1. No category

j
D 5901
HAaAN©BfBLI©TEKET
Kunstakademiets Bibliotek m
3 00001 071738
TS3T'
-----
UDSTILLINGEN
AF
OPMAALINGER
OG
ANDRE STUDIER
AF
DEKORATIONSKUNST
OG
ARCH ITEKTU R
é
DET KONGELIGE AKADEMI FOR DE SK Ø N N E K U N STER
SOMMEREN 1924
I
9
Bå
UDSTILLINGEN
AF
OPMAALINGER
OG
ANDRE STUDIER
AF
DEKORATIONSKUN ST
OG
ARCH ITEKTUR
DET KONGELIGE AKADEMI FOR DE SK Ø N N E KUN STER
SOMMEREN 1924
U d stillingens H ovedstam m e er et Udvalg a f de O pm aalinger, der ejes
af Akadem iet. De er suppleret med Laan fra N ationalm usæ et, Det kgl. B ibliotek og en Række Private, der v elv illig t har tils tille t A kadem iet Materiale. De indkom ne Tegninger er ikke censureret, m en desværre viste det
sig ved Ophængningen, at man ikke kunde faa Plads til dem alle. Man har
bestræ bt sig for at træffe et Udvalg, der kan give et H elhedsbillede af, hvorledes m an har arbejdet m ed O pm aalinger i de sidste 100 Aar.
A kadem iet bringer enT ak til de In stitutioner og Private, som har ydet
Bidrag til U dstillingen. En særlig Tak sk yld es Ny Carlsberg Fondet, der
har bekostet T rykningen af dette Katalog.
KUNSTAKADEM11T8
BIBLIOTEK
AF DANSK ARKITEKTUROPMAALINGS HISTORIE.
alle de Perioder, h vo r A rkitekturen h a r hentet Motiver og
B elæring fra F ortidens Bygninger, h a r Opm aaling væ ret et
vigtigt Led i Arkitektens Uddannelse. Det gæ lder allerede
den italienske Renæssance, isæ r Palladio og T eoretikerne, hvis
Studium af de antikke Søjleordener og P ro p o rtio n er kræ vede
Maalinger, og det gæ lder senere Nyklassicism en, hvis in d træ n gende F orstaaelse af den klassisk-antikke Bygningskunst ikke
m indst bygges paa nye og grundigere O pm aalingsarbejder, et
Forhold, d er er velkendt f. Eks. fra H arsdorffs Historie.
Paa deres V alfarter til K unstens forjæ ttede Land h a r ogsaa
N yklassicism ens danske A rkitekter foretaget Opm aalinger, men
kun lidet h e ra f er naaet til vor Tid.
Siden N yklassicism ens Dage h a r talrige danske A rkitekter
hjem bragt O pm aalinger; h e r m aa sæ rlig frem hæ ves Ghr. H ansens og Bindesbølls fortræffelige Arbejder.
Selv i vor Tid, da saa m ange berøm te Bygninger er pub licerede, vil en ny, selvstændig O pm aaling altid kunne give en
Arkitekt en intim F orstaaelse af det M onument, d er h a r fængslet
h an s Interesse.
Mere end noget foregaaende h a r det 19. A arhundrede staaet
i O pm aalingens Tegn, og ikke altid h a r dette væ ret af det
gode. Det m aa erkendes, at det hæ nger sam m en med den
Mangel paa Vilje eller Evne til at skabe noget nyt og selvstændigt, som kendetegner det 19. A arhundredes Stiludvikling.
Men er dette sagt, m aa det ogsaa erkendes, at O pm aalinger er
uundværlige baade for den kunstneriske og den h istoriske Arkitekturforstaaelse, og at O pm aalinger af Fortidens Bygningskunst gennem det 19. A arhundrede h a r haft afgørende Betydning for den danske A rkitekturs Udvikling.
De ældste kendte O pm aalingstegninger af danske Bygninger
er praktiske N yttearbejder. Den første bevarede G rundplan er
Planen af Krogen (K ronborgs Forgænger) fra c. 1559, det ældste
I
fuldstændige O pm aalingssæ t de 1708 udførte Tegninger af Københavns Slot. Knap en M enneskealder senere udkom T h u rali’s
Værker, V itruvius og H afnia H odierna, for sin Tid frem ragende
Arbejder. Deres Hovedvægt ligger ganske vist paa Datidens
m oderne Bj^gninger, m en den historisk interesserede Arkitekt
h a r dog haft saa meget af sin Tids læ rde »Curiosité«, at han ogsaa
h a r ladet opm aale foræ ldede »gotiske« Bygninger fra Christian 4’s Tid.
N yklassicism ens Begejstring for Antikken m aatte i høj Grad
svække Interessen for vore hjem lige M onum enter fra æ ldre
Tider, og det varede et Stykke Tid, inden R om antikkens nye
Sværm eri for M iddelalderen fik Bladet til at vende sig. Da
snusfornuftige E m bedsm æ nd paa F rederik 6’s Tid dødsdøm te
Odense G raabrødrekirke, blev den betegnende nok m aalt af ren t
historisk Interesse, m en ikke af en A rkitekt; det var Adjunkten
og M aleren J. Hanch, som udførte de noget naive Opm aalinger.
Da Høyen senere paa sin Ungdom s Studierejser havde lagt
det første F undam ent for vor M iddelalders A rkitekturhistorie,
kom der efterhaanden Gang i Opm aalingen, isæ r af de rom anske
Bygværker. Den første Udgave af T rap s D anm ark u dm æ rker
sig ved at bringe O pm aalingstegninger af adskillige gamle Kirker.
1858 udkom »Kongegravene i Ringsted« med O pm aalinger ogsaa
af Kirkebygningen, og 1860 begyndte Udgivelsen a f »Danske
Mindesmærker«.
Disse A rbejder frem m edes af V idenskabsm æ nd som W orsaae
og Høyen, og Tegningerne udførtes for en sto r Del af A rkitektu rm aleren H einrich H ansen. Den vidtspæ ndende M useumsm and W orsaae fik ogsaa startet de »H erredsundersøgelser«, der
efterhaanden tilvejebragte en Række O pm aalinger fra vore Landsby k irk er og skabte den solide G rundstam m e i N ationalm useets
Arkiv. Men det v ar en Selvfølge, at A rkitekterne m aatte og
skulde kom m e m ed i Arbejdet, ikke blot en udpræ get Arkitektu rh isto rik e r som I. B. Løfler, m en ogsaa ledende K unstnere.
Datidens store og h aardhæ ndede R estaureringer frem tvang af
sig selv Opm aalinger, hvis de da skulde gennem føres nogenlunde sam vittighedsfuldt.
1872 begyndte V. D ahlerup, H ans J. Holm og H. Storck
Udgivelsen af Æ ldre nordisk A rkitektur, og dette betegner sikkert et V endepunkt i A rkitektstandens Stilling til det hjemlige
Opm aalingsarbejde. Den store R estaurator, Storck, blev vel nok
den, der gennem førte de fleste og største O pm aalinger, m en
Hans J. Holm ivæ rksatte Studierejserne for K unstakadem iets
Elever og Akadem iets kun delvis publicerede H erregaardsopm aalinger, og paa hans æ ldre Dage begyndte Foreningen af
3. Decbr. 1892 sin Virksom hed. Hvilken Betydning Opmaalings-
arbejdet h a r haft for Holm s Elever, vilde det være unødvendigt
at frem hæve. M artin N yrop og hans Samtidige h a r utvivlsom t
faaet deres Ungdom s afgørende Im pulser ved O pm aalingsturene
ude i Landet, som vel ikke h a r skabt, men dog fæstnet og
styrket K ærligheden til den hjem lige A rkitektur. Og tilsam m en
h a r Storck og Holm skæ rpet Kravene til O pm aalingens G rundighed og Nøiagtighed og udviklet en O pm aalingsteknik, som
staar m eget højt, og som bl. a. h a r vist sin O verlegenhed ved
danske A rkitekters Deltagelse i O pm aalingsarbejder i Hellas.
Mellem Opm aalingstegningerne h ø re r V. Kochs utvivlsom t til
de fineste.
De første Serier af Æ ldre nordisk A rkitektur beskæftigede
sig kun med M iddelalder og Renæssance, og siden da e r meget
Vand løbet i Stranden. I 1890’erne begyndte de første Opm aalinger af Bygninger fra 18. Aarh. at vise sig, isæ r i de unges
P ublication; siden tog Foreningen af 3. Decbr. Landbygningerne
op til B ehandling og dyrkede Møgeltønder, sidst E m piren, C.
F. H ansen og Liselund. Paa Udstillingen vil det væ re m uligt
alene gennem O pm aalingernes Motivvalg at følge hele den vældige Svingning i A rkitekturopfattelsen, d er er foregaaet i den
sidste M enneskealder. Men gennem Udstillingen vil m an sikkert
ogsaa kom m e til at føle, at den ikke blot betyder et Brud.
U nder Idealernes Skiften lever stedse den K ærlighed til vor
hjem lige A rkitektur, som voksede op i forrige A arhundrede, og
det Arhejde, som det 19. A arhundredes V idenskabsm ænd og Arkitekter h a r gjort, vil ikke væ re spildt. Det h a r givet vor Ark itektur national Selvbevidsthed.
Interessen for O pm aalingsarbejdet h a r vel nok siden Storck
og Holm spaltet sig i flere Grene, en videnskabelig-historisk og
en kunsthistorisk. Men alle, der vil kende og forstaa dansk
A rkitektur gennem T iderne, m aa a tte r og atter vende tilbage
til O pm aalingerne, og enhver, som ønsker hjem lige A rkitekturtrad itio n er Livskraft, m aa haabe, at O pm aalingsarbejdet aldrig
vil blive forsøm t.
CHR. AXEL JENSEN.
!
I
I
i
j
!
!
:
'
1
]
'
’
;
|
j
t
ES
Hvor in tet andet er opført, tilh ører O pm aalingen den, der har ndført
den. Er flere Navne opført, er den først næ vnte Ejeren. Ved særlige Signaturer sat efter T itlen er betegnet følgende Ejere; A, Akadem iet, AP. Architek t Alexis Prior, C. K. A rchitekt Christian Kam pmann og N, N ationalm usæ ets II. Afdeling.
fe ;
S:-
t f
1. ^Prospect gegen den th u rm inw endig im hoffe des Schlosses
in Copenhagen abgem essen 1707.« Blad af en Bog m ed
15 »Tegninger af det Gamle Kongelige Slot i Kjøbenhavn«.
T ilh ø rer Kgl. Bibliotek. (Tidligere K unstakadem iets Bibliotek.)
2-5. S. C. Gjedde: K øbenhavns Byporte. Tusch og Vandfarve.
(1754). Kopiei: u d fø rta fJ.A . L ander 1923. T ilh ø rer Ingeniørkorpset.
En Række tuscherede Tegninger (Nr. 6-15) af rom erske B ygningsdetailler er san dsynligvis E levarbejder udførte under Ledelse a f A rchitekten C. F. HANSEN (1756— 1845) m aaske efter hans egne Opmaalinger.
De afspejler tyd eligt hans Sans for Form og hans varm e Interesse for
rom ersk A rchitektur. Til denne Gruppe hører ogsaa de tuscherede Tegninger af GUSTAV FR. HETSGH (1788— 1864) udførte som F orbilleder til
den 1815 oprettede O rnam entskole for Architekter, for hvilken han var
Lærer. A rchitekten CH. F. F. STANLEY (1769— 1805) har udført de tu sch erede Tegninger af V illa Madama, V illa Papa G iulio og Palazzo M assimi,
dog rim eligvis kun som Kopier efter andre O pmaalinger. (Smign. hans
Opfattelse m ed B in d esb ø lls!).
6. C. F. H ansens Skole: Kapitæl fra Kirken Sta. Maria in T rastestevere, Rom. T usch eret Kalke. 1 : 1 . A.
7. Sam m e: »Chapiteau Jonique trouvé entre les ruines du
palais des em pereurs å Rome.« T uscheret. 1 : 1 . A.
8-11. Sam m e: A kanthusblade. Detailler. Pen. A.
12. Sam m e: K orintisk Kapitæl. Tuscheret.
13. Sam me: K orintisk Kapitæl. T uscheret.
14. Sam m e: Kapitæl fra Mars U ltors Tempel. Rom. T uscheret
1 :4 . A.
15. Sam m e: »L’entablem ent du portiqu e du Pantheon, å Rome.«
T uscheret. A.
16. Gust. Fr. H etsch: »Gesims af det vaticanske Museum«. T uscheret. 1 :1 . A.
17. Sam m e: Gesims og A rchitrav af Jovis T onantis Tempel,
Rom. T uscheret. 1 :1 . A.
18. C. F. H ansens Skole: K orintisk Kapitæl. 1 : 2 . A.
19. Sam m e: »L’entablem ent trouvé å la villa Mattel å Rome.«
Rom. T uscheret. A.
20. Sam m e; A rchitrav og Gesims af Ju p ite r Stators Tempel.
T uscheret. A.
21. G ust.Fr. Hetsch: Kapitæl og Base fra M arcelli Teater, Rom.
T uscheret. 1 : 4 . ('ISIS). A.
22-23. Sam m e; Frise af Jovis T onantis Tempel. Tuscheret. 1 : 4.
(1818). A.
24. Sam m e: Soffitte af Jovis T onantis Tempel. Tuscheret.
1 : 4. (1818). A.
25. Sam m e: K apitæl af Jovis T onantis Tempel. Tuscheret.
1 ; 4. (1817). A.
26. Sam m e: F ragm enter af K apitæ let af Ju p ite r Stators Tem pel. T uscheret. 1 : 2. (1818). A.
27. Sam m e: Rosette af K apitæ let paa de indvendige Søjler i
P antheon, Rom. T uscheret. 1 :2. (1817). A.
28-30. Ch. F. F. Stanley: Palazzo Massimi alle Colonne, Rom.
Plan, Snit og Detailler. T uscheret. A.
31-32. Sam m e; Villa Madama ved Rom. Plan og Snit. T u sc h e re t
A. (Smign. Nr. 101-104).
33-36. Sam m e: Villa P apa Giulio, Rom. Plan og S n it T u sc h e re t
(Smign. Nr. 1023-34).
De følgende Num re er udført a f A rchitekten HANS CHRISTIAN
HANSEN (1803— 83) og stam m er fra hans store Udenlandsrejse 1831—57.
Den gik over Rom, Neapel, Sicilien til Grækenland, hvor han blev udnæ vnt
til »Kongen af Grækenlands Architekt« 1834. Han deltog i U dgravningerne
paa A kropolis og udførte en Mængde O pm aalinger af B ygninger og Bygningsrester. Paa en stor P erspektiv frem stiller han Parthenon, som det
dengang laa m ed en Moske m ellem R uinerne. Sam m en m ed T yskerne
Dr. Ludvig Ross og Eduard Schaubert m aalte og rekonstruerede han Nikete m p let, udgivet B erlin 1839. Chr. H ansens O pm aalinger udm ærker sig
ved Nøjagtighed i M aalene og ofte ved om hyggelig G engivelse af Farve- og
Stofkarakter.
De her u d stillede Tegninger er kun et beskedent Udvalg a f de 472
Blade, der findes paa A kadem iets B ibliotek, om fattende O pm aalinger og
Skizzer fra Italien (M osaikgulve, Skulptur, Keram ik m. m.), fra A kropolis
(N iketem plet, E rechtheion, P arthenon m .m .), deriblandt m ange ornam entale, polykrom e D etailler, og fra Æ gina.
37. H ans Chr. H ansen: »Akropolis ved Athen«. Perspektivisk
frem stillet. Vandfarve. A.
38-42. Sam m e: O rnam entale Bygningsrester fundet paa Akropolis. Blyant og Vandfarve. 1:1, 1:2. (1836—37). A.
43. Samme ; L am per og en Vase fra Pompei. Blyant og Vandfarve. (1832). A.
44. Sam m e; F igurer fundet paa Akropolis. Blyant og Vandfarve. 1 ; 1. (1836). A.
45. S a m m e : » T h e se u m « . P e r s p e k tiv , fr e m s tille t . V a n d fa r v e . A.
46-47. S a m m e : D e t a ille r a f T t ie s e io n . B ly a n t og V a n d fa r v e . 1 : 1 ,
1 : 4, 1 : 10. A.
48. Sam me: Tlieseion. Plan og Snit. T usch og Vandfarve,
ca. 1 : 100. A.
49. Samme: Sarkofager fra Girgenti. Blyant og Vandfarve. A.
50-52. Sam me: Polykrom e D etailler af græske T em pler. Blyant
og Vandfarve. A.
53. Samme: »Parthenon«. Perspektiv.frem stillet. Vandfarve. A.
54. Sam me: »Parthenon«. Plan. T usch og Vandfarve, ca.
1 ; 100. A.
55-62. Sam m e: D etailler af P arthenon. T usch og Vandfarve.
(1 8 3 2 -5 0 ). A.
63. Samme: Detail af et Alter fundet paa Akropolis. Blyant
o g Vandfarve. (1836). A.
64. Sam m e: »Erechtheum «. Perspektivisk frem stillet. Vandfarve. A.
65-73. Sam me: D etailler fra Akropolis. B lyant og Vandfarve. A.
74-76. Sam m e: Græske Vaser. B lyant og Vandfarve. (1836). A.
A rchitekten M. G. BINDESBØLL (1807— 1856) har paa sin Studierejse
J834— 1838 ogsaa udført en stor Mængde Studier. U d stillingen viser en
Række Farveskizzer af pom pejansk D ekorationskunst, af Renaissancedekorationer (Villa Madama) og a f m uh am m edansk Kunst. En Række
straalende Blade, m indre om hyggeligt udført end Chr. H ansens; uden alt
Pedanteri gengiver de Sydens D ekorationskunst saaledes som B indesbøll
saa den, og saaledes som han genskabte den i T horvaldsens Museum,
som hans Tanker allerede arbejdede m ed paa Rejsen. Vi finder i Niketem p let M otiver til M useets Sokkel og i Puds-K vadrene paa Tegningen
Nr. 94 ser vi Ideen til M useets M urbehandling.
A kadem iets B ibliotek ejer i alt 474 Blade a f B indesbøll indeholdende
O pm aalinger fra norditalienske Byer, Rom, Pom pei, Palerm o, Girgenti,
Athen, T yrkiet, sam t O pm aalinger fra Kronborg og Rosenborg.
77. M .G.Bindesbøll: Grav i Corneto. Blyant og Vandfarve. A.
78. Sam m e: B rønd i Sophiakirkens G aard og Plan af Sultan
Achmets Moske i K onstantinopel. B lyant og Vandfarve. A.
79. Sam m e: Giottos K am panile, Florents. B lyant og Vandfarve, A.
80. Sam me: D ekorationsdetailler fra en græ sk Kirke. Blyant
og Vandfarve. A.
10
81-82. Samm e: D etailler af T erra-C ottaer og Bronzer, fundet
paa Akropolis. Blyant og Vandfarve. (1836). A.
83. Sam me: K uppeldekorationer i Solim ans Grav. Blyant
og Vandfarve. A.
84. Sam m e: M osaikdetailler fra Pompei. Tusch og Vandfarve. A.
85-86. S am m e: Colosseum, Rom. Dele af Facade og Snit. Bivant
og Tusch. (1837). A.
87-88. Sam m e: Pom peianske D ekorationsdetailler. Blyant,
Vandfarve og Dækfarve. A.
89. Sam m e: Græsk Kirke. Blyant og Vandfarve. A.
90. Sam me: Loft over K oret i Maria del Popolo, Rom.
T usch og Vandfarve. A.
91. Samme: Rom erske Loftsdetailler. Blyant og Vandfarve. A.
92. Samm e: Rom erske D ekorationsdetailler. Bivant os
Vandfarve. A.
93-95. Sam m e: D etailler fra Pom pei. Blyant, Vandfarve og
Dækfarve. A.
96. Sam m e: D ekorationsdetailler fra Assisi. Blyant og
Vandfarve. A.
97-100. Sam m e: Niketemplet: Plan, Snit og Facade. Tusch.
Detailler. Blyant og Vandfarve. A.
101-104. S a m m e : D e k o r a tio n s d e ta ille r fra V illa M a d a m a . Blyant
og V a n d fa r v e . A.
105-106. Sam m e: D ekorationsdetailler fra Akropolis. Blyant,
Vandfarve og Dækfarve. A.
107. Sam m e: T yrkiske D ekorationsdetailler. A.
108. Sam m e: D ekorative M ønstre fra Palerm o. A.
Interessen for Udgravningerne i Pom pei var i Aarhundredets første
H alvdel m eget stor. Billedhuggeren Freund indrettede sit Hjem i Frederiksholm s Kanal med Vægge pom peiansk dekoreret og ogsaa sit Indbo form ede
han efter klassiske Forbilleder. Han øvede en stærk Indflydelse paa en
Række yngre Kunstnere. D ekorationsm aleren G. G. HILKER (1807 1875)
rejste til Italien 1838— 41 og studerede ivrig pom peiansk og derm ed beslæ gtet
D ekorationskunst. Han arbejdede sam m en m ed Maleren GONSTANTIN
HANSEN (1804— 1880). D et er bekendt hvorledes de efter deres H jem kom st
dekorerede U n iversitetets Forhal, ligesom H ilker dekorerede en Mængde
Hjem å la Pom pei. Ogsaa Maleren P. C. SKOVGAARD (1817— 1875) benyttede
til sine dekorative Arbejder, især Broderim ønstre, pom peianske Motiver.
M osaikkerne^blev naturligt til K orsstingsbroderier, og i m ange danske Hjem
havde man Puder og Skam ler m ed klare rene M ønstre i sort og hvidt og i
rene Farver efter de Idéer, danske K unstnere havde faaet paa deres Italiensrejser.
Af H ilker ejer A kadem iets B ibliotek 324 Studier fra Italien.
11
109-110. G. C. H ilker: L oftsdetailler fra II Cam pio, Perugia.
Blyant og Vandfarve. A.
111. Sam m e: D ekorationsdetailler fra Papa Giulio. Blyant
og Vandfarve. A.
112. Sam m e: Gulve i Casa del poeta, Pom pei. Tusch, Blyant
og Vandfarve. A.
113-116. Sam m e: D ekorationer fra Pompei. A.
117-121. P. C. Skovgaard: D etailler fra Gulv i Casa del poeta,
Pompei. (Smign. Nr. 112). T uschm aleri. Tilh. Joakim
Skovgaard.
122-123. G. C. H ilker: Studier fra Pom pei. Olie. A.
124-126. Constantin H ansen: Studier fra Pompei. Olie. A.
Af A rchitekt N. S. NEBELONG ejer A kadem iets B ibliotek en Del Rejsestudier. O pm aalingerne er næ sten alle Kalker eller Kopier efter franske og
italien sk e Værker. HARALD DREW SEN (1 8 3 6 -1 8 7 8 ) har udført en Del
farvelagte Perspektiver og Opm aalinger paa en Italiensrejse. Ogsaa de findes
paa A kadem iets Bibliotek.
127. N. S. Nebelong: Bacchus Tem pel, Rom. Plan, Snit og
Facader. T usch og Vandfarve. 1:100 og 1: 200. A.
128. Sam m e: B aptisterium , Florents. Plan og Facade. Tusch.
1 : 100. (1841).
129. Samm e: D etailler af B ronzebæ nk fra Pompei. Blyant
og Vandfarve. 1 : 1. (Smign. Nr. 1073). A.
130. H. Dre"wsen: Casa santa, Loreto. T usch og Vandfarve.
1 : 10. Badia ved Fiesole. Tusch. Perspektiv. A.
131-132. Sam me: In te riø re r fra Verona, Pisa og Rom. B lyantog
Vandfarve. Perspektivisk frem stillet. A.
133. Samme: T arascon. B lyant og Vandfarve. Orleans.
Blyant. A.
134. Samm e: D ekorationer fra Pom pei. Blyant og Vandfarve. A.
Gennem hele A arhundredet drager danske A rchitekter til Italien for
at studere og vende hjem m ed farvestraalende Opm aalinger af Sydens Bygningskunst. Efterhaanden vaagner Interessen for hjem lig A rchitektur. De
første O pm aalinger udføres af Tegnelæreren I. Hanch, der vild e redde den
nedrevne O dense Graabrødrekirke fra G lem sel. Dygtige Opmaalere blev Architekturm aleren HEINRICH HANSEN (1821— 1890) og I. B. LØFFLER
(1843— 1904). A rchitekten H. STORCK (1839— 1922) arbejdede gennem hele
sin lange A rchitektvirksom hed ved O pm aalingen af danske M indesmærker.
Til »Ældre N ordisk Architektur« h v is Udgivelse blev paabegyndt 1872 af
Storck, H ans J. H olm og D ahlerup, leverede han nogle a f de bedste Bidrag.
12
I
j
■
■
j
i
!
;
135-137. J. Hanck: G raabrødrekirke i Odense. Plan og P erspektiver. T uscheret. (1817). N.
138. H einrich H ansen: Plan af M ariekirken i Haderslev.
Tusch. N.
139-140. Samm e: Plan og Gavl af St. Bendts Kirke, Ringsted,
T uscheret. N. (Smign. Nr. 222-228).
141-143. Samme: In te riø re r fra K irkerne i H aderslev, Ringsted
og Sorø. Perspektiver. Tuscheret. N.
144-145. Sam m e: Perspektiver af K irkerne i Ringsted og Haderslev. Tusch. N.
146-147. Sam me: E nkeltheder af Kirken i Ringsted. T usch. N.
148. Sam m e: Snit gennem K irken i H aderslev. Tusch. N.
149-155. I. D. H erholdt: Skitser og O pm aalinger af T rondhjem
Domkirke. Blyant, T usch og Vandfarve. (1842), A.
156. Samme; Skitsebogsblade fra Florents. Blyant. (1843). A.
157. Sam m e: P o rt paa F rederiksborg. Vandfarve. A.
158. Sam m e: Skitsebogsblade, Kalmar. Pen og Blyant.
(1851). A.
159-160. Sam m e: Studier fra Pompei. Stanza Nera. Vandfarve.
(1853). A.
161-162. Chr. H etsch; Kam iner. F rederiksborg. M asker fra
K ronborg. T usch og Blyant. (1875). A. P.
163-166. Sam m e: Lofter. F rederik sb erg Slot og Rosenborg.
B lyant og Tusch. (1878). A. P.
167-168. W. Th. W alther: St. Miniato, Florents. T usch og Vandfarve. 1 ; 50. 1 ; 16. (1859). A.
169. Samme: Sta. Maria del fiore. Florents. Detailler. Vandfarve. A.
170-176. Ove Petersen; O pm aalinger af L andsbykirker: Nebbelunde, E rrindlev, T horslunde, Halsted. Tusch. Tilh.
Arch. Thonning.
177. H. C. Amberg; Fløjstang paa Rosenborg. Blyant. (1876).
178. Sam m e; Renaissancekvist. Vandfarve. (1858).
179-186. Sam m e; Studier fra Pom pei. B lyant og Vandfarve.
187. Sam m e: T aarn et af R aadhuset i Siena. V andfarve.(1874).
Tilh. Arch. J. M artin Petersen (ligel. Nr. 177-86).
188-208. H ans J. Holm : Studier fra Italien. Særlig Pompei.
Blyant og Vandfarve. A.
209-221. H. B. Storck: Spøttrup. Tusch. 1 : 100 og 1 ; 200. N.
222-228. Samme: St. Bendts Kirke, Ringsted. Detailler. Tusch. N.
229-232. Sam m e: Hus ved St. Peders Kirke i Næstved. Tusch.
1 : 72. (1880). N.
233. Samme: Fem arm et Lysestage i Ribe Domkirke. Tusch.
(1877). N.
234. Sam m e: Syvarm et Lysestage i Viborg Domkirke. Tusch.
(1874). N. .
13
235. Sam m e; Ligsten i Vestervig Kirke. Tusch. (1883). N.
236. Samme; H ørup Kirkes vestlige Portal. Tusch. 1 : 48.
(1873). N.
237. Sam m e: »Kong H ans’s Gaard« i Aalborg. Tusch. 1 : 72.
(1873). N.
238-239. Samm e; Hus i Næstved. Fagader. Tusch. 1 : 72. N.
240. Samme: 3 T agryttere. Tusch. 1 : 7 2 . N.
241. Sam m e: H elligaandskapellet u n d er Istandsæ ttelse. P e rspektiv. Tusch. N.
242. Samme; R iddergaarden i Næstved. Perspektiv. Tusch.
(1869). N.
243-248. Sam m e: R ejsestudier fra Italien. T usch og Vandfarve.
(1871). A.
249-251. Samm e; R ejsestudier fra Liibeck. T usch og Vandfarve.
(1861). A.
252-255. Samme: Viborg Dom kirke før R estaureringen. Blyant,
T usch og Vandfarve. N.
256. J. B. Løffler: Sorø Kirke. Plan, Snit og Facade. T usch
og Vandfarve. (1866—1869). N.
257-259. Sam m e: Ligsten fra Sorø. (1885—1887). N.
260. H einrich H ansen: Gravsten fra E rik Menveds Grav,
Ringsted. Blyant.
261. Sam m e: Kongegravene i Ringsted. D ronningerne Bengerds og Sofies K ranier. Tusch. (1855). N.
262-277. Ludvig Clausen: Studier fra Italien. D eriblandt: Dogepaladset og C am panilen i Venedig. O pm aalinger fra
Pom pei, Rom og Florents. Vandfarve. (1884). Tilh.
Arch. Cock-Clausen.
278-283. A lbert Jensen: Studier fra Italien. T usch og Vandfarve. A.
284-295. F. Th. Blichfeldt: Studier fra Florents, Pistoia, Pom pei, Athen. Vandfarve. A.
296-305. H. W enck: S tudier fra Italien. Pom pei, Siena, Viterbo,
Palerm o, Orvieto. Vandfarve.
A rchitekten HANS J.HOLM (1835—1916) nærede stor Interesse for Opm aalinger af danske M indesm ærker og aarlig foranstaltede han Opm aalingsrejser for Akadem iets E lever (fra 1868). R esultatet af disse Rejser er udgivet
i »Studierejser af K unstakadem iets Elever« 1904. Under hans Førerskab
blev ogsaa en anselig Række Herregaarde m aalt, nem lig Rygaard, H esselagergaard. Egeskov, Borreby, Nakkebølle, Ø rbæklunde, R osenholm , Skafføgaard, Krahhesholm , Brejninggaard, sam t Rosenborg (og Jens Bangs Stenhus). De første seks hlev udgivet i et stateligt Bind: »Danske Herreborge«
1903. Det største Værk var dog O pm aalingen af Kronborg (1876— 1879), der
aldrig er blevet udgivet. Sjælen i Foretagendet var den unge MARTIN
NYROP (1849— 1921). Den fantasifulde Bygning m ed de m ange m orsom m e
1
14
i|
D etailler har rigtig m oret ham, og vi ser i mange af disse Blade allerede den
Nyrop, som siden skulde blive saa populær som R aadbusets Bygm ester. I
øvrigt arbejdede en Stab af A rchitekter ved det store Arbejde: Axel Berg,
Martin Borch, H. Kam pmann, S. Kiibnel, Arnold Krogb, K. Larsen.
Sam tidig udførte Storck og Løffler bistaaet af m ange yngre A rchitekter
en Række m ere archæ ologiskeO pm aalinger af L andsbykirkerne. Efterhaanden blev en lang Række Værker om Kirker udgivet: T eglstenskirker,
jy sk e Granitkirker, Grenaaegnens K ridtstenskirker, Sjællands Stifts Landsbykirker, Sallinglands Kirker, T ufstenskirker o. m. a. Paa dette Omraade
udm ærker sig særlig A rchitekten V. KOCH (1852—1902).
l
il
306-404. Kronborg. Planer, Snit og F a fa d e r og mange E nkeltheder. Tusch, tu sch eret og Vandfarve. (1876—1879). A.
405-420. Rosenborg. Planer, Snit, F acader og Detailler. Tusch,
tu sch eret og Vandfarve. 1 : 100, 1 : 50, 1 : 5 . A.
421-431. V. Koch: Rygaard. Planer, Snit og F afad er. Tusch.
1 : 100. A.
432-440. Sylvius K nutzen og A ndreas Fussing: K rabbesholm .
Tusch. 1 ; 100. A.
441-447. V. Koch: Lyby Kirke. Tusch. 1 : 100, 1 : 15. (1888). N.
448-454. Sam m e: Junget Kirke. Tusch. 1 : 100, 1 : 15. (1889). N.
455. Sam m e: Skab fra Skaføgaard. Tusch. (1883). N.
456. Samm e: Egetræ skiste fra O ldnordisk Museum. Skabsfyldinger m ed F riisern es Vaaben. Blyant. 1 : 2 . N.
457. Sam m e: E getræ ssøjler fra Velling Kirke. Blyant. N.
458. Sam m e: Storehedinge Kirke. Tusch. 1 : 72. (1883). N.
459. Samme: Præ kestol fra H ornslet Kirke. Tusch. (1893). N.
460-469. Sam m e: Studier fra Italien. D eriblandt Goncordiatem plet i Girgenti. Plan, Snit og Detailler. D etailler fra
Pom pei. Blyant og Vandfarve. A.
470-488. A. L. Glemmensen: Studier fra Italien. Rom, Florents,
Bologna, Perugia, Genzano, Siena, Urbino, Pompei.
Blyant, T usch og Vandfarve. 477, 479, 480, 481, 483
—488 tilh. A. L. G., Resten A.
489-494. V. J. M ørk-Hansen: Studier fra Italien. Verona, Pom pei, Rom og Venedig. Vandfarve. (1892). A.
495. Axel Berg: E pitaphium over F ried rich Leiiel i St. Olai
Kirke i Helsingør. T usch og Vandfarve. (1885). 1 : 10. N.
496. M artin B orch: A ltertavle fra Jan n eru p Kirke. Vandfarve. 1 : 6. (1878). N.
497-499. Julius Sm ith: Visby H elligaandskirke. Tusch. 1 : 7 2
og 1 : 24.
500. Sam m e: Vindu i Viborg Dom kirke. Tusch. 1 : 1 2 .
501-508. Sam me: Visby St. L ars Kirke. Plan, Snit og Fafade.
Tusch. 1 : 72 og 1 : 24.
15
509. Samme: Indgang til K irken paa Koldinghus. Tusch.
1
510-511.
512.
513.
514.
515.
516.
517.
518-520.
521-523.
524-538.
539-572.
573-587.
588-608.
609-622.
623-626.
627-629.
630-632.
633-636.
637-639.
640-641.
642-650.
651-660.
661-663.
:
12.
Sam m e: Fagade af Amaliegade 19 og 17. Tusch. 1 : 48.
Sam m e: Visby Galge udenfor Stadsm uren. Tusch. 1:72.
Sam m e: K irken paa Koldinghus. Blyant.
Sam m e: B rudebæ nk fra Sundre. Tusch. 1 : 8 .
Samme; Fagade af Lille S trandstræ de 6. Tusch. 1: 48.
Carl T honning: Gavl af Børsen. T usch og Vandfarve.
1 : 5 0 . (1879).
Anton Rosen: Studie fra Pompei. Vandfarve.
H arald H arpøth; Studier fra Italien; Sakristiet i S. Lorenzo, F lo ren ts; Tegninger fra Siena og Viterbo. Blyant
og Vandfarve. A.
Carl Brum m er: Studier fra Italien: Verona, Siena og
Florents. B lyant og Vandfarve. A.
J. Magdahl N ielsen: Studier fra Italien: Florents, Viterbo, Rom, R aadhuset i Siena, R aadhuset i Piacenza.
Blyant og Vandfarve.
Søren Lem che; Erechteion. Plan, Snit, Fagade og u d førlige Detailler. Blyant og Vandfarve. 1 : 50 og 1 : 1 .
(1898).
Samm e: Parthenon. Detailler. B lyant og Vandfarve.
1 : 20 og 1 : 1. (1898).
Sam m e: Studier fra Italien: Pompei, Genua, Florents,
Viterbo, Palerm o, Verona. Blyant og Vandfarve.
Andreas Fussing: Studier fra Italien; Pom pei, Palerm o,
Bologna, Padua. Blyant og Vandfarve. (1899).
Vilhelm F isch er: S tudier fra Italien: Bologna, Venedig.
Blyant og Vandfarve. (1895). A.
T horvald Jø rgensen: Kapitæl, A rkitrav og Gesims af
korintisk Søjleorden. Blyant. A.
Sam m e: Studier fra Italien; Perugia og Vicenza. Blyant
og Vandfarve. A.
K. V arm ing; Glim mingehus. Plan, Snit, Fagade og Detailler. Tusch. 1 : 100 og 1 : 20. N.
Sam me: Studier fra R avenna og Verona. Vandfarve.
Sylvius K nutzen: Studier fra Italien og T yskland: Palerm o , T ao rm in a, Verona og N iirnberg. B lyant og
Vandfarve.
K. Varm ing: Studier fra Italien; Florents, Rom og Pom pei. B lyant og Vandfarve.
R osendahl Langballe: Studier fra Italien: Florents, Venedig, Bologna. Blyant og Vandfarve.
Sylvius K n u tzen : Studier fra Ita lie n : Verona og Palerm o.
Blyant og Vandfarve.
^i
20
I den nyeste Tid bliver der m aalt m eget op af unge Arehitekter. Det
er n u m est danske Bygninger, tit H use der staar vor egen Tid nær.
Man v il gerne m aale dem h elt igennem i Planer, Snit og Fagade, nøjes
ikk e m ed karakteristiske E nkeltheder. De frem stilles blot ved Konturer,
der giver Form -O m rids. Saadanne Tegninger kan let reproduceres, og
alle Stof- og Skyggevirkninger gengives i Fotografi.
962. E. Engeli: Figur fra Osmo Kirke. Akvarel. 1 : 1.
(1917).
963. S. C. L arsen: Pavillon paa Ledreborg. Tusch. 1:20.
(1915).
964. Kay Fisker og Aage Rafn: Gaabense Fæ rgegaard,
Falster. Tusch. 1 : 200 og 1 : 100. (1917).
955-968. Helge Holm og S. C. L arsen: Greve Kirke. Akvarel.
1 : 5 0 . (1914).
969-977. Chr. K am pm ann og Helge H olm : P rinsessernes Pandekagekøkken paa F rederiksberg Slot. Tusch. 1:10 og
1: 1. (1916).
978. Kay Fisker: Hus i »Ruden«, Rønne. T usch og Akvarel. 1 : 100 og 1 : 20. (1917).
979-982. Sam m e: »Christiansm inde«, Strandvej 15. Tusch.
1 : 50. (1917).
983-986. F. Schlegel, E. Græbe, M. & M. Tøgern: Øregaard.
T usch og Akvarel. (1919).
987-990. E. E ngell: Gravstene fra K irker i Soderm anland.
Tusch. 1 : 10. (1917).
991-995. Samme og W idm ark: Våster Hanninge Kirke. Tusch.
1 :1 0 0 . (1917).
996-1001. De sam m e: L orunda Kirke. Tusch. 1 : 100. (1917).
1002-1005. F. C. Lund og Carl Neye: Staldbygning ved Søholm.
Tusch.
1006. S. C. L arsen: K lostergaard ved S. M aria della Pace,
Rom. Tusch. 1 : 50. (1921).
1007-1011. Aage Herløw og Jens L austsen: K ornerup Kirke.
Tusch. 1 : 1 0 0 . (1917).
1012. J. H olst-Jørg en sen : S. Miniato al Monte, Florents.
P lan er og Detailler. T usch og Akvarel.
1013-1017. A. L a u tru p -L a rse n , H. J. K am pm ann, A. Buch og
A. N orn: Ulbjerg Kirke. Tusch. 1 : 1 0 0 . (1915).
1018-1022. Gerda Schåffer og Ingrid Møller Dyggve: Nimtofte
P ræ stegaard. T usch og Blyant. 1 : 100 og 1 : 20.
1023-1034. E jn ar Fugm ann: Villa di Papa Giulio, Rom. (Jfr.
Nr. 33-36). T usch og Akvarel. 1 : 100 og 1 : 200.
(1920).
21
1035-1041. Samme og H. C. S chiellerup; H erregaarden »Edelgave«. Tusch. 1 : 100. (1922).
1042-1045. Regnar W ie d : Collage fra 16. Aarh. W allington,
H ertfortshire. Tusch. 1 ; 50 og 1 : 10. (1921).
1046-1049. Samme: P o rtn erh u s ved Hyde Park. Tusch. 1 : 50
og 1 : 10. (1921).
1050-1051. Sam m e: O pm aalinger fra Victoria and A lbert Museum, London. Tusch. (1921).
1052. H. C. A ndresen: Søborg Kirkes Sakristi. Tusch. 1:50.
(1921).
1053-1055. Samme: Sorø Akademi. Døre og Profiler. 1 : 2 0 og
1 : 2. (1920).
1056. Tage Møller: P o rthu s ved Ø regaard. Tusch. 1 : 50,
1 : 10 og 1 : 1. (1918).
1057. Sam m e: Sm edejæ rnsræ kvæ rk ved H uset Nr. 75, Stengade, Helsingør. Tusch. 1: 20. (1922).
1058. Carl Jen sen : Louisekilden ved Frederiksdal. Tusch.
1 : 10. (1919).
1059-1064. Ib Lunding og Tage Rue: Gaarden i T horvaldsens
Museum. Tusch. 1 : 50, 1 : 20 og 1 : 1 .
1065-1067. Tage M atthissen: C hristussalen i T horvaldsens Museum . 1 : 20. (1921).
1068. Tage Møller: K apitæl fra C. F. H ansens C hristiansborg. Tusch. 1 : 1 . (1919).
1069. H. G. Skovgaard: Sofa, tegnet af H. E. F reu nd til
N. L. Høyen. Akvarel. 1 : 1. (1924).
1070-1072. Sam m e: Sofa, Bord og Stol fra P. C. Skovgaards
Hjem, tegnede af Hilker. Tusch. 1 :5 og 1:1. (1919).
1073-1074. Sam m e: 2 antike B roncebæ nke fra Museo Nazionale, Napoli. T uscheret. 1 : 1. (1923).
1075-1079. Sam m e: L ysthus til Aggersborgs H ave, tegnet og
dekoreret af P. C. Skovgaard. 1 : 1 0 og 1 :1 . Tusch
og Akvarel. 1921. (Smign. Nr. 117—121).
Paa Prof. HACK KAMPMANN’s In itiativ begyndtes 1919 Opm aalingen
af Frederiksberg Slot. Den er endnu ikke fuldført, der arbejdes i Ø jeblikket
paa en Række Interiører i 1:20. Ved O pm aalingen har m edvirket Aage Rafn,
S. C. Larsen, Poul Stegmann, Ib Lunding, Tage M athissen, H ans Georg
Skovgaard m. fl.
Ogsaa A kadem iets Studierejser er blevet fortsat, idet der under Prof.
EDVARD THOMSEN’S Ledelse Som m eren 1923 blev arrangeret en Rejse
til Herregaarden Nysø. Man vild e gerne supplere O pm aalingerne a f H erreborgene med Opm aalinger af en nyere H ovedbygning, hvor ogsaa Haveanlæget er arch itekton isk udform et. (Nr. 1100—1125). I Aar er det Tanken
at m aale Set. Knuds Kirke i Odense.
22
1080-1099. F rederiksberg Slot. Plan, Snit og Fagade. Tusch.
1 : 100, 1 ; 50, 1 : 20, 1 : 10.
1100-1125. Nysø. Planer, Snit og Fagader af Bygninger og Park.
Tusch. 1 : 500, 1 : 100, 1 : 20, 1 : 5 , 1 : 1 .
Foreningen af 3die D ecem ber 1892, hvis aktive M edlemmer er Architektursk olens Elever, har til Formaal at udgive Aarbøger m ed O pmaalinger af
dansk Architektur. Foruden disse aarlige Offentliggørelser af M edlemmernes
m indre Arbejder tager Foreningen ogsaa større sam lede Opgaver op. Saaledes har den udgivet Bogen »Liselund«, der m eget udførligt behandler ikke
blot B ygningen, m en ogsaa dens karakteristiske Bohave: Møbler, L ysekroner o. s. V. ligesom den landskabelige Have »fra de sk ønn e Følelsers
Tid« ved M onum enter og H ytter o. s. v. Bogens Opmaalinger, der endnu staar
som de klareste E ksem pler paa hvorledes yngre Architekter v il gengive
A rchitektur i en koncis og sm u k Form er udført af AAGE RAFN, POVL
STEGMANN, MAX RÉE, CHR. KAMPMANN, H. J. KAMPMANN og KAY
FISKER. F oreningen har ogsaa udgivet to Hefter m ed L andbygninger fra
Sønderjylland og arbejder for Tiden med et B ind over gam le fynske Bøndergaarde (Nr. 1190— 1195). Endelig har man optaget den store Opgave at
udgive O pm aalinger af de af K unstneren N. A. Abildgaard udførte Bygninger, Møbler o .s .v . Foreningen optager passive M edlemmer, der mod et
beskedent A arskontingent m odtager F oreningens aarlige P ublikationer.
1126-1145. Helge Finsen, Mogens Koch, H ans Hansen, Flem m ing
T eisen: M indesm æ rkerne i Jæ gerspris Slotshave.
T usch. 1 : 10, 1 : 5, 1 : 1.
1146. H. G. Skovgaard: M indesten over Prof. P. C. Abildgaard. Tusch. 1 : 5.
1147. Gjerløv Knudsen og H. G. S kovgaard: Arveprins Frederik ’s Sarkofag. Tusch. 1 : 5.
1148. F. C. Lund og Sten Møller: Løvehovede af Sarkofagen.
Tusch. 1 : 1 .
1149. G. Ju ul B rask: Spurveskjul. Tusch. 1 : 50.
1150. Sten Møller: D ør af samme. Tusch. 1 : 5 , 1 : 1 .
1151. Sten Møller og F. C. L u n d : A rveprinsesse Sofie Frederikke’s Sarkofag. Tusch. 1 : 5.
1152-1154. M o g e n s Koch og G yllem bourg Koch: Stole og Sekretær.
T usch. 1 : 5, 1 : 2.
1155-1160. Max Rée: Apistemplet, Plan, Snit og Fagader. Tusch.
1 : 20. (Smign. Nr. 691—694).
1161-1162. Ib Lunding: F rihedsstøtten. Tusch og Blyant. 1 ; 20.
1163-1189. F. C. Lund og Neye: Ejendom m en N ytorv Nr. 5.
Tusch. 1 : 50, 1 : 20, 1 : 5, 1 : 1.
1190-1195. F y n s k e B øndergaarde. Tusch. 1: 1 0 0 .
1196-1228. Liselund. Tegninger til Bogen om Liselund (se ovenfor) 1 : 50, 1 : 20, 1 : 10, 1 : 5, 1 : 1.
ALFABETISK NAVNEFORTEGNELSE.
A hlm ann, V., 794—797.
Amberg. H. C., 177— 187.
Andresen, H. C., 1052— 1055.
Arp N ielsen, 913— 916.
Bahnson, Elise, 807— 810.
Barfoed, Knnd V., 949.
B entsen, Ivar, 691 —694.
Berg, Axel, 495. Side 14 L. 3 f. o.
B indesbøll, M. G., 77— 108.
Blichfeldt, F. Tb., 284— 295.
Borch, Christen, 765— 790.
Borch, Martin, 496. Side 14 L. 4 f. o.
Brask, G. .luul, 1149.
Brum m er, C., 521— 523.
Bræstrup, Gosmus, 791—792.
Buch, A., 1013—1017.
Christensen, Chas., 824 —830. 879—
885.
Christensen, Jens, 811— 823.
Clausen, Ludvig, 262— 277.
G lem m ensen, A. L., 470—488.
G lem m ensen, Mogens, 807— 810. 844
-8 7 8 .
Dam, C. E., 9 4 5 - 9 4 7
D rew sen, H., 130—134.
Dyggve, Ingrid Møller, 1018— 1022.
Ekberg, A., 898—901.
Engell, E., 962, 987— 1001.
Evers, 751— 755.
F in sen , Helge, 1126— 1145.
F ischer, V ilh., 623— 626.
Fisker, Kay, 964, 9 7 8 - 9 8 2 . Side 22
L. 15 f. o.
Frankel, G. V. Juni, 935— 942.
Frederiksen, A nton, 702.
F ngm ann, Einar, 1023—1041.
Fussing, Andreas, 432— 440, 609 —
622.
Gemzøe, K. H,, 843.
Gjedde, S. C , 2 - 5 .
Gjerløv K nudsen, 1147.
Glahn, A., 734— 737.
Gottlob, K., 917— 934.
Græbe, E., 983—986.
G yllem bourg-K ocb, 949.
Hagem ann, H., 688 - 690.
Hanck, J., 135— 137.
H ansen’s, G. F., Skole, 6— 1 5 .1 8 —20.
H ansen, C onstantin, 124— 126.
H ansen, Hans, 1126— 1145.
H ansen, Christian, 37— 76.
H ansen, H einrich, 138— 147. 260—
Harboe, F. C., 948.
H arpøth, H., 518—520.
H erholdt, J. D., 1 4 9 -1 6 0 .
H erløw, Aage, 1007—1011.
H etsch, Ghr, 161— 166.
H etsch, G. F., 16 17. 21— 27.
H ilker, G. C., 109— 116. 122— 123.
H olm , H ans J., 188—208.
H olm , Helge, 965— 977.
H olst-Jørgensen, 1012.
H vass, Tyge, 954— 961.
Ingw ersen, Jens, 793, 798—802.
Jacobsen, Holger, 695— 701.
Jensen, Albert, 278—283.
Jensen, Carl, 1058.
Jeppesen, Asger, 824— 830.
I.
24
Jørgensen, Em il, 725— 731.
Jørgensen, Thorvald, 627— 632.
Jørgensen, W aldem ar, 803— 806.
Kam pmann, Chr., 969— 977. Side 22
L. 15 f. o.
K am pmann, Hack, 666—687. Side 14
L. 4 f. o.
Kam pm ann, H.J., 1013— 1017. Side 22
L .15 f.o.
Klint, H elle, 691— 694.
K nutzen, Sylvius, 432— 440. 640—
641. 661 664.
Koch, Mogens, 1126—1145.
Koch, V., 421—431. 441—469.
Krogh, Arnold, Side 14 L. 4 f. o.
K uhnel, S., Side 14 L. 4 f. o.
Lander, J. A., 2— 5.
Langballe, Otto, 902.
Langballe, Rosendahl, 651—660, 756
— 763.
Larsen, K. Side 14 L. 4 f. o.
Larsen, S. C., 963, 965—968, 1006.
Side 21 L. 8 f. n.
L austsen, Jens, 1007— 1011.
Lautrup-Larsen, A., 1013— 1017.
Lehn Petersen, Knud, 811— 823.
Lem che, Søren, 539—608, 665.
Lund, F. C., 1002— 1005, 1148, 1151,
1163— 1189.
Lunding, Ib, 1059— 1064, 1161 — 1162.
Side 21 L. 8 f. n.
L undquist, Carl, 950— 953.
Løffler, J. B., 256— 259.
Maar, Axel, 943— 944.
Madvig, Einar) 738—741.
Magdahl N ielsen, J., 524— 538.
Malmberg, I. P., 950—953.
M athissen, Tage, 1065— 1067. Side 21
L. 8 f. n.
M undt, Holger, 889—897.
Møller, Helge B., 719—724.
M øller, Johs. Prip, 807— 810.
Møller, Tage, 1056, 1057, 1068.
Møller, V. Sten, 1148, 1150, 1151.
M ørk-Hansen, V. J., 489— 494.
Nebelong, N. S., 127 -1 2 9 .
Neye, Carl, 1002 -1005, 1163— 1189.
N ielsen, Algot, 807—810.
N ielsen, Johan, 733.
Norkjær-Jørgensen, 843.
Norn, Andrea, 1013— 1017.
N yehølle, V., 764.
Nygaard, Thorvald, 935—939.
Nyrop, Martin. Side 13 L. 2 f. n.
Paludan, H other, 703— 718.
P etersen, Carl, 748.
Petersen, Ove, 170— 176.
Prior, Alexis, 742— 747.
Rafn, Aage, 964, Side 21 L. 9 f. n.
S. 22 L. 14 f o.
R ée, M ax, 1155— 1160. S. 22 L . 1 5
f. o.
Risom , S. J., 831— 842.
Rosen, Anton, 517.
Rue, Tage, 1059— 1064.
Schiellerup, H. C., 1035— 1041.
Sehlegel, F , 983— 986.
Schåffer, Gerda, 1018— 1022.
Skovgaard, H. G., 1069—1079. 1146
1147. Side 21 L. 7 f. n.
Skovgaard, P. C., 117— 121.
Sm ith, Julius, 497— 515.
Stanley, C. F. F., 2 8 - 3 6 .
Stegm ann, P o u l, Side 21 L. 8 f. n,
Side 22 L. 15 f. o.
Storck, H. B., 209— 255.
Sølling, 756— 763.
T hom sen, Edvard, 886— 888.
T honning, Carl, 516.
T idem and-D al, J., 749—750.
Tvede, H. J., 913— 916.
Tøgern, M., 983— 986.
Varming, R., 633— 639, 6 4 2 -6 5 0 .
W alther, W. Th., 167— 169.
W enck, H. 296— 305.
W idm ark, 991— 1001.
W ied, Regnar, 1042— 1051.
Ø rnsholt, E., 903—912.
N AVHNHHHH T H aX B A H IB O H 8BBBIHX "H 'H
. rn å m ^
C
%
fi
#
Danmarks
Kunstbibliotek