magasinet - Det Danske Missionsforbund

Nr. 101
November 2015
127. årgang
MAGASINET
Nyt fra Det Danske Missionsforbund
Nye præster i Aalborg og Tylstrup · Nye perspektiver for Thailand
Liv og udvikling i Grønland · Sommerlejr i Rumænien · Halløj i Aarhus
MAGASINET
leder
Grænser
for næstekærligheden?
Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund (DDM). Det udkommer som indstik i
domino og sendes til DDM’s menigheder for
lokal distribution. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DDM’s synspunkter eller
teologiske grundlag.
domino udkommer 6 gange om året, og
kan modtages på privat adresse for 295 kr.
Henvendelse til [email protected]
Ansvarshavende
Forbundsrådet v/formand Finn Kier-Hansen
Redaktion
Peter Götz, [email protected],
i samarbejde med Forbundsrådet
Annoncer
Annoncører henvises til domino:
Erik Damm, [email protected]
Næste udgivelse til afhentning
i din menighed
Ultimo januar
Ekspedition
FrikirkeNets Servicekontor:
Lykkegårdsvej 98, 1., 6000 Kolding,
tlf. 75 50 02 00
Grafisk design
Janie Conrad Riisager,
[email protected]
Tryk
Jørn Thomsen Elbo, Kolding
Missionsforbundets sekretariat
Rosenlunden 17, 5000 Odense C
tlf. 66 14 83 31, fax, 66 14 83 00
Nordea reg.nr. 2374 konto 0370110700
[email protected], www.missionsforbundet.dk
Forsiden
Sommerstævnet på Lindenborg giver mange
gode samtalemuligheder
Side 2 Efterårets helt store tema i nyhederne har
været flygtningestrømmen i Europa. Vi har set
mennesker i overfyldte og synkefærdige både
forsøge at krydse Middelhavet for at nå til et
land, der flyder med mælk og honning, hvilket
i den her sammenhæng vil sige Europa.
Vi har hørt om hundredvis af mennesker, som
ikke nåede i land, men som druknede i bølgerne. Vi har set billeder af andre, som til fods
begyndte at begive sig op gennem Europa. Og
pludselig en dag kom de helt surrealistiske billeder af menneskeflokke, som vandrede ad den
sønderjyske motorvej, og andre, som fyldte
havneområde og banegård i Rødby.
Er vi os selv nok?
I hele Europa har strømmen af flygtninge
skabt debat, og vi har eksempelvis set et land
som Ungarn bygge hegn langs dets grænser.
Debatten om, hvordan vi skal forholde os til
de mange flygtninge, er også aktuel for os
som kirke. Skal vi som kirke følge Ungarns
eksempel og foran vores kirker skabe grænser
for næstekærligheden?
Spørgsmålet er ikke af politisk karakter. Mit
ærinde er ikke at debattere, hvor mange flygtninge Danmark skal tage imod, eller om vi
skal have grænsebomme i Sønderjylland eller
ej. Mit ærinde er, at vi som kirker må forholde
os til de flygtninge, som allerede er her. Er vi
os selv nok, så vi mentalt skaber grænser for
næstekærligheden rundt omkring vores kirker,
mens vi sidder indenfor og fryder os over at
være velbjergede?
Jeg var fremmed, og I tog imod mig. Til andre siger han det modsatte. Hvad mon han
vil sige til os ind i den aktuelle situation?
Hvad gør vi ved det?
Da en far med tre små piger stod ud af gummibåden på en græsk ø, hørte man en af
pigerne sige: Far, hvor skal vi hen? Et hjerteskærende spørgsmål fra en familie på flugt
fra krig og rædsler.
Rundt omkring i vores land sidder der mange
flygtninge. Nogle har fået asyl, andre venter på at få det. Nogle af dem sidder med
spørgsmål, der kunne lyde som et ekko fra
den lille pige: Hvor skal vi hen i dag? Hvem
skal vi møde? Hvem vil have fællesskab med
os? Hvordan komme i kontakt med danskerne?
Tænk, om svaret på disse spørgsmål kunne
være: Vi skal hen i kirken, for der er der forberedt et festmåltid for os.
Lad os ikke mure os inde i vores egen kirkelighed, men lad os lukke op for den virkelighed, som er omkring os. Lad os være
gavmilde med næstekærligheden og dermed
dele Jesus med de mennesker, der kommer
på vores vej.
John Nielsen
Missionsforstander
Hvad mon Jesus vil sige til os?
Mange af flygtningene er muslimer. Hvilken
holdning indtager vi over for dem? Bliver vi
præster og levitter, der går forbi den forkomne
på vejen til Jeriko? Eller bliver vi samaritanere, der med oprigtig næstekærlighed rækker
ud til nogle, som ikke er af vores egne?
I beretningen om verdensdommen siger Jesus:
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
John Nielsen byder Cecilie og Philip Fodgaard
velkommen til Bethaniakirken i Aalborg
FESTLIG
INDSÆTTELSEGUDSTJENESTE
I AALBORG
Blå bog
Philip Fodgaard er ansat som medpræst i Bethaniakirken i
Aalborg med særlig vægt på børne- og ungdomsarbejde
Ved indsættelsen søndag den 23. august sagde
missionsforstander John Nielsen blandt andet:
Velkommen hjem til kirken, hvor du var i praktik. Håber, du og din familie vil opleve glæde
ved menigheden. Vi glæder os over at indsætte
dig her i kirken. Vi er i positiv forventning til
din tjeneste og retter vores øjne til Gud med
overbevisning om, at han har kaldet dig! Til
menigheden sagde han: Tag godt imod Philip,
Cecilie og deres to børn. Bak dem op, og stil
jer til rådighed. Samspil giver god udvikling og
velsignelse for menigheden.
Grå hår i hovedet
Philip Fodgaard talte ud fra teksten i Lukas-
evangeliet 15, 1-10 og sagde: Jesus kunne give
enhver pr-mand grå hår i hovedet. Han opholdt
sig hos toldere og syndere. Han brød med det
gængse verdensbillede og rykkede ved de skriftkloges opfattelse. Han leder efter dig og mig, og
vi er skabt til fællesskab med ham. Jesus søger
det fortabte og rækker ud til alle mennesker med
frelse og genoprettelse. Jesus banede en vej til
evigt liv. Han er glæde og fællesskab. Han er
aktiv. Han sidder ikke gemt væk, men leder efter
alle. Måtte vi være en menighed, der favner alle!
Efter en varm dag med indsættelse, lovsang,
salmesang, fællesspisning med pizza og hilsener, skyndte vi os alle ud i den varme sommersøndag.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Philip Fodgaard
31 år
Gift med Cecilie og far til to børn
2005-2008, bachelor i praktisk teologi,
Ansgarskolen, Kristiansand
2006-2008, ungdomspastor i Kristiansand Baptistkirke
2009-2015, præst i Tylstrup Frikirke
2010, ordineret til præst i DDM
2013, børne- og ungepræst i MBU
August 2015, medpræst i Bethaniakirken med vægt på børne- og ungdomsarbejde
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Side 3
Glæd dig til
SOMMERSTÆVNE 2016
UGE 30
SØNDAG DEN 24. – LØRDAG DEN 30. JULI
Tema: I Åndens kraft
I 2015 nåede sommerstævnet for Baptistkirken i Danmark og Det Danske Missionsforbund sit
foreløbige højdepunkt, hvad angår deltagere: På forhånd 1.200 tilmeldte, og i løbet af dagene
blev yderligere cirka 800 personer registrerede.
Programmerne på næste stævnes mange platforme er under udvikling: For børn, teenagere og
unge, for unge voksne og singler og de, der gerne vil diskutere. For de sejleglade, for de rigtigt
voksne og de, der har børn. For de syngende og de bedende og de ældre og – ja, hvem er der
dog ikke programmer for?
Giv dig selv en sommerferie fuld af mening, med skønne mennesker, et mylder af børn, stilhed
til meditation, udfordring i mission, god musik og talere med et relevant budskab.
Læs mere i magasinets næste udgave, der kommer til januar.
Side 4 4
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Indsættelse af ny præst
i Tylstrup Frikirke
Rettere burde overskriften
nok hedde: Genindsættelse
af præst i Tylstrup Frikirke, for
Finn Kier-Hansen har før været præst i Tylstrup Frikirke,
nemlig fra 1999–2007. I de
mellemliggende år har Finn
været ansat som landsleder
i YFC (Youth for Christ), men
nu er det så igen blevet aktuelt for Finn at blive Tylstrup
Frikirkes nye præst, efter at
Philip Fodgaard har søgt nye
udfordringer som præst i Bethaniakirken i Aalborg
Sofia og Finn Kier-Hansen bydes velkommen af missionsforstander, John Nielsen, mens Ole Kristiansen,
formand for menighedsrådet, og andre rådsmedlemmer ser til
Af Søren Mortensen
Det var en festlig, fornøjelig og velsignet
højtidsdag. Kirken var fyldt, selv om det fine
sensommervejr kunne indbyde til andre aktiviteter, men her havde alle lyst til at deltage og
være med. Spejderne bar fanen ind, og selve
gudstjenesten kunne begynde. Missionsforstander John Nielsen stod for selve indsættelsen. Han gjorde opmærksom på, at
selv om vi tror på genkomst, så skulle menigheden være opmærksom på, at der ikke var tale
om en genudsendelse, men om en genindsættelse!
Endvidere sagde missionsforstanderen, at både
menighed og Finn i mellemtiden havde høstet
nye erfaringer, og at der også var nye ting, der
ventede forude. Gud kommer så godt som aldrig
i gårsdagens spor, men Gud skaber nyt ind i
den tid, som er nu.
John Nielsen understregede, at vi ikke skulle
trykke på repeatknappen, for Gud er både relevant i enhver tid og til hver en tid. Inden
John sluttede med at give Finn seks gode råd,
henviste han til Esajas’ Bog 6:8: Hvem skal jeg
sende? Hvem vil gå bud for os? Jeg svarede:
»Her er jeg, send mig! Gud kalder. Gud kaldte
Esajas. Gud kalder os. Gud kalder Finn!
Menighedsrådet læste nogle skriftord, hvorefter
missionsforstanderen nedbad Guds velsignelse
over Sofia og Finns virke i Tylstrup Frikirke.
Herefter var der en hilsen fra menigheden ved
formand Ole Kristiansen.
Efter en lovsangsstund prædikede Finn over ordet fra Romerbrevet 12:1-2: Så formaner jeg jer,
brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe
jeres legemer som et levende og helligt offer, der
er Gud til behag – det skal være jeres åndelige
gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden,
men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I
kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det
som behager ham, det fuldkomne.
Finn påpegede det vigtige i, at vi skal lade
os forvandle og understregede, at det ord, Paulus bruger på græsk, er metamorfose – altså
forvandling. Som illustration havde han medbragt et stort billede, der viste hvordan en
larve gennem flere stadier bliver til en smuk
sommerfugl. Vores sind og sindelag kan også
forvandles – vi kan alle forvandles – understregede han. Der er gode nyheder, der er lys
forude: Gud kan forvandle! Og vi har det bedste
i vente, når Gud må stå for forvandlingen.
Gudstjenesten sluttede med nadver, og derefter
var alle indbudt til reception. Men inden det
var helt slut, var der en festlig hilsen fra spejderne og Fresh (teenagearbejdet). De overrakte
Sofia og Finn hver en friluftsstol, tilpasset
efter størrelsen! Under det efterfølgende samvær blev der serveret dejlige sandwich, kage og
kaffe. Flere havde her ordet, der var gaver og
hilsener fra nogle af nabomenighederne.
En dejlig formiddag var slut, og vi ønsker Sofia
og Finn Guds rige velsignelse over tjenesten i
Tylstrup Frikirke!
MAGASINET
MAGASINET ·· Udgives
Udgives af
af Det
Det Danske
Danske Missionsforbund
Missionsforbund ·· missionsforbundet.dk
missionsforbundet.dk
Side 55
Side
boganmeldelser
Stemmerne bag
stemmen
En smuk og letlæst bog,
der i tekst og billeder
fortæller eventyret fra
Chiang Mai. Teksten er
skrevet af Peter Götz,
billederne er fundet af
Ketty Søgaard. Layout:
Janie Conrad Riisager.
Format 18x21 cm, 136
sider. Bogen udgives i
anledning af mediecenteret Fredens Stemmes
50-års-jubilæum.
Meget velegnet, hvis du
på kort tid skal genopfriske den utrolige historie og fortælle den for andre.
Bestil den i din kirkes bogsalg eller på Missionsforbundets hjemmeside.
STEMMERNE
Sandheden lever
Gunni Bjørsted, præst i Vanløse Frikirke
og Osted Frikirke samt åndelig vejleder
og forfatter til en hel række bøger, er
klar med en ny bog med titlen Sandheden
lever.
Denne bog handler om at følge ham, som
er Sandheden, Jesus Kristus. Bjørsted
peger på, at et liv med Jesus er et bæredygtigt fundament for at leve oprigtigt og
autentisk i en sekulariseret verden.
Bogen kan købes på ProRex Forlag,
[email protected] – tlf. 74 56 33 43.
BAG STEMMEN
Gode idéer
til julegaver
Jorden kalder Gud
Thomas Baldur, præst i Vadum
Kirkecenter, har forfattet en
bønnebog.
Mangler du af og til ord til din
bøn? I så fald kan denne bog
hjælpe dig på vej. Med inspiration fra bibelske forfattere,
kirkefædre, salmedigtere, aktuelle tidsbegivenheder med mere
har Thomas Baldur skrevet en
lang række bønner, som reflekterer over temaer, der har med
hverdag og tro at gøre. Bogen
anbefales til alle, som søger
inspiration til den daglige bøn.
Kan købes hos ProRex Forlag, [email protected] – tlf. 74 56 33 43.
Livet over læren
Denne bog er ganske vist to år gammel, men ikke desto mindre stadig
aktuel. Bogen udkom ved Missionsforbundets 125-års-jubilæum i 2013.
Vil du vide noget om Missionsforbundet, eller vil du opfriske en historie,
du måske mere eller mindre kender, er
denne bog den helt rigtige. Dette er
mere end historie. Her kan også læses
om Missionsforbundets relation til
andre kirker, om international mission
- og om unge og kirke med mere. Bogen kan købes på Missionsforbundets
hjemmeside.
Side 6 LIVET OVER LÆREN
Det Danske Missionsforbund 1988 - 2013
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Deltagerne på lederdag for
præster - om DDM’s vision 2022
Der tages i disse måneder mange initiativer for at gøre jordbunden
klar til de næste års vigtige fokus i DDM: Vision 2022
Af Peter Götz
Der er tydelig anerkendelse over hele landet af
DDM’s store satsning de kommende år med henblik på at se kirker, der lever og vokser.
Præster på skolebænken
i dit nærmiljø på det sociale område – og hvordan lærer I at spille med?
Hvem kunne I som kirke indlede et tættere
forhold til, så netværket imellem de lokale
DDM-kirker kunne blive bedre og mere frugtbærende?
Der blev skrevet på plancher og whiteboards
hele dagen. Der blev udvekslet erfaringer og
foreslået løsninger. Der blev debatteret muligheder og komplikationer. Og til sidst blev der
også plads til både bøn og profetiske hilsner.
•
Det er nødvendigt at stå sammen - ingen
vinder alene! Præsterne er nøglepersoner.
Gud vil så meget mere.
John Lorenzen
•
Det begynder med discipelskab … Lad os
komme i gang. Gode intentioner er ikke
nok. Kan vi udtrykke visionen i bønner, i
sang, i digte, i billeder?
Ruben Andersen-Hoel
Engagerede mennesker har givet os en
vision. Nu er det min tur til at bede og
handle. Bede om, at visionen får krop gennem mig og tager bolig imellem os i menigheden (jf. Johannesevangeliet om Ordet,
der blev kød og tog bolig). Handle, så mit
liv bærer den frugt, at andre bliver til Jesu
efterfølgere. Svend Vestergaard Jensen
Præster, som arbejder sammen om en fælles vision, udtrykker meget håb for DDM.
Vi har et rigtig godt team af præster. De er
forskellige, men bærer hver på deres måde
en længsel efter at se Guds rige bryde frem
i vores land. Det skaber grobund for forventning.
John Nielsen
Sætninger og synspunkter
På et særligt møde for præster den 30. september i Aarhus blev visionens fem fokusområder
taget op til debat og diskussion for at lægge
den ind under huden på de personer, der til
daglig måske har allerstørst indflydelse i de
lokale kirker: Præsterne.
Hvordan
Hvordan kan de fem fokusområder blive til virkelighed i jeres lokale situation - discipelskab,
menighedsudvikling, nye trosfællesskaber,
socialt engagement samt netværk mellem menigheder?
Hvordan kan du som præst inspirere kirkens
medlemmer, så alle bliver aktive Jesus-disciple?
Hvor ligger vækstpotentialet i og omkring din
kirke? Er der muligheder for at nå helt nye
grupper i samfundet?
Hvad skal der til, for at små grupper af åndeligt
søgende finder sammen og begynder at udvikle
sig til trosfællesskaber og måske endda kirker?
Hvilke organisationer er allerede aktive spillere
•
•
•
•
Vision 2022 er en stor gave til DDM. Den
giver fælles retning og tydelig motivation,
og den spejler noget af det, der er i Guds
hjerte.
David Højgaard
En skøn dag fuld af mange gode refleksioner, relevante historier og konkrete idéer.
Inspirerende!
Ruth Cilwik
Denne vision medfører, at vi taler sammen,
deler vores tro, håb og usikkerhed - og den
sætter ord på, at det alene er muligt ved
Guds Ånds enhed.
Nana Green
•
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Side 7
udland
Fredens Stemme satser alt på at være en stemme om den fred, som verden ikke kan give
Af Peter Götz
Mediecenteret Fredens Stemme i Chiang Mai har
netop fejret sit 50-års-jubilæum. Med fest og
farver, gæster fra fjern og nær og med stor tro
på også i fremtiden at være stemmen, der forkynder den fred, som Jesus lovede sin disciple.
Rapporter fra jubilæet og billeder må vente til
næste nummer af Magasinet.
Store forandringer
Der har i de seneste mange måneder været
store politiske forandringer i Thailand, som har
påvirket arbejdet. Nye regeringer indfører nye
love og regler - også for de mange regeringsstyrede og lokale radiostationer, der viderebringer
Fredens Stemme produktioner.
Når det gælder staben af medarbejdere, er æn-
MegaVoice – en soldrevet afspiller på størrelse med en
smartphone - indeholder cirka otte timers program
Teerasant arbejder med redaktionen
af et kommende TV program
Side 8 dringerne i de sidste par år også tydelige. Nogle
er rejst, mens der er ansat flere nye medarbejdere, som har studeret kommunikation ved
forskellige universiteter.
Vi tror, siger Dr. Jariya, - der er mediecenterets
daglige leder, - at der er en tid for alle ting.
Fredens Stemme begyndte i 2014 at satse på at
udvikle nye radioprogrammer, da lytterundersøgelser viste et ønske om flere programmer,
som opmuntrer til større livskvalitet - og det
vigtigste: Programmer, som hjælper dem i deres
åndelige vækst i Kristus.
Ordsprog og MegaVoice
De to store projekter, som blev påbegyndt i
2014, har medført mange inspirerende udfordringer, men det går godt. Ordsprogsprojektet,
som lanceres under titlen Visdommens Stemme,
søger at kommunikere budskabet om Jesus til
moderne, uddannede, thailandske buddhister.
Det er et omfattende projekt, der indbefatter
produktion af tv-programmer, radioprogrammer, cd’er dvd’er og trykt materiale for ikke at
tale om de nyeste platforme, som internettets
Facebook, apps med mere.
MegaVoice-projektet vil kommunikere det
grundlæggende i Bibelens budskab til mange
forskellige etniske grupper i bjergene - både
i Thailand og Myanmar. Dette medie er ikke
mindst velegnet blandt etniske grupper, som
ikke kan læse. Produktionen er gennemført
for sprogene: Sgaw, karen, pho, karén og burmesisk. Produktionen er i gang på chin og
karenni. Projektet udvides, efterhånden som de
økonomiske midler bliver til rådighed.
MegaVoice-afspillerne oplades af solen, så de
kræver ikke batterier eller elektricitet. Størrelsen er som en mobiltelefon. Lyden er kraftig
nok til, at små grupper kan lytte sammen.
Fredens Stemme planlægger adskillige projekter
med brug af MegaVoice-afspillere.
Det trykte ord
Dr. Jariya har foruden så meget andet også en
fortid som redaktør for et stort magasin – og
det fornægter sig ikke. En udgivelse i form af
en billigbog er på gaden med opmuntrende livshistorier. Den bruges mange steder, men også
som opfølgning til lyttere, der har reageret på
udsendelserne.
Bogen tager situationer fra dagligdagen og
sætter dem ind i Bibelens kontekst på en måde,
der giver håb gennem tro på Jesus Kristus.
Mange gode reaktioner er kommet fra kristne
ledere og institutioner.
Boghandel
Når man bliver vist rundt i Fredens Stemmes
store bygninger, står man på første sal pludselig i en stor og veludstyret kristen boghandel.
Og erfaringen viser, at det er godt for mediecenteret at forlænge sin ’luftbårne tjeneste’
med det trykte medie. Der er fremdeles mange
thailændere, der læser, oplyser Dr. Jariya. Det
trykte medie er stadigvæk meget populært,
og det når ind i mange kroge, hvor de digitale
medier ikke kommer til.
Økonomi
Hovedtallene for Fredens Stemme viser en årsbalance på cirka halvanden millioner kroner.
Blandt de store indtægter er støtten til ordsprogsprojektet og MegaVoice-programmet samt
produktion af cd’er og dvd’er. Her bør organisationer som Leading The Way og In Touch Ministries nævnes.
Dertil kommer sponsoraterne til og betalingen
for specielle produktioner, som mediecenteret
udfører for - og sammen med - andre kristne
organisationer.
En ny og god støtte i arbejdet er IBRA, der
har gjort Bangkok til et specielt målområde og
gerne vil involvere Fredens Stemme i dette.
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Fredens Stemme har fået en
del nye unge og veluddannede
medarbejdere
Mellem de store tal på indkomstsiden finder vi
også Det Danske Missionsforbund, som giver.
DDM yder en fast og regelmæssig støtte, der
sendes ud hvert kvartal, og som udgør en del
af rygraden i arbejdet. Dertil kommer ganske
mange spontane gaver fra enkeltpersoner,
særlige projekter i kirkerne for ikke at nævne
vores helt fantastiske genbrugscentre i Vadum
og Tylstrup.
Fred i fængslet
Fredens Stemmes budskab om Guds fred landede for femten år siden i hjertet hos Somwang,
der var fange i det store fængsel i Udon Thani.
For Somwang blev mødet med Jesus så afgørende og livsforvandlende, at han måtte dele det
med andre. Det blev først til bibelstudiegrupper
i fængslet – og senere en ’menighed’. Vi har
fortalt historien mange gange og mange steder,
men det bliver den ikke ringere af. I dag er der
bygget en hal med Fredens Stemmes logo over
indgangen, hvor der holdes store møder for
flere hundrede fanger ad gangen, og hver eneste måned beretter Somwang i sine rapporter
om mennesker, der kommer til tro på Kristus.
Samarbejde
Fredens Stemmes service rækker ud til alle
kirker og kristne organisationer. Det udtrykker et ønske om at ville samarbejde med alle
kirker ved at stille sin professionelle medietjeneste til rådighed. Kirker er velkomne til at
kontakte Fredens Stemme for samarbejde om
produktioner. Det professionelle musikstudie
med musikinstrumenter er til rådighed, og det
professionele tv-studie kan bruges til mange
slags produktioner.
Fremtid
Det er tydeligt, at Fredens Stemme i disse år
går gennem store forandringer. Det er naturligt
nok. Evnen til at nå de mange befolkningsgrupper i det nordlige Thailand har været enestående inklusiv evnen og viljen til at operere
på mange forskellige sprog for at nå helt ud,
hvor kun de færreste kan læse og skrive.
Men hvad med storbyen? Hvad med den virkelighed, der også er Thailands virkelighed, at
det er i storbyen folk samler sig, og at det er
her, evangeliet skal lande i en form, der passer
ind med den livsstil?
hvor Fredens Stemme orienterer sig både mere
mod storbyen og mere internationalt.
Dr. Jariya er leder af Fredens Stemme på tredje år
Gav Gud os en ny samspiller?
For halvandet år siden kom en mand på besøg på Fredens Stemme og sagde: Dette er dog
ualmindeligt overraskende. Her er jo et kristent
mediecenter, der ikke findes magen til i hele
Thailand. Bengt-Åke Bengtson hedder manden.
Og han er en af de gode, gamle pionerer i den
nordiske medieorganisation IBRA.
Lige nu pågår der en relativ tæt kommunikation mellem Fredens Stemme, IBRA og DDM’s
thailandsudvalg for at finde sammen om en
måde, hvorpå Bangkoks hastigt voksende gruppe af unge og studerende kan nås med evangeliet. Fra oktober i år er Bent-Åke Bengtson
trådt ind i Fredens Stemmes bestyrelse. Det kan
meget vel betyde begyndelsen på en ny æra,
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Side 9
udland
Et blik over det smukke Uummanaq
– mange sår bliver lægt
Undervisning om Guds forløsende kraft til
alle mennesker har gjort en stor forskel
Af Bent Fodgaard
Mange nye mennesker i Grønland tager imod
livet i Jesus Kristus. Der er en længsel efter
en forvandling, og der sker en genopretning
i menneskers liv. Det var netop de sårede og
syge, Jesus ynkedes over. Og det var dem, der
oplevede hans indgreb. Sådan er det også i dag.
Guds kærlighed er stor, og derfor ser vi mennesker bliver forvandlet. Helligånden gør sin
gerning, og troen styrkes i fællesskabet.
med deres grønlandske døtre.
Vi havde dannet en lovsangsgruppe, og forskellige af teamets medlemmer skiftedes til at prædike og undervise.
Vi er meget taknemmelige over at kunne få lov
at åbne døren til Grønland for Danmarks unge,
for vi bærer et håb om, at der ud af dette besøg
vil vokse relationer og hjerte for arbejdet i den
nye generation. Menigheden i Ilulissat
Gudstjenester og bedemøder samt aktiviteter
for børn og unge afvikles fortsat hver uge med
stor udholdenhed. Derudover har der været en
meget vigtig uge med undervisning, og mange
sår er blevet lægt. Undervisning om Guds forløsende kraft til alle mennesker, af Brian Wind,
har gjort en stor forskel. Mange oplevede forvandling og forandring i deres sårede hjerter.
En gruppe på 15 personer var mødt frem til
undervisningen, og de fik ny tro på livet.
Turen blev ledt af Margit og Allan
Hansen, der fortæller
Vi så på forhånd frem til at kunne samarbejde
med og aflaste menigheden i Ilulissat 11 dage
midt oktober.
Vi deltog aktivt i de allerede eksisterende aktiviteter og møder, gudstjenester, fællesspisning,
børnekirke, bibel- og bedemøder, teenageaftener, kvinde - og mandemøder. Desuden besøgte
vi et alderdomshjem og en anstalt, ligesom vi
holdt to store møder i forsamlingshuset. Vi deltog blandt andet med dans, drama, vidnesbyrd,
prædikener og lovsang.
Besøg af ungdomsgruppe
fra Danmark i uge 42
Gert Bjørsted fra Grindsted, som var en af initiativtagerne til turen, fortæller:
I uge 42 rejste 21 danskere til Ilulissat i Grønland. Teamet bestod af både unge, voksne og de
tidligere missionærer Margit og Allan Hansen
En menighed på vej
Lige nu fungerer menigheden i Uummanaq som
en husmenighed. Gudstjenesterne og bedemøderne afvikles på skift i ledernes hjem. Menigheden klarer sig selv økonomisk, og der er fra
Apostolsk Kirke i Vejle støtte til radioudsendelser, som sendes rundt over byen hver dag.
Side 10 Uummanaq er en by med 1.500 indbyggere.
Den ligger på en ø i et fantastisk flot naturområde så langt mod nord, at der er midnatssol
cirka fire måneder om året.
Byen kan opfylde de fleste drømme, som går i
retning af naturoplevelser, jagt og fiskeri.
Der er muligheder for job inden for blandt andet sundhedsvæsenet, skole og børnehjem. Er
du håndværker, er der også gode chancer for
arbejde i byen. Så hvis du skulle være interesseret i nogle spændende år, vil menigheden
tage imod dig med åbne arme, og du vil få en
oplevelse for livet.
I skrivende stund er Jens Sørensen vikarierende
leder af sygehuset. I sommeren havde Jette
Christiansen et vikariat som jordemoder i byen,
og begge har været til stor opmuntring for
menigheden, mens de har opholdt sig der.
Vil du være til opmuntring og
inspiration?
Også menigheden i Ilulissat vil gerne byde
velkommen til enhver, som vil tjene med i menigheden. Både korte og længere perioder er til
opmuntring og inspiration. Der er brug for flere
kræfter til at klare de mange behov. Voluntørtjenesten er en mulighed både i Uummanaq og
Ilulissat.
Går du med tanker i retning af Grønland, så
kontakt gerne Bent Fodgaard eller en anden fra
Grønlandsudvalget.
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
udland
SOMMERLEJR
I RUMÆNIEN
Lejr i Voronet til stor glæde og opmuntring – kun få kilometer fra det meget
kendte Voronet Kloster, som Dronning Margrethe besøgte for år tilbage
Af Dorthe og Cornel Pascu
For andet år i træk tog vi i første uge i juli på
børnelejr i det smukkeste naturområde nær
storbyen Suceava. Denne gang var vi 46 børn
og voksne fra vores fire børneklubber i Onesti,
Albele, Sanduleni og Poduri. Lejrstedet ligger
kun få kilometer fra det meget kendte Voronet
Kloster, som dronning Margrethe besøgte for år
tilbage.
Tog imod Jesus
Vi havde seks fantastiske dage sammen med
cirka 150 deltagere fra andre steder i landet.
Det var en stor og givende oplevelse for alle
parter. Børnene var inddelt i seks grupper, som
samledes hver formiddag og eftermiddag, hvilket gav mulighed for, at alle børn blev set og
hørt. En uges koncentreret fællesskab og un-
dervisning har flyttet rigtig meget i børnenes
hjerter, og det var stærkt at se over 50 børn,
der gik frem for at tage imod Jesus for første
gang eller for at bekræfte deres valg om at
følge ham.
Børn med eksistentielle problemer
Mange af de børn, vi havde med på lejr, kommer fra rigtig svære forhold, så det var luksus
for dem at få tre solide måltider hver dag.
Nogle af pigerne havde også hårdt brug for omfavnelse og en skulder at græde ud ved. Andrea
og Alexandra havde ikke set deres mødre i henholdsvis et og fem år, og Bianca var knust over
at hendes far har vendt Gud og kirken ryggen.
Det betyder så meget, at vi kunne tage disse
piger med på lejr og være noget for dem midt i
deres problemer.
En helt anden verden
Det var et rent slaraffenland for børnene med
fantastisk svævebane, ridning og meget andet.
Det var skønt at se dem nyde det i fulde drag.
For langt de fleste af dem er det den eneste
spændende oplevelse, de har haft i hele deres
tre måneder lange sommerferie.
Stor tak til Lindenborg Efterskole og rumæniensudvalget, som økonomisk har stået bag os
og gjort det muligt for os at komme af sted på
lejr; det vil vi aldrig glemme.
På dette års lejr har jeg lært Gud bedre at kende.
Det har været fantastisk at få nye venner, og jeg
har haft det så godt både sammen med lederne
og de andre børn på lejren. Tusind tak for, at jeg
kunne komme med på denne lejr (Pascaru Paul,
Sanduleni).
Lejrdeltagere sammen med Cornel Pascu
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Side 11
missionsforbundets børn og unge
Mange aktiviteter på græsarealerne
omkring Saralystkirken
Solen skinner, det er en dejlig dag – børn, unge og voksne
har indtaget Saralystkirkens park!
Af Victoria Sisseck
Saralystkirkens Børn og Unge
et sådan arrangement særligt for børnefamilier.
Der er både en girafhoppeborg og en café med
lækkert til ganen. Et kreaværksted, hvor børnene får lavet flotte kort, leger med perler eller
modellervoks.
I selv samme telt sidder et par drenge ved en
Playstation og spiller Fifa. Der er et kæmpe loppemarked med tøj, porcelæn, legetøj, bøger og
lidt af hvert andet!
Fundraising
Bag arrangementet stod Victoria Sisseck og
Alexander Lorenzen fra Saralystkirkens ungdomsgruppe – Ungkirke. Victoria Sisseck er
formand for SBU, Saralystkirkens Børn og Unge.
Da der kunne bruges flere midler i SBU, blev
der snakket om diverse ideer på et SBU-møde.
Et af forslagene var et arrangement med loppemarked, café, cykelsponsorløb med mere, som
kunne indtjene penge til kirkens arbejde for
børn og unge og samtidig skabe en dejlig dag
for børnefamilier – både i og uden for kirken.
Snobrød og cykelløb
I den anden ende af parken sidder børn og
voksne om et bål og får snobrød. På diverse
bænke sidder folk og hygger, snakker og får
lidt godt fra caféen.
Der løbes, klatres og leges på parkens legeplads,
hvor der også er både fodbold og stangtennis.
Allerlængst væk har folk stået og klappet og
heppet på en flok børn/unge, som har cyklet i
et cykelsponsorløb.
Begejstrede naboer
Halløj i Parken blev for første gang afholdt i
Saralystkirken i Aarhus lørdag den 26. september 2015 klokken 12-15. Arrangementet
var en sand succes for både initiativtagerne
og de 100-150 fremmødte. De fleste, der var
mødt op, var fra lokalområdet, og de var
meget positive over, at kirken ville afholde
Side 12
12 Lang proces
Victoria fik ansvaret for dagen og spurgte efterfølgende Alexander Lorenzen, om han ville
være med til at skabe dette. Alexander har
blandt andet været med til Halløj i Parken i
Vejle, som har kørt i flere år, og som er et stort,
veletableret arrangement. Derudover har han
været med den til engelske udgave – Lark in
the Park, som foregår hver sommer i England.
Det var en lang og omfattende proces for de to
unge mennesker at skabe rammerne for arrangementer fra bunden, men de troede på idéen!
To fisk og fem brød
Det har særligt været fedt at opleve, hvordan
Gud har brugt de få ressourcer – og alligevel
vendt det til stor velsignelse!
Man kommer konkret til at tænke på bibelhistorien om to fisk og fem brød. Det var dét,
disciplene havde, og dette skulle altså brødføde
en hel folkeskare. Men ved Jesu kraft kunne
det lykkes! Gud gør det, der ikke kan gøres i
menneskelig kraft, og hvor hårdt eller stressende det end kunne være - for to unge mennesker, der planlagde et arrangement for et helt
byområde – så fuldførte Gud arrangementet.
Idé til andre
Håbet er også, at dette kan være med til at inspirere andre kristne unge rundt om i Danmark,
der brænder inde med en god idé for deres
kirke/lokalområde. Ringeagt ikke dig selv på
grund af alder eller erfaring – men husk, hvem
der er med dig. Gud kan bruge alle!
8.000 kroner
Det var en dejlig dag for alle til Halløj i Parken,
både for de frivillige og deltagere, og tiden fløj
af sted, da vi først kom i gang. Der blev samlet
over 8.000 kroner ind til SBU, som kan hjælpe
kirken med at lave flere tiltag, så særligt børn
og unge fra lokalområdet kan komme igen og
fortsat lave ting i kirken.
Victoria og Alexander er ikke i tvivl om, at Halløj i Parken skal afholdes igen til næste år!
MAGASINET
MAGASINET··Udgives
Udgivesaf
afDet
DetDanske
DanskeMissionsforbund
Missionsforbund··missionsforbundet.dk
missionsforbundet.dk