1. No category

eksamensangst
Eksamensangst
et problem vi skal
løse i fællesskab
Et problem vi skal løse i fællesskab
Helle Hvass (red.)
1
2
Helle Hvass (red.)
Bidragydere: Camilla Hutters og Niels Ulrik Sørensen,
Hanne Leth Andersen, Raben Rosenberg, Mette Bauer,
Berit Lassesen, Lotte Rienecker, Jette Barnholdt Hansen,
Poul og Tine Baier, Helle Hvass
Eksamensangst
Et problem vi skal løse i fællesskab
Samfundslitteratur
3
Eksamensangst
Et problem vi skal løse i fællesskab
Helle Hvass (red.)
Bidragydere: Camilla Hutters og Niels Ulrik Sørensen, Hanne
Leth Andersen, Raben Rosenberg, Mette Bauer, Berit Lassesen,
Lotte Rienecker, Jette Barnholdt Hansen, Poul og Tine Baier samt
Helle Hvass
1. udgave 2015
© Samfundslitteratur 2015
Omslag: Danny Lund
Tegninger i kapitel 3: Stig Høybye-Olsen
Sats: SL grafik (slgrafik.dk)
Tryk: Specialtrykkeriet Viborg
ISBN trykt udgave: 978-87-593-1928-4
ISBN e-bog: 978-87-593-2409-7
Samfundslitteratur
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg C
[email protected]
samfundslitteratur.dk
Alle rettigheder forbeholdes.
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der
har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen
nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.
4
Indholdsfortegnelse
Forord · 11
HELLE HVASS
Introduktion til kapitlerne · 15
1. Eksamensangst – et voksende problem i
konkurrencesamfundet · 19
CAMILLA HUTTERS OG NIELS ULRIK SØRENSEN
Ungdomsliv i konkurrencesamfundet · 20
Performancekultur og eksamensangst · 23
Toppræstationer som identitet og standard · 25
At stå til regnskab for familien · 28
Social sammenligning som en del af uddannelseskulturen · 30
Mellem overperformance og selveksklusion · 33
Referencer · 33
2. Hvorfor holder vi eksamen, og hvorfor bedømmer vi? · 35
HANNE LETH ANDERSEN
Eksamens funktion · 36
Uklarhed om eksamensformen kan skabe nervøsitet · 38
Eksamensformer · 41
Mundtlige og skriftlige eksamensformer · 42
Valg af eksamensform ud fra mål med eksamen · 45
Retfærdighed som grundvilkår · 45
Karakterer og bedømmelse · 46
Censur og feedback · 47
Selvtillid og motivation · 48
Handleanvisninger · 50
Ressourcer · 52
Referencer · 53
3. Hvad sker der i hjernen ved eksamensangst? · 55
RABEN ROSENBERG
Normal angst · 55
Sygelig angst · 56
Eksamensangstens udtryk · 57
5
Eksamensangst: Forskellige former · 58
Hvorfor opstår eksamensangst? · 59
Kort om hjernen · 59
Hvad sker der ved en eksamen, når eksamensangst opstår? · 61
Indlærings- og kognitionspsykologi · 64
Angst som betinget adfærd · 65
Kognitive processer · 66
Undvigelsesadfærd · 67
Handleanvisninger · 68
Teknikker fra kognitiv adfærdsterapi · 69
Hvile, søvn og sund livsførelse · 70
Lægemidler · 70
Ressourcer · 71
Referencer · 71
4. Hvad er eksaminander angste for? · 73
METTE BAUER
Pia, Rikke, Søren og Peter · 73
Flere slags eksamensangst · 75
Psykologiske mekanismer i eksamensangst · 78
Forventninger · 78
Forhold til autoriteter · 80
Forsvarsmekanismer · 80
Eksterne faktorer · 83
Handleanvisninger · 84
Sådan kan undervisere og vejledere hjælpe de eksamensangste · 84
Pia · 85
Rikke og Peter · 85
Søren · 86
Råd til eksaminator og censor · 88
Ressourcer · 89
Referencer · 89
5. Hvordan kan undervisere modvirke eksamensangst
gennem deres måde at undervise på? · 91
BERIT LASSESEN
Den udfordrende akademiske læreproces · 92
Transparens i læringsmål · 93
De studerendes læreprocesser · 94
Motivation og læring · 96
Fire kilder til self-efficacy · 97
Tidligere erfaringer – konkrete mestringsoplevelser · 97
6
Iagttagelse af andre · 98
Feedback · 98
Emotionelle stemninger · 99
Handleanvisninger · 101
Ressourcer · 102
Referencer · 103
6. Eksamensangst ved opgaveskrivning og skriftlige
eksamener · 105
LOTTE RIENECKER
Eksamensangst har mange årsager · 105
Psykologi og undervisning i akademisk skrivning · 107
Advarselstegn om eksamensangst ved skriftlige opgaver · 109
Pædagogiske redskaber fra forskning og undervisning i akademisk
skrivning · 111
Et redskab til at dæmpe eksamensangst er skrive- og feedbacktræning · 112
Et andet pædagogisk redskab er at arbejde i opgave- og eksamensteksters niveauer · 113
Tekstens hierarki ved større selvstændige opgaver · 114
Tekstens hierarki ved skriftlige eksamensopgaver · 116
Handleanvisninger · 117
Tag realitetstjek · 117
Vejledning i forhold til skriveangst: Udfordringer med skriveprocesser · 118
Vejledning i forhold til skriveangst: Udfordringer på tekstens
højere niveau · 119
Vejledning i forhold til skriveangst: Udfordringer på tekstens
mellemniveau · 120
Vejledning i forhold til skriveangst: Udfordringer på tekstens
lavere niveau · 121
Udviklingsmuligheder og tidsperspektiv · 121
Grænser for vejledning · 122
Ressourcer · 124
Referencer · 125
7. Eksaminator ved mundtlig eksamen · 127
JETTE BARNHOLDT HANSEN
Mundtlig eksamen som retorisk genre · 128
Velvilje som vigtig etosdyd · 129
Metakommunikation · 130
Konstruktive roller · 131
7
Stemmebrug og kropssprog · 134
De fem mundtlighedskriterier · 134
1) Artikulation · 135
2) Dynamik · 135
3) Melodik · 136
4) Motorik · 136
5) Klang · 137
Vejrtrækning · 137
Gestik og øjenkontakt · 138
Kan en eksaminator så berolige en eksaminand? · 138
Handleanvisninger · 139
Ressourcer · 141
Referencer · 142
8. Eksamens retorik · 143
HELLE HVASS
Eksamen er kompleks uden at være tilfældig · 143
Eksamenssituationen – hvad er formålet egentlig med eksamen? · 145
Eksamensytringen og arbejdsprocessen med den · 146
1. At finde og fokusere sit stof · 148
2. At ordne stoffet i en hensigtsmæssig rækkefølge · 149
3. At give stoffet en passende sproglig form · 149
4. At indlære det, man vil sige · 150
5. At fremføre med passende stemmebrug og kropssprog · 151
Eksaminanden skal overbevise · 152
Eksamensfaget og det akademiske jeg · 153
Eksaminator, censor og alle myterne · 154
Handleanvisninger · 156
Den retoriske femkant · 156
Eksamenslog · 157
Arbejdsprocessen med eksamensytringen · 157
Eksaminanden · 159
Eksamensfaget · 159
Eksaminator og censor · 159
Ressourcer · 160
Referencer · 160
9. Eksamensangst som personlig krise – hvorfor virker
coaching? · 161
TINE OG POUL BAIER
En coachende tilgang · 162
8
Hvorfor er det så svært at hjælpe mennesker i krise? · 163
Hvordan opleves problemet indefra? · 164
Eksamensangst er et tegn på et selv, der er udfordret og har brug
for udvikling · 165
Ændring af fokus fra skrækscenarier til den studerende selv · 167
Hjælp til at gøre udfordringen mere specifik · 169
Handleanvisninger · 172
Coachende spørgsmål til at hjælpe den studerende med at blive
specifik og konkret · 173
Ressourcer · 175
Referencer · 176
Indeks · 177
9
10
Forord
HELLE HVASS
Mange studerende bliver angste, når de skal til eksamen, og
angsten forhindrer dem i at præstere optimalt. Angsten er et
stort problem for disse studerende, og deres undervisere, vejledere, rådgivere, mentorer, eksaminatorer m.fl. spørger sig selv,
hvad de kan gøre for at forstå og hjælpe de studerende med at
håndtere angsten, så den holder op med at dominere eksamenslæsningen, processen med at skrive opgave eller den mundtlige
eksamen.
Denne antologi har som mål at give forskellige bud på, hvorfor nogle studerende bliver eksamensangste, hvordan man kan
forebygge eksamensangst, og hvordan man kan hjælpe studerende, som har udviklet et angstpræget forhold til eksamen. Budene kommer fra forfattere, som har forskellige faglige vinkler
på eksamensangst. Vinklerne er fra ungdomsforskning, universitetspædagogik, psykiatri, psykologi, retorik og coaching.
Til trods for at vinklerne på eksamensangst er forskellige,
så er der nogle pointer, der går igen som en rød tråd igennem
kapitlerne:
• Eksamensangst er et problem i vores samfund, som er præget af konkurrence og individualisering, men eksamensangst
må netop ikke individualiseres. Den er et problem, som undervisere, vejledere, rådgivere, eksaminatorer, studerende
og medstuderende skal forebygge og løse i fællesskab.
• Eksamensangst skal legaliseres. At være angst for en udfordring er naturligt, og det kan hjælpe de studerende, at deres
undervisere eller vejledere taler åbent om dette. Ikke for at
udpege dem, der lider af eksamensangst, men for at få eksamensangsten frem i lyset og fjerne mystikken og skammen.
Forord
11
• Eksamensangst kan ikke altid fjernes med rationelle forklaringer eller forsikringer om, at det hele nok skal gå. For
eksamensangst handler om mere og andet end eksamener,
fx følelsen af mindreværd eller usikkerhed, og den slags følelser kan ikke styres af fornuften.
• Studerende, der lider af eksamensangst, har tendens til
at isolere sig og tænke, at de er forkerte, fordi de mangler
akademiske færdigheder. Her kan undervisere og vejledere
hjælpe ved ikke at forudsætte de akademiske færdigheder,
men tværtimod sætte fokus på dem, illustrere dem og lære
de studerende, hvordan de kan træne dem.
• Eksaminatorer og censorer har et særligt ansvar for at give
de studerende gode eksamensoplevelser med opbyggelig
feedback. For de studerende bør eksamen være en mulighed for at blive mødt fagligt og få individuelle råd til videre
studier og eksamener.
• Studie- og eksamensordninger skal formuleres, så de studerende forstår, hvilke krav der bliver stillet til dem, hvilke
kvalitetskriterier de skal leve op til, og hvordan eksamensforløbet helt præcist bliver. Mange eksamensangste er styret
af uspecifikke forestillinger om katastrofer, som kan ske ved
eksamen, så jo mere specifikt den er beskrevet, jo mindre er
der overladt til fantasien.
Den sidste gennemskrivning og redigering af antologien er foregået i tæt samarbejde med Stine Heger, som jeg takker for fremragende og inspirerende samarbejde. Også tak til Helle Borup,
Christina Matthiesen, Anne Leavy og Dorte Skov Christensen
for gennemlæsning af kapitler og konstruktiv kritik. Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen og Tine Wirenfeldt skal også have
tak for gode diskussioner og ideer til mulige vinkler på emnet
eksamensangst, da jeg begyndte at planlægge antologien.
Eksamensangst er indtil videre næsten udelukkende blevet
beskrevet som et individuelt psykologisk problem hos en gruppe
12
Helle Hvass
studerende. Forhåbentlig kan denne antologi være med til at
gøre eksamensangst til et mere alment problem, som de studerende og deres undervisere, vejledere m.fl. kan forebygge og løse
i fællesskab.
København, maj 2015
Helle Hvass
Forord
13
14
Helle Hvass
Introduktion til kapitlerne
Antologiens første og indledende kapitel placerer unges problemer med eksamensangst i sammenhæng med den øgede
individualisering og konkurrenceorientering i vores samfund.
Kapitlet er skrevet af ph.d. og områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut, Camilla Hutters og ph.d. og lektor Niels Ulrik
Sørensen fra Center for Ungdomsforskning, og det fokuserer
på, hvordan konkurrencesamfundet påvirker unge til at skulle
være hurtige, produktive og målrettede. I uddannelsessystemet
breder der sig en performancekultur, som understreger, at man
får værdi gennem det, man præsterer, i stedet for gennem den,
man er. Mange unge håndterer dette fint, men flere og flere oplever præstationsangst, stress og mistrivsel.
Kapitel 2 sætter eksamen og bedømmelse ind i en overordnet lærings- og uddannelseskontekst og forklarer, hvilken rolle
eksamen spiller i forhold til institutionerne, undervisere, elever/
studerende, færdige kandidater og kommende arbejdsgivere.
Pointen er, at det hjælper den studerende at se eksamen i en
sammenhæng og forstå, at eksamensformen er valgt, fordi den
er relevant for læringsudbyttet og uddannelsens samlede profil. Det kan undervisere med fordel formidle til eksamensangste
studerende. Kapitlet er skrevet af professor i universitetspædagogik og rektor Hanne Leth Andersen, RUC, som gerne vil
have studerende og undervisere til at se eksamen som en unik
mulighed for at få fuld opmærksomhed, præcis feedback og faglig sparring.
Hovedbudskaberne i kapitel 3 er dels, at angst er en normal
og medfødt reaktion, som udløses, når mennesker udsættes for
fare eller uforudsigelige situationer, dels at man, med kendskab
til de processer, der ligger til grund for angst i den menneskelige
hjerne og krop, kan udvikle redskaber til at forebygge og mildne
eksamensangst. Kapitlet er skrevet af Raben Rosenberg, som er
Introduktion til kapitlerne
15
professor i biologisk psykiatri og psykofarmakologi, dr.med. og
overlæge på Psykiatrisk Center Amager. Han har fokus på, at en
eksamen i vores moderne kultur kan være en trussel, som opfattes af hjernen på linje med en livstruende fare, fordi resultatet
af en eksamen kan få meget afgørende følger for den enkeltes
fremtid.
I kapitel 4 møder vi fire eksamensangste studerende: Pia bryder sammen under mundtlig eksamen; Rikke plejer egentlig at
klare sig godt til eksamener, men hun venter kun på at blive afsløret som uduelig; Søren synes, han skal leve op til sine søskende, der får høje karakterer, og Peter kan ikke slippe en ubehagelig eksamensoplevelse, der fandt sted for et år siden. Kapitlet er
skrevet af psykolog Mette Bauer, som har rådgivet studerende
i Studenterrådgivningen gennem mange år, og som har mødt
eksamensangstens mange facetter: angst for egne forventninger,
angst for forældres forventninger, angst for autoriteter, perfektionisme, kontrolbehov, projektion, forsvarsmekanismer, negative forventninger eller kritiserende overjeg.
Formålet med kapitel 5 er at give især undervisere indsigt
i, hvordan de kan modvirke eksamensangst ved at kommunikere tydeligt om læringsmål og kompetencemål for deres undervisning. Kapitlet er skrevet af Berit Lassesen, som har skrevet
ph.d.-afhandling om studerendes læringsstrategier og evne til
at mestre universitetets akademiske krav, også kaldet akademisk
self-efficacy. En del studerende har uhensigtsmæssige strategier,
når de skal lære, og det giver dem problemer til eksamen, hvor
de forsøger at lære udenad i stedet for at lære i dybden. Sådanne
uhensigtsmæssige strategier kan undervisere forsøge at ændre,
så deres studerende oplever, at de kan mestre fagets krav, og at
de kan gå til eksamen uden voldsom angst.
Kapitel 6 giver opgavevejledere, eksaminatorer og studievejledere konkrete handleforslag til, hvordan de sammen med
studerende kan finde frem til, hvad der forårsager deres eksamensangst ved skriftlige forløb. Cand.psych. Lotte Rienecker
deler ud af sine mange års erfaringer med at vejlede studerende
16
Helle Hvass
med alt fra skriveubehag til skriveblokering. En vigtig pointe i
kapitlet er, at overraskende mange studerende har problemer
med at skrive, enten fordi de er perfektionister, eller fordi de
har “huller i skriftsproget”. Kapitlet indeholder redskaber til
at diagnosticere skriveproblemer og giver gode råd til, hvilken
form for hjælp der virker til forskellige typer studerende og forskellige typer skriveproblemer.
Formålet med kapitel 7 er at gøre eksaminatorer og censorer
opmærksomme på, hvad de kan gøre for at skabe et behageligt kommunikativt rum omkring en mundtlig eksamen. Dette
kommunikative rum skal modvirke angst, samtidig med at det
kan være befordrende for den studerendes mundtlige præsentation og for en konstruktiv dialog mellem eksaminator og eksaminand. Kapitlet er skrevet af lektor i retorik Jette Barnholdt
Hansen, som forklarer, hvordan den mundtlige eksamen adskiller sig fra mange andre typer mundtlig kommunikation ved
udtalt asymmetri og vurdering og derfor stiller særlige krav til
eksaminator om at være ekstra velvillig og bevidst om sin rolle
i situationen.
I kapitel 8 gennemgår retoriker Helle Hvass, hvordan undervisere, vejledere, mentorer m.fl. kan tage emnet eksamensangst
op med de studerende uden direkte at tale om eksamensangst
i første omgang. Det er hendes erfaring fra mange års vejledning og undervisning, at mange skammer sig over, at de er eksamensangste, og derfor har hun vænnet sig til at nærme sig emnet ved at tale om eller undervise i den retoriske femkant. En del
studerende har fx ikke forstået, hvad formålet med eksamener
er, hvad målet med at kommunikere til eksamener er, hvordan
en normal arbejdsproces er, når man skal producere skriftlig og
mundtlig kommunikation, hvad en censors rolle er m.m. Der
er så meget, der er usagt om begrebet eksamen, og dette usagte
hjælper den retoriske femkant med at få frem i lyset.
Kapitel 9 er skrevet af journalist og coach Poul Baier og cand.
mag. og coach Tine Baier, som til daglig arbejder med at coache
elever og studerende, som er havnet i en personlig krise pga.
Introduktion til kapitlerne
17
eksamensangst. Forfatterne forklarer, hvordan det er naturligt
at ville hjælpe den eksamensangste ved at vende blikket i samme
retning som den eksamensangste, nemlig mod eksamen. Deres
erfaring er imidlertid, at det er noget andet, der skal til, når
angsten først buldrer for alvor. Eksamensangste studerende har
brug for hjælp til at gøre op med katastrofetænkning, og forfatterne gennemgår udførligt, hvordan man kan stille coachende
spørgsmål, som kan hjælpe de studerende med at ændre deres
tanker om det at gå til eksamen.
Forfatterne behandler, som det fremgår, problemet eksamensangst fra forskellige faglige ståsteder, og alligevel forekommer der overlap mellem kapitlerne, særligt når det drejer sig om,
hvordan vi kan forebygge eksamensangst. Disse overlap er med
til at understrege, at eksamensangst er et komplekst problem,
som langt hen ad vejen kan løses ved en fælles, målrettet indsats.
18
Helle Hvass