1. No category

“Troede
vi virkelig,
at samtaler
kunne
helbrede
skizofreni?"
Af Jesper Vaczy Kragh, lektor
og gæsteforsker, Medicinsk Museion
1957 Patientstue.
Billede fra Sct. Hans Hospital
i Roskilde fra 1957. Drosselhuset varen af hospitalets
nye bygninger, der blev taget
i brug i 1957, og hvor patienterne havde eneværelser.
(Sct. Hans Hospital)
38 |
| nr. 06 | 2015
Fagkronik
konflikter, som man stadig
mærker i velfærdsstaten år 2015.
Psykologien er et ungt fag sammenlignet med naturvidenskaben. Før 1900-tallet var psykologien en del af filosofien på
universitetet og fik først status
som selvstændigt fag i Danmark
i begyndelsen af 1900-tallet.
De gik i fællestøj, sov på sovesale
Pioneren, der bragte den nye
og fulgte skrappe regler dikteret
videnskab til Danmark, hed
af forstandere og autoritetstro
Danmarks
første
psykolog
Alfred
Lehmann
(1858-1921).
Udover
arbejdet
Alfred Lehmann. Inspireret af
personale. Når de fejlede, tisved Psykologisk Laboratorium foretog Lehmann kritiske studier af spiritisnaturvidenskabens forskningssede i sengen eller overtrådte
men. Med billedet ville han demonstrere, hvordan ånder kunne medvirke
metoder var en eksperimentel
reglerne, var straffen ydmygelse, på fotografier ved hjælp af dobbelt eksponering. Årstal ukendt.
psykologi opstået i Tyskland i
fysisk vold eller isolation.
slutningen
af
1800-tallet,
og
Lehmann
var en af dem, der syd for
Sådan var den rå opvækst for adskillige af de børn, der var
grænsen havde studeret den nye videnskab. Ved hjemkomsten
anbragt på statslige børnehjem i Danmark i 1900-tallet. Disse
til Danmark oprettede han i 1886 det første Psyko-fysiske Labobørns historie er en del af Danmarks og velfærdsstatens historie.
ratorium, som i 1893 blev overtaget af Københavns Universitet.
Men den findes knap nok i de officielle historiebøger. Ligesom
26 år senere, i 1919, blev Lehmann professor i psykologi ved
historierne fra mennesker, der var anbragt på åndssvageanstaluniversitetet – og tre år senere fik Danmark sin første magisterter eller indlagt på sindssygehospitaler heller ikke gør. Beretuddannelse i psykologi, hvorved psykologien formelt
ninger fra mennesker, som på egen krop oplevede 1900-tallets
blev udskilt fra filosofien.
institutionsliv og ikke kunne rummes i det danske normalsamSelvom Lehmann havde sit ståsted i den eksperimentelle
fund, har sjældent fundet vej til bøger om danmarkshistorien.
psykologi, havde han alsidige interesser, der omfattede områder
Det ville man fra politisk hold råde bod på, da man i 2012
som hypnose, kritiske studier af spiritisme og børneopdragelse.
besluttede at afsætte midler til et socialhistorisk projekt om
En del af hans arbejde rettede sig mod psykologiundervisninudsatte gruppers historie. Projektet blev afsluttet i denne
gen på seminarerne. Fx var han i 1914 med til at danne
måned med bogen På kanten af velfærdsstaten. Anbragte
Foreningen for Eksperimental Pædagogik, hvis formål var at:
og indlagte i dansk socialforsorg 1933-1980.
"iværksætte selvstændige undersøgelser af skolebørn".
Foreningen fik ikke en lang levetid, men inspirerede en
Bogen beskriver både de anbragtes og ansattes oplevelser
gruppe af psykologisk interesserede reformpædagoger, der
med forsorgen samt de store forandringer, som prægede
oprettede Udvalget for Skolepsykologiske Undersøgelser. Udvalperioden. I denne udvikling spillede psykologien en stor rolle.
get stod bag bearbejdelsen af den danske form for Binet-Simon
Fra at være en helt ny fagdisciplin med skolen som hovedomintelligenstest i 1930 (den første brugbare intelligenstest af børn,
råde udvidede psykologien sit arbejdsfelt og blev integreret
red.) og standpunktsprøver i skolen, ligesom den spillede en
i de fleste forsorgsgrene samtidig med, at den blev et modspil
helt central rolle for etableringen af skolepsykologien i Danmark.
til den lægelige dominans på institutionerne. Med psykologiens
I 1934 blev Danmarks første skolepsykolog, Henning Meyer,
indtog i forsorgen – sammen med andre faggrupper som pædaansat på Frederiksberg. Som andre af de tidlige psykologer
goger og lærere – ændrede ånden og tilgangen til mennesker
gjorde Meyer sig til talsmand for en skole, hvor barnet gjorde
og udsatte mennesker sig. Dermed opstod der også konflikter;
De udsatte og anbragtes danmarkshistorie er også en fortælling om psykologiens indtog i velfærdsstaten. Med psykologien kom store ændringer,
men også konflikter, der
stadig kan mærkes i dag.
2015 | nr. 06 |
| 39
Fagkronik
Afd. Buegang. En af de meget store afdelinger på det psykiatriske hospital i Middelfart fra 1940'erne.
På nogle af de store hospitaler lå patienterne på stuer med op til 30 patienter sammen (Middelfart Museum)
sig egne erfaringer: "så det kunde arbejde i overensstemmelse
med sine anlæg, med sine evner, med sit eget tempo, så det
kan spørge og opstille problemer".
I den nye psykologi lå en kritik af tidens disciplinerende og
lærerstyrede skole. Den mest markante kritik kom fra Foreningen Den Frie Skole, dannet i 1926, der med inspiration fra bl.a.
reformpædagogik og psykoanalysen angreb den autoritære
undervisning, den hårde opdragelse og disciplin, som børnene
skulle frigøres fra. De mente, at opdragelsen skulle "foregå i
frihed og under ansvar i et miljø, som fremmer børnenes aktivitet og skabende kræfter". Målet var, at børnene skulle udvikle
"sig til at blive selvhjulpne og fordomsfrie mennesker".
Seksualoplysning og seksualundervisning var også en mærkesag for Den Frie Skole, og det var et område, som foreningen
for alvor fik sat på dagsordenen. I slutningen af 1930'erne var
seksualundervisning ikke obligatorisk i skolen, men kunne
berøres i forbindelse med sundhedslære eller naturhistorie.
Og denne mulighed blev som regel fravalgt. En undersøgelse
foretaget i 1936 af en kommission under undervisningsministeriet viste, at kun to kommuner ud af 72 svarede ja til, at der blev
givet seksualundervisning.
At det heller ikke var almindeligt at tale om emnet i skolen,
fik en lærer, Olaf de Hemmer Egeberg, fra kredsen omkring
Den frie Skole at føle. Han blev afskediget fra Københavns Skolevæsen i 1937, fordi han i en dansktime havde læst højt af Harald
Herdals roman Den første Verden, hvor ordet "tissemand"
figurerede i teksten.
Mens den seksuelle frigørelse havde vanskelige betingelser
40 |
| nr. 06 | 2015
i mellemkrigstidens Danmark, vandt andre ideer fra reformpædagogik og psykologi lettere indpas. I 1934 blev det første
skolepsykologiske kontor oprettet, og det blev efterfulgt af
kontorer i mange af de større byer.
Fem år senere blev det første årskursus i psykologi ved Danmarks Lærerhøjskole etableret, og i 1944 kom et treårigt psykologisk-pædagogisk studium ved Københavns Universitet. Centrale personer fra Den frie Skole som Sofie Rifbjerg fik samtidig
ledende stillinger inden for det skolepsykologiske område. Det
tætte samarbejde mellem skole og psykologien afspejlede sig
også ved, at halvdelen af alle psykologer i Danmark i 1947 arbejdede som skolepsykologer eller løste opgaver for folkeskolen.
Trods modstand havde psykologien også så småt fået foden
inden for i dansk psykiatri. På lægeuddannelsen blev der i 1954
indført et nyt halvårligt kursus i neuroselære og forelæsningerne
over medicinsk psykologi og mentalhygiejne. På dette tidspunkt
havde de første psykologer også fået ansættelse i psykiatrien.
Den første psykolog inden for voksen-psykiatrien var Helle
Kehlet, der i 1950 blev tilknyttet Psykiatrisk Hospital i Risskov.
Psykoanalysen vandt også frem på nogle af de psykiatriske
hospitaler i denne tid, da en psykoanalytisk uddannelse efter
den internationale psykoanalytiske forenings (IPA) forskrifter
var blevet etableret i Danmark i 1949.
I åndssvageforsorgen var et samarbejde med psykologerne
ikke for alvor blevet ført ud i livet i 1940'erne. I en artikel om
"Psykologiens plads i åndssvageforsorgen" kunne leder af Gl.
Bakkehus Erik Floris i 1955 konstatere, at kun nogle enkelte
psykologer var blevet ansat i åndssvageskolen. Floris så dog
Fagkronik
I det hele taget vurderer hun, at det var en stor hjælp for nye
faggrupper, at hospitalet var så stort. I begyndelsen af 1970'erne havde hospitalet over 2.000 sengepladser. Man kunne
således næsten altid finde afdelinger, der gerne ville samarbejde, hvorefter de andre efterhånden fulgte med.
På det psykiatriske hospital i Middelfart gik psykologernes
indtog ikke stille for sig. En tidligere sygeplejerske fortæller:
"I slutningen af 1970'erne blev den første psykolog ansat på K8,
den afdeling, hvor jeg var, og vi begyndte at arbejde med en
psykoanalytisk forståelse. K8,
det var en af de afdelinger,
der var prøveklud. Vi arbejdede med kontaktpersoner
Psykologerne fik en større
og det hele. Vi syntes selv, at
plads og indflydelse efter
det gik rigtig godt, og at det
1960'erne, men det skete ikke
var spændende med en anden
af sig selv og uden sværdslag.
tilgangsvinkel. Men hele afdeDen første ledende psykolog
lingen var som en rød klud i
på Sct. Hans Hospital i Rosansigtet på resten af hospitakilde, Birgitte Brun, blev ansat
let. Det var så slemt, at
i 1971, og hun fortæller, at
afdelingen blev nedlagt og
lægerne i begyndelsen helst
medarbejderne spredt rundt
kun brugte psykologerne til
på de andre afdelinger. Men
undersøgelser og test: "I den
ingen ville have os, for vi var
første tid fandt ingen læger
'røde'. Få år efter arbejdede
på at henvise patienter til
alle afdelinger, som vi havde
samtaleterapi. Det var imidlergjort to år for tidligt."
tid min overbevisning, at vi
En anden sygeplejerske,
skulle arbejde med hospitalets
der også var ansat på K8,
dårligste patienter, især patienfølger op. "Det er rigtigt, vi
ter med diagnosen skizofreni.
var 'røde'! For eksempel havde
Vi afsluttede derfor flere af
vi på afsnittet mange enlige
vore psykologiske undersøgelkvinder med depression, og
ser med forslag om, at
Øverst: Østre Port. Indgangen til Sct. Hans Hospital. De psykiatriske hospitaler
var som regel omgivet af mure med en indgang gennem en port med en portvi var vant til, at vi bare skulle
patienten blev henvist til samvagt. Nederst: Århus Risskov. Det første statslige sindssygehospital i Risskov ved
afvente, at medicinen virkede,
taleterapi. Reaktionen fra
Århus. Hospitalet blev indviet i 1852. Billede ca. 1940'erne (Museum Ovartaci)
men vi lærte jo at arbejde lidt
nogle lægers side blev formumere psykoanalytisk og spørge ind til deres baggrund og situaleret som et spørgsmål. Troede vi virkelig, at samtaler kunne
tion; hvad var der foregået, inden de kom ind, og hvad skulle
helbrede skizofreni?"
de hjem til? Og vi havde kæmpe diskussioner med overlægen.
På Vesthospitalet i Roskilde begyndte lægerne dog ret hurDet kunne slet ikke betale sig, mente han, det var uhørt. Men
tigt at henvise patienter, og det blev snart muligt at arbejde
de unge læger var mere interesserede, og vi hørte også rygter
med samtaleterapi også i forhold til nogle af de dårligste patienfra Odense om, hvordan de arbejdede der."
ter. Fra Østhospitalets læger på Sct. Hans skulle der imidlertid
gå længere tid.
Birgitte Brun fortæller, at den ledende overlæge på Østhospi- Holdninger til udsatte
grupper var for alvor under forandring i 1970'erne, og den tidlitalet først personligt henviste en patient til samtaleterapi i 1985.
positivt på mulighederne for en integration: "Psykologien er
som den store næringsgiver noget centralt i åndssvageskolens
arbejde, og vi har brug for psykologer som direkte
medarbejdere".
Generelt kom der i perioden frem mod 1960 mere opmærksomhed på sociale og psykologiske faktorers betydning. Det
medførte også, at flere af socialforsorgens grene begyndte
at inkludere nye pædagogiske og psykologiske ideer i uddannelserne, samtidig med at faggrupperne på hospitaler
og anstalter så småt blev
mere sammensatte.
2015 | nr. 06 |
| 41
Fagkronik
Middelfart. Det psykiatriske hospital i Middelfart var et af de største statslige sindssygehospitaler.
Hospitalet havde i 1950'erne over 1100 sengepladser. Billede ca. 1950 (Middelfart Museum)
gere dominerende biologiske opfattelse af afvigelser fik
et markant modspil med sociologiske og psykologiske synsvinkler. Det betød samtidig en ændring i opfattelsen af,
hvordan udsatte grupper skulle behandles.
Med love om psykiatriens overgang fra stat til amt i 1976
og særforsorgens udlægning i 1980 var afskaffelsen af de store
institutioner en hovedtanke. De udviklingshæmmede skulle
have en tilværelse "så nær det normale som muligt", de sindslidende skulle behandles i deres lokalmiljø og handicappede
skulle have de samme muligheder som danskere uden
funktionsnedsættelser. Det resulterede i en kraftig
reduktion af de store institutioner.
I psykiatrien betød det bl.a. en nedgang i sengepladser
fra ca. 11.000 i 1970'erne til omkring 3.000 i dag. Samtidig
medførte det en mere differentieret behandling, hvor forskellige
faggrupper i højere grad måtte samarbejde på og uden for
institutionerne. Psykologisk ekspertise er herunder blevet en
integreret del af de fleste behandlingstilbud, selvom konflikter
med andre faggrupper ikke er en saga blot. |
Jesper Vaczy Kragh er medicinhistoriker og medforfatter til På kanten af velfærdsstaten.
Anbragte og indlagte i dansk socialforsorg 1933-1980, der udkom i november. Kronikken
bygger på bogens indhold. Han har tidligere afdækket psykiatriens historie i Danmark
bl.a. i bogen Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983.
42 |
| nr. 06 | 2015
Selvom Lehmann (der
bragte psykologien fra
Tyskland til Danmark
i 1900-tallet, red.)
havde sit ståsted i
den eksperimentelle
psykologi, havde han
alsidige interesser, der
omfattede områder
som hypnose, kritiske
studier af spiritisme
og børneopdragelse.