gældsrådgivere i Chatrådgivningen. Derudover er ca. 24 frivillige knyttet til projektet, der yder en forebyggende indsats målrettet unge gennem ung-til-ungformidling på uddannelsesinstitutioner rundt om i Danmark. De ca. 24 frivillige unge tager rundt på erhvervsskoler, gymnasier og socialcentre (unge på kontanthjælp), hvor de holder oplæg om privatøkonomi og gæld. *** At der er angivet 6/10 frivillige, skyldes at der til og med august 2014 var seks gældsrådgivere. Ved udvidelsen af åbningstiden i september 2014 antog vi yderligere fire frivillige. Sammenregningen længst i højre rubrik på 520 timer tager højde for det. -3- Signaturforklaringer I det efterfølgende betyder: et # ved en figur/tabel, at det er data fra de personlige ansigt-til-ansigt-rådgivninger, mens to ## angiver, at det er data både fra ansigt-til-ansigt-rådgivningerne og fra Telefonrådgivningen. tre ### angiver, at det er data fra alle tre typer rådgivning: ansigt-til-ansigt-, Telefon- og Chatrådgivningen. For en uddybning af dette henvises til afsnittet Datagrundlag bagerst i dette appendiks. Ved hver figur/tabel er der i parentes angivet, hvor mange borgere/borgersager, der er svar for. Antal rådgivede borgere Fig. 2. Antal rådgivede borgere i pågældende år uanset henvendelsesår ### 2 01 0 Københav n Odense Esbjerg 57 4 111 49 2 01 1 2 91 2 01 2 453 2 01 3 7 09 2 01 4 500 sum 2 .52 7 -49% 56% 57% -29% 1 80 2 01 1 3 95 2 01 2 61 9 2 01 3 1 .089 2 01 4 7 91 sum 3 .07 4 3 09 2 87 3 02 106% -7% 5% 1 .1 59 Telefonrådgiv ning 2 01 0 1 50 35% 119% 57% 76% -27% 72 81 225 88 åbnede i september 2013 1 .01 5 1 .53 9 1 94 178% -61% 354% 2 .62 7 2 .060 113 62 77 1 56 84 Ny købing F -45% 24% 847 åbnede i januar 2013 103% -46% 492 Rådgivede borgere alle afdelinger 1 .03 6 1 59 13% 51 5 Chatrådgiv ing 35 47% Aalborg -2% 52% 71% -22% Ansigt-til-ansigt rådgiv ede borgere i alt 57 5 92 0 1 26 1 36 8% 2 62 1 .503 1 .1 1 0 -32% 60% 63% -26% 4.955 Mål ift. tilskud fra Satspuljem idler # borgere* m ålopfy ldelse 1 .3 45 77% 1 .3 45 7 5% 1 .3 45 1 1 4% 1 .666 1 56% 1 .666 1 1 4% 8.27 7 N=8.277 * Mål og målopfyldelse er eksklusive Chatrådgivningen, da der måles over hele projektforløbet og ikke årligt for Chatrådgivningen. Procenttal med grøn baggrund angiver udviklingen fra året før. Bemærk: For årene 2010 og 2011 er angivet antal borgersager, da udspecificering af rådgivede partnere på hver afdeling først blev mulig i 2012 ved implementering af et elektronisk sagsbehandlingssystem. Dog er summen i kolonnen ’Rådgivede borgere alle afdelinger’ inklusive partnere for 2010 og 2011. Udspecificering af partnere er på næste side. Mere end 2.000 borgere blev ligesom i 2013 også i 2014 færdigrådgivet. Vi ser godt nok et fald på ca. en femtedel færdigrådgivede borgere i 2014 i forhold til 2013, men en stigning i forhold til alle øvrige år. Mere komplekse gældsproblemer er forklaringen på, at færre borgere blev færdigrådgivet i 2014 end i 2013, eftersom: antallet af borgere, der søger rådgivning kun er faldet svagt – jf. figur to sider fremme: ’Antal henvendelser’. antallet af rådgivere og åbningstimer er uforandret i 2014 i forhold til 2013. antallet af borgere, der stadig rådgives nu, går hele fire år tilbage – se tabel nederst to sider frem. -4- 2010 574 2011 291 2012 453 2013 709 2014 500 sum 2.527 Odense 111 -49% 150 56% 309 57% 287 -29% 302 Esbjerg 49 35% 72 106% 81 -7% 225 5% 88 1.159 Aalborg 113 47% 62 13% 77 178% 156 -61% 84 515 -45% 24% Nykøbing F 847 åbnede i januar 2013 575 920 103% 126 -46% 136 492 1.503 8% 1.110 262 180 -32% 395 60% 63% -26% 4.955 619 1.089 791 119% 57% Chatrådgivning Rådgivede borgere i alt* 1.036 åbnede i september 2013 1.015 1.539 76% 35 -27% 159 3.074 354% 194 2.627 2.060 -2% 52% 71% -22% 8.277 heraf partnere: antal, procent af årets borgere i afdelingen (hvid baggrund) samt procentvis forskel fra år til år i afdelingen (grøn baggrund) 2010 åbnede i januar 2013 2011 2012 36 8% 2013 62 9% 2014 39 8% sum 137 72% -37% 50 16% 47 16% 46 15% 143 -6% -2% 5 6% 31 14% 8 9% 44 520% -74% 8 10% 14 9% 5 6% 27 75% -64% åbnede i september 2013 99 11% 25 20% 14 10% 39 -44% 179 12% 112 10% 390 81% -37% 29 5% 56 5% 31 4% 116 93% -45% 9 1% 45 4% 128 8% 0 0% 0 0% 0% 235 9% 143 7% 400% 184% 84% -39% 560 N=8.277 - Bemærk: For årene 2010 og 2011 er angivet antal borgersager, da udspecificering af rådgivede partnere på hver afdeling først blev mulig i 2012 ved implementering af et elektronisk sagsbehandlingssystem. Dog er summen i kolonnen ’Rådgivede borgere i alt’ inklusive partnere for årene 2010 og 2011. * Antal rådgivede partnere for 2010 og 2011 er i praksis væsentligt højere. At tallene er så lave i de to år, skyldes manglende registreringsdisciplin jf. kritik i afsnittet Datagrundlag. Fig. 3. Antal rådgivede borgere heraf partnere København Ansigt-til-ansigt rådgivede borgere i Telefonrådgivning alt -5- Længden af rådgivningsforløb# Fig. 4. Borgersager fordelt på henvendelsesår, 2014 I figuren til højre er de 998 borgere, der blev færdigrådgivet i 2014, opdelt på henvendelsesår med angivelse af længden på rådgivningsforløbene. 2014 (N=998) henvendelsesår 2011 = 3-4 års forløb, 3% (30 borgersager) henvendelsesår 2012 = 2-3 års forløb, 11% (109 borgersager) Det vil sige, at 50 % af de borgere, der blev færdigrådgivet i 2014, havde også henvendt sig i 2014. henvendelsesår 2013 = 1-2 års forløb, 36% (361 borgersager) Til sammenligning er i figuren under vist det samme for de 1.324 borgersager, der blev færdigrådgivet i 2013. henvendelsesår 2014 = op til 1 års forløb, 50% (498 borgersager) Fig. 5. Borgersager fordelt på henvendelsesår, 2013 2013 (N=1.324) henvendelsesår 2011 = 2-3 års forløb, 14% (181 borgersager) henvendelsesår 2013 = op til 1 års forløb, 40% (524 borgersager) henvendelsesår 2012 = 1-2 års forløb, 47% (619 borgersager) Fig. 6. Borgersager, der fortsat rådgives per 31/12 2014 med henvendelsesår Henvendelsesår 2011 35 5% 2012 58 8% 2013 199 27 % 2014 455 61 % sum 747 100 % N = 747 En borgersag kan være en person (mand/kvinde) eller et par -6- Antal henvendelser ### Vi bliver af journalister ofte spurgt om antallet af henvendelser fra borgere i de enkelte år, hvorfor vi i dette års rapport har valgt at vise antallet af henvendelser i figuren nedenfor. Der er medtaget alle borgere, der er godkendt til rådgivning, uanset om det for nogle borgeres vedkommende aldrig har medført et rådgivningsforløb, fordi borgerne er udeblevet. Derudover er der de borgere, der bliver, da de ikke opfylder betingelserne for rådgivning, jf. afsnittet målgruppe tidligere om, hvem som kan modtage gratis gældsrådgivning. Vi har ikke et nøjagtigt tal på, hvor mange borgere der bliver afvist: dels fordi vi løbende har slettet disse henvendelser i sagsbehandlingssystemet dels er der borgere, der henvender sig telefonisk (og ikke via det elektroniske ansøgningsskema), og der føres ikke statistik over, hvor mange borgere vi afviser telefonisk, fordi de ikke opfylder betingelserne for rådgivning. Fig. 7. Antal henvendelser 35 2.500 159 2.000 1.089 619 791 1.500 1.000 1.475 1.369 1.324 2012: 2.094 henvendelser 2013: 2.493 henvendelser 2014: 2.274 henvendelser 500 0 Ansigt-til-ansigt rådgivningerne Telefonrådgivningen Chatrådgivningen N=6.861 - 2012 var det første hele år, hvor det elektroniske sagsbehandlingssystem var i drift, hvorfor der ikke er data for årene før. Antallet af henvendelser for Telefonrådgivningen og Chatrådgivningen er identiske med færdigrådgivede borgere de pågældende år for disse rådgivninger, jf. tabel tidligere, da såvel en telefonrådgivning som en chatrådgivning afsluttes samme dag, som borgeren henvender sig. Har borgere, der henvender sig i disse rådgivninger, brug for et forløb, henvises de til en af ansigttil-ansigt-rådgivningerne. Antal borgere i rådgivningsforløb # 834 borgere er fortsat i rådgivningsforløb per 31. december 2014. I tabellen nedenfor ses fx, at for 41 borgeres vedkommende er deres sager så komplekse, at de rådgives på minimum fjerde år. Fig. 8. Borgere i fortsat rådgivningsforløb, fordelt på henvendelsesår Henvendelsesår 2011 41 2012 5% 64 2013 8% 220 26 % 2014 509 sum 61 % 834 100 % N = 834 -7- Demografiske forhold Fig. 9. Aldersfordeling - inklusive partner, hvis rådgivningen var Fig. 10. Kønsfordeling ## til par ### 30% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Chat 20% 10% 0% 2010+11 (401) Kvinde 46% Mand 41% Par* 14% 2012 (1391) ->30 30-39 40-49 50-59 60-69 12% 23% 28% 21% 12% 70+ 5% 2012 (1411) 52% 39% 9% 2013 (2376) 13% 25% 29% 18% 10% 4% 2013 (2357) 50% 40% 10% 2014 (1939) 16% 21% 28% 20% 10% 5% 2014 (1758) 48% 44% 8% N=5.706 N=5.927 2012/13/14: Yngste borger 17/17/15 år, ældste borger 93/91/88 år Opgjort per borgersag. * Uanset kønssammensætning Den største stigning af rådgivninger i 2014 var aldersgruppen op til 30 år, som udgjorde 16 % af de færdigrådgivede borgere. Halvdelen af borgerne i denne aldersgruppe (8 %) blev i 2014 rådgivet af Chatrådgivningen, hvilket viser, at etableringen af Chatrådgivningen var en korrekt beslutning for netop at komme i kontakt med og tilbyde unge mennesker gældsrådgivning. Ellers er aldersfordelingen nogenlunde som de andre år, hvor den tydelige tendens er, at der bliver rådgivet flest borgere ’midt i livet’. Kvinder udgør stadig flest af de rådgivede, men forskellen mellem kvinder og mænd er betydeligt indskrænket i 2014. Singler (med og uden børn) udgjorde 69 % også i 2014 - det samme som i 2012 og 2013. Et markant fald af singler med barn/børn til 18 % er positivt, såfremt det kan tolkes som, at færre børn vokser op i familier med gældsproblemer. Fig. 11. Familieforhold 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2010+11 (409) 43% Single med barn/børn 17% 2012 (1336) 46% 23% 2013 (2262) 42% 27% 7% 8% 9% 6% 2014 (1695) 51% 18% 15% 10% 6% 1% Single Gift Gift med børn 9% 7% 10% Samlevende m. barn/børn 8% 6% 9% 9% 6% Samlevende N=5.702 Andet udgjorde 6 % i 2010+11, under 1 % i 2012 og 0 % i 2013 og 2014, hvorfor andet er udeladt af figuren. -8- Uddannelsesbaggrund ## 2014 var første hele år, hvor vi spurgte til borgernes uddannelsesbaggrund, og resultaterne kan ses i figurerne nedenfor: Fig. 12. Uddannelsesbaggrund 2014 (N=831) Mellemlang videregående (2-4 år) 15% Folkeskole eller kortere 20% Lang videregående (5+ år) 7% Gymnasial uddannelse/ HF/HTX/ HHX 9% Kort videregående (1-2 år) 16% Erhvervsuddannelse 33% Fig. 13. Uddannelsesbaggrund fordelt på aldersgrupper 2014 100% 1% 9% 13% 18% 50% 19% 6% 16% 10% 15% 5% 11% 10% 19% 10% 5% 5% 17% 17% 15% 20% 12% 10% 4% 29% 37% 38% 13% 1% 34% 41% 36% 21% 0% -> 30 år (79) 36% 30-39 år (200) 14% 16% 40-49 år (251) 50-59 år (168) 21% 60-69 år (90) 70+ år (42) Folkeskole eller kortere Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse/ HF/HTX/HHX Kort videregående (1-2 år) Mellemlang videregående (2-4 år) Lang videregående eller højere (5 år eller mere) N=831 -9- Fig. 14. Forsørgelsesgrundlag - inklusive partner, hvis rådgivningen var til par ## 30% 20% 10% 0% Lønmodtager Pensionist / førtidspensionist Kontanthjælpsmodtager 2010+11 (540) 31% 17% 16% Dagpenge-/ sygedagStuderende pengemodtager 21% 6% Andet Selvstændig 8% 2% 2012 (1420) 33% 21% 17% 19% 6% 4% 2% 2013 (2431) 35% 19% 19% 18% 6% 3% 1% 2014 (1621) 31% 23% 18% 17% 7% 4% 1% N=6.012 Andet: Efterløn, fleksydelse, indtægt for indsatte og ingen indtægt. Note: Fleksjobbere er talt med i lønmodtagergruppen. Ledighedsydelse og revalidering er talt med i dagpengemodtagergruppen, da revalidering indtil for nylig var på dagpengesats-niveau for alle. Bemærk: Kun en svarmulighed per borger, idet borger er blevet bedt om at oplyse vedkommendes hovedindtægtskilde. Overførselsindkomst (pension, dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp) udgjorde forsørgelsesgrundlaget for 58 % af de rådgivede borgere i 2014, hvilket svarer til en stigning på 2 procentpoint i forhold til 2013. Andelen af studerende er for første gang steget siden 2010/11 med et procentpoint til 7 %. Lønmodtagergruppen tilhørte en lavtlønsindkomstgruppe, hvilket vi forsat sikrer ved screening af, om borgerne opfylder betingelserne for at modtage rådgivning. I 2014 ser vi et fald på hele 4 procentpoint i denne gruppe, som dog opvejes af andre borgere, der alt andet lige må betegnes som mere udsatte end lønmodtagergruppen. Fig. 15. Boligforhold ## 80% 60% 40% 20% 0% 2010+11 (356) 73% 15% Andelsbolig 4% 2% Hjemmeboende 2% 2012 (1309) 71% 18% 5% 1% 1% 2% 2% 2013 (2242) 71% 18% 6% 2% 2% 1% 0% 2014 (1717) 74% 16% 5% 2% 2% 2% 0% Lejebolig Ejerbolig Fremleje bolig 1% Hjemløs Andet 4% N=5.624 Note: Faldet til næsten 0 % for Andet i 2013 og 2014 skyldes bedre registrering af boligforhold. Fx hvis borgeren boede i campingvogn, kolonihavehus, sommerhus, husbåd etc., som borgeren ejede, blev dette registreret under ejerbolig. Andet i 2014 tæller tre færdigrådgivede borgere, der var indsat eller tvangsindlagt. Lejebolig udgjorde – i lighed med tidligere år – bopælen for næsten 3/4 af de rådgivne borgere, mens andelen af borgere med ejer- eller andelsbolig udgjorde næsten 1/4. Lejebolig er tillige ofte ensbetydende med lav indkomst, ifølge seniorforsker Hans Skifter Andersen ved Statens Byggeforskningsinstitut, der i 2010 fremlagde tal, der viste, at borgere, der bor i lejebolig, typisk er på overførselsindkomst eller er beskæftiget i en lavtlønsindkomstgruppe. - 10 - At en forholdsvis stor andel af de rådgivede borgere alligevel ejer egen bolig, kan skyldes, at lave indtægter i visse egne af landet er tilstrækkeligt til at eje egen bolig. Det viser en sammenligning af boligpriser med husstandsindkomster fra 2013 foretaget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: ’Et hus på landet giver mere luft i økonomien’. Resultatet af undersøgelsen er vedlagt som bilag bagerst i dette appendiks. - 11 - Hvem skyldes der penge til? I forbindelse med screeningen af borgeren spørges der til, hvem borgeren skylder penge til. Vores erfaring viser, at borgerne kan have svært ved at skelne mellem banker og finansieringsselskaber, fx fordi visse finansieringsselskaber hedder noget med bank, selvom de ikke er traditionel bank. Ligeledes oplever vi, at borgerne ikke altid kan finde ud af, hvem de skylder penge til, hvad angår det offentlige, da SKAT nu fuldt ud varetager den offentlige inddrivelse. Med andre ord: For borgere, som vi har i et forløb, får vi opgjort og korrigeret oversigten over, hvem der skyldes penge til, mens det for borgere, der rådgives i mindre omfang, ikke altid lykkes for os at efterkontrollere borgerens angivelser om, hvem der skyldes penge til, hvorfor de næste fem figurer formentlig er forbundet med nogen usikkerhed.2 Banker # Fig. 16. Borgere med gæld til banker (først spurgt eksplicit til ingen gæld fra 2013) 2013 (715) 91% 9% Har gæld til bank(er) 2014 (647) 87% 13% 0% Har ikke gæld til bank(er) 100% N=1.362 Banker er igen i 2014 den kreditor, som flest borgere har gæld til. Således havde 87 % af de færdigrådgivede borgere i 2014 en eller flere gældsposter til en eller flere banker, jf. figuren ovenfor. De 87 % borgeres gæld til banker fordeler sig på seks forskellige typer gældsposter, jf. figuren nedenfor. Fig. 17. Fordeling af gæld til banker 64% 61% 63% Forbrugslån En bank defineres som en virksomhed, der ud over at sælge lån også udbyder betaling af regninger, Betalingsservice, budgetkonto mv. til forskel fra et finansieringsselskab, der defineres ved kun at sælge lån. 37% 37% 33% Boliglån Kassekredit 22% 32% 29% Andet er fx tab i forbindelse med salg af bolig/ejendom og tidligere erhverv. 10% 12% 10% Billån Kreditkort 4% 5% Andet 3% 4% 5% 0% Boliglån defineres som lån til bolig og realkreditlån, idet banken har formidlet lånet for realkreditinstitut. 11% 20% 2012 (341) 40% 2013 (649) 60% 2014 (566) 80% N=1.556 Fra januar 2014 begyndte vi at opgøre borgernes gæld på færre gældsposter. Fx opgøres ’lån i friværdi’ hos bank(-er) nu ikke længere særskilt, men som forbrugslån. Årene 2012 og 2013 er korrigeret herfor, men det har på grund af indsamlingsmetoden for 2011+12 ikke været muligt at korrigere for disse år også. Det er dog ikke noget problem, da tre års opgørelser udmærket viser trenden for de forskellige gældsposter. 2 - 12 - Finansieringsselskaber # Fig. 18. Borgere med gæld til finansieringsselskaber (først spurgt eksplicit til ingen gæld fra 2013) 2013 (657) 64% 36% 2014 (618) 63% 37% Har gæld til finans.selskab(-er) Har ikke gæld til finans.selskab(-er) 0% 100% N=1.275 I 2014 er finansieringsselskaber rykket op til at være den type af gældsposter, som borgerne har næst flest gældsposter til. I 2013 var selskaberne nummer tre, men har i 2014 byttet plads med det offentlige. Således havde 63 % af de færdigrådgivede borgere i 2014 en eller flere gældsposter til et eller flere finansieringsselskaber, jf. figuren ovenfor. Fig. 19. Fordeling af gæld til finansieringsselskaber 72% 75% 78% Kontantlån / kreditkøb Kontokort / kreditkort 42% 39% Et finansieringsselskab defineres ved alene at sælge lån. 51% 13% 12% 11% Billån / billeasing Andet, som i 2014 tæller en borger, er Tjenestemændenes Låneforening. At der er angivet 0 % skyldes afrunding. 4% 3% 7% SMS-lån 6% 4% 0% Andet 0% 20% 2012 (206) De 63 % borgeres gæld til finansieringsselskaber fordeler sig på fem forskellige typer gældsposter, jf. figuren til venstre. 40% 2013 (418) 60% 2014 (388) 80% Kommentar: Det er bekymrende at konstatere, at mange borgere har gæld til et eller flere finansieringsselskaber, der er kendetegnet ved produkter med meget høje renter og en barsk gebyrpolitik. N=1.012 Det offentlige # Fig. 20. Borgere med gæld til det offentlige (først spurgt eksplicit til ingen gæld fra 2013) 2013 (676) 66% 2014 (634) 60% 0% 34% Har gæld til Det Offentlige 40% Har ikke gæld til Det Offentlige 100% N=1.310 - 13 - Fig. 21. Fordeling af gæld til det offentlige Skatterestance 58% Studielån De 60 % borgeres gæld til det offentlige fordeler sig på syv forskellige typer gældsposter, jf. figuren til venstre. 31% 15% 17% Faldet i Skatterestance og stigningen i Moms/skat/afgifter fra egen tidligere virksomhed forklarer hinanden, idet vi fra 2014 begyndte at spørge differentieret til skatterestance vedrørende ansættelsesforhold og skatterestance vedrørende egen tidligere virksomhed. 20% Andet 20% Børnepenge 8% 14% Moms/skat/afgifter* 57% 53% 32% 27% Bøder 60 % af de færdigrådgivede borgere i 2014 havde en eller flere gældsposter til det offentlige, jf. figuren ovenfor. 18% 15% 15% 12% 9% 13% Andet er fx boligindskudslån og for meget modtaget kontanthjælp og boligsikring. 3% 3% 1% Underholdsbidrag 0% 20% 40% 2012 (234) 60% 2013 (446) 80% * fra egen tidligere virksomhed, da vi kun rådgiver om privat gæld. 2014 (378) N=1.058 Andre kreditorer # Fig. 22. Borgere med gæld til andre kreditorer (først spurgt eksplicit til ingen gæld fra 2013) 2013 (624) 51% 2014 (593) 49% 47% Har gæld til andre kreditorer 53% 0% Har ikke gæld til andre kreditorer 100% N=1.217 Fig. 23. Fordeling af gæld til andre kreditorer 38% 23% 30% El/vand/varme De 47 % borgeres gæld til andre kreditorer fordeler sig på seks forskellige typer gældsposter, jf. figuren til venstre. 34% 27% 29% Telefon/internet/TV Kommentar: Det er foruroligende, at over en femtedel af borgerne opgiver at have huslejegæld, da en eventuel udsættelse af boligen kun forstærker den socialt belastede situation. 18% 22% 21% Husleje Andet 10% 20% 21% 2% 1% 0% "Rockerlån" 0% 2012 (131) 47 % af de færdigrådgivede borgere i 2014 havde en eller flere gældsposter til andre kreditorer, jf. figuren ovenfor. 41% 42% 47% Venner/familie/bekendte Andet er fx brændstof, håndværker, træningscenter og advokat. 20% 2013 (318) 40% 60% 2014 (281) 80% En færdigrådgivet borger i 2014 havde ’rockerlån’, selvom der er angivet 0 %, hvilket skyldes afrunding. N=730 - 14 - Realkreditinstitutter # Fig. 24. Borgere med gæld til realkreditinstitutter (først spurgt eksplicit til ingen gæld fra 2013) 2013 (591) 36% 2014 (577) 64% 30% Har gæld til realkreditinstut(-ter) 70% Har ikke gæld tilrealkreditinstitut 0% 100% N=1.168 Fig. 25. Fordeling af gæld til realkreditinstitutter Boliglån (afdragsfrit) 47% 41% 47% Boliglån (med afdrag) 45% 45% 44% 12% Andet 11% 0% 2012 (97) 30 % af de færdigrådgivede borgere i 2014 havde en eller flere gældsposter til realkreditinstitutter, jf. figuren ovenfor. De 30 % borgeres gæld til realkreditinstitutter fordeler sig på tre forskellige typer gældsposter, jf. figuren til venstre. 20% 20% 2013 (215) 40% 60% 2014 (175) 80% Andet er gæld opstået grundet tvangsauktion. N=487 - 15 - Gældens størrelse## Fig. 26. Gældens størrelse 16,9% 15% 13,5% 14,1% 12,4% 10% 12,9% 12,6% 13,1% 14,1% 9,4% 10,2% 6,9% 7,1% 5% 6,8% 5,2% 6,7% 5,7% 4,7% 4,1% 4,1% 3,7% 6,0% 4,1% 1,6% 1,5% 0% 2013 (1.428) 1,6% 1,1% 2014 (1.496) N=2.924 Gældens størrelse er først systematisk indsamlet per 1/1 2013. Derfor er der ingen tal for tidligere år. Data indsamles ved, at borgeren i forbindelse med den skriftlige elektroniske ansøgning angiver gældens størrelse. Ved screening af, om borgeren er kvalificeret til rådgivning, spørger en frivillig ind til, om tallet fortsat er korrekt. For borgere, der modtager rådgivning, som omfatter opgørelse af gælden af rådgiver, er det tallet fra sidstnævnte, som bruges i opgørelsen ovenfor og altså ikke tallet, som borgeren selvangav på ansøgningstidspunktet. - 16 - Udløsende årsag til betalingsproblemet Rådgiverne har oplyst, at borgerne havde følgende udløsende årsager til betalingsproblemer jf. figuren nedenfor. Fig. 27. Udløsende årsag til betalingsproblemet (mulighed for mere end en angivelse) 26% 28% 30% 24% 26% 29% 1. Sygdom (2) 2. Skilsmisse (3) 3. Arbejdsløshed (1) 25% 18% 16% 4. Forbrugslån (4) 38% 25% 14% 12% 10% 9% 12% 9% 12% 9% 8% 9% 5. Anden årsag (5) 6. Lønnedgang (6) 7. Underskud/konkurs med privat virksomhed (7) 8 .Restskat (8) 9. Tidligere misbrug (12) 33% 5% 6% 0% 1% 10. Øgede faste udgifter (andet end låneudgifter) (10) 4% 3% 3% 3% 2012 (379) 2013 (621) 1% 1% 2% 3% 4% 1% 11. Ludomani (11) 12. Øgede renteudgifter (9) 0% 5% 2014 (598) 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% N=598 Anden årsag i 2014 er fx manglende økonomisk forståelse herunder hvilke konsekvenser låneaftaler har, hussalg med underskud, egen kriminalitet, bedraget af familie eller partner, barn/børn flyttet hjemmefra, lod være med at betale sine regninger, kautionsgæld, partners død, for mange børn ift. hvad økonomi kan bære, skibsanparter og kommune indfriede boligstøttelån. - 17 - Fig. 28. Gældsproblemernes konsekvenser (mulighed for mere end en angivelse). Tal i parentes angiver placeringen i 2013: 33% 42% 1. Opgivet at tage styringen med økonomien (1) 48% 50% 24% 25% 27% 24% 2. Stress / stressrelaterede symptomer (2) 17% 3. Fogedsag (3) 21% 19% 7% 25% 12% 11% 14% 4. Tvangsauktion (7) 18% 18% 15% 12% 5. Depression (4) 7% 8% 8% 6. Skilsmisse/opløsning af parforhold (9) 11% 10% 7. Sygdom (6) 8% 4% 8. Arbejdsløshed (8) 6% 9. Andet (5) 6% 15% 13% 11% 11% 2010+11 (328) 2012 (333) 2013 (583) 2014 (560) 13% 13% 13% 2% 2% 2% 3% 10. Udsættelse af lejebolig (10) 0% 10% 20% 30% 40% 50% N=1.804 Andet i 2014 er fx har ikke råd til at være sammen med barn/børn som bor hos tidligere partner, lønindeholdelse, lavt rådighedsbeløb, dårlig samvittighed, forhindret start på uddannelse da lønindtægt nødvendig for at betale kreditorer, registrering i RKI/Experian, begået kriminalitet for at kunne betale kreditorer, optaget nye lån for at betale eksisterende kreditorer, trussel om tvangsauktion fra bank/realkredit samt forhindret borger i at optage nye lån grundet borgerens oplevelse af ubehag i form af økonomisk begrænset råderum ved at skulle betale på dyre forbrugslån = læringskurve for borgeren. Bemærk: I ’Tvangsauktion’ er medtaget borgere, som selv valgte at sælge bolig, inden det kom til tvangsauktion, da gældsproblemerne jo ville have ført til tvangsauktion, hvis der ikke var taget hånd om det inden. - 18 - Typer af hjælp i rådgivningen I 2014 har rådgiverne oplyst, at borgerne havde fået 1.689 former for hjælp opgjort på 10 forskellige områder, jf. figuren nedenfor. Fig. 29. Typer af hjælp ydet af gældsrådgivningen (mulighed for mere end en angivelse) Hjælp til håndtering af private kreditorer 75% Udarbejdet betalingsevnevurdering 51% Vejledning om møde i foged- og/eller skifteretten 45% Hjælp til håndtering af offentlige kreditorer 41% Udarbejdet gældsoversigt 39% Udarbejdet budget 27% Hjælp til udarbejdelse af budget 25% Vejledning om skyldnerregister 19% Gældssaneringsansøgning udfyldt 2014 (502) 11% Anden hjælp 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% N=502 Anden hjælp er fx: ’oversættelse’ af brev fra SKAT, rådgivning om konsekvenser ved at overgå til offentlig ydelse, gjort borger opmærksom på mulighed for at søge offentlige ydelser som fx tilskud til briller, højere børnebidrag mv., borger selvhjulpen (selv lavet budget og strategi for henvendelse til kredi-torer) og ønskede ’blot’ bekræftelse på at hans budget og strategi var korrekt, hjulpet til at blive en glad skyldner ogacceptere sin økonomiske situation. - 19 - Borgernes vurdering af rådgivningen De næste tre figurer baserer sig på borgernes evaluering af rådgivningen umiddelbart efter endt rådgivning. Fig. 30. Hvad har rådgivningen betydet for borgerne på det personlige plan? # 100% 80% 60% 40% 20% 0% 92% 91% 90% 94% 88% 83% 85% 86% 2010+11 (309) 43% 41% 52% 51% 2012 (264) 2013 (291) Det har været en stor lettelse Jeg er blevet mere motiveret Jeg har fået mere overskud til at få taget hul på til at tage styringen med min at søge arbejde eller til at problemerne økonomi håndtere mit nuværende arbejde 2014 (317) N=1.181 Fig. 31. Hvad har rådgivningen betydet for borgerne på det økonomiske plan? # 100% 9% 12% 6% 10% 9% 15% 79% 77% 85% 2012 2013 10% 6% 13% 17% 61% 2014 19% 16% 17% 24% 24% 31% 20% 15% 58% 53% 63% 2010+11 2012 2013 84% 22% 15% 15% 14% 10% 70% 63% 70% 77% 2010+11 2012 2013 2014 15% 0% 2010+11 2014 Jeg har fået overblik over min økonomiske situation Enig Uenig Jeg har lettere ved at få min økonomi til at hænge sammen Kan/vil ikke oplyse Jeg har en plan for, hvordan jeg får betalt min gæld ud 2011+12 (309) 2012 (264) 2013 (291) 2014 (317) N=1.181 Fig. 32. Borgernes evaluering af selve rådgivningen # 100% 80% 60% 40% 20% 0% 93% 96% 97% 96% 96% 89% 92% 94% 97% 90% 95% 94% 2010+11 (309) 2012 (264) 2013 (291) Jeg var tilfreds med rådgivningen Jeg fik svar på alle mine spørgsmål Der var tid nok til, at jeg kunne få den rådgivning, jeg havde brug for 2014 (317) N=1.181 Borgernes vurdering af rådgivningen er fortsat meget positiv. Det angives fra et meget stort flertal, at man både i de konkrete økonomiske forhold, men også på et mere personligt plan, har fået et stort udbytte af rådgivningen. Samtidig er det positivt, at stadig flere borgere angiver at have fået mere overskud til at søge arbejde eller håndtere deres nuværende arbejde. Næsten alle borgere har udtrykt stor tilfredshed med selve rådgivningen. Også blandt de supplerende bemærkninger, som en del borgere har tilføjet, finder vi stort set kun positive tilbagemeldinger. - 20 - Selv om Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning som udgangspunkt har til formål at bistå borgerne med at løse nogle konkrete gældsproblemer, er det glædeligt at se, at borgerne også på det mere menneskelige og følelsesmæssige plan føler sig godt modtaget. Det er et gennemgående tema i mange af kommentarerne, at borgeren for første gang oplever at blive mødt med forståelse og indsigt i en fordomsfri atmosfære. - 21 - Tre Cases Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning møder mange forskellige borgere, der har haft vidt forskellige økonomiske udfordringer. Her er tre historier fra gældsrådgivningscentrene. Navnene er opdigtede, men Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning kender personernes rigtige identiteter Louises far optog lån i Louises navn uden hendes vidende – kvinde på 22 år Louise er en ung pige på 22 år, der er på kontanthjælp. Hun bor sammen med sin kæreste, som er studerende. Louise har optaget forskellige smålån og skylder penge til forskellige kreditorer. Det var Louises plejefamilie, der blev opmærksom på, at hendes økonomiske situation var ved at løbe af sporet, og hendes plejefar fik hende til at rette henvendelse til Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning. Det var svært at få et klart overblik over, hvem Louise skyldte penge, og hvor meget hun skyldte, da hendes biologiske far havde optaget forskellige smålån i hendes navn. Louise var ikke interesseret i at anmelde ham, derfor forsøgte rådgiverne i stedet at få klarlagt, hvor meget og til hvem Louise skyldte penge. Louise var desuden flyttet en del gange, og det har kostet mange penge, især når hun kun har haft SU og kontanthjælp. Derfor har Louise både gæld til boligselskaber, SU, mobiltelefoner og andre småkreditorer. Sammen med gældsrådgiverne har Louise fået styr på, hvor meget hun skyldte, nemlig ca. 30.000 kroner, og hun har fået hjælp til at få lavet betalingsaftaler med kreditorerne. Louise har efterhånden fået betalt en del af sine kreditorer tilbage, så hun nu kun skylder penge til nogle få kreditorer. Det har gjort det nemmere og mere overskueligt, og Louise er i dag en glad skyldner, der efter nogle uoverskuelige år kan se en ende på tilbagebetalingen af gælden. Levede over evne – par midt i 60’erne Klaus er folkepensionist, og Janne er førtidspensionist, efter hun fik en blodprop efter en fejloperation. Hun fik udbetalt 1,6 mio. kr. i erstatning, som parret efterfølgende købte nye ting og rejser for. Desværre løb forbruget løbsk, og parret måtte på et tidspunkt indse, at overforbruget måtte stoppe. Regningerne væltede ind ad døren, og Klaus og Janne røg i RKI (Experian), fordi de blandt andet havde taget en masse dyre smålån for at betale på lånet på deres ejerlejlighed. De kunne ikke længere bo i lejligheden på grund af Jannes blodprop, og de kunne ikke sælge lejligheden uden tab. Klaus og Janne tog kontakt til en retshjælp, som henviste dem til Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning. Vi hjalp dem med at sortere bunkerne af regninger, at lægge et budget og vurdere deres betalingsevne. Rådgiverne vurderede, at disse borgere var ressourcestærke nok til selv at varetage visse opgaver. En vurdering, som vi foretager for alle borgere, der kommer i rådgivningsforløb. Det vil sige, at vi initierer hjælp til selvhjælp ved, at borgerne aktivt deltager i forløbet om afklaring og planlægning af deres gæld og økonomiske forhold. Dermed lærer borgerne at tage ansvar og oplever, at de rent faktisk kan nogle ting selv, og dermed er trygge ved at stå på egne ben, den dag vi slipper dem igen. Klaus og Janne fik løbende stadig mere ansvarsfulde og komplekse opgaver af deres rådgivere. Opgaverne var bl.a.: Framelde aftaler på Betalingsservice (BS). Undersøge, om de var berettiget til nedsat licens. Ændre forskudsopgørelsen hos SKAT, da de ikke betalte deres kreditorer og derfor ikke var berettiget til rentefradrag. Gå ind på www.findforsikring.dk og bede om tilbud på forsikringer og være opmærksomme på forsikringssummer og selvrisiko. Klaus og Janne gennemførte alle aftalte opgaver, og de voksede med opgaverne. I dag lever Klaus og Janne efter det budget, der er blevet lagt. De er blevet bedre til at sige nej til de ting, de ikke har råd til, og de holder ikke længere store familiemiddage for deres fem børn og børnebørn. Til gengæld - 22 - tager alle i familien noget mad med til jul og påske, så Klaus og Janne ikke skal stå med alle udgifterne til familiearrangementer. Det betyder, at Janne og Klaus kan holde det budget, deres rådgiver har lagt. Gammel gæld med stigende omkostninger – kvinde på 52 år Marianne henvendte sig i 2012 til Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning, efter at hendes bank flere gange havde sendt breve om rentestigninger på et forbrugslån på 250.000 kr., som hun havde optaget i forbindelse med en skilsmisse og et efterfølgende hussalg med tab. Af aldrig opklarede grunde øgede banken Mariannes månedlige ydelse fra 4.500 kr. til 4.900 kr. uden varsel, selvom hun havde fortalt banken, at hun var arbejdsløs og ikke havde mulighed for at betale nogen ydelse på lånet overhovedet. Marianne prøvede selv at forhandle med sin bankrådgiver, og han gik med til, at hun kunne få et bevilliget overtræk i en måned. Men bankrådgiveren blev syg, og hans chef overtog sagen og nægtede Marianne overtrækket. Desuden hævede banken alt på hendes lønkonto og overførte det til forbrugslånet, så hun ikke kunne betale de faste regninger. Herefter tog Marianne kontakt til Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning, der gik ind i sagen. Efter mange lange og seje forhandlinger fik gældsrådgivningen på vegne af Marianne lavet en aftale med banken om, at hun skulle betale en mindre ydelse hver måned på under halvdelen af det beløb, der først var aftalt. Det skulle hun gøre, indtil hun kom i arbejde igen. Aftalen indebar desuden et rentestop, hvilket vil sige, at banken ikke tilskrev renter på gælden fremover. Marianne kom i arbejde igen og kunne herefter betale lidt mere i ydelse på lånet og stadig have råd til at betale de faste udgifter. Desuden valgte Marianne at skifte bank. - 23 - Webfakta fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (19.09.2013) Et hus på landet giver mere luft i økonomien Beboere i større byer bruger en langt større andel af deres indkomst på at købe en bolig end beboere i landdistrikter. Det fremgår af en beregning fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvor de gennemsnitlige salgspriser er sammenlignet med den gennemsnitlige, årlige hustandsindkomst før skat. Opgørelsen viser, at mens husejere i København skal bruge 9 gange deres hustandsindkomst før skat på at købe en bolig, skal de kun bruge knap 2 gange husstandsindkomsten, hvis de køber bolig på fx Mors, i Tønder eller på Lolland. Som det fremgår af nedenstående kort, skal man dog ikke altid langt væk fra de større byer, før der er penge at spare. - 24 - Bilag: Gæld registreret i RKI Fig. 33. Gæld registreret i RKI3 3 Kilde: Experians RKI-analyse, januar 2015 - 25 -
© Copyright 2024