Årsberetning 2014 - Aarhus Universitetshospital
Årsberetning 2014 Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Arbejdsmedicinsk Klinik Nørrebrogade 44 8000 Aarhus C 1 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE ÅRET DER GIK .................................................................................................................................................................. 3 ØKONOMI.......................................................................................................................................................................... 4 KLINISK HVERDAG.......................................................................................................................................................... 5 FOKUSPUNKTER.............................................................................................................................................................. 7 LUNGE OG ACV............................................................................................................................................................ 7 BEVÆGEAPPARAT ......................................................................................................................................................... 8 REPRODUKTION ............................................................................................................................................................ 9 PERSONALEPSYKOLOGFUNKTION ................................................................................................................................ 10 STRESSKLINIK ............................................................................................................................................................. 11 UNDERVISNING OG FORMIDLING............................................................................................................................... 12 KONFERENCER, FOREDRAG OG POSTERS ..................................................................................................................... 12 ORGANISATORISK OG ANDET ARBEJDE ........................................................................................................................ 13 FORSKNING .................................................................................................................................................................... 15 DANSK RAMAZZINI CENTER 2014............................................................................................................................... 15 STRESSFORSKNING...................................................................................................................................................... 16 NATIONALE PEER REVIEWED ARTIKLER 2014 .............................................................................................................. 19 RAPPORTER OG IKKE PEER REVIEWED PUBLIKATIONER 2014 ....................................................................................... 19 FORSKNINGSPROJEKTER UNDER UDFØRELSE ............................................................................................................... 20 ARBEJDSMEDICINSK KLINIK VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, NBG......................................... 27 MEDARBEJDERE ARBEJDSMEDICINSK KLINIK 2014 .............................................................................................. 28 STABEN VED ARBEJDSMEDICINSK KLINIK 2015.............................................................................................. 29 2 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Året der gik I 2014 havde vi på Arbejdsmedicinsk Klinik en væsentlig øgning af interessen blandt yngre læger for at komme i introduktionsstilling og hoveduddannelse. Der har stor interesse for faget og der har således været fuld besættelse af alle vores stillinger. Samtidig har der været en del yngre læger, der har været på besøg i afdelingen, hvor de har haft en følgedag, fordi de syntes faget er spændende og interessant. Denne udvikling sætter vi selvfølgelig stor pris på i afdelingen. I 2014 har vi intensiveret samarbejdet mellem Arbejdsmedicinsk Klinik og Sygehusenhed Vest, hvor vi påbegyndte et samarbejde om fælles henvisningskriterier, ens patientskema og samme måde at opbygge journaler på, således at vi får en fælles EPJ (Elektronisk Patientjournal). Samtidig er vi påbegyndt en fælles hjemmeside, således at man får de samme informationer vedrørende undersøgelser og samtaler på Arbejdsmedicinsk Klinik i Aarhus og Herning. Vi forventer, at dette samarbejde vil blive udbygget i fremtiden. Dette samarbejde fungerer allerede i Dansk Ramazzini Center, hvor Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitet er med i samarbejdet. Der bliver årligt afholdt et seminar og der er lagt op til fælles forskningsansøgninger. Samtidig blev der i 2014 afholdt evaluering af Dansk Ramazzini Center. Selve svaret på evalueringen viste, at der er et solidt samarbejde, men man kunne overveje at udbygge dette til et Skagerak-samarbejde. Byggeriet af Det Nye Universitetshospital foregår fortsat og vi gør langsomt klar til at lave en flytteplan. Alle glæder sig til at komme i nye lokaler. I 2014 kom afdelingen ud med et overskud på budgettet. Dette kan udelukkende lade sig gøre, fordi der er et engageret personale, der samtidig skaber en god atmosfære. Vi vil således i fremtiden også værne om vores arbejdsmiljø. AAne Marie Thulstrup LLedende overlæge, ph.d. 3 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Økonomi I 2014 var vores budgetramme ca. 7,5 millioner kr. fra Region Midtjylland. Samtidig havde vi en indtægt fra speciallægeerklæringer fra Arbejdsskadestyrelsen. Denne indtægt har været konstant over de sidste par år. Som tidligere beskrevet finansieres ca. halvdelen af personalet gennem eksterne midler. I 2014 kom der en besparelse fra Region Midtjylland. Denne skulle iværksættes senest fra 2015. Vi planlagde besparelsen således, at vi startede i efteråret 2014 og besparelsen er foregået på frivillig basis, da to medarbejdere ønskede at få nedsat arbejdstid. Der er ingen tvivl om, at vi også i fremtiden vil være under økonomisk pres, da vores budgetramme bliver mindre. Samtidig er der et krav om produktionsforøgelse, som især vil træde i kraft, når vi om få år skal flytte til Det Nye Universitetshospital. Rammen for 2015 ser ud til at blive som i 2014. 4 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Klinisk hverdag Der blev i 2014 henvist 1216 patienter. Figur 1 viser, hvor mange patienter, der blev henvist til almindelig undersøgelse og hvor mange, der blev henvist fra Arbejdsskadestyrelsen. Figur 1. Antal henviste patienter 2009-2014 efter undersøgelsens karakter 1600 1400 1200 1000 Speciallægeundersøgelse 800 Almindelig undersøgelse 600 I alt 400 200 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Tabel 1. Antal henviste patienter i hvert af årene 2009-2014 – efter henviser 2009 2010 2011 2012 2013 2014 (% 2014) Praktiserende læge 477 490 621 670 599 562 46 Fagforening/arbejdsplads 101 104 122 159 149 146 12 Arbejdsskadestyrelsen 333 330 334 300 254 313 26 Sygehus/speciallæge 102 118 158 179 162 125 10 Anden henviser 33 54 61 76 51 70 6 1046 1096 1296 1384 1215 1216 100 I alt Henvisningerne kom også i 2014 oftest fra praktiserende læger eller fra Arbejdsskadestyrelsen. Ca. 12% af henvisningerne kommer fra en fagforening og 10% fra anden sygehusafdeling eller fra en speciallæge. Afdelingen yder i den fulde arbejdstid året rundt telefonisk rådgivning til praktiserende læger og andre om arbejdsrelaterede helbredsspørgsmål. Dette arbejde kan lægge beslag på ressourcer til klinisk udredning. 5 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Fordelingen af henvisningsdiagnoser de sidste 6 år ses i tabel 2. Fordelingen er ret konstant hen over årene. Tabel 2. Den procentuelle fordeling af henvisningsdiagnoser for patienter henvist 2009-2014 2009 2010 2011 2012 2013 2014 % % % % % Bevægeapparat 38 39 34 39 35 409 34 Psykiske lidelser 21 25 26 28 25 339 28 Luftvejssygdomme 11 11 12 12 10 151 12 Nervesystemet 5 3 4 2 2 49 4 Hudsygdomme 5 6 6 5 7 58 5 Svangerskab 3 4 4 2 2 19 1 Kredsløbsorganer 1 1 2 1 1 4 1 Svulster 5 4 4 3 7 49 4 Andre tilstande 11 8 7 9 11 138 11 I alt 100 100 100 100 100 1216 100 antal % Sygdomme i nervesystemet omfatter overvejende indeklemningslidelser ved håndleddet (karpaltunnelsyndrom). Kredsløbslidelser er sjældne og udgøres overvejende af vibrationsinducerede hvide fingre. Figur 2 viser den procentvise fordeling af alle undersøgte patienters ansættelsesområde. Figur 2. Branche blandt afsluttede patienter i 2014 11 22 10 Fremstilling Bygge og anlæg Handel Transport Service 10 Andet Uoplyst 4 3 40 Hovedparten af patienterne kom fra fremstillings- og servicesektoren. Der er store kønsforskelle i ansættelsesområder. 60% af undersøgte kvinder var ansat i serviceområdet mod kun 18% af mændene. Omvendt var 21% af de undersøgte mænd ansat i byggeanlægsområdet mod kun 3% af kvinderne. 14% af kvinderne og 30% af mændene var ansat inden for fremstillingsområdet. 6 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Fokuspunkter Lunge og ACV Luftvejslidelser I 2014 har vi fortsat vores aktiviteter i Allergicenter Vest (AVC) , hvor vi i et samarbejde med specialister indenfor bl.a. lungemedicin, dermatologi og øre-næse-halssygdomme udreder og behandler personer med komplicerede allergiske lidelser – herunder arbejdsrelateret astma. En øget viden om allergi på tværs af specialerne samt et tæt samarbejde med Aarhus Universitet har betydet stigende forskningsaktivitet i luftvejslidelser. De følgende 2 sygehistorier er eksempler på patienter som er set i ACV Case nr 1: 41-årig mand, tidligere rask, henvises til ACV primært til udredning for penicillin allergi. Penicillinallergi afkræftes, men ved første kontakt fortæller patienten, at han arbejder på en medicinalvirksomhed, hvor der produceres morfinpræparater ca. én gang om måneden. De sidste 2 år har han fået åndenød, næsesymptomer og røde, hævede øjne nogle timer efter, at han har været i kontakt med morfin. Er en enkelt gang blevet indlagt med et astmaanfald efter at have arbejdet med morfin uden brug af åndedrætsværn. De initiale undersøgelser tyder ikke på, at patienten har astma eller anden allergisk sygdom. På grund af den overbevisende anamnestiske sammenhæng mellem morfin og symptomer, gennemføres en specifik bronkial provokation med morfinsulfat, og han udvikler 4 timer efter udsættelse for morfinsulfat et 25% fald i FEV1 som først normaliseres efter 48 timer. Dette stemmer helt overens med hans egen beskrivelse samt med en tidligere publiceret case. Det konkluderes, at han har en specifik astmatisk reaktion overfor morfinsulfat. Han er rådgivet til at bruge effektivt åndedrætsværn samt indkapsling af øjne og næse på dage med morfinproduktion. Det har virket efter hensigten, og han arbejder fortsat på virksomheden. Efterfølgende støvmålinger på virksomheden dokumenterede et lavt partikelniveau i produktionslokalet. 7 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Case nr 2: Maleinsyreanhydrid (MA) er en lavmolekylær forbindelse, der anvendes ved fremstilling af kemiske produkter som insekticider, plastik, maling og klæbemidler. En 60-årig mandlig, tidligere lungerask, procesoperatør på en pesticidfabrik, blev henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og senere ACV pga. arbejdsrelaterede episoder med tør, irritativ hoste, trykken for brystet samt rhino-konjunktivitis. Han havde i 8 år været beskæftiget med overvågning af produktion af insektmidlet Malathion, hvor MA indgik. Eksponering for MA skete i forbindelse med regelmæssig rundering og prøvetagning fra produktionsanlægget og i forbindelse med påfyldning af MA til systemet 1-2 gange dagligt, hvor han kortvarigt blev eksponeret i forbindelse med til- og frakobling af slanger til procesanlægget. Han brugte kun lejlighedsvist åndedrætsværn. Første gang patienten arbejdede med MA efter en sommerferie, faldt hans peakflow fra 550 l/min til 350 l/min. Fornyet PEF-monitorering i 5 uger viste en tydeligt større variabilitet på arbejdsdage (23%) end på fridage (15%) og endnu større variabilitet på dage med eksponering for MA (28%). Priktest for standard-inhalationsantigener og priktest for ukonjungeret MA (fortynding 1:1000, 1:100 og 1:10) var negative. Spirometri med reversibilitetstest og metakolintest viste normal lungefunktion uden tegn på reversibilitet, og røntgen af thorax var normal. Men der fandtes stærkt positiv basofil aktiveringstest for MA samt en betydeligt forhøjet MA-specifik IgE på 19,4 kU/l, tydende på en IgEmedieret allergisk reaktion over for MA. Sagen blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, og virksomheden og Arbejdstilsynet blev kontaktet med henblik på optimering af de arbejdshygiejniske forhold. Trods dette samt konsekvent brug af åndedrætsværn ved kontakt med MA, havde patienten fortsat arbejdsrelaterede vejrtrækningsproblemer, når han håndterede MA. Patienten blev tilbudt overflytning til anden afdeling, men valgte i stedet at gå på efterløn. Hansen MR, Lander F, Skjold T, Kolstad HA, Hoffmann HJ, Schlünssen V. Arbejdsbetinget astma udløst af maleinsyreanhydrid. Ugeskr Laeger. 2014 Sep 8;176(37). Bevægeapparat Øget risiko for lyskebrok men ikke for gendannelse af lyskebrok efter operation ved løftearbejde og stående/gående arbejde I Danmark opereres ca. 10.000 personer hvert år for lyskebrok. Mænd i alderen 18-65 år udgør 90%. Det vil sige, at de fleste er erhvervsaktive. Efter operation for lyskebrok anbefales det at genoptage sædvanlige aktiviteter, så snart tilstanden tillader det, uanset aktivitetsniveau. Det er en udbredt antagelse, at risikoen for lyskebrok øges ved løftearbejde og langvarigt stående/gående arbejde. De samme faktorer kan måske øge risikoen for, at et opereret lyskebrok gendanner sig og skal opereres på ny. Gendannelse af lyskebrok er sammen med smerter i lysken de mest almindelige ”bivirkninger” efter operation for lyskebrok. Vi har gennemgået de eksisterende videnskabelige undersøgelser af betydningen af arbejdsmæssige påvirkninger for fremkomst og gendannelse af lyskebrok. Den eksisterende viden var utilstrækkelig til, at vi kunne drage meningsfulde konklusioner om betydningen af løftearbejde og stående/gående arbejde 1. På den baggrund har vi siden gennemført to landsdækkende undersøgelser om lyskebrok og arbejde2;3. Den første tydede på 40% forøget risiko for fremkomst af lyskebrok i lyskekanalen hos mænd med meget stående/gående arbejde og med meget løftearbejde2. Den anden undersøgelse skulle belyse, om risikoen for, at et opereret lyskebrok gendanner sig og skal opereres på ny, øges ved udsættelse for stående/gående arbejde og løftearbejde efter operationen3. Vi indhentede registeroplysninger om 34.822 erhvervsaktive patienter opereret for lyskebrok i Danmark i perioden 1998-2008. Patienterne blev fulgt gennemsnitligt 10 år efter operationen, og i alt 1247 måtte gennemgå ny operation på grund af gendannet lyskebrok. Ved hjælp af registeroplysninger om fag på operationstidspunktet, var det muligt at knytte oplysninger om dagligt løftearbejde og stående/gående arbejde til hver enkelt deltager. Vi havde desuden oplysninger om sygefravær i ugerne efter operation. 8 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Undersøgelsen viste samme risiko for gendannelse af lyskebrok med fornyet operation uanset mængden af løftearbejde og varigheden af stående/gående arbejde, også når der blev taget højde fra sygefravær. Undersøgelsen viste imidlertid også et væsentligt længere sygefravær efter operationen blandt deltagere med meget stående/gående arbejde og løftearbejde. I et igangsat ph.d.-studie undersøger vi, om det forhøjede fravær kan skyldes forøgede smerter i lysken på grund af arbejdsmæssige belastninger. Svendsen SV, Frost P, Vad MV, Andersen JH. Risk and prognosis of inguinal hernia in relation to occupational mechanical exposures – a systematic review of the epidemiologic evidence. Scand J Work Environ Health 2013;39(1):5-26. Vad MV, Frost P, Bay-Nielsen M, Svendsen SW. Impact of occupational mechanical exposures on risk of lateral and medial inguinal hernia requiring surgical repair. Occup Environ Med 2012;69(11):802-809. Vad MV, Frost P, Svendsen SW. Occupational mechanical exposures and reoperation after first-time inguinal hernia repair: a prognosis study in a male cohort. Hernia 2014 Dec 24. [Epub ahead of print]. Reproduktion Reproduktivt helbred for unge danske mænd efter intra-uterin eksponering for persistente organiske stoffer Persistente organiske stoffer (POPs) er menneskeskabte, langsomt nedbrydelige, bioakkumulerende stoffer der, som følge af udbredt brug i det tyvende århundrede i en bred vifte af forbrugerprodukter findes overalt på kloden. Observationer fra naturen og resultater fra dyreforsøg har antydet, at eksponering for POPs kan være skadelig for menneskers reproduktive helbred og adskillige POPs mistænkes for at være potentielt hormonforstyrrende. Ifølge hormonhypotesen, kan eksponering for stoffer med hormonmodulerende virkning forstyrre den hormonelle balance og forårsage langsigtede konsekvenser for mandlig reproduktion – især hvis eksponeringen foregår i kritiske faser af fosterudviklingen. Ydermere er der studier der tyder på, at gen-miljø-interaktion kan have betydning for effekten af eksponering for POPs på mandlig reproduktion. Formålene med dette projekt var at undersøge om prænatal eksponering for perfluorooktansyre (PFOA), perfluorooktansulfonat (PFOS), polychlorerede biphenyler (PCBer) og dichlorodiphenyldichloroethylen (p,p’-DDE) påvirker sædkvalitet og kønshormonniveauerne i voksenlivet og at undersøge hvorvidt længden af CAG-repeatet i exon 1 af androgen receptor (AR)-genet modificerer associationen mellem prænatal eksponering for POPs og sædkvalitet og kønshormonniveauerne i voksenlivet. Desuden var formålet at sammenligne den manuelle sædanalysemetode med metoden for computerassisteret sædanalyse (CASA). Begge metoder blev brugt til at estimere sædparametrene sædkoncentration og sædcellemotilitet i studierne der indgår i ph.d-projektet. Undersøgelsen omfatter 176 unge danske mænd (19-21 år), hvis mødre indgik i en graviditetsundersøgelse i 1988-89, da de var gravide. Mødrene besvarede som en del af undersøgelsen i 1988-89 et spørgeskema omkring kost- og livsstilsfaktorer og der blev taget en blodprøve i graviditetsuge 30, som siden er blevet opbevaret i biobank. Sønnerne blev inviteret til at deltage i en klinisk undersøgelse, hvor de afleverede sædprøver, målte testikelvolumen og fik taget en blodprøve til kønshormonbestemmelse og opbevaring i biobank. 38% af sønnerne takkede ja til denne invitation og indgik i opfølgningsundersøgelsen. Sædprøverne blev analyseret ved hjælp af den manuelle metode i forhold til World Health Organization (WHO) kriterier. Som supplement blev prøverne også analyseret ved hjælp af CASA (Copenhagen Rigshospitalet Imagehouse sperm motility analysis system (CRISMAS) software). Blodprøverne fra mødrenes graviditetsuge 30 blev analyseret for koncentrationer af PFOA, PFOS, seks PCBere (PCB-118, -138, -153, -156, -170 og -180) og p,p’-DDE. Disse koncentrationer blev brugt som et udtryk for den prænatale eksponering for de undersøgte POPs. Derudover blev sønnernes antal af CAG repeats i AR exon 1 bestemt ved hjælp af DNA-sekvensanalyse. Mængden af de perfluorerede stoffer PFOA og PFOS, PCBstofferme og p,p’-DDE fra mødrenes blodprøver fra graviditetsuge 30 blev sammenholdt med sønnernes sædkvalitetsmarkører, testikelstørrelse og kønshormonniveauer. Studiet, der er det første i verden til at undersøge disse sammenhænge, indikerer, at udsættelse for PFOA under fosterudviklingen kan have langsigtede konsekvenser for sædkvaliteten i voksenlivet, mens studiet ikke kunne påvise nogen langsigtede konsekvenser af eksponering for PFOS, PCB eller p,p’-DDE. 9 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Desuden indikerede studiet, at korte og lange CAG repeats i AR-genet øger individuel sårbarhed overfor eksponering for intrauterin eksponering for PFOA med hensyn til mandlig reproduktiv funktion i voksenlivet og at der var stor forskel i sædkoncentrationsbestemmelse og i klassifikationen af de forskellige motilitetsgrader mellem den manuelle sædanalysemetode og den anvendte CASA metode. I Danmark har kun ca. hver fjerde unge danske mand en optimal sædkvalitet og antallet af børn, der kommer til verden efter assisteret reproduktionsbehandling, er stigende. Det er derfor vigtigt at få identificeret stoffer som PFOA, der kan være potentielt skadelige for vores fertilitet. Derved kan vi blandt andet få en bedre forståelse af de bagvedliggende årsager til nedsat sædkvalitet og blive bedre til at rådgive om, hvordan vi undgår eksponering for skadelige stoffer. Personalepsykologfunktion Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus varetager en personalepsykologfunktion, som er et tilbud om psykologhjælp til alle ansatte i Region Midtjylland, der oplever arbejdsrelaterede belastninger. Der er et tilsvarende tilbud geografisk placeret på Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning og Århus Universitetshospital, Risskov. Henvisning er ikke nødvendig. Den enkelte medarbejder, eller f.eks. dennes leder eller tillidsrepræsentant, kan henvende sig og aftale tid hos én af psykologerne. Der tilbydes et problemorienteret og løsningsfokuseret, kortere samtaleforløb. Det drejer sig overvejende om individuelle forløb, men også gruppeaktiviteter på afdelingsniveau, og debriefing kan komme på tale. Der ydes ligeledes rådgivning/sparring til ledere, typisk i forhold vedrørende sygemeldt personales tilbagevenden til arbejdet, eller i forhold til vanskelige personalesager. Hvor det er relevant kan personalepsykologerne deltage i møder på arbejdspladsen. Personalepsykologerne samarbejder med tillids- og sikkerhedsorganisationer, personale- og HR-afdelinger samt ”Det Sociale Kapitel”-gruppen. I 2013 har i alt 169 regionsansatte modtaget et individuelt samtaleforløb på Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus. Gennemsnitligt har hver enkelt modtaget 3,2 samtaler. Derudover er der gennemført en række møder og rundbordssamtaler på arbejdspladser med deltagelse og rådgivning af både medarbejder og ledelse, arbejdspladsrådgivning og mødeaktiviteter. Problemstillingerne drejer sig altovervejende om belastninger i arbejdsmiljøet såsom højt arbejdspres, organisatoriske ændringer og uklarheder i forhold til ansvar og roller. Derudover er de primære problemstillinger relateret til konflikter og samarbejdsvanskeligheder samt personlige forhold som eksempelvis personlig sygdom. Ansatte i sygehusvæsenet tegnede sig for 84,59 % af alle henvendelser, som i øvrigt fordeler sig bredt på en lang række afdelinger, institutioner og faggrupper primært i den østlige del af Region Midtjylland. Både medarbejdere, tillidsvalgte og ledere henvender sig med ønske om hjælp. 68,04% af samtalerne er ydet til ansatte på Aarhus Universitetshospital. Vi arbejder løbende med at videreudvikle effektmåling af funktionen, og dokumentationen heraf. Via spørgeskemaer følger vi udviklingen på fire områder hos den enkelte medarbejder, som gør brug af ordningen. Opgørelsen viser, at interventionen har effekt, og at den enkelte får det bedre med en positiv udvikling svarende til et gennemsnit på 40,2% i 2013. Den største udvikling på enkeltområder ses i forhold til oplevelsen af arbejdssituationen, hvor medarbejderne oplever en positiv udvikling, der i 2013 i gennemsnit svarer til 78,6%. Funktionen varetages af tre erfarne og autoriserede psykologer. Der er afsat 37 timer ugentligt til denne funktion og da der generelt er stor efterspørgsel på ydelsen, er der ofte en vis ventetid. 10 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Stressklinik Antallet af henvisninger til undersøgelser med psykosociale problemstillinger ligger fortsat stabilt. Umiddelbart ses en tendens til flere henvisninger fra fagforbund, hvor den arbejdsmedicinske påvirkning ligger tilbage i tid, fx ved gentagelse af sag. Samme billede ses særligt i forhold til sager med en PTSD-problemstilling, idet der fra politisk side er ændret praksis i forhold til afgørelser. Generelt ses fortsat en øget kompleksitet i de henviste sager og fortsat stigning i sager, hvor den dominerende problemstilling er konflikter/oplevelse af mobning. I 2014 har der fortsat været stor interesse for de stresshåndteringsgrupper, der løbende opstartes i klinikken. I alt er 9 gruppeforløb gennemført. Der er tale om 5 MARS-grupper og 4 FLEXA-grupper. Grupperne ledes af psykologer ved Arbejdsmedicinsk Klinik, med afsæt i kognitiv metode og rettet mod arbejdsaktive personer med alvorlige, arbejdsrelaterede stresssymptomer. Gruppeforløbet strækker sig over tre måneder med otte sessioner á tre timers varighed, og en opfølgningssession efter yderligere 3 måneder. Henvisende instanser er overvejende praktiserende læger, men også miljøorganisationer samt fagforeninger kan henvise. MARS-grupperne er siden projektperioden i 2007-2008 indgået som en fast del af driften på Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital og tilbuddet er nu udbredt til de arbejdsmedicinske klinikker i både Odense, Esbjerg og Lolland Falster under supervision af en psykolog fra AMK, Aarhus. FLEXA-grupperne har siden 2010 været et tilbud i klinikken. FLEXA-grupperne er baseret på principper fra ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som med status af pilotprojekt er en del af 3. bølge indenfor kognitiv psykologi. Som en afspejling af et arbejdsmarked under forandring, har der i lighed med tidligere år været efterspørgsel fra eksempelvis fagforbund på oplæg omhandlende bl.a. afskedigelser og almindelige, psykologiske reaktioner herpå, tillidsrepræsentantens rolle og udfordringer i forbindelse med eksempelvis nedskæringer og afskedigelser, samt generel stresshåndtering. 11 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Undervisning og formidling Pregraduat, Miljø- og arbejdsmedicin, Aarhus Universitet (PF, ST, MLH, SH, AMT, HK, VS) Predictor of sicness absence in pregnancy – results from a Danish Cohort study. Danish Ramazzini Seminar 2014, Ebeltoft, oplæg (MLH). Fravær hos gravide – omfang, udvikling og risikofaktorer. Workshop, Region Sjælland, Næstved, oplæg (MLH). Undervisning i arbejdsmedicin ved specialeuddannelse i Almen Medicin, Aarhus (MLH). Undervisning af medicinstuderende; Lungemedicin (VS). Undervisning i Folkesundhedsvidenskab (VS). Oplæg Dansk Metal, Silkeborg: Hvordan håndteres en kollega med stress eller depression? (GLL). Undervisning på anlægsgartneruddannelsen i Beder. Teori og cases omfattende skulder-, knæ- og rygbelastende arbejde, vibrationsbetingede sygdomme, luftvejsskadende sprøjtemidler og forhold af betydning for graviditet (LDJ, SHB). Konferencer, foredrag og posters Poul Frost. Face validity and inter-rater agreement between expert assessments of occupational mechanical exposures in a lower body job exposure matrix. EPICOH 2014, Chicago, USA. Poul Frost. Anerkendelse af asbestbetinget lungekræft. Symposium om asbest den 12. december 2014, Bispebjerg Hospital. Mette Lausten Hansen. Predictors of sickness absence in pregnancy – results from a Danish Cohort study. EPICOH 2014, Chicago, USA. Oplæg. Morten Willert, Vivi Schlünssen, Zara Ann Stokholm, Henrik Kolstad (foredragsholder). Grouping strategies for exposure assessment of the psychosocial work environment. Oral presentation EPICOH Chicago, juni 2014. Henrik Kolstad (foredragsholder). Erhvervsmæssig morfineksponering og risiko for astma: et stort epidemiologisk studie, 20. marts 2014. Henrik Kolstad, Vivi Schlünssen. Are indoor concentrations of airborne mould spores in non-industrial environments sufficiently high to cause hypersensitivity pneumonitis? Poster presentation EPICOH Chicago 2014. Henrik Kolstad (arranger). Advanced statistical methods in exposure assessment, 2.-6. juni 2014. Vivi Schlünssen. Does low prevalence of pig allergy among Danish farmers reflect flaws in the skin prick test? Poster presentation ERS München 2014. Vivi Schlünssen. Skin prick test allergen batch differences and duplicate skin prick tests: Which are important? Poster presentation ERS 2014. 12 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Sorosh Tabatabaeifar. Samarbejde mellem AMK og de faglige organisationer - hvordan kan arbejdsmiljørepræsentanter bruge AMK?” Foredrag og debat ved NNF konference jan. 2014, Silkeborg. Sorosh Tabatabaeifar, Poul Frost. Carpal tunnel syndrome and carpal tunnel syndrome-like symptoms in relation to mechanical exposures assessed by a job exposure matrix: a triple case-referent study (poster). EPICOH 2014, Chicago, USA. Organisatorisk og andet arbejde Henrik Kolstad, medlem af editorial board for Scandinavian Journal of Work, Environment and Health. Henrik Kolstad, medlem af Den Videnskabelige Komité, Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin. Henrik Kolstad, medlem af editorial board for Arbete och Hälsa. Henrik Kolstad, medlem af editorial board for Scandinavian Journal of Occupational and Environmental Health. Henrik Kolstad Reviews: JAMA; Occupational and Environmental Medicine; British Medical Journal; Scandinavian Journal of Work, Environment, and Health; Scand journal of Clinical and Laboratory Investigation; Noise and Health; Psychiatry Research; International Archives of Occupational and Environmental Health. Henrik Kolstad, sagkyndigt medlem af Natur og Miljøankenævnet. Henrik Kolstad (medlem). Swedish Council for Working Life and Social Research (FAS). Henrik Kolstad, deltager i Boom i psykiske arbejdsskader: Folk anmelder psykiske erhvervssygdomme som aldrig før, men kun 4,1% får anerkendt deres arbejdsskade, Jyllandsposten juli 2014. Henrik Kolstad, formand for PhD assessment committee: Gitte Bloch Rasmussen, oktober 2014. Henrik Kolstad, formand for PhD assessment committee: Trine Eilenberg, oktober 2014. Henrik Kolstad, medlem af Professor assessment, University of Gothenburg, oktober 2014. Henrik Kolstad, deltager i Arbejdsmiljøprofessorer: Fagforeninger bruger syge i politisk kamp, Ugebrevet Mandag Morgen, oktober 2014. Henrik Kolstad, arrangør af International evaluering af Dansk Rammazzini Center, november 2014. Poul Frost. Medlem af Danish Osteoarthritis Research Group/DORG-netværket Ane Marie Thulstrup, formand for MED-udvalget. Ane Marie Thulstrup, næstformand i DASAM. Ane Marie Thulstrup, censor ved Københavns og Odense Universitet. Ane Marie Thulstrup i bestyrelsen for ”Hvordan har du det”-gruppen ved Region Midtjylland. Ane Marie thulstrup, formand for LMU. Ane Marie Thulstrup, medlem af CMU. Vivi Schlünssen, formand for DASAM. 13 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Vivi Schlünssen, postgraduat klinisk lektor for arbejdsmedicin Region Nord. Vivi Schlünssen, medlem af COST action BM1201. Development of origins of chonic lung disease. Vivi Schlünssen, organisator og chair for symposium ved ERS conference München 2014. Vivi Schlünssen. I 2014 Reviewer for Ugeskrift for Læger, Allergy, BMJ, OEM, J Tox Environ Health, Environment Health Perspective. Vivi Schlünssen, opponent for én ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet. Lone Donbæk Jensen. Medlem af Regional Arbejdsgruppe, udarbejdelse af patientforløbsprogram for lænderygpatienter i primær- og sekundærsektoren. Lone Donbæk Jensen. Medlem af referencegruppe Region Midtjylland om styrket sammenhæng mellem sundhedsvæsen og arbejdsmarked. Gunnar Toft. ICOH subcommittee on reproductive hazards in the workplace. Videnskabelig sekretær. Gunnar Toft. ICOH-SC – Reproductive Hazards in the workplace: videnskabelig sekretær. Gunnar Toft. Associate Editor, Human Reproduction. Gunnar Toft. Supervision af Sundhedsteamet, Sociallægeinstitutionen, Århus. Mette Lausten Hansen. Medlem af Region Midtjyllands Fødeplanudvalg. Mette Lausten Hansen. Bestyrelsesmedlem, sekretær og kasserer i Yngre Arbejdsmedicinere /YAM). Mette Lausten Hansen. Medlem af kursusudvalget under Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin. Mette Lausten Hansen. Medlem af rekrutteringsudvalget under Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin. Reviewer for internationale tidsskrifter med peer review (VS, AMT, HK, PF, GT). Morten Willert. Vejledning af forskningsårsstuderende Nina Margrethe Raunkjær. Morten Willert. Deltagelse i arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) ved udarbejdelse af ”Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) for stressbehandling på de Arbejdsmedicinske Klinikker” til Sundhedsstyrelsen. 14 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Forskning Dansk Ramazzini Center 2014 Afdelingen har i 2014, ligesom i tidligere år, været aktiv i Dansk Ramazzini Center, som danner den organisatoriske ramme for afdelingens forskningssamarbejde med de arbejdsmedicinske klinikker ved Sygehusenheden Vest og Aalborg Universitetshospital og Sektion for miljø, arbejde og sundhed ved Institut for Folkesundhed. Centeret har i 2014 arrangeret en forelæsning ved Rick Neitzel fra University of Michigan med titlen Assessment of occupational noise exposure in epidemiological studies og en workshop om sekvensanalyse ved Christian Brzinsky-Fay fra Berlin Social Science Center. I juni stod centeret for afholdelsen af et 5 dages Ph.d.-kursus i eksponeringsvurdering på Sandbjerg: Bernardino Ramazzini course - advanced statistical methods in exposure assessment med Lex Burdorf, Erasmus Medical Center, Rotterdam, Dick Heederik, Utrecht Universitet, Michael Waeth og Mogens Erlandsen, Sektion for Biostatistik, samt medlemmer af Dansk Ramazzini Center, som lærekræfter. Det årlige Ramazzini Seminar blev afholdt for 3. gang på Molslaboratoriet i oktober med 36 deltagere. Seminaret fokuserede på den gode videnskabelige præsentation, såvel skriftligt, mundtligt som poster, samt mediationsanalyse af epidemiologiske data. Som ved tidligere seminarer blev der samlet op for året som gik med diskussion af spændende Ph.d. projekter. I 2014 blev centeret evalueret af to internationale eksperter, professor Petter Kristensen, Oslo, og Kjell Toren, Göteborg, som deltog i et 2 dages seminar, hvor centeret og forskningsgrupperne præsenterede overordnede resultater, strategier og konkrete studier understøttet af omfattende skriftligt materiale. Eksperterne fandt at centerets samlede forskningsaktivitet er imponerende. Det udgør en enestående basis for samarbejdsprojekter, men samarbejde indenfor centeret såvel som internationalt bør udbygges, fx gennem tilknytning af gæsteprofessorer. De opfordrede til at de nationale registre og den direkte kontakt vi har med arbejdspladserne udnyttes bedre ligesom at der også bør fokusere på implementering af eksisterende viden. I 2014 forsvarede 6 Ph.d. studerende ved centeret deres afhandlinger og der blev publiceret i alt knapt 80 videnskabelige artikler i tidsskrifter med peer review. 15 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Stressforskning Arbejdsstøj og hjertekarsygdomme Af Zara Ann Stokholm Mange industriarbejdere er dagligt udsat for støj på deres arbejdsplads. På trods af støjbekæmpelse og brug af høreværn, viste en dansk støjkortlægning fra 2001-2003 et overraskende højt støjniveau i mange danske industribrancher. Gennem de sidste 20 år har der været stigende videnskabelig interesse for helbredsmæssige virkninger af støj på arbejdet og fra trafik omkring ens bolig. I 2014 afsluttede vi Støjrisk-projektet da Zara Ann Stokholm forsvarede hendes Ph.d. afhandling: Occupational noise exposure, Physiologcial stress and Cardiovasular Health.. I Støjriskprojektet undersøgte vi, hvorvidt eksponering for støj på arbejdspladsen var forbundet til hjertekarsygdomme i dels et feltstudie, dels et registerstudie. Feltstudiet blev udført mellem 2009-2010, og der indgår i alt 665 deltagere, som blev besøgt på 76 virksomheder inden for 10 industrielle brancher, finanssektoren og daginstitutioner. Registerstudiet tog udgangspunkt i alle ansatte mellem 2001-2007 i 725 virksomheder indenfor de samme brancher. Resultater fra feltstudiet viste ingen sammenhæng mellem langvarig, arbejdsrelateret støjbelastning og kortisolniveau. Resultater fra registerstudiet viste, at støjbelastning på arbejdet ikke medfører en forøget risiko for forhøjet blodtryk eller slagtilfælde. Resultaterne tyder således på, at eksponering for støj på arbejdspladsen i modsætning til trafikstøj ikke medfører hjertekarsygdom og der er behov for forskning som afklarer dette paradoks nærmere. Støjgener og søvnforstyrrelser som følge af støj omkring boligen kan være afgørende faktorer. Derudover vil longitudinelle studier med fokus på de foreslåede patofysiologiske mekanismer og hjertekarsygdomme være afgørende for at vurdere helbredseffekter af arbejdsrelateret støjbelastning. Stokholm ZA, Bonde JP, Christensen KL, Hansen AM, Kolstad HA. Occupational noise exposure and the risk of hypertension. Epidemiology 2013 Jan;24(1):135-142. Stokholm ZA, Bonde JP, Christensen KL, Hansen AM, Kolstad HA. Occupational noise exposure and the risk of stroke. Stroke 2013 Nov;(11):3214-3216. Stokholm ZA, Hansen ÅM, Grynderup MB, Bonde JP, Christensen KL, Frederiksen TW, et al. Recent and long-term occupational noise exposure and salivary cortisol level. Psychoneuroendocrinology 16 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Publikationer 01.01.-31.12.14 Vad MV, Frost P, Svendsen SW. Occupational mechanical exposures and reoperation after first-time inguinal hernia repair: a prognosis study in a male cohort. Hernia. 2014 Dec 24. [Epub ahead of print]. Dalbøge A, Frost P, Andersen JH, Svendsen SW. Cumulative occupational shoulder exposures and surgery for subacromial impingement syndrome: a nationwide Danish cohort study. Occup Environ Med. 2014 Nov;71(11):750-6. Svendsen SW, Christiansen DH, Haahr JP, Andrea LC, Frost P. Shoulder function and work disability after decompression surgery for subacromial impingement syndrome: a randomised controlled trial of physiotherapy exercises and occupational medical assistance. BMC Musculoskelet Disord. 2014 Jun 21;15:215. Rubak TS, Svendsen SW, Andersen JH, Haahr JP, Kryger A, Jensen LD, Frost P. An expert-based job exposure matrix for large scale epidemiologic studies of primary hip and knee osteoarthritis: the Lower Body JEM. BMC Musculoskelet Disord. 2014 Jun 13;15:204. Rubak TS, Svendsen SW, Søballe K, Frost P. Total hip replacement due to primary osteoarthritis in relation to cumulative occupational exposures and lifestyle factors: a nationwide nested case-control study. Arthritis Care Res (Hoboken). 2014 Oct;66(10):1496-505. Mocevic E, Svendsen SW, Jørgensen KT, Frost P, Bonde JP. Occupational lifting, fetal death and preterm birth: findings from the Danish National Birth Cohort using a job exposure matrix. PLoS One. 2014 Mar 10;9(3). Frost P, Johnsen B, Fuglsang-Frederiksen A, Svendsen SW. Reply: lifestyle risk factors for ulnar neuropathy and ulnar neuropathy-like symptoms. Muscle Nerve. 2014 Apr;49(4):618-9. Christensen MS, Hansen J, Ramlau-Hansen C, Toft G, d’Amore F, Kolstad HA. Exposure to styrene and the risk of cancer: a long-term follow-up study of workers in the Danish reinforced plastics industry. Occup Environ Med. 2014;71 (Suppl 1,6):A82-3. Daugaard S, Andersen JH, Grynderup MB, Stokholm ZA, Rugulies R, Hansen AM, Kærgaard A, Mikkelsen S, Bonde JP, Thomsen JF, Christensen KL, Kolstad HA. Individual and work-unit measures of psychological demands and decision latitude and the use of antihypertensive medication. Int Arch Occup Environ Health. 2014. Elfving B, Butt3enschøn HN, Foldager L, Poulsen PHP, Grynderup MB, Hansen AM, Kolstad HA, Kaerlev L, Mikkelsen S, Børglum AD, Wegener G, Mors O. Depression and BMI influences the serum vascular endothelial growth factor level. Int J Neuropsychochopharm. 2014 17. marts; 1-9. Frederiksen TW, Ramlau-Hansen CH, Stokholm ZA, Grynderup MB, Hansen AM, Lund SP, Vestergaard JM, Kristiansen J, Bonde JP, Kolstad HA. Atherogenic risk factors and hearing thresholds. Audiol Neurootol. 2014;19(5):310-18. Kolstad HA, Skov S, Malling TBH, Bendstrup E, Schlünssen V. Are indoor concentrations of airborne mould spores in non-industrial environments sufficiently high to cause hypersensitivity pneumonitis?. Occup Environ Med. 2014;Vol. 71 Suppl:A85. Raunkjaer NM, Stokholm ZA, Willert MV, Mors O, Vestergaard JM, Frederiksen TW, Lund SPV, Kolstad HA. Occup Environ Med. 2014;Vol. 71 Suppl 1:A83-4. Stokholm ZA, Hansen AM, Grynderup MB, Bonde JP, Christensen KL, Frederiksen TW, Lund SPV, Medom J, Kolstad HA. Recent and long-term occupational noise exposure and salivary cortisol level. Psychoneuroendocrin. 2014;39(1):2132. Vistisen HT, Garde H, Hansen AM, Hansen AM, Christiansen PJ, Kolstad HA. Night work and breast cancer risk among women in the public Danish Health care sector – a short-term follow up of a large scale population. Occup Environ Med 2014;71(6):A30. Vammen MA, Mikkelsen S, Hansen AM, Grynderup MB, Andersen JH, Bonde JP, Buttenschøn HN, Kolstad HA, Kaergaard A, Kaerlev L, Mors O, Rugulies R, Thomsen JF. Salivary cortisol and depression in public sector embloyees: crosssectional and short term follow-up findings. Psychoneuroendocrin. 2014;41(3):63-74. 17 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Willert MV, Schlünssen V, Basinas L, Stokholm ZA, Grynderup MG, Andersen JH, Rugulies R, Hansen AM, Kaerlev L, Thomsen JF, Vammen MA, Kolstad HA.Grouping strategies for exposure assessment of the psychosocial work environment. Occup Environ Med. 2014;71(1):A22. Frederiksen TF, Ramlau-Hansen, CH, Stokholm ZA, Vestergaard JM, Kolstad HA. Psychosocial work factors, occupational noise exposure, common mental disorders, and the risk of tinnitus. Occup Environ Med. 2014;71(suppl. 1):A67-8. Schlünssen V, Basinas I, Zahradnik E, Elholm G, Wouters IM, Kromhout H, Heederik D, Bolund AC, Omland Ø, Raulf M, Sigsgaard T. Exposure levels, determinants and IgE mediated sensitization to bovine allergens among Danish farmers and non-farmers. Int J Hyg Environ Health. 2014 Dec 11. [Epub ahead of print] Würtz ET, Schlünssen V, Malling TH, Hansen JG, Omland O. Occupational Chronic Obstructive Pulmonary Disease in a Danish Population-Based Study. COPD. 2014 Nov 21. [Epub ahead of print] Thilsing T, Madsen AM, Basinas I, Schlünssen V, Tendal K, Bælum J. Dust, Endotoxin, Fungi, and Bacteria Exposure as Determined by Work Task, Season, and Type of Plant in a Flower Greenhouse. Ann Occup Hyg. 2014 Nov 10. [Epub ahead of print] Würtz ET, Schlünssen V, Malling TH, Hansen JG, Omland Ø. Occupational chronic obstructive pulmonary disease in a Danish population-based study: Occupational COPD in a Danish population-based study. Accepted for publication in Journal of Chronic Obstructive Disorders. Peel RG, Ørby PV, Skjøth CA, Kennedy R, Schlünssen V, Smith M, Sommer J, Hertel J. 2014. Seasonal variation in diurnal atmospheric grass pollen concentration profiles. Biogeosciences. 2/11. Vol 11 (3): 821-832. Zheng Y, Schlünssen V, Bønløkke J, Madsen AM, Skov S, Sigsgaard T. Change in airway inflammatory markers in Danish energy plant workers during a working week. Ann Agric Environ Med. 2014 Sep 4;21(3):534-40. Hansen MR, Jørs E, Lander F, Condarco G, Schlünssen V. Is Cumulated Pyrethroid Exposure Associated With Prediabetes? A Cross-sectional Study. J Agromedicine. 2014;19(4):417-26. Hinson AV, Schlünssen V, Agodokpessi G, Sigsgaards T, Fayomi B. The Prevalence of byssinosis among Cotton Workers in the North of Benin. Int J Occup Environ Med. 2014 Oct;5(4):194-200. Larsen AD, Schlünssen V, Christensen BH, Bonde JP, Obel C, Thulstrup AM, Hannerz H, Hougaard KS. Exposure to psychosocial job strain during pregnancy and odds of asthma and atopic dermatitis among 7-year old children - a prospective cohort study. Scand J Work Environ Health. 2014 Aug 27. pii: 3452. doi: 10.5271/sjweh.3452. [Epub ahead of print]. Timm S, Svanes C, Janson C, Sigsgaard T, Johannessen A, Gislason T, Jogi R, Omenaas E, Forsberg B, Torén K, Holm M, Bråbäck L, Schlünssen V. Place of upbringing in early childhood as related to inflammatory bowel diseases in adulthood: a population-based cohort study in Northern Europe. Eur J Epidemiol. 2014 Jun;29(6):429-37. Raulf M, Buters J, Chapman M, Cecchi L, de Blay F, Doekes G, Eduard W, Heederik D, Jeebhay MF, Kespohl S, Krop E, Moscato G, Pala G, Quirce S, Sander I, Schlünssen V, Sigsgaard T, Walusiak-Skorupa J, Wiszniewska M, Wouters IM, Annesi-Maesano I. Monitoring of occupational and environmental aeroallergens - EAACI Position Paper: Concerted action of the EAACI IG Occupational Allergy and Aerobiology & Air Pollution. Allergy. 2014 Oct;69(10):1280-99. Vandenplas O, Wiszniewska M, Raulf M, de Blay F, Gerth van Wijk R, Moscato G, Nemery B, Pala G, Quirce S, Sastre J, Schlünssen V, Sigsgaard T, Siracusa A, Tarlo SM, van Kampen V, Zock JP, Walusiak-Skorupa J. EAACI position paper: irritant-induced asthma. Allergy. 2014 Sep;69(9):1141-53. Basinas I, Sigsgaard T, Erlandsen M, Andersen NT, Takai H, Heederik D, Omland Ø, Kromhout H, Schlünssen V. Exposure-affecting factors of dairy farmers' exposure to inhaleable dust and endotoxin. Ann Occup Hyg. 2014 Jul;58(6):707-23. Johannessen A, Verlato G, Benediktsdottir B, Forsberg B, Franklin K, Gislason T, Holm M, Janson C, Jögi R, Lindberg E, Macsali F, Omenaas E, Real FG, Saure EW, Schlünssen V, Sigsgaard T, Skorge TD, Svanes C, Torén K, Waatevik M, Nilsen RM, de Marco R. Longterm follow-up in European respiratory health studies - patterns and implications. BMC Pulm Med. 2014 Apr 16;14:63. Omland O, Würtz ET, Aasen TB, Blanc P, Brisman JB, Miller MR, Pedersen OF, Schlünssen V, Sigsgaard T, Ulrik CS, 18 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Viskum S. Occupational chronic obstructive pulmonary disease: a systematic literature review. Scand J Work Environ Health. 2014 Jan;40(1):19-35. Willert MV, Wieclaw J, & Thulstrup AM. Rehabilitation of individuals on long-term sick leave due to sustained stressrelated symptoms: A comparative follow-up study. Scand J Public Health, 42(8):719–727, 2014. Dalgaard L, Eskildsen A, Carstensen O, Willert MV, Andersen JH, & Glasscock DJ. Changes in self-reported sleep and cognitive failures: a randomized controlled trial of a stress management intervention. Scand J Work Environ Health, 40(6):569–581, 2014. Rolving N, Oestergaard LG, Willert MV, Christensen FB, Blumensaat F, Bünger C, & Nielsen CV. Description and design considerations of a randomized clinical trial investigating the effect of a multidisciplinary cognitivebehavioural intervention for patients undergoing lumbar spinal fusion surgery. BMC Musculoskelet Disord, 15(1):62, 2014. Håkonsen LB, Brath-Lund ML, Hounsgaard ML, Olsen J, Ernst A, Thulstrup AM, Bech BH, Ramlau-Hansen CH. In utero exposure to alcohol and puberty in boys; a pregnancy cohort study. BMJ Open. 2014 Jun 10;4(6):e004467. doi: 10.1136/bmjopen-2013-004467. Hansen ML, Thulstrup AM, Kristensen JK, Juhl M, Ramlau-Hansen CH,. Predictors of sickness absence in pregnancy- a Danish cohort study. Occup Environ Med. 2014 Jun;71: Suppl 1:A19-20. Hansen ML, Thulstrup MA, Juhl M, Kristensen JK, Ramlau-Hansen CH. Predictors of sickness absence in pregnancy: a Danish cohort study. Scand J Work Environ Health. 2014 Dec 3.pii: 3470. Nationale peer reviewed artikler 2014 Hansen MR, Lander F, Skjold T, Kolstad HA, Hoffmann HJ, Schlünssen V. Erhvervsastma forårsaget af maleinsyre anhydrid. Ugeskr Laeger. 2014 Sep 8;176(37). Jørs E, Schlünssen V, Larsen A, Thulstrup AM, Skov PG, Khwaja TS, Carstensen O. Danske arbejdspladser globaliseres – og arbejdsmedicinen følger med! Ugeskr Laeger. 2014 Jun 2;176(11A) Hansen MR, Lander F, Skjold T, Kolstad HA, Hoffmann HJ, Schlünssen V. Arbejdsbetinget astma uløst af maleinsyreanhydrid. Ugeskrift for Laeger.2014, 8. sept;176(37). Rapporter og ikke peer reviewed publikationer 2014 Willert MV, Thulstrup AM, Schlünssen V, Knudsen H, Lund GL, Hinrichsen DK, Kolstad HA. Psykiske lidelser – fra bagudrettet årsagsvurdering til fremadrettet fokus på arbejdsfastholdelse, uanset årsag. LO-udredning om arbejdsmiljø og psykiske lidelser. AMK Aarhus 2014a.10.19 Jørs E, Schlünssen V, Larsen AI, Thulstrup AM, Skov PG, Khwaja TS, Carstensen O. Danske arbejdspladser globaliseres – og arbejdsmedicinen følger med!. Ugeskr Laeger. 2014 Jun 2;176(11A). 19 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Forskningsprojekter under udførelse Follow-up studies of human reproductive health following in utero exposure to persistent organochlorines. Resumé: Forureningsstoffer fra menneskelige virksomheder gennem de sidste over 100 år er i betydelig mængde frigivet til omgivelserne, og nogle fremmedstoffer har først og fremmest via føden fundet vej til den menneskelige organisme overalt på kloden. Den nyeste forskning tyder på at nogle af disse forureningsstoffer kan indvirke på mænds sædkvalitet, uden at forplantningsevnen dog er dramatisk forringet. Disse resultater er dog baseret på mængden af fremmedstoffer i voksne mænds og kvinders blod, men spørgsmålet er om kritiske perioder under fosterudviklingen er mere følsom for påvirkning. Det belyses i dette projekt, hvor der er indrulleret 176 sønner og 267 døtre, hvis mødre under graviditeten i 1988-1989 afleverede en blodprøve som endnu - 20 år senere – opbevares på Skejby Sygehus. Ved en klinisk undersøgelse blev der opsamlet interview-information, blod- og sædprøver. Projektet forventes at kunne bidrage med ny viden, som i øjeblikket er efterspurgt over hele verden. Projektdeltagere: Gunnar Toft, Ane Marie Thulstrup, Susanne Lund Kristensen, Anne Vested, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, Jens Peter Bonde, Bispebjerg Hospital, Erik Ernst, Aarhus Universitet; Jørn Olsen, UCLA, Aleksander Giwercman, Scanian Andrology Center, Malmø; Anne-Marie Nyboe Andersen, SIF; Sjurdur Frodi Olsen, Statens Seruminstitut. Tidsramme: 2006-2014. Bevilling: Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningsfond og Novo Nordisk Fonden. Arbejdsrelaterede risikofaktorer for operationskrævende skulderlidelser Resumé: Det overordnede formål med projektet er at undersøge, hvilke arbejdsrelaterede risikofaktorer, der øger risikoen for at blive opereret for en skulderlidelse. Hertil er delformålene (I) at beskrive forekomsten af operationskrævende skulderlidelser i forhold til industri og erhverv i Danmark, 2003-2007, (II) at undersøge, om risikoen for skulderkirurgi er forbundet med specifikke arbejdsrelaterede, mekaniske eksponeringer, samt (III) at udarbejde en jobeksponeringsmatrice (JEM) til mekanisk skuldereksponering. Projektet omfatter en landsdækkende registerundersøgelse, et case-referent studie af henholdsvis 3000 cases og 6000 referenter. Derudover omfatter projektet en JEM baseret på ekspertvurderinger, samt tekniske målinger af skuldereksponeringen. Projektdeltagere: Annett Dalbøge Andersen og Poul Frost, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus. Johan Hviid Andersen og Susanne Wulff Svendsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning; Gert-Åke Hansson, Department of Occupational and Environmental Medicine, Lund University Hospital, Sverige. Tidsramme: 2008-2014. Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden og Gigtforeningen. StøjStress: Ekstraauditive virkninger af støj og stress på arbejdspladsen. Resumé: Det overordnede formål er at undersøge ekstraauditive virkninger af støj på arbejdspladsen med fokus på risikoen for forhøjet blodtryk, stresshormoner, selvvurderet helbred og sygefravær. Det sker ved at undersøge om: − − − − Risikoen for behandlingskrævende blodtryksforhøjelse, selvrapporteret helbred og sygefravær er relateret til varighed og intensitet af støj på arbejdspladsen. I så fald ønskes at identificere tærskel for støjdosis, som ikke er forbundet med øget risiko. Støj og arbejdsrelateret psykisk belastning i kombination har større effektiv på helbredet end virkningen af støj og psykisk belastning hver for sig. Mekanismen for udvikling af støjbetinget blodtryksforhøjelse er relateret til aktivering af stress-hormon aksen (HPA-aksen) og det sympatiske nervesystem for derved at få en bedre forståelse af årsagsvirkningsforholdene. Vi vil også udføre en systematisk kortlægning af støj og hørenedsættelse i udvalgte brancher med høje støjniveauer samt i en referencegruppe af ikke-støjudsatte virksomheder. 20 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Projektdeltagere: Zara Ann Stokholm og Henrik Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, Jens Peter Bonde, Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital, Amtssygehuset i Glostrup; Åse Marie Hansen, Søren Peter Lund, Jesper Kristiansen, Arbejdsmiljøinstituttet; Kent Lodberg Kristiansen, Medicinsk Kardiologisk Afdeling, Århus Sygehus, THG; Randi Wetke, Audiologisk Afdeling, Århus. Tidsramme: 2008-2014. Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden, Arbejdstilsynet. CLEAR: Climate change environment and reproductive health Resumé: Projektet har til formål at evaluere, om klimaforandringer fører til ændrede frigivelser af forureningsstoffer til miljøet og om disse stoffer har betydning for menneskers reproduktive helbred. Studiet bygger videre på INUENDO kohorten med ca. 1500 gravide kvinder og deres børn samt tilhørende reproduktive undersøgelser hos 600 mænd. Studiet inddrager et opfølgningsstudie på vækst og udvikling af de ca. 1500 børn; kemiske analyser; genetiske analyser; epidemiologiske evalueringer og risikovurderinger baseret på de indsamlede data. Projektdeltagere: Gunnar Toft, Ane Marie Thulstrup og Birgit Bjerre Høyer, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, Cecilia Høst RamlauHansen, Institut for Sundhed, Aarhus Universitet, Jens Peter Bonde, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital; Bo Jönsson, Lund Universitetshospital, Sverige. Aleksander Giwercman, Lund Universitetshospital, Sverige. Marcello Spanó, ENEA, Rom, Italien; Jan Ludwicki, Warszawa, Polen; Valentyna Zvyesday, KHNMU, Kharkiv, Ukraine; Dick Heederik, University of Ütrect, Holland, Henning Sloth Pedersen, Naturinstituttet, Nuuk, Grønland; Frank Vania, University of Toronto, Canada. Tidsramme: 2009-2014. Bevilling: EU FP7. MODENA: Risikoen for psykisk lidelse ved udsættelse for negative handlinger i arbejdslivet Resumé: Det overordnede formål med Modena-projektet er at belyse helbredskonsekvenser og arbejdsevne ved langvarig, gentagen udsættelse for negative handlinger på arbejdspladsen (mobning). Projektets specifikke formål er at undersøge: 1) Om mobning er forbundet med en forøget risiko for udvikling af depression, angst somatisering og søvnforstyrrelser samt, i givet fald, om en sådan sammenhæng kan antages at være kausal? 2) Om køn, alder, lederstatus, coping og personlighed er modificerende faktorer for en eventuel sammenhæng? 3) Om mobning er relateret til udvikling af endokrin dysfunktion med nedsat HPA-akse aktivitet, og 4) Om mobning nedsætter arbejdsevnen og medfører langvarigt sygefravær. Studiet baseres på data fra 7.069 baseline-deltagere i 2007 og opfølgende undersøgelse i 2009 samt 2011. I 2012 har vi fra klinikken i Aarhus indhentet oplysninger fra Region Midt og Aarhus Kommunes lønsystemer, for at kunne klassificere deltagerne i arbejdsenheder i både 2007, 2009 og 2011. Projektdeltagere: Henrik Kolstad og Morten Vejs Willert, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Psykologisk Institut ved Københavns Universitet. Tidsramme: 2010-2014. Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden. LUXAR: Helbredskonsekvenser af lysmiljøet ved indendørsarbejde og natarbejde Resumé: Ved indendørsarbejde er man udsat for væsentligt lavere lysniveau end ved dagslys, og ved natarbejde væsentligt højere, end hvis man ikke var på arbejde. Dagslys har formentlig en beskyttende effekt mod depression, og der er mistanke om, at lyseksponering kan forårsage brystkræft. Disse sammenhænge vil blive undersøgt nærmere i dette studie baseret på en kombination af objektive lysmålinger og registerdata. Projektdeltagere: Helene Tilma Vistisen, Louise Brus Hesselvang og Henrik Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, Åse Marie Hansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøforskning, NFA, København, Anne Helene Garde, NFA, Reiner Rugulies, NFA, Jens Christoffersen, Velux A/S, Hørsholm, Kjeld Johnsen, Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, Ole Mors, Aarhus Universitetshospital, Risskov, Henriette Buttenschøn, Aarhus Universitetshospital, Risskov. 21 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Tidsramme: 2011-2014. Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden. Støjrisk: Støjbelastning i arbejdsmiljøet og risiko for tinnitus og nedsat høreevne. En forløbsundersøgelse af støjkarakteristika, tærskelværdier, forvarsler, individuel følsomhed og forebyggelse. Resumé: En stor del af arbejdsstyrken er generet af støj og støjskader er blandt de hyppigste arbejdsskader. Selvom den høreskadende effekt er velkendt, og vi kender forebyggelsesmetoder, må vi forvente at støj vedbliver med at være et væsentligt arbejdsmiljøproblem i en lang årrække, og der er behov for ny viden om de helbredsmæssige konsekvenser og effektiv forebyggelse. Dette projekt har to overordnede formål: For det første, at fremskaffe konkret viden om forekomst og forebyggelse af støjskader indenfor støjbelastede brancher i Danmark: Industri, bygge- og anlæg og daginstitutioner. For det andet, at fremskaffe ny videnskabelig viden om årsagssammenhænge mellem lavdosis støj omkring 80 dB(A), impulsstøj, tinnitus og hørenedsættelse, samt samspilseffekter mellem støj, psykosociale belastninger og individuel følsomhed. Projektet følger op på en undersøgelse fra 2001-2002, som viste at støjniveauer over 85 dB(A) og støjskader stadig er hyppigt forekommende på danske arbejdspladser. Undersøgelsen viste også at støjudsatte personer, som anvender høreværn, bevarer en normal hørelse. Der indgår 830 personer ansat i 91 støjbelastede virksomheder i 2001-2002. Tre hundrede af disse og 365 nytilkomne deltager i 2009-2010, og i alt undersøges 1195 personer. Deltagerne får målt støjniveau gennem en arbejdsdag, høretærskel med audiometri, og besvarer veletablerede spørgsmål om tinnitus, psykosociale belastninger i arbejdet og individuelle faktorer af betydning for hørelse og tinnitus, og får undersøgt genetiske markører i en blodprøve, som muligvis udtrykker deres følsomhed overfor støj. Vi vil analysere ændringer i høretærskel og nytilkomne tilfælde af tinnitus i 10-års perioden 2001-2010 som funktion af støjbelastning. Vi vil se om deltagere med tinnitus i 2001-2002 har særlig risiko for at udvikle hørenedsættelse i 2009-2010 og om tinnitus er forvarsel om støjskade. Vi vil undersøge om risikoen for høreskade er den samme i 20092010 som i 2001-2002, som udtryk for at støjforebyggelsen er på rette vej, og om deltagere fra 2001-2002, som anvendte høreværn stadig har normal hørelse. Endelig vil vi inddrage individuelle faktorer, blandt andet genetiske analyser, som kan anvendes til at fastsætte støjniveauer, som er også er sikre for personer med større følsomhed. De konkrete og videnskabelige resultater vil umiddelbart og på længere sigt kunne anvendes til en rationel indsats til reduktion af negative helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet i Danmark og internationalt. Projektet er et samarbejde mellem fem forskningsinstitutioner med lang erfaring i arbejdsmedicinsk epidemiologi, støjtoksikologi, audiologi og molekylær genetik, og en væsentlig del af data er allerede indsamlet. Projektdeltagere: Thomas Winther Frederiksen, Zara Stockholm, Jesper Medom Vestergaard og Henrik Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, Randi Wetke, Audiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, Søren Peter Lund, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, Ole Mors, Center for Psykiatrisk forskning, Henriette Buttenschøn, Center for Psykiatrisk Forskning, Jens Peter Bonde, Arbejds- og miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Tidsramme: 1.7.2010 – 31.12.2016 Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden. SkulderInterventionsProjektet SIP Resumé: Et randomiseret og kontrolleret forsøg af fysioterapeutiske øvelser og arbejdsmedicinsk case-management med involvering af patient og arbejdsplads. Projektdeltagere: Poul Frost og Lone Donbæk Jensen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, Susanne Wulff Svendsen, Jens Peder Haahr og David Christiansen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospital Herning. Tidsramme: 2011-2015. Bevilling: Det Strategiske Forskningsråd, Dansk Ramazzini Center og Arbejdsmiljøforskningsfonden. 22 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Arbejdsmiljø og muskulært helbred – en dansk forskningsdatabase Projektdeltagere: Poul Frost og Lone Donbæk Jensen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, Susanne Wulff Svendsen og Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospital Herning, Jane Frølund Thomsen og Jens Peter Bonde, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital. Tidsramme: 2010-2015. Styreneksponering og risiko for kræft og fosterskader: En 40-årig opfølgningsundersøgelse af ansatte i den danske glasfiberplastindustri Resumé: Styren indgår i produktionen af en række plastprodukter. Styren inducerer benigne og maligne tumorer hos mus, er genotoksisk, og styrenmetabolitten styren-7,8-oxyd har i dyremodeller vist konsistent karcinogen effekt. Epidemiologiske undersøgelser giver nogle, men ikke konsistente holdepunkter for forøget risiko for non-Hodgkin’s lymfom (lymfeknudekræft), kronisk lymfatisk leukæmi og kræft i spiserør og bugspytkirtel hos styrenudsatte industriarbejdere. International Agency for Research on Cancer og National Toxicology Program har konkluderet at styren muligvis er eller med rimelighed må antages at være kræftfremkaldende for mennesker. Med hensyn til reproduktivt helbred har få undersøgelser vist påvirket serum-prolactin niveau og dopaminmobiliserende enzymer og nedsat sædkvalitet. Hovedparten af undersøgelserne har dog ikke vist effekter på reproduktivt helbred, men undersøgelserne har været små og datagrundlaget utilstrækkeligt. Formålet er at undersøge om eksponering for styren medfører forøget risiko for non-Hodgkin’s lymfom, kronisk lymfatisk leukæmi, kræft i spiserør og bugspytkirtel og andre kræftsygdomme samt spontan abort, misdannelse og påvirket fostervækst. Projektet tager udgangspunkt i en etableret kohorte af 36.610 mænd og 6.500 kvinder ansat i den danske glasfiberplastindustri 1964-1988, som har været eksponeret for høje styrenniveauer, og en kontrolgruppe af 14.293 mænd og 3.221 kvinder ansat i tilsvarende industrier uden styreneksponering. Der er allerede opbygget en betydelig eksponeringsdatabase med styreneksponeringsniveauer og produktionsoplysninger. Disse data opdateres med oplysninger om ansatte og eksponeringsniveauer 1988-2009 fra offentlige registre, arbejdsgivere, råvareleverandører og fra en stikprøve på 5000 ansatte. Oplysninger om nye, diagnosticerede kræfttilfælde identificeres i Cancerregisteret og fødsler, fødselsvægt, spontane aborter og misdannelser i Fødselsregisteret og Landspatientregisteret. Vi forventer henholdsvis 440, 130, 180 og 300 tilfælde af non-Hodgkin’s lymfom, kronisk lymfatisk leukæmi og kræft i spiserør og bugspytkirtel i studiepopulationen mellem 1970 og 2009 (1,8 millioner personår). Tilsvarende forventer vi 2000/8000, 400/1600 og 2000/8000 tilfælde af spontan abort, større misdannelser og lav fødselsvægt blandt henholdsvis kvindelige og mandlige ansatte 1970-2009. Risiko for kræftsygdomme analyseres bl.a. som funktion af kumuleret styreneksponering, der tages højde for latenstid og kontrolleres for køn, alder og kalenderår. Indirekte mål for livsstilsfaktorer baseres på registeroplysninger om livsstilsrelateret receptpligtig medicin og hospitalskontakter. Risiko for fødselsudfald vil sammenligne fødsler opstået under eksponeret ansættelse i glasfiberplastindustrien med fødsler opstået før eller efter sådan ansættelse, hvilket gør det muligt, at den enkelte deltager fungerer som sin egen kontrol. Projektdeltagere: Mette Skovgaard Christensen, Gunnar Toft og Henrik Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, Cecilia RamlauHansen, Institut for Sundhed, Aarhus Universitet. Tidsramme: 2012-2015. 23 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 CODUST Resumé: Over 10% af voksne danskere har astma eller KOL (kronisk Obstruktiv Lungesygdom) – med store økonomiske og sociale konsekvenser for den enkelte såvel som for samfundet. Hvis de erhvervsmæssige årsager fjernes, kan 10-20% af astma- og KOL-tilfælde forebygges. Udsættelse for organisk støv er en vigtig årsag til erhvervsbetinget astma og KOL. I CODUST studiet kobles detaljerede målinger på over 4000 beskæftigede i landbrug og træindustri med dansk erhvervsstatistik, som gør det muligt at vurdere udsættelsen for organisk støv blandt alle danskere ansat i landbrug og trærelaterede erhverv fra 1982-2009. Sygehuskontakter for astma og KOL indhentes via Landspatientregistret og i Lægemiddeldatabasen afdækkes forbrug af astma- og KOL-medicin. Projektdeltagere: Ane Marie Thulstrup, Vivi Schlünssen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, Torben Sigsgaard, Joannis Basinas, Institut for Folkesundhed, AU, Hans Kromhout, Institute for Risk Assessment Science, Utrecht University. Tidsramme: 2013-2015. Sickness absence in pregnancy – risk factors and prognosis. Follow-up studies among Danish women. Resumé: Gravide har tilt rods for arbejdsmiljøforbedrende tiltag gennem årtier højt arbejdsfravær. Det er projektets formål at identificere både personlige og arbejdsmiljøbetingede risikofaktorer for graviditetsrelateret fravær. Desuden undersøges arbejdsmarkedstilknytningen for gravide med højt fravær i en 10 års follow-up periode. Projektdeltagere: Mette Lausten Hansen, Ane Marie Thulstrup, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Cecilia Høst Ramlau-Hansen, Institut for Sundhed, Aarhus Universitet. Mette Juhl, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, København, Jette Kolding Kristensen, Afd. for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Rikke Damkjær Maimburg, Gynækologisk-Obstetrisk afd., Aarhus Universitetshospital. Tidsramme: 2012-2015. Bevilling: Region Midt og Aarhus Universitet – stipendiat. STRIKT: Styreneksponering og risiko for kræft: En 40 års opfølgningsundersøgelse af ansatte i den danske glasfiberplastindustri. Resumé: Styren anvendes i store mængder til fremstilling af en række forskellige plastprodukter. Styren har i flere år været under mistanke for at kunne forårsage maligne sygdomme, primært i bloddannende væv. Baseret på dyreeksperimentelle studier er styren opført på den amerikanske liste over kræftfremkaldende stoffer. Det er stadig usikkert, baseret på epidemiologiske undersøgelser, hvorvidt styren er kræftfremkaldende for mennesker. Formålet med dette studie er at undersøge risikoen for forskellige kræftsygdomme ved eksponering for styren, herudover udføre en kvantitativ eksponeringsresponsvurdering baseret på historiske styrenmålinger og kræftsygdomme registreret i en række danske nationale registre. Projektdeltagere: Mette Skovgaard Christensen, Gunnar Toft og Henrik Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Cecilia Høst Ramlau-Hansen, Institut for Sundhed, Aarhus Universitet, Elsebeth Lynge, Københavns Universitet, Jens Peter Bonde, Københavns Universitet, Maria Albin, Lunds Universitet, Manolis Kogevinas, Centre for Research in Environmental Epidemiology, Barcelona, Igor Burstyn, Drexel University, Philadelphia og Helle Fabiansen, miljøchef, plastindustrien. Tidsramme: 2012-2014. Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden. Karpaltunnelsyndrom som signalsygdom for håndledsskadelige påvirkninger Resumé: Projektets formål er 1) at evaluere anvendeligheden af karpaltunnelsyndrom (KTS) som signalsygdom for sundhedsskadelige håndledspåvirkninger, 2) at vurdere om sæsonbetonet håndintensivt arbejde er forbundet med påvirkning af N. medianus, 3) at vurdere om det er muligt at fastlægge sikkert niveau for håndledsbelastende arbejde og 4) undersø24 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 ge arbejdsmæssige mekaniske eksponeringers af hånd/underarm for prognosen af KTS. Projektdeltagere: Sorosh Taba, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, Susanne Wulff Svendsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospital Herning, Birger Johnsen og Anders Fuglsang-Frederiksen, Neurofysiologisk afd., Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade, Gert-Åke Hansson, Arbets- och Miljömedicin, Lunds Universitet og Poul Frost. Tidsramme: 2014-2016 Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden. Prædiktorer for lyskebrokoperation og kronisk postoperativ smerte – betydningen af arbejdsrelaterede mekaniske påvirkninger Resumé: Projektets formål er at undersøge 1) om stående/gående arbejde medfører øget risiko for fremkost at lyskebrok blandt mænd og 2) om arbejdsrelaterede mekaniske påvirkninger forværrer prognosen med hensyn til smerter efter operation for lyskebrok. Projektdeltagere: Marie Vestergaard Vad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, Susanne Wulff Svendsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning, Professor Jacob Rosenberg, Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Herlev Hospital og Poul Frost. Tidsramme: 2014-2017 Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden. Review af erhvervsbetinget eksponering for kvarts/sand og kulstøv og de potentielle helbredseffekter af disse eksponeringer Resumé: Det overordnede formål med denne undersøgelse er at præsentere og vurdere den videnskabelige dokumentation for en årsagssammenhæng mellem erhvervsmæssig udsættelse for a) kvartsstøv/-sand og bindevævslidelser, herunder sklerodermi og nyresygdomme, herunder glomerulonephritis, og b) kulstøv, antrakose og lungefibrose. Undersøgelsen baseres på en dækkende gennemgang af primært den epidemiologiske litteratur. Projektdeltagere: Christiane Beer, Henrik Kolstad og Vivi Schlünssen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus. Derudover er der deltagere fra reumatologisk og dermatologisk afdeling AUH, arbejdsmedicinsk klinik Herning, Aalborg og Odense, samt Institut for folkesundhed AU. Tidsramme: 1.5.2014-31.11.2015. Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden. Konsekvenser af erhvervsmæssig eksponering for organisk støv – CODUST. Et opfølgningsstudie blandt danske landmænd og træindustriarbejdere med astma og KOL Resumé: Undersøgelsens overordnede formål er at analysere, om organisk støv kan forårsage eller forværre KOL. I CODUSTstudiet kobles detaljerede målinger på over 10.000 beskæftigede i landbrug og træindustri med dansk erhvervsstatistik til en job-eksponeringsmatrice, som gør det muligt at vurdere udsættelsen for organisk støv blandt alle danskere ansat i landbrug og trærelaterede erhverv fra 1964-2013. Sygehuskontakter for astma og KOL indhentes via Landspatientregistret. Lægemiddeldatabasen afdækker forbrug af astma- og KOL-medicin. Data fra DREAM databasen bruges til at vurdere, hvordan organisk støv påvirker den sociale prognose for patienter med KOL. Projektdeltagere: Anne Vested og post. doc. Ioannis Basinas sammen med seniorforskere fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, ledet af Vivi Schlünssen. Andre involverede institutioner: Institut for Folkesundhed AU, Institute for Risk Assessment Science Utrecht Universitet, STAMI Oslo, FIOH Helsinki. Tidsramme: 1.1.2012-31.12.2015. Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden. 25 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Et 7-års opfølgningsstudie af erhvervsmæssig støjeksponering og brug af antidepressiv medicin: En model for langvarig stress og risiko for depression Resumé: Undersøgelses overordnede formål er at analysere om arbejdsstress kan forårsage depression. Arbejdsstøj anvendes som en objektiv indikator for arbejdsstress. Undersøgelsen udnytter en allerede etableret forskningsdatabase med 130.000 industri- og kontorarbejdere ansat i 725 danske virksomheder mellem 2001 og 2007 og 1140 personbårne støjmålinger fra en stikprøve af virksomheder og medarbejdere, som bruges til at estimere hver enkelt deltagers løbende og kumulerede støjeksponering. Udløsning af en recept på antidepressiv medicin anvendes som indikator for depression. I Lægemiddelregisteret identificeres alle deltagere som for første gang udløste en recept mellem 2001 og 2007. Der analyseres, om stigende eksponering for støj er forbundet med stigende risiko for at udløse en recept på antidepressiv medicin. Projektdeltagere: Nina Margrethe Raunkjær under vejledning af Morten Willert, Henrik Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, Ole Mors, Center for Psykiatrisk forskning. Tidsramme: 1.8.2013-31.7.2014 Bevilling: Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom. 26 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 ARBEJDSMEDICINSK KLINIK VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, NBG er specialiseret afdeling for undersøgelse af arbejdsbetingede sygdomme. Klinikken blev etableret i 1977. Staben omfatter læger, psykologer, sekretærer, socialrådgiver, servicemedarbejder samt fondslønnet forskningspersonale. Klinikken foretager årligt omkring 1300 diagnostiske udredninger af patienter henvist fra alment praktiserende læger, sygehusafdelinger, arbejdsmiljøapparatet, arbejdspladser og Arbejdsskadestyrelsen. Resultatet af den diagnostiske udredning anvendes i det forebyggende arbejde, når det er relevant. Herudover foretager klinikken målrettede helbredsundersøgelser af ansatte på udvalgte arbejdspladser. Denne forebyggende indsats finder især sted i samarbejde med Arbejdstilsynet, Bedriftssundhedstjenesten og arbejdspladser. Der ydes dagligt telefonisk rådgivning om arbejdsmedicinske spørgsmål. På det forskningsmæssige område forventer afdelingen, at forskningscentret (Dansk Ramazzini Center) vil blive en styrkelse i Region Nord og Midt indenfor forskning i det arbejdsmedicinske speciale. Klinikken er vært for lærestol i klinisk arbejdsmedicin, og varetager i samarbejde med Aarhus Universitet den prægraduate undervisning i arbejdsmedicin af medicinstuderende samt uddanner arbejdsmedicinere på såvel den kliniske som den videnskabelige del af den arbejdsmedicinske speciallægeuddannelse. Forskningen er især centreret om påvisning af risikofaktorer i arbejdsmiljøet og bidrager således til de første led i forebyggelsesprocessen. Klinikkens forskningsprogrammer i perioden 2012-2017 er fortrinsvis indenfor områderne menneskelig forplantning, fosterskader, fysiske og psykiske risikofaktorer for udvikling af psykisk lidelse, arbejdsrelaterede bevægeapparatlidelser samt sygefravær og arbejdsfastholdelse. Afdelingen foretager i stigende omfang kontrollerede, randomiserede undersøgelser for at undersøge effekten af forskellige forebyggende tiltag. Der er planlagt yderligere forskningsaktiviteter på det psykosociale område. På det forskningsmæssige område samarbejdes med De Samfundsmedicinske Institutter ved Aarhus Universitet, arbejdsmedicinske klinikker, hospitalsafdelinger, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet og arbejdsmedicinske institutter i en række europæiske lande. 27 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Medarbejdere Arbejdsmedicinsk Klinik 2014 Ledende overlæge Professor, overlæge Overlæge Overlæge Afdelingslæge Reservelæge Reservelæge Reservelæge Reservelæge Reservelæge Ane Marie Thulstrup Henrik Kolstad Poul Frost Vivi Schlünssen Lone Donbæk Jensen Sofie Bünemann Dalsgaard Lisa Pilgård Berg Bjørn Riddervold Sofie Bünemann Dalsgaard Signe Hjuler Boudigaard Arbejdspsykolog Arbejdspsykolog Arbejdspsykolog Arbejdspsykolog Socialrådgiver Greta Lassen Lund Hanne Knudsen Dagmar Kastberg Hinrichsen Morten Veje Willert Hugo Knudsen/Birgitte Bidstrup Kristensen Lægesekretær Lægesekretær Lægesekretær Lægesekretær Læresekretær Lægesekretærelev Kontorassistent Serviceassistent Inge Laursen Pia Pors Bente Brix Yildiz Kilic Anja Jørgensen Tina Vigh Langballe Annette Rugholm Charlotte Barnekov Projektleder, lektor Ph.d.-studerende Ph.d.-studerende Ph.d.-studerende Ph.d.-studerende Ph.d.-studerende Ph.d.-studerende Ph.d.-studerende Ph.d.-studerende Ph.d.-studerende Ph.d.-studerende Ph.d.-studerende Forskningsårsstuderende Forskningsmedarbejder Gunnar Toft Anne Vested Birgit Bjerre Høyer Zara Ann Stokholm Annett Dalbøge Andersen Helene Tilma Vistisen Thomas W. Frederiksen Mette Lausten Hansen Sorosh Tabatabaeifar Mette Skovgaard Christensen Stine Daugaard Pedersen Marie Vestergaard Vad Saga Elise Mariansdatter Christiane Beer Datamanager Datamanager Michael Christensen Jesper Medom Vestergaard 28 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Staben ved Arbejdsmedicinsk Klinik 2015 Ledende overlæge, ph.d. Ane Marie Thulstrup Overlæge, ph.d. Henrik Kolstad Overlæge Poul Frost Afdelingslæge Lone Donbæk Jensen Reservelæge Sofie Bünemann Dalsgaard Reservelæge Signe Hjuler Boudigaard Reservelæge Inge Brosbøl Iversen Reservelæge Alexandra Golabek Christiansen Socialrådgiver Birgitte Bidstrup Kristensen Psykolog, projektleder Morten Willert Psykolog Greta Lassen Lund Psykolog Dagmar Kastberg Psykolog Hanne Knudsen Lægesekretær Bente Brix Lægesekretær Pia Pors Lægesekretær Inge Laursen Lægesekretær Yildiz Kilic Lægesekretær Anja Jørgensen Kontorassistent Annette Rugholm Serviceassistent Ellen Mortensen 29 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014 Ph.d.-studerende Mette Lausten Hansen Ph.d., forskningsmedarbejder Annett Dalbøge Ph.d., læge Zara Ann Stokholm Ph.d., forskningsmedarbejder Anne Vested Ph.d.-studerende Sorosh Tabatabaeifar Ph.d.-studerende Thomas W. Frederiksen Ph.d.-studerende Mette Skovgaard Christensen Ph.d.-studerende Helene Tilma Vistisen Ph.d.-studerende Stine Daugaard Pedersen Ph.d.-studerende Marie Vestergaard Vad Ph.d.-studerende Christine Cramer Christiansen Datamanager Michael Christensen Datamanager Jesper Medom Vestergaard 30 Arbejdsmedicinsk Klinik - Årsberetning 2014
© Copyright 2024