Velkomstfolder Psykiatrisk Hukommelsesklinik

Psykiatrisk
Hukommelsesklinik
Psykiatrisk
Hukommelsesklinik
Distriktspsykiatri for
Ældre, Roskilde
Trekroner Centervej 57,
2 sal.
4000 Roskilde
Tlf. 47 32 79 46
Fax 47 32 77 10
Dato: 17,12,2014
Version: 2.
Billeder: Cllourbox
Velkommen til Psykiatrisk
Hukommelsesklinik
Distriktspsykiatri for Ældre i Roskilde
er et behandlingstilbud hos Psykiatrien Region Sjælland. Vi modtager
patienter fra Faxe, Greve, Køge, Lejre,
Roskilde, Solrød og Stevns kommuner.
Hvem kan du møde hos os?
Vores medarbejdergruppe består af:
• Læge
• Distriktssygeplejerske
• Psykolog
• Socialrådgiver
• Lægesekretær
Se også www.regionsjaelland.dk/
psykiatrien
Hvordan arbejder vi?
Psykiatrisk Hukommelsesklinik
tilbyder dig individuel udredning
og behandling, og planlægger dit
behandlingsforløb i samarbejde med
dig og gerne dine pårørende.
Vores opgave er at støtte dig, så du
bliver i stand til at leve så tilfredsstillende som muligt. Vi har som mål,
at du oplever tryghed og forståelse,
så du i videst muligt omfang kan
tage ansvar for og deltage aktivt i din
behandling.
Forud for din indkaldelse har din
læge foretaget undersøgelse af blodprøver og ekg (hjertediagram) og evt.
henvist dig til CT-skanning (røntgenundersøgelse af hjernen).
I samtalen kommer vi ind på skolegang, uddannelse, relationer, syn
og hørelse, tidligere og nuværende
helbred, dagligdagen, aktiviteter m.v.
Derudover foretages en hukommelsesundersøgelse, som varer fra 30-45
minutter. Samtidig foretages interview af dine pårørende for at afdække
hvilke ændringer de oplever i hverdagen, som kan relateres til en mulig
hukommelsessygdom.
Efterfølgende indkaldes du til en
orienterende samtale, hvor du vil få
resultaterne af CT-skanningen, blodprøver og hukommelsestest. Her vil vi
også drøfte behandlingstilbud.
Kontaktpersoner:
Du vil senest ved andet besøg få tildelt en kontaktperson og en behandlingsansvarlig læge.
Kontaktpersonerne (læge og distriktssygeplejerske) er ansvarlig for din
individuelle behandling. De vil sætte
sig grundigt ind i din situation og
livshistorie, og hjælpe dig med at få
afdækket problemer, behov og ressourcer.
Kontaktpersonerne vil i samarbejde
med dig og andre tilrettelægge dit
behandlingsforløb og lave behandlingsplan.
Vi opfordrer dig til, at dine pårørende
eller andet netværk inddrages, og de
er velkomne til at deltage i samtaler
og planlægning.
Dine samtaler vil blive aftalt individuelt.
Kontakt
Psykiatrisk Hukommelsesklinik
Roskilde
Trekroner Centervej 57, 2.
4000 Roskilde
Tlf tid:
Lægesekretæren:
Tirs. og ons. 8.15 - 13.15
Tors. og fre. 9.00 - 14.00
Distriktssygeplejersken har telefontid
mellem kl. 8.30 - 9.00
Tlf. 47 32 79 46
Fax 47 32 77 10
Du har altid mulighed for at kontakte
Psykiatrisk Hukommelsesklinik, hvis
du har spørgsmål til din behandling,
efter den er afsluttet.