Overblik over fordele og ulemper ved scenarie 1 og 2

Læring med Karakter!
Overblik over fordele og ulemper ved scenarie 1 og 2
Input fra det undervisende personale ved ekstra personale møde d. 9. april
Scenarie 1: en uændret skolestruktur (et fortsat skolesystem med fire skoler)
Fakta
Ulemper
Fordele
Idéer / forslag

-








Folkeskolereformkrav om:
Højere faglighed og øget fokus på
læringsmål
Flere undervisningstimer
Øget samarbejde mellem lærere og
pædagoger
Der sammenfattende udfordrer os ift. tid,
fleksibilitet og samarbejde


Et faldende børnetal, der udfordrer
skolens fremtidige økonomi,
faglighed og arbejdsmiljø
Vi præsterer ikke fagligt så højt, som
vi kunne!










Samarbejde og kollegial sparring
Planlægning
Rekruttering af lærerprofiler
’Cykel-lærere’, der dækker flere
matrikler
Følelsen af ensomhed
Økonomisk udfordret
Højt vikarbudget
Valgfag på tværs af skolerne fungerer
ikke
Et spor på Espergærdeskolen – og
potentielt på flere matrikler i
fremtiden
Sårbarhed overfor et faldende
børnetal
På sigt vil det blive svært at etablere
og kvalificere fagligt bæredygtige
miljøer
Faglokaler – ringe / manglende
For mange elever i hver klasse
For mange samarbejdspartnere












Dygtige og engagerede lærere /
ledere
Lærere der kender hinanden arbejder
bedre sammen
Lodret sparring
En pædagogisk rød tråd gennem hele
skoleforløbet
God overgang / overlevering mellem
alle faser
Kollegial sparring gennem et helt
skoleforløb
Elevers mulighed for matrikelskift i
udskolingen
Geografiske placeringer, trafik (korte
skoleveje), legekammerater i
nærmiljø mm.
Positivt med oplevelsen af ét helt
skoleforløb (0.-9.kl.)
Skolens sammenhængskraft
Søskende kan være på samlet på
samme skole
Familier knyttet til en skole
Færre konflikter ved stor
aldersspredning på samme matrikel



Luk Espergærdeskolen
Behov for at opleve ’en hel skole’
Forskellige linjer / profiler i
nuværende skolestruktur
Færre elever i klassen så vi kan
konkurrere med NGG
Vent med at beslutte noget indtil
skolereformen, inklusion og
organisering af arbejdstid er
implementeret
Nye faglokaler
1
Læring med Karakter!

















At lærerkompetencer kan udnyttes i
hele skoleforløbet
Svage elever kan lettere overskue en
mindre skole / årgang / afdeling
Mulighed for at tiltrække
kompetente lærere med pædagogisk
overskud
Progression fra 0.-9. klasse, børnene
lærer af hinanden
Venskabsklasser
Læring med Karakter
Ro
’Kendte ansigter’ – elevernes relation
til lærerne
Store elever kan undervise små
Valghold ”landsbytanken” på tværs af
alder – faglige værksteder samler de
faglige resurser. Bryder
klassedannelsen
Valghold er bevis for af den lodrette
struktur fungerer. Linjer med
forskelligt fagligt indhold – boglig
praksis
Bibeholde kollegiale relationer
Fælles kultur (i institutionen)
Forskellige skolemiljøer
Mulighed for at undervise i flere faser
SSPK kan indkapsle eleverne på
matriklerne da der er mindre grupper
Fælles tværfaglige uger
2
Læring med Karakter!
Scenarie 2: en ændret skolestruktur (et skolesystem med tre indskoling + mellemtrin skoler og en udskoling)
Fakta
Ulemper
Fordele
Idéer / forslag








Et faldende børnetal, der udfordrer
skolens fremtidige økonomi,
faglighed og arbejdsmiljø
Vi præstere ikke fagligt så højt som vi
kunne!
Skolens mulighed for at etablere
fagligt bæredygtige miljøer afhænger
af skolens volumen












Potentielt arbejdspladsskift og tab af
gode samarbejdsrelationer og kulture
Udfordringer ift. til
overgangen/overleveringen til
udskolingen
Økonomisk udgift ift. særlige
faglokaler ved et udskolingsmiljø
Indskoling + mellemtrin – en ren
kvindeafdeling?
Ingen mulighed for at tilbyde
matrikelskift i udskoling
Manglende faglokaler
Kan blive et råt miljø – risikerer en
negativ ungdomskultur
Store og små elever kan ikke spejle
sig i hinanden – mindsker
mangfoldigheden og mulighed for
dannelse af rummelighed mm.
Familier tilknyttet flere skoler /
matrikler (manglende ejerskab)
Team V kommer til at mangle store
elever at spejle sig i
Fare for fagfagligt tab – man mister
den røde tråd mellem indskoling,
mellemtrin og udskoling
Utryghed for de nye 7. klasser – ved
fase / matrikel skift
Et mindre personligt forhold til
eleverne i udskolingen, idet man først
møder dem så sent i deres
skoleforløb














Større mulighed for holddeling /
niveaudeling
Mere målrettet undervisning
Større mulighed for kollegial sparring
og videndeling omkring den enkelte
elev / årgang / fase
Teambaseret / interessant
undervisning
Mulighed for øget fleksibilitet ift.
skemalægning af undervisningstimer,
forberedelse og teamsamarbejde
Tværfaglig fordybelse potentiale og
mere videndeling
Lettere at lave linjeopdelt skole
Tryghed
Bedre mulighed for at arbejde ude i
samfundet og lokalområdet, fx med
ungdomsskolen
Bedre mulighed for dannelse af
studiegrupper (lektier ny faglig viden
osv.)
Fælles foredragsholdere til hele
årgangen / matriklen
God mulighed for i SSPK samarbejde
at arbejde med specifikke grupper
Færre samarbejdspartnere
Mulighed for at skabe et spændende
ungdomsmiljø
Målrettet indretning af både inde og
ude miljøer ift. fase (faglokaler,
legepladser, kantine/aula m.fl.)







Andre scenarier?
Ro, udskyd proces…
Forslag om linjer/profil på alle
skoleafdelinger
Et bedre kvalificeret skolebibliotek
Nye faglokaler!
Et præventivt arbejde vil i den grad
forøges – sværere at indkapsle de
potentielle elever med svære elever.
Behov for skærpet samarbejde med
SSPK
Netværksmøder skal opprioriteres
Hvordan sparre vi faserne i mellem?
– Indsats ift. overleveringen af nye
udskolingselever
Ift. linjedannelse bør eleverne have
en prøveperiode i alle linjer, før de
træffer en beslutter (svært med
linjeskift)
Udskolingsafdeling fra 6.-9. klasse
3
Læring med Karakter!















Lærer og leder -flugt
Stordriftsfordele på bekostning af
kvalitet og nærvær i mindre grupper
Længere transporttid fra skole til
hjem – og for nogle usikker
skoletrafik
Svært at følge elevens progression
gennem et helt skoleforløb
Ulempe for inklusionsbørn, der har
brug for faste rammer
Lærernes manglende kompetencer til
at udføre linjefagsundervisning
Manglende erfaringer / bevis for at
det gavner eleverne faglighed med
’adskilte skoleafdelinger’
Naboer til udskolingsskole vil blive
generet
Risiko for stress
Skævvridning i kønsfordeling af
medarbejdere, indskoling = flere
kvinder / udskoling = flere mænd
Matrikelskift samtidigt med
pubertetsstart
Sprog -fagene / -lærerne rammes ift.
en fase / matrikel opdeling af 2. og 3.
Elevernes trivsel er i fare
Der tages ikke hensyn til
søskenderelationer
Stort skift i en sårbar periode













Valgfag vil blive tilgodeset
Udearealer vil (måske) blive bedre
Tættere samarbejde og mere
kvalificeret sparring med fagfæller
Trygt miljø for de mindste
Mindre arbejdsbyrde / opgaver
Styrket faglighed
Bedre mulighed for at dække
undervisning med
linjefagsuddannede lærere
Sparring på tværs af flere årgange
Samle flere kræfter + resurser på en
matrikel
Blande miljøer i Espergærde
Mindre sårbare overfor et faldende
børnetal
Flere kollegaer indenfor fase – øget
videndeling og dynamik
At skolen ikke bliver ’et-sporet’, det
godt med parallelklasser
4