1. No category

2014
1
Indhold
Forord
Organisering
2
4
Kristine Agnete Davidsen
6
FØLSOM FORSKNING
Frederik Gildberg
12
FORSKNING MED FORHINDRINGER
Igangværende og forsvarede ph.d-projekter
Forsvarede ph.d-afhandlinger i 2014
Postdoc-projekter
Det nye netværkssekretariat
På jagt efter nye forskere
18
21
22
24
28
Beatriz Ponce de León
32
MERE FORSTÅELSE FOR KRIGSVETERANER
Psykiatriens forskningsdag
Øvirge igangværende forskningsprojekter
Forskningsstrategirådet
38
40
48
2
Forord
2014 blev et begivenhedsrigt år for
forskningen i Psykiatrien i Region
Syddanmark. Det var året, hvor der for
alvor blev sat skub på arbejdet med at
gøre psykiatrisygehusets satsning og
nye strategi på forskningsområdet til
virkelighed:
FORSKNINGEN blev administrativt forankret i det
nyopstartede Telepsykiatrisk Center, det nye Strategiråd for Psykiatrisk Forskning holdt de første møder
og uddelte de første midler, og Regionsrådet vedtog
en beslutning om at tilføre området endnu flere millioner og ansætte endnu flere forskere, så målet nu
er 30 igangværende ph.d.-forløb ved udgangen af
2016.
Dermed er der skabt et godt og stærkt fundament
for den psykiatriske forskning i Region Syddanmark.
Med forskningen kan vi eksempelvis være med til
at sikre, at vi bliver skarpere i vores arbejde med at
FOREBYGGE BRUGEN AF TVANG eller indsamle vigtig
viden om ULIGHED I SUNDHED blandt patienter med
psykisk sygdom. Og vi kan styrke arbejdet med at
inddrage nogle af de mange nye teknologiske landvindinger, elektroniske medier mm., der giver helt
nye muligheder i behandlingen af patienterne.
3
ANDERS
MEINERT PEDERSEN
Formand, Strategiråd for
Psykiatrisk Forskning
VI HAR NETOP NU KNAP 50 DYGTIGE FORSKERE
ANSAT. Det er forskere, der med deres arbejde, store
viden og faglighed er med til at sikre, at vi kan give
patienterne den bedst mulige behandling, fordi vi har
gjort os den ulejlighed at undersøge, om den rent
faktisk virker.
MÅLET ER, at vi skal være flere. I de kommende år
skal vi arbejde målrettet med rekruttering, med at
spotte nye forskertalenter og forhåbentlig ansætte
endnu flere dygtige lektorer og professorer.
HER I ÅRSBERETNINGEN kan du læse mere om, hvor-
dan vi forsker, og hvorfor vi forsker. Du kan også se,
hvilke forskningsprojekter der er blevet arbejdet på i
2014.
God læselyst!
HER KAN DU LÆSE
MERE OM FORSKNING
I PSYKIATRISYGEHUSET
4
Organisering
Forskningsstrategiråd
Sekretariat
Forskningsudvalg
Forskningsledere
i alle afdelinger
SOM FØLGE AF DEN NYE STRATEGI
for psykiatrisk forskning i Region
Syddanmark i årene 2013-2016 er
forskningsorganisationen blevet
omstruktureret, og den nye forskningsstruktur er for alvor slået i
gennem i 2014.
de lokale forskningsmiljøer. De
organisatoriske ændringer har
medført en udvidelse af forskningsstrukturen, som nu består af Psykiatriens Forskningsudvalg og Strategiråd for Psykiatrisk Forskning.
STRATEGIRÅD FOR PSYKIATRISK
Psykiatrisygehusets fire voksenpsykiatriske og tre børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger danner
med hver deres respektive forskningsledere/forskningskoordinatorer grundlag for den psykiatriske
forskningsstruktur. Afdelingerne er
geografisk fordelt ud over hele regionen, og ud over at varetage egen
forskning er det forskningsledernes vigtigste opgave at støtte forskellige forskningsaktiviteter for at
skabe en synergieffekt og udbygge
FORSKNING med lægefaglig direk-
tør Anders Meinert Pedersen som
formand er det øverste organ i
den psykiatriske forskningsstruktur. I foråret 2014 blev det nye
råd konstitueret. Ud over formanden består strategirådet af tre professorer fra psykiatrisygehuset, 2
repræsentanter for afdelingsledelserne, fem institutledere/repræsentanter fra relevante institutter på
Syddansk Universitet, og som det
første sted i Danmark sidder der
5
også en repræsentant med brugerbaggrund.
Strategirådets opgave er at
udstikke de overordnede rammer
for udviklingen af psykiatrisygehusets forskningsområder, godkende
forskningsudvalgets input til forskningsstrategien og bevilge økonomiske midler fra forskningspuljen.
Repræsentanten med brugerbaggrund skal sikre at brugervinklen
inddrages i arbejdet.
FORSKNINGSUDVALGET består
af 7 forskningsledere/forskningskoordinatorer, 2 professorer og to
aktive forskerrepræsentanter ansat
i Psykiatrien i Region Syddanmark.
Udvalget skal blandt andet sikre
STRATEGIRÅD
Yvonne Reinholdt
Børne- og Ungdomspsykiatri,
Esbjerg
kiatrisk Forskning er nu udvidet og
placeret under det ny Telepsykiatrisk Center. Sekretariatets opgave
er blandet andet at understøtte de
i strategien konkretiserede forskningsaktiviteter og at sekretariatsbetjene forskningsudvalget og
strategirådet. Netværkssekretariatet skal desuden i samarbejde med
relevante institutter på SDU sikre,
at forskerne har let adgang til de
nødvendige faciliteter og støttefunktioner.
Kjeld Andersen
Psykiatrisk
Afdeling Odense
FORSKNING
Ledende
oversygeplejerske
NETVÆRKSSEKRETARIAT for Psy-
Professor
FOR PSYKIATRISK
Susanne
Pedersen
Institut for
Psykologi,
SDU
faglig koordinering, konkrete input
til udmøntning af forskningsstrategien og faglig støtte til strategi­
rådet i forbindelse med uddelinger
af midler fra forskningspuljen.
Lise
Houns­gaard
Enhed for
syge­pleje­forskning
Lægefaglig direktør
Anders Meinert
Pedersen
Psykiatrien
Professor
Niels Bilenberg
Børne — og Ungdoms­­
psykiatri Odense
Konstitueret
institutleder
Niels Marcussen
Klinisk Institut, SDU
Afdelingschef
Claus Færch
Telepsykiatrisk
Center (sekretær)
Professor
Bent Nielsen
Psykiatrisk
Afdeling Odense
Fraværende ved fotograferingen var Institutleder Kirsten Ohm Kyvik, Institut for Regional Sundhedstjenesteforskning / Ledende overlæge Sonja Rasmussen, Psykiatrisk Afdeling, Odense / Stud.med. Louise Rasmussen, medlem
med brugerbaggrund og Institutleder Kasper Hallenborg, MMMI
6
BØRN AF MØDRE MED PSYKISK SYGDOM
HAR MARKANT HØJERE RISIKO FOR SELV
AT UDVIKLE EN PSYKISK SYGDOM END BØRN
MED RASKE MØDRE. PSYKOLOG OG POSTDOC
KIRSTINE AGNETE DAVIDSEN ER NETOP
NU I GANG MED AT UNDERSØGE, HVILKEN
ROLLE DEN TIDLIGE MOR-BARN-RELATION
SPILLER I FORHOLD TIL RISIKOEN FOR, OM
PSYKISK SYGDOM GÅR VIDERE TIL NÆSTE
GENERATION.
Kirstine
Agnete
Davidsen
FØLSOM
FORSKNING
7
8
Følsom forskning
D
ER FINDES DAGE, hvor der
kan være store følelser på
spil, når Kirstine Agnete
Davidsen går på arbejde
for at lave sin forskning.
Dage hvor hun observerer situationer, som måske kan
have vidtrækkende konsekvenser
for de involverede parter. Det handler nemlig om helt små børn, deres
mødre og risikoen for at udvikle psykisk sygdom. Mødrene og børnene
undersøger hun som en del af projektet ”The WARM Study”.
Kort fortalt undersøger Kirstine
Agnete Davidsen sammen med kolleger fra Københavns Universitet
og Glasgow Universitet i Skotland
udviklingen af tilknytningsmønsteret mellem mor og barn hos børn af
mødre med psykisk sygdom.
Børnene og deres mødre undersøges flere gange undervejs i det første leveår og testes både med mere
traditionelle udviklings-undersøgelser samtidig med en række specifikke og uddybende undersøgelser
af deres samspil og tilknytningsmønster.
— Det er klart, at vi kommer forholdsvis tæt på de her mødre og
deres børn, og det er jo et følsomt
område. Vi har som psykologer
skærpet indberetningspligt, og vi
har pligt til at videregive, hvis
vi oplever noget, som ikke er
godt, så på den måde er det en
særlig situation, fortæller Kirstine
Agnete Davidsen.
— Det snakker vi selvfølgelig med
mødrene om. Indtil videre har vi
kun fået meget positive tilbagemeldinger fra dem, der har været
med i vores pilotprojekt. De har
været glade for at blive fulgt af
nogen, der har fokus på både
mor og barn på én gang. I mange
Hvad er det, der medvirker til,
om de får så meget modstandsdygtighed, at de ender med ikke
selv at udvikle psykisk sygdom?
9
andre sammenhænge oplever de,
at der kun er fokus på enten forældrene eller børnene hver for sig,
siger hun.
Tidligere forskning har vist, at børn
af mødre med psykisk sygdom
har 50 procents risiko for selv at
udvikle en psykisk sygdom i løbet
af deres levetid. Det er en meget
højere risiko end hos den almindelige gennemsnitsbefolkning.
En del af risikoen kan formentlig
forklares med genetik. Men indtil nu
er der kun meget begrænset systematisk viden om, hvilken betydning
det helt tidlige mor-barn-samspil
har for målgruppens risiko for at
udvikle en psykisk sygdom. Måske
kan det være en væsentlig medvirkende faktor i forhold til, om barnet
ender med at udvikle modstandsdygtighed overfor psykisk sygdom
eller i stedet ender med selv at få
en psykisk lidelse.
— Noget af det, der kan have betydning for, hvor modstandsdygtig man
er i forhold til risikoen for udvikling
af psykiske sygdomme, er det tilknytningsmønster, man har. Derfor
vil vi gerne se på børnenes udvikling af risikotegn og deres modstandsdygtighed. Hvad er det, der
medvirker til, om de får så meget
modstandsdygtighed, at de ender
med ikke selv at udvikle psykisk
sygdom? Det er det store spørgsmål, forklarer Kirstine Agnete
Davidsen.
Samspillet observeres ved forskellige former for undersøgelser, når
FAKTA OM
PROJEKTET
Kirstine Agnete
Davidsen
Cand.psych, ph.d., postdoc, Forskningsenheden,
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense og Institut
for Psykologi, Syddansk Universitet
Wellbeing And Resilience:
Mechanisms of transmission of
health and risk in parents with
complex mental health problems
and their offspring (The WARM
Study)
Projektet foregår i et samarbejde
med lektor Susanne Harder, Institut
for Psykologi, Københavns Universitet og professor Andrew Gumley,
Institute of Health and Wellbeing,
University of Glasgow.
barnet er 1 uge, 4 uger, 16 uger og
52 uger, hvor barnets tilknytningsmønster almindeligvis er etableret.
Her undersøger man også mængden af stresshormon hos børn og
mødre, når man udsætter dem for
forskellige situationer — det kan
være fremmede, der kommer ind i
rummet, hvor de opholder sig, eller
at moderen i et kort stykke tid bliver bedt om ikke at reagere på barnets signaler.
— Vi ved, at børn af mødre med psykisk sygdom genetisk set kan have
en sårbarhed med i bagagen, som
10
Følsom forskning
kan blive udløst af stress-situationer. Og her er moderens og barnets
tilknytningsmønster en vigtig faktor
i forhold til, hvordan barnet tackler
stressede situationer. Hvis tilknytningen mellem mor og barn er god,
vil barnet formentlig også være god
til at regulere sig selv følelsesmæssigt i stressede situationer og dermed være bedre til at udvikle modstandsdygtighed, siger hun.
Undersøgelsen stiler mod at inkludere 200 børn og deres mødre.
De skal være fordelt på 4 grupper. 50 i en gruppe, hvor mødrene
lider af depression, 50 i en gruppe
hvor mødrene har en bipolar lidelse,
50 i en gruppe, hvor mødrene har
en skizofreni-diagnose og endelig en kontrolgruppe med 50 børn
og mødre uden psykisk sygdom.
Også fædrene vil blive inddraget i
undersøgelsen, hvis de ønsker det
— deres tilstedeværelse og bidrag
spiller også en rolle for barnets
udvikling, og derfor har de mulighed for at blive en del af undersøgelsen i det omfang de ønsker det.
— Tanken med det hele er, at
vi gerne vil udvikle et mere
effektivt og systematisk forebyggelsesprogram rettet mod de her
børn og mødre med psykisk sygdom. Så når vi har fået vores resultater, vil det næste step være at
afprøve en metode til, hvad man
kan gøre for bedre at støtte og
hjælpe dem, der er i risikogruppen.
Med vores resultater kan vi være
mere skarpe på tidlige risikotegn,
og på hvad det er for en hjælp, der
er nødvendig, siger Kirstine Agnete
Davidsen.
Det aktuelle projekt ventes afsluttet i 2017.
Med vores resultater kan vi være
mere skarpe på tidlige risikotegn, og på hvad det er for en
hjælp, der er nødvendig
FORMÅL
Første delmål er at etablere en repræsentativ kohorte af gravide med
alvorlig psykisk lidelse (skizofreni, bipolar lidelse, moderat eller svær
depression), samt en kontrolgruppe af gravide uden psykiatrisk diagnose.
Projektet vil derefter følge børnenes udvikling indtil børnene er et år. Vi
ønsker både at undersøge faktorer, der har betydning for sund udvikling,
og faktorer der har betydning for risikoudvikling, der kan lede til senere
psykisk lidelse hos disse børn. Studiet har fokus på fysiologisk stress-sensitivitet, tilknytning, omsorgs- og sociale ressourcer samt barnets kognitive
og psykomotriske udvikling.
UDFØRELSE
Data indsamles i Region Syddanmark, i Region Sjælland samt i Skotland.
PERSPEKTIVER
Den viden, projektet skaber, kan bruges til at forbedre mulighederne for
forebyggelse af risikoudvikling og psykisk lidelse hos børn af forældre med
alvorlige psykiske lidelser og styrke trivsel hos disse børn og deres familier.
12
13
Frederik
Gildberg
FORSKNING MED
FORHINDRINGER
FREDERIK GILDBERG FORSKER I ET AF
TIDENS HELT HOTTE EMNER I PSYKIATRIEN
LIGE NU, NEMLIG BRUGEN AF TVANG.
MEN DET ER IKKE SÅ LIGETIL AT FÅ
LAVET VIDENSKABELIG AFPRØVNING AF,
HVORDAN MAN I PRAKSIS KAN NEDBRINGE
ANTALLET OG LÆNGDEN AF DE OMSTRIDTE
BÆLTEFIKSERINGER.
14
Forskning med forhindringer
D
ET ER IKKE verdens nem-
meste opgave, Frederik Gildberg og hans forskerkolleger på projektet
”Reduktion af tvang i
retspsykiatrien” har
kastet sig ud i. Emnet er på mange
måder ømtåleligt, det har kæmpe
stor politisk bevågenhed, og samtidig sætter lovgivningen store forhindringer på vejen frem mod et
konkret og brugbart resultat.
Men den slags udfordringer tager
ph.d. og postdoc Frederik Gildberg
med nærmest stoisk ro og et smil.
— Lige nu har vi en begrænsning, der hedder, at vi ikke
kan lave forsøg med nedbringelse af tvang. Det vil sige, at vi
ikke kan teste de metoder, vi udvikler til at reducere brugen af tvang,
i reelle videnskabelige forsøg. Det
er selvfølgelig ærgerligt, at vi har
en opgave, som vi har sat os for
at løse, og som vi så ikke kan
løse med lovgivningen, sådan
som den ser ud i dag. Men det må
vi bare forsøge at få ændret ved at
sige det højt og aktualisere det i de
rette fora, siger Frederik Gildberg.
Måske skyldes roen, at han efterhånden har mange års erfaring fra
både psykiatrien og forskerverdenen, og at han ved, at det går op
og ned. Tingene tager tid og bliver
sjældent forandret fra den ene dag
til den anden, og det kan man lige
så godt acceptere som et grundlæggende vilkår, mener han.
Interessen for retspsykiatri og forholdene i den del af den psykiatriske verden begyndte, da Frederik
Gildberg som nyuddannet sygeplejerske fik arbejde på psykiatrisk
Det fik mig til at tænke: hvad er
det egentlig, vi render rundt og
laver? Hvad er meningen med det,
vi gør, rent sygeplejemæssigt?
15
afdeling i Risskov, hvor han var på
afdelingen for grønlandske, retspsykiatriske patienter.
— Det fik mig til at tænke: hvad er
det egentlig, vi render rundt og
laver? Hvad er meningen med det,
vi gør, rent sygeplejemæssigt? Hvad
er hensigten? Når vi bruger tvang,
hvorfor gør vi så det? Og virker
det?, forklarer Frederik Gildberg.
De mange spørgsmål førte til ph.dafhandlingen Reconstructing Normality. Interactional Characteristics
of Forensic Mental Health Nursing,
som blev lavet på retspsykiatrisk
afdeling i Middelfart og Enheden for
Sygeplejeforskning på Klinisk Institut, SDU. Afhandlingen blev afleveret og forsvaret i 2012.
Samspillet mellem patienter og personale er fortsat et fikspunkt i Frederik Gildbergs forskning. Lige nu er
en af hans artikler eksempelvis den
7. mest læste i Canada ved tidsskriftet Journal of Forensic Nursing. Det
er en artikel, der handler om brugen
af humor i psykiatrien. Frederik Gildberg har gennemgået forskningslitteraturen på området for at finde ud
af, om der er nogle særlige kendetegn ved brugen af humor i den psykiatriske sygepleje. Og det er noget,
der hitter.
— Det er nok fordi, det for de
fleste virker lidt modstridende,
når man sætter humor og psykiatri sammen. Det er åbenbart en
lidt anderledes kombination, som
folk gerne vil vide mere om, siger
han.
FAKTA OM
PROJEKTET
Frederik Alkier
Gildberg
Forskningskoordinator, ph.d., postdoc, Institut
for Regional Sundhedsforskning, Sundheds­
videnskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet
og Psykiatrisk Afdeling Middelfart
As Time Goes by: Reasons and
characteristics of prolonged
episodes of mechanical restraint
in forensic psychiatry
Delprojekt af projektet Reduktion
af tvang i retspsykiatrien
Og så er der altså brugen af tvang.
Regeringen har indført et mål,
der hedder en halvering af brugen
af tvang i psykiatrien frem mod
2020, og der gives for øjeblikket
rigtig mange satspulje-millioner
til projekter, der har til formål at
nedbringe brugen af tvang. Men
der findes ikke meget forskning
på området, og det vil Frederik
Gildberg altså gerne være med til
at lave om på.
Hans forskningsprojekt har fået
den overordnede titel ”Reduktion
af tvang i retspsykiatrien” og tager
udgangspunkt i, hvordan man kan
16
Forskning med forhindringer
få ændret på både mængden og
længden af de bæltefikseringer, der
bliver brugt i retspsykiatrien.
— Indtil nu har man haft meget
fokus på at få nedbragt antallet af
bæltefikseringer — men vi kigger
også på baggrunden for fikseringen, og hvad det er, der afgør længden af den. Den første gren af projektet er, at vi har gennemgået alle
journalnotaterne for de patienter,
der har ligget længere tid i bælte
end normalt. Det har vi gjort for at
se på, hvad der kendetegner de forløb. Den artikel er indsendt og er på
vej til at blive offentliggjort, fortæller Frederik Gildberg.
— Næste del af projektet, som vi har
taget hul på nu, er at lave kvalitative interviews med både patienter og sundhedsprofessionelle. Vi
undersøger og spørger ind til medarbejdernes oplevelse af konflikter med patienterne i dagligdagen. Hvis en patient er blevet lagt i
bælte, hvad var så årsagen til konflikten, og hvad var årsagen til, at
man valgte at bruge tvang. Tilsvarende spørger vi patienterne om
deres opfattelse, fortæller Frederik
Gildberg.
— Vores resultater skal omsættes til
et redskab eller et instrument, så vi
sikrer, at det er de samme elementer, vi vurderer ud fra, uansat hvilken patient der er tale om. Det kan
være med til at sikre, at vedkommende ikke skal ligge fastspændt
længere end højst nødvendigt, siger
Frederik Gildberg.
Han regner med, at det nye redskab
helt konkret vil blive en form for
skema, som lægerne og plejepersonalet skal krydse af. Det vil i sidste
ende give en form for score, som
kan være med til at synliggøre, om
det er på plads at bruge tvang i den
aktuelle situation — eller om det er
ok at fortsætte fikseringen.
— Overordnet handler det om
at få kvalificeret vores brug af
tvang. Lige nu findes der ikke
nogen tjekliste, eller sådan et
redskab til nedbringelse af længden — hverken herhjemme eller
internationalt. Det er vores mål at
komme i hus med det i 2017, siger
han.
Og så er der lige det med afprøvningen af det nye redskab. For det
er her, lovgivningen nu sætter en
stopper for muligheden for at teste
det under kontrollerede former.
Da den daværende sundhedsminister Astrid Kragh i 2012 ændrede
loven om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige
forskningsprojekter ændredes teksten i loven nemlig således, at
videnskabsetisk komite og de fleste
i forskningsverdenen nu tolker teksten sådan, at det ikke længere er
muligt at lave klassiske effektmålinger af eksempelvis et nyt redskab
til nedbringelse af tvang.
— Hvis man gerne vil prøve det af
i ”virkeligheden”, kan man godt
gøre det, ved at sige, at nu indfører vi det her nye redskab som et
”udviklingsprojekt”. Det er jo sådan
17
hvis vi i videnskabelig forstand
ikke kan sætte det op som et forsøg,
så kan vi heller ikke vide, hvad
der er hvad
set det, man har gjort med brugen af kugledyner, isterninger osv.
Det er bare ikke forskning. For
hvis vi i videnskabelig forstand ikke
kan sætte det op som et forsøg,
så kan vi heller ikke vide, hvad der
er hvad — altså hvorfor virker det,
hvorfor virker det ikke, hvilke faktorer er udslagsgivende osv. Det
kan vi kun finde ud af, ved at lave
et forskningsforsøg under kontrollerede former — og det er altså det,
den nye videnskabsetiske lov siger,
at man ikke må, forklarer Frederik
Gildberg.
Han har dog ikke opgivet håbet
endnu. For han ved, at ting tager
tid.
— Der er en del forvirring om, hvordan man skal tolke loven også helt
ind i de videnskabsetiske rækker. Så måske skal vi ganske enkelt
kræve en afklaring fra den lovgivende magt, så vi kan få opklaret
det store mysterium. Og så kan tingene jo trods alt også nå at ændre
sig inden 2017, siger han.
18
Igangværende og
forsvarede ph.d-projekter
Aida Bikic
Beatriz Ponce de León
Forskningskoordinator, psykolog, ph.d.-studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri
Kolding-Augustenborg
Cand.psych.aut., ph.d.-studerende, Syddansk
Universitet, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere
Effekt af computeriseret kognitiv
træning på kognitive funktioner,
symptomer og funktionelt udfald
hos drug — naïve børn med ADHD
Personlighedsprofil af Danske
veteraner/soldater med PTSD —
en undersøgelse af komorbiditet
med akse I og II forstyrrelser
Forventes afsluttet januar 2016
Forventes afsluttet september 2017.
Alin Andries
Camilla Blach Rossen
Læge, ph.d.-studerende, Klinisk Institut,
Syddansk Universitet
Cand.cur., ph.d.-studerende, Forskningsenheden,
Psykiatrisk Afdeling Odense
Cannabinoid agonist treatment
in severe enduring anorexia
nervosa a randomized, placebo-controlled, double-blind,
crossover study
Diagnostisk udredning af
patienter i komplekse forløb i
specialiserede enheder
Forventes afsluttet januar 2015
Angelina Isabella
Mellentin
Cand.psych., ph.d.-studerende, Enheden for
Klinisk Alkoholforskning
Alcohol Cue Exposure: en
randomiseret, kontrolleret
undersøgelse af eksponeringsbaseret efterbehandling af
alkoholisme
Forventes afsluttet april 2015
Cathriona Cantio
Cand.psych., ph.d.-studerende, Forsknings­
enheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Kognitive funktioner hos
normaltbegavede børn med
autisme spektrum
Forventes afsluttet november 2015
Ditte Hulgaard
1. reservelæge, ph.d.-studerende, Syddansk
Universitet, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Børne- og ungdomspsykiatrisk
indsats til børn med funktionelle
somatiske symptomer. Sygdomsforståelse og empowerment
efter psykoedukation og familieterapeutisk intervention
Forventes afsluttet september 2017
19
Erik Christiansen
Cand.scient.oecon., ph.d.-studerende, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri
Odense, Universitetsfunktion
Risikofaktorer og konsekvenser
af børn og unges selvmordsforsøg — et dansk registerbaseret
studie
Afsluttes december 2014
Huong Hoang
Læge, ph.d.-studerende, Center Sønderjylland,
Institut for Regional Sundhedstjenesteforskning,
Fokuseret Forskningsenhed i Neurologi, Sygehus
Sønderjylland og Sydjysk Skleroseklinik
Psychiatric comorbidity in among
patients with Multiple Sclerosis
Jakob Emiliussen
Cand.psych.aut., ph.d.-studerende, Enheden for
Klinisk Alkoholforskning
Why elderly drink — finding causes for late onset alcohol abuse
Forventes afsluttet april 2017
Jens Holmskov
Kristoffersen
Cand.med., ph.d.-studerende, Forsknings­
enheden, Psykiatrisk Afdeling Odense
A 16-30 years follow–up on 580
unipolar depressed patients with
specific focus on suicide, cardiovascular diseses and diagnostic
conversion to bipolar disorder
Forventes afsluttet maj 2015
Iben Gammelgaard
Nielsen
Læge, ph.d.-studerende, Forskningsenheden,
Psykiatrisk Afdeling Odense
Individuelt Planlagt Job med
Støtte (IPS-projektet)
Forventes afsluttet juni 2017
Jacob Frølich
Cand.med., reservelæge, ph.d.-studerende,
Børne- og ungdomspsykiatri Odense, Afdeling
M, OUH
Knogletab ved spiseforstyrrelser
Forventes afsluttet februar 2017
Jeppe Oute
Sygeplejerske, socialantropolog, ph.d.-studerende, Forskningsenheden Brugerinddragelse,
Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
Livet med depression i et
pårørendeperspektiv
Forventes afsluttet maj 2015
Jette Asmussen
Overlæge, ph.d.-studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Universitetsfunktion
Regulationsvanskeligheder
hos småbørn og udviklingen af psykiske forstyrrelser
ved 5-6-års-alderen. Risiko
og beskyttende faktorer for
udvikling fra ”Regulations­
20
Igangværende og
forsvarede ph.d-projekter
forstyrrelse” til ADHD. Belyst i
en fødselskohorte.
Forventes afsluttet 2020, deltids ph.d.-projekt
Kristine Hæstrup
Hindkjær Tarp
Cand.mag. i antropologi, ph.d.-studerende,
Enheden for Klinisk Alkoholforskning
Bærbare samtaler — effekt og
compliance ved videobaseret
alkoholbehandling,
Forventes afsluttet august 2016
Laura Al-Dakhiel
Winkler
Læge, ph.d.–studerende, Center for spiseforstyrrelser, Endokrinologisk Afdeling M, OUH
Quality of life in eating disorders
— a meta-analysis
Forventes afsluttet august 2016
Lea Deichmann Nielsen
Cand.cur., ph.d.-studerende, Psykiatrisk
Afdeling Middelfart
Udvikling af Mechanical Restraint
— Confounding, Risk, Alliance
Score (MR-CRAS) og evaluering af dets målingsegenskaber
blandt retspsykiatrisk sundhedspersonale og eksperter
Forventes afsluttet december 2017
Maria Brink
Læge, ph.d.-studerende, Forskningsenheden,
Psykiatrisk Afdeling Odense
Skizofreni på ”livstid” — en register- og interviewundersøgelse
blandt ældre med mangeårig skizofreni
Forventes afsluttet august 2016
Monika Pankiewicz
Dulacz
Speciallæge i psykiatri, ph.d.-studerende,
Psykiatrisk Afdeling Haderslev-Augustenborg,
Fokuseret Forskningsenhed Aabenraa, Institut
for Regional Sundhedsforskning
Prævalens af infektioner hos
patienter med skizofreni
Forventes afsluttet februar 2018
Pernille Kempel
Ellegaard
Ph.d.-studerende, Forskningsenheden,
Psykiatrisk Afdeling Esbjerg
NACOS: Effekten af N-acetylcystein på de depressive
symptomer hos patienter
der lider af bipolar depression
— Et dobbeltblindet randomiseret
placebokontrolleret forsøg med
follow-up
Forventes afsluttet oktober 2017
21
Sengül Sari
Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende, Institut
for Psykologi, Enheden for Klinisk Alkoholforskning
Healthy Lifestile Study
Forventes afsluttet juni 2016
Forsvarede ph.dafhandlinger i 2014
Mia Beck Lichtenstein
Psykolog, ph.d.-studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Institut for Psykologi,
Syddansk Universitet
Træningsafhængighed i idrætskulturer
Vejledere
—René Klinky Støving, overlæge,
Ernæringsklinikken, afd. M, Odense
Universitetshospital.
—Niels Bilenberg, professor, Børne- og
Ungdomspsykiatri Odense
—Ask Elklit, professor, Videnscenter
for Psykotraumatologi, Syddansk
Universitet.
Projektet blev forsvaret den 10. april 2014
Rikke Thaarup
Wesselhöft
Læge, ph.d.-studerende, Forskningsenheden,
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Depressive tilstande hos børn
Hovedvejleder
—Niels Bilenberg, professor, ph.d.,
overlæge, Forskningsenheden, Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense,
Syddansk Universitet
Medvejledere:
—Einar Heiervang, professor,
ph.d., overlæge, Enhet Barne- og
Ungdomspsykiatri, Institutt for Klinisk
Medisin, Universitetet i Oslo, Norge
—Merete Juul Sørensen, ph.d., læge,
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling,
Risskov, Århus Universitetshospital
—Ole Mors, professor, ph.d., overlæge,
Center for psykiatrisk forskning, Risskov,
Århus Universitetshospital
Projektet blev forsvaret i januar 2014
22
Postdoc-projekter
Frederik Alkier
Gildberg
Forskningskoordinator, ph.d., postdoc, Institut
for Regional Sundhedsforskning, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet,
Psykiatrisk Afdeling Middelfart
As Time Goes by: Reasons and
characteristics of prolonged
episodes of mechanical restraint
in forensic psychiatry
Start 2012 - slut 2014: Delprojekt af projektet
Reduktion af tvang i retspsykiatrien
Jens Peter Hansen
Cand.cur., postdoc, ph.d., funktionsleder, Forskningsenheden, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg,
Institut for Regional Sundhedsforskning
Mia Beck Lichtenstein
Psykolog, postdoc, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Institut for Psykologi, Syddansk
Universitet.
1. Exercise addiction in back pain
patients — prevalence rates and
characteristics
Projektet undersøger forekomsten af træningsafhængighed blandt rygpatienter, hvilket ikke
tidligere er afdækket. En særlig behandlingsindsats kan være nødvendig hos de patienter, der
har rygskader, som kompliceres af overdreven
træning.
2. The injured athlete — in risk
of depression, clinical stress and
reduced quality of life
Projektet undersøger psykologiske reaktioner
på skader hos idrætsfolk med særligt fokus på
depression og klinisk stress.
Shared Care Vestjylland
Formålet er at evaluere effekten af Collaborative
Care modellen med indbygget videokonferering og kommunikation gennem IT-platform for
patienter med depression eller angst.
Shared Care Vestjylland kan bidrage med ny
viden omkring en mere optimal udnyttelse af
ressourcerne inklusiv brug af videokonference
ved behandling af patienter med depression
eller angst.
Kirstine Agnete
Davidsen
Cand.psych, postdoc, ph.d., Forskningsenheden,
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense og Institut
for Psykologi, Syddansk Universitet
Wellbeing And Resilience:
Mechanisms of transmission of
health and risk in parents with
complex mental health problems
and their offspring (The WARM
Study)
Rikke Wesselhöft
Læge, postdoc, ph.d., Columbia University
Department of Psychiatry, Division of Epidemiology, New York State Psychiatric Institute,
Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri
Odense, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
Predictors and outcomes of
childhood depressive disorders
— Environmental risk factors,
epigenetic changes and
longitudinal trajectories
Depression er en hyppig og invaliderende lidelse,
der kan ramme særligt hårdt, hvis den opstår i
barndommen.
Både dyre- og humanstudier peger på, at stress
under graviditeten har en betydning for udvikling
af depressive/ængstelige tilstande hos afkommet.
Det er samtidig vist, at et stressende miljø kan
ændre på geners funktion via såkaldte epigenetiske forandringer. Studiet har til formål at udføre
epigenetiske analyser i internationalt samarbejde
mellem respekterede børne- og voksenpsykiatriske klinikere og forskere indenfor depression,
social medicin, genetik og epigenetik.
23
Noter
FLERE PH.D-FORLØB
Regionsrådet i Region Syddanmark har i efteråret
2014 vedtaget, at en del af psykiatrisygehusets
forskningsbudget fremadrettet skal ØREMÆRKES til en række PH.D-FORLØB med fokus
på at følge op på indsatserne omkring FORE-
igangværende
ph.d.-forløb ved
udgangen af
BYGGELSE AF TVANG OG ULIGHED I
SUNDHED. MÅLET er at nå op på i alt ...
Den telepsykiatriske forskning i Region Syddanmark er i 2014
blevet styrket med ansættelsen af en adjungeret professor.
Det drejer sig om den hollandske forsker og professor
Heleen
Riper
der er blevet tilknyttet Telepsykiatrisk Center som adjungeret
professor. Heleen Riper er EN
AF EUROPAS FØRENDE
FORSKERE INDENFOR
TELEPSYKIATRI, og hun skal
være med til at kvalificere det
forskningsarbejde, der skal laves
på centeret med fokus på brugen
af telemedicin og andre digitale
redskaber i arbejdet med mental
sundhed.
24
Det nye netværks­
sekretariat
25
26
Det nye
netværkssekretariat
HJÆLP TIL ANSØGNINGER, UDARBEJDELSE
AF STRATEGIER OG PRAKTISK VEJLEDNING
TIL FORSKERNE. DET ER BLOT NOGLE
AF DE OPGAVER, DER SKAL LØSES I
NETVÆRKSSEKRETARIET FOR PSYKIATRISK
FORSKNING.
I
LØBET AF 2014 er sekre-
tariatet blevet udvidet og
består nu af fire medarbejdere, der arbejder for at
sikre de bedst mulige betingelser for psykiatrisygehusets forskere.
For bedst muligt at understøtte
udmøntningen af forskningsstrategien 2013-2016 styrkede og udvidede Psykiatrisygehuset i 2014
Netværkssekretariatet for Psykiatrisk Forskning. Der blev ansat flere
medarbejdere, og netværkssekretariatet blev rent fysisk placeret i det
nyoprettede Telepsykiatrisk Center.
Centeret startede for alvor op i foråret 2014 og har i skrivende stund
15 medarbejdere, hvoraf godt to
fuldtidsstillinger er øremærket
forskningsområdet. De to stillinger er fordelt på fire medarbejdere:
afdelingschef Claus Færch, administrativ medarbejder Jeanette Dahl,
AC-fuldmægtig Ewa Lizis-Younes
og konsulent Thomas Bjørnestad
Platz.
Netværkssekretariatets hovedopgave er at facilitere arbejdet med at
udmønte forskningsstrategien i hele
psykiatrisygehuset. Det sker blandt
andet ved at sekretariats­betjene
Strategirådet for Psykiatrisk Forskning og Forskningsudvalget med
udarbejdelse af dagsordener og
materiale til møderne. En anden
opgave er at hjælpe forskere med
ansøgninger til Psykiatriens Forskningsfond og at understøtte Forskningsstrategirådets opgave med at
uddele midler fra fonden.
Sekretariatet står også for en del
af økonomistyringen på forskningsområdet, ligesom det sammen
med psykiatrisygehusets kommunikationsafdeling står for at skabe
rammerne for kommunikation om
forskning udadtil — blandt andet
via hjemmesiden. Netværkssekretariatet har desuden til opgave
at udarbejde strategipapirer og
andet materiale til udmøntningen
af forskningsstrategien. Det gælder
for eksempel på rekrutteringsområdet, der er omtalt andetsteds på
side 28.
Det er også sekretariatets opgave
at arrangere Psykiatriens Forskningsdag. I 2014 blev dagen afholdt
27
1. december, og det lykkedes at
samle 120 forskere og andre interesserede til over 20 forskellige
oplæg om den forskning, der foregår i psykiatrisygehuset.
Samtidig er Telepsykiatrisk Center
ved at opbygge en egentlig forskningsenhed, der skal arbejde for at
skabe videnskabelig dokumentation
for brugen af telepsykiatriske og
e-psykiatriske metoder.
Et stort skridt på vejen er ansættelsen af den hollandske professor Heleen Riper. Hun er en af Europas førende forskere på området og
blev i efteråret 2014 tilknyttet centeret som adjungeret professor.
Udover at huse netværkssekretariatet løser Telepsykiatrisk Center
også mange andre forskellige opgaver — alle indenfor telepsykiatri og
e-psykiatri.
Det er meningen, at opgaverne i
netværkssekretariatet og i resten
af centeret skal understøtte hinanden, så der skabes synergi og
centeret bliver en velfungerende
udviklingsenhed for hele det telepsykiatriske området i Region Syddanmark.
Afdelingschef
Claus Færch
Telepsykiatrisk
Center (sekretær)
Konsulent
Thomas
Bjørnestad
Platz
AC-fuldmægtig
Ewa Lizis-Younes
Administrativ
medarbejder
Jeanette Dahl
28
På jagt efter nye forskere
PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK
ØNSKER AT TILTRÆKKE FLERE DANSKE OG
INTERNATIONALE FORSKERE.
D
ET SKAL blandt andet
ske ved at skabe attraktive forskningsmiljøer
i samarbejde med Syddansk Universitet, men
også ved at arbejde
mere målrettet med
rekruttering. Med Forskningsstrategien for psykiatrisk forskning i
Region Syddanmark 2013-2016 er
der sat konkrete mål for arbejdet.
Blandt de konkrete tiltag i rekrutteringsarbejdet er et øget fokus på
forskertalenter. Forskningsstrategirådet og Forskningsudvalget har
således i efteråret taget hul på en
proces med at udvikle ideer og initiativer, der kan bidrage til at spotte
forskertalenter, der allerede er
ansat i Psykiatrisygehuset, og til at
tiltrække forskertalenter og forskere
udefra. Relevante institutter på Syddansk Universitet har også været
inddraget i arbejdet.
Processen er stadig i fuld gang, og
arbejdet med rekrutteringen fortsætter i foråret.
De planlagte initiativer omfatter
bl.a. en kortlægning af, hvilke vejlederkompetencer der allerede findes i psykiatrien, og et samarbejde
med professor ved Aarhus Universitet, Povl Munk-Jørgensen. Han har
stor erfaring fra arbejdet med tidlig rekruttering af medicinstuderende til forskning, og han kan både
hjælpe med at opdyrke forskerspirer
og styrke den psykiatriske forskning
i psykiatrisygehuset generelt.
I øjeblikket har psykiatrisygehuset tilknyttet 4 professorer, 1 lektor, 9 postdoc’er
og 21 igangværende ph.d.er — målet er,
at det tilsvarende billede inden udgang af
2016 skal være på mindst 10 professorer,
10 lektorer, 10 postdoc’er og
30 igang­værende ph.d.er.
29
HVIS DU
VIL FORSKE
Hvis du går rundt med en forsker i maven og overvejer at prøve kræfter
med at forske i psykiatri i Region Syddanmark, er du meget velkommen til
at tage fat i en af vores forskningskoordinatorer. De er alle selv erfarne
forskere og er placeret på forskellige afdelinger i psykiatrisygehuset rundt
om i regionen. Du kan læse mere om forskningskoordinatorerne og se
listen over dem ved at scanne QR-koden.
Du er også velkommen til at skrive til Netværkssekretariatet for Psykiatrisk Forskning, så sender vi dig videre til rette vedkommende.
Mulighederne gælder både, hvis du er ansat i psykiatrisygehuset eller kommer udefra, så hold dig endelig ikke tilbage. Der er masser af spændende
opgaver og projekter, der venter på at blive udforsket og opdaget. 30
Noter
Forskningen i Psykiatrien i Region Syddanmark var
tema i septembernummeret af psykiatrisygehusets
MEDARBEJDERBLAD PS! Du kan blandt
andet læse artiklen ”Forskning på forsiden”.
# 24 · Sep · 2014
TEMA /
FORSKN
ING
RUGER
ET ER E OG PÅRØ
RE DE
VÆRD
:
AT FON
RSKE
I
TEKST
FOTO:
JONAS
AHLSTR
ØM
LUNDSG
EN AF ODENSE
OS-AM
BASSA
DØR
FOTO:
HEIDI
orthe
andi
midt
EIVIND
SØND
ERBO
RG JO
HA
NSEN
FOTO
HE
IDI LU
NDSG
AARD
AARD
Jør
Jen
SCAN
NINGE
OG BE
R
DRE D
IAGNO
SER
DET ER
RELEVA
flere pe
NT at
bruge
ng
både te e på at forske
rapi og
i
i medici
bivirknin
ns
ge
orda
r. Der
for eksenmman stiller bebør også for-
EN AF AA
OS-AM
skes i,
hv
noser,
nescanni
pel ved at dre diag­
bruge hj
fik stille nger som led
er­
t dia
i udre
Lone
Grove
ASSAD
ØR
EM
ASKE
MENN
E­
mes af
mer sig
delvist, / FOTO HEIDI LUNDSGAARD
JOHANSEN
hv
orfor
VI VED
SKOEN HVOR
TRYKK
ER
for Psykiasiden 2009
k og
Syddanmar
n i Region
itet.
dansk Univers
r
rskningsidee
en
står i klinikk
kningsdeer til fors
iktår ofte i klin
ojekter ops
lokale forsken. Med den
øer,
vi dels milj
ing skaber
med
kan mødes
vor forskere
, dels en tæt
andre forskere
ellem for-
vt
det attrakti
ning og gør
forre dygtige
at rekrutte
e
sønderjysk
skere til de
afdelinger.
rede
Flere fokuse
enheder
forsknings
på bedding
et kører der
For øjeblikk
rojekter i psy
forskningsp
usets afdelinkiatrisygeh
Aabenraa,
ger i Kolding,
og
g
Sønderbor
Haderslev,
kes
rg. Der fors
igt
misb
eksistere ruget, for så at få h
for, at r, er der ikke længe
blive heman kan få detmeget
lbredt.
bedre
Et an
ALINKET
— FØLG TEM
D
E
ET ER IKK
t, at
usædvanlig
ge år
der går man
gsfra et forsknin
pub
projekt er
eviliceret i læg
, til
ge tidsskrifter
denskabeli
ret i
e er integre
resultatern
i klinikken.
ksis
pra
lig
ADenØdag
R
gelse, der
En undersø
e
amerikansk
omtales i den
pport
Medicine-ra
Institute of
har vist,
an,
To Err Is Hum
SFORBEDRING
MODELLEN
JE
GENVE
RI
AAO
TE
BE
NRAA
FR
ENA
AF O KS
ISA
MB
TIL PRAS-A
SS
KER
PROJEKT SIK AL
SK
PSYKIATRI
AT
SØRGE FOR
SERET
EVIDENSBA
KERRS
FO
A
VIDEN FR
EBORDE
NES SKRIV I BRUG
GET
TA
R
IVE
BL
EN
I DAGLIGDAG
er
i gennemsnit tagder
godt 15 år, fra s for
den
er skabt evi ng,
en ny behandli
at det
tri
Sikker Psykia
16
2014 - 20
r alle
tri involvere
ker Psykia
re,
Projekt Sik
l demonstre
ioner og ska
nte
bes marka
landets reg
t tid kan ska
og
ten
lite
kva
at der på kor
edringer af
forb
n.
ige
var
trie
og
en i psykia
hed
ker
tsik
patien
GÅR
i
temt ikke, ford
— Det er bes
be
vilje til at ska
der mangler
forr, og der er
inge
edr
forb
r, hvor
andre sektore
mentlig få
nnede
er så veludda
personalet
implemenNår
.
ede
og motiver
er så
evel ofte tag
tering allig
flede
i
ford
det
lang tid, er
redskae mangler
omen forekom
ste kliniker
ejde
Samme fæn
ses
atisk at arb
k. Det kan
ber til system
mer i Danmar
ejdsfx
re deres arb
databaser,
med at ænd
i de kliniske
n Bjørn og
tabasen, som
forklarer Bria
nida
ge,
ofre
gan
skiz
alle
langt fra er
tilføjer:
det
viser, at det
alt handler
modtager den
— Kort fort
patienter, der
e andre
tilman vil hav
, man havde
om, at hvis
behandling
t til at
flere forer
er man nød
Der
.
resultater,
tænkt dem
måde. Det
litetsen
kva
and
ne
en
den
arbejde på
ktisk
klaringer på
n
elt, men i pra
overlæge Bria
kan lyde enk
kløft, ifølge
e vanskeligt.
Selskab for
kan det vær
Bjørn, Dansk
erhed.
Patientsikk
n
til bare halvdelerent
af patienterne ger
dta
mo
faktisk
.
behandlingen
Forskning
i praksis
G
K AFDELIN
PSYKIATRIS
øjeblikket
G arbejder for
iSVENDBOR
dic
rådet sikker me
med indsatsom
jekt
dsdækkende pro
nering i det lan
tredjedel
tri. Næsten en
kiaSikker Psykia
psy
i
r
lse
nde
igtede hæ
JOHANNESEN
FOTO: TORE
— og de
om projektet
Læs mere
de forske spænden
mange andr
en i
r i Psykiatri
ningsprojekte
i årsrapporten
ark
anm
Region Sydd
.
Forskning 2013
Psykiatrisk
17
ØM
af pakker: De
ker i bagsiden
edt ind med udr
r er det vælte
øsninger i det
kker og pakkel
nu
en. Men indtil
sundhedsvæs
ekt
ne og deres eff
gen af pakker
e
ikk
set
rt
sto
entforløbene
undersøgt.
JEG KU
N
TÆNK
EM
blev fo
rske
folk m
ed ps
lidelser
und
ud i et
Jeg ha
misb
r haft
en bip
jeg var
olar lid
først i
e
tyvern
indlag
e og ha
t utallige
gange.
domsfo
Jeg fi
rløbet
oparbe
misbru
jdet et
g af alk
s
ohol. De
for seks
t kom
år siden
j
epokeg
, og de
t er de
ørende
posit
mit liv
. Det
er vigt ive, der er
om
AHLSTR
RÆ
ING
TEMA / FORSKN
FOREB
YGG
AF MIS
B
FOTO:
JONAS
DET ER
EN GO
D IDÉ
spørge
også at
bruger
e og pa
psykiat
tienter
rien, hv
ør man
i
ad der
skes i,
bør forfor
der ka
trykker. vi ved, hvor
n
skoen
ENDE — De
r at bli
foER
rsket re
ve .D-STUD
r er til
PH
I
synelad
UR
t meg
R
har,
DE
melleSID
EN
m horm et i sammenhæ ende ikke
H ROSSDe
AC
at bli
BL
oner og
SE
ve
tIku
en
OD
nneEN
psykiskng
være re
dstil-SENHEDEN
en sam
e lidelse
levant,
NG
menhæ
r.
for hvis
l at
ng, kan
hormon
der er
man m
er i be
åske br
Efter jeg handlingen.
uge
er kom
men
med de
m
et
ho
i klim
akteriet
ved,
fører, ha rmonale fora
det marr jeg selv oplevetndringer, det medt
kant be
, at jeg
ændret
vde
har få
et
i min m dre, uden at
de
ed
r er ble
ici
— Jeg
n.
vet
har dia
været
gnosen
indlag
border
t 40 ga
lin
ligere
e og ha
nge på
forsøg
r
20
t
se
år
18-19 m
lvmord,
og har
åneder
tidmen i
de
har jeg
der ha
sidste
r ikke
ikke væ
været
ret ind
min til
optræ
lagt,
stand.
RSKER k til forværring afog
T AF EN FO
amilla
Blach
FORSKNING
DERFOR
OG SÅDAN
FORSKER VI
Henriet
Heeschte
STÅENDE
LÆSE NEDEN
U
D
N
A
K
Å
P
T
HanPAÅsRTIeNKETnLETER I FULD LÆDNAGNDME.AGRÅK.DK
NISYD Å FORSIDEN
P
PSYKIATRIE
gnos
dningen
kun 14
. Jeg
dage. På en paranoid
skizo
nå i dy
så kort
bden og
tid er de freni på
sætte
med ud
en beha t svært at
gangsp
ndling
unkt i
historie
i gang
patient
og ikke
en
s
i en st
person
— Jeg
andard
har væ
diagnos lige
på bagg
ret i m
e.
edicins
ru
k beha
den biv nd af diagnos
ndling
irkning,
en. Me
dicinen
at jeg
mordt
fik fors
havde
anker
og intet
tærked
gjorde
e selvkunne
derfor
oversk
op med
ner og
ue. Je
mine ind
begynd
g
re dæm
te at tra
viste sig
oppe m
, at jeg
ig selv
ba
for hver
ned. De
t milligr re fik det be
t
dre og
am, jeg
har de
bedre
t godt
i dag ud kom ned i do
sis. Je
en med
g
icin.
e
itionelle måd
— Vores trad
forskningsreat omsætte
sis er
klinisk prak
sultater til
retog
ger
dnin
at lave vejle
er vi
I dem skriv
ningslinjer.
s,
der skal gøre
typisk, hvad
olde
mer at forh
men vi glem
skal lade
det
dan
os til, hvor
n.
r Brian Bjør
sige
,
gøre
sige
INDGÅR
FORSKERE KT I
JE
O
PR
B
JO
I
ODENSE
e
i og forsker
lokalpsykiatr forskningsJobcenter,
eret
er i kombin
samarbejd
at afprøve
for
t
jek
pro
og praktisk
n af IPS —
ere effekte
med støtte
og dokument
cering i job
r
individuel pla r med psykiske lidelse
ske
— til menne
ering i job
viduel plac
KTET — indi
lem LokalIPS­PROJE
arbejde mel
ind— er et sam
med støtte
ulenter med
og jobkons
nse
Ode
ri
er at hjælpe
psykiat
kere. Målet
det em
ne for
betydn
forskn
ingen
ing e
af fælle
ligestil
sskabe
lede m
r, hvor
ed psyk
mødes
iske lid
. Det m
elser k
angler
tiv til vo
vi som
res man
alter
gen m
ed auto ge møder i da nariteter.
gligda
sætte
Det er
noget
værd at
i gang
hvorda
for
n delta
gelse i fæat få belyst,
virker.
llesskaber
31
10.836.000
KRONER TIL
FORSKNING
TEMA /
FORSKN
ING 15
rgen
nsen
Næsten 11 millioner kroner — så meget uddelte Strategiråd
for Psykiatrisk Forskning til forskellige forskningsprojekter i 2014. Det helt præcise tal lyder på 10.836.000 kroner,
og de er fordelt på i alt 19 FORSKELLIGE FORSKNINGSPROJEKTER. Af dem er forskerne allerede gået
i gang med seks af projekterne, mens der tages hul på de
resterende i løbet af 2015.
ARUP
MBASS
ADØR
GELSE
BRUG
NNE GO
DT
MIG, at
der
et i, hv
ordan
sykiske
dgår at
ryge
brug.
else, sid
en
ar være
t
fik i sy
gstort
jeg ud
af
et mes
t
sket i
hånd
det
håb
e og
er
kan
a-
LOUISE
RASMUSSEN
Som det første sted i landet har Psykiatrien i Region Syddanmark valgt at udpege en brugerrepræsentant som
MEDLEM AF STRATEGIRÅD FOR PSYKIATRISK
FORSKNING. Valget faldt på den medicinstuderende
Louise Rasmussen, der selv har et længere forløb med en
spiseforstyrrelse bag sig. Inddragelsen af patienterne i
beslutningsarbejdet er lavet efter engelsk forbillede. Her
har man i flere år haft patientrepræsentanter med i processen, når der er blevet truffet beslutninger, og det har
været en stor succes.
32
Beatriz Ponce
de León
MERE FORSTÅELSE
FOR KRIGSVETERANER
FORSTÅELSEN FOR DANSKE VETERANERS
PSYKISKE LIDELSER SKULLE GERNE BLIVE
STØRRE, NÅR PSYKOLOG BEATRIZ PONCE DE
LEÓN OM TRE ÅR ER FÆRDIG MED SIN PH.D.AFHANDLING. HER UNDERSØGER HUN, HVOR
MANGE AF DE TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER
DIAGNOSTICERET MED PTSD, DER SAMTIDIG MÅ
KÆMPE MED ANDRE PSYKISKE LIDELSER.
33
34
Mere forståelse for krigsveteraner
JEG FØLER MIG langt
mere tryg her end på mit
værelse. Bygninger og
store menneskemængder
stresser mig. Det er mit
overlevelsesinstinkt at
søge væk. Jeg har altid været glad
for naturen, men behovet for at
være alene er blevet større.
Sådan sagde den danske krigsveteran Hans Holm for nogle år siden til
Jyllands-Posten i forbindelse med
en artikelserie om hjemvendte danske soldater, der havde så svært
ved at være en del af samfundet, at
de var flyttet ud i de danske skove.
Hans Holm havde opsagt sit
værelse og havde i stedet slået sig
ned i en skov på Nordsjælland sammen med sine to hunde. Der kunne
han få lov til at være i fred og ro, og
der var stilheden sådan, at livet var
nogenlunde til at holde ud.
Hans Holm er blot ét eksempel på
en af de mange danske krigsveteraner, der har oplevet så store følger
af arbejdet som udsendt soldat, at
de efter deres hjemkomst ikke længere har været i stand til at leve et
normalt liv.
I sit tidligere arbejde som psykolog på Afdeling for Traume og Torturoverlevere (ATT) er Beatriz
Ponce de León stødt på mange soldater, der som Hans Holm har det
så dårligt efter en udsendelse, at
deres hverdag og omgivelser er blevet stærkt påvirket af situationen.
— Krigsveteraner er en meget
udsat gruppe. De oplever søvn-
forstyrrelser, mareridt, koncentrationsproblemer og en række andre
følgevirkninger af deres krigsdeltagelse, som er meget belastende for
dem i forhold til at kunne fungere
i hverdagen. De har svært ved det
I medierne kan man høre om
veteraner og PTSD, men i de kommunale og sociale systemer har man
ikke særlig meget konkret viden.
35
relationelle og svært ved at kontrollere deres følelser på en hensigtsmæssig måde. De er meget
følsomme og oplever, at de bliver hurtigt vrede, irritable og så
videre, og det går ud over forholdet til venner, familie og
arbejde, fortæller Beatriz Ponce
de León.
— Derfor ser man også, at de bliver isoleret på baggrund af deres
oplevelser fra krigen. De er i høj
grad isoleret af den belastning, de
går rundt med, og har svært ved at
begå sig i samfundet. Nogle af dem
ender i kriminalitet, nogle ender i
alkohol- eller stofmisbrug, og andre
ender med at flytte ud i skoven, forklarer hun.
Mange af krigsveteranerne bliver
efter deres hjemkomst diagnosticeret med Post Traumatisk Stress
Syndrom (PTSD), og det er netop
arbejdet med veteranerne på ATT,
der har inspireret Beatriz Ponce de
León til den ph.d.-afhandling, som
hun tog hul på i september måned
2014.
I projektet, der har fået titlen ” Personlighedsprofil af Danske veteraner/soldater med PTSD — en undersøgelse af komorbiditet med akse
I og II forstyrrelser”, vil hun undersøge, i hvor høj grad veteraner har
andre psykiske lidelser ud over
deres PTSD.
— Der kan være andre lidelser som
depression, tvangslidelser, panikangst, alkohol- og stofmisbrug, og
det komplicerer sygdomsbilledet
FAKTA OM
PROJEKTET
Beatriz Ponce de León
Cand.psych.aut., ph.d.–studerende, Syddansk
Universitet, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere
Personlighedsprofil af Danske
veteraner/soldater med PTSD —
en undersøgelse af komorbiditet
med akse I og II forstyrrelser
Hovedvejleder
—Professor Ask Elklit ved Syddansk
Universitet.
Projektet er startet den 1. september 2014 og forventes at afsluttet
den 1.september 2017.
og behandlingen. Tidligere
studier fra andre psykiske lidelser
viser, at hvis man har depression og samtidig har for eksempel personlighedsforstyrrelser ved
siden af, så er man mere resistent overfor den behandling,
man modtager. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at vide noget om,
hvilke andre alvorlige lidelser, der
er til stede, når man skal behandle.
Erfaringen viser også, at nogle af
veteranerne lider af personlighedsforstyrrelser, og det vil Beatriz
Ponce de León gerne forske videre
36
Mere forståelse for krigsveteraner
i, for det er et område, man ikke
tidligere har undersøgt i Danmark.
— Det er relevant at finde ud af,
fordi det selvfølgelig er vigtigt at
vide, hvorfor vi ser det billede. Har
personlighedsforstyrrelsen været
til stede inden udsendelsen, eller er
det noget, der er kommet efter krigen?
Overordnet er målet altså at sikre
større viden om veteranerne og
deres psykiske lidelser og dermed
også en øget forståelse for deres
situation. Ikke kun hos de nærmeste omgivelser, men i høj grad
også hos de myndigheder, der skal
hjælpe.
— Det første skridt i indsatsen er
netop at opnå større viden om målgruppen. Både for at skabe forståelse, men også fordi det er grund-
laget for at kunne udvikle mere
effektive behandlingsmetoder. Og
det er vigtigt. I medierne kan man
høre om veteraner og PTSD, men i
de kommunale og sociale systemer
har man ikke særlig meget konkret viden. Man har hørt om det,
men der er ikke tilstrækkelig viden
om, hvilken betydning det har for
den enkeltes tilstand og funktionsniveau. Det nytter for eksempel
ikke noget at sætte en traumatiseret person, der er blevet ramt
af skud, til at arbejde et sted
med meget støj og mange høje
lyde, siger Beatriz Ponce de León.
I alt håber hun på at kunne indsamle materiale og svar fra 100
danske veteraner. Materialet indsamles fra ATT og OUH, mens selve
forskningen laves med tilknytning
til Institut for Psykologi på Syddansk Universitet.
37
FORMÅL
Det primære formål med projektet er at afdække, hvilke andre psykiatriske
lidelser ud over PTSD der er tilstede hos danske veteraner. Dette omfatter
en dybdegående undersøgelse af personlighedsforstyrrelser og personlighedspsykopatologi. Tilstedeværelse af flere lidelser på engang kan netop
påvirke behandlingsforløbet og prognosen af tilstanden.
UDFØRELSE
MÅLGRUPPE Danske veteraner der henvises til den højt specialise-
rede funktion for veteraner i Region Syddanmark. Indsamling af data sker
ved Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) og Odense Universitets
Hospital (OUH).
FORSKNINGSMETODE Undersøgelsesbatteriet består af vel
validerede strukturerede interviewmetoder og selvrapporterings vurderingsinstrumenter til vurdering af akse I og II forstyrrelser.
DATA INDSAMLING Den foregår ved ATT og OUH. Der indsamles/ind-
hentes interviews- og testmateriale. Derudover sendes en supplerende
spørgeskemapakke til veteraner der henvises til den højt specialiserede
funktion for veteraner ved ATT.
PERSPEKTIVER
Krigsveteraner er en udsat gruppe med en øget risiko for at havne i en
social deroute. Der er derfor behov for en større indsats for at hjælpe
denne udsatte målgruppe. Det første skridt i denne indsats er at opnå en
større viden om veteranernes psykiske problemer.
Tilstedeværelse af flere psykiske lidelser kan påvirke forløbet, sværhedsgraden, og prognosen for kroniske stress lidelser.
Større viden om sygdomsbillede og sygdomskompleksitet, vil kunne muliggøre tilrettelæggelse af en mere målrettet behandling og udvikling af mere
effektive interventionsmetoder til bedre at kunne hjælpe danske veteraner.
38
Psykiatriens
Forskningsdag
Psykiatriens Forskningsdag 2014 blev afholdt den 1. december
i Fredericia. Der var i alt 120 tilmeldte deltagere, og det var ikke
kun FORSKERNE selv, men også BRUGERE, SAMARBEJDSPARTNERE OG MEDARBEJDERE fra afdelingerne i
psykiatrisygehuset, der fik glæde af den viden, forskerne delte ud.
Som noget nyt bød dagen først på seks WORKSHOPS med en
række oplæg, inden alle samledes i konferencesalen til oplæg om
blandt andet BANEBRYDENDE SELVMORDSFORSKNING
og de DIGITALE MEDIERs indtræden i den psykiatriske verden.
Der blev også tid til en lille PANELDEBAT, hvor fremtiden for den
psykiatriske forskning blev diskuteret.
40
Øvrige igangværende
forskningsprojekter
præ-ph.d.
Anne Marie Møller
Forskningsassistent, cand.scient.san.publ.,
Forskningsenheden, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg
Deltagelse i en intervention med
et interaktivt videospil blandt
urolige skolebørn — Et pilotstudie
På baggrund af resultaterne fra et pilotstudie
blev det planlagte ph.d.-projekt aflyst pga. den
lave adhærence til spillet under CAMT. Det vurderes, at der skal foretages yderligere udvikling
af de videospil, som tilbydes i lignende forskningsprojekter.
præ-ph.d.
Bodil Søgaard
Sygeplejerske, cand.scient.san., Fokuseret Forskningsenhed i Psykiatri Sønderjylland, Psykiatrisk
afdeling Haderslev-Augustenborg
Follow-up undersøgelse, 1 og 5
år efter selvmordsforsøg hos
voksne i det tidligere Fyns Amt,
der har modtaget ambulant
samtalebehandling i perioden
1992-2010
Et kohortestudie, der har til formål at beskrive
populationen, der har modtaget samtalebehandling i Center for Selvmordsforebyggelse
Voksne, for kontakt til Psykiatrien, gentaget
selvmordsforsøg og mortalitet 1 og 5 år efter
indexforsøget på follow-up data.
prægraduatforskningsår
Kristine Borg
Cand.Stud.med., prægraduatstuderende
Does type and debut of childcare
influence early behavioral profile
in relation to the development of
ADHD? — part of SAFARI
Det primære formål med studiet er at undersøge
sammenhængen mellem betydningen af alder
ved start i daginstitution samt betydningen af
tiden tilbragt i en dagpleje og/eller en vuggestue
i forhold til udvikling af tidlige tegn på ADHD.
prægraduatforskningsår — projekt
Simone Tøt — Strate
Cand.Stud.med., prægraduatstuderende, Forskningsenheden Børne- og Ungdomspsykiatri,
Odense
Karakterisktik af børn med funktionelle somatiske symptomer
henvist fra pædiatrisk afdeling
til børne– og ungdomspsykiatrisk
regi.
Afsluttet september 2014
Allan Hvolby
Overlæge, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatri
Esbjerg
Kan behandling af søvn vanskelligheder hos børn med ADHD
mindske symptomerne på ADHD?
Flere studier har fundet, at børn med ADHD i
højere grad end andre børn har søvn-problemer, særlig i form af søvnløshed (besvær med
at falde i søvn, mange op-vågninger, øget morgentræthed). Kerne- symptomerne på ADHD
— uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet, ligner til forveks­ling de symptomer, der ses
ved primære søvnforstyrrelser som f.eks. sleep-
41
related breathing disorders og periodic limb
movement disorder.
Formålet med undersøgelsen er at finde ud af
om længerevarende anvendelse af kugledyne
til behandling af Actigrafiverificerede søvnproblemer kan mindske sværhedsgraden af ADHD,
symptomer hos en gruppe børn med ADHD:
a)i behandling med centralstimulerende medicin
b) der endnu ikke er i medicinsk behandling
At undersøge om der ved længerevarende men
tidsbegrænset anvendelse af kugledyne kan
opnås en blivende forbedring af søvnen, samt
evt. bedring af ADHD symptomer
Allan Hvolby
Overlæge, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatri
Esbjerg
Undersøgelse af muligheden for
at påvirke medicincompliance
hos særligt udsatte unge med
psykiatriske lidelser ved brug af
SMS og mail kontakt.
Mange unge med psykiatriske lidelser som
depression og psykose ikke tager medicinen
som foreskrevet, eller undlader at tage medicinen. Projektet har til formål at undersøge, om
man ved brug af informationsteknologi, SMSpåmindelser, kan påvirke medicincompliance hos
denne gruppe.
Anne Dorte Stenstrøm
Konst. overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børne- og
Ungdomspsykiatri Odense
TEA — Tolerabilitet og Effekt af
Antipsykotika hos børn og unge
med psykose
Formålet med forsøget er at sammenligne to
forskellige godkendte lægemidler mod psykotiske symptomer: aripiprazol (abilify) og quetiapin
(seroquel prolong). Aripiprazol og quetiapin er
de to hyppigst anvendte antipsykotika. De to
stoffer bruges både til børn, unge og voksne,
men er bedst undersøgt på voksne patienter. Det
er derfor vigtigt at få undersøgt om virkning og
bivirkninger hos børn og unge er de samme som
hos voksne.
seniorforskningsprojekt
Anette Søgaard
Nielsen
Projektdirektør, ph.d.
Bent Nielsen
Professor MSO, Forskningsleder, Psykiatrisk
Afdeling Odense, Universitetsfunktion
Overdragelsesmodellen
Alkoholmisbrugere med svære abstinenssymtomer tilhører de mest belastede patienter, og
de har ofte brug for en indlæggelse, når de skal
behandles for deres abstinenser. Flere undersøgelser har imidlertid vist at 36 % til 54 % af de
indlagte patienter ikke påbegynder en psykosocial behandling efter udskrivelsen og mellem 20
% til 90 % får efterfølgende tilbagefald til fornyet alkoholmisbrug.
Hovedformålet med projektet er at udarbejde
strategier, der øger sandsynligheden for at
patienterne efter udskrivelsen møder til ambulant alkoholbehandling.
Annette Lolk
Specialeansvarlig overlæge, klinisk lektor, ph.d.,
Psykiatrisk Afdeling Odense — Universitetsfunktion, Demensklinikken OUH, Klinisk Institut,
Syddansk Universitet
Behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser
hos demente
Psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser er hyppigt forekommende ved
demenssygdomme og medfører ofte henvisning
til psykiatrisk behandling. Projektets formål er
at registrere sværhedsgraden af symptomerne
ved visitering til ambulant psykiatrisk behandling ved enten akutteam for demente med
adfærdsforstyrrelser eller gerontopsykiatrisk
team samt ved afslutning fra de nævnte teams
og at registrere forbruget af psykofarmaka herunder antipsykotika.
42
Øvrige igangværende
forskningsprojekter
I en tidligere opgørelse er det vist, at det er
muligt at behandle patienterne ambulant, idet
kun 4 % blev indlagt. Der var en signifikant
symptomreduktion. Ved afslutning var mange
patienter fortsat i antipsykotisk behandling.
Bent Nielsen
Professor MSO, Forskningsleder, Psykiatrisk
Afdeling Odense, Universitetsfunktion
Lene Bjerregaard
Projektkoordinator, adjunkt, ph.d., Relay Studiet,
Klinisk Institut, Syddansk Universitet
Relay studiet. En del af RESCueHforskningsprogrammet
Relay-studiet handler om at undersøge, om vi
kan blive bedre til at sikre, at alkoholafhængige
patienter, der er indlagt på somatisk hospital,
henvises til ambulant behandling for deres alkoholproblemer efter udskrivelse.
Blandt de ca. 140.000 danskere, der er fysisk
afhængige af alkohol, er kun 7–10.000 i behandling for deres alkoholproblem. Der er store
menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser heraf, da ubehandlede alkoholproblemer
medfører signifikant flere henvendelser til
sundhedsvæsenet på grund af alkoholrelaterede symptomer, skader og sygdomme. Reviews
af screeningsstudier peger på, at op mod en
fjerdedel af alle indlagte patienter lider af alkoholproblemer. Der er behov for at udvikle en
henvisningsmodel, der sikrer at alkohol afhængige patienter starter i behandling og fortsætter
denne efter udskrivelse fra hospitalet.
seniorforskningsprojekt
Bent Nielsen
Professor MSO, Forskningsleder, Psykiatrisk
Afdeling Odense, Universitetsfunktion
Kjeld Andersen
Professor, overlæge, MSc, ph.d., Psykiatrisk
Afdeling Odense, Universitetsfunktion, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Klinisk Institut,
Syddansk Universitet
Reduktion af tvang i psykiatrien
en del af DIPA projektet
Interventioner, der har til formål at reducere
brug af tvang i psykiatrien, har i langt de fleste
tilfælde fokus på interne forhold på de psykiatriske afdelinger, såkaldte (intramurale faktorer).
Studiet undersøger, om der er faktorer udenfor
de psykiatriske afdelinger (ekstramurale faktorer), der kan forebygge tvang.
På baggrund af et retrospektiv case-kontrol studie blev det vurderet, at tvangsindgrebet i 30 %
af tilfældene skyldes manglende medicinsk komplianse.
Ved multiple analyser fandt vi, at tvangsindlæggelse og akut påvirkning af rusmidler var de
væsentligste prædiktorer for et tvangsindgreb.
Det konkluderes, at en forbedret ekstramural
indsats vil kunne forebygge tvang under indlæggelse på de psykiatriske afdelinger.
Connie Thurøe Nielsen
Overlæge, klinisk lektor, ph.d., forskningsleder,
Psykiatrisk Afdeling Esbjerg
Har D3-vitamintilskud betydning
for patienter i behandling mod
depression — en dobbeltblind
randomiseret undersøgelse.
Nyere forskning peger på, at lav koncentration af D-vitamin kan være medvirkende årsag
til øget forekomst af psykiske symptomer, herunder depressionslidelser. Omkring 40 % af
befolkningen har et suboptimalt niveau af
D-vitamin, og særligt i vinterhalvåret og de
tidlige forårsmåneder er koncentrationen af
D-vitamin lav.
43
Formålet er at undersøge, hvorvidt der er sammenhæng mellem koncentration af D-vitamin
i blodet og alvorligheden af depression, og
hvorvidt patientens grad af depression bliver
påvirket af et supplerende D-vitamin tilskud
under traditionel medicinsk behandling mod
depression gennem 6 måneder.
Elene Fleischer
Ph.d., NEFOS, Netværket for Selvmordsramte
Elsebeth Nylev
Stenager
Ph.d., klinisk lektor, MSO, forskningsleder,
Fokuseret Forskningsenhed, Aabenraa
Undersøgelse af NEFOS’ tilbud om ”Støtte og rådgivning
til forældre, søskende og andre
pårørende efter selvmordsforsøg”
At være pårørende til en person, der forsøger
selvmord, kan medføre betydelige belastninger både følelsesmæssigt og socialt. Pårørende i
Danmark kan få tilbudt støttende og rådgivende
samtaler ved den frivillige organisation NEFOS
(Netværk for Selvmordsramte) som hjælp til
at håndtere belastningen. Der findes dog kun
sparsom forskningsbaseret litteratur om pårørende til personer, der truer med eller udfører
en eller flere selvmordshandlinger uden at dø af
det. Dette studie genererer viden om, hvordan
det er at være pårørende til en selvmordstruet
person, og evaluerer NEFOS støttetilbud til de
pårørende. Studiet skaber viden om, hvordan
pårørendes oplevelse af belastning og mestring
af situationen forandres over tid. Resultaterne
fra det samlede studie forventes at kunne styrke
det videnskabelige fundament for tilbud om
støtte til pårørende til selvmordstruede personer.
Kirsten K. Roessler
Professor, Institut for Psykologi, Syddansk
Universitet
Fysisk aktivitet og bevægelse som
behandling for alkoholpatienter —
en sundhedspsykologisk tilgang
Formålet med projektet er overordnet at afprøve
fysisk aktivitet som motivationsfaktor for ca.
200 alkoholpatienter i Region Syddanmark. Vi vil
undersøge, om bevægelse kan understøtte patienterne til at ændre alkoholindtag og etablere en
aktiv livsstil efter en seks måneders interventionsperiode med gang- eller løbetræning to gange
ugentligt. Desuden lægges der vægt på at undersøge, hvorfor nogle patienter dropper ud, mens
andre fortsætter med træningen. Endelig er formålet at undersøge, om den fysiske aktivitet har
en effekt på patienternes generelle psykiske helbred og trivsel.
Kirsten Hørder
Klinisk lektor, videnskabelig assistent, special­
læge i børne- og ungdomspsykiatri, Klinisk
Institut, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Early onset Anoreksia Nervosa
(AN) in a Funen cohort 1994 -2013
Der er i Centret for Spiseforstyrrelse i Region
Syddanmark udviklet en enestående model for
udredning og behandling af børn med spiseforstyrrelse. Her tilbydes en to-sporet behandling
med både somatisk (pædiatrisk) og børnepsykiatrisk ekspertise, som har fungeret i mere end
20 år. Det betyder, at børnene behandles sideløbende, og at behandlerne fra de to afdelinger
justerer og planlægger behandlingen på fælles
centerkonferencer, så flere børn ikke skal indlægges, men kan behandles ambulant i deres
naturlige miljø. Projektets formål er at identificere evt. faktorer, der bidrager til afkortning af
behandlingen, til at undgå indlæggelse/genindlæggelse, til at fremme familiernes mestring af
sygdommen. Der forventes bidrag til yderligere
effektivisering af behandlingen med fortsat fokus
på værdien af familieinddragelse/brugerinvolvering.
44
Øvrige igangværende
forskningsprojekter
Kim Juul Larsen
Centeransvarlig, psykolog, MSc., Center for
Selvmordsforebyggelse, Psykiatrien Region
Syddanmark
Short and long term effects of
psychosocial therapy provided
to persons after deliberate
self-harm: a register-based,
nationwide multicentre study
using propensity score matching
Selvmordstruede mennesker har højere risiko
for at begå gentagne selvmordsforsøg og naturligvis højere risiko for at dø ved selvmord. Vi ved
godt, at der er brug for behandling — men indtil
nu har vi ikke haft bevis for, hvilken behandling, der faktisk virker. Undersøgelsen påviste at
risikoen for selvmord og gentagne selvmordsforsøg falder både på kort og lang sigt, når man får
tilbudt sub-akut, ambulant samtaleterapi i forbindelse med selvmordsforsøg.
SEFE-T Screening — Web-based
screenings tool for assessing
and formulating suicide risk for
young people
Assessment of suicidal risk is a difficult task and
the constructions of evidence-based assessment-scales are highly needed. SEFE-T is a
web-based screening instrument for evidencebased assessment of suicidal risk in children
and adolescents. The task of this project is to
develop a web-based SEFE-T screening tool as
a supplement for clinical evaluation of suicidal
risk and risk formulation. The result indicates
that the three scales are useful in the SEFE-T
screening. The SEFE-T screening is now being
implemented and all children and adolescents
referred to Center for Suicide prevention are
now screened with a Web-based SEFE-T screening prior to their first clinical interview.
Assessment of Risk and
Protection among Children
and Adolescent with suicidal
behavior
In Suicide prevention with youth there are several benefits using a strength-based assessment.
By using a strength-based approach, one can
identify the lack or absence of important protective factors and allow youth, families and
professionals to gain a more comprehensive
understanding and provide new opportunities.
The project aims to uncover linkages between
risk factors and protective factors for youth
suicidal behavior.
Selvmordsrisikovurdering
Studier i suicidalitet har peget på at psykopatologi, selvmordsforsøg og alvorligheden af
selvmordstanker er risikofaktorer, som øger risikoen for gentagne selvmordsforsøg og selvmord.
Projektet er et pilotstudie, som ved hjælp af en
internationalt anerkendt selvmordsrisikovurderings skala undersøger sammenhænge mellem
alvorligheden og intensiteten af selvmordstanker og risikoen for selvmordsadfærd.
Det konkrete forskningsspørgsmål: Er der et
mønster mellem niveauet af alvorlighed og
intensitet i selvmordstanker og antallet af selvmordsforsøg?
seniorforskningsprojekt i samarbejde
med professor bent nielsen, psykiatrisk
afdeling odense.
Kjeld Andersen
Professor, overlæge, MSc, ph.d., Psykiatrisk
Afdeling Odense, Universitetsfunktion, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Klinisk Institut,
Syddansk Universitet
Den Psykiatriske Integrative
Afdeling
Kvalitetsudviklingsprojektets overordnede formål er at bedre patientbehandlingen ved at
ændre den psykiatriske indsat fra en overvejende parallel praksis til en integrativ praksis.
Den integrative praksis indebærer inddragelse
af tværfaglige teams, der har en fælles vision på
den psykiatriske indsats, der tilpasses patienternes aktuelle behov på forskellige tidspunkter
i sygdomsforløbet, og samtidig tilpasses de
respektive færdigheder blandt de involverede
sektorer.
Projektet er organiseret i 6 delstudier.
Resultaterne viser bl.a., at indsatsen på psykiatrisk afdeling med høj klinisk standard giver
45
høj klinisk recovery med færre genindlæggelser, men den personlige recovery er ikke ændret.
Skal personlig recovery styrkes antyder resultatet fra DIPA, at der skal fokuseres på indsatser,
der ligger uden for psykiatrisk sengeafsnit.
Endelig kan det fremføres, at indsatsen i DIPA
viste høj generel tilfredshed i samlet indtryk af
psykiatrisk afdeling.
The Elderly Study
Projekt under RESCueH-programmet
The Elderly Study er et internationalt studie
med centre i Danmark (København, Odense og
Århus), i Tyskland (München og Dresden) samt
i Albuquerque, New Mexico, USA. To faktorer
bevirker at alkoholoverforbrug blandt ældre er
og bliver en stigende udfordring de kommende
år. Dels stiger andelen af ældre med alkoholoverforbrug i disse år, og dels stiger andelen
af ældre i samfundet generelt. Trods dette er
der meget lidt viden om behandlingen af ældre
med alkoholproblemer. Da undersøgelsen foregår i 3 lande og over Atlanten vil undersøgelsen
bidrage til kulturelle, sociale og sundhedsvæsensrelaterede forskelle om alkoholbehandling
og årsager til alkoholoverforbrug blandt ældre.
Niels Bilenberg
Professor, ph.d., Børne- og ungdomspsykiatri
Odense
Telepsykiatrisk visitation med
DAWBA
Formålet med projektet er at afprøve et elektronisk anamnese- og symptombeskrivelsesværktøj
(DAWBA) udfyldt af forældrene fra hjemme-pc
mod standard visitation.
Ca. 200 nyhenviste patienter indgår og forældre-udfyldt DAWBA-interview (online) opgøres
på diagnoser og belastning. Resultaterne sammenlignes med kliniske diagnoser ved 1. samtale,
og for de ptt som fortsætter i udredning sammenlignes endvidere med endelige diagnoser
ved afslutning af udredning.
Et lignende projekt med sammenligning af to
typer visitation er ikke udført tidligere i Danmark og målet er at afklare om denne metode
kan anbefales bredt i dansk børne- og ungdomspsykiatri.
TEA projektet. Tolerabilitet og
Effekt af Antipsykotika hos
børn og unge med psykose. Et
randomiseret dobbeltblindet
multicenterforsøg af aripiprazol
versus quetiapin
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense udfører
sammen med 5 andre universitetscentre et enestående landsdækkende forskningsprojekt, hvis
resultater kan få stor international betydning for
behandling af psykotiske børn og unge.
Trods et stigende forbrug af antipsykotika
til børn og unge, er der manglende evidens
på området, og medicinen ordineres derfor ”off-label” uden sundhedsmyndighedernes
godkendelse til anvendelse i aldersgruppen.
Usikkerhed om medicinens effektivitet og risikoen for skadevirkninger i form af vægtøgning,
diabetes, hjertepåvirkning og parkinsonlignende
symptomer, øger belastningen for børn og forældre.
Forsøget er uafhængigt af medicinalindustrien
og er det første kliniske psykofarmakaforsøg af
antipsykotika i Danmark.
seniorforskningsprojekt
Niels Buus
Lektor, ph.d., Institut for Sundhedstjeneste­
forskning, Syddansk Universitet
Henrik Gonge
Cand.psych., ph.d., Psykiatrisk Afdeling Odense
Styrket supervision af
psykiatrisk plejepersonale I
Tidligere empiriske undersøgelser har ikke givet
overbevisende belæg for, at supervision af psykiatrisk plejepersonale, som er udbredt i det
danske sundhedsvæsen, faktisk giver udbytte i
form af reduceret stressniveau, øget faglig kompetence og/eller forbedret kvalitet af plejen. I
vores hidtidige projekter har vi påvist, at dette
i høj grad kan tilskrives plejepersonalets manglende deltagelse i supervisionen. I et pilotprojekt
udvikles der interventionen ’meta-supervision’
med henblik på at imødegå organisatoriske og
psykologiske barrierer, som kan afholde ple-
46
Øvrige igangværende
forskningsprojekter
jepersonalet fra at deltage supervision. Den
nyeste supervisionsforskning peger da også på,
at organisationskulturen, herunder ledelsens
opbakning, er væsentligt for om supervision får
den ønskede effekt.
Styrket supervision af
psykiatrisk plejepersonale II
I dette interventionsstudie afprøves en videreudvikling af ”meta-supervision” fra del I, idet
der ud over den manualiserede intervention
fokuseres på ledelsens opbakning og en fælles formålsafklaring blandt personalet. Desuden
implementeres metoden i denne undersøgelse
i de deltagende afsnits kliniske hverdag og ikke
blandt tilfældigt udvalgte personaler. Undersøgelsen gennemføres som et kontrolleret
forløbsstudie med data indsamling ved base-line
før interventionen og follow-up et år senere.
René Klinkby Støving
Overlæge, lektor, ph.d., Center for Spiseforstyrrelser, Ernæringsklinikken, Endokrinologisk
Afdeling M, OUH.
Psykologiske determinanter af
vægttab efter gastric bypass
operation
Projektets formål er at undersøge, hvordan
specifikke psykologiske faktorer (herunder:
depressiv personlighed, uhensigtsmæssig spiseadfærd, angst, selvværd og social støtte)
påvirker vægttabet efter GB kirurgi. Resultaterne af undersøgelsen vil kunne sikre en bedre
udvælgelse og forberedelse af patienter, som
kan øge tilfredsheden og mindske forekomsten
af komplicerede forløb.
Sult- og mætheds fornemmelse
før og efter intensiv re-ernæring
hos patienter med svær anorexia
nervosa
Anoreksi betyder appetitløshed. Men der er
uenighed om, hvorvidt appetitten er ændret
ved sygdommen anorexia nervosa (AN). Appetit er ikke identisk med sult. Appetit er en
subjektiv livsvigtig sans, der reguleres i et komplekst sammenspil mellem hjernen, psyken,
mave–tarm systemet og hormoner. Visuel Ana-
log Skala VAS er vallideret til måling af sult- og
mæthedsfornemmele hos raske og hos patienter med en række forskellige ernæringsrelaterede
sygdomme. Projektets formål er longitudinalt
at undersøge om VAS måling af sult og mæthed giver en målbar og konsistent ændring efter
intensiv ernæringsrehabilitering af patienter med
svær AN.
Ændringer i helbredsrelateret livskvalitet efter Roux-en-Y
gastric bypass-operation
Fedme er associeret med lav livskvalitet, især
for patienter, der søger bariatrisk kirurgi. Gastric
bypass forbedrer generelt livskvaliteten, men der
er store individuelle forskelle. Det undersøges om
livskvalitets ændringerne relateres til vægttabets
størrelse, ledsagesygdomme og sociodemografiske variable, og det undersøges specifikt, om
patienter, der kun opfylder de gamle danske
kriterier for bariatrisk kirurgi, har mindre effektmålt på SF36 end patienter, der også opfylder de
nugældende skrappere kriterier.
Livskvalitet ved spiseforstyrrelser: en metaanalyse
Spiseforstyrrelser omfatter en lang række varierende symptomer, der ofte har gennemgribende
indvirkning i alle aspekter af patientens liv. Den
diagnostiske klassificering af de enkelte spiseforstyrrelser er kontroversiel og under stadig
revision. Formålet er at sammenligne poolede
publicerede data om helbredsrelateret livskvalitet (HRQoL) ved forskellige spisefortyrrelser.
At få en afklaring af, om der er forskel på HRQoL
ved de forskellige spiseforstyrrelser, er et vigtigt
aspekt i sygdomsklassificikationen. Klassificering
og afgrænsning af specifikke spiseforstyrrelser
er grundlaget for kommende forskningsprojekter
i spiseforstyrrelser.
Genetisk profil af tarmbakterier
ved anorexia nervosa
Den nyeste forskning har vist, at tarmbakterier
producerer mange forskellige stoffer. Muligvis produceres også signalstoffer, der påvirker
funktioner i hjernen, bl.a. følelser og appetit.
Projektets formål er at undersøge tarmbakteriernes genetiske profil ved anorexia nervosa (AN).
Studiet kan være med til at afdække om sværhedsgraden af anoreksien, underernæringen eller
psykopatologien er relateret til bakteriesammen-
47
sætningen i tarmen, og om tarmfloraen kan have
betydning for, om man kan udvikle og/eller vedligeholde AN. Afklaring af årsagen til AN kan bane
vejen for udviklingen af nye og effektive behandlingsprincipper.
Stine Lundstrøm
Kamionka
Cand.merc., forskningsassistent, Center for
Global Sundhed, Syddansk Universitet, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Indvandrermedicinsk
Klinik, OUH
Tværsektorielle forløb for
udsatte patienter
Udsatte og sårbare patienter ofte har forløb,
der bevæger sig på tværs af sektorgrænser pga. deres konkurrerende, komplekse og
behandlingskrævende psykosociale, somatiske
problemstillinger. Disse patienter har ikke ressourcer til at varetage deres eget forløb og er i
fare for ikke at modtage den hjælp, de har behov
for, hvis der ikke ydes en koordinerende fagprofessionel indsats.
Projektet vil udforske og tilvejebringe ny viden
og indsigt i det forløbskoordinerende arbejde for
udsatte patienter. Der genereres ny og manglende viden, som bidrager til udarbejdelse af
redskaber for etablering af sammenhængende
forløb for målgruppen.
Tanja Maria SheldrickMichel
Overlæge, ph.d., professor, Psykiatrisk Afdeling
Odense, Universitetsfunktion
Kirsten Kaya Roessler
Psykolog, ph.d., professor, Psykologisk Institut,
Syddansk Universitet
Har kvinder psyken til at
konkurrere? Et psykologisk
og neurobiologisk projekt om
kvindelige eliteudøvere
Volkmar Sippel
Ledende overlæge, Psykiatrisk afdeling
Haderslev-Augustenborg
Charlotte Andersen
Ergoterapeut, Lokalpsykiatri Aabenraa, Fokuseret forskningsenhed Aabenraa
Anne Kolmos
Ergoterapeut, Lokalpsykiatri Augustenborg,
Fokuseret forskningsenhed, Aabenraa
Elsebeth Nylev
Stenager
Ph.d., klinisk lektor, MSO, forskningsleder,
Fokuseret Forskningsenhed, Aabenraa
Nedbringelse af tvang efter
SPI-metoden, et kvalitets­
sikringsprojekt
Erfaringer fra USA har vist, at man kan nedbringe de fysiske tvangsforanstaltninger ved
at oplære personalet i at anvende en neuropsykiatrisk integreret terapiform, i daglig tale
kaldet sanseintegration eller sansemodulation. Metoden siges at dæmpe angst, motorisk
uro, abstinens betinget ubehag og søvnbesvær
forbedres hos den akutte psykiatriske patient.
Endvidere forbruges der mindre beroligende
medicin. Projektets formål er at kvalitetssikre
plejen ved at uddanne/ træne plejepersonale i at
anvende sanseintegration til indlagte patienter.
Projektets forskningsmæssige mål er at vurdere, om metoden virker, ved at sammenligne to
identiske afdelinger, hvor metoden i forhold til
personalet kun er indført på den ene.
48
Strategiråd for Psykiatrisk Forskning
Lægefaglig direktør
Besættes snarest muligt
af institutleder fra SDU
(næstformand)
Institutleder Susanne
Pedersen, Institut for
Psykologi, SDU
Professor Bent Nielsen,
Professor Kjeld Andersen,
Professor Niels Bilenberg,
Ledende oversygeplejerske
Professor Lise Hounsgaard,
Institutleder Kirsten Ohm
Kyvik, Institut for Regional
Sundheds­tjenesteforskning
samt Klinisk Institut, SDU
Ledende overlæge Sonja
Stud.med. Louise Rasmus-
Institutleder Kasper
Hallenborg, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU
Anders Meinert Pedersen,
Psykiatrien i Region Syddanmark (formand)
Psykiatrisk Afdeling
Odense
Yvonne Reinholdt, Børneog Ungdomspsykiatri
Esbjerg
Rasmussen, Psykiatrisk
Afdeling Odense
Psykiatrisk Afdeling
Odense
Enhed for sygepleje­
forskning, SDU
sen, medlem med brugerbaggrund
Børne- og Ungdoms­
psykiatri Odense
TEKST CATHRIN TROMBORG BRÆSTRUP, THOMAS BJØRNESTAD PLATZ OG EWA LIZIS-YOUNES
GRAFISK DESIGN P19 / FOTO HEIDI LUNDSGAARD OG JONAS AHLSTRØM / TRYK CLAUSEN GRAFISK
WWW.PSYKIATRIEN
ISYDDANMARK.DK/
FORSKNING
Psykiatrien i Region Syddanmark
Teglgårdsparken 26
5500 Middelfart
Tlf. 9944 4800
[email protected]
www.psykiatrienisyddanmark.dk