1. No category

Høring om skolestruktur –
Notat med beregninger af kommunalbestyrelsens forslag.
13. januar 2015
1
Indhold
Indledning. ......................................................................................................................................................... 3
Bygningsmæssige forhold .................................................................................................................................. 4
Distriktsgrænser ................................................................................................................................................. 5
Budgetmæssige konsekvenser ........................................................................................................................... 5
Samlæsning på tværs af årgangene. ................................................................................................................... 8
Inklusion og ”Den røde tråd”. ............................................................................................................................ 8
Bilag
Bilag 1.
Overbygningsskolen på Åvang.
Bilag 2.
0. til 6. klasserne i Rønne.
Bilag 3.
Transportforhold.
Bilag 4.
Principskitse for ny tildelingsmodel på skoleområdet.
Bilag 5.
Modeller for ikke fuldt årgangsdelt undervisning i 0. til 6. klasse.
2
Indledning
Dette notat er et resultat af, at kommunalbestyrelsen den 20. november 2014 besluttede at sende alternativ E med
nogle ændringer i høring frem til den 22. januar 2015. Kommunalbestyrelsen besluttede også, at der skulle foretages
beregninger af de økonomiske konsekvenser af den beskrevne struktur (se afsnittet nedenfor om distriktsgrænser).
Særligt skulle der foretages en belysning af den nuværende afdeling Åvang som en ren overbygningsskole, herunder
om afdeling Åvang samtidigt vil kunne rumme 10.klasseskolen. Endvidere skal det samlede notat belyse de
transportmæssige forudsætninger afledt af det strukturforslag, der er sendt i høring. Beregningerne skal offentliggøres
senest den 15. januar 2015.
Samtidigt besluttede kommunalbestyrelsen, at ”Den røde tråd” skal suppleres med en overgangsprocedure for
overgangen mellem fødeskoler og overbygningsskoler. ”Den røde tråd” er titlen på det dokument, der beskriver,
hvordan personalet i dagtilbud og skoler skal arbejde med gode overgange mellem tilbuddene for kommunens børn.
Resultatet af Børne- og Skoleudvalgets indstilling, økonomiudvalgets behandling og det endelige høringstema
godkendt af et flertal af kommunalbestyrelsen, fremgår af markeringen nedenfor:
Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at de fire nuværende skoler: Skole Nord, Rønneskolen,
Paradisbakkeskolen og Hans Rømer Skolen nedlægges pr. 31. juli 2015 og der pr. 1. august 2015
oprettes syv nye skoler med egen bestyrelse og ledelse. De syv nye skoledistrikter etableres med
udgangspunkt i Alternativ E således:
Der etableres to overbygningsskoler:
En overbygningsskole i Nexø omfattende det nuværende distrikt for Paradisbakkeskolen, denne skole
omfatter også 0. til 6. klasse omfattende basisenheder svarende til de tidligere skoledistrikter for Nexø
og Bodilsker skole
En overbygningsskole i Rønne omfattende det nuværende distrikt for Skole Nord, Rønneskolen og Hans
Rømer Skolen
Der etableres fem skoler 0. til 6. klasse:
En skole 0. til 6. klasse i Allinge-Sandvig omfattende basisenheder svarende til de tidligere
skoledistrikter for Allinge-Sandvig Borgerskole og Olsker Centralskole.
En skole 0. til 6. klasse i Hasle omfattende basisenhederne svarende til de tidligere skoledistrikter for
Hasle, Klemensker og Nyker.
En skole 0. til 6. klasse i Svaneke omfattende basisenhederne svarende til det tidligere skoledistrikt for
Svaneke.
En skole 0. til 6. klasse i Åkirkeby omfattende basisenhederne svarende til det nuværende Hans Rømer
Distrikt.
En skole 0. til 6. klasse i Rønne omfattende basisenhederne svarende til det nuværende skoledistrikt
for Rønneskolen. Denne skole har til huse i de nuværende bygninger, der rummer afdeling Østre og
afdeling Søndermark. Når skolens elever kan rummes i et bygningskompleks rømmes det ene af de to
bygningskomplekser helt. Det skal kvalificeres hvilket af de to bygningskomplekser, der skal fortsætte
som skole.
Afdelingerne Mosaik og Vestermarie nedlægges pr. 31. juli 2015.
Der foretages beregninger af de økonomiske konsekvenser af den beskrevne struktur, inklusiv en
nærmere belysning af de bygningsmæssige forudsætninger for afdeling Åvang som overbygningsskole.
Endvidere belyses muligheden for at flytte 10. klasseskolen til Åvang og de transportmæssige
forudsætninger afledt af den foreslående ændring af den samlede skolestruktur. Beregningerne
foretages med udgangspunkt i elevtallet pr. 5. september 2014. Beregningerne offentliggøres hurtigst
muligt og senest en uge før høringsperiodens udløb den 22. januar 2015.
Børne – og Skoleudvalget anerkender, at strukturmodellen vil give øget transporttid for flere
skolelever, og udvalget vil have som fokusområde, at transporttiden med skolebus nedsættes
væsentligt.
Omkring inklusion er der en landsdækkende målsætning om, at nå en inklusionsgrad på 96 %.
Udvalget ønsker med den anbefalede struktur, at understøtte mulighederne for inklusion på alle skoler.
”Den Røde tråd” suppleres med en overgangsprocedure fra fødeskoler til Overbygningsskoler.
Bente Johansen og Morten Riis kan ikke medvirke, idet det ikke ønskes at samle overbygningen. I
stedet ønskes der hele skoler fordelt over hele øen, og at strukturen tilpasses ved nedlæggelsen af en
skole i Rønne.
3
Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014:
Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.
Kirstine van Sabben og Carl Ilsøe kan ikke medvirke, idet de ønsker at det mest vidtgående forslag,
Cx, sendes i høring.
Winni Grosbøll erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet.
Kommunalbestyrelsen den 20. november 2014:
Winni Grosbøll erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet. Som suppleant deltog
Jens Oskar Pedersen i behandlingen af punktet.
Børne- og Skoleudvalgets indstilling til afstemning:
For stemte 19: liste A, liste V og liste W
Imod stemte 6: liste B, liste K, liste C og liste Ø
Hverken for eller imod stemte 2: liste O
Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt og udsendes i en bred, offentlig høring, idet
høringsmaterialet suppleres med det til referatet vedlagte notat.
Liste Ø og Liste K kan ikke medvirke, idet vi ikke ønsker at samle overbygningen - men vi ønsker at
afskaffe distriktsskolemodellen. Vi ønsker at bevare den eksisterende skolestruktur ude på øen
finansieret gennem en nedlæggelse af en skole i Rønne som beskrevet i alternativ Ø.
Liste B kan ikke medvirke, idet det ikke ønskes at samle overbygningen. I stedet ønskes der hele
skoler fordelt over hele øen, og at strukturen tilpasses ved nedlæggelsen af en skole i Rønne.
Liste C kan ikke medvirke, idet vi ønsker hele skoler på hele øen og ikke kan medvirke til en fjernelse af
overbygningen i Åkirkeby og Allinge
Notatet er opbygget som et oversigtnotat forsynet med konklusioner, der uddybes og suppleres i fem bilag:
Bilag 1.
Overbygningsskolen på Åvang.
Bilag 2.
0. til 6. klasserne i Rønne.
Bilag 3.
Transportforhold.
Bilag 4.
Principskitse for ny tildelingsmodel på skoleområdet.
Bilag 5.
Modeller for ikke fuldt årgangsdelt undervisning i 0. til 6. klasse.
Bygningsmæssige forhold
Forslaget indebærer, at der nedlægges to skoleafdelinger, hvilket reducerer behovet for at løse
vedligeholdelsesopgaver med 13,9 mio. kr. over en fireårig periode.
Afdeling Åvang er i dette forslag beskrevet som en ren overbygningsskole. Konkret vil der være behov for etablering
af faglokaler og lokale- og arealændringer, som kan tilvejebringes ved ombygning. Bl.a. kan de nuværende SFOlokaler, der bliver disponible ved omdannelse til en ren overbygningsskole, inddrages ved ombygningerne.
De bygningsmæssige forhold for en overbygningsskole på Åvang er beskrevet i bilag 1.
Konklusion vedrørende Åvang som overbygningsskole:
 Overbygningsskolen på Åvang kan ikke rumme 10. klasse.
 Der skal besluttes en anlægsbevilling på baggrund af et konkret udarbejdet ombygningsprojekt.
4


Ombygningsprojektet bør være afsluttet indenfor et år af hensyn til overbygningselevernes
undervisningsmiljø.
Det forudsættes, at der udarbejdes et ideoplæg efter den skitserede tidsplan og indenfor en økonomisk
ramme på 200.000 kr.
Bygningsmæssige forhold vedrørende 0.- 6. klasserne i Rønne er beskrevet i bilag 2.
Konklusion vedrørende skolen for 0. til 6. klasse i Rønne:
 Skolen for 0. til 6. klasse i Rønne kan ikke rummes på én afdeling, hverken Østre eller Søndermark.
 Der etableres en hovedskole på Søndermarksskolen og en velfungerende 2-spors-afdeling på Østre.
 Der vil på Østre skole blive frigivet lokaler, der kan anvendes til andre af kommunens aktiviteter.
Distriktsgrænser
Kommunalbestyrelsens forslag til ny skolestruktur rummer følgende distriktsgrænser:
for 0. til 6. klasse:
 Kongeskærskolen omfatter basisenhederne svarende til de tidligere skoledistrikter for Allinge-Sandvig
Borgerskole og Olsker Centralskole, samt Rø by og Rø landdistrikt.
 Svartingedal omfatter basisenhederne svarende til de tidligere skoledistrikter for Hasle, Klemensker og Nyker.
 Åker Skole omfatter basisenhederne svarende til det nuværende Hans Rømer Distrikt.
 Skolen for 0. til 6. klasse i Rønne omfatter basisenhederne svarende til det nuværende skoledistrikt for
Rønneskolen.
 Svaneke skole omfatter basisenhederne svarende til det tidligere skoledistrikt for Svaneke.
 Nexø skoles afdeling for 0. til 6. klasse omfatter basisenhederne svarende til de tidligere skoledistrikter for
Nexø og Bodilsker skole.
for 7. til 9. klasse:
 Nexø skoles afdeling for 7. til 9. klasse omfatter eleverne fra Svaneke skole og Nexø skole
 Overbygningsskolen på Åvang i Rønne modtager elever fra Kongeskærskolen, Svartingedal, Åker skole samt
skolen for 0. til 6. klasse i Rønne.
Konklusion vedrørende distrikter:


Distriktsgrænser kan efterfølgende ændres for nye elever af kommunalbestyrelsen uden i øvrigt at ændre på
skolestrukturen.
Det giver ingen overordnede fordele at flytte distriktsgrænserne. For det første genereres der ikke flere elever
ved at flytte på skoledistriktsgrænserne og for det andet vil det frie skolevalg give mulighed for optag af elever
på f.eks. Svaneke Skole fra det østbornholmske område. På samme måde vil overbygningselever øst for
Åkirkeby kunne søge om optagelse på overbygningen i Nexø.
Budgetmæssige konsekvenser
Udgangspunktet er, at jo færre klasser der dannes, des mere effektiv og prisbillig bliver driften at skolevæsenet.
På Hans Rømer Skolen er der ikke på alle årgange elever nok til tre spor på hver årgang - altså en fyldt klasse på
Mosaik, Vestermarie og Åker. Når klasserne kan indeholde op til 28 elever kan de rummes i to klasser ved
indskrivningen. Ved at samle Hans Rømer Skolens indskoling/mellemtrin på afdeling Åker sker der en optimering af
klassestørrelserne. Der eksisterer ikke længere problemer med at fordele 2 klasser på en årgang mellem 3
afdelinger. En konsekvens er, at afdelingerne Mosaik og Vestermarie nedlægges. Bygningsdriften på Vestermarie og
Mosaik vil ved en lukning kunne reduceres til liggeomkostninger – da markedssituationen ikke gør, at det kan
forudsættes, at bygningerne umiddelbart kan sælges.
I Vestermarie skal kommunalbestyrelsen forholde sig til dagtilbudsdelen af Børnehusets fremtid. Der er i forslaget
fastholdt en separat bevilling til bygningsdrift. Børnehusets fremtidsmuligheder i Vestermarie vil dog driftsmæssigt
blive påvirket væsentligt ved en fjernelse af SFO, da det er samme personale, der benyttes i børnehuset og SFO. En
fjernelse af SFO personalet fra Vestermarie kan indebære at børnehusets dagtilbudsdel mangler muligheder for
fortsat drift, fordi det budget der knytter sig til driften af SFO foreslås overført til den nye og større SFO i Aaker.
5
Rønneskolens indskoling/mellemtrin vil også blive optimeret når klasserne nydannes.
Samling af overbygningerne fra Skole Nord, Hans Rømer Skolen og Rønneskolen bidrager til klasseoptimeringen, da
klasserne nydannes med elever fra de tre skoledistrikter.
De øgede transportomkostninger vil ifølge BAT vedrøre elever fra Mosaik samt overbygningselever fra Skole Nord og
Hans Rømer. De nødvendige merudgifter til transport på 2.1 mio. kr. årligt er indregnet i alternativet. Ønskes en
yderligere udvidelse af busparken, så transporttiden bringes yderligere ned, vil det ifølge bilag 3 koste ekstra.
For at få en optimal udnyttelse af buskapaciteten er det forudsat, at Campus som i dag har en ringetid 8.00. Desuden,
at overbygningsskolen for 7.-9. klassetrin på Åvang har en ringetid kl. 8.30 med tilsvarende senere sluttid. Skal der
køres elever til både Campus og Rønneskolernes overbygning på samme tid, er en væsentlig udvidelse af antallet af
disponible busser påkrævet.
Transportmæssige forhold er i øvrigt beskrevet i bilag 3.
Konklusion vedrørende transportforhold:




De nødvendige merudgifter til transport er af BAT beregnet til 2.1 mio. kr. årligt.
Det er forudsat at overbygningsskolen for 7.-9. klassetrin på Åvang har en ringetid kl. 8.30 med tilsvarende
senere sluttid.
Det er forudsat at alle elever med en transporttid der strækker sig ud over 10 min. tilbydes en siddeplads i
bussen på de regionale busruter.
Alle tilbydes en siddeplads på skolebusruterne.
Bliver Svartingedal og Svaneke Skole selvstændige skoler fra 1. august, skal der være et pædagogisk læringscenter
på disse skoler. Derfor er den planlagte besparelse på nedlæggelse af de pædagogiske læringscentre ført tilbage til
henholdsvis Svartingedal og Svaneke.
En mindre engangsudgift til at få skolerne tømt for materialer skal påregnes, anslået til 100.000 kr. pr. afdeling.
Skulle bygningerne blive solgt, er der et yderligere økonomisk potentiale for BRK. Dels en engangsindtægt i form af
salgsprovenuet, dels en årlig driftsbesparelse på liggeomkostningerne. Hidtidig praksis i kommunen er at tomme
bygninger overgår til Center for Ejendomme og Drift og at et salgsprovenu indgår i kommunes almene økonomi for
salg og køb af ejendomme. De tomme bygninger søges anvendt til andre kommunale formål eller sælges.
Det faldende elevtal resulterer i, at der løbende vil være udgifter til tilpasningen af personale (rådighedsløn,
fratrædelse etc.).
Disse udgifter kan ikke ses isoleret i relation til en ændret skolestruktur, men vil i et vist omfang være nødvendige
uanset model. Dog vil en ændret struktur give et konkret ændret behov for personale pr. 1. august 2015, der kræver
en særlig tilpasning. I beregningerne er medtaget de samlede maksimale udgifter til personaleændringer i perioden.
Disse kan ud fra den konkrete udvikling vise sig at blive reduceret.
Med de forventede ændringer i elevtal mv., vil budgetgrundlaget være følgende:
6
Hertil kommer engangsudgifter til lokaleændringer på overbygningsskolen Åvang.
Note: Minus angiver, at der skal bruges flere penge, plus at der spares en udgift.
Der er sket en revision og ajourføring af datagrundlaget siden processen startede:

Der er foretaget en korrektion af opgørelsen af besparelsen på bygningsdriften hvor den økonomiske
betydning af både omlagt ejendomsservice og udlicitering af rengøring er indarbejdet.

Besparelsen på ledere og sekretærer er blevet revurderet ud fra helheden i den foreslåede skolestruktur. Ikke
blot nedlæggelsen af afdelinger, men også samlingen af overbygningerne har betydning for opbygningen af
skolevæsnets ledelse og administration.

Der vurderes ikke længere at kunne opnås en besparelse på sekretærer, da der her netop er sket en
reduktion i forbindelse med de gennerelle effektiviseringer i kommunen ved budget 2015.
Med disse forudsætninger vil den indstillede model tilvejebringe 71,8 mio. kr. ud af den forventede omstillingsopgave
på 80,6 mio. kr. Der er således et yderligere finansieringsbehov med de indlagte forudsætninger på 8,8 mio. kr. for
budgetperioden 2015-2018 samt udgifter til lokaleændringer særligt på overbygningsskolen Åvang. Udgiften til
lokaleændringer afhænger af det konkrete projekt – indledningsvis skønnes der behov for 200.000 kr. til at kvalificere
et sådant projekt.
Tildelingsmodel.
Tildelingen af ressourcer til de almene skoler anbefales at ske ud fra en ny budgettildelingsmodel med to parametre:
1. Et grundbeløb pr. skole
2. Et vægtet beløb pr. elev (elevtaxameterbeløb)
1
Summen af de nævnte beløb vil sammen med evt. specifikke tildelinger/besparelser udgøre skolens driftsmæssige
ramme.
Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om de skoler der oprettes pr. 1. august 2015 vil disse blive tildelt
økonomi fra områdets budget.
Tildelingsmodel for de løbende driftsudgifter er beskrevet i bilag 4.
1
Der kan forekomme konkrete politiske økonomiske prioriteringer ud over tildelingsmodellen i forbindelse med den årlige vedtagelse af budgettet.
7
Konklusion vedrørende tildelingsmodel:
Tildelingsmodellen til den nye skolestruktur er afgørende at have på plads samtidig med vedtagelsen af
skolestrukturen af hensyn til en rettidig personaleomplacering, og for at skolerne kan planlægge næste skoleår ud fra
en kendt økonomi.
En enkel tildelingsmodel med overensstemmelse til demografireguleringen bygger på:
 Et grundbeløb pr. skole.
 Et vægtet beløb pr. elev (elevtaxameterbeløb).
Formålet med den anbefalede tildelingsmodel er, at den understøtter en så tæt budgetlægning og effektiv drift som
mulig. Størstedelen af den enkelte skoles budget vil være afhængig af antallet af elever. Samtidig gives der
optimeringsmuligheder i form af op til 28 elever i hver klasse og mulighed for ikke fuldt årgangsdelte klasser, hvilket
skal understøtte en effektiv drift på både store og små skoler.
Konsekvensen af tildelingsmodellen er, at skolerne fremover får forskellige forudsætninger for og måder at drive skole
på.
Samlæsning på tværs af årgangene.
En mulighed for at reducere i driftsomkostningerne er at lave samlæsning på tværs af årgangene (ikke fuldt
årgangsdelt undervisning).
Dette vil primært være relevant på Kongeskær, Svaneke og Svartingedal, der bliver ét-spors-skoler. Dette kan
besluttes på den enkelte skole uafhængigt af strukturvedtagelsen.
Ved små årgange på en skole, og en elevbaseret tildeling, kan det blive svært at etablere et både økonomisk og
pædagogisk sammenhængende skoletilbud med fuldt årgangsopdelt undervisning.
Den økonomiske betydning af at undervise på tværs af årgange på små skoler afhænger af hvordan det organiseres.
Forskellige modeller for dette er beskrevet i bilag 5.
Konklusionen vedrørende samlæsning på tværs af årgange:

Der vil være en udgiftsreducerende effekt ved at organisere undervisningen i ikke fuldt årgangsdelte klasser
på de små skoler (Svaneke, Kongeskær og Svartingedal) om end effekten er begrænset.
Inklusion og ”Den røde Tråd”.
Etablering af en særskilt overbygningsskole på den nuværende afdeling Åvang vil indebære nogle pædagogiske
muligheder og udfordringer.
Kommunen har aktuelt en politik om at fremme profilklasser.
Ved at etablere en overbygningsskole med mange parallelle klasser, vil det være muligt at skabe en mere mangfoldig
vifte af profiler i et samlet miljø. En sådan mangfoldighed vil lettere kunne tilgodese flere forskellige elev-profiler, og
derved fremme både inklusionen og udviklingen af den enkelte elevs faglige interesser.
Allerede i dag er skolerne opbygget med afdelinger for indskoling, mellemtrin og overbygning. En særskilt
overbygningsskole vil dog gøre overgangen mellem mellemtrin og overbygning mere markant og synlig end i dag.
Når de nye skoler organisatorisk er blevet etableret, vil ”Den røde Tråd” derfor blive suppleret med en
overgangsprocedure fra fødeskoler til overbygningsskoler.
Vil du vide mere
I de følgende 5 bilag udrulles baggrunden for konklusionerne.
8
Bilag 1
Overbygningsskolen på Åvang
Hvad er opgaven?
Formålet med dette notat er:
1. at belyse de bygningsmæssige forudsætninger for afdeling Åvang som overbygningsskole (7.-9. kl.)
for elever, der kommer fra Rønneskolen, Svartingedal, Kongeskær og Åker.
2. at beskrive mulighederne for at tilknytte 10. klasseskolen helt eller delvist på Åvang i kombination
med Østre.
3. at vurdere i hvilket omfang det vil være muligt at gennemføre fælles anvendelse af lokaler med
Ungdomsskolen.
Notatet beskriver de konkrete forudsætninger, som skal tilvejebringes. Der foreslås gennemført anlægsarbejder på en
evt. overbygningsskole i Rønne, fordi der en tale om en helt ny type skoleorganisering i det bornholmske skolevæsen.
Skolen skal danne et separat ungdomsmiljø for ca. 650 elever på 7. til 9. klassetrin beliggende tæt på Campus
Bornholm. Skolen vil komme til at rumme 9 til 10 spor på de nævnte årgange. Det stiller krav til en revurdering af de
fysiske rammer på en helt anden måde end på de skoler, der i øvrigt foreslås oprettet i det udsendte høringsforslag.
I grundlaget for udarbejdelsen har det derfor indgået, at det er muligt at fravige den traditionelle klasseværelsesmodel.
Det kan overvejes, at de lokalemæssige undervisningsfaciliteter opbygges ud fra principper om fagmiljøer.
Afdækningen omfatter endvidere en belysning af handicapforholdene.
I forhold til indretningen af lokaler, så de opfylder intentionerne i folkeskolereformen, har KL udarbejdet et
inspirationsmateriale. Materialet beskriver væsentlige forhold, som skal tages i betragtning ved ændret
lokaleanvendelse. Nedenstående er et uddrag fra dette inspirationsmateriale.
Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder,
at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer
bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål.
Reformen understøtter intentionen gennem nye lovpligtige indsatser:
• Understøttende undervisning
• Den åbne skole
• Bevægelse i skolen
I kommunens arbejde med at omstille og udvikle folkeskolen vil kommunerne blandt andet skulle drøfte og arbejde
med, hvordan de lovpligtige indsatser blandt andet kan understøttes af de fysiske rammer.
principperne for undervisningens organisering
På dagtilbudsområdet har man i mange år talt om det fysiske rum som den tredje pædagog. Det er naturligvis en
metafor, men folkeskolen skal i højere grad end i dag anvende de fysiske rammer til at understøtte vellykket læring.
9
En varieret og motiverende skoledag betyder, at undervisningsformer, læringsmiljøer og elevernes fordeling i klasser
og på hold skifter i løbet af en dag. Lærere og pædagoger skal arbejde med at tilrettelægge processer, som
tilgodeser, at der er mange veje til læring. Det er ikke muligt at opstille standardløsninger på indretning af skolernes
fysiske rammer, men der er dog nogle elementer, som skal inddrages:


I den understøttende undervisning skal eleverne fordybe sig og arbejde med elementer fra den fagopdelte
undervisning på en ny måde og i andre organisatoriske rammer. På den måde bør de fysiske rammer være et
middel til at indfri pædagogiske og faglige mål i praksis
Når eleverne skal motionere eller bevæge sig i gennemsnit 45 minutter hver dag, har det betydning for
skolens indretning – både ude og inde. Kravet om mere bevægelse er ikke tænkt som mere
idrætsundervisning, men bevægelse skal være en integreret del af skoledagens fag og øvrige aktiviteter
Vurderingen af anvendeligheden af Åvang som overbygningsskole baserer sig overordnet på tre forhold:
1. Antallet af klasselokaler
2. Rummeligheden i forhold til et varieret udbud af valgfag
3. Muligheden for at etablere undervisningsrum ad hoc til elever med særlige behov.
Det sidste punkt er blevet endnu mere betydningsfuldt med den øgede grad af inklusion og med skolereformen. Med
netop reformen stilles også øget krav til muligheden for at planlægge og gennemføre undervisningen mere fleksibelt,
hvilket derfor kan siges at være et fjerde væsentligt forhold.
Det mest simple er at vurdere lokalemulighederne på Åvang i forhold til antallet af klasselokaler. Spørgsmålet er, om
det også vil øge muligheden for at tilrettelægge undervisningen mere dynamisk som forudsat i reformen. Såfremt
antallet af klasselokaler med en smal margin svarer til antallet af klasser, vil det derimod give yderligere bindinger i
forhold til planlægningen. En sådan løsning er derfor ikke anvendelig.
For at kunne styrke den elevaktiverende og differentierede undervisning er det derimod ønskeligt, at der er en række
lokaler til rådighed ud over klasselokalerne, som kan inddrages fleksibelt i undervisningen. Ikke mindst den øgede
grad af enkeltintegrerede elever i normalskolen kræver, at det er muligt at arbejde med holddannelser. Effekten af
eksempelvis faglig fordybelse øges, når man har rum, der modsvarer de forskellige læringsstile og elevernes
forskellige støjtolerance i arbejdssituationen.
En af de store effekter af en overbygningsskole er ikke mindst muligheden for at tilbyde et varieret udbud af profiler,
der i højere grad imødekommer både de fagligt stærke og svage elever. Dette kræver også, at der er rådighed over
forskellige typer af faglokaler og at de er disponible til forskellige formål. Noget af behovet kan indfries ved at etablere
mobile enheder, som muliggør inddragelse af de omkringliggende miljøer i undervisningen.
Et tiltag som LEGO League har erfaringsmæssigt inspireret mange elever til at tilgå læringen på en anden måde.
Effekten af at lade dette i praksis være tilgængeligt for eleverne i højere grad end i dag bør ikke undervurderes. Det er
derfor også noget, der bør tillægges betydning i forhold til vurderingen af Åvang som overbygningsskole.
Med dette udgangspunkt er der i det følgende beskrevet de overvejelser der kan indgå i et idéoplæg til ombygninger,
som både tilgodeser aktuelle behov for faglokaler og som imødekommer behovet for at Åvang har et inspirerende
undervisningsmiljø, der tillige kan bidrage til realisering af Bornholms Regionskommunes ungepolitiske mål. Der
foreslås gennemført anlægsarbejder på Åvang, fordi der en tale om en helt ny type skoleorganisering i det
bornholmske skolevæsen. Skolen skal danne et separat ungdomsmiljø for ca. 650 elever på 7. til 9. klassetrin
beliggende tæt på Campus Bornholm. Skolen vil komme til at rumme 9 til 10 spor (inkl. erhvervsklassen) på de
nævnte årgange.
Det talmæssige grundlag for 7.-9. klasse på Åvang - Elev- og klassetal – Hvad er der
behov for?
I 2014/15 er der på Åvang 495 elever. Skolen er 2-sporet, dvs. at der er 20 klasser samt en erhvervsklasse, der har
”hjemsted” på Campus og modtager dele af undervisningen i Åvangs faglokaler.
Ved omdannelse af Åvang til en ren overbygningsskole, der skal modtage 7.-9. kl. elever fra nuværende Skole Nord,
Hans Rømer Skolen samt Rønneskolen forventes der følgende udvikling:
10
Tabel 1. Forventede elev- og klassetal på Åvangskolen 2015/16-2018/19
7. klasse
Elever
2015/16
2016/17
2017/18
2018/19
222
248
219
215
8. klasse
Klasser
Elever
8
9
8
8
9. klasse
Klasser
228
222
248
219
Elever
9
8
9
8
218
206
201
224
I alt
Klasser
Elever
9
9
8
9
Klasser
668
676
668
658
26
26
25
25
Hertil kommer eventuelle specialklasser eller tilsvarende holddannelse. Det faktiske niveau 2014/15 for specialklasser
på 7.-9.klassetrin er
Rønneskolen
Skole Nord
Hans Rømer
2 klasser med 19 elever i alt
2 klasser med 13 elever i alt
3 klasser med 21 elever i alt
Konklusion vedrørende lokalebehov
Der skal således tilvejebringes 33 klasseværelser, hvoraf 7 er af mindre størrelse.
Herudover vil det ikke være tilstrækkeligt med det nuværende fysik- og kemilokale. Enten skal der etableres yderligere
faciliteter eller undervisningen henlægges i disse fag til anden skole.
Bygningsmæssig kapacitet
Der er foretaget en gennemgang af den bygningsmæssige kapacitet med udgangspunkt i



At der på skolen er et areal, der er rettet mod elevernes egen anvendelse og som samtidig kan virke som et
kreativt miljø, der periodevis kan indgå i undervisningen. Det kan fx være dele af de nuværende SFO-lokaler,
som kan kombineres med kantinefunktionen.
At visse faglokaler opbygges og indrettes således at de kan tilgodese flere undervisningsformål. Det gælder
for den foreslåede opbygning af et naturvidenskabeligt område, hvor undervisning i fysik/kemi, biologi,
geografi og dele af hjemkundskab kan finde sted.
at der er mulighed for valgfag (fx musik, hjemkundskab, sprog, drama og samfundsfag) eller særlige
undervisningsemner (fx First Lego League). I denne sammenhæng forudsættes Ungdomsskolens
klubfaciliteter at indgå som et ressourcepotentiale.
Konklusion vedrørende lokalekapacitet
Resultatet af gennemgangen viser, at der kan etableres, den nødvendige kapacitet, i form af:
 26 klasseværelser
 7 klasseværelser til specialklasser
 7 grupperum
2
2
når der er afsat et elevareal inkl. kantine på 250 m og et samlet areal på 550 m til faglokaler til de
naturvidenskabelige fag.
Halvdelen af klasseværelserne (13 stk.) har en udformning og størrelse, der giver mulighed for en umiddelbar
tilrettelæggelse af undervisningen som holdbaseret.
11
Vurdering af mulighederne vedr. 10. klasseskolen
10. klasseskolens lokalebehov – prognosevanskeligheder og usikkerhed
Generelt vil 10.klasseskolen altid have behov for relativt mange undervisningsområder, ikke nødvendigvis store rum,
men flere mindre grupperum.
Dette skyldes i særdeleshed, at der er to klasser med elever med særlige behov, ca. 30 elever. Flere af disse elever
kan ikke indgå/undervises i grupper på mere end 2 – 4 elever.
Disse to klasser benytter sig dagligt af 7 separate undervisningsområder. Dog inkluderes en del af disse elever i mere
kreative fag og er derfor samtidig en naturlig del af skolen.
De øvrige fem klasser bruger i den daglige undervisning 5 klasselokaler, 3 grupperum og 2 IT-lokaler. Bortset fra
faglokaler, benytter 10. klasseskolen på nuværende tidspunkt 17 arbejdsområder.
Det er vanskeligt at give en prognose om fremtidige elevtal. Det aktuelle elevtal for 10. klasse er en anelse lavere, end
de foregående år. Eftersom elevtallet på de næste tre årgange ligger ret jævnt, forventes et lignende eller evt. lidt
højere elevtal nogle år frem. Samtidig skal det medregnes at der fra ungdomsuddannelserne er et væsentlige frafald
hvert år, som skal kunne rummes i de eksisterende klasser. Dette frafald svinger, men ligger typisk på 15-20 elever.
10. klasseskolen udbyder tre studieretninger: EUD 10, GYM 10 og FLEX 10. Det er antallet af elever på de enkelte
studieretninger, der bestemmer antallet af klasser.
En 10. klasseskole fungerer godt som en selvstændig enhed, både fysisk og personalemæssigt.
En del af de elever der vælger 10. klasse har, af den ene eller anden grund, haft en vanskelig skolegang. Derfor er et
skoleskift, nye kammerater, og nye lærere en kærkommen mulighed for ”at starte på en frisk”.
På en decideret 10.klasseskole er alting ”gearet” efter elevgruppen, hvilket betyder, at eleverne opfatter skolen som
deres skole. Dette giver sig bl.a. udtryk i en meget lav grad af hærværk.
Kan en del af 10. klasse henlægges til undervisning på fx Østre?
Som før nævnt inkluderes en del af vores ressourcekrævende elever i så mange timer som muligt.
Eleverne i DASK bliver ikke inkluderet, men flere lærere underviserer både i DASK og i normalafdelingen.
Konklusion, En samlet vurdering af muligheden for at placere 10. klasseskolen på Åvang.
Som det fremgår af ovenstående er der overensstemmelse mellem behovet for klasselokaler til 7. – 9. klasserne og
det antal lokaler, som der ved bygningsgennemgangen kan peges på. Alene ud fra en kapacitetsmæssig betragtning
vil det ikke være muligt at placere 10. klasseskolen på Åvang.
Andre lokalemæssige forhold.
Som tidligere beskrevet kan det være et perspektiv, at Åvang i et eller andet omfang indrettes med 3 områder: de
humanistiske, naturvidenskabelige og kreativt-musiske fag.
Ved gennemgangen er det konstateret, at det ikke er muligt, at etablere alle de nedenfor listede funktioner i fuldt
omfang indenfor det nuværende areal:





Klasselokaler i et afgrænset humanistisk område
4-5 faglokaler i et afgrænset naturvidenskabeligt område
Faglokaler til musik, hjemkundskab, håndværk og design, billedkunst i et afgrænset område.
Elevarealer – herunder kantine
Medarbejderarbejdspladser
Der kan i et vist omfang udnyttes en kombinationsanvendelse med Ungdomsskolens lokaler, men det vil ikke være
tilstrækkeligt. Derfor må der nødvendigvis foretages en prioritering og afvejning.
De enkelte lokaletyper er nærmere beskrevet i det følgende.
12
Undervisningen i en overbygningsskole for 7.-9. kl. omfatter følgende fag:
Obligatoriske fag
Dansk
Engelsk
Kristendom
Historie
Samfundsfag
Tysk eller fransk
Idræt
Matematik
Geografi
Biologi
Fysik og kemi
Hjemkundskab
Håndværk & Design (for 7. klasse)
Valgfag
Musik
Hjemkundskab
Sprog
Drama
Samfundsrelaterede emner/mediecenter
Håndværk & Design
Billedkunst
Andet
De fag med grøn baggrundsmarkering omfatter de humanistiske fag og forudsættes gennemført i almindelige
klasseværelser. Det anbefales, at der ved udarbejdelse af idéoplæg nærmere belyses muligheder for at forfølge og
understøtte tanker bag et samlet miljø for de humanistiske fag, herunder fx et mediecenter eller lignende funktionalitet.
De fag med grå baggrundsmarkering omfatter de naturvidenskabelige fag og forudsættes helt eller delvis gennemført i
egentlige faglokaler. Matematik og geografiundervisningen kan både foregå i klasselokaler og faglokaler. Det
anbefales, at idéoplægget belyser forskellige muligheder for at tilvejebringe et egentligt naturvidenskabeligt område.
De fag med gul baggrundsmarkering omfatter de kreativt-musiske fag og forudsættes gennemført i egentlige
faglokaler.
For det naturvidenskabelige område er udgangspunktet, at der er behov for 2 egentlige fysik-/kemilokaler samt 2-3
undervisningsrum/laboratorier. Åvang har aktuelt et fysik- og kemilokale og et biologilokale.
De to fysik-og kemilokaler, skal hver indeholde 14 arbejdsstationer (beregnet til 2 elever hver). Det vil med fordel
kunne indrettes så fleksibelt, at der også kan indgå ordinær undervisning jf. bemærkninger vedr. matematik og
geografi.
Idræt kan gennemføres i Åvangs gymnastiksal/udendørsboldbane samt Rønne Idrætshal med tilhørende
udendørsanlæg. Der regnes med at der kan undervises 3 klasser ad gangen i idrætshallen. Konsekvenser for andre
brugere er ikke undersøgt.
Hjemkundskab kan gennemføres i det eksisterende skolekøkken.
Håndværk & Design gennemføres traditionelt i et ”sløjdlokale” og ”håndgerningslokale”. Åvang har aktuelt begge
faglokaler, men de er ikke placeret i umiddelbar nærhed, hvilket ellers ville fremme en fleksibilitet. Ved omdannelse af
Åvang til en overbygningsskole er behovet imidlertid reduceret. Det er kun i 7. klasse at håndværk og design er
obligatorisk fag. Det kan lægges til grund, at den konkrete sløjdundervisning kan henlægges til fx Østre eller at den
planlægges gennemført inden starten på 7. klasse (dvs. på fødeskolerne), men der bør alligevel være en
lokalekapacitet til håndværk og design for at imødekomme behovet til valgfag. Den skitserede løsning åbner imidlertid
for en mere fleksibel anvendelse end et traditionelt sløjdlokale.
Medarbejderantal og lærerarbejdspladser
Der skal regnes med ca. 60 medarbejdere (udover ledelse og administration samt plads til andre medarbejdergrupper,
som har opgaver på skolen).
Det nuværende medarbejderantal er knap 40 medarbejdere. Det vurderes, at den eksisterende kapacitet evt.
suppleret med nogle af de nuværende lokaler i SFO ’en, vil være tilstrækkelig.
13
Handicapfaciliteter
Åvang har en central elevator, der forbinder alle etager. Elevatorens størrelse er tilstrækkelig, så de gængse normer
er overholdt. Derudover er en stor del af skolen (nuværende indskolingsfløj og SFO) i stueplan med gode
adgangsforhold.
I det areal som foreslås anvendt til de naturvidenskabelige fag er der to mindre niveauspring. De kan forsynes med
sliske eller trappeelevator.
Skoleåret 2015/16 – et overgangsår
Skoleåret 2015/16 vil blive et overgangsår, hvor de eksisterende lokaleforhold må suppleres med midlertidige
løsninger i form af anvendelse af undervisningsfaciliteter fx på Østre. Det vil specielt være fysikundervisningen, men
det kan ikke udelukkes, at tilsvarende løsning også vil gælde andre fag. Det forudsættes, at ombygning og
undervisning kan foregå sideløbende. Tilrettelæggelse af ombygningen skal foretages, så undervisningen påvirkes så
lidt som muligt af en sideløbende bygningsændring. Den endelige plan herfor vil bero på de konkrete elevtal og
klassedannelse, som først vil være kendt senere i 2015. Der vil være behov for, at der hurtigt træffes en beslutning om
de lokalemæssige forhold på en evt. ny overbygningsskole, så de midlertidige lokaleløsninger begrænses til skoleåret
2015/16.
Opsamling
Med ovenstående vurdering af Åvangs bygningsmæssige forudsætninger sammenholdt med de intentioner, som der
indledningsvist refereres til kan det konstateres, at det med nødvendige ombygninger er muligt at imødekomme de
centrale lokalebehov.
Det er navnlig lokaler til valgfagsundervisningen eller etablering af profillinjer som på den nuværende
Paradisbakkeskole, som påkalder sig opmærksomhed.
Derfor anbefales, at dette indgår i det videre arbejde med en konkret udformning og anvendelse af Åvang. Det videre
arbejde foreslås tilrettelagt således, at der foreligger et idéoplæg med overslagspris, der kan indgå i
kommunalbestyrelsens behandling og prioritering af investeringsplaner for 2016 og frem.
Det betyder, at Børne- og Skoleudvalget indstiller det endelige idéoplæg i juni 2015. I perioden juni-oktober indgår
oplægget i den budgetmæssige prioritering. Hvis forslaget fremmes, vil projektet efter budgetvedtagelsen i oktober
2015 blive bragt i udbud og det forventes, at ombygningsarbejde kan igangsættes i begyndelsen af 2016.
14
Udarbejdelse af idéoplægget foreslås gennemført ved tilkøb af arkitektekspertise fra BRK-ejendomsservice, jf.
Økonomi- og Planudvalgets beslutning 17. juni 2014 med inddragelse af personer med faglig undervisningserfaring og
kompetence indenfor en økonomisk ramme på 200.000 kr.
Konklusion.




Overbygningsskolen på Åvang kan ikke rumme 10. klasse.
Der skal besluttes en anlægsbevilling på baggrund af et konkret udarbejdet ombygningsprojekt.
Ombygningsprojektet skal være afsluttet indenfor et år af hensyn til overbygningselevernes
undervisningsmiljø.
Det forudsættes, at der udarbejdes et ideoplæg efter den skitserede tidsplan og indenfor en økonomisk
ramme på 200.000 kr.
15
Underbilag til bilag 1
Oversigt over Åvang med angivelse af aktuel anvendelse
Eksempler på gode lokaleforhold: Musiklokale og medierum
16
Bilag 2
0. til 6. klasserne i Rønne
Formålet med dette bilag er at belyse de bygningsmæssige forudsætninger for placeringen af 0.-6.klasserne og om de
kan samles på én afdeling.
I forudsætningerne indgår, at Åvang bliver en overbygningsskole (7.-9. kl.) for elever der kommer fra Rønne, Hasle,
Allinge-Sandvig og Åker.
Opgaven med dette arbejde er




At medvirke til at give et tidsmæssigt perspektiv på, hvornår elev- og klassetal muliggør en nedlæggelse af
enten Søndermark eller Østre.
At estimere behovet for bygningsmæssige ændringer eller ændret anvendelse ved den forventede mulighed
for nedlæggelse.
At belyse de bygningsmæssige fordele og ulemper, der er ved henholdsvis Søndermark og Østre i forhold til
at være en 5-sporet 0.-6.klassesskole.
At afdække økonomiske forhold, herunder nærmere beskrivelse af ”vedligeholdelsesefterslæb”, som kan/bør
indgå i de fremtidige overvejelser.
Afdækningen omfatter belysning af handicapforholdene.
Det talmæssige grundlag
Antallet af elever i Rønne i 0.-6. klasse forventes at udvikle sig således:
0.kl.
2015/16
2016/17
2017/18
2018/19
94
108
82
92
1.kl.
136
94
108
82
2.kl.
130
136
94
108
3.kl.
115
130
136
94
Forventet udvikling i antal klasser
2015/16
2016/17
2017/18
2018/19
Ialt
34
33
31
30
Antal i
Antal på
indskoling mellemtrin
19
15
18
15
16
15
15
15
17
4.kl.
130
115
130
136
5.kl.
127
130
115
130
6.kl.
139
127
130
115
I alt
871
840
796
757
I starten af perioden vil der på de fleste årgange være 5 spor. Gradvist vil det blive reduceret til 4 spor.
Herudover er der specialklasser. Der eksisterer ikke en egentlig prognose for udviklingen i specialklasser, men i
strategien for kommunens inklusionsprojekt indgår, at der ikke oprettes nye specialklasser.
I 2014/15 er der 2 klasser med 8 elever (0.-6.kl.) på Østre.
Den forventede udvikling i antallet af SFO-børn
Der er betydelig usikkerhed om den fremtidige efterspørgsel efter SFO-pladser. I underbilaget er der nærmere
redegjort herfor. Der er foretaget en beregning af to scenarier, der begge er baseret på den eksisterende
pladskapacitet.
Scenarium 1: Søndermark nedlægges
Tabel. Forventet mangel på SFO-pladser 2015-18 (positive tal angiver antal manglende pladser, negative tal angiver
pladser i overskud).
I alt
2015
2016
2017
2018
Jan
Feb.
Mar
Apr.
Maj
Jun
Jul
Aug.
Sep.
Okt.
Nov.
Dec.
142
134
126
211
204
196
189
152
144
128
127
121
85
78
71
171
164
157
151
118
110
95
93
87
24
17
9
85
78
71
65
21
14
0
-1
-6
-42
-49
-55
28
22
16
10
-47
-53
-66
-67
-72
Note: Beregningerne er baseret på vippeordning fra april – Krudthuset anvendes – et fald i 1 klasse frigør areal til 28 SFO-børn.
Delkonklusion: Det fremgår heraf, at der fra 2018 forventes, at der, med enkelte undtagelser, er overensstemmelse
mellem pladsbehov og efterspørgsel.
Scenarium 2: Østre nedlægges.
Tabel. Forventet mangel på SFO-pladser 2015-18. (positive tal angiver antal manglende pladser, negative tal angiver
pladser i overskud).
I alt
2015
2016
2017
2018
Jan
Feb.
Mar
Apr.
Maj
Jun
Jul
Aug.
Sep.
Okt.
Nov.
Dec.
273
265
257
342
335
327
320
283
275
259
258
252
216
209
202
302
295
288
282
249
241
226
224
218
155
148
140
216
209
202
196
152
145
131
130
125
89
82
76
159
153
147
141
84
78
65
64
59
Note: Beregningerne er baseret på vippeordning fra april – Krudthuset anvendes ikke – et fald i 1 klasse frigør areal til 28 SFO-børn.
Delkonklusion: Det fremgår heraf at der kan forventes et underskud af SFO-pladser i hele perioden, hvis
Søndermarks nuværende kapacitet og niveau fortsættes uændret.
Økonomiske forhold vedr. bygninger
I 1. halvdel af 2014 gennemgik Ejendomsservice alle skoler med henblik på et opnå en status på skolernes
vedligeholdelsesstandard. I den forbindelse udarbejdedes en plan for at ”indhente” efterslæbet over en tiårig periode.
For Søndermark er der i denne periode behov på ca. 10,5 mio. kr. Det er næsten dobbelt så stort på Østre – 20,2 mio.
kr. Udgiftsforløbende fremgår af nedenstående tabel.
18
Behov for udvendig veligeholdelse af klimaskærm samt veligeholdelse af installationer: vand, varme, ventilation - inklusiv
efterslæb - i 1000 kr. år 1
år 2
år 3
år 4
år 5
år 6
år 7
år 8
år 9
år 10 i alt på 10 år kr/m²/år
4.676
1.656
531
433
679
348
929
463
313
433
10.463
135
7.381
6.493
717
629
1.105
601
2.052
621
340
270
20.206
168
Søndermark
Østre
Areal i m2
Budget (udvendig
vedligeholdelse +
installationer)
i alt/året
Søndermark
Østre
7.722
12.015
kr/m²/år
280.000
375.000
36
31
Det skal bemærkes, at der ikke er udarbejdet tilsvarende opgørelse over behovet for indvendig vedligeholdelse.
Undervisningslokaler (klasseværelser – grupperum)
2
Ressourceudgangspunkt er 1 klasselokale på min. 43 m pr. klasse. I materialet indgår tillige, hvorvidt de foreslåede
3
løsninger svarer til DCUMs anbefaling for et godt undervisningsmiljø på 6 m rum pr. elev.
Søndermark:
Der er 20 lokaler i anvendelse som klasselokaler
2
Der kan dannes 7 yderligere klasselokaler i eksisterende grupperum (47-53 m ) (under visse forudsætninger jf.
senere)
Der kan dannes yderligere 4 lokaler i faglokalefløjen ved at flytte natur- og tekniklokalet samt musiklokalet og
nedlægge EDB-lokalet ved kantinen.
Der kan dannes 1 lokale ved at nedlægge 2 mindre EDB-lokaler.
Der kan dannes 1 lokale i det nuværende håndarbejdslokale. Lokale til håndarbejdsfaget skal etableres på anden vis
jf. senere.
Der kan dannes 1 lokale ved at flytte Ejendomsservice ’s personalerum til den tidligere pedelbolig, som tillige
anvendes som støttecenter.
Der kan dannes 1 lokale ved at anvende det afsatte arbejdspladsrum til undervisning. Lærerarbejdspladserne skal i
givet fald finde anden løsning.
Der kan dannes 1 lokale ved at anvende den nuværende ”biograf” til undervisning.
I alt giver dette 36 klasselokaler.
Specielt skal der være fokus på anvendelse af de 7 rum, der i dag anvendes til grupperum/garderobe. Det er
kendetegnende for Søndermark at der ikke er indendørs gangarealer. Derfor anvendes en del af disse lokaler til
garderobe evt. i kombination med gruppeundervisning.
En samlet konklusion på klasseværelseskapaciteten er, at den skitserede løsning godt nok imødekommer
lokalebehovet, men kun i ringe grad danner en god ramme for en undervisning, der er kendetegnet ved at være
fleksibel og fremmende for elevaktiverende undervisningsformer.
Herudover skal der findes løsning på garderobeforholdene, som der ikke umiddelbart konkret kan peges på.
2
Konklusion: Den mest hensigtsmæssige løsning vil være at nyetablere 7 klasselokaler (svarende til ca. 500 m ) og
fortsat anvende de mindre grupperum til også at fungere som garderober.
Østre
Der er 31 lokaler i anvendelse som klasselokaler
Der kan dannes 1 yderligere klasselokale i det eksisterende EDB-lokale.
Herudover kan 4 af SFO-lokalerne anvendes til undervisning af 0.klasserne
I alt giver dette 36 klasselokaler.
Der skal bemærkes, at 26 af klasselokalerne er 45-50 m2, hvilket svarer til ca. 19-20 elever pr. klasse, hvis
3
anbefalingen på 6 m pr. elev skal overholdes. Aktuelt kompenseres der for de små lokaler ved, at der er en række
mindre gruppelokaler som er i umiddelbar nærhed af klasselokalerne. Samtidig er der ”kun” 23 klasser på skolen og
19
tilsammen giver det mulighed for en fleksibel anvendelse, således, at de små klasselokaler må anses for
tilstrækkelige. Hvis der optimeres, både med klassestørrelse og en stor udnyttelsesgrad (hvilket vil være tilfældet, hvis
Søndermark nedlægges), vil en væsentlig del af den fleksibilitet blive reduceret med deraf følgende dårligere
undervisningsmiljø.
Samlet konklusion på undervisningslokaler
Det kan ikke anbefales at nedlægge hverken Søndermark eller Østre, da der vil være brug for begge afdelinger, hvis
der skal rummes 870 elever på 5 spor (0.-6.kl.)
Faglokaler
Søndermark:
Søndermark har ikke et sløjdlokale. Til gengæld er der et fysiklokale og et biologilokale, som ikke skal anvendes i en
skole, der dækker 0.-6. klasse.
Der peges på følgende ændringer i fagfløjen:



Musiklokalet flyttes til nuværende EDB-lokale ved gymnastiksalen (lokalet overgår til status som
klasseværelse).
Natur- og tekniklokalet flyttes til fysiklokalet, hvorved der opnås en adgang til udendørsrum, der kan indgå i
undervisningen (natur-og tekniklokalet overgår til status som klasseværelse).
Nuværende biologilokale og kreativt værksted indrettes til fælles lokaler til Håndværk og Design. Det er
undersøgt om disse lokaler også kan rumme faget Billedkunst, men det vil ikke være muligt med mindre der
kun er behov for 4 spor.
Nedlæggelse af fysiklokalet betyder, at der skal findes anden løsning for 10.klasseskolens hidtidige anvendelse af
lokalet.
Med 4-5 spor vil de eksisterende idrætsfaciliteter (Søndermarkshallen og skolens gymnastiksal) være tilstrækkelig.
Aktuelt er der et lukket svømmebad, hvor areal og tilhørende omklædningsfaciliteter med fordel kan indgå i løsning af
de øvrige forhold, der er beskrevet hvis Søndermark skal udvides.
Østre
Bortset fra idræt er der tilstrækkelig kapacitet med faglokaler med en meget høj udnyttelsesgrad og dermed ringe
fleksibilitet. Det betyder også, at der ikke vil være ”overskudskapacitet” til løsning af undervisningsopgaver fra Åvang i
en overgangsperiode.
Østre har 2 gymnastiksale, hvilket ikke er tilstrækkeligt. En del af undervisningen kan henlægges til
Søndermarkshallen.
SFO-lokaler
Søndermark:
Som tidligere beskrevet er den eksisterende kapacitet er ikke tilstrækkelig. Der er flere muligheder for at øge SFOkapaciteten i form af




Nybyggeri bl.a. ved inddragelse af svømmebadsarealet.
Anvendelse af sidelokale til Søndermarkshallen. (x m2 svarende til y børn)
Øget anvendelse af klasselokaler til SFO-aktivitet, men der vil være behov for udbygning af selektivt SFOareal, der skal være i tilknytning til anvendelse af klasseværelser).
Samarbejde med Knudsker Idrætsforening, der råder over mulige lokaler til formålet.
Østre
20
Der vil i udgangspunktet mangle ca. 140-150 pladser, selvom Krudthuset tages i anvendelse. Det vil være naturligt at
Krudthuset anvendes til de ældste børn (fra 3. klasserne og muligvis 2. klasserne). Der vil være en varig
driftsomkostning til at have en separat SFO-afdeling.
Arbejdspladser til medarbejdere
Det samlede kapacitetsbehov for lærerarbejdspladser forventes at være ca. 50 lærerarbejdspladser
(individuelle/team/pladser til fælles anvendelse).
Søndermark:
Søndermark har aktuelt etableret faciliteter til 39 lærere. Desuden er der 8 pædagoger.
Som led i dannelsen af klasselokaler indgår tillige en omdannelse af det afsatte arbejdspladsrum til
undervisningslokale.
Der kan peges på enkelte muligheder for etablering af arbejdspladser, men det vil ikke være tilstrækkeligt.
Østre
Østre har aktuelt etableret faciliteter til 42 lærere. Desuden er der 8 pædagoger.
2
Der kan peges på nedlæggelse af fysiklokale på 123 m (når/hvis der ikke er behov for at løse Åvang-opgaver).
Konklusion
I vurderingen af de to muligheder er det især vigtigt at være opmærksom på, den betydelige usikkerhed der er knyttet
til efterspørgslen efter SFO-plads. Herudover kan der komme ændringer i fx efterspørgslen efter privatskole. Det
betyder, at ved en optimering af lokaleanvendelsen, skal der disponeres med ”overskudkapacitet” for ikke at komme i
behov for særløsninger ved mindre udsving i elevtal.
I beskrivelsen af de to skoleafdelinger er der peget på følgende karakteristika:
Søndermark
På Søndermark kan der teoretisk etableres de nødvendige klasseværelser, men ikke alle kan anses for velegnede.
Desuden vil etableringen øge behovet for nyetablering af SFO-faciliteter, billekunstlokale og arbejdspladser til
medarbejdere.
Der forventes ikke tilstrækkelig SFO-kapacitet indenfor budgetperioden.
Der er behov for omdannelse af faglokaler samt udvidet anvendelse af idrætsfaciliteter, hvis Søndermark er den
eneste skole i Rønne for indskoling og mellemtrin.
2
Behovet for arealtilførsel er så betydeligt (nybygning af ca. 500 m til klasseværelser), at det ikke er muligt at angive et
skønnet økonomisk overslag, men fordrer en egentlig projektering.
Søndermark er handicapvenlig, da alle undervisningsfaciliteter er i stueplan med niveaufri adgangsforhold.
Østre
På Østre vil der kunne etableres de nødvendige antal klasseværelser især ved fælles anvendelse af SFO-lokaler. En
væsentlig del vil dog have en størrelse, som vanskeliggør at operere med 28 børn i klasserne.
Der forventes tilstrækkelig SFO-kapacitet fra 2018.
Det er især de begrænsede indendørsfaciliteter til idræt, der giver en udfordring på Østre. Der kan peges på
mulighederne for at anvende Søndermarkshallen. Rønne Idrætshal i Nord vil ikke kunne anvendes, da den anvendes
fuldtud af Åvang, hvis den bliver en ren overbygningsskole.
Østre er som udgangspunkt ikke handicapvenlig, da undervisningsfaciliteterne er fordelt på 3-4 etager. Der er 2 sliske
og ved etablering af yderligere udvendige sliske, vil der være niveaufri adgang til næsten alle undervisningslokaler i
21
stueetagen (9 klasseværelser, alle SFO-lokaler, alle faglokaler med undtagelse af skolekøkken, hvor der er behov for
nærmere undersøgelser)
Anbefaling og fremtidige muligheder
På denne baggrund anbefales, at begge afdelinger er i drift i en overskuelig fremtid og at der arbejdes ud fra at
Søndermark er en hovedafdeling med Østre som en velfungerende afdeling med 2 spor.
Når eleverne fra de 3 nuværende afdelinger samles i 2015/16 på 2 afdelinger foretages en klasseoptimering. De
forventede elevtal indikerer ikke et behov for løbende optimering (af eksisterende klasser) på tværs af de to
afdelinger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, hvorvidt fremtidige optimeringer skal foretages på tværs af afdelinger.
Som alternativ til at samle alle 0.-6.klasserne i Rønne på én lokation, vil denne løsning give mulighed for at der på
Østre kan frigøres lokaleareal til andre formål. Søndermarks nuværende lokalekapacitet vil være tilstrækkelig, dog
således, at dette perspektiv på sigt bør ledsages af etablering af lokale til Håndværk og Design. Der er ikke
udarbejdet et konkret skøn over de anlægsudgifter, der er forbundet hermed. Den nuværende ordning, hvor elever fra
Søndermark undervises på Østre kan videreføres i en ikke nærmere defineret periode.
Med denne løsning vil der være en lokalemæssig overkapacitet på Østre. Der kan peges på, at stueetagen, 1. sal og
2. sal i bygningen ud mod Pingels Allé anvendes til andre formål. Det omfatter



2
2
Stueetage: 5 rum á 45 m , 2 rum á 22 m .
2
2
1. sal: 5 rum á 45 m , 2 rum á 22 m .
2
2
2
2. sal: 3 rum á 50 m , 1 rum á 35 m , 2 rum á 17 m .
I kælderetagen er der kantinefaciliteter og skolekøkken og der kan ikke umiddelbart peges på anden placering af
disse funktioner på Østre.
Der kan som alternativ peges på den selvstændige bygning, der ligger mellem idrætsbanen og SFO-bygningen, som
rummer




2
Et multirum på 132 m .
2
3 klasserum á 32-45 m .
2
5 grupperum á 17-24 m .
2
3 mindre rum á 10 m .
Østre vil således fortsat have en kapacitet på 19 klasseværelser og en tilstrækkelig SFO-kapacitet, så Krudthuset
også kan overgå til anden anvendelse eller afhændelse. Der regnes med et behov for 14 klasseværelser, men der vil
fortsat være behov for at kompensere for de små klasseværelser, ved at have en overkapacitet, der øger fleksible
anvendelsesmuligheder.
Opsamlende.



Skolen for 0. til 6. klasse i Rønne kan ikke rummes på én afdeling, hverken Østre eller Søndermark.
Der etableres en hovedskole på Søndermarksskolen og en velfungerende 2-spors-afdeling på Østre.
Der vil på Østre skole blive frigivet lokaler, der kan anvendes til andre af kommunens aktiviteter.
Der vil ved denne løsning være mulighed for at frigive lokaler på Østre skole til andre formål. Der er peget på to
2
2
muligheder, der frigør henholdsvis 750 m og 380 m (excl. gangareal og trapper).
22
Underbilag til bilag 2
SFO-behovet i Rønne
I BSU’s beslutning om ændret skolestruktur indgår at der – når det er muligt – lukkes en skoleafdeling i Rønne.
Tidligere er der i Notat 5 redegjort for de lokalemæssige udfordringer der er knyttet til en sådan beslutning. I notatet er
der imidlertid ikke indarbejdet en egentlig prognose over SFO-behovet, fordi der er betydelig usikkerhed forbundet
med at udarbejde et estimat over den forventede udvikling.
Usikkerheden er navnlig knyttet til, hvorvidt der vil være markant ændring i efterspørgslen på baggrund af
skoledagenes længde (som konsekvens af skolereformen) og en vedtagen takststigning på 10 %.
I det følgende præsenteres nogle beregninger, som kan lægges til grund, men som må forventes at have et behov for
betydelig løbende ajourføring fremover.
Udgangspunktet er at Åvang omdannes til en overbygningskole og dermed skal SFO Åstedet nedlægges.
Der er ikke en fastsat kapacitetsgrænse på SFO- området, men historisk har antallet af børn svinget mellem


Søndermark (Fritto) 110-130 børn
Østre (Vildanden)
145-175 børn
Udover disse to fritidsordninger kan Krudthuset lokaler anvendes til ca. 86 børn. Krudthusets lokaler frigøres med
nedlæggelse af fritidsklubben fra 1. januar 2015.
Udviklingen i antallet af indskrevne elever har i skoleåret 2014/15 indtil nu udviklet sig således:
Tabel 1. Udviklingen i antallet af indskrevne i SFO sammenholdt med elevtal 2014/15
aug.
444
511
87
Antal indskrevne (ultimo)
Antal elever i 0-3. kl.
Efterspørgselspct
sep.
436
511
85
okt.
419
511
82
nov.
417
511
82
dec.
411
511
80
Det er en naturlig udvikling, at der sker et fald i løbet af året.
I 2013/2014 var udviklingen således, idet de skal bemærkes at SFO-dækningen i dette skoleår kun omfattede 0.2.klasse:
Tabel 2. Udviklingen i antallet af indskrevne i SFO sammenholdt med elevtal 2013/14
Antal indskrevne
(ultimo)
Antal elever i 0-2.
kl.
Efterspørgselspct
Antal indskrevne
"vippebørn"
aug.
377
sep.
379
okt.
375
nov.
374
dec.
370
jan.
369
feb.
366
mar.
357
apr.
353
maj
350
jun.
345
jul
327
382
382
382
382
382
382
382
382
382
382
382
382
99
99
98
98
97
97
96
93
81
92
134
92
134
90
134
86
134
Ved sammenligning af de to mønstre kan det konstateres,


at efterspørgslen er lavere end 2014/15 og
at udmeldelsen i 2014/15 (august til december) er stærkere end i foregående skoleår
Hertil kommer, at udmeldelsen kan blive kraftigere når takststigningen slår igennem fra 1. januar 2015.
23
Regnes der med de konstaterede efterspørgselsprocenter fra 2014 og et forventet fald på ca. 2 % i hver af de
efterfølgende måneder giver det følgende udvikling i forudsætninger for en prognose.
Tabel 3. Forudsatte efterspørgselsprocenter til brug for prognosticering
aug.
87
sep.
85
okt.
82
nov.
82
dec.
80
jan.
79
feb.
77
mar.
76
apr.
74
maj
73
jun.
71
jul.
70
De forudsatte elevtal i 0.-3. kl. i Rønne er
Tabel 4. Det samlede elevtal i 0.-3. kl. i Rønne
Forventet antal
elever i 0.-3. kl.
2015/16
2016/17
2017/18
2018/19
0. klasse
474
467
420
374
1. klasse
93
108
83
90
2. klasse
136
93
108
83
3. klasse
130
136
93
108
115
130
136
93
Disse forudsætninger giver følgende udvikling – uden indskrivning i vippeordniing
Tabel 5. Forventet antal SFO-børn i Rønne 2015-18 – uden vippeordning
I alt
2015
2016
2017
2018
Jan
Feb.
Mar
Apr.
Maj
Jun
Jul
Aug.
Sep.
Okt.
Nov.
Dec.
403
395
387
379
372
364
357
413
405
389
388
382
374
367
360
352
345
338
332
407
399
384
382
376
369
362
354
347
340
333
327
366
359
345
344
339
332
325
319
312
306
300
294
327
321
308
307
302
Indregnes de forventede antal ”vippebørn” (kommende 0. klasse) indskrevet fra april giver det følgende resultat:
Tabel 6. Forventet antal SFO-børn i Rønne 2015-18 – med vippeordning
I alt
2015
2016
2017
2018
Jan
Feb.
Mar
Apr.
Maj
Jun
Jul
Aug.
Sep.
Okt.
Nov.
Dec.
403
395
387
472
465
457
450
413
405
389
388
382
374
367
360
460
453
446
440
407
399
384
382
376
369
362
354
430
423
416
410
366
359
345
344
339
332
325
319
402
396
390
384
327
321
308
307
302
Lægges prognosen fra tabel 5 til grund og sammenholdes med Østres kapacitet (inkl. Krudthuset) henholdsvis
Søndermarks kapacitet (uden Krudthuset) samt et forudsat fald i klassetallet fra 34 klasser i 2015-16 til 30 klasser i
2018/19, giver det følgende resultater:
Scenarium 1: Søndermark nedlægges – vippeordning fra april – Krudthuset anvendes – et fald i 1 klasse frigør areal til
28 SFO-børn.
Tabel 7. Forventet mangel på SFO-pladser 2015-18
I alt
2015
2016
2017
2018
Jan
Feb.
Mar
Apr.
Maj
Jun
Jul
Aug.
Sep.
Okt.
Nov.
Dec.
142
134
126
211
204
196
189
152
144
128
127
121
85
78
71
171
164
157
151
118
110
95
93
87
24
17
9
85
78
71
65
21
14
0
-1
-6
-42
-49
-55
28
22
16
10
-47
-53
-66
-67
-72
Det fremgår heraf, at der fra 2018 forventes, at der, med enkelte undtagelser, er overensstemmelse mellem
pladsbehov og efterspørgsel.
24
Scenarium 2: Østre nedlægges – vippeordning fra april – Krudthuset anvendes ikke – et fald i 1 klasse frigør areal til
28 SFO-børn.
Tabel 8. Forventet mangel på SFO-pladser 2015-18.
I alt
2015
2016
2017
2018
Jan
Feb.
Mar
Apr.
Maj
Jun
Jul
Aug.
Sep.
Okt.
Nov.
Dec.
273
265
257
342
335
327
320
283
275
259
258
252
216
209
202
302
295
288
282
249
241
226
224
218
155
148
140
216
209
202
196
152
145
131
130
125
89
82
76
159
153
147
141
84
78
65
64
59
Det fremgår heraf at der kan forventes et underskud af SFO-pladser i hele perioden, hvis Søndermarks nuværende
kapacitet og niveau fortsættes uændret.
25
Bilag 3
Transportmæssige forudsætninger i forhold til kommunalbestyrelsens
anbefaling.
Målsætninger i forhold til transporttid
Ved alle ændringer i den fysiske sammensætning af den bornholmske folkeskole, genplanlægger BAT det samlede
rutenet.
Målsætningen med planlægningen har som udgangspunkt, at eleverne får så kort transporttid som muligt, med
hensynstagen til den økonomiske ramme. Det imødekommer kommunalbestyrelsens hensigtserklæring kortest mulig
transporttid.
Ruteplanlægningen baseres på elevernes faktiske bopælsadresser. Der vil således blive taget udgangspunkt i den
enkeltes elevs transportbehov, sammenholdt med de servicekrav og lovgivningsmæssige rammer BAT er underlagt.
Den nuværende ruteplanlægning har betydet, at det er en meget lille del af de bornholmske skoleelever, der har mere
end 45 min. transporttid pr. vej til og fra skole, hvis de er tilmeldt skole i eget distrikt. Langt hovedparten af eleverne
har mindre end 30 min. transporttid. Transporttid defineres her som den faktiske tid i bussen.
BAT optimerer løbende ruteplanlægningen, da der ellers vil blive ruteforløb, der ikke understøtter målsætningerne, da
ændringerne i elevgruppen vil kunne give unødigt tidsforbrug på ruterne.
De elever, der på nuværende tidspunkt generelt har længst transporttid, findes på 10.klasse centeret ved Vibegård i
Rønne. Elever herfra, der er bosiddende i kystområderne i Nord og Øst, har grundet den fysiske afstand den længste
transporttid. BAT forsøger løbende at minimere denne gruppe elevers transporttid mest muligt.
Den foreslåede samling af overbygningselever på skoler i Nexø og Rønne, vil for hovedparten af eleverne betyde, at
transporttiden ikke vil overstige 30 - 45 min. Ingen elever vil få mere 60 min. transporttid. Ruternes forløb i Rønne
optimeres i forhold til den endelige placering af overbygningsskolen.
Elever der går på 0 – 6 klassetrin vil som udgangspunkt have samme gennemsnitlige transporttid som med den
nuværende skolesammensætning. Det vil ikke være muligt at lave den endelige planlægning, før elevernes faktiske
skolevalg er på plads. BAT vil i planlægningen bestræbe sig på, at denne elevgruppes transporttid ikke overstiger 30
min. og at ingen elever får mere end 45 min. transporttid.
Økonomi
Lukningen af Vestermarie vurderes ikke at generere nogen betydende mertransport og vil således kunne effektueres
uden transportøkonomisk effekt.
Ved lukning af Mosaik vil der blive et merforbrug på 150.000 kr. om året grundet indsættelse af merkapacitet mod
Åkirkeby med indskolingselever.
Samlingen af overbygningselever fra Nord og Midt på Åvangsskolen i Rønne vil samlet set forøge
transportomkostningerne med 1,950 mio. kr. om året. Det vil således være nødvendigt at indsætte 4 ekstra busser
samt merudnyttelse af de bestående skolebusser svarende til samlet set 14 timer pr. skoledag. Den nuværende
omkostning i 2015 tal udgør ca. 700 kr. pr. time og det forventes, at denne gennemsnitsomkostning kan fastholdes
ved det kommende udbud af skolebuskørslen.
For at få en optimal udnyttelse af buskapaciteten er det forudsat, at Campus som i dag har en ringetid 8.00. Desuden,
at overbygningsskolen for 7.-9. klassetrin på Åvang har en ringetid kl. 8.30 med tilsvarende senere sluttid. Skal der
køres elever til både Campus og Rønneskolernes overbygning på samme tid, er en væsentlig udvidelse af antallet af
disponible busser påkrævet.
Den samlede meromkostning til bustransport ved den foreslåede struktur vil således udgøre 2.1 mio. kr. om året.
26
Hvis der ønskes reduceret i den gennemsnitlige transporttid, så hovedparten af alle elever vil få maksimalt 30
minutters transporttid, vil det med udgangspunkt i de nuværende elevers bopælsmønstre betyde, at BAT vil skulle
udvide den samlede buspark med 4 busser. Tilvejebringelsen af disse er udover den nødvendige udvidelse, som
beskrevet i forhold til de foreslåede skolestrukturer. Den nuværende omkostning pr. bus udgør gennemsnitlig ca. 0,75
mio kr. om året ved kørsel til og fra folkeskoler.
Siddepladser
Den forestående udskiftning af den ældste del af BAT’s busser samt det kommende udbud af skolebusruterne vil
betyde, at der tilvejebringes flere siddepladser end der er til rådighed på nuværende tidspunkt. Det er BAT’s
målsætning at alle elever vil få mulighed for siddeplads, hvis transporttiden overstiger 10 min. På skoleruter vil der
være siddeplads til alle elever.
Konklusion.




De nødvendige merudgifter til transport er af BAT beregnet til 2.1 mio. kr. årligt.
Det er forudsat at overbygningsskolen for 7.-9. klassetrin på Åvang har en ringetid kl. 8.30 med tilsvarende
senere sluttid.
Det er forudsat at alle elever med en transporttid der strækker sig ud over 10 min. tilbydes en siddeplads i
bussen på de regionale busruter.
Alle tilbydes en siddeplads på skolebusruterne.
27
Bilag 4
Principskitse for ny tildelingsmodel på skoleområdet
I forbindelse med ny skolestruktur pr. 1. august 2015 som forventes godkendt i kommunalbestyrelsen den 26. februar
2015, vil der blive udarbejdet en ny budgettildelingsmodel til de almene skoler, herunder også 10. klasseskolen.
Den nye tildelingsmodel udarbejdes af Økonomi og Personale i samarbejde med skoleområdets konsulenter.
Valg af ny tildelingsmodel
I valget af ny tildelingsmodel er det vigtig at modellen understøtter en så tæt budgetlægning og effektiv drift som
mulig.
Dette er baggrunden for at vælge en elevtaxametermodel, hvor hovedparten af budgettet gives ud fra antallet af
elever, fremfor i dag hvor der gives både taxameterbeløb pr. elev, pr. klasse., pr. afdeling og pr. skole. Den nye
tildelingsmodel omfatter således ikke et klassetaxameterbeløb og et beløb pr. afdeling.
Elevtaxameteret udtrykker marginaludgiften til undervisning. Det vil sige, at elevtaxameterbeløbet afspejler den udgift
der er forbundet med at undervise en ekstra elev. Denne tilgang anvendes også ved demografireguleringen af
skoleområdet. Dermed sikres det, at der ikke opstår en budgetmanko, idet der er overensstemmelse mellem
reguleringen af skoleområdets budgetramme og skolernes budget.
Tildelingsmodel til skolerne
Grundprincippet for den nye tildelingsmodel er, at den skal være så enkel og overskuelig som muligt.
Tildelingen af ressourcer til de almene skoler sker ud fra en model, der tildeler skolerne budget ud fra to kriterier: et
grundbeløb pr. skole og et beløb pr. elev.


Et grundbeløb pr. skole: Alle skoler vil få tildelt et grundbeløb. Grundbeløbet skal gå til de faste udgifter, så
som ledelse, administration mv. på en lille skole med kun én leder.
Et vægtet taxameterbeløb pr. elev: Elevtaxameteret skal dække de variable udgifter forbundet med normalog specialundervisning indeholdt i et enkelt elevtaxameter. Elevtaxameterbeløbene skal endvidere afspejle de
almene krav til det ugentlige undervisningstimetal i henhold til folkeskoleloven. Elevtaxameterbeløbene
inddeles derfor i 4 kategorier for indskoling (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse), og overbygning (7.-9.
klasse) samt 10. klasse. Alle taxameterbeløb indeholder som nævnt budget til specialundervisning.
Skolernes elevafhængige budget baseres på elevtallet pr. 5. september. Budgetåret følger kalenderåret, dvs.
skoleåret 2015/16 (elevtallet pr 5. september 2015) ligger til grund for budgettildelingen til budget 2016.
Summen af grundbeløbet og taxameterbeløb for det samlede antal elever pr. 5. september udgør skolernes
driftsmæssige ramme for det kommende kalenderår.
28
Tildelingsmodellens grundbeløb og elevafhængige taxameterbeløb reguleres med løn- og prisreguleringer mellem
budgetår, samt med politiske op- og nedprioriteringer på skoleområdet. Det betyder at når der vedtages op- eller
nedprioriteringer der vedrører undervisning udmøntes dette i elevtaxameteret ved at beløbet pr. elev stiger eller falder.
Dette er også praksis i den nuværende tildelingsmodel.
Tildelingsmodel til SFO
Der fastholdes en selvstændig budgettildelingsmodel til SFO’ erne. Budgettildelingen vil fortsat indeholde et
grundbeløb og et taxameterbeløb pr. barn i SFO, som modellen kendes i dag. Dog kan der ske ændringer i beløbenes
størrelse ud fra en vurdering af konsekvenserne af ny skolestruktur og skolereformens indvirkning.
Demografiregulering
I den første del af budgetprocessen justeres skoleområdets samlede budgetramme for ændringer i antallet af børn i
den skolesøgende alder. Der er fuld overensstemmelse mellem satsen for demografiregulering på skole- og SFOområdet og taxameterbeløbene pr. elev og SFO-barn.
Når skolernes budget lægges sker det på baggrund af det faktiske antal elever i skoleåret og med afsæt i
tildelingsmodellen. Derfor bør der være overensstemmelse mellem den justering der er foretaget i skoleområdets
samlede budgetramme og det budget der tildeles den enkelte skole, såfremt befolkningsprognosen rammer rigtigt.
Afvigelser mellem forventet og faktisk antal børn justeres i demografikorrektionen året efter.
Når der i demografimodellen anvendes elevtaxameter sikres, at der ikke opstår en budgetmanko, idet der er
overensstemmelse mellem reguleringen af skoleområdets budgetramme og skolernes budget. Det betyder også, at
der ikke sker en automatisk overordnet regulering af budgettet til de faste udgifter på skole- og SFOområdet.
Konsekvenser af ny tildelingsmodel
Skoleområdet er udfordret af en faldende budgetramme som følge af faldende børnetal på Bornholm. Derfor er
formålet med den nye tildelingsmodel at sikre en så effektiv budgetlægning som muligt, der understøtter en optimal
udnyttelse af ressourcerne på skoleområdet.
I den nye tildelingsmodel vil skolernes budget være afhængigt af antallet af elever på de enkelte klassetrin.
Der gives skolerne mulighed for at klasseoptimere op til maksimalt 28 elever i en klasse. En høj klassekvotient sikrer
umiddelbart en mere retvisende økonomi pr. klasse i forhold til udgifterne til undervisning. Store skoler med mange
elever på hver årgang få et større budget til rådighed og vil have mere fleksible driftsforudsætninger for
budgetoverholdelse end små skoler med små årgange har. Der kan dog være lokalemæssige udfordringer på skoler,
hvor lokalerne ikke er store nok til at rumme store klasser, og hvor holddeling er nødvendig.
29
Små skoler vil skulle drive skole på andre vilkår for at overholde økonomien, fx ved ikke fuldt årgangsopdelt
undervisning. Samlæsning på tværs af årgange har til hensigt at sikre økonomien på de små skoler, således at det
bliver muligt at klasseoptimere der hvor der ikke er tilstrækkelig elevgrundlag på de enkelte årgange.
Med andre ord vil måden at drive skole på, og dermed det enkelte skoletilbud, blive forskellig fra skole til skole
afhængig af de muligheder og udfordringer, der er det enkelte sted.
Skolerne tildeles budget baseret på elevtallet pr. 5. september, og budgetåret følger kalenderåret. Det er den mest
hensigtsmæssige budget kadence når elevtallet pr. 5. september anvendes i budgetlægningen. Endvidere er det en
fordel for skoler med faldende elevtal, idet der er et større budget til rådighed i august til december end elevtallet
tilsiger. Omvendt vil skoler med et stigende elevtal være udfordret på et for lavt budget fra skoleårets start.
Tidsramme
Tildelingsmodellen forventes taget i brug samtidig med ny skolestruktur pr. 1. august 2015.
I forhold til skolernes planlægning af skoleåret 2015/16 forventes den nye tildelingsmodel at være færdigberegnet i
løbet af februar 2015, således at det er muligt at påbegynde den konkrete planlægning af skoleåret 2015/16
umiddelbart efter kommunalbestyrelsens behandling af den nye skolestruktur ultimo februar 2015. Derfor er det
nødvendigt, at kommunalbestyrelsen parallelt med behandlingen af skolestrukturen også træffer en principbeslutning
om en ny tildelingsmodel.
I forhold til perioden fra 1. august til 31. december 2015 vil skolernes budget i 2015 undtagelsesvis blive reguleret i
henhold til den nye model med det forventede elevtal for det kommende skoleår 2015/16 opgjort pr. 1. marts 2015.
I budget 2015 tildeles derfor 7 måneders budget i henhold til nuværende skolestruktur og tildelingsmodel og 5
måneders budget beregnet i den nye skolestruktur og tildelingsmodel.
I budget 2016 anvendes den nye tildelingsmodel med elevtallet pr. 5. september 2015 i henhold til ny skolestruktur.
Konklusion
Tildelingsmodellen til den nye skolestruktur er afgørende at have på plads, af hensyn til en rettidig
personaleomplacering og for at skolerne kan planlægge næste skoleår ud fra en kendt økonomi.
En enkel tildelingsmodel med overensstemmelse til demografireguleringen bygger på:
 Et grundbeløb pr. skole.
 Et vægtet beløb pr. elev (elevtaxameterbeløb).
Formålet med den nye tildelingsmodel er, at den understøtter en så tæt budgetlægning og effektiv drift som mulig.
Størstedelen af den enkelte skoles budget vil være afhængig af antallet af elever. Samtidig gives der
optimeringsmuligheder i form af op til 28 elever i hver klasse og mulighed for ikke fuldt årgangsdelte klasser, hvilket
skal understøtte en effektiv drift på både store og små skoler.
Konsekvensen af tildelingsmodellen er, at skolerne fremover får forskellige forudsætninger for og måder at drive skole
på.
30
Bilag 5
Modeller for ikke fuldt årgangsdelt undervisning 0. til 6. klasse.
Ved små årgange på en skole, og en elevbaseret tildeling, kan det blive svært at etablere et både økonomisk og
pædagogisk sammenhængende skoletilbud med fuldt årgangsopdelt undervisning.
Derfor belyses forskellige muligheder for at praktisere skoledriften i form af ”ikke fuldt årgangsdelt undervisning”
Indledningsvist skal det bemærkes, at ”ikke fuldt årgangsdelt undervisning” rummer nogle udfordringer, når man skal
sikre en faglig progression for den enkelte elev.
Jo flere årgange man samler, og dermed antallet af år den enkelte elev er i denne klasse – jo mere vokser kravene til
differentiering af undervisningen i forhold til de enkelte elever.
Kravene til undervisningsdifferentiering kan håndteres på forskellig vis.
3 eksempler:
 Mellerup friskole underviste i 70-erne ved hjælp af kun 2 lærere alle børn i 1. til 7. klasse i 2 klasser (de små
og de store). Antallet af elever i klassen for de små var samlet 6-8 elever og for de store var der samlet 7-9
elever – en skole hvor der samlet kun var 15-16 elever og 2 lærere.
 Skolen på Anholt underviser alle børn i 0. til 9. klasse i 3 hold (yngste, mellem og ældste) med 11 voksne til
31 børn.
 Vestermarie har rullende indskoling hvor man samlæser 3 årgange i 2 parallelle klasser. Vestermarie får dog
midler til mere end 2 klasser, således at det er økonomisk er muligt at have en udbredt anvendelse af en tolærerordning. Noget af tiden er der 1 lærer til hver af de 2 klasser, men i tværfaglig undervisning er der 2
lærere til hver af de 2 klasser, og i dansk og matematik er de delt i 4 hold med en lærer pr. hold. Samlet set
anvender Vestermarie samme portion penge som en lille skole med årgangsdelt undervisning, der skal
efterleve et krav om ved hjælp af samlæsning at skulle spare ca. 7 lektioner/ undervisningsuge om året.
Beregningerne af modellerne tager udgangspunkt i at der i høringsmaterialet ikke opereres med klassekvotienter som
i Mellerup eller på Anholt, men at der til hver klasse er mulighed for en to-lærerordning i en tredjedel af tiden.
Konklusion.
Der vil være en udgiftsreducerende effekt ved at organisere undervisningen i ikke fuldt årgangsdelte klasser på de
små skoler (Svaneke, Kongeskær og Svartingedal) om end effekten er begrænset.
31
Samlæsning på tværs af årgangene – model 1.
Rullende skolestart og samlæsning på tværs af årgangene i 0.-2. klasse. Dette sammenholdt med en to-lærerordning i
en tredjedel af tiden.
Rummer årgangene 29-56 elever dannes to samlæste klasser, rummer de under 29 dannes en samlæst klasse.
Rummer de over 56 elever vil der skulle dannes tre klasser, svarende til antallet af årgange.
Her er der ikke nogen økonomisk gevinst ved at samlæse på tværs af årgangene – tvært imod.
Den økonomiske besparelse til løn ved at samle tre årgange i to samlæste klasser er ca. 173.000 kr. og 867.000 kr.
ved at samle alle i én samlæst klasse.
Samlæsning i 0.-2. klasse vil ifølge prognoserne i den vurderede periode ikke blive relevant på hverken Kongeskær
eller Svartingedal.
I Svaneke vil samlæsning i to klasser i 0.-2. klasse kunne være relevant fra august 2015 og samlæsning i én klasse
kunne være relevant fra august 2018.
32
Samlæsning på tværs af årgangene – model 2.
Samlæsning på tværs af årgangene i 0.-3. klasse og 4.-6. klasse sammen med en to-lærerordning i en tredjedel af
tiden.
Rummer indskolingen 57-84 elever kan der dannes tre samlæste klasser, ved 29-56 elever kan der dannes to
samlæste klasser, rummer de under 29 kan der dannes en samlæst klasse. Rummer de over 84 elever vil der skulle
dannes fire klasser, svarende til antallet af årgange, og derfor er der ikke nogen økonomisk gevinst ved at samlæse
på tværs af årgangene – tvært imod.
I indskolingen er der ingen økonomisk gevinst ved at samle tre samlæste klasser, 0.-3. klasse i indskolingen, når der
regnes med to-lærerordning i en tredjedel af tiden.
Den økonomiske besparelse ved at samle 4 årgange i 2 samlæste klasser, 0.-3. klasse er 693.000 kr.
Besparelsen ved at samle 4 årgange i 1 samlæst klasse, 0.-3. klasse er 1.387.000 kr.
Rummer mellemtrinet 29-56 elever kan der dannes 2 samlæste klasser, 4.-6. klasse, rummer de under 29 kan der
dannes 1 samlæst klasse, 4.-6. klasse. Rummer de over 56 elever vil der skulle dannes 3 klasser, 4.-6. klasse,
svarende til antallet af årgange, og derfor er der ikke nogen økonomisk gevinst ved at samlæse på tværs af
årgangene – tvært imod.
I mellemtrinet er den økonomiske besparelse ved at samle 3 årgange i 2 samlæste klasser, 4.-6. klasse 200.000 kr.
Den økonomiske besparelse ved at samle 3 årgange i 1 samlæst klasse, 4.-6. klasse er 800.000 kr.
Samlæsning vil ifølge prognoserne i den vurderede periode ikke blive relevant på hverken Kongeskær eller
Svartingedal.
I Svaneke vil samlæsning i 2 klasser, 0.-3. klasse kunne være relevant i indskolingen fra august 2016
I Svaneke vil samlæsning i 2 klasser, 4.-6. klasse kunne være relevant i mellemtrinet fra august 2017. Altså i alt 4
klasser på Svaneke skole fra den 1. August 2017
33
Samlæsning på tværs af årgangene – model 3.
Samlæsning på tværs af alle årgangene 0-6 klasse sammen med en to-lærerordning i en tredjedel af tiden kan
beregnes rent teknisk. Der skal gøres opmærksom på at der er tale om en rent teknisk beregning. Den
organisatoriske og pædagogiske tilrettelæggelse af undervisning på tværs af alle årgange er ikke noget vi har
eksempler på, og hvorvidt dette kan praktiseres med 7 lærere/pædagoger til 100 børn er usikkert, når skoleforløbet for
den enkelte elev skal rumme en sammenhængende faglig udvikling.
Teknisk vil besparelsen ved at samlæse:
7 klasser eller 6 klasser der hver rummer 7 årgange, giver ikke noget overskud, tolærerordningen
koster mere end små klasser.
5 klasser der hver især rummer op til 7 årgange, ca. 185.000 kr. (max. 140 elever)
4 klasser der hver især rummer op til 7 årgange, ca. 925.000 kr. (max. 112 elever)
3 klasser der hver især rummer op til 7 årgange, ca. 1.665.000 kr. (max. 84 elever)
Samlæsning vil ifølge prognoserne i den vurderede periode ikke blive relevant på hverken Kongeskær eller
Svartingedal.
I Svaneke vil samlæsning i 5 klasser der alle rummer op til 7 årgange kunne være relevant fra august 2015.
I Svaneke vil samlæsning i 4 klasser der alle rummer op til 7 årgange kunne være relevant fra august 2017.
34