Af Jesper Vaczy Kragh, lektor og gæsteforsker, Medicinsk Museion
“Troede vi virkelig, at samtaler kunne helbrede skizofreni?" Af Jesper Vaczy Kragh, lektor og gæsteforsker, Medicinsk Museion 1957 Patientstue. Billede fra Sct. Hans Hospital i Roskilde fra 1957. Drosselhuset varen af hospitalets nye bygninger, der blev taget i brug i 1957, og hvor patienterne havde eneværelser. (Sct. Hans Hospital) 38 | | nr. 06 | 2015 Fagkronik konflikter, som man stadig mærker i velfærdsstaten år 2015. Psykologien er et ungt fag sammenlignet med naturvidenskaben. Før 1900-tallet var psykologien en del af filosofien på universitetet og fik først status som selvstændigt fag i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. De gik i fællestøj, sov på sovesale Pioneren, der bragte den nye og fulgte skrappe regler dikteret videnskab til Danmark, hed af forstandere og autoritetstro Danmarks første psykolog Alfred Lehmann (1858-1921). Udover arbejdet Alfred Lehmann. Inspireret af personale. Når de fejlede, tisved Psykologisk Laboratorium foretog Lehmann kritiske studier af spiritisnaturvidenskabens forskningssede i sengen eller overtrådte men. Med billedet ville han demonstrere, hvordan ånder kunne medvirke metoder var en eksperimentel reglerne, var straffen ydmygelse, på fotografier ved hjælp af dobbelt eksponering. Årstal ukendt. psykologi opstået i Tyskland i fysisk vold eller isolation. slutningen af 1800-tallet, og Lehmann var en af dem, der syd for Sådan var den rå opvækst for adskillige af de børn, der var grænsen havde studeret den nye videnskab. Ved hjemkomsten anbragt på statslige børnehjem i Danmark i 1900-tallet. Disse til Danmark oprettede han i 1886 det første Psyko-fysiske Labobørns historie er en del af Danmarks og velfærdsstatens historie. ratorium, som i 1893 blev overtaget af Københavns Universitet. Men den findes knap nok i de officielle historiebøger. Ligesom 26 år senere, i 1919, blev Lehmann professor i psykologi ved historierne fra mennesker, der var anbragt på åndssvageanstaluniversitetet – og tre år senere fik Danmark sin første magisterter eller indlagt på sindssygehospitaler heller ikke gør. Beretuddannelse i psykologi, hvorved psykologien formelt ninger fra mennesker, som på egen krop oplevede 1900-tallets blev udskilt fra filosofien. institutionsliv og ikke kunne rummes i det danske normalsamSelvom Lehmann havde sit ståsted i den eksperimentelle fund, har sjældent fundet vej til bøger om danmarkshistorien. psykologi, havde han alsidige interesser, der omfattede områder Det ville man fra politisk hold råde bod på, da man i 2012 som hypnose, kritiske studier af spiritisme og børneopdragelse. besluttede at afsætte midler til et socialhistorisk projekt om En del af hans arbejde rettede sig mod psykologiundervisninudsatte gruppers historie. Projektet blev afsluttet i denne gen på seminarerne. Fx var han i 1914 med til at danne måned med bogen På kanten af velfærdsstaten. Anbragte Foreningen for Eksperimental Pædagogik, hvis formål var at: og indlagte i dansk socialforsorg 1933-1980. "iværksætte selvstændige undersøgelser af skolebørn". Foreningen fik ikke en lang levetid, men inspirerede en Bogen beskriver både de anbragtes og ansattes oplevelser gruppe af psykologisk interesserede reformpædagoger, der med forsorgen samt de store forandringer, som prægede oprettede Udvalget for Skolepsykologiske Undersøgelser. Udvalperioden. I denne udvikling spillede psykologien en stor rolle. get stod bag bearbejdelsen af den danske form for Binet-Simon Fra at være en helt ny fagdisciplin med skolen som hovedomintelligenstest i 1930 (den første brugbare intelligenstest af børn, råde udvidede psykologien sit arbejdsfelt og blev integreret red.) og standpunktsprøver i skolen, ligesom den spillede en i de fleste forsorgsgrene samtidig med, at den blev et modspil helt central rolle for etableringen af skolepsykologien i Danmark. til den lægelige dominans på institutionerne. Med psykologiens I 1934 blev Danmarks første skolepsykolog, Henning Meyer, indtog i forsorgen – sammen med andre faggrupper som pædaansat på Frederiksberg. Som andre af de tidlige psykologer goger og lærere – ændrede ånden og tilgangen til mennesker gjorde Meyer sig til talsmand for en skole, hvor barnet gjorde og udsatte mennesker sig. Dermed opstod der også konflikter; De udsatte og anbragtes danmarkshistorie er også en fortælling om psykologiens indtog i velfærdsstaten. Med psykologien kom store ændringer, men også konflikter, der stadig kan mærkes i dag. 2015 | nr. 06 | | 39 Fagkronik Afd. Buegang. En af de meget store afdelinger på det psykiatriske hospital i Middelfart fra 1940'erne. På nogle af de store hospitaler lå patienterne på stuer med op til 30 patienter sammen (Middelfart Museum) sig egne erfaringer: "så det kunde arbejde i overensstemmelse med sine anlæg, med sine evner, med sit eget tempo, så det kan spørge og opstille problemer". I den nye psykologi lå en kritik af tidens disciplinerende og lærerstyrede skole. Den mest markante kritik kom fra Foreningen Den Frie Skole, dannet i 1926, der med inspiration fra bl.a. reformpædagogik og psykoanalysen angreb den autoritære undervisning, den hårde opdragelse og disciplin, som børnene skulle frigøres fra. De mente, at opdragelsen skulle "foregå i frihed og under ansvar i et miljø, som fremmer børnenes aktivitet og skabende kræfter". Målet var, at børnene skulle udvikle "sig til at blive selvhjulpne og fordomsfrie mennesker". Seksualoplysning og seksualundervisning var også en mærkesag for Den Frie Skole, og det var et område, som foreningen for alvor fik sat på dagsordenen. I slutningen af 1930'erne var seksualundervisning ikke obligatorisk i skolen, men kunne berøres i forbindelse med sundhedslære eller naturhistorie. Og denne mulighed blev som regel fravalgt. En undersøgelse foretaget i 1936 af en kommission under undervisningsministeriet viste, at kun to kommuner ud af 72 svarede ja til, at der blev givet seksualundervisning. At det heller ikke var almindeligt at tale om emnet i skolen, fik en lærer, Olaf de Hemmer Egeberg, fra kredsen omkring Den frie Skole at føle. Han blev afskediget fra Københavns Skolevæsen i 1937, fordi han i en dansktime havde læst højt af Harald Herdals roman Den første Verden, hvor ordet "tissemand" figurerede i teksten. Mens den seksuelle frigørelse havde vanskelige betingelser 40 | | nr. 06 | 2015 i mellemkrigstidens Danmark, vandt andre ideer fra reformpædagogik og psykologi lettere indpas. I 1934 blev det første skolepsykologiske kontor oprettet, og det blev efterfulgt af kontorer i mange af de større byer. Fem år senere blev det første årskursus i psykologi ved Danmarks Lærerhøjskole etableret, og i 1944 kom et treårigt psykologisk-pædagogisk studium ved Københavns Universitet. Centrale personer fra Den frie Skole som Sofie Rifbjerg fik samtidig ledende stillinger inden for det skolepsykologiske område. Det tætte samarbejde mellem skole og psykologien afspejlede sig også ved, at halvdelen af alle psykologer i Danmark i 1947 arbejdede som skolepsykologer eller løste opgaver for folkeskolen. Trods modstand havde psykologien også så småt fået foden inden for i dansk psykiatri. På lægeuddannelsen blev der i 1954 indført et nyt halvårligt kursus i neuroselære og forelæsningerne over medicinsk psykologi og mentalhygiejne. På dette tidspunkt havde de første psykologer også fået ansættelse i psykiatrien. Den første psykolog inden for voksen-psykiatrien var Helle Kehlet, der i 1950 blev tilknyttet Psykiatrisk Hospital i Risskov. Psykoanalysen vandt også frem på nogle af de psykiatriske hospitaler i denne tid, da en psykoanalytisk uddannelse efter den internationale psykoanalytiske forenings (IPA) forskrifter var blevet etableret i Danmark i 1949. I åndssvageforsorgen var et samarbejde med psykologerne ikke for alvor blevet ført ud i livet i 1940'erne. I en artikel om "Psykologiens plads i åndssvageforsorgen" kunne leder af Gl. Bakkehus Erik Floris i 1955 konstatere, at kun nogle enkelte psykologer var blevet ansat i åndssvageskolen. Floris så dog Fagkronik I det hele taget vurderer hun, at det var en stor hjælp for nye faggrupper, at hospitalet var så stort. I begyndelsen af 1970'erne havde hospitalet over 2.000 sengepladser. Man kunne således næsten altid finde afdelinger, der gerne ville samarbejde, hvorefter de andre efterhånden fulgte med. På det psykiatriske hospital i Middelfart gik psykologernes indtog ikke stille for sig. En tidligere sygeplejerske fortæller: "I slutningen af 1970'erne blev den første psykolog ansat på K8, den afdeling, hvor jeg var, og vi begyndte at arbejde med en psykoanalytisk forståelse. K8, det var en af de afdelinger, der var prøveklud. Vi arbejdede med kontaktpersoner Psykologerne fik en større og det hele. Vi syntes selv, at plads og indflydelse efter det gik rigtig godt, og at det 1960'erne, men det skete ikke var spændende med en anden af sig selv og uden sværdslag. tilgangsvinkel. Men hele afdeDen første ledende psykolog lingen var som en rød klud i på Sct. Hans Hospital i Rosansigtet på resten af hospitakilde, Birgitte Brun, blev ansat let. Det var så slemt, at i 1971, og hun fortæller, at afdelingen blev nedlagt og lægerne i begyndelsen helst medarbejderne spredt rundt kun brugte psykologerne til på de andre afdelinger. Men undersøgelser og test: "I den ingen ville have os, for vi var første tid fandt ingen læger 'røde'. Få år efter arbejdede på at henvise patienter til alle afdelinger, som vi havde samtaleterapi. Det var imidlergjort to år for tidligt." tid min overbevisning, at vi En anden sygeplejerske, skulle arbejde med hospitalets der også var ansat på K8, dårligste patienter, især patienfølger op. "Det er rigtigt, vi ter med diagnosen skizofreni. var 'røde'! For eksempel havde Vi afsluttede derfor flere af vi på afsnittet mange enlige vore psykologiske undersøgelkvinder med depression, og ser med forslag om, at Øverst: Østre Port. Indgangen til Sct. Hans Hospital. De psykiatriske hospitaler var som regel omgivet af mure med en indgang gennem en port med en portvi var vant til, at vi bare skulle patienten blev henvist til samvagt. Nederst: Århus Risskov. Det første statslige sindssygehospital i Risskov ved afvente, at medicinen virkede, taleterapi. Reaktionen fra Århus. Hospitalet blev indviet i 1852. Billede ca. 1940'erne (Museum Ovartaci) men vi lærte jo at arbejde lidt nogle lægers side blev formumere psykoanalytisk og spørge ind til deres baggrund og situaleret som et spørgsmål. Troede vi virkelig, at samtaler kunne tion; hvad var der foregået, inden de kom ind, og hvad skulle helbrede skizofreni?" de hjem til? Og vi havde kæmpe diskussioner med overlægen. På Vesthospitalet i Roskilde begyndte lægerne dog ret hurDet kunne slet ikke betale sig, mente han, det var uhørt. Men tigt at henvise patienter, og det blev snart muligt at arbejde de unge læger var mere interesserede, og vi hørte også rygter med samtaleterapi også i forhold til nogle af de dårligste patienfra Odense om, hvordan de arbejdede der." ter. Fra Østhospitalets læger på Sct. Hans skulle der imidlertid gå længere tid. Birgitte Brun fortæller, at den ledende overlæge på Østhospi- Holdninger til udsatte grupper var for alvor under forandring i 1970'erne, og den tidlitalet først personligt henviste en patient til samtaleterapi i 1985. positivt på mulighederne for en integration: "Psykologien er som den store næringsgiver noget centralt i åndssvageskolens arbejde, og vi har brug for psykologer som direkte medarbejdere". Generelt kom der i perioden frem mod 1960 mere opmærksomhed på sociale og psykologiske faktorers betydning. Det medførte også, at flere af socialforsorgens grene begyndte at inkludere nye pædagogiske og psykologiske ideer i uddannelserne, samtidig med at faggrupperne på hospitaler og anstalter så småt blev mere sammensatte. 2015 | nr. 06 | | 41 Fagkronik Middelfart. Det psykiatriske hospital i Middelfart var et af de største statslige sindssygehospitaler. Hospitalet havde i 1950'erne over 1100 sengepladser. Billede ca. 1950 (Middelfart Museum) gere dominerende biologiske opfattelse af afvigelser fik et markant modspil med sociologiske og psykologiske synsvinkler. Det betød samtidig en ændring i opfattelsen af, hvordan udsatte grupper skulle behandles. Med love om psykiatriens overgang fra stat til amt i 1976 og særforsorgens udlægning i 1980 var afskaffelsen af de store institutioner en hovedtanke. De udviklingshæmmede skulle have en tilværelse "så nær det normale som muligt", de sindslidende skulle behandles i deres lokalmiljø og handicappede skulle have de samme muligheder som danskere uden funktionsnedsættelser. Det resulterede i en kraftig reduktion af de store institutioner. I psykiatrien betød det bl.a. en nedgang i sengepladser fra ca. 11.000 i 1970'erne til omkring 3.000 i dag. Samtidig medførte det en mere differentieret behandling, hvor forskellige faggrupper i højere grad måtte samarbejde på og uden for institutionerne. Psykologisk ekspertise er herunder blevet en integreret del af de fleste behandlingstilbud, selvom konflikter med andre faggrupper ikke er en saga blot. | Jesper Vaczy Kragh er medicinhistoriker og medforfatter til På kanten af velfærdsstaten. Anbragte og indlagte i dansk socialforsorg 1933-1980, der udkom i november. Kronikken bygger på bogens indhold. Han har tidligere afdækket psykiatriens historie i Danmark bl.a. i bogen Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983. 42 | | nr. 06 | 2015 Selvom Lehmann (der bragte psykologien fra Tyskland til Danmark i 1900-tallet, red.) havde sit ståsted i den eksperimentelle psykologi, havde han alsidige interesser, der omfattede områder som hypnose, kritiske studier af spiritisme og børneopdragelse.
© Copyright 2024