(2015, nr. 04) af

Psykologernes
fagmagasin
Nr. 04 | 2015 | 1. årgang
Når man er for rask til at blive
behandlet på ét psykiatrisk sygehus …
… men syg nok
til behandling på
et andet, er der
fejl i systemet
30
Tilbageblik (1992)
"Jeres linje er psykoanalytisk.
Er det fordi, I ved, det kan sælge?"
Psykologernes
fagmagsin
"Forretningsmæssigt er det ikke
den bedste linje. Vi har valgt det
som konsekvens af Hans Reitzels
oprindelige holdninger, og det
freudianske og psykodynamiske
er den holdning, vi selv gerne
bære videre. Den jungianske
psykologi skal ikke herind, for så
slører vi vores billede. Men den
jungianske psykologi sælger
meget bedre."
– Interview med Peter Thielst og Ole Gammeltoft,
psykologiredaktører på Hans Reitzels Forlag, i Psykolog Nyt
1992.
Nr. 04 | 2015 | 1. årgang
Magasinet udgives af Dansk Psykolog
Forening og udkommer 12 gange om året.
Medlem af Danske Medier
Næste nummer: 28. november 2015
Redaktion
Ulrikke Moustgaard, redaktør
Henning Due, journalist
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven:
Claus Wennermark
Kontakt: [email protected]
Dette nummer
Forside: e-Types
Trykoplag: 10.765
ISSN 2445-6322: P (print)
ISSN 2445-6330: P (online)
DK ISSN: 0901-7089
Design og layout: e-Types Daily
Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S
Annoncer
Job- og produktannoncer:
DG Media
T: 3370 7694, [email protected]
(skriv "P-magasin" i emnefelt)
Rubrikannoncer:
Heidi Strehmel, bladsekretær
T: 3525 9706, [email protected]
Annoncedeadlines:
Nr. 5: 28.10 (produktannoncer) & 13.11
(job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 28.11
Nr. 6: 11.11 (produktannoncer) & 27.11
(job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 12.12
Nr. 1 (2016): 16.12 (produktannoncer) & 8.1
(job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 23.1
Abonnement
1.350 kr + moms + forsendelse
[email protected]
Rettelser
I artiklen Terapiens superstar får ridser i lakken i magasinet P
no. 2 har vi givet Nicole Rosenberg forkert titel og arbejdssted.
Hun er ikke ledende psykolog ved Institut for Klinisk Medicin
i Region Midtjylland, men klinikleder i Region Hovedstadens
Psykiatri, Psykiatrisk Center København.
Udgiver
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
T: 3526 9955
www.dp.dk
Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir.
I artiklen Vi er nødt til at tale om forråelse har vi glemt at
kreditere illustratoren. Hun hedder Stina Löfgren.
Vi beklager fejlene
/Redaktionen
Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis
Dansk Psykolog Forenings synspunkter.
Indhold
Hemmelig viden
Deal med data
Interview: Store medicinselskaber og
toneangivende amerikanske psykiatere
og forskere holder vigtig viden om
ADHD-medicins skadelige, langsigtede
effekter hemmelig for børn og forældre, mener videnskabsjournalist
Robert D. Whitaker.
Professionelle med tavshedspligt skal selv beskytte klienters datasikkerhed og kan ikke uden videre bruge smarte systemer som Dropbox
eller Skype eller optage samtaler på mobiltelefon, skriver kronikør.
18
40
Nye cheftider
Farvel til overlægeledelse og goddag til
nye faggrupper ved roret i psykiatrien.
Mød Cecilie Skule, psykolog og leder i
helseværnet i Oslo.
Jeg spørger dem, hvorfor
de tror, at den vold, de har
oplevet, er så grusom. Deres
svar er meget vigtige, fordi
det får dem til at føle sig som
engagerede mennesker.
26
14
2015 | nr. 04 |
| 3
Foto: Gregers Tycho
Bag bostedet
Fotograf Gregers Tychos barndomshjem lå i Smedegade i Roskilde.
En helt almindelig villavej. Men på den anden side af vejen lå Sct.
Hans Hospital eller som det hedder i dag Psykiatrisk Center Sct.
Hans. Området omkring Sct. Hans var spændende og uhyggeligt at
gå på opdagelse i for en nysgerrig dreng. Hvem var det, der boede
der? Og hvorfor troede de, at mælkebøtter var jordbær? Som
voksen er han taget tilbage til Sct. Hans og det socialpsykiatriske
bosted Lindegårdshusene for at få stillet sin nysgerrighed. Billederne er taget i 2009–2010, men er i år udkommet i bogen Never
Learned to Dance på forlaget MTHM Books.
www.mthmbooks.com
6 |
| nr. 04 | 2015
Adfærdsøkonomi
Et
lille
politisk
puf
Af Henning Due, journalist
Regeringen har med sit nye dagpengesystem
sprunget på en international adfærdsteoretisk trend
for at finde metoder, der kan omsættes til politiske
tiltag, som ’puffer’ flere ledige i arbejde. Men ingen
ved, om det virker på dagpengemodtagere.
2015 | nr. 04 |
| 7
Adfærdsøkonomi
– Det er en trend på verdensplan. Det er noget af det
nyeste.
Nej, ordene kom ikke fra en modeforsker eller en
reklamemand, men fra formanden for regeringens
dagpengekommission, økonomiprofessor Nina
Smith, da hun i oktober forklarede den danske
presse, hvilke tanker der lå bag kommissionens anbefalinger til et nyt dansk dagpengesystem.
I de efterfølgende dage kunne man i landsdækkende nyhedsmedier læse historien om, at
økonomerne i dagpengekommissionen – nogle af
landets mest politisk indflydelsesrige – har vendt
ryggen til en teori, der i årtier har været indbygget i
de modeller, Finansministeriet bruger til at beregne
effekter af nye politiske tiltag. I stedet har kommissionen erklæret troskab til en bastard af en forskningsdisciplin, der kaldes adfærdsøkonomi, og som henter
tankegods fra både økonomisk teori, psykologi,
sociologi og neurovidenskab.
Alt sammen i den højere politiske sags tjeneste,
der ifølge V-regeringen handler om at finde ud af,
hvordan et dansk dagpengesystem kan få flere dagpengemodtagere kommer hurtigere i arbejde.
Og Nina Smith har ret. Adfærdsøkonomi – eller på
engelsk behavioral science – er i politiske cirkler
noget af det nyeste og har de senere år inspireret en
række vestlige regeringer til at nytænke, hvordan
politiske mål kan omsættes til konkrete tiltag, som
ændrer folks adfærd.
I England har et statsfinansieret forskerhold kaldet
’Behavioral Insights Team’ i årevis arbejdet med
adfærdsforskning med det officielle formål at ”tilskynde mennesker til at træffe bedre beslutninger for
dem selv og samfundet”.
I Australien og Tyskland pønser man på at oprette
samme slags teams, og selv USA’s præsident Barack
Obama har for nyligt udsendt et dekret med overskriften Using Behavioral Science Insights to Better
Serve the American People, der opfordrer statslige
amerikanske myndigheder og styrelser til at ansætte
adfærdsforskere, som kan udtænke politiske tiltag,
der ”skubber” amerikanske borgere på rette vej.
Nudge
At puffe folk til en bestemt adfærd. Den
store elefant, som puffer den lille, prydede
forsiden af Sunsteins & Thalers bestseller
om nudging fra 2009.
8 |
| nr. 04 | 2015
Skubbe er det afgørende ord. Centralt i forskerholdenes arbejde står den teoretiske antagelse, at man
kan skubbe, ’puffe’ – eller på engelsk nudge – mennesker til en bestemt adfærd i en given situation.
Nudging er en af de mest benyttede metoder fra
den såkaldte anvendte adfærdsvidenskab og blev
verdenskendt uden for forskerkredse på grund af
den populærvidenskabelige amerikanske bestseller
Nudge – Improving Decisions About Health, Wealth,
and Happiness, som er skrevet af juristen Cass Sunstein og økonomen Richard Thaler, og som siden
udgivelsen i 2009 har solgt mere end en million
eksemplarer (se boks).
– Det er en metode, adfærdsforskere bruger til at
påvirke alle de ting, som ifølge klassiske adfærdsteorier ikke burde betyde noget i princippet, men som
har vist sig at betyde noget i praksis, når menneskers
handlinger og beslutninger skal forklares og forudsiges, forklarer Pelle Guldborg Hansen, adjunkt ved
Roskilde Universitet og adfærdsforsker med speciale
i nudging.
For eksempel burde salatens placering ved en
buffet ikke have nogen betydning, for om mennesker
spiser den.
– Klassisk adfærdsteori og økonomi forudser
nemlig, at mennesker opsøger salaten af sig selv,
fordi den er sund og god for dem. Men i virkeligheden har den slags praktiske detaljer vist sig at spille
en stor rolle for menneskers beslutninger, og det
forsøger nudging at tage højde for ved at undersøge,
hvor salatskålen bør stilles på et buffetbord, så chancerne for at mennesker hælder den op på tallerkenen
øges, siger Pelle Guldborg Hansen.
Irrationel handlen
I psykologforskerkredse er nudging ikke noget nyt
og har teoretisk og eksperimentelt set årtier på
bagen, men metoden fik fik ny vind, da det blev
introduceret i slipstrømmen på adfærdsøkonomiens
intellektuelle sejrsgang i internationale forskerkredse
i løbet af 00’erne.
Nudging tager udgangspunkt i et sæt indsigter i
menneskers adfærd, som nyere adfærdsvidenskabelig forskning har afdækket, og som antager, at
mennesker langt fra altid træffer rationelle beslutninger, der er i deres egen interesse.
Mekanismerne blev elegant forklaret af en den
amerikanske psykologiprofessor Daniel Kahneman,
der efter årtiers forskning i området gjorde adfærdsøkonomi til en globalt anerkendt forskningsdisciplin
og vandt Nobelprisen i økonomi i 2002.
Adfærdsøkonomi
Der er bare den lille hage, at polit
ikernes
klippefaste tiltro til tiltagenes effe
kter
står på tynd is rent videnskabelig
t. Det
lægger dagpengekommissionen
sådan
set heller ikke skjul på.
– Det forskningsmæssige nybrud, som Kahneman
og andre blev kendt for, var en indsigt i, hvorfor folk
ikke gør, hvad der er i deres egen interesse. I
1970’erne og 80’erne studerede Kahneman og andre
adfærdsforskere såkaldte anomalier – altså situationer, hvor folk ikke handler rationelt og søger at
optimere egne interesser, sådan som klassisk økonomisk teori ellers har antaget at være tilfældet i årtier,
forklarer Pelle Guldborg Hansen.
Kahneman hentede sin inspiration fra dual process-teori og sendte mainstream økonomisk teori
– såkaldt traditionel neoklassisk økonomi – over i
skammekrogen, fordi den ifølge ham og andre forskere, forfejlet antager, at mennesker altid opfører
sig rationelt i alle handlinger og beslutninger og altid
søger at optimere økonomiske muligheder.
Ifølge Kahneman benytter mennesker sig af et
eller to systemer, når vi træffer valg. Et ’automatisk
kognitivt system’, som vi altid benytter, og som fører
til hurtige valg baseret på mavefornemmelser og
tommelfingerregler eller udskydelse af beslutninger.
Og et ’refleksivt kognitivt system’, som kører langsommere og tilstræber rationelle valg baseret på
logisk tænkning og fx cost-benefit analyser.
Den teori og en række adfærdsøkonomiske antagelser om menneskers adfærd er krumtappen i
kommissionens anbefalinger og bør ifølge kommissionen” påvirke indretningen af incitamenterne i
dagpengesystemet”.
Nej til mavefornemmelser
Antagelserne beskrives indledningsvist i kommissionens rapport til regeringen: vi træffer ofte
ugennemtænkte beslutninger baseret på intuition og
mavefornemmelser. Vi har forskellige kort- og langsigtede præferencer, som betyder, at vi udskyder
handlinger, der skal foretages på bekostning af fx
fritid. Vi har svag selvkontrol, som betyder, at vi
vælger at udskyde vanskelige eller ubehagelige
beslutninger. Vi lider af såkaldt tabsaversion – et
begreb fra klassisk økonomisk teori, som dækker
over, at omkostningen ved at tabe 100 kroner føles
større end den tilsvarende gevinst ved at opnå en
gevinst på 100 kroner. Og endelig har vi en tendens
til at overvurdere os selv og vores evner.
Ifølge et forskningsnotat, som kommissionen har
brugt til sine overvejelser om indretningen af det nye
dagpengesystem, gælder det specifikt for ledige, at
de ofte træffer beslutninger baseret på
mavefornemmelser.
– Individer bruger især det automatiske system i
forbindelse med såkaldt ’svære’ valg, dvs. i mere
komplekse beslutninger, hvor mange forhold spiller
ind. Det kunne fx være valg mellem (fortsat) ledighed
og jobsøgning og mellem ledighed og at tage kortvarende, lavt betalte jobs, skriver Jon Kvist, professor
i statskundskab ved Roskilde Universitet og medlem
af dagpengekommissionen, der har forfattet notatet.
– Begrænset rationalitet forhindrer ledige i altid at
vide, hvad de vil, og begrænset selvkontrol forhindrer ledige i altid at gøre, hvad de vil. Begge dele
fører til dårlige beslutninger eller udskydelse af
beslutninger, skriver han i notatet.
I den sammenhæng er nudging interessant, fordi
det ifølge Jon Kvist er en metode, der ”gennem
design af fx offentlige politikker kan få individer til at
handle på ønskede måder”.
En stor del af nudging-metodens politiske tiltrækningskraft handler om, at den er billig i drift. Det
koster statskassen relativt lidt at gennemføre små
praktiske ændringer som f.eks. dagpengekommissionens forslag om en digital ’beskæftigelseskonto’,
som ledige kan logge ind på via en computer og se,
hvor mange dage med dagpenge, de har tilbage.
2015 | nr. 04 |
| 9
Adfærdsøkonomi
økonomisk
at
r,
se
vi
r
se
el
øg
rs
de
un
e
ig
ill
sk
Ad
ennesker,
dårligt stillede mennesker, eller m
, træffer relativt
som er udfordret på andre måder
Fx viser
dårligere beslutninger end andre.
omisk
undersøgelser, at folk, der er økon
utninger.
pressede, træffer dårlige lånebesl
– Pelle Guldborg Hansen, adfærdsfo
rsker med speciale i nudging, Rosk
Derfor var det heller ikke overraskende, da et
bredt flertal i Folketinget få dage efter kommissionens præsentation stemte for vedtagelsen af
regeringens dagpengereform, der stort set hentede
alle sine nye ideer fra kommissionens anbefalinger.
Der er bare den lille hage, at politikernes klippefaste tiltro til effekterne af tiltagene står på tynd is
rent videnskabeligt.
Det lægger dagpengekommissionen sådan set
heller ikke skjul på. I kommissionens rapport står der
blandt andet, at effekterne af et af de mest omtalte
nye tiltag i dagpengesystemet – de såkaldte karensdage – ”er svære at skønne over” på grund af
”manglende empirisk grundlag”.
Alligevel forventes de nye tiltag at have ”betydelige beskæftigelsesvirkninger og virkninger på de
offentlige finanser”, ikke mindst på grund af ”mulige
positive adfærdsøkonomiske effekter”, kan man læse
i rapporten.
Adfærd er ikke fast
Den videnskabelige dokumentation optager også
forskere med et kritisk blik på adfærdsøkonomi og
nudging.
En af dem er Magda Osman. Hun er seniorforsker
i eksperimentel kognitiv psykologi ved Queen Mary
University i London og har netop udgivet en bog
med de seneste forskningsresultater inden for området, Future Minded – The Psychology of Agency and
Control.
– I psykologisk forskning ser vi mange eksempler,
der bekræfter antagelserne om menneskers
10 |
| nr. 04 | 2015
ilde Universitet.
irrationelle beslutninger og handlinger, men de er
ofte præget af metodeproblemer og kan ikke uden
videre tages for gode varer. Blandt psykologer er der
stor debat om, hvorvidt undersøgelserne er særligt
valide, siger hun og fortsætter:
– Du kan godt skabe en situation, hvor folk opfører sig irrationelt, men der er altid tale om en specifik
situation, som man ikke kan generalisere ud fra. I
praksis ser vi, at mennesker opfører sig forskelligt i
forskellige situationer, men også forskelligt i de
samme situationer. Man skal huske, at personligt
bias, personlig erfaring, faktisk er brugbar i mange
situationer, hvor et menneske skal træffe en
beslutning.
– Hvis man fx antager, at folk er dårlige til at udøve
selvkontrol, må det første videnskabelige spørgsmål,
der skal besvares, derfor være: ”hvilke konkrete dele
af personens selvkontrol taler vi overhovedet om?,
siger hun.
Selvom de adfærdsøkonomiske antagelser ikke
kan ophøjes til generelle love, mener Pelle Guldborg
Hansen alligevel, at de har stor forklaringskraft.
– Kommissionen formulerer sig muligvis lidt
bastant, men adskillige undersøgelser viser, at mennesker der er pressede af fx stress, søvnmangel eller
dårlig økonomi, træffer relativt dårligere beslutninger end andre. F.eks. træffer økonomisk pressede
dårlige lånebeslutninger. Det er måske ikke en politisk korrekt sandhed, men det er ikke desto mindre
videnskabeligt underbygget, siger han.
Pelle Guldborg Hansen kalder det ”et stort skridt
fremad”, at kommissionen og regeringen bruger
Adfærdsøkonomi
antagelserne som teoretisk fundament for de nye
tiltag, fordi antagelserne hviler på bedre videnskabelig dokumentation end tidligere politiske tiltag, der
har skullet få flere ledige i arbejde.
Men også han peger på, at der er langt fra laboratoriet til virkeligheden.
– Dagpengekommissionen siger, at nudging-tiltagene har en chance for at virke, og med den viden, vi
har om tabsaversion og om karensdage, burde de
virke. Men vi ved det ikke, for der findes ikke videnskabelige studier på det her område, siger Pelle
Guldborg Hansen.
– Hvis politikerne ikke undersøger, hvilke praktiske udfordringer ledige har i dagpengesystemet, og
hvilke psykologiske barrierer, de møder som ledige,
får man et uforudsigeligt resultat, siger han.
Nuancer og etik
Af samme grund mener formand for Dansk Psykolog
Forening, Eva Secher Mathisen, at kommissionens
rapport og den bagvedliggende analyse bærer præg
af manglende viden om menneskelig motivation.
Hun peger blandt andet på, at ledige mennesker i
praksis står over for en række betydningsfulde og
værdiskabende valg i tilværelsen, som ikke handler
om økonomi.
– Når ledige søger job, gør de det ikke kun ud fra
en vurdering af, om det kan betale sig rent økonomisk. Der indgår mange parametre i den overvejelse.
Ligger jobbet f.eks. inden for en geografisk radius,
som ikke ødelægger hverdagen og netværket for
den ledige? Den slags problemer vil helt fornuftigt
indgå i vurderingen, siger hun.
Eva Secher Mathiasen efterlyser også adfærdsøkonomiske analyser, der tager højde for lediges
overvejelser omkring de negative langtidskonsekvenser af at få et kortvarigt arbejde.
– Hvis man enten er overkvalificeret til jobbet eller
slet ikke er uddannet til det, mister man jo værdi for
det arbejdsmarked, som ens uddannelse egentlig er
rettet mod, og hvor ens faglige kompetencer kan
bruges, siger hun.
Men nudging rejser også etiske problemstillinger,
da nogle udgaver af metoden kan opfattes som en
slags manipulation af mennesker, fordi de snydes til
at handle på en bestemt måde, selvom de tror, de
handler efter egen overbevisning.
– Nudging opererer på en etisk skala, hvor man
kan sige, at interventioner i den ene ende er svære at
have indvendinger imod – f.eks. kampagner, der skal
få folk til at smide affald i skraldespanden - men med
dagpengereformen befinder vi os i et etisk grænseland, som kræver forsigtighed, vurderer Pelle
Guldborg Hansen.
– Hvis politikerne skal kunne forsvare at bruge
nudging i dagpengesystemet, er de nødt til at være
100 procent åbne omkring, hvad de gør, og hvordan
de gør det, siger han.
Magda Osman er som sådan ikke modstander af,
at politikere forsøger at ”puffe” borgerne i en positiv
retning, men som forsker ser hun ofte, at kæden
hopper af, når videnskabelige fund om nudging skal
overføres til konkrete politikker i praksis.
– Grundlæggende er verden og mennesker meget
komplekse, og nudging er ganske enkelt et lidt for let
trick. Jeg mener ikke, der er nogen vej uden om de
lange, seje træk. Generelle adfærdsændringer starter
i skolen. Hvis folk f.eks. skal leve sundere, er nøglen
uddannelse og opdragelse, siger hun. |
Når ledige søger job, gør de det ik
ke kun
ud fra en vurdering af, om det kan
betale
sig rent økonomisk. Der indgår m
ange
parametre i den overvejelse.
– Eva Secher Mathiasen, formand for
Dansk Psykolog Forening
2015 | nr. 04 |
| 11
Nyheder om psykologi
Aktuelt
Af Redaktionen
$
Norsk regering vil ansætte
flere psykologer
Øg tilskuddet til rekruttering af psykologer
i kommunerne med 45 millioner kroner. Sådan lyder
et af forslagene i den norske Høyre-regerings netop
fremlagte statsbudget for det kommende år. Det
betyder 150 nye årsværk, og samtidig foreslår regeringen at omlægge den såkaldte tilskudsordning til
et årligt fast tilskud på 300.000 norske kroner per
psykologårsværk. Den offentlige misbrugsbehandling får også et økonomisk løft med et forslag om en
ramme på 2,4 milliarder kroner frem mod 2020, hvor
kravet lyder, at den såkaldte tværfaglige, specialiserede rusbehandling prioriteres højere end den
somatiske behandling.
Sindslidelser:
Mest omtalte
folkesygdom
Når danske medier skriver om sygdomme, var kræft
indtil for nyligt den sygdom, der fik mest omtale i
landsdækkende og regionale aviser samt webmedier.
Sådan er det ikke længere – nu er sindslidelser det
allermest omtalte. Det viser en analyse af omtale i
perioden 1. januar 2013 til og den 30. juni 2015,
som medieanalysebureauet Retriever har lavet
for Dansk Kommunikationsforening. 27,4 % af alle
sygdomsrelaterede omtaler i medierne handler
om sindslidelser, 24,7 % handler om kræft. Først
på tredjepladsen kommer den sygdom, som flest
danskere dør af, nemlig hjerte-kar-sygdomme
med 14,9% af alle omtaler.
12 |
| nr. 04 | 2015
Torturofre stævner
psykologer
Tre mænd fra henholdsvis Tanzania, Libyen og Afghanistan, der blev kidnappet af den amerikanske efterretningstjeneste CIA
og udsat for tortur under USA's krig mod terror, stævner nu de to amerikanske psykologer, der er blevet udpeget som ansvarlige for at udvikle CIAs
torturmetoder. Det sker gennem organisationen American Civil Liberties
Union (ACLU) og med et erstatningskrav på mindst 70.000 dollar.
Stævningen kommer i kølvandet på skandalen om den amerikanske
psykologforening APAs samarbejde med Bush-regeringen.
EFPA
Brug jeres
kompetencer
– hjælp
flygtninge
Mens tusinder af flygtninge,
asylansøgere og migranter strømmer over de europæiske grænser, melder
psykologforeninger i EU sig nu på banen: Hjælp dem. Det er nu, der er brug
for psykologfaglighed. Opråbet kommer både fra den fælleseuropæiske
psykologorganisation, EFPA, men også fra nationale foreninger. Sveriges
psykologforening udsendte i oktober en officiel meddelelse til sine
medlemmer. Den siger, at det er en pligt for psykologer at stille deres
kompetencer til rådighed. I Danmark bakker Dansk Psykolog Forening op
om opfordringen til, at også psykologer bidrager til en løsning af situationen.
Granatchokket
fylder 100 år
I 2014 var det 100 år siden, at verdens hidtil blodigste
krig, første verdenskrig, begyndte. Krigen kostede ni millioner soldater livet
i Europa, og den blev også toneangivende for psykologien. Da et massivt
antal soldater fik reaktioner som angst og hukommelsestab, skabte det
krise i britisk militær og blev tilskrevet de granatnedslag, de havde været
i nærheden af. Fænomenet optog den britiske læge og psykolog Charles
Samuel Myers, der selv var med ved fronten. Året efter, i 1915, publicerede
han den første videnskabelige artikel i tidsskiftet The Lancet om
granatchok, forfaderen til PTSD.
Specialistuddannelse i kognitiv terapi
“Fælles om færdigheder”
Mindwork og Cektos udbyder i fælleskabet en helt ny
færdighedsorienteret specialistuddannelse i kognitiv
terapi med danske og internationale eksperter.
Vi forener kræfterne for sammen med et hold af
kompetente og erfarne undervisere at kunne udbyde en
uddannelse, der ikke blot adresserer de vigtigste og nyeste
aspekter på det kognitive felt, men også søger at løse en af
de mest centrale udfordringer i terapeut-uddannelse:
overførslen af teoretisk viden til konkrete nye og bedre
terapeutiske kompetencer.
Forældrekompetenceundersøgelse ved
Kari Killén
Mindwork er meget stolt af at kunne byde Dr. Kari Killén
velkommen på et 2 dages kursus om tilknytning, omsorgssvigt og
forældrekompetenceundersøgelser.
Vi har gennemgået den internationale forskning og
identificeret de mest effektive metoder til at uddanne og
opkvalificere terapeuter, og vi er stolte af at kunne
præsentere et specialiseringsmodul i CBT med gennemgående fokus på: udvikling, optimering og tillæring af
konkrete evidensbaserede terapeutiske metoder.
Kick-off arrangement: 16. december 2015
Kursusstart: 1. februar 2016
45.000 kr. inkl. 90 t. undervisning og 60 t. supervision
Psykofarmakologi i 2016
Kurset med speciallæge i psykiatri Christian Frøkjær Thomsen
tilbyder basal viden om de vigtigste psykofarmakagrupper,
deres anvendelsesområde, ønskede virkning og bivirkninger.
Kursusdage: 17. og 18. marts 2016
Kursusdage: 9. - 10. december 2015
4.000 kr. fuld forplejning
4.500 kr. inkl. fuld forplejning
Voksenmodulet 2016
Forskningsmodulet 2016 med Erik Simonsen
Tre teoridage i april og maj 2016 samt supervision og vejledning
i forbindelse med obligatorisk skriftlig opgave.
Dagligt stilles der krav til psykologens kompetencer i forhold til at
kunne foretage metodisk forsvarlige udredninger, stille, beskrive
og formidle korrekte diagnoser og naturligvis indstille klienten til
den rette form for behandling.
Kursusstart: 19. april 2016
Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik 2016
Voksenmodulet er et samlet kursusforløb, der med temaerne
assesment, differential diagnostik, personlighedsforstyrrelser- &
teori, psykologiske behandlingsmetoder samt, lovgivning & etik
netop adresserer det brede virke som psykolog på voksenområdet.
Kurset giver både mulighed for at arbejde indgående med udvalgte
tests samt indføring i rammerne for og strukturen i et
undersøgelses- forløb, hvor såvel kognitive som personlighedspsykologiske forhold skal udredes.
Voksenmodulet hos Mindwork er serveret praktisk, relevant
og inspirerende af dygtige undervisere og formidlere som
Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Michael Kaster og
Sebastian Simonsen.
13.500 kr. inkl. godkendelse af obligatorisk skriftlig opgave.
Kursusstart: 19. januar 2016
Kursusstart: 4. februar 2016
8.500 kr. inkl. fuld forplejning
21.500 kr. inkl. fuld forplejning
2015 | nr. 04 |
| 13
Psykologer skal udfordre
sig selv på fagidentiteten,
mener den norske psykolog
Cecilie Skule, der er leder
for over 200 ansatte i det
psykiske helseværn i Oslo.
KOM IND
I KAMPEN
14 |
| nr. 04 | 2015
Ledelse
Foto: Bo Mathisen
Af Ulrikke
Moustgaard,
redaktør
Hun træder ind i rummet som en hvirvelvind. Energien er hektisk – for hun
kommer lige fra jobbet som chef i voksenpsykiatrien på Diakonhjemmet
Sykehus i den norske hovedstad Oslo
og kan lige nå et interview, inden hun
skal videre i sit program. Men blikket
er roligt og fast.
Den 48-årige norske psykolog Cecilie Skule ryster ikke på hånden.
Hverken når hun viser ministre rundt
på sygehuset og fortæller om, hvordan
hun og resten af medarbejderstaben på
220 fagfolk arbejder for at få borgere
med psykiske lidelser tilbage på det
norske arbejdsmarked. Eller når hun
sidder til ledelsesmøder og træffer
beslutninger – sammen med dem, det
hele handler om. Patienter har ifølge
norsk lov ret til at have en repræsentant
siddende med omkring ledelsesbordet
og blive spurgt og hørt.
Nu sidder hun i mødelokalet i de
norske psykologers forening. For at
fortælle sine danske kollegaer om
netop det: At være psykolog og chef for
en afdeling i det psykiske helseværn.
En psykolog i den stol er ikke helt
almindeligt i Danmark, men bliver
mere og mere almindeligt iNorge. For
blot få årtier siden ville det have været
nærmest utænkeligt. Det var dengang,
alvorlige psykiske lidelser var forbeholdt lægevidenskaben, og chefer var
mænd og overlæger. Som den norske
fotograf, der skal tage billeder af Cecilie Skule til artiklen, siger: ”Det ville
have glædet min afdøde psykolog-mor!
At en psykolog er chef for læger.”
Cecilie Skule leder en afdeling, hvor
de ansatte tilhører mange faggrupper:
Psykologer, læger, sygeplejersker,
sundhedshjælpere og flere. Som leder
har hun det faglige ansvar for, at
patienterne får den behandling, de skal
have. Til at bestride dét job har hun en
god faglig baggrund:
– Der er behov for mange fagligheder i det psykiske helseværn. Lægerne
er for eksempel virkelig gode til at prioritere. Sygeplejerskerne mestrer både
logistik og det at tænke hele mennesket med ind, de forstår sig på at
varetage omsorg gennem et helt døgn.
Vi psykologer er rigtig gode til relationer og til processer. Når man taler på
individniveau i forhold til at snakke
med de enkelte patienter. Men denne
kompetence er også nyttig på ledelsesniveau siger hun.
– Og hvad er det så, jeg har kunnet
bruge af min faglighed som leder? Jo,
jeg er vant til at etablere relationer og
reflektere over relationer. Jeg er glad for
min socialpsykologi. Jeg er også glad
for min viden om gruppeprocesser,
organisationer og de kræfter, der er i os
mennesker – også det irrationelle i os,
frygt for eksempel. Det er vigtigt at
kunne forstå som leder.
Motiveret ledelse
Mennesker med psykiske lidelser har
fulgt Cecilie Skule fra barnsben. Hun
har fået psykiatri, eller psykisk helseværn, som i Norge er den offentlige og
professionsneutrale betegnelse for
spesialisthelsetjenesten for psykiske
lidelser, ind med modermælken.
Hendes forældre var begge ansat på et
af Oslos gamle centraliserede sygehuse
med døgnanbragte sindslidende
patienter, og eftersom familien boede
på området, voksede hun bogstaveligt
talt op i psykiatrien.
Hun har derfor også fulgt udviklingen i det psykiske helseværn fra første
række. Fra gamle tiders tro på, at når
man var alvorligt syg, skulle man indlægges i en seng på et sygehus – også når
sygdommen var psykisk. Og til nye
tiders tro på, at centralisering ikke er
gud, men at borgere med psykiske lidelser skal være en del af samfundet, bo i
egne hjem og behandles i egne hjem,
som en del af det nye specialiserede
psykiske helseværn i Norge går ud på.
Med til de nye tider hører også
erkendelsen af, at ikke kun læger egner
sig til at være chefer i
sundhedssektoren.
– Læger kan være ledere. Psykologer
kan være ledere. Andre faggrupper kan
være ledere. Inden for vores felt, psykisk sundhed, er der jo ingen, der
sidder med totalkompetencen. Så vi er
helt afhængige af de forskellige faggrupper for at give patienterne bedst
mulig behandling, siger Cecilie Skule.
Selv har hun allieret sig med en
række dygtige folk, der kan det, hun
ikke selv kan – præcist som i enhver
anden privat virksomhed. De er rådgivere. Den tidligere afdelingsoverlæge er
for eksempel blevet hendes medicinsk-faglige rådgiver.
Men erkendelsen og de nye chef-tider er ikke kommet af sig selv. Den
norske psykologforening har skubbet
gevaldigt på. Den har klædt psykologerne på til lederjob. Helse – og
omsorgsdepartementet har fremhævet
betydningen af ledelse på sygehuse og
2015 | nr. 04 |
| 15
Inden for vores felt, psykisk sundhed, er der
ingen, der sidder med totalkompetencen
lagt klare regler for, hvordan ansvaret
som leder skal varetages.
Foreningen har siden 2007 tilbudt
lederkurser til psykologer.
– Heldigvis var det ikke ”psykologer
er bedst”-kurser, men kurser i ledelse.
”Hvordan håndterer du de vanskelige
samtaler?” eller ”hvordan skal du planlægge?” Og jeg er taknemmelig for, at
det ikke var så professionsprotektionistisk. For det er der hverken fremtid
eller ledelse i, siger Cecilie Skule.
Lige så vigtigt var den norske psykologforenings samarbejde med
Helseværnet. For man kan uddanne
tusinder af kompetente ledere. Men hvis
ikke det arbejdsmarked og system, de
skal ud i, synes, at de er værdige og brugbare ledere, nytter det ingenting. Loven
om psykisk helseværn sidestiller psykologspecialister med lægespecialister
som specialister i psykisk helseværn.
Psykologers kompetence gør dem i
stand til at være fagligt ansvarlige for
patientbehandling og have lederansvar i
det psykiske helseværn. Det fremhæves i
et notat og redegørelse om psykologers
kompetencer, der blev lavet af den
norske psykologforening. Loven fra
2001 var klar, men ikke alle dele af det
psykiske helseværn havde taget det ind.
Notatet tydeliggjorde myndighedernes
politik og klare signaler.
– Så politikken er helt klar, og sådan
skal det være, siger Cecilie Skule.
Nye toner
Da Cecilie Skule begyndte at læse psykologi på universitetet, så det psykiske
helseværn ikke ud som i dag.
Hun kom ind i faget på et tidspunkt,
hvor decentraliseringen af det norske
psykiske sundhedssystem var i fuld
gang, og nye faggrupper – som
16 |
| nr. 04 | 2015
psykologer – allerede havde fået langt
større plads i det norske sundhedsvæsen, end da hun selv voksede op tæt på
den gamle psykiatri.
Psykologer var kommet ind på områder, der ellers ikke havde tradition for
psykologfaglighed som eksempelvis
misbrugsbehandling. Et område, som
Cecilie Skule i øvrigt har arbejdet meget
med, før hun blev leder. Og som hun
stadig beskæftiger sig med – når hun
ikke leder og fordeler arbejdet på sit job,
forsker hun i dobbeltdiagnoser i forbindelse med misbrug og depression.
Og udviklingen i det psykiske helseværn fortsætter derudad. I dag opererer
den norske psykiske helseværn med
udstrakt brug af ambulante team. Det
er klinikker, hvor læger, psykologer,
socialrådgivere, sygeplejersker og
andre fagpersoner arbejder med ambulante tiltag og i opsøgende teams, der
tager ud til borgerne frem for, at borgerne skal komme til dem. Alt sammen
med afsæt i et normaliseringsperspektiv, som har stor betydning for den
enkelte patient, fordi han eller hun
møder de professionelle i sine egne
rammer og en normal kontekst, der
ikke sygeliggør. Behandlingsmodellen,
der kaldes F-ACT, har vist sig at have
gode effekter: Mindre tvang, kortere
indlæggelser og mindre dramatiske
indlæggelser er nogle af dem.
Det stiller nye krav til faggrupperne.
Også psykologerne. I et tværfagligt
team er man nødt til at give slip på den
klassiske forestilling om den unikke og
langvarige klient-psykolog-relation.
Psykologiens rolle
Da psykologien blev født som videnskab og som akademisk fag på
universitetet, tog den sit udgangspunkt
i det enkelte individ. Den forestilling
– og psykologidentitet – vil Cecilie
gerne modernisere.
– Psykologidentiteten og psykologrollen har traditionelt været bundet op
på individet. Hvis man begynder en
behandling, fuldfører man behandlingen. Det har været kilde til mange
frustrationer i det psykiske helseværn.
Fordi der er ikke tid. Men man kunne
også betragte psykologarbejdet på en
anden måde, siger hun.
– Når en borger bliver indlagt på
sygehuset, er det sådan, at der bliver
foretaget en vurdering af, hvor alvorligt,
det er, og en behandling bliver sat i
værk. Derefter overtager andre specialister måske. Det skal psykologer lære af
og være en del af. Hvis psykologer skal
have en vægtig og vigtig plads i sundhedssystemet, som jeg mener, at de bør
have, så tror jeg, at man er nødt til at
udfordre og videreudvikle psykologidentiteten, og vi må være særligt gode
til at indgå i tværfagligt samarbejde,
siger Cecilie Skule.
I det sundhedssystem, hun gerne vil
være fortaler for, arbejder faggrupperne sammen og byder ind, når de
skal byde ind. Det er faggruppernes
udfordring. De forstår ikke altid at
afgrænse sig og levere patienten videre
til en anden, der har et andet fagligt
perspektiv. Det gælder også psykologer.
– Hvis holdningen er, at man godt
kan lide lange og individuelle relationer med masser af processer, så kan
man arbejde privat og for sig selv. Men
hvis man skal arbejde på for eksempel
et hospital, så er det virkelig vigtigt, at
faggrupperne kan arbejde sammen, og
at man ved, hvem, der står for hvad.
Her er psykologidentiteten blevet lidt
udfordret, siger hun. |
Dansk Psykolog Forening og BUPL’s Lederforening inviterer til en tværfaglig konference:
TIDLIG INDSATS
Kan vi gøre det bedre sammen?
2. december 2015 kl. 9.30-15.00
I
Tivoli Congress Center
I Arni Magnussons Gade 2, Kbh V.
Kom og hør, hvorfor vi mener, at svaret er JA – og få konkret inspiration til, hvordan vi kan gøre det bedre!
Konferencen retter sig mod PPR-psykologer & -ledere og mod ledere på dagtilbudsområdet.
Også kommunale beslutningstagere og embedsmænd er velkomne.
Det er gratis at deltage men tilmelding er nødvendig (begrænset antal pladser).
Læs mere og tilmeld dig via: www.dp.dk/psykologkampagnens-arrangementer
PROGRAM Moderator: Mette Walsted Vestergaard
09.30 – 10.00 Kaffe og croissant inden start
10.00 – 10.15
Velkomst
Rie Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykolog Forening
og Sanne Lorentzen, formand for BUPL’s Lederforening
10.15 – 10. 50
Betydning af forebyggende indsatser i daginstitutioner
Lektor Kirsten Elisa Petersen, Aarhus Universitet
10.50 – 11.25
Opmærksomhedspunkter for samarbejdet set fra et BKF-perspektiv
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Dagtilbudsnetværk Ane Stallknecht
11.25 – 12.05
Etablering af åben konsultation som fast tilbud i daginstitutioner
Herlev Kommune
12.05 – 12.45 Frokost
12.45 – 13.25
En styrket opmærksomhed på flygtningebørn
Aarhus Kommune
13.25 – 13.40 Kaffepause
13.40 – 14.25
Samarbejdets betydninger. Hvordan kan PPR og pædagoger samarbejde relevant?
Vicki Sieling, psykolog, supervisor og udviklingskonsulent
14.25 – 15.00
Ønsker til fremtidens samarbejde mellem PPR og dagtilbud
Rie Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykolog Forening og
Sanne Lorentzen, formand for BUPL’s Lederforening)
15.00
Tak for i dag
2015 | nr. 04 |
| 17
Sig
sandheden
om medicin
18 |
| nr. 04 | 2015
Interview
Psykiatere og medicinalindustri deler ikke
forskning om ADHD-medicins negative langsigtede
effekter med offentligheden for at beskytte deres
marked, siger den amerikanske videnskabsjournalist Robert D. Whitaker.
Af Simon Kratholm Ankjærgaard, journalist
Illustration: Clara Ernst
Han har i mange år skrevet om og analyseret medicinens skadelige effekter, og i september var han i
København for at deltage i konferencen Psychiatric
drugs do more harm than good, der var arrangeret af
Peter Gøtzche – læge, forsker og leder af Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet.
Både Whitaker og Gøtzche er meget kritiske over
for medicinalindustrien og den – i deres øjne – overdrevne brug af psykofarmaka, som det blandt andet
er beskrevet i Gøtzches aktuelle bog Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse, hvor han kritiserer
psykofarmaka for at være så skadeligt, at det hvert år
har en halv million menneskeliv på samvittigheden i
USA og Europa blandt personer, der er mindst 65 år
gamle.
For Robert D. Whitaker handler det ikke om utilsigtede dødsfald, men om hvordan ADHD-diagnosticerede og -medicinerede børn på den lange
bane får det værre af medicinen. Og om, hvordan
det stadig ikke er noget, som forældrene bliver informeret om, når deres ADHD-diagnosticerede børn
begynder at tage medicinen, særligt Ritalin.
Stregen trækkes ved 14 måneder
Og det er ikke fordi, dokumentationen ikke er der.
Allerede i 1993 satte en gruppe ADHD-eksperter sig
for at undersøge effekterne af medicinen på tre
grupper af børn – finansieringen kom fra det ameri-
kanske National Institute of Mentalt Health (NIMH).
Den ene gruppe af børn fik ADHD-medicin af
ADHD-eksperter, den anden gruppe fik medicin af
deres egen læge, og den tredje gruppe fik
adfærdsterapi.
– Motivationen for at påbegynde studiet var ædel
nok, siger Robert D. Whitaker og fortsætter:
– Eksperterne sagde ved starten af studiet, at de
nu i to årtier havde brugt medicinen, men intet bevis
havde for virkningen på den lange bane.
Studiet strakte sig over flere år, men det er i formidlingen af resultaterne, at det bliver en mudret
affære, fortæller Robert D. Whitaker.
– På den helt korte bane, inden for de første seks
uger, er der ingen tvivl om, at medicinen virker.
Børnene bliver mindre urolige og begynder at følge
bedre med, siger han.
– Efter 14 måneder viste undersøgelsen, at de
børn, der havde fået medicin af ADHD-eksperterne,
klarede sig lidt bedre end de øvrige to grupper i
forhold til ADHD-symptomerne. Symptomerne blev
mindre, og der var tegn på, at børnene klarede sig
bedre med læsningen.
Ergo var den officielle konklusion, at medicinen
hjalp. Og hvis man i dag som forældre til et barn med
en ADHD-diagnose slår op under effekten af
ADHD-medicin, så henvises der til resultaterne efter
14 måneder.
2015 | nr. 04 |
| 19
Interview
Siden diagnosen af ADHD første gang blev
konstrueret i 1980, har psykiaterne fortalt en helt
særlig historie til offentligheden: Det her er en
virkelig sygdom i hjernen, og vi har en tryg og sikker
behandling: medicinen. I takt med at denne historie
er blevet fortalt, har medicinalindustrien øget sin
strøm af penge til psykiaterne.
– Robert D. Whitaker, journalist og forfatter.
Det bliver værre
Men 14 måneders-markøren er forkert, mener Robert
D. Whitaker. For NIMH-studiet fortsatte, også ud over
de 14 måneder, og i takt med at månederne blev til
år, blev billedet klarere og klarere. Efter tre års medicinering konkluderede studiet, at børnenes
symptomer ikke blev bedre, men værre – og at de
faktisk klarede sig dårligere end de børn, der ikke
tog medicinen. Samme konklusion efter seks år. De
medicinerede børn udviste større hyperaktivitet,
øget impulsivitet og nedsat funktionsevne.
– Vi troede, at de børn, der var på medicin i en
længere periode, ville klare sig bedre. Det viste sig
ikke at holde stik, har en af forskerne bag undersøgelsen, William Pelham fra University of Buffalo, USA,
udtalt.
– Der var ingen forbedrende effekter. Ingen. På
den korte bane vil medicinen hjælpe børnene til at få
det bedre, men det er ikke tilfældet på den lange
bane. Og den information bør gøres tilgængelig for
forældrene, sagde Wlliam Pelham videre.
Men informationen blev ikke gjort tilgængelig for
forældre. I stedet begyndte en strid mellem psykologerne og psykiaterne.
– Psykologerne ønskede at få resultaterne for tre
års- og seks års-markøren publiceret, men psykiaterne ville ikke. Derfor er det stadig i dag 14
20 |
| nr. 04 | 2015
måneders markøren, der anvendes, siger Robert D.
Whitaker.
Og det selvom flere senere studier har vist de
samme resultater som det store NIMH-studie. Det
gælder blandt andet et studie, foretaget i Australien i
2009, hvor en af konklusionerne var, at medicinerede
ADHD-børn havde ti gange større risiko for at præstere under deres aldersniveau, end de ikke-medicinerede ADHD-børn.
Et tilsvarende studie i Quebec i 2013 tegnede et
endnu mere dystert billede. Her var en af konklusionerne: "Øget medicinering resulterer i øget
ulykkelighed og i en forværring af forholdet til forældrene. Disse emotionelle og sociale effekter ses
primært hos piger, der også oplever øget angst og
depression."
Hos de medicinerede drenge kunne man se en
øget risiko for, at de droppede ud af skolen.
Samtlige studier af mangeårig medicinering
beretter om en øget risiko for at udvikle yderligere
diagnoser såsom OCD, psykoser, angst og bipolar
lidelse.
Konstruktionen af en diagnose
Men hvorfor denne hemmeligholdelse af resultaterne på den anden side af de 14 måneder? Hvorfor
denne strid mellem psykologerne og psykiaterne?
Interview
– Siden diagnosen af ADHD første gang blev
konstrueret i 1980, har psykiaterne fortalt en helt
særlig historie til offentligheden: Det her er en virkelig sygdom i hjernen, og vi har en tryg og sikker
behandling: medicinen. I takt med at denne historie
er blevet fortalt, har medicinalindustrien øget sin
strøm af penge til psykiaterne, blandt andet for at
bidrage til oplysningskampagner og for at betale
udgifterne for læger, psykiatere og forskere, når de
skulle deltage i de store konferencer. Samtidig er
forskere inden for psykiatrien blevet hyret til at være
talere, rådgivere og konsulenter for medicinalvirksomhederne og for diverse både offentlige og
halvoffentlige institutioner, siger Robert D. Whitaker.
– En af dem er psykiatriprofessor og chef for de
kliniske og forskningsmæssige programmer inden
for blandt andet ADHD ved Massachusetts General
Hospital. Han har over tid modtaget penge fra 24
forskellige medicinalvirksomheder, der alle producerer ADHD-medicin. Han er blevet ved med at udgive
rapporter, der fortæller, at medicinen virker – også
på den lange bane, siger Whitaker.
Men hele skævvridningen begyndte allerede ved
formuleringen af diagnosen i 1980 – og ved de efterfølgende justeringer af den, mener han.
– Der er jo tale om en diagnostisk konstruktion,
som en række eksperter udarbejdede for 35 år siden.
Vi ved jo ikke, hvad ADHD er. Der er ingen biologiske
forklaringer – ingen patologi. Det er et spørgsmål om
adfærd – og fortolkning af denne adfærd. Og det er i
høj grad lærerne, der er med til at definere, hvem der
er mistænkt for at have ADHD. Hvornår er man et
forstyrrende element i klassen? Hvordan definerer
du, om et barn tapper for meget med fingrene på
bordet? Banker for meget med foden? Er ukoncentreret og hyperaktiv? Det er en konstruktion, hvor du
hele tiden kan flytte grænserne, siger han.
Forklaringen på dette skal findes i det DSM-system, som amerikanske læger diagnosticerer ud fra
og som hele tiden justeres og opdateres. DSM står
for Diagnostic and Statistical Manual, som i dag
findes i en femte udgave, DSM-5.
– Da ADHD-diagnosen blev formuleret og
optrådte første gang i DSM-3 blev det angivet, at tre
procent led af ADHD. Ved formuleringen af DSM-4,
som den føromtalte psykiatriprofessor blandt andet
var med til at udforme, var tallet steget til fem procent. I dag anslår eksperter, psykiatere især, at op
mod 13 procent lider af ADHD, siger Robert D. Whitaker og fortsætter:
– Hele tiden rykkes grænserne, og de, der rykker
grænserne, har tætte bånd til medicinalvirksomhederne. Ved at rykke grænserne øger man antallet af
de børn, der vurderes at have behov for medicinen.
Man øger simpelthen markedet.
Ifølge ham er løsningen ikke at medicinere børnene, men at fokusere på rammerne – særligt
klasseværelset.
– Brug fem minutter hver time på fysisk aktivitet,
eksempelvis. Mange af de børn, der diagnosticeres
med ADHD, har det ikke nødvendigvis. Og de træk,
der tolkes som ADHD-symptomer, kan forsvinde, hvis
de ikke hele tiden tvinges til at sidde stille på en stol,
siger han.
Tal fra Apotekerforeningen viser, at omkring
10.000 danske drenge under 15 år bliver behandlet
med ADHD-medicin, hvilket er tre gange højere end i
2005. Det samlede salg af ADHD-medicin er nidoblet
siden 2005, hvilket svarer til en stigning på 40 procent om året.
"Jeg er yderst betænkelig ved, at man medicinerer disse børn. Det er for nemt at stille en diagnose,
og efter min opfattelse sygeliggør man mange børn,
der ikke er syge og som ikke burde behandles med
medicin. ADHD-medicin har samme effekter som
amfetamin, og når man udskriver medicinen, svarer
det til at give børn speed på recept," har han sagt til
hjemløseavisen Hus Forbi. |
Robert D. Whitaker
Amerikansk, prisbelønnet videnskabsjournalist, forfatter og tidligere underviser
ved Safra Center for Ethics på Harvard University, USA. Står bag e-zinet madinamerica.
com og har skrevet en række bøger, blandt
andet den kendte Anatomy of an Epidemic
om ADHD.
2015 | nr. 04 |
| 21
Ny forskning
Tema:
Resiliens
Af Dion Sommer,
professor i psykologi,
Aarhus Universitet
Resiliensforskningens
udvikling
Resiliens som
global sundhedsstrategi
Resiliens er en fordanskning af det engelske ord resilience,
som betyder elasticitet, spændstighed og evnen til at rette sig
op. Resiliens defineres som en proces, der betegner relativt
positiv udvikling på trods af udsættelse for signifikant risiko,
stress eller traumer. Der skal være to betingelser til stede, for
at der er tale om resiliens: 1) Udsættelse for signifikant risiko
2) Opnåelse af positiv udvikling på trods af risiko.
Forskningen forklarer, hvorfor nogle mennesker med en
stærk problempræget opvækst, klarer sig 'på trods' og 'bedre
end forventet'. Empirisk resiliensforskning er beskeden i
Danmark, hvorimod den internationalt er meget omfattende. Forståelsen af resiliens har ændret sig markant
gennem mere end 40 år. Generelt har resiliensforskningen
udfoldet sig i disse fire bølger:
FORSKNING EKS. 1: Vi ser dagligt i medierne
strømme af mennesker, familier med børn og unge,
traumatiserede, måske torturerede, flygtende fra
deres eget land. Andre bliver, hvor de er, men lever
med store afsavn og trusler mod deres sunde udvikling. Det har øget interessen for resiliensforskning, da
den både undersøger og baserer intervention på
menneskers måder at håndtere risikable livsforhold
på. At fremme beskyttende faktorer og skabe positive vendepunkter, fx i børns og unges liv, er her i
fokus. Intervention betyder handling på flere
niveauer, fra samfundsmæssige til lokale og individuelle. Jo flere man kan påvirke i en gunstig retning,
desto større chance for at opbygge resiliens. En af de
absolut førende resiliensforskere, Ann Masten fra
University of Minnesota, USA, har for nylig fremlagt
den første globale sundhedsstrategi med udgangspunkt i en ressourcetænkning – dvs. resiliens.
Som noget nyt er forskningen begyndt at interessere sig for resiliens tværkulturelt og multikulturelt.
Grunden er, at intervention ikke kan baseres på en
universel manual, men skal indlejres i en kulturel
kontekst. Fx i Basothokulturen i det sydlige Afrika
blev man opmærksom på bhoto, en markant større
vægt på gensidighed mellem mennesker (interdependens) end i vores vestlige individualiserede kultur
(independens). Resiliente unge i Bashoto er meget
tæt forbundet med supportsystemer (ressourcer) i
lokalsamfundet. Desuden er de loyale over for Bashotos værdier, som kræver ubetinget respekt over for
den ældre generation. Intervention i dét samfund
over for børn og unge må nødvendigvis bygge på
andre strategier end intervention i fx Danmark.
1. Usårlighed: Første bølge kom 1960-70'ernes forskning til
udtryk i begrebet ego-resiliens. Resiliens blevet forstået
som særlige personlighedstræk, der gør, at individet kan
stå imod risici. I den periode talte man også om, at udsættelse for belastninger i livet ligefrem kunne have en
hærdende effekt (steeling effect).
2. Sårbarhed og beskyttende faktorer: Anden bølge i
1980'erne forstod resiliens som langt mere kompliceret
end en usårlig personlighed. Nu kom der fokus på at
identificere og beskrive de mange sårbarheds-, men især
beskyttende faktorer, som kan skabe resiliens.
3. Intervention: I tredje bølge i 1990'erne kom der øget
fokus på intervention. Forskningens resultater blev nu
brugt til konkrete indgreb eller forebyggelse, som kunne
fremme resiliens. Fx ved at skabe 'positive vendepunkter'
ved aktivt at fremme beskyttende faktorer.
4. I fjerde bølge, hvor forskningen nu befinder sig, ses en
dynamisk og relationel forståelse af resiliens – kendetegnet er interdisciplinære forklaringsmodeller.
Kilder Cicchetti, D. (2013). "Annual research review: Resilient functioning in maltreated children Past, present, and future perspectives." Journal of Child Psychology and Psychiatry, 54(4), 402-422.
Fletcher, D., & Sarkar, M. (2013). "Psychological resilience: A review and critique of definitions,
concepts, and theory." European Psychologist, 18(1), 12-23.
22 |
| nr. 04 | 2015
Kilde Masten, A. (2014). "Global perspectives on resilience in children and youth."
Child Development. 85 (1), 6-20.
Mindfulness
som resilensressource
Fremtidens
resiliensforskning?
FORSKNING EKS. 2: Forskning forbinder mindfulness (bl.a. evnen til at være i nuet) med oplevelsen af
fysisk og psykologisk velbefindende. Derfor er det
interessant at undersøge, hvorvidt mindfulness kan
virke som en resiliensressource for mennesker, som
har oplevet traumer og depression. Det har en disputats fra Georgia State University, USA undersøgt.
529 deltagere blev rekrutteret. Hver enkelt blev
undersøgt for deres udsættelse for trauma ved hjælp
af Diagnostic Manual of Mental Disorders (DSM-5,
APA 2013). Herefter udfyldtes Five Factor Mindfulness Questionnaire samt diverse test af resiliens samt
forekomsten af depressive symptomer. Deltagerne
blev herefter opdelt i grupper: En med og en uden
traumesymptomer, samt en med og en uden tegn på
depression.
Undersøgelsen viste en sikker sammenhæng
mellem mindfulness og traume- og depressionssymptomer. Når mindfulness steg, så faldt forekomsten af symptomerne
signifikant. Resultatet støtter andre undersøgelser.
De har vist, at en mindfulness tilgang til livets problemer reducerer stress og depressive symptomer.
Desuden har øvelser i mindfulness, brugt som intervention, vist sig nyttig i behandlingen af psykologiske
problemer.
Forfatteren trækker nogle konsekvenser for forebyggelse af psykologiske problemer. Øvelser i og
læring af mindfulness kan ruste mennesker til i tide at
cope med problemer og kan derved fungere som en
opbygning af personlig resiliens.
Historisk anskuet har resiliensforskning stort set kun handlet om psykosociale miljøfaktorer. Nutiden er fremtiden i
svøb, og der må forventes stigende indflydelse fra neurovidenskab. Ikke som monolitisk forskning, men indarbejdet i
og relateret til psykogene forhold, hvor biologiske og psykologiske mekanismer kombineres og tillades inden for den
samme forklaringsmodel. Dette gennembrud fører til helt
nye typer tværvidenskabelige undersøgelser. Resiliensforskning er hermed begyndt at nedbryde traditionelle grænser
mellem natur versus kultur, gener versus miljø, biologi og
psykologi. Dette antages fx at hænge sammen i komplekse
systemiske netværksforbindelser.
Gottliebs model kan illustrere dette princip:
Kilde Neelarambam, K. (2014). "Trait mindfulness as a mediator of resilience,
depressive symptoms, and trauma symptoms." Doctoral Thesis. Atlanta, Georgia.
MILJØ
(fysisk, social , kulturel)
ADFÆRD
NEUTRAL AKTIVITET
GENETISK AKTIVITET
Modellens fire analyseniveauer repræsenterer genetisk
aktivitet, neural aktivitet, adfærd (herunder psykisk virksomhed) samt miljø (fysisk, social og kulturel). Disse forskellige
niveauer påvirker og kan i visse tilfælde transformere hinanden. Resiliens anskues her som en "multilevel"-proces,
forstået som en del af individets udvikling. Fx undersøges nu
miljøbetinget stress helt ned på, og i samspil med, celle- og
genniveau.
Kilder Bering, I. & Sommer, D. (in press). "Resiliens i fremtiden – integrative metateoretiske bidrag".
Psyke & Logos. December 2015.Bowes, L., & Jaffee, S. R. (2013). "Biology, genes, and resilience:
Toward a multidisciplinary approach." Trauma, Violence, & Abuse, 14(3), 195-208.
2015 | nr. 04 |
| 23
Kroppen
husker volden
24 |
| nr. 04 | 2015
Flygtninge
Psykologer i EU-lande skal hjælpe med at løse flygtningekrisen,
siger deres europæiske organisation. I Italien, der i flere år har
mærket det største pres fra migranter og flygtninge, arbejder
psykologer med en etnopsykiatrisk tilgang, der bryder med
traditionelle vestlige metoder.
Foto: Sofie Amalie Klougart
Af Henning Due, journalist
– Når de ankommer hertil, taler de med hinanden. Om hvor mange, der er omkommet
undervejs gennem ørkenen. Om de forfærdelige
oplevelser. Om skyldfølelsen over at være kommet
levende igennem helvede, mens mange andre er
omkommet undervejs. Den følelse har mange af
dem svært ved at håndtere. De spørger sig selv: 'Er
jeg bedre eller stærkere end dem, der døde?'
Lilian Pizzi har travlt i disse dage. Hun arbejder
som psykolog for Læger Uden Grænser i Italien og
forsøger at hjælpe de flygtninge og migranter, der
har forladt deres hjem i lande som Eritrea, Sudan,
Etiopien og Nigeria og har rejst tusindvis af kilometer på flugt fra krig og forfølgelse for at skabe
sig et bedre liv i Europa. De er ansigterne på en af
de største humanitære kriser i nyere tid, og når de
ankommer til Italiens hovedstad, Rom, fra havnene i den sydlige del af landet, er Lilian Pizzi en
af de første italienere, der tager sig tid til at tale
med dem.
Hun er psykolog på Læger Uden Grænsers
PFA-projekt – et slags psykologisk førstehjælpsteam – og har siden 2008 arbejdet med
migranter, som bor i Italien, Lampedusa og på
Sicilien.
Indtil for få måneder siden mødte Lilian Pizzi
de nyankomne migranter og flygtninge i en ulovlig bosættelse i Ponte Mammolo i Rom, men
lejren blev revet ned, og nu bor mange af dem
enten i en midlertidig teltlejr, som Røde Kors har
bygget, eller i Baobab – et migrationscenter ved
siden af Tiburtina-togstationen, der drives af
frivillige, og som ifølge Lilian Pizzis er et "meget
interessant sted".
– Der er ingen regler, centret er selvstyret og
drives af migranter fra Afrika, der kommer dertil,
fordi de har hørt, at de kan bo der et par dage og
hvile sig, fortæller hun Magasinet P over en
Skype-forbindelse.
Migranterne, der kommer til Rom, bliver typisk
boende i lejrene i få dage, mens de forsøger at
gøre sig klar til at rejse videre mod deres endelige
destination i Nordeuropa eller Storbritannien.
Lilian Pizzi møder dem, når hun sammen med tre
kolleger på PFA-holdet går rundt i lejrene og forsøger at få dem i tale – ofte i små grupper.
Dybe oplevelser
Samtalerne starter typisk med praktiske
spørgsmål.
– Først hjælper vi dem med at forstå, hvordan
systemet fungerer. De ved ikke, hvor de skal gå hen,
hvis de vil søge asyl eller rejse videre, og de tror
ikke, at de har ret til lægehjælp, siger Lilian Pizzi.
Men det egentlige formål med samtalerne er
mere ambitiøst end blot udveksling af praktiske
oplysninger – også selvom Lillian Pizzi ofte kun
møder migranterne et par gange, inden de rejser
videre.
– Mange af dem er ikke i kontakt med deres
følelser og deres krop på grund af det, de har
været udsat for, og de føler ikke længere, at de har
ret til at passe på sig selv. Derfor forsøger vi at
skabe et rum, hvor de kan tale om det, de har lyst
til, siger hun.
Et af de emner, Lilian Pizzi bruger lang tid på at
tale om, er, hvordan de forestiller sig, at deres nye
liv i Europa kan blive.
2015 | nr. 04 |
| 25
Flygtninge
Hun bruger også en del af sin sparsomme tid
sammen med migranterne på at tale om deres
mentale styrke og deres problemer.
Den metode beskrives i Læger Uden Grænsers
officielle målbeskrivelse for PFA-projektet som
"aktiv lytten," og målet med projektet er at støtte
migranterne i "at genopbygge selvbevidstheden".
– Men vi taler også om den vold og det kaos, de
forlader. Om deres personlige oplevelser med
Islamisk Stat (ISIL).
Den slags kalder Lilian Pizzi for "dybe
oplevelser".
Hun gør sig ingen illusioner om at kunne yde
egentlig samtaleterapi til dem, hun møder i lejrene, og hun screener dem heller ikke for
traumer.
– Det er ikke det rigtige sted og det rigtige tidspunkt, og jeg ved, at de fleste har været udsat for
vold, siger hun.
"Transients" – forbipasserende – er den betegnelse, som Læger Uden Grænser bruger til at
beskrive dem, der kun opholder sig i lejrene i kort
tid.
– De er på vej videre, og de skal have mobiliseret en indre forsvarsstyrke til deres rejse, siger
Lilian Pizzi.
26 |
| nr. 04 | 2015
Kroppen husker vold
– De har en stærk fornemmelse af, hvor kostbart
livet er og tænker konstant over livet og døden på
grund af de oplevelser, som de bærer rundt på.
Men de har samtidig svært ved at sætte de rette ord
på oplevelserne, fordi de er i deres følelsers vold. Så
længe de er "på vej", er det svært for dem at reflektere over deres situation, siger Lilian Pizzi.
Hun forklarer dem, at det er vigtigt, at de ikke
gemmer deres oplevelser væk for altid.
– Tortur får mennesker til at holde mund, og
volden er forankret i deres kroppe. De begynder
først at kunne mærke kroppen igen, når de føler
sig trygge og kan begynde at tale om volden, siger
Lilian Pizzi.
Hun taler også med dem om ikke længere at
føle sig som et menneske.
– Det er vigtigt, at de forstår, at de ikke bare er
objekter. Under flugten gennem ørkenen er de
blevet behandlet som genstande, som ikke-mennesker. Tomme skaller, der kun har den værdi,
som pengene i deres lommer repræsenterer. Når
man bliver behandlet sådan i månedsvis, begynder man at opføre sig som et dyr, siger Lilian Pizzi.
Den tilstand forsøger hun at hive dem ud af
under samtalerne.
Fra objekter til medforfattere
– Jeg spørger dem, hvorfor de tror, at den vold, de
har oplevet, er så grusom. Deres svar er meget
vigtige, fordi det får dem til at føle sig som engagerede mennesker. Når de forklarer deres
synspunkter, bliver de til aktive medforfattere af
historien, siger hun.
Den tilgang kalder Lilian Pizzi for "etnopsykiatrisk" og handler med hendes ord om at adressere
migranters "interne følelser", men samtidig "tage
samfundsforholdene, kulturen og den udefrakommende vold med i betragtning".
– Med inspiration fra Frantz Fanon (caribisk
født psykiater og filosof, red.) udarbejder vi en
såkaldt situationsbaseret diagnose, hvor vi både
vurderer personens mentale sundhed, men også
Flygtninge
Deres lidelser er ikke kun knyttet til deres krop, men
også til deres politiske og juridiske situation. Når de
ankommer til Italien eller et andet europæisk land,
oplever de en ny vold, en symbolsk vold, fordi de ikke
selv må bestemme, hvor de vil bo.
observerer den sociale og geopolitiske kontekst,
som migranten eller flygtningen bevæger sig i.
Dels for at minimere risikoen for at fejldiagnosticere og dels for at undgå at psykologisere
problemer, som først og fremmest er politiske,
forklarer Lilian Pizzi.
Ifølge hende giver den etnopsykiatriske tilgang
mulighed for at foretage en kritisk revision af de
traditionelle vestlige psykologiske og psykiatriske
sygdomskategorier, der – set med Lilian Pizzis
øjne – begrænser mulighederne for at rådgive og
arbejde med flygtninge og migranter.
– Tilgangen er brugbar for mig, fordi den anerkender værdien af andre terapimetoder end de
vestlige, og fordi den anerkender andre måder at
anskue lidelse og sygdom, siger hun.
Retningen – der også omtales som 'transkulturel psykiatri' – opstod i 1970'erne og 1980'erne
med forgangsmænd som psykoanalytikeren Tobie
Nathan og psykiateren Roberto Beneduce.
Sidstnævnte stod i spidsen for et forskningshold, der arbejdede med større, multikulturelle
gruppekonsultationer med patienter fra ikke-vestlige lande, og metoden blev ført videre af George
Devereuxcentret på universitetet Paris Nord, som
fortsat uddanner behandlere i konsultations- og
mediationsmetoder målrettet immigrantgrupper.
Strukturel og politisk vold
Den etnopsykiatriske tilgang handler i en fransk
kontekst om at klæde psykologer og psykiatere på
til bedre at kunne forstå og rådgive om de problemer, som migranter og flygtninge kæmper med,
når de ankommer til et nyt land og en ny kultur. I
den franske udgave af etnopsykiatri undersøgte
Tobie Nathan grænserne mellem kultur og psyke
og traditionelle afrikanske og vestlige
psykoanalytiske teorier, mens Roberto Beneduce i
sin italienske fortolkning undersøger og påviser
det, han kalder "underliggende udtryk af racisme
og fordomme", som ifølge ham fortsat præger de
italienske sundhedsarbejderes holdninger til
immigranter.
I Roms migrantlejre bruger Lilian Pizzi tilgangen til at gøre dem, hun møder, mere bevidste
om, hvad det er for en slags vold, de udsættes for
på deres rejse op til – og inden for – Europas
grænser.
– Jeg spørger dem altid, om de sover dårligt og
har mareridt, og det svarer de typisk ja til og spørger mig, hvordan jeg dog vidste det? Men vi taler
også om den strukturelle og politiske vold, som de
oplever på deres rejse mod Europa, og som samtidig opleves som personlig og privat vold, fordi den
forhindrede dem i at leve et almindeligt liv derhjemme, inden de flygtede, siger hun.
Lilian Pizzi ser det som sit job at gøre migranterne bevidste om begge aspekter ved deres
situation.
– Deres lidelser er ikke kun knyttet til deres
krop, men også til deres politiske og juridiske
situation. Når de ankommer til Italien eller et
andet europæisk land, oplever de en ny vold, en
symbolsk vold, fordi de ikke selv må bestemme,
hvor de vil bo, men bliver sendt rundt mellem
EU-landene. Det taler jeg med dem om, siger hun.
– Det siger sig selv, at disse mennesker skal
have et sted at sove og mad i maven, når de
ankommer, og at sundhedsvæsenet selvfølgelig
også skal adressere de psykologiske aspekter ved
at være på flugt. Men for mig er det lige så vigtigt,
at vi behandler migranter og flygtninge som
stærke individer, der har truffet en modig beslutning. |
2015 | nr. 04 |
| 27
Hogrefe har skiftet
udseende
• Hogrefe har fået nyt design og udseende
d
Nyhe
• Se mere på vores nye hjemmeside
www.hogrefe.dk
• Vi har stadig alle de samme produkter
– og adskillige nye
Vejledning
NRDLS
NRDLS
Af Susan Edwards m.fl
Oversat af Helle Iben Bylander og
Trine Kjær Krogh
The New Reynell Developmental Scales
Reynells sprogudviklingsskalaer er et
klassisk og fundamentalt værktøj inden
for det talepædagogiske område både i
Danmark og internationalt og giver mulighed for kvantitativt og omfattende at
teste barnets sproglige udvikling.
New Reynell Developmental Language
Scales er udviklet med henblik på vurdering og planlægning af den talepædagogiske indsats over for især børn med
generelle indlæringsvanskeligheder, hvis
sproglige udvikling ofte foregår i langsommere tempo, som skal hjælpes på vej.
Susan Edwards m.fl.
Denne nye 4. udgave af Reynell har mange
fordele i forhold til tidligere versioner:
Hogrefe Psykologisk Forlag
Kongevejen 155
2830 Virum
Tlf. 35 38 16 55
E-mail infohogrefe.dk
28 | www.hogrefe.dk
| nr. 04 | 2015
• Der er tilføjet nye diagnostiske opgaver, som omfatter nye områder af
sproget.
• Der gives tydelige, konkrete eksempler på casebørn, så man lettere kan
forholde sig til en eventuelt videre
udredning.
• Teoriafsnittene er blevet opdateret
med en kort, men grundig gennemgang af nyeste forskningsevidens
inden for fagfeltet.
• Referencedata er erstattet af danske
normer fra 2-6 år.
• Materialerne er af bedre kvalitet.
Min klassiker
Børn
som vidner
Jeopardy in the
Courtroom:
A Scientific Analysis
of Children's Testimony,
Stephen J. Ceci &
Maggie Bruck,
1995
Af Yvonne Duval Thomsen,
ph.d. og erhvervspsykolog
Jeg var på femte semester på psykologistudiet på
Aarhus Universitet, da jeg mødte Stephen Cecis
og Maggie Brucks bog om børn og vidnepsykologi.
Den berørte et helt nyt fagområde for mig og gjorde
stort indtryk på mig: Bogen satte kognitiv, socialog udviklingspsykologi ind i en retslig sammenhæng, og pludselig blev psykologien rasende samfundsrelevant. Det gav mening for mig og blev et
anker for mig.
Bogen handler om børn som vidner. Men også
om hvordan hukommelse fungerer. Hvad ved vi
om hukommelse og de udsagn, der gives, når mennesker for eksempel afhøres i en vidnekontekst?
Hvordan påvirker det udsagnene, når man bliver
afhørt af en autoritet? Hvad sker der med hukommelsen, når et vidne bliver afhørt flere gange og
stillet de samme spørgsmål? Eller hvad betyder
det, at man har været i en stresstilstand, mens man
oplevede forbrydelsen eller gerningsøjeblikket,
genoplever man den tilstand, når man bliver afhørt,
og hvad betyder det for de udsagn, man giver?
Bogen var med til at forme min faglige interesse
i de kommende ti år. Jeg skrev ph.d. på området
og var også i USA på Stephen Cecis forskningslaboratorium. I dag beskæftiger jeg mig ikke længere
med området, men jeg trækker stadig på min viden.
Det gjorde jeg, da jeg arbejdede med rekruttering
i forsvaret, og det gør jeg nu, hvor jeg arbejder med
erhvervspsykologi og ledelse. Jeg har for eksempel
mange samtaleforløb, hvor det er væsentligt at
have indblik i, hvordan man taler og hvilke signaler,
man udsender. Og selvfølgelig: Hvilke spørgsmål,
man stiller. Så vidnepsykologi har påvirket min
faglighed meget.
Klassiker-stafet
Psykologer fortæller om en bog, der gjorde en
forskel for deres virke. Yvonne Duval Thomsen
giver stafetten videre til Susanne Bengtson,
ph.d og psykolog, Institut for Klinisk Medicin
- Afdeling for retspsykiatri, Aarhus Universitet.
2015 | nr. 04 |
| 29
Danskere med psykiske lidelser fik sidste
år en ny rettighed: Garanti for udredning og
behandling. Men der er langt fra garanti til
virkelighed. Ingen kan svare præcist på, hvornår
man er syg nok til kræve sin nye ret, og det fører
til lovbrud, vurderer ekspert i sundhedsret.
Af Henning Due, journalist
psykiatriens
ingenmandsland
30 |
| nr. 02 | 2015
2015 | nr. 04 |
| 31
Foto: Cathrine Ertmann
Psykiatri
D
et skulle egentlig have været en mærkedag for danskere med psykiske lidelser.
Den 1. september trådte den såkaldte
udredningsret i kraft, der betyder, at patienter skal
undersøges og afklares for deres sygdom af et sygehus inden for 30 dage.
"Et stort skridt fremad for patienterne", kaldte
daværende sundhedsminister Astrid Krag (S) reglen,
da Folketinget stemte ja til det bagvedliggende
lovforslag og på papiret skrev et lille stykke sundhedspolitisk Danmarkshistorie.
For første gang blev psykisk og fysisk syge ligestillet ved lovens ord, og psykisk syge danskere var nu
også sikret ret til udredning, behandling og mulighed for frit sygehusvalg.
Men for Marne Jensen var 1. september blot
endnu en dag med en tom kalender. Han stod op, så
tv-serier i fjernsynet, spillede lidt computer og ventede på, at kæresten kom hjem fra arbejde.
Med små afbrydelser har hans liv set sådan ud,
siden han mistede sin elevplads som kok for næsten
ti år siden.
– Jeg elskede jobbet, men jeg kunne ikke komme
ud af sengen om morgenen. Jeg følte mig ikke
værdig til jobbet, og jeg så meget ned på mig selv.
Da jeg tog hen på jobbet for at melde mig syg, følte
jeg mig ekstremt paranoid. Jeg kiggede mig konstant over skulderen, og jeg følte, at nogen rørte ved
mig hele tiden, husker han.
I ugerne efter begyndte Marne Jensen at overveje, om han skulle tage sit eget liv. I dag mener han
selv, han har kæmpet med mindst én af sine psykiske
lidelser – depressionen – siden han som 17-årig
mistede sin mor i 1997.
Først i 2006, da hans egen læge akuthenviste ham
til Aalborg Psykiatriske Sygehus, fordi lægen hørte
om hans selvmordsplaner, fik han stillet diagnoserne
depression og angst.
Marne Jensen skal igennem fire indlæggelser og
flere akutbesøg på psykiatriske afdelinger i Region
Nordjylland – to på grund af selvmordsplaner – før
han otte år senere får en psykiaters ord for, at han
også har bipolar lidelse.
32 |
| nr. 04 | 2015
Efter flere gruppebehandlingsforløb, der ikke
rigtig hjælper ham, bliver Marne Jensen et år senere
i efteråret 2014 for første gang tilbudt et individuelt
samtaleterapiforløb på Ambulatorium for Angst og
Tvangssygdomme på Aalborg Psykiatriske Sygehus.
Marne Jensen har godt nok hørt ord som "udredningsret" og "behandlingsgaranti" blive nævnt i
aviser og i tv, men de siger ham ikke særlig meget.
– Det er ikke ord, jeg tror på, siger han.
For psykisk syge mennesker som Marne Jensen,
der ikke har råd til at betale for private psykolog- eller
psykiatertimer, skulle udredningsretten og behandlingsgarantien egentlig sikre gratis, hurtig og
kvalificeret behandling, før deres hverdag bryder
sammen og livet falder fra hinanden. I dag er det
eneste, der giver Marne Jensen en smule ro, en
ugentlig fisketur sammen med en god ven. Resten af
tiden lider han af daglige angstanfald.
Heller ikke det såkaldt udvidede frie sygehusvalg
har gjort nogen forskel i Marne Jensens liv.
På papiret sikrer retten patienter behandling på
andet hospital, hvis hospitalet, som patienten henvises til, ikke kan tilbyde behandlingen inden for en
eller to måneder, afhængig af sygdommens alvor.
– Men virkeligheden for en angstramt person er,
at man ikke kan rejse flere timer hver vej fra fx Aalborg, hvor jeg bor, og til Århus for at få behandling.
Det er jeg simpelthen ikke i stand til på grund af min
lidelse, for det skaber blot angst oven på min angst,
siger han.
Marne Jensen undrer sig over den behandling
– eller mangel på samme – han er blevet tilbudt af de
psykiatriske sygehuse gennem årene.
– Det kan godt være, at jeg på papiret er udredt,
men jeg har ikke fået den behandling, jeg har behov
for, og udredningen af min sygdom har reelt stået på
i årevis. De skulle have fanget min bipolar lidelse for
mange år siden. Allerede da jeg første gang blev
indlagt på et psykiatrisk sygehus, siger han.
Marne Jensen undrer sig også over, at han efter så
mange års kamp mod angsten pludselig tilbydes
behandling for lidelsen på et psykiatrisk sygehus.
Siden 2006 er han to gange blevet henvist af egen
Psykiatri
læge til psykiatriske afdelinger i Region Nordjylland
for at blive udredt og behandlet for sin angst, men
begge gange blev han afvist med den begrundelse,
at han ikke lå inden for patientmålgruppen.
Hvorfor Aalborg Psykiatriske Sygehus nu tilbyder
ham behandling, når andre sygehuse tidligere ikke har
villet, har han stadig ikke fået noget officielt svar på.
Marne Jensen er tilsyneladende for rask til at blive
tilbudt behandling på ét psykiatrisk sygehus, men
syg nok til at blive tilbudt behandling på et andet.
Uklare udvælgelseskriterier
Hvad Marne Jensen ikke ved, er, at de psykiatriske
sygehuse læner sig op ad en række uldent beskrevne
retningslinjer, når det skal afgøres, om patienter som
ham skal tilbydes – eller ikke tilbydes – behandling.
Mens 'tunge' psykiatriske patienter med fx skizofreni og personlighedsforstyrrelse altid skal tilbydes
både udredning og behandling på et psykiatrisk
sygehus, er reglerne ikke helt så sort-hvide for patienter som Marne Jensen, der henvises af egen læge for
2015 | nr. 04 |
| 33
Psykiatri
at blive udredt og behandlet for såkaldt ikke-psykotiske psykiske lidelser.
Magasinet P har derfor forsøgt at afdække, hvordan Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen,
Sundhedsministeriet og landets fem regioner afgør,
hvilke patienter der skal tilbydes udredning og
behandling på de psykiatriske sygehuse.
I et skriftligt svar til Folketingets sundhedsudvalg
fra marts måned forklarer Region Hovedstaden, at
sygehusene bruger en "fælles målgruppeafgrænsning" til at vurdere, om en patient tilhører
patientmålgruppen for den hospitalsbaserede
psykiatri.
Målgruppeafgrænsningen er udarbejdet i 2014 af
de fem regioner i fællesskab, og ligesom andre regioner har Region Hovedstadens Psykiatri
"operationaliseret" målgruppeafgrænsningen, "så
der sikres en så standardiseret målgruppeafgrænsning som muligt", skriver Region Hovedstaden i
svaret.
På Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside
kan man desuden læse, at målgruppen for behandlingen i hospitalspsykiatrien er patienter, der er "syg i
moderat grad" og "syg i udtalt grad".
34 |
| nr. 04 | 2015
Selve udvælgelsen – formelt kaldet visitationen
– står en gruppe specialsygeplejersker og speciallæger i Region Hovedstadens Psykiatri for, som er ansat
i regionens visitationsenhed, CVI, og som anvender
et såkaldt målgruppeafgrænsningsskema.
I skemaet er der opstillet fem sværhedsgrader,
bl.a. for 'socialt funktionsniveau', 'symptom/sygdomsniveau' og 'belastningsgrad', og mens behandlingen
af patienter med sværhedsgrad 2 ifølge skemaet
"sjældent er hospitalsbaseret", er sværhedsgrad 3
"ofte hospitalsbaseret".
CVI består af en administrativ visitationsenhed,
der ser alle henvisninger, og som kan beslutte, om
patienten skal indkaldes til en klinisk visitation, hvor
patientens sværhedsgrad, symptomer og andet
vurderes og holdes op mod informationerne i henvisningen. CVI oplyser til Magasinet P, at cirka en
tredjedel af patienterne indkaldes til klinisk visitation.
Region Midtjyllands Psykiatri – landets andenstørste – henviser i et skriftligt svar til Sundhedsstyrelsens
Specialevejledning for psykiatri, men heller ikke i den
findes en klokkeklar beskrivelse af, hvornår patienter
er syge nok til at få tilbudt behandling på et psykiatrisk sygehus.
Psykiatri
– Der bør for de hyppigste sygdomme inden for
psykiatri foreligge retningslinjer for samarbejdet og
opgavevaretagelse mellem almen praksis og sygehusvæsenet, skriver Sundhedsstyrelsen blot i
vejledningen.
Ligesom de andre regioner henviser Region Midtjyllands Psykiatri også til en såkaldt
målgruppebeskrivelse, som regionerne og deres
interesseorganisation, Danske Regioner, har udarbejdet sammen.
I beskrivelsen står der, at patienter, der skal tilbydes hospitalsbaseret udredning og behandling, skal
have "adfærd præget af betydelig ustabilitet", "betydelig nedsættelse i funktion, hvad angår sociale og
skole/arbejdsmæssige sammenhænge relateret til
psykisk sygdom" og skal lide af "betydelig
forpinthed".
Ifølge beskrivelsen er det også en forudsætning,
at der er "utilstrækkelig effekt af forudgående
behandling i primærsektor" (hos egen læge, privatpraktiserende psykolog eller psykiater, red.).
Danske Regioner henviser i øvrigt til en fælles
henvisningsvejledning til praktiserende læger, som
skal sikre "fyldestgørende henvisninger".
I henvisningsvejledningen finder man samme
beskrivelse af målgruppen som i regionernes målgruppebeskrivelse med fokus på "forpinthed",
"forværring af symptomer" og patienternes
"funktionsniveau".
De uklare retningslinjer og målgruppekriterier
skaber problemer for andre end Marne Jensen.
I et skriftligt svar, som Danske Regioner oversendte til Folketingets Sundhedsudvalg i marts
måned i år, fremgår det, at op mod hver fjerde henviste patient til landets psykiatriske sygehuse blev
afvist i 2014.
I svarene oplyser regionerne ikke præcist, hvor
mange patienter, der – ligesom Marne Jensen – afvises med besked om, at de ikke ligger inden for de
psykiatriske sygehuses behandlingsmålgruppe.
Men Region Midtjylland oplyser, at voksenpsykiatrien i Region Midtjylland "tilbageviser" ca. 9 % af
henvisningerne til almen praksis, og "af disse tilbagevises ca. ¼ grundet mangelfulde oplysninger og ca.
¾ grundet, at patienten ikke er vurderet til at tilhøre
målgruppen".
Psykiatrien i Region Sjælland svarer til Folketingets sundhedsudvalg at have afvist mellem 16-23
procent af de henviste patienter i 2014, og i regionen
vurderes henviste patienter "på baggrund af den
skriftlige henvisning".
– I denne proces afvises - ud over patienter,
for hvem der foreligger en ufuldstændig eller
mangelfuld henvisning - patienter, der ikke hører
til psykiatriens målgruppe, fx patienter med milde
depressioner, skriver Region Sjælland til Folketingets
sundhedsudvalg.
Ulovlig praksis
Men den praksis er ulovlig, fastslår Kent Kristensen,
en af landets førende forskere i sundhedsret.
– Det er ikke lovligt at tilbagevise en patient alene
på grund af "manglende oplysninger" eller afvise en
patient, hvis det kun begrundes med, at patienten
ikke "ligger inden for målgruppen", siger Kent
Kristensen.
Han forklarer, at beslutninger om at afvise patienter
altid skal træffes og begrundes ud fra konkrete og
saglige vurderinger og henviser blandt andet til en
udtalelse fra Sundhedsstyrelsen til Patientombuddet i
en afgørelse af en patientklagesag fra december 2013.
Kent Kristensen peger på flere eksempler, som
han selv har indsigt i, hvor patienter er blevet afvist
på et ulovligt grundlag.
– En gymnasielev blev afvist, fordi det af henvisningen ikke fremgik, at patienten var "forpint". Det er
ikke en sagligt begrundet beslutning, når det samtidig fremgår af henvisningen, at det er en gymnasieelev med OCD, og at eleven ikke er i stand til at
passe sin skole og være sammen med sine venner,
siger Kent Kristensen.
I et andet eksempel blev en kvinde, der lider af
social fobi og ikke er i stand til at gå uden for sin dør,
afvist af et psykiatrisk sygehus, fordi patienten ifølge
sygehuset skulle være forsøgt behandlet med mindst
to præparater, før patienten kunne komme i
betragtning.
– Men det er også en begrundelse uden faglig
substans, fordi man ikke konkret forholder sig til
behovet for psykiatrisk behandling og fx ikke anviser
et alternativt præparat, siger Kent Kristensen.
Han peger på, at der juridisk set træffes en klinisk
beslutning, så snart en psykiatrisk afdeling beslutter
at afvise en patient, fx med udgangspunkt i en
lægehenvisning.
– Den beslutning står den ansvarlige sundhedsperson til ansvar for, og så kan patienten efterfølgende
vælge at klage over beslutningen til enten Patientombuddet eller Disciplinærnævnet, siger han.
Kent Kristensen undrer sig over, at de psykiatriske
afdelinger vælger at afvise patienterne i stedet for at
sætte dem på venteliste til en forundersøgelse.
2015 | nr. 04 |
| 35
Psykiatri
– Sådan burde man gøre det, men i stedet udsætter man sig selv for kritik. Patientombuddet har i flere
sager allerede kritiseret, at patienter er blevet afvist
på et løst og utilstrækkeligt grundlag, siger han.
Brud på retssikkerheden
Ifølge Kent Kristensen hænger den ulovlige praksis
sammen med de løst formulerede
målgruppekriterier.
– Kriterierne er ganske enkelt ikke egnede til at
visitere patienter efter. Det bryder med patienters og
sundhedspersonalets grundlæggende retssikkerhed,
når disse retningslinjer og målgruppekriterier anvendes til at vurdere, hvilke patienter der skal tilbydes
behandling i hospitalspsykiatrien, siger han.
Han understreger, at det ikke er ulovligt at
afgrænse, hvilke patienter der hører til regionspsykiatrien og hvilke, der ikke gør, og prioritere, hvilke
patienter der er mest syge og skal først i behandling.
– Men kriterierne skal være formuleret på en
måde, så man sikrer sig, at man ikke samtidig udelukker patienter, som også har behov for behandling. De
nuværende målgruppekriterier er så upræcist formulerede, at det i praksis nærmest bliver tilfældigt,
hvilke patienter, der får tilbud om behandling, og
hvilke der bliver afvist, siger SDU-lektoren.
Han vurderer, at problemet er opstået inden for
de seneste fem år, og at det bliver stadigt større.
Ifølge Kent Kristensen sker der i praksis det, at de
psykiatriske sygehuse forsinker patienternes behandling og afkræver oplysninger fra patienterne, der ikke
er relevante for behandlingen.
– Det betyder, at man udsætter patienterne for
unødvendig risiko ved at udskyde deres behandling,
siger han.
Skal problemet løses, skal der ske en klarere politisk prioritering på området, hvor bl.a.
målgruppekriterierne strammes op, mener han.
– Så længe målgruppekriterierne er så åbent
formulerede som i dag og ikke er afstemt med de
ressourcer, der er til rådighed, lander ansvaret for at
prioritere patienterne hos behandlerne i sygehusvæsenet, siger Kent Kristensen.
Magasinet P har forelagt sagen for Danske Regioners formand, Bent Hansen, der også er
regionsformand i Region Midtjylland, men i et skriftligt svar afviser han, at målgruppekriterierne er
problematiske.
– Jeg kan ikke genkende billedet af, at vi har løse
kriterier for hvilke, patienter der skal tilbydes behandling, og at der derfor kan være brud på retssikker36 |
| nr. 04 | 2015
heden for patienter og behandlere, skriver Bent
Hansen.
– Jeg har en klar forventning om, at hvis der sker
afvisning, så er det ud fra saglige og faglige begrundelser, eller fordi henvisningen trods fokus på en god
klar henvisning alligevel er mangelfuld, skriver regionsformanden til Magasinet P.
Formand for Dansk Psykolog Forening, Eva
Secher Mathiasen, der repræsenterer 10.000 psykologer i Danmark, heraf tæt på 1.000 psykologer på
landets psykiatriske sygehuse, ser sagen som en
logisk konsekvens af de senere års besparelser i
sundhedsvæsenet.
– Når psykiatrien tilrettelægger arbejdet med at
opfylde udrednings- og behandlingsret på den her
måde, er det et udtryk for, at ressourcerne er for
knappe, siger hun.
– Det er ganske alvorligt, at politikerne har så
flotte ambitioner om at ligestille psykiatri og somatik
i lovgivningen - men ikke på finansloven. Det må
ende galt, når krav og midler ikke følges ad, og det er
ikke rimeligt for hverken patienter eller behandlere,
siger Eva Secher Mathiasen.
Pres og pakkeforløb
Man kan altså hævde, at Marne Jensen er offer for
omstændighederne. Eller nærmere bestemt udviklingen i den psykiatriske ende af det offentlige
sygehusvæsen, der måske afspejles tydeligst i de
henvisningsstatistikker, som landets psykiatriske
afdelinger løbende regner sig frem til, og som i de
seneste år har vist, at dæmningerne er ved at briste.
Alene i Region Midtjyllands Psykiatri – landets
andenstørste – blev der henvist flere end dobbelt så
mange patienter til behandling for angst og depression i september måned 2014 sammenlignet med
godt to år tidligere i juli måned 2012.
Flodbølgen af nye patienter begyndte for alvor at
rulle ind over de psykiatriske afdelinger i månederne
frem til 1. september 2014, da første fase af udredningsretten trådte i kraft.
Retten garanterede patienter en udredning af
deres sygdom inden for to måneder fra den dag,
sygehuset modtog henvisningen.
Samtidig trådte den differentierede behandlingsret i kraft, der betyder, at psykiatriske patienter har
ret til behandling inden for 30 eller 60 dage efter
udredning, afhængigt af sygdommens alvor.
De psykiatriske sygehuse og de politisk ansvarlige i landets regionsråd har forsøgt at minimere
behandlingsventetiden ved at ansætte mere
Psykiatri
Hvorfor Aalborg Psykiatriske Sygehus nu tilbyder ham
behandling, når andre sygehuse tidligere ikke har villet,
har han stadig ikke fået noget officielt svar på. Marne
Jensen er tilsyneladende for rask til at blive tilbudt
behandling på ét psykiatrisk sygehus, men syg nok
til at blive tilbudt behandling på et andet.
personale til udredning og ved at indføre såkaldte
pakkeforløb.
Behandlingsforløbene blev introduceret i slutningen af 2012 til lettere, ikke-psykotiske lidelser som
angst og depression og efterfølgende til tungere
psykiatriske diagnoser som skizofreni.
Tanken er, at sygehusene kan udrede og behandle
flere patienter for samme antal kroner og ører, hvis
behandlingen i højere grad standardiseres og køres
som gruppeforløb.
Ifølge Danske Regioners egen rammebeskrivelse
består et typisk pakkeforløb af individuel og gruppebaseret behandling, hvor en såkaldt
gruppebehandlertime er defineret ved otte patienter
og to behandlere, mens en times individuel behandling svarer til fire timers gruppebehandling.
Men rammebeskrivelsen indeholder ingen anbefaling til, hvor mange timer et pakkeforløb i praksis
bør indeholde, og ifølge en medarbejder fra Region
Hovedstadens Psykiatri, som Magasinet P har talt
med, betaler patienterne i sidste ende regningen for
de camouflerede besparelser.
– På vores afdeling kører vi p.t. pakkeforløb til
patienter med personlighedsforstyrrelser. Pakkeforløbene, der både indeholder færdighedstræning i
gruppe og individuelle samtaleforløb, er sat til at vare
i ni måneder. Men det er alt for kort tid til den type
behandling, forklarer medarbejderen.
– Denne gruppe patienter er ofte selvmordstruede og har typisk brug for to til tre års behandling for
at blive raske nok til at komme i job eller starte
uddannelse. Når vi nærmer os de ni måneder, sidder
jeg med hjertet oppe i halsen, fordi jeg ved, at jeg
skal ind og se patienterne i øjnene og fortælle dem,
at jeg skal afslutte deres behandling, fortæller
medarbejderen.
– Man skal huske, at det ikke er colaflasker, vi
arbejder med, men mennesker. Det er afgørende, at
vi kan arbejde fleksibelt med de her patienter, fordi
det tager tid at etablere en relation og skabe den
tryghed, der er nødvendig for at forbedre patienternes tilstand, og det får vi ikke med pakkeforløbene,
siger medarbejderen.
Marne Jensen får tilbudt sit første pakkeforløb et
års tid efter, han bliver indlagt for fjerde gang på
Aalborg Psykiatriske Sygehus i efteråret 2013.
Under indlæggelsen på Afdeling for Mani og
Depression bliver han næsten udtrappet af den
medicin, som han har taget dagligt for sin angst og
depressive tilstand siden 2006. En psykiater på afdelingen har en teori om, at medicinen har holdt Marne
Jensens bipolar lidelse nede, og derfor sættes hans
daglige dosis ned fra 80 milligram om dagen til 15
milligram. Da han udskrives efter en måneds tid, er
han stadig ikke blevet testet for bipolar lidelse.
I stedet tilbydes Marne Jensen at komme i et
gruppeforløb i en såkaldt antiselvmordsgruppe, men
gruppesamtalerne hjælper ikke på hans tilstand, og
efter nogle måneder beder han om at blive undersøgt for bipolar lidelse. Psykiateren, der tester ham,
bekræfter mistanken, og Marne Jensen bliver sat i
medicinsk behandling med lægemidlet lithium.
Marne Jensen begynder i et pakkeforløb for
patienter med bipolar lidelse, og forløbet kører i et
2015 | nr. 04 |
| 37
Det er ikke lovligt at tilbagevise en patient alene
på grund af "manglende oplysninger" eller afvise
en patient, hvis det kun begrundes med, at
patienten ikke "ligger inden for målgruppen".
– Kent Kristensen, lektor, Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.
års tid og består af i alt fire gruppesamtaler, hvor
Marne Jensen og andre patienter med samme diagnose bliver informeret om deres sygdom.
Som en del af pakkeforløbet skal Marne Jensen
også møde op til en månedlig samtale med en sygeplejerske, der tjekker, om hans lithium-niveau i
blodet er optimalt, men i takt med, at den daglige
lithium-dosis lægger en dæmper på Marne Jensens
mani, tager angsttilstanden over.
Da han forklarer det til sygeplejersken, sender hun
ham videre til en samtale på Ambulatorium for Angst
og Tvangssygdomme, der tilbyder ham et individuelt
behandlingsforløb. Cirka to uger senere bliver han
indkaldt til endnu en samtale.
– Jeg mødte op til samtalen sammen med min
mentor (støttekontaktperson, red.) fra Aalborg Kommune. Sygeplejersken kiggede på sin kalender og
fortalte mig, at jeg skulle sætte et kryds i kalenderen
den 26. oktober – et år senere. Først der ville de have
tid til at behandle mig.
Sidder fast
Marne Jensen venter stadig på at komme i gang.
Med samtaleterapiforløbet, med livet, som har stået
mere eller mindre stille, siden han mistede sin elevplads i 2006.
Han er 34 år gammel og er ikke i stand til at
arbejde, som han har det i dag. Gennem årene har
han fået stillet diagnoserne bipolar lidelse, depression, social angst, panikangst og generaliseret angst,
og hans behandling består lige nu af en daglig dosis
Lithium for bipolar lidelse, en dosis Lyrica og en dosis
Citalopram for angsten og en dosis Seroquel, som
egentlig bruges til behandling af skizofreni og psykotiske tilstande, men som Marne Jensen tager for at
kunne sove om natten.
I starten af 2015 søgte han om at få betalt privat
psykologbehandling hos Aalborg Kommune.
– Det afslog de i første omgang, men så talte jeg
med min økonomiske sagsbehandler, der gik til den
ansvarlige i kommunen, som så endte med at bevillige behandlingen. Aalborg Kommune har siden
indvilliget i at betale for ti psykologbehandlinger,
fortæller han.
Brevet med bevillingen fra Socialcenter Central
og Ung Aalborg dumpede ind ad hans brevsprække i
april måned, men behandlingen er ikke gået i gang
endnu, på grund af ventetid til den private psykologbehandling, som kommunen vil betale for.
Marne Jensen har kun hørt fra Aalborg Psykiatriske Sygehus én gang siden efteråret 2014. Det var i
maj måned i år, hvor han modtager et brev, hvori
sygehuset beder ham svare på, om han stadig er
interesseret i at få tilbudt det individuelle samtalebehandlingsforløb, ellers vil han blive slettet fra
sygehusets venteliste.
– Det mener jeg er en meget uheldig måde at
kommunikere på, for der sidder mange rundt
omkring og har det så dårligt, at de ikke når at reagere på den type henvendelser, inden det er for sent,
siger han.
Marne Jensen bliver ængstelig, når han tænker på
fremtiden. Han føler, at han i årevis har været sparkebold mellem de psykiatriske sygehuse, og han er
bange for, at han aldrig får den behandling, han har
brug for.
– 'Nu er du bipolar', 'nu er du angst'. Det er blevet
gjort helt tydeligt for mig, at hvis man bliver tilbudt
behandling på en psykiatrisk afdeling, går der straks
kassetænkning i den. Så skal du enten passe i 'angst'eller 'depression'-kassen. Men hvad med alle os, der
har flere diagnoser og ikke passer ind i en kasserne? |
Udgivelser
Kulturblik
Af redaktionen
Multimedie
Out of The Darkness
Noveller
Levende begravet
American Civil Liberties Union (2015)
Sadeq Hedayat/Forlaget Vandkunsten
(2015)
Vi har hørt om skandalen, hvor den amerikanske psykologforening, APA, samarbejdede med Bush-regeringen
om at udvikle torturmetoder i krigen mod terror. Men
ofrene har vi ikke mødt. Før nu. I denne storstilede multimediefortælling kan man se videointerview med
ofrene, lytte til musikken, der blev spillet under torturen,
se tegnefilm om de metoder, psykologer udviklede,
læse dokumenter og meget mere, der tilsammen tegner
et billede af skandalen. www.aclu.org
Iranske Sadeq Hedayat (1903-1951) var intellektuel og
forfatter tilknyttet modernismen, og flyttede som ung
til Europa. Hans kafkaske dystre noveller handler om at
være fremmedgjort – "de psykologiske afgrunde lyses
op, så man kan kigge hele vejen ned, og det er på en
måde både et ubehageligt og et tilfredsstillende syn,"
som Politikens anmelder skriver.
www.forlagetvandkunsten.dk
Tidsskrift
Social arv, ulighed og
dagtilbuds betydning med
henblik på mønsterbrydning
Single
Blodbaner. En familiehistorie om nazisme,
mord og mørklægning
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift (2015)
Mads Mariegaard/Berlingske (2015)
Siden den første danske undersøgelse af forholdet mellem
social baggrund og børnenes uddannelsesmuligheder så
dagens lys for fire årtier siden, er der ikke sket nævneværdige forandringer. I dette nummer undersøger professor
Bente Jensen forskningsspørgsmålet: Kan dagtilbud
bidrage til mønsterbrydning, dvs. reducere gabet mellem
socialt udsatte børns og andre mere privilegerede børns
læring og trivsel. www.skolepsykologi.dk
Podcast
Spectacular Ability in a Sea
of Disability": The Psychology of Savantism
Darold Treffert/The Psychology
Podcast (2015)
De fleste husker den Oscar-belønnede film Rain Man
fra 1988 om Charlie og hans bror Raymond, der lider af
det såkaldte savant-syndrom. Psykolog Darold Treffert
er førende ekspert i syndromet og var videnskabelig
rådgiver på filmen. I denne over en time lange podcast
fortæller han om syndromet fra utallige vinkler
– lige fra hjernen til arbejdsmarkedet.
www.thepsychologypodcast.com
Hvor længe kan et traume vare i en familie? Under
besættelsen medvirkede nazisten Aage Thomas Mariegaard til nogle af de værste forbrydelser i nyere
danmarkshistorie. Efter befrielsen blev han fængslet og
skudt. Historien blev et tabu i hans familie og nåede
først frem til efterkommerne årtier senere. En af dem
sætter sig i 2012 for at undersøge, hvilke spor gerningerne har sat. www.b.dk
Kronik
What has neuroscience
ever done for us?
Jonathan Roiser/The British
Psychological Society (2015)
Tempoet og fremskridtene inden for neurovidenskabelig forskning har været af ekstraordinær karakter de
seneste 25 år. Hvorfor kan det ikke ses på den måde,
vi forstår og behandler psykiske lidelser på, og hvorfor
er standardbehandlingen stort set den samme som for
årtier siden? Det skriver Dr. Jonathan Roiser fra University College London om i dette indlæg, der er det mest
læste på den britiske psykologforenings side.
www.thepsychologist.bps.org.uk
2015 | nr. 04 |
| 39
Illustration: Matthew Custar
Fagkronik
Vi skal tage
vare på klienters
datasikkerhed
Af Lars Schermer Didriksen,
multimediedesigner og psykologistuderende
At sikre klientoplysninger og IT-sikkerhed er
et stigende problem for faggrupper med
tavshedspligt – også psykologer.
Når danske psykologer arbejder, er der retningslinjer for vores
måde at forvalte vores profession på. Vi har for eksempel tavshedspligt. Vi skal følge de fællesnordiske etiske retningslinjer for
psykologer. Men vi har ikke nogen retningslinjer for elektroniske
systemer, der behandler klienters elektroniske oplysninger.
Hvad sker der for eksempel, når vi deler optagelser af klientsamtaler på Dropbox med klienten eller optager samtaler med
vores smartphone? Eller når vi køber en dyr hjemmeside, som
kan kobles på (en) faktura og bruges til at kommunikere med
klienten? Som lovgivningen er nu, er det os, der som professionelle har ansvaret for at sikre persondataoplysninger. Og derfor
er IT-sikkerhed et stigende problem for faggrupper med tavshedspligt. I USA har man taget højde for problemet, da man
indførte retningslinjerne HIPAA (Health Insurance Portability and
Accountability Act). Det betyder, at hvis en anden aktør – altså
en hjemmesideudbyder, Dropbox, Skype eller lignende – skal
håndtere helbredsdata, så skal de godkendes og opfylde en
række krav. Dette sikrer, at faggrupper som læger og psykologer
kan nøjes med at benytte redskaber med HIPAA-certificering og
ikke skal bekymre sig om datalæk, eller om andre har adgang til
følsomme data. Sådan ser det desværre ikke ud i Danmark.
Her er vi på egen hånd.
Tag fx Dropbox. Problemet opstår, når man nærlæser de regler,
man har sagt ja til, da man installerede redskabet. I Dropbox'
terms and conditions står der fx:
“Employees may access file metadata (e.g., file names and
locations) when they have a legitimate reason, like providing
technical support."
Medarbejdere hos Dropbox kan altså få adgang til såkaldte
metadata som filnavne eller lokationer. Metadata er i sig selv
ikke problematisk, men over tid og i sammenhæng med andre
filer, kan der tegne sig et problematisk billede. Hvis du altid
uploader en tekstfil til Dropbox, når en specifik klients telefon er
i nærheden, så er det ikke svært at regne ud, at den tekstfil
omhandler netop den klient.
Videre står der i betingelserne, man siger ja til hos Dropbox:
“Like most online services, we have a small number of employees who must be able to access user data for the reasons stated
in our privacy policy (e.g., when legally required to do so). But
that's the rare exception, not the rule."
Problemet her er, at hvis firmaet bag Dropbox har adgang til
dine data, når de bliver bedt om det, så har de adgang til dine
data på et vilkårligt tidspunkt fastsat udefra og altså uden for
brugerens kontrol.
2015 | nr. 04 |
| 41
Fagkronik
En tredje sætning lyder:
"Law & Order. We may disclose your information to third
parties if we determine that such disclosure is reasonably necessary to (a) comply with the law; (b) protect any person from
death or serious bodily injury; (c) prevent fraud or abuse of Dropbox or our users; or (d) protect Dropbox's property rights."
Det interessante her er ikke, at Dropbox kan videregive information for at beskytte mennesker, men at de har adgang til
informationer, de kan videregive til tredjeparter – tredjeparter
kan være alt fra myndigheder til andre virksomheder, som Dropbox samarbejder med, fx i markedsføringsøjemed. Data er guld.
Jo mere data, en virksomhed kan indsamle, desto mere målrettet kan virksomheden eller dens samarbejdspartnere, som køber
eller får data af den, arbejde med markedsføring af produkter.
Tilsvarende Terms and Conditions for Apple er på knap
13.000 ord, og Facebooks er cirka 11.000 – og det er stort set
umuligt for en lægmand at gennemskue, hvad man faktisk giver
lov til i begge meget lange, juridiske og svært læsbare tekster.
At dine personlige oplysninger ender hos en virksomhed, der
ikke er reguleret og dermed faktisk kan gøre, hvad den vil, er i
øjeblikket måske kun problematisk i begrænset omfang. Du eller
din klient får måske nogle reklamer på nettet eller prisen på de
varer, I vil købe på nettet, justeres i forhold til jeres personprofil,
så en flyrejse eller et par sko stiger eller falder i pris.
Hvis du til gengæld har en klient, der er krigsveteran eller
politisk flygtning, kan det naturligvis være interessant for nogle
myndigheder at vide, hvad klienten foretager sig, hvad der tales
om og med hvem, og så er det en smal sag at købe sig til disse
oplysninger gennem de tjenester, man har givet adgang til sine
data. For eksempel samler Facebook data om dine sms'er og
kontakter, hvis du har installeret den på din smartphone. Mens
Google ved, hvor du er.
Men hvor stort et problem er det? Er det store fokus på
datasikkerhed ikke blot udtryk for paranoia og overdrevne
skrækscenarier? Ikke hvis man har fulgt med i medierne de
seneste år og fx har fulgt debatten om det amerikanske The
National Security Agency (NSA) og dets overvågningsaktiviteter. NSA har – blandt meget andet – angiveligt ikke blot haft
adgang til metadata, emails, chatbeskeder, browserhistorik og
lignende hos førende internettjenester som Google, Facebook
og Apple i USA, men har også overvåget europæere, herunder
i Danmark til klimatopmødet i 2009. Det er i hvert fald hvad
whistleblowers som den tidligere NSA-ansatte Edward Snowden og en række toneangivende medier hævder at kunne
dokumentere.
Set fra en psykologfaglig vinkel er problemet også til at få øje
på. Et af de argumenter, der er blevet brugt i Danmark og andre
steder af regeringer for at indføre mere overvågning af data og
digitale tjenester i den nationale sikkerheds tjeneste, er, at hvis
du ikke har noget at skjule, har du heller ikke noget at frygte.
Men ifølge en af de skarpeste datasikkerhedseksperter, den
britiske journalist Glen Greenwald, der sammen med Edward
Snowden afslørede NSA-skandalen, fordrer denne argumentation samtidig, at 1) hvis du insisterer på retten til privatliv, har du
noget at frygte, og 2) kun hvis du er tilstrækkelig gennemsigtig
og harmløs, kan du vide dig sikker på ikke at blive overvåget.
Det er bekymrende. For det leder tankerne i retning af selvcensur. Og værker som Michel Foucaults Overvågning og straf
eller Jeremy Benthams Panopticon. Vores arbejde som psykologer, læger og andre med tavshedspligt, er jo betinget af de
informationer, vi får fra vores klienter, og vores arbejde hviler på,
at de kan føle sig trygge ved, at deres oplysninger aldrig
kommer videre.
At bruge forskellige digitale tjenester, hvor du ikke kan beskytte
dine klienters personlige oplysninger, er derfor stærkt problematisk. Og faktisk er nogle af tjenesterne ulovlige i Danmark. I
2011 undersøgte Datatilsynet Dropbox og konkluderede, at det
ikke var lovligt at bruge Dropbox til personfølsom data. Det er
ikke lovligt at overføre personfølsom data til lande uden for EU,
eller til lande, der ikke er betegnet som "safe harbour".
Hvis du har en klient, der er krigsveteran eller
politisk flygtning, kan det naturligvis være interessant
for nogle myndigheder at vide, hvad klienten foretager
sig, hvad der tales om og med hvem, og så er det en
smal sag at købe sig til disse oplysninger gennem
de tjenester, man har givet adgang til sine data.
42 |
| nr. 04 | 2015
Fagkronik
Som lovgivningen er nu, er det os,
der som professionelle har ansvaret for
at sikre persondataoplysninger.
Problemet her er, at data sendt til Dropbox ikke bevæger sig
direkte fra brugerens computer til en server på grund af internettets grundlægende arkitektur, hvor en masse mellemstationer
kan ligge hvor som helst, heriblandt i lande uden for EU – lande,
der ikke betegnes som "safe harbor".
Denne bevægelighed af data skal man også være opmærksom på, hvis man sender en mail. Her kan mailen ligge på en
mailserver i flere år, og hvis ikke den er krypteret fra afsenders
side, kan indholdet tilgås på mailserveren.
Et andet udbredt problem er brugen af USB-nøgler. USB-nøgler er en af de største kilder til læk af data, fordi de nemt går tabt.
Hvis man gemmer data om klienter på USB-nøgler, bør man ikke
alene opbevare dem sikkert, man bør også kryptere de data, der
er derpå, så de ikke kan læses af andre, hvis USB-nøglen forsvinder. Samt sørge for, at data bliver destrueret efter en årrække,
efter at man er pensioneret eller har skiftet job.
Men der er en måde at sikre sig selv og klienten på. Kryptering er svaret på mange af udfordringerne. Kryptering gør data
ulæseligt, med mindre man har en nøgle til at afkode indholdet.
Den simpleste form for kryptering kaldes chifferskrift. Her
erstattes alle elementerne i en besked eller lignende med et
andet element, som gør beskeden ulæselig. Et eksempel: Ordet
"IBM" kan eksempelvis krypteres og skrives "HAL". I det her
tilfælde skifter man bare alle bogstaver i beskeden ud med det
næste i alfabetet, så H bliver til I, A bliver til B, og L bliver til M.
Dette udgør dekrypteringsnøglen, som er nødvendig for at
kunne læse den oprindelige besked.
Når man køber et dyrt IT-system eller en hjemmeside, reklameres der ofte med, at der bruges sikre forbindelser, og termer
som SSL (secure socket layer) bliver flittigt brugt. SSL er en god
løsning til at sikre data, mens det transporteres, men det dækker
kun transport af data. Det er dog ikke altid, at hjemmesideudbyderen eller den tjeneste, man bruger, opbevarer data sikkert.
Ofte er det også tilfældet, at udbydere opbevarer data på en
måde, så de kan tilgå den selv. En måde at løse dette problem
på er at bruge såkaldt end-to-end kryptering (E2EE). Her bliver
data krypteret på din enhed og først dekrypteret, når beskeden
når sin destination. Det forhindrer ikke andre i at få fat på dine
data, men det gør dataen næsten ubrugelig. Via programmer
som Axcrypt og 7zip kan man på sin egen computer kryptere en
fil og sikre den med et password. På den måde er det kun dem,
der har dette password, som har adgang til din data, også
selvom den ligger hos Dropbox eller andre.
Man bør også være påpasselig med at installere alskens apps.
Hvis man installerer en app på sin android telefon, bør man give
sig god tid til at læse, hvilke ting app'en har adgang til på telefonen. Google maps har fx adgang til mikrofonen, så man kan
styre GPS'en med sin stemme, men der findes mange andre
programmer, som også har adgang til mikrofonen og mediafiler.
Skaberne af disse apps udbyder dem ofte gratis, men har en
forretningsmodel, hvor indtjeningen er videresalg af informationer. Når sådan en app har adgang til mikrofonen, betyder det, at
den kan optage lyd og sende det til firmaet bag. Det samme gør
sig gældende for optagelser, man har liggende på sin telefon,
hvilket man har givet firmaet lov til, da man trykkede ok og installerede app'en – men det har klienten ikke. Derfor er det vigtigt
at spørge sig selv, om et lommelygteprogram bør have adgang
til mediafiler, mikrofon, GPS-koordinater og så videre, inden
man installerer app'en. Det gælder også på iPhone.
Apps som Facebook Messenger og andre beder om adgang
til indholdet af dine sms'er og kontakter, også selv om du ikke
bruger programmet til at kommunikere, men blot har det installeret. Dette er væsentligt at holde øje med, hvis man har kontakt
med en klient via sms.
Det enorme udbud af digitale tjenester, vi bruger som både
borgere og professionelle, har skabt nye udfordringer. Udfordringer, der berører tusinder, som har mennesker og fortrolig
data i deres hænder, og som er omfattet af en tavshedspligt,
men som myndighederne endnu ikke har taget højde for.
Beskyttelsen af persondata har hjemmel i persondatalovningen og i EU-direktiver – begge er længe blevet kritiseret for at
være blevet overhalet indenom af den digitale virkelighed. Det
ville være ønskeligt at få skabt et sæt retningslinjer for dataudbydere og app-udviklere, der sikrer forsvarlig opbevaring af data
og forhindrer indsamling og videresalg deraf.
En løsning kunne være et kvalitetsstempel, der gør det muligt
for faggrupper som psykologer og læger, der ikke umiddelbart
har en teknisk fundering, at benytte tjenester, som sikrer klientens fortrolige oplysninger. Man behøver ikke kigge langt efter
lignende modeller. I USA kan professionelle som nævnt købe
adgang til sms-tjenester, e-mail-services og videokonference-software, der er HIPAA certificeret og dermed sikrer, at
klientens data forbliver fortrolig.
Får vi ikke en løsning, risikerer vi et virtuelt panoptikon, hvor
klienter ikke tør være åbne og ærlige af frygt for, hvem der lytter
med. |
2015 | nr. 04 |
| 43
Leder
Børn er
fremtidens råstof
Af Eva Secher
Mathiasen,
formand for Dansk
Psykolog Forening
44 |
| nr. 04 | 2015
Vi skal arbejde mere. Vi skal blive længere tid på
arbejdsmarkedet. Vores børn skal gå mere i skole.
Vores unge skal hurtigst muligt igennem uddannelsessystemet. De af os, der står uden arbejde,
skal nudges til at komme hurtigst muligt i job. De
syge af os skal arbejdsprøves, selv hvis vi er
sengeliggende.
Antallet af politiske tiltag, reformer og nye
regler, der har ramt Danmark i de senere år, er
svimlende. Formålet er klart: Vi står midt i en
svær tid, hvor økonomisk krise og stigende konkurrence i en globaliseret verden skaber store
udfordringer for fremtiden. Især fordi vi lever på
den del af kloden, hvor levealderen stiger, og
fødselsraten er lav, så vi om få årtier vil have markant flere ældre end nogensinde før.
Arbejdsstyrken vil altså ændre karakter, samtidig med at velfærdsopgaven vokser. Samtidig er vi
udfordret på vores erhvervsmæssige konkurrenceevne: Vores virksomheder skal konkurrere på et
globalt marked, hvor den økonomiske magtbalance har ændret sig i takt med, at lande som Kina
og Indien har vokset sig stærke. Hvis vi skal klare
os, skal der ske noget nyt, og vi skal alle sammen
bidrage.
Sådan lyder rationalet fra økonomer og politikere – og det med rette. Tallene og statistikkerne
taler deres eget sprog. Store udfordringer venter
forude, hvis samfundet skal holde sig oven vande.
Men er opskriften den rigtige?
I skærende kontrast til de mange tiltag om at
producere og yde mere, står nemlig nogle andre
klare tal og statistikker: Angst, stress og depression
er blevet de nye folkesygdomme, slog Sundhedsstyrelsen fast i sin nylige rapport om sygdomsbyrden i
Danmark, og disse lidelser koster ifølge styrelsen
samfundet milliarder af kroner hvert år i tabt
arbejdsfortjeneste, sygedagpenge osv.
Den tendens kan man årsagsforklare på mange
måder – men man kan ikke løbe fra den.
Danskerne har det skidt. Og det er faktisk dårligt
nyt for både vores økonomi, velfærd og konkurrenceevne. Det viser et storstilet tværfagligt forskningsprojekt, der blev publiceret af den britiske regerings videnskabskontor i 2008 og byggede på
bidrag fra 450 eksperter fra 17 lande, som til
sammen dækkede hele det videnskabelige spektrum fra økonomi over neurovidenskab, medicin
og socialvidenskab til psykologi. De undersøgte,
hvad individers mentale tilstand fra vugge til grav
betyder for den økonomiske og samfundsmæssige
udvikling. Konklusionerne var klare: Alt.
Nøglebegrebet er ’mental kapital’ – altså de
kognitive og følelsesmæssige ressourcer, vi har.
Menneskers indlæringsevne, sociale kompetencer,
følelsesmæssige intelligens og modstandsdygtighed (resiliens) er afgørende for, hvordan og hvor
godt vi kan bidrage til samfundet. Jo større mental
kapital, vi har, desto bedre trivsel på arbejdspladsen, højere produktivitet, større kreativitet og
bedre værn mod fx stress eller depression.
Eksempelvis kan børns ord- eller talblindhed
få meget stor negativ indflydelse på deres livsforløb, hvis det ikke opspores tidligt og barnet ikke
får den nødvendige støtte. Barnet vil få indlæringsvanskeligheder, som kan føre til, at det
mister motivationen til at lære og gå i skole og
bliver ramt på sit selvværd. Det kan igen føre til
adfærdsproblemer, manglende uddannelse,
social eksklusion, lav deltagelse på arbejdsmarkedet eller psykiske lidelser.
Mental kapital betyder også noget for udviklingen af vores kognitive funktioner gennem et
livsforløb. Forskningen viste fx, at ældre, som har
et højt niveau af velvære, også har bedre kognitive
funktioner, selv når man har justeret for socio-demografiske variabler, sundhed og livsstil.
Så den måde, et samfund forvalter sin mentale
kapital på, har betydelig effekt på dets økonomiske konkurrenceevne og velstand – og det hele
P – kalender
nov / dec
vejen igennem hvert enkelt individs livsforløb. Og
jo tidligere, vi har fokus på at højne den mentale
kapital, jo bedre.
Vi skal med andre ord prioritere vores børn,
deres indlæring og trivsel. Kun på den måde kan
vi få skabt de stærke, modstandsdygtige voksne, vi
har brug for i fremtiden til at løse de kommende
udfordringer.
Potentialet er der for at skabe politikker, der
understøtter den sunde gode udvikling. Vi ved,
hvad der virker. Lad os derfor gøre det. Det kan
ikke betale sig at lade være. |
8–13 nov
19–22 nov
2nd East African Regional
Conference of Psychology
(EARCP2015)
Nairobi, Kenya
www.psyske.org
8th International Congress
of Clinical Psychology
Granada, Spanien.
www.aepc.es
11 nov
European Semester:
European Congres on
Work and Organizational
Psychology. Lissabon,
Portugal
www.psyes.eu
11–14 nov
45th Annual PSI Conference
Dublin, Irland
www.psychologicalsociety.ie
Følg med i psykologien
Er du interesseret i psykologiens rolle
i samfundet, og vil du have indsigt i ny
forskning og interessante problemstillinger på det psykologiske område,
kan du begynde her.
Tegn abonnement på
magasinet P eller køb det
i løssalg. Send en mail til
[email protected] eller
se mere på www.dp.dk
4 dec
Ph.d.-forsvar ved Chalotte
Glintborg. Grib mennesket
– En konceptuel og empirisk
undersøgelse af koordineret
rehabilitering: objektivt
bio-psyko-social udbytte for
voksne med erhvervet
hjerneskade samt klienters
og pårørendes oplevelse af
rehabiliteringen med og
uden kommunal koordination
Institut for Kommunikation,
Aalborg Universitet
www.kommunikation.aau.dk/
13 nov
9–10 dec
Ph.d.-forsvar ved Hanne
B. S. Knudsen: Reading
comprehension and executive functions – the case
of Danish children
Aalborg Universitet
www.kommunikation.aau.dk
International Conference
on Public Mental Health
& Neurosciences
Bengaluru, Inden
www.sarvasumana.in
9–11 dec
19–21 nov
1st International Congress
of Clinical and Health
Psychology with Children
and Adolescents
Madrid, Spanien
www.psicologiainfantil.umh.
es/2015/en
International Conference
on Shared Parenting 2015
Bonn, Tyskland
www.twohomes.org
11 dec
European Semester European Conference on
Psychology and Health
Lissabon, Portugal
www.psyes.eu
2015 | nr. 04 |
| 45
>ĞĚŝŐĞLJĚĞƌŶƵŵƌĞƟůďĞƐčƩĞůƐĞ
Ɖƌ͘ϭ͘ĂƉƌŝůϮϬϭϲ
opslåes den 13. november 2015 på
Dansk Psykolog Forenings hjemmeside:
www.dp.dk/ydernummer/
På denne side kan du orientere dig om, hvor i landet, de ledige ydernumre
befinder sig, hvilke krav, du som ansøger skal opfylde for at kunne komme i
betragtning, ansøgningsprocedure m.v. Der skal benyttes særlige ansøgningsskemaer, som kan downloades fra siden.
Husk altid at vedlægge kopi af dit autorisationsbevis og specialistbevis.
1%Selv om du har søgt om ydernummer på et tidligere tidspunkt, skal du
indsende en ny ansøgning.
6LGVWHDQV¡JQLQJVIULVWHUGHQGHFHPEHU
Senere indkomne ansøgninger vil ikke blive behandlet.
Ansøgninger skal indsendes fysisk til Dansk Psykolog Forening, att.:
Britt Vestskov-Møller, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
Du får svar på din ansøgning sidst i februar 2016 og vil skulle starte pr.
1.4.2016, hvis du har fået ydernummer.
Det er Bedømmelsesudvalget, der behandler ansøgninger og fordeler de
ledige ydernumre. Fordelingen sker på baggrund af ansøgeres kompetencer
og ud fra regionernes krav til geografi.
Alle rettidigt modtagne ansøgninger videresendes sammen med bilag til
Bedømmelsesudvalget. Ansøgninger bliver alene bedømt på de oplysninger,
som fremgår af ansøgningen.
Har du problemer med at downloade materialet, eller har du spørgsmål til
ansøgningsprocedure, er du velkommen til at kontakte sekretær Britt Vestskov-Møller, tlf. 35 25 97 22 eller på mail: [email protected].
6HQLRUWU I
QRYHPEHU
Om at arbejde med
mindreårige, uledsagede flygtninge
i Dansk Røde Kors
Tredje og sidste efterårsmøde i Seniortræf afholdes lørdag den 28. november 2015 fra kl. 10.30 til kl. 13.30. Som altid i Dansk Psykolog Forenings
kantine i Stockholmsgade 27, København Ø.
Vi har fået Nike Brandt Poulsen fra Selskabet Interkulturel Psykologi (SIP) til
at komme og fortælle os om sit arbejde i Dansk Røde Kors med uledsagede, mindreårige drenge fra Afghanistan.
Nike vil fortælle om arbejdet med drengene i gruppe, hvor de fortalte historier fra deres eget liv og fik det spillet tilbage umiddelbart (Playback Teatre).
Oplægget har stof til mange generelle overvejelser om flygtninge, unge
alene, tilhørsforhold og mening og måske også integration.
Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske til Heidi Strehmel, tlf. 35 26 99 55. Sidste frist for tilmelding er
onsdag den 25. november 2015.
+DUGXHWIDJOLJWHPQHVRPGXJHUQHYLOKROGHHWRSO JRPK¡UHUYLPHJHW
JHUQHIUDGLJ.RQWDNW+HLGL6WUHKPHOKVW#GSGNHOOHUWOI
'DWRHUIRUIRUnUHWVP¡GHULOLJJHUDOOHUHGHQXIDVW
PDUWVDSULOVDPWMXQL6 WNU\GVLNDOHQGHUHQ
Nina Koeller &
Anne O. Wilhelm-Hansen
ĂŶƐŬWƐLJŬŽůŽŐ&ŽƌĞŶŝŶŐŽŐĂŶƐŬWƐLJŬŝĂƚƌŝƐŬ^ĞůƐŬĂďŝŶǀŝƚĞƌĞƌƟůŬŽŶĨĞƌĞŶĐĞŶ͟sŝƌŬƐŽŵŵĞůƆƐŶŝŶŐĞƌƉĊƚǀčƌƐ͟ŵĞĚĨŽŬƵƐƉĊ
ƌĞƐƵůƚĂƚĞƌŝďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐŝŶĚƐĂƚƐĞŶĨŽƌŵĞŶŶĞƐŬĞƌŵĞĚƐĂŵƟĚŝŐƚŵŝƐďƌƵŐŽŐƉƐLJŬŝƐŬƐLJŐĚŽŵ͘
<ŽŶĨĞƌĞŶĐĞŶƐƟůůĞƌƐŬĂƌƉƚƉĊƟůƚĂŐŽŐĞƌĨĂƌŝŶŐĞƌ͕ĚĞƌŝƉƌĂŬƐŝƐĂůůĞƌĞĚĞŚĂƌǀŝƐƚŐŽĚĞƌĞƐƵůƚĂƚĞƌ͘<ŽŵŽŐŚƆƌŽŵĚĞǀŝƌŬƐŽŵŵĞ
ůƆƐŶŝŶŐĞƌĨƌĂŝŶĚͲŽŐƵĚůĂŶĚ͘
DĂŶĚĂŐĚĞŶϭϰ͘ĚĞĐĞŵďĞƌŬů͘ϵ͘ϯϬͲϭϱ͘ϯϬƉĊ^LJĚĚĂŶƐŬhŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚŝKĚĞŶƐĞ
<ŽŶĨĞƌĞŶĐĞŶŚĞŶǀĞŶĚĞƌƐŝŐƟůĂůůĞŝŶƚĞƌĞƐƐĞƌĞĚĞWƐLJŬŽůŽŐĞƌ͕ƐĂŵƚƟůWƐLJŬŝĂƚĞƌĞ͕<ŽŵŵƵŶĂůĞůĞĚĞƌĞ
ĨƌĂŵŝƐďƌƵŐƐĐĞŶƚƌĞŽŐďĞƐŬčŌŝŐĞůƐĞƐĐĞŶƚƌĞƐĂŵƚ<ŽŵŵƵŶĂůƉŽůŝƟŬĞƌĞ͘
&ŽƌƐŬĞůůŝŐĞĚĂŶƐŬĞƌĞŐŝŽŶĞƌŽŐŬŽŵŵƵŶĞƌĚĞůĞƌĚĞƌĞƐĞƌĨĂƌŝŶŐĞƌŵĞĚďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐŝŶĚƐĂƚƐĞŶĨŽƌ
ŵĞŶŶĞƐŬĞƌŵĞĚƐĂŵƟĚŝŐƚŵŝƐďƌƵŐŽŐƉƐLJŬŝƐŬƐLJŐĚŽŵ͘ƵǀŝůĨĊŝŶĚďůŝŬŝEŽƌŐĞƐĞƌĨĂƌŝŶŐĞƌŵĞĚĚĞŶ
ŶĂƟŽŶĂůĞZKWͲƚũĞŶĞƐƚĞŽŐĂƌďĞũĚĞƚŵĞĚŬůŝŶŝƐŬĞƌĞƚŶŝŶŐƐůŝŶũĞƌ͘
>čƐŵĞŐĞƚŵĞƌĞŽŵŬŽŶĨĞƌĞŶĐĞŶŽŐƟůŵĞůĚĚŝŐ͗ǁǁǁ͘ĚƉ͘ĚŬͬƉƐLJŬŽůŽŐŬĂŵƉĂŐŶĞŶƐͲĂƌƌĂŶŐĞŵĞŶƚĞƌ
46 |
| nr. 04 | 2015
STRESS
BEHANDLINGS
KONFERENCEN
08.01.2016 kl. 9.00-16.45
Arrangeret af Institut for Psykologi v. Københavns Universitet
og Center For Psykisk Sundhedsfremme
Stressbehandlingskonferencen 2016
Evidensbaseret stressbehandling udgør en central udviklingsopgave i disse år. Stressbehandlingsforløb
udbydes på hospitaler, arbejdspladser, i kommunalt og privat regi, men en tværgående vidensudvikling om
de tilgængelige behandlinger og deres resultater mangler. Formålet med Stressbehandlingskonferencen
2016 er at samle forskere og praktikere i dansk stressbehandling for at udvikle værdifuld viden og
praksiserfaring. Oplægsholdere har ledende roller på danske stressforskningsenheder og
stressbehandlingsenheder og præsenterer erfaringer og resultater om alt af relevans for behandlingen af
stressproblematikker – fra rekruttering og assessment til indholdet i de forskellige eksisterende
programmer – og udvikling af nye interventioner. Hvordan kan vi bedst vurdere behandlingsbehovet ved
oplevelser eller symptomer på stress? Hvilke borgere frafalder typisk stressforløbene? Hvem får mest ud
af dem? Hvad er de næste skridt for en fælles vidensudvikling? Hvad er de største udfordringer? Hvad kan
antages at have en kausal virkning i de eksisterende forløb?
Oplægsholdere
Bo Netterstrøm og Pernille Rasmussen, COPEstress projektet
Morten Willert, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital
Ole Carstensen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning
Iben Holbæk Lundager, Randers Sundhedscenter
Hanne Knudsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital
Greta Lund, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital
Tine Norup, Center for Psykisk Sundhedsfremme
Christian Gaden Jensen, Center for Psykisk Sundhedsfremme
Yun Ladegaard, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Vivi Imer Hansen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital
Morten Kallehauge, Tidlig Indsats, Arbejdsmiljø København
Posterbasar
Hvis du ønsker at præsentere en poster kan du skrive dit forslag til [email protected].
Deadline for indsendelse af poster-forslag er 1. December 2015. Dit forslag skal være på en halv til en hel
side og skal beskrive det essentielle indhold og formål for poster-præsentationen.
Læs mere om konferencen og tilmeld dig på: www.stressbehandlingskonferencen.dk
Pris: 995 kr.
2015 | nr. 04 |
| 47
Børne- og Familiepsykologisk Selskab
Inviterer til
*HQHUDOIRUVDPOLQJRJIDJOLJWRSO J
sĞůŬŽŵŵĞŶƟů
WčĚĂŐŽŐŝƐŬĞWƐLJŬŽůŽŐĞƌƐ
ĨĂŐůŝŐĞŬƵƌƐƵƐĨŽƌƉƐLJŬŽůŽŐĞƌ
ƉĊ,ŽƚĞůELJďŽƌŐ^ƚƌĂŶĚ
ĨƌĂĚĞŶϭϱ͘ƟůĚĞŶϭϳ͘ŵĂƌƚƐϮϬϭϲ
<ƵƌƐĞƚŚĞŶǀĞŶĚĞƌƐŝŐƟůĨŽƌĞŶŝŶŐĞŶƐŵĞĚůĞŵŵĞƌƐĂŵƚ
ĂůůĞƉƐLJŬŽůŽŐĞƌŝĂŶƐŬWƐLJŬŽůŽŐ&ŽƌĞŶŝŶŐ
Vi Ɵlbyder aƩer i år 3 kvaliĮcerende spor Ɵl specialistuddannelse samt et
kursus målreƩet ledergruppen. Ledelsessporet er dog ikke kun forbeholdt ledere, og alle interesserede kan Ɵlmelde sig.
Kurserne er målreƩede og kvaliĮcerende Ɵl specialistuddannelserne som
anført under det enkelte spor.
Ud over de 4 kursusspor Ɵlbyder vi et fælles oplæg torsdag formiddag i
år ved journalist og sociolog Aydin Soei.
E Tirsdag aŌen den 15. marts 2016 kl. 19.30-21.00 aĬoldes
Generalforsamling. Også ikke-medlemmer af PPF er velkomne.
Onsdag aŌen er som sædvanlig vores festaŌen, hvor vi spiser
en god middag sammen med eŌerfølgende mulighed for dans.
<ƵƌƐĞƚƐĨĂŐůŝŐĞŝŶĚŚŽůĚ͗
♦
Spor 1
Barbara Hoī Esbjørn: Angst hos børn: idenƟĮkaƟon og intervenƟon.
Søges godkendt Ɵl specialistuddannelsen i Det Tværgående Modul
3.5. angst og depression.
♦
Spor 2
JyƩe Birk Sørensen: Kontakt i teori og praksis.
Søges godkendt Ɵl specialistuddannelsen i Det Tværgående Modul
3.99.
♦
Spor 3
Den sårbare inklusion i dagƟlbud og skoler:
Tirsdag: Tine Basse Fisker
Onsdag: Helle Rabøl Hansen
Søges godkendt Ɵl specialistuddannelsen i Det Tværgående Modul
3.99.
♦
LEDELSESSPORET
Udbydes med 12 Ɵmer.
dŝƌƐĚĂŐ͗
ChrisƟan Ørskov: Livsfarlig ledelse
KŶƐĚĂŐ͗
Niels Åkerstrøm Andersen: Velfærdsledelse mellem styring og potenƟalisering
dŽƌƐĚĂŐͲĨčůůĞƐĨŽƌĂůůĞ͗
Aydin Soei: Udsathed og modborgerskab blandt unge i udsaƩe boligområder.
Tilmelding skal ske elektronisk via www.mitdp.dk
Kursuspakke på enkeltværelse
5.300 kr. ekskl. moms
Tillæg for ledelsesspor
500 kr. ekskl. moms
Yderligere oplysninger ved sekretær MeƩe Gorski:
Telefon: 35 26 99 55 / direkte: 35 25 97 20 - Mail: [email protected]
Komplet program på www.skolepsykolog.dk
48 |
| nr. 04 | 2015
Selskabet inviterer hermed til at deltage i vores generalforsamling.
Vi har i år besluttet os for at afholde en kort og effektiv generalforsamling, for at
give plads til et fagligt oplæg med
6DEULQD-XVWHVHQ/HRQL, der vil fortælle om
0LQGIXOQHVVPHGE¡UQXQJH fra kl. 17.30-20.30
7LGRJVWHGTirsdag den 10. november 2015 kl. kl. 16.30-17.30.
I Dansk Psykolog Forenings lokaler, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø,
lokale 2A.
'DJVRUGHQ
1.
Valg af dirigent og referent
2.
Godkendelse af dagsorden samt indkaldelsen
3.
Fastsættelse af forretningsorden
4.
Formandens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år ved
Maria, forkvinden
5.
Fastlæggelse af revideret regnskab til godkendelse. Ved Tina, Kasserer
6.
Fastlæggelse af opgaver for det kommende år. Herunder ideer til eventuelle fyraftensmøder/kurser
7.
Behandling af indkomne forslag
8.
Fastlæggelse af budget og kontingent for år 2015
9.
Valg af styrelse.
10.
Eventuelt
(Koordination med Lotte, vores nye administrative medarbejder, i fht. fremtidige
kursustilmeldinger).
3nYHJQHDI%¡UQHRJIDPLOLHSV\NRORJLVNVHOVNDE0DULD+¡MHU1DQQHVWDG
´
1/%#0&T25;%*T'4&+06+&-156$#41)&78+.*'.56$47)'&'02Í&+0-.+'06T
'&&'66'7&56;4'4&7ET8=-(4#'057$.+/126#)'.5'
#($Í&'$+..'&'1).;&T
'56+.2Í814'5*,'//'5+&''..'4$'5?)'0#(814'5$76+--'4T
6RQ\3-
+.$7&&'6)=.&'46+.1)/'&GET&'%'/$'4FNEI'..'45Í.=0)'.#)'4*#8'5T
-HU[HZ[PZRTPRYVMVU
:\ISPTP]HUZRLSPNILS`ZUPUN
0UKI`NNL[OHYKKPZR
.LQJMXH
3L[
3PSSL
:[HIPS[
Samlet pris
5.790.SPAR 1.1
04.-
Vejl. pris 6.894.-
/HYK\IY\NMVY]LQSLKUPUNLSSLYL[WHYNVKLYrKLYK\TLYLLUK
]LSRVTTLU[PSH[YPUNL[PS4H[OPHZZVTLY]VYLZ:VU`HTIHZZHK¥Y
4H[OPHZOHYZ[VY]PKLUVNLYMHYPUNPUKLUMVYIY\NHMKLUUL[`WL\KZ[`Y
9PUN[PS4H[OPHZWr[SMLSSLYZLUKLUTHPS[PSOHTWr
WZ`JO'RHTLYHO\ZL[KR
:W¥YNNLYULVTLULUL[PTL
KAMERA - VIDEO - OBJEKTIVER - LYD & LYS - KORT & BATTERIER - STATIVER - TASKER & REMME - TILBEHØR - KIKKERTER - PRINTER OG SCANNER - BRUGT UDSTYR
KAMERAHUSET APS
AMAGER CENTRET
REBERBANEGADE 3, 2300 KØBENHAVN S
TLF. 30 62 02 72
[email protected]
Åbningstider:
Mandag - fredag
Lørdag
Søndag
10.00-19.00
10.00-17.00
11.00-16.00
KAMERAHUSET
NÅR VIDEN ER VIGTIG
^^^RHTLYHO\ZL[KR
KAMERAHUSET APS
FREDERIKSSUNDSVEJ 17
2400 KØBENHAVN NV
TLF. 35 83 82 50
[email protected]
Åbningstider:
Mandag - torsdag 9.00-18.00
Fredag
9.00-18.00
2015 | nr. 04 |
Lørdag
9.00-14.00| 49
Den 1. søndag i måneden 11.00-15.00
Skolen for Eksistentiel Psykologi og Psykoterapi
Efteruddannelse i eksistentiel
fænomenologisk psykoterapi med
bl.a. professor Ernesto Spinelli
Kilder til mening
Seminar med Peter la Cour
Efteruddannelsen består af 2 dages introduktionsseminar
med professor i psykoterapi, Mick Cooper, London, 9
teoridage med professor i psykoterapi, Ernesto Spinelli,
London, 4 dages teori med psykologerne Ulla Giersing
(specialist i sundhedspsykologi og psykoterapi) og Peter la
Cour (specialist i sundhedspsykologi) samt af supervision
og praksis ved skolens grundlæggere, psykologer og
specialister i psykoterapi Anne-Mette Mohr, Charlotte
Sandros og Vibe Strøier.
Mening i livet er af central betydning for det psykiske
velvære, men meningsdimensionen har ofte været lidt svær
at indarbejde i klinisk psykologisk sammenhæng – måske
fordi det nemt er kommet til at handle om lidt hverdagsfjerne
filosofiske overvejelser. Med tyskeren Tatjana Schnells
empiriske arbejder over kilder til mening er der imidlertid
givet en ny mulighed for at gå lidt mere konkret til værks
rent teoretisk, og med den såkaldte SoMeCaM (kortmetode)
kan man arbejde fokuseret og tidsafgrænset med, hvad der
er kilder til mening i klienternes liv.
I alt 96 timers teori, 60 timers supervision og 60 timers
personligt udviklingsarbejde.
Oplægget gennemgår både de teoretiske og praktiske sider
af denne nye eksistentielle arbejdsmetode.
Uddannelsen henvender sig til erfarne psykologer.
Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening i
henhold til specialistuddannelsen i psykoterapi.
Peter la Cour er ph.d., specialist i sundhedspsykologi og til
daglig leder af Videnscenter for funktionelle lidelser. Han
har interesseret sig for og skrevet om eksistens og sundhed
gennem mange år.
PRIS: 75.000 kr. inkl. moms.
Tilmelding senest 30. november 2015.
STED: Københavnsområdet.
TILMELDING: [email protected]
DATO: 11. november 2015
TID: 14.30-17.00
STED: Sankt Knuds Vej 36, 1 sal, Frederiksberg
PRIS: 550 kr.
TILMELDING: [email protected]
www.eksistentiel-skole.dk
Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer (DPSP)
7LOSV\NRORJHURJO JHU
afholder kursus i
1\nULJJUXQGXGGDQQHOVHL
NRJQLWLYHEHKDQGOLQJVIRUPHU
Psykologen som konsulent – tværgående modul
D. 15.-16. marts 2016 i Odense
v. Vibe Strøier, cand. psych., specialist og supervisor
Formålet med kurset er at give deltagerne de mest nødvendige forudsætninger
for at bestride rollen som konsulent, herunder at opnå grundlag for at indgå i og
gennemføre konsulentopgaver og at få indsigt i konsulentrollens muligheder,
funktioner, psykologi og betydning.
Kognitiv Center Fyn tilbyder ny uddannelse til voksenområdet.
Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget bred erfaring inden for
kognitive uddannelser. Nu inddrager vi elementer fra 3. generations kognitiv
terapi: Mindfulness, ACT, Compassionate Mind.
Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger
ZZZNRJQLWLYFHQWHUI\QGN.
Om underviseren:
Vibe Strøier er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og
organisationspsykologi. Hun har mange års erfaring med såvel psykoterapi som
udviklingsprocesser i organisationer.
7LG12/9 2016 – 8/6 2018.
Tid og sted:
Tirsdag og onsdag d. 15.-16. marts 2016. 1. dag kl. 10-17, 2. dag kl. 9-16.
Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C.
Se nærmere på www.moedecenter.dk.
7LOPHOGLQJSidste frist 1. maj 2016.
8QGHUYLVHUH Psykologerne og godkendte specialister i psykoterapi og supervision, Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og Lone Husby og speciallæge i
psykiatri, MSc i kognitiv terapi fra Oxford, Bodil Andersen.
6XQGKHGVVW\UHOVHQSRLQWHUHULVLWUHIHUHQFHSURJUDPYLJWLJKHGHQDIDWNRJQLWLY
DGI UGVWHUDSLLQGJnUVRPHWEHKDQGOLQJVWLOEXGWLOLNNHSV\NRWLVNHOLGHOVHU
Deltagergebyr: Medlemmer af DPSP kr. 2800,- ikke medlemmer kr. 3300,-. EAN
-fakturering er ikke mulig.
Bindende tilmelding: Senest d. 5.2. 2016 via www.dpsp.dk., hvor der også er
flere oplysninger om kurset.
,QGLYLGXHOWPLQGUHJUXSSH
HOOHUHJHQWHUDSLWLOE\GHV
Meritering: Kurset er godkendt under det tværgående modul, 3.17, på relevante
specialistuddannelser. Kurset kan efter konkret ansøgning til fagnævnet også
godkendes på specialistuddannelsen i psykoterapi.
Arrangører: DPSP-Fyn v/ Henriette Rønhof Sloth (tlf. 61 77 47 64, e-mail:
[email protected]).
50 |
| nr. 04 | 2015
6XSHUYLVLRQ
+HQYHQGHOVHWLO
'HQLVH2KD\YFDQGSV\FKDXW
6SHFLDOLVWRJVXSHUYLVRUL
3V\NRWHUDSLRJ3V\NRWUDXPDWRORJL
0RELO
ZZZSV\NRORJGHQLVHGN
Selskabet for Psykologisk Psykiatri
XGE\GHULVDPDUEHMGHPHG'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJ
GDJVNXUVXVL.RJQLWLYUHPHGLHULQJ
)UDQHXURSV\NRORJLVNHPnOLQJHUWLOEHKDQGOLQJVPXOLJKHGHU
SÅ ER
UDDANNELSEN
ENDELIG I
DANMARK!
Bliv Certificeret
Meta-kognitiv Psykolog!
Den er den eneste der giver kvalifikationen Certificeret
Metakognitiv Terapeut og er arrangeret af Institut for
Metakognitiv Terapi MCT-I, i samarbejde med Pia Callesen
og Sisse Find Nielsen fra MCT-I Danish Branch.
Bliv undervist af manden bag metoden Prof. Adrian Wells.
Prof. Wells og Nordahl som begge er ansvarlige for programmet
og forløbet kan godkendes af Dansk Lægeforening og Dansk
Psykolog Foreningen under specialistuddannelsen.
(90 timers teoriundervisning og 60 timers gruppesupervision).
8QGHUYLVHUH
/RQH9HVWHUDJHU3K'VSHFLDOLVWLSV\NRWHUDSL3V\NLDWULVN&HQWHU.¡EHQKDYQRJ
0DULDQQH0HODXVSO06F3K'DGMXQNW
7LG
)UHGDJMDQXDU
6WHG 'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJ6WRFNKROPVJDGH.¡EHQKDYQ‘
3ULV NUIRUPHGOHPPHUDI6HOVNDEHWNUIRULNNHPHGOHPPHU
7LOPHOGLQJ6HQHVWMDQXDU
.RJQLWLYHYDQVNHOLJKHGHUJ¡UVLJJ OGHQGHYHGHQU NNHSV\NLVNHOLGHOVHU0nO
V WQLQJHQIRUNRJQLWLYUHPHGLHULQJHUEHGULQJDIIXQNWLRQVQLYHDXGDJOLJOLYVI¡UHOVH
RJEHVN IWLJHOVH9LGHQVNDEHOLJHVWXGLHUKDUYLVWYHGYDUHQGHHIIHNWDINRJQLWLY
UHPHGLHULQJSnVnYHONRJQLWLRQVRPIXQNWLRQ
.XUVHWKHQYHQGHUVLJWLOSV\NRORJHUGHUDUEHMGHUPHGNOLHQWHUPHGNRJQLWLYHG\V
IXQNWLRQHU'HOWDJHUQHRSIRUGUHVWLODWLQGVHQGHFDVHHNVHPSOHUPHGNRUWDQDPQH
VHRJWHVWNRQNOXVLRQ8GIUDGHLQGVHQGWHNDVXLVWLNNHUXGY OJHVHWSDUVW\NNHU
VRPJHQQHPJnHVSnNXUVHW
6HQGHVWLO6HOVNDEHWVPDLODGUHVVHSV\NRORJLVNSV\NLDWUL#KRWPDLOFRP
)RU\GHUOLJHUHRSO\VQLQJHURPNXUVHWVDPWWLOPHOGLQJKHQYLVHVWLO6HOVNDEHWV
KMHPPHVLGHSnZZZGSGN
*HQHUDOIRUVDPOLQJ
,QGNDOGHOVHWLO*HQHUDOIRUVDPOLQJIUHGDJGHQMDQXDUNOLXPLGGHOEDU
IRUO QJHOVHDIGHWRYHQIRUDQQRQFHUHGHNXUVXVRJVDPPHVWHG
Sted: Avenue Hotel København.
Pris: 4900 Britiske Pund – alt inkl.
Mere info: [email protected]
Læs mere her: http://mct-instituttet.dk/certificeringsuddannelse/
Dansk Sundhedspsykologisk Selskab
'DJVRUGHQ9DOJDIGLULJHQWRJUHIHUHQW*RGNHQGHOVHDIGDJVRUGHQ%HUHW
QLQJRPVHOVNDEHWVYLUNVRPKHGLGHWIRUO¡EQHnU)RUHO JJHOVHDIUHYLGHUHWUHJQ
VNDEWLOJRGNHQGHOVH)DVWO JJHOVHDIDUEHMGVRSJDYHUIRUGHWNRPPHQGHnU
%HKDQGOLQJDILQGNRPQHIRUVODJ)DVWO JJHOVHDIEXGJHWRJNRQWLQJHQW
9DOJDIEHVW\UHOVH9DOJDIUHYLVRUHU%HUHWQLQJRPIDJQ YQHWVYLUNVRPKHG
GHWIRUO¡EQHnU,QGVWLOOLQJDIPHGOHPPHUWLOIDJQ YQ(YHQWXHOW
,KMHUWHWDI,QGUH1¡UUHEUR
indbyder til workshop i København:
3DWLHQWHUKDURJVnHQVHNVXDOLWHW
HWNXUVXVLNOLQLVNVH[RORJL
XGOHMHVQ\UHQRYHUHGHO\VHORNDOHU
PDGJDQJWLOWRLOHWN¡NNHQYHQWHY UHOVHKRVSULYDWSUDNWLVHUHQGHO JH
'HVXGHQHIWHUQ UPHUHDIWDOH
PXOLJKHGIRUDWJ¡UHEUXJDI
NOLQLNNHQVLQIUDVWUXNWXU
8QGHUYLVHUÅshild Skogerbø, psykolog, specialist i klinisk sexologi og Ph.d.
)RUQ UPHUHLQIR
MNN#GDGOQHWGN
6WHGDansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
7LGTorsdag 28. januar kl. 9.00-16.30 og fredag 29. januar 2016 kl. 9.00-15.30.
Kurset vil fokusere på at give en teoretisk baggrund gennem overordnede psykosexologiske teorier og modeller. Kundskab om almensexologi vil være centralt, da
dette er nøglen til god psykosomatisk forståelse af sygdomsbilleder. Sexologiske
behandlingsstrategier for individ og parterapi vil indgå i kurset samt fokus på
kommunikation. Der vil være cases fra både psykiatrien og fra almen praksis.
Det vil også være naturligt at se på seksualitet i et 0-100 års perspektiv; hvor
også kronisk sygdom og fysiske behandlingsskader efter blandt andet kræftbehandling og seksuelle følger vil indgå.
FILOSOFISK
SUPERVISION
forpsykologer
v.AndersFoghJensen
ϐilosof,Ph.D.
Undervisningen vil veksle mellem foredrag, rollespil og film.
www.ϐilosoffen.dk
Kurset foregår på norsk.
Tilrettelagt for psykologer og læger.
Andre faggrupper med relevante forudsætninger kan udgøre max 25 %.
Max 25 deltagere.
3ULV 3.000 kr. for medlemmer, 3.300 kr. for ikke-medlemmer. 2700 kr. for studerende.
Kursusbeløbet indsættes på konto 0400 - 401 25 76 779 i Lån & Spar Bank.
Ved offentlig ansættelse skal EAN-nummer oplyses med henblik på betaling.
7LOPHOGLQJtil Eva Gall: [email protected].
7LOPHOGLQJVIULVW senest 18. januar 2016.
Se mere om kurset m.v. på www.sundhedspsykologi.org.
683(59,6,217,/%<'(6
&HQWUDOWL.EKDIDXWRULVHUHWSV\NRORJRJ
6SHFLDOLVWL3V\NRWHUDSL.OLQLVN3V\NRORJL
,QGLYLGXHOLW[IRU
W
*UXSSHLW[IRU
W
.RQWDNW
0DULHǦ/RXLVH'HKQ#SV\NRORJHQQHW
ZZZSV\NRORJHQQHW
6XSHUYLVLRQPHGKHQEOLNSn
HUKYHUYHOVHDIDXWRULVDWLRQ
Arbejder du i PPR eller i en lignende
organisation og arbejder på at få din
autorisation i hus, da tilbyder jeg
supervision specifikt målrettet området og tilpasset dine behov.
'XNDQNRQWDNWHPLJSn
RJO VHPHUHSn
ZZZFKULVWLQHYDVVLQJGN
Lokaleleje i
KBH og Aarhus
35-95 kr./t.
www.phuset.dk
7HUDSLORNDOHWLOOHMH
HQWLOWRGDJHXJHQWOLJLYHO
HWDEOHUHWK\JJHOLJWLQGUHWWHW
NOLQLNL.¡EHQKDYQ.
)RU\GHUOLJHUHLQIRUPDWLRQ
NRQWDNWYHQOLJVW
'HQLVH2KD\Y
0RELO
ZZZSV\NRORJGHQLVHGN
2015 | nr. 04 |
| 51
Højt fagligt niveau! – i hyggelige omgivelser
Vi har gjort det lettere for dig, som er i gang med specialistuddannelsen, da vi har samlet et stort antal
specialistkurser under samme tag og med højt fagligt niveau!
Workshop:
Workshop:
Dr. Chris Irons - februar 2016
3 dage
Professor Russell Kolts – august 2016
2 dage
An Introduction to Compassion Focused Therapy:
Working with Shame and Self-Criticism.
Compassion Focused Therapy working
with anger from the Inside Out:
The True-Strength Group Program
Se programmet og tilmeld dig på vores hjemmeside
www.kognitiv.dk
LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KOGNITIV.DK
Kognitiv Terapi Center Århus | Møllestien 52 | 8000 Århus C | www.kognitiv.dk
Højt fagligt niveau! – i hyggelige omgivelser
Vi har gjort det lettere for dig, som er i gang med specialistuddannelsen, da vi har samlet
et stort antal specialistkurser under samme tag og med højt fagligt niveau!
Vi udbyder følgende specialistkurser:
2 årig specialistuddannelser:
Kognitiv adfærdsterapi – Voksen eller B&U området
Kognitiv adfærdsterapi og CFT (compassionfokuseret terapi)
– Voksen området.
Det tværgående modul:
Modulet indeholder temaer, som er fælles for mindst to af specialistuddannelserne. Modulet består af 60 timers kursusvirksomhed.
Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik:
30 timer – Formålet er, at psykologen opnår et kvalificeret vidensniveau og en kompetence inden for tilrettelæggelse og gennemførelse af en klinisk psykologisk undersøgelse.
Voksenmodulet:
Indhold: lovgivning og etik, psykoterapeutisk behandling, personlighedsforstyrrelser og personlighedsteorier, samt assessment
CFT (compassionfokuseret terapi)
Underviser Christina Schlander.
Cool Kids (7-12 årige) og Chilled Cool Kids (13-17 årige)
Underviser Lisbeth Jørgensen og Kristian Bech Arendt.
NEO PI-3 – Certificeringskursus Undervisere:
Louise Meldgaard Bruun, Claus Werchmeister, Christian
Møller Pedersen, Torben Østergaard Christensen og
Dorthe Petry. 3 dage
Workshops:
Dr. Chris Irons – februar 2016 – 3 dage
Professor Russell Kolts – august 2016 – 2 dage
Supervision, personlig udvikling og egenterapi:
Individuelt eller gruppeforløb.
LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KOGNITIV.DK
Kognitiv Terapi Center Århus | Møllestien 52 | 8000 Århus C | www.kognitiv.dk
52 |
| nr. 04 | 2015
Kreds København-Frederiksberg
Kreds København-Frederiksberg
- Når positiv psykologi og klinisk psykologi krydser hinanden
Kreative tilgange
som terapeut og som supervisor
v. psykolog Christian Møller Pedersen
v. psykolog Grethe Bruun
10.-11. marts 2016, København. Pris kr. 2700
1.-2. marts 2016, København. Pris kr. 3200
Styrkebaseret psykoterapi (3.99)
Formålet er, at deltagerne tilegner sig teorier og metoder fra
positiv psykolog til brug i deres daglige kliniske arbejde.
Udgangspunktet vil være Martin Seligmans teori om det behagelige, det engagerede og det meningsfulde liv.
Kurset tilbyder metoder der udgør et godt supplement til andre terapiformer. Tilgange til afdækning og konsolidering af
ressourcerne vil blive præsenteret og kombineret, med særlig
vægt på opbygning af personlige styrker og resiliens.
Underviser:
Christian Møller Pedersen, cand.psych., specialpsykolog i psykiatri. Leder af Ambulatorium for Mani og Depression, AUH
Risskov.
Bliv inspireret til dit daglige arbejde med disse ideer, som ikke
fordrer, du i forvejen arbejder ud fra en bestemt teoretisk retning.
Vi eksperimenterer med brug af det fælles tredje: billeder, metafoer og kroppens narrativer og udvikler sammen en kreativ
og legende tilgang til terapi og supervision.
Grethe viser metoder og muligheder for en på én gang seriøs
og legende tilgang til samtaler i terapi og i supervision.
Metoderne trænes i mindre grupper.
Underviser:
Grethe Bruun, specialist og supervisor i psykoterapi og i børnepsykologi, privatpraktiserende psykolog i Næstved.
Kurset er godkendt i Dansk Psykolog Forening med 12 timer i
emneområde 3.99 øvrige, under tværgående modul.
Kurset er godkendt i Dansk Psykolog Forening med 12 timer.
Tilmelding via webben, hvor du også kan se den fulde
annonce: www.lsrt.dk/kursus.
Tilmelding via webben, hvor du også kan se link til den fulde
annonce: www.lsrt.dk/kursus
Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder
Louise Svendsen, [email protected].
Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder
Louise Svendsen via vores kursusadministration [email protected].
Børne- og familiepsykologisk selskab
Sektionen for Privatansatte Psykologer
arrangerer
SPECIALISTUDDANNELSE i
Mentaliseringsbaseret Terapi for
Børn, Unge og deres Familier
Psykoterapeutiske metoder - 14 dage
af 6,5 timers undervisning, 91 timer
7HPDDIWHQ3nWY UVLRUJDQLVDWLRQHUY%LUJLWWH%RQQHUXS
30. november 2015 kl. 17.30-20.30
Som psykologer har vi en særlig viden om processer i og mellem mennesker også på arbejde. På tværs, er samarbejde på tværs af team, afdelinger, organisationer, en nødvendighed, der skaber udviklingsmuligheder men også problemer i
organisationer.
Arrangementet er gratis, og der vil være mad og drikke. Den sidste halve time er
sat af til at sludre med de øvrige deltagere over en kop kaffe eller et glas vin.
Du er velkommen til at medbringe din psykologkollega.
Tilmelding: Så hurtigt som muligt via Mit DP.
Har du spørgsmål vedr. tilmelding, kan du kontakte Winnie Kjeldsen [email protected]
————
På baggrund af rigtig mange forespørgsler fra vores medlemmer, har vi sammensat en 1-årig specialistuddannelse i MBT,
målrettet psykologer, der arbejder inden for børne-, unge- og
familieområdet.
Uddannelsen fordeler sig over 14 dage med i alt 91 timers
undervisning på et specialiseringsniveau med de førende
undervisere inden for området både fra Danmark og fra Anne
Freud Instituttet i London.
1HWY UNVP¡GHRJ*HQHUDOIRUVDPOLQJ
2. december 2015 kl. 17.00
På netværksmødet vil vi få et foredrag v. Bolette Christensen, sektionen byder på
et måltid mad og et glas gløgg, og vi vil afholde den årlige generalforsamling med
dagsorden iflg. vedtægterne.
Af hensyn til forplejningen har vi behov for, at du tilmelder dig via Mit DP.
%HJJHRYHQVWnHQGHDUUDQJHPHQWHUDIKROGHVL
'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJ6WRFNKROPVJDGH.¡EHQKDYQ‘
———
Hvornår: Juni 2016 - Marts 2017.
Pris: kr. 21.500 (plus moms) for medlemmer af selskabet.
For yderligere informationer om indhold, tilmelding m.v.,
se selskabets hjemmeside på www.dp.dk/decentrale-enheder/
borne-og-familiepsykologisk-selskab/
*OHPLNNHJnKMHPP¡GHUQHRPO¡QIRUKDQGOLQJ
MDQXDUkl. 17-20 Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C.
MDQXDU17-20 Fiskergade 41, 4. 8000 Århus C.
MDQXDU17-20 Aalborg Hovedbibliotek Rendsburggade 2, mødelokale 4
9000 Aalborg
Tilmelding via Mit DP.
Kontakt Winnie Kjeldsen, hvis du har problemer med tilmeldingen, [email protected].
2015 | nr. 04 |
| 53
Psykolog ved
De Fynske Gymnasier og HF
Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF søger
en fuldtidspsykolog med interesse for unge-området.
Psykologordningen betjener i alt 11 Fynske Gymnasier og
Fyns HF-kursus og udgøres af to fuldtidsansatte psykologer
samt en deltidstilknyttet sekretær. Arbejdsopgaverne består
dels i elevkontakt i form af enkelte rådgivningssamtaler eller
korte fokuserede samtaleforløb og dels i konsulentopgaver
og supervisionsforløb samt forskellige undervisnings- og
opkvalificeringsopgaver særligt i forhold til skolernes
vejledere, men også andet personale.
Ansættelsen sker ved Odense Katedralskole, hvor psykologerne har kontor, men betjeningsområdet er hele Fyn,
hvorfor rejseaktivitet inden for dette område skal påregnes
og egen bil er en nødvendighed.
Vi kan bl.a. tilbyde dig
• En dynamisk og spændende arbejdsplads
• Varierende og meningsfulde arbejdsopgaver og
muligheder
• Frugtbare samarbejdsrelationer med engagerede
vejledere og ledere
• Fokus på ligeværdighed, samarbejde og trivsel
• Faglige og personlige udviklingsmuligheder
Vi forventer bl.a., at du
• Har erfaring med unge og deres problemstillinger, også
gerne fra psykiatrisk regi
• Tænder på såvel supervisions- som undervisningsopgaver
• Værdsætter tværfagligt samarbejde med engagerede
vejledere
• Behersker den kognitive tilgang eller andre relevante
korttidsterapi-former
• Er autoriseret og meget gerne også specialistgodkendt
• Er ansvarlig og kan arbejde selvstændigt og struktureret
• Er engageret og kan arbejde fleksibelt og udviklingsorienteret
• Er psykisk robust og har høj stresstærskel
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgeren må påregne, at arbejdsåret tilrettes skolernes
ferieplan.
Tiltrædelse: 1. januar 2016
Ansøgningen stiles til rektor Jens Thodberg Bertelsen,
Odense Katedralskole, Jernbanegade 34, 5000 Odense og
sendes elektronisk sammen med relevante bilag til sekretær
Gunhild Warming [email protected] senest
kl. 12 fredag d. 13. november 2015.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 47-48.
Såfremt ansøgeren ikke har hørt fra Odense Katedralskole
senest mandag d. 30. november, er stillingen besat til
anden side.
Nærmere information om stillingen kan fås hos rektor på
telefon 66122240 eller hos psykolog Tina Malchow-Møller på
mobil 31250412. Se endvidere www.odensekatedralskole.dk
og www.gymfyn.dk
54 |
| nr. 04 | 2015
Ved Børne- og Familiecentret i
Odder Kommune er et vikariat
som psykolog i PPR-funktionen
ledig til besættelse 1. januar 2016.
Der er tale om en stilling på 30 ugentlige timer.
Oplysninger om Børne- og Familiecentret kan findes
på vores hjemmeside www.bfc.odder.dk
I psykologgruppen er ansat 5 psykologer. Arbejdet er
psykologarbejde i PPR-funktionen med et særligt
fokus på inklusionsfremmende arbejdsmetoder.
Der ydes såvel intern som ekstern supervision.
For yderligere oplysninger henvises til stillingsopslaget
på BFC’s hjemmeside eller Odder Kommunes
hjemmeside www.oddernettet.dk
Ansøgningsfrist er
fredag d. 20. november kl. 12.00.
Er du fagligt velfunderet, struktureret,
velovervejet, samarbejdsorienteret
og god til at skabe kontakt?
KØBENHAVNS KOMMUNE
PSYKOLOG TIL UNGETEAMET
PsykologHuset for Børn og Unge er et ambulant tilbud i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Fuldtidsstillingen opslås i Ungeteamet, som er specialiserede i at
arbejde med unge mellem 13-18 år. Teamet arbejder primært med
individuel psykoterapi, men der arbejdes også med familiebehandling,
forældrerådgivning, grupper, psykoedukation, supervision, konsultative opgaver og psykologiske undersøgelser. Teamet består af otte
psykologer og en teamleder.
ANSØGNINGSFRIST SØNDAG DEN 22. NOVEMBER 2015
Læs det fulde opslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde
“Sagsbehandling”
Københavns Kommune ser mangfoldighed som
en ressource og værdsætter, at medarbejderne
KØBENHAVNS
KOMMUNE
hver især bidrager med deres særlige baggrund,
personlighed og evner.
www.kk.dk/job
Psykolog, familieterapeut
el.lign. søges til jobbet som behandlingsleder
ved Børne- og Familiecentret i Nuuk, Grønland
Psykolog ved PPR
Jammerbugt
PPR Jammerbugt søger heltids psykolog, som kan
tiltræde den 1. januar 2016.
Vi har 22 personer ansat ved PPR, heraf 11 psykologer.
PPR har kontor på det tidligere rådhus i Fjerritslev.
Vi arbejder ressource- og relationsorienteret i en
kontekstuel referenceramme.
Du kan finde yderligere oplysninger om PPR’s på
www.jammerbugt.dk/ppr. Du er endvidere velkommen
til at kontakte leder af PPR Jesper Lykke Christensen
eller koordinator i psykolog-gruppen Pernille Skyum
på tlf. 7257 7300.
Ansøgning med relevante bilag sendes som e-mail til
[email protected] og skal være os i hænde senest
tirsdag 17. november 2015 kl. 12. Vi forventer at afholde
samtaler i uge 48.
Du bliver ansvarlig for den terapeutiske, behandlingsmæssige og socialpædagogiske indsats, der ydes til familier,
som visiteres til Børne- og Familiecentret i Nuuk. Du vil
herudover også skulle varetage projektledelse i forhold til
udvalgte nye tiltag på børne- og familieområdet, fx et nyt
bo- og behandlingssted i Nuuk.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, og at du
har solid erfaring med helhedsorienteret familiebehandling, gerne i Grønland. Der er gode muligheder for faglig
udvikling og supervision
Der kan anvises personalebolig.
Ansøgningsfrist 23. november 2015 kl. 12.
FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER KONTAKT:
Helene Horsbrugh, tlf. +299 36 61 05/+299 56 45 62
Læs mere om stillingen på: sermersooq.gl/job
KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ
Forvaltningen for Børn, Familie og Skole
Visionær afdelingsleder til Studenterrådgivningen
i Aarhus/Aalborg
Kan du lede 17 kompetente og engagerede medarbejdere
og samtidig sætte dit præg på udviklingen af Studenterrådgivningen
til gavn for studerende og samarbejdspartnere?
Brænder du for høj faglighed, tværfagligt samarbejde og videndeling?
Så er du måske Studenterrådgivningens nye afdelingsleder.
Dine arbejdsopgaver består af:
• Daglig ledelse og udvikling af Studenterrådgivningens afdeling
i Aarhus og Aalborg
• Bidrage til den overordnede ledelse og udvikling af organisationen
• Udvikle samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne
• Intern og ekstern videndeling og formidling
Stillingen er på fuld tid, og vi ønsker den besat hurtigst muligt, dog
senest pr. 1. februar 2016.
Leder af PPR
Gladsaxe Kommune søger en engageret og dygtig
leder til at styrke PPR’s tværfaglige potentiale. Du har
ledelseserfaring og er en inspirerende faglig kapacitet.
Du skal stå i spidsen for, at PPR skaber resultater i et
positivt samspil med ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere og ikke mindst børnene og deres familier.
Søg jobbet online på gladsaxe.dk, hvor du også kan
læse meget mere om stillingen.
Ansøgningsfrist 22. november 2015
Ansøgningsfristen er den 24. november 2015 kl. 12.00.
Læs det fulde stillingsopslag på www.srg.dk
Gladsaxe Kommune
– en levende arbejdsplads med mange muligheder
2015 | nr. 04 |
| 55
PSYKOLOGI I BØRNEHØJDE – til forældre, pårørende og fagfolk
SE HELE
SERIEN PÅ
DPF.DK
Af Else Marie Schmidt Andersen, Trine Hjorth
Bønnerup og Rikke Mølbak
199 kr. pr. stk.
Af Lucy Willetts og
Polly Waite
149 kr.
Af Christopher Dowrick
og Susan Martin
149 kr.
Af Bryan Lask og
Lucy Watson
149 kr.
ANDRE NYHEDER
Af Tor Wennerberg
349 kr.
Af Frode Nyeng
369 kr.
Af Irene Oestrich
199 kr.
Af Monica Tafdrup Notkin i
Af Guy Winch
samarbejde med Lone Spliid 299 kr.
299 kr.
FOKUS PÅ KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI – SÆRTILBUD
99 KR.
PER TITEL
BESTIL PÅ
[email protected]
Af Frank M. Dattilio
Normalpris 239 kr.
PSYKOLOGI
ORGANISATION
PÆDAGOGIK
Af Maria Techow
Normalpris 249 kr.
Af Mette Bramsen m.fl
Normalpris 129 kr.
Af Melanie Fennell
Normalpris 139 kr.
Af Melanie Fennell
Normalpris 199 kr.
KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K
TLF.: 4546 0050 • [email protected] • WWW.DPF.DK