NR 70 SEPTEMBER 2010 122. ÅRGANG Stor reportage fra SOMMERKONFERENCEN 2010 & sommerens lejre 2 Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund og udkommer 7 gange om året. Magasinet udsendes til menighedernes medlemmer. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Missionsforbundets teologiske grundlag. Abonnement Abonnement: Kr. 325,– (Pensionister kr. 275,–) Ansvarshavende Forbundsrådet v/formand Bo Lundgaard Se oplysninger nedenfor Redaktion Søren Mortensen, Ultvedparken 68 9382 Tylstrup. Tlf. 98 26 13 41 [email protected] Faste medarbejdere Peter Götz Gunni Bjørsted Ruben Andersen Hoel Tomas Lindholm Annoncer Kr. 3,25 pr. sp/mm for digitalt materiale. +25% for opsætning. Støtteannoncer kr. 3,– pr. sp/mm. Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se nedenfor). Nyt om navne Deadline: den 1. 3 måneder før bladet udkommer. Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se nedenfor). DK KØKKEN design Næste udgivelse Udkommer den 1. september 2010 køkken - bad - garderobe Ekspedition Birgitte Tinggaard Nielsen Folstedvej 35, 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 32 11 [email protected] dansk topkvalitet - til lavpris 3D tegning - tilbud uden forbindende kommer over hele landet www.jc-koekken.dk, 96 44 02 03 Grafisk design Per Hansen | [email protected] Oplag og Tryk 1.250 hos HANDY PRINT, Skive ISSN 1603–1954 Missionsforbundets sekretariat Rosenlunden 17, 5000 Odense C Tlf.: 66 14 83 31. Fax: 66 14 83 00 Nordea Reg 2374 konto 0370110700 [email protected] www.missionsforbundet.dk Missionsforbundet Missionsforstander: Peter Götz, Hyacintvej 6, 3060 Espergærde Tlf. 49 17 04 16 [email protected] [email protected] Formand Bo Lundgaard Fælledvej 16, 7200 Grindsted Tlf.: 75 32 48 85 [email protected] Forsiden: Fotocollage fra Sommerkonferencen 2010 9460 BROVST Leo Leed KALENDER 11 SEP Forbundsrådsmøde, Odense 1 – 3 OKT VertiGo – ungdomsledernetværk, Odense 7 OKT Thailandsudvalgsmøde, Sjælland 5 – 7 NOV Børnemedarbejderkonference Brandbjerg Højskole, Jelling 13 NOV Ghanaudvalgsmøde, Odense 19 NOV Forbundsrådsmøde, Odense 20 NOV DDM lederdag, Saralystkirken, Århus Leder 3 Dansk frikirkeverden i forandring Af Peter Götz, Missionsforstander Der er ikke mange ledende frikirkefolk i Danmark, med fingeren på pulsen, som tror, at billedet fra 1800- og 1900-tallet med små veldefinerede frikirker – med hver deres særpræg, kan holde ret længe i det nye århundrede. bevares og udvikle sig. Vi er forpligtede på at overveje, hvordan vores ledere og vores opvoksende ungdom møder holdninger og meninger til det at være kirke i 2010, så de får mod på opgaven og lyst til at følge kaldet fra Jesus. Vi er forpligtede på at afprøve veje og undersøge muligheder, som man kan sige JA eller NEJ til. Vi er forpligtede på at forhindre at DDM lukker sig inde i sin egen lille klokke og tror, at alt kan blive ved at være som det altid har været. Alene de over to hundrede nye frie menigheder, der de seneste år er skudt frem blandt vores migranter, vidner om dette. Dertil kommer de over 50 danske frie menigheder, der er fremstået med enten Oasepræg eller andet. Alt sammen et udtryk for, at den virkelighed, der skabte os og formede os i forhold til hinanden lidt før og lidt efter år 1900, findes ikke mere på samme måde. At Kirken med stor K – det unikke kristne fællesskab – er Guds værk, endda med det løfte over sig, at dødsrigets porte ikke skal få magt over den, er klart nok. Men det er langt fra det samme som at de kirkedelinger, der under givne omstændigheder har fundet sted alle sammen er villet af Gud. Det er ikke kirkesamfundene, der har et bibelsk løfte over sig. De er i princippet hverken bibelske eller ubibelske. De er praktiske foranstaltninger, der til forskellige tider har samlet mennesker omkring en bestemt betoning af evangeliet – ofte fordi en sandhed i længere tid har været overset. Derfor har kirkesamfund som regel i op- Vil man bevare gode og dyrtkøbte sandheder, skal de med flid hentes frem og iklædes en dragt, et sprog og en form, der passer til samtiden – ellers fortoner de sig som gamle støvede holdninger i ubrugelige traditioner. Den nye retrætebevægelse er et glimrende eksempel på dette. Her hentes gamle dyder og uovertrufne sandheder op og får i nye udformninger en ny kraft. Illustration fra www.lumaxart.com starten deres berettigelse, derefter deres storhedstid og siden deres afmatning. For ofte går det sådan at det, der i en periode var et særeje hos én kirkeretning bliver til fælleseje over tid. Ikke mindst er den betragtning brugbar i et land som Danmark, hvor frikirkelivet har haft så dårlige vilkår. Når det gælder Det Danske Missionsforbund, er vi, der er betroet at varetage fællesarbejdet, inderligt forpligtede på at finde veje og løsninger for vores menigheders fremtidige eksistens. Kun på den måde kan alt det gode, der findes hos os, Den vågne læser vil for længst have opfattet, at disse linjer refererer til vores nyligt overståede forhandlingsmøde i Kolding, hvor interessen for at tage et prøveår med Magasinet indlagt i Domino var noget lunken. Til det skal siges, at når vi efter mange og lange drøftelser i Forbundsrådet omsider nåede frem til at stille dette forslag, er det ikke fordi vi er sikre på, at det er det absolut endegyldigt rigtige at gøre. Men vi ser det som vores opgave, at anvise nye veje, hvorved der kan bygges små anlæg til en kommende ny dansk frikirkevirkelighed. For den er vi overbevist Afsluttes på side 16 4 Håb Konferenceprædiken af mission Det er ingen hemmelighed, at vi som moderne mennesker oplever livets krav både store og til tider ubarmhjertige. – Det giver derfor god mening, når vi forkynder evangeliet at lægge vægt på hvilen, nåden, barmhjertigheden og tilgivelsen. Det ville jeg også gerne, men af en eller anden grund bliver det altid min lod at udfordre, opmuntre, kalde ud og vise vej mod nye landskaber på den åndelige vandring. Og så ledes også i dag. Overvej dette spørgsmål: Hvad er det for en mekanisme, der kan tændes i os mennesker, som giver os et livsmod og en livsgnist, vi ellers ikke havde? Hvad er det, der gør, at vi ved hjælp af opmuntringer og tilskyndelser og ros kan kæmpe, hvor vi før faldt og vinde hvor vi før tabte? Svaret er: Håbet! For når håbet om det ene eller andet skabes, når drømmen og visionen for noget dannes, så tilfører det os en livsenergi og et perspektiv, som er aldeles overvældende. At håbe er ikke en specifik kristen foreteelse. Det er givet et hvert menneske i en hver kultur og med en hvilken som helst mentalitet. I de allerfleste epoker og i de allerfleste nationer har der været mennesker, som stod frem og skabte en drøm og et håb om en bedre tid for deres landsmænd eller ligesindede – og som derved udløste uanede ressourcer. Det gudgivne håb Læser du i Bibelen, vrimler det med begivenheder, hvor Gud rejste mennesker – ofte profeter – der på hans bud indgød håb og tro og tegnede billeder af fremtiden, så folket igen turde bede og kæmpe selv om alt lige nu så mørkt ud. Lad mig derfor allerede nu trække den første morale ud af denne lille tale ved at sige: At hvis du og jeg vil lære os den livsmodel at bringe håb, og gøre det til en del af vores adfærdsmønster at tænde håbets flamme, så kan dit og mit liv få betydning langt ud over hvad vores egne evner strækker til. - At være opmuntrende og positiv og håbsskabende er noget af det skønneste, du kan blive. Selv om det at håbe ikke som sådan er specifikt kristent, så møder vi alligevel dette fænomen så mange gange i Bibelen, med så stor styrke og med et særligt indhold, at der tilsyneladende også er noget, der hedder det kristne håb. Lad mig i flæng nævne, at Det nye Testamente taler om: et håb, der ikke gør til skamme et håb, som vi er frelst ved et håb, vi venter på med udholdenhed et håb vi er stolte af, et håb, vi skal være glæde i et håb, der ved Helligåndens kraft gør os rige et, håb vi er kaldet til et håb, vi har i Himlene et håb til den levende Gud, der gør at vi slider og strider et håb om et evigt liv, som Gud har lovet for evige tider siden et håb, der virker som et anker for sjælen et håb, der modsat loven fører os ind i Guds nærhed et håb vi altid skal være rede til at forsvare Derfor siger vi ofte både ved dåb og begravelse: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Og derfor beder Paulus om… at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd …. så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er. Ef 1,17 - 19 Et håb, der ændrer alt I mødet med evangeliet – og i mødet med Jesus, din frelser, har du fået plantet et håb ind i dig, som i den grad har til hensigt at ændre din horisont, dit syn på hvad der er vigtigt og uvigtigt, dine prioriteter, ja hele din adfærd og dit livsmønster. At bøje sine knæ for Kristus – og blive bragt ind i hans Rige, er at blive taget ud af en håbløs og evigt nedadgående sliske og i stedet sat ind i et perspektiv med fremtid og håb. Allerede Jeremias profeterede (29,11): Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Og i den sætning, som danner overskrift til vores konferencer i disse år om tro håb og kærlighed er det tydeligt at Paulus tænker på håbet som en specifik gudgiven størrelse. I afslutningen af kap. 13 i det første brev til menigheden i Korinth, siger han at troen, håbet og kærligheden er de tre bærende søjler i et menneskes liv. Der er: • troen på og tilliden til Gud – han, der er dit livs alpha og omega – den, der daglig blæser sin ånde ind i dine næsebor og holder dig i live. • håbet – det fremadrettede – der får dig til at løfte blikket, som skaber længslen, trækker dig ud af sengen om morgenen, giver dig kræfter når du ikke kan mere. • kærligheden, kompasset, du styrer efter og vægten, alt skal vejes på. Disse tre søjler er dit livs grundlag og de bærer på en sådan måde, at de er uund- SOMMERKONFERENCEN 2010 5 nsforstander Peter Götz dens vrede, vold og vildskab Men ved nærmere studier, dukker der hele tiden små hint op, om at Gud har hele sit skaberværk i tanke, når han tænker frelse – og hvis ikke du ser det før, så kommer det op som nogle storslåede billeder eller syner af fremtiden i Bibelens sidste bog, hvor Himlen og Jorden smelter sammen – og hvor synd og sorg og smerte er borte. Og dermed afsluttes Bibelen med billeder, der svarer til dens begyndelse, hvor Edens Have beskrives. Og således sluttes ringen. Skal vi fremstille dette grafisk begynder det med en skabelse og et skaberværk, som Gud dag for dag erklærede godt. Se illustrationen. værlige for hinanden, for ingen af dem kan undvære en af de andre. Hvis troen ikke har håbet om en ny tid, om forandring, om Guds mulige indgreb i morgen og om ny indsigt, bliver den let en dogmatisk fastlåst opfattelse, et ståsted – en position – måske endda en bastion. På samme måde påvirker håbet kærligheden. Håbet gør kærlighedens handlinger langsigtede – sætter perspektiv på tingene, så vi ikke kun elsker vores næste i dag og gør for ham hvad der er bedst i dag – men i perspektiv af det kristne håb, udfører vi kærlighedens gerninger overfor vores næste og overfor skaberværket på langt sigt. Men hvad er nu da det kristne håb? – Hvad er det vi håber på? Hvad er det, der stilles os i sigte, og som har stor indflydelse på vores liv? Hvad får Bibelen til at bruge så store og mange ord om håbet? Hvad er det, der skal bære os på det personlige plan? Hvad er det, der skal bære vores menighedsliv? Hvad er det, der skal bære os som et Guds folk, med en profetisk røst i verden – og som Jesu efterfølgere, der udfører hans gerninger? Ved overfladisk læsning, kunne det godt se ud som om, frelsen i Jesus Kristus og håbet, som vi er genfødt til, først og fremmest handler om at komme ud af denne syndfulde og forpestede verden med al Fase 1 I Bibelens skabelsesberetning bygges livet op, fase for fase – og i større og større kompleksitet, indtil Gud skaber mennesket og sætter det til at være skaberværkets forvalter. Og Gud ser at det er godt. Fase 2 Men det gode er ikke alene. Uden at vide hvorfra – dybest set – bliver vi bekendt med, at Guds Skaberværk har en fjende. Og den fjende er snu nok til at sætte ind hos dem, der har ansvaret. Dermed er den virkelighed en realitet, som vi kalder syndefaldet. - Gud og hans skaberværk er blevet adskilt. Set fra vores synsvinkel begynder Gud straks at tænke i redningsplan. Fase 3 Hvorvidt syndfloden var tænkt som en ultimativ redningsplan, der mislykkedes, er svært at sige. Men sikkert er det, at da Gud udvælger Abraham og ud af hans afkom skaber Israel, begynder det at tage form. Med Israel som en nation, der skal følge Skaberens livslove, fremstår der et folk med en etisk, mental og også fysisk sundhed, som aldrig før var set og som andre ikke havde. Dertil kommer det sociale aspekt, med tiende ordninger og omsorg for både enker, faderløse og de fremmede i landet. Fase 4 Ud af dette folk, der i 2000 år bærer disse gudgivne værdier og efterhånden har dem i sit DNA – fremstår Jesus. Og nu kommer det for en dag, at Gud har meget mere i tanke end det, som Det Gamle Testamente 6 En konference – fyldt med HÅB Af Søren Mortensen Temaet var HÅB, da mere end 700 konferencedeltagere var mødt op til årets sommerkonference 2010 i Kolding i uge 30. Fra første aften blev temaet slået fast: Håbet – ankeret som holder os fast i troen – troen på at der er HÅB for i morgen. HÅB om at Gud er der! – og vi en dag skal være sammen med HAM for evigt. Større kan HÅBET ikke være. Og konferencens udfordring til den enkelte er: Der er HÅB om at Gud vil noget med dig – så tag imod og se, at ankeret holder – ja det holder dig fast til HAM og det for evigt! Og så sang vi: Jesus – menneskehedens HÅB. søndag eftermiddag, da der var det helt store: Løb for livet arrangement. Inspirationen var hentet fra Burma, med tanke på alle dem som må løbe for livet, når man bliver forfulgt af den burmesiske hær. Der var tre kategorier: Helt almindeligt løb – og så selvfølgelig løb i klipklapper, da det er det mest almindelige fodtøj i Burma. Og så kunne man løbe udklædt – og her skulle man sponsoreres. Dejligt at se, at flere menigheder havde udfordret deres præster, ja hvad gør man ikke i en god sags tjeneste. De øvrige løbere måtte slippe 50 kr. hver for at deltage. I alt kom der knap 10.000 kr. ind. Og vejret var som i Burma – sol fra en klar blå himmel, så man måtte også lide, medens man løb for livet. Salmer om HÅB Søndag eftermiddag kunne man være med til at synge sange om HÅB. Her var salmedigteren og præsten Holger Lissner inviteret til at fortælle og synge sammen med os. Som det blev nævnt i indledningen – det er kun Ingemann og Grundtvig der har flere salmer med i Missionsforbundets nye Salmer og Sange end Holger Lissner. Så det siger noget om den kvalitet Lissners salmer har. Det var spændende og sjovt at høre, når Lissner fortalte om tilblivelsen af salmerne. En del af salmerne er blevet til på opfordringer, f.eks. via et projekt fra Christianskirken i Fredericia, hvor en del salmer er skrevet til billeder i kirken. En anden salme var skrevet til et skoleprojekt, ja selv en spillemandssalme er det blevet til. Spændende var det også at høre om de mange reaktioner Lissner får på salmerne, for som han sagde, så ser jeg jo at de bliver brugt og giver mening, og så bliver man en smule glad!! Som det lød fra en af salmerne: Han gav håb til de skæve – og sultende brød… Hvem var han? Ja, hvem er dog han? Han er Kristus, Guds søn og vor Herre!! Missionsaften med HÅB Søndag aften var der missionsaften. Vi begyndte med at hilse på hinanden – efter instruktion – på den måde, som man gør i henholdsvis Grønland, Ghana, Rumænien og Thailand, og det var sjovt, men også tydeligt at se, at vi ikke alle var indfødte. Vi lyttede også til gæsten fra ”Fredens Stemme” Merry Manalac, som glædede os med en sang. Viggo Søgaard, missionær bl.a. i Thailand gennem mange år, blev hædret for livslang tjeneste med banebrydende indsats for evangeliet i international mission. Han svarede ja, da kaldet lød: Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud? Han fandt vej – hvor der ingen vej var, med nytænkning i måden at tænke kommunikation og evangelium på. Jim Gustafson, missionær gennem mange år i Thailand, og samarbejdspartner med Missionsforbundet i mange projekter, var aftenens indbudte taler. Udfordringen lød: Der er håb – hvor intet håb er! Selv i nogle af verdens største katastrofer findes der håb. Stol på mig – jeg er dit håb, siger Gud bl.a. i Jer. 29.11. Bring hans passion ud til verdens lidende folk – at der HÅB for verden ved at tro på Guds enbårne søn. Og slutbudskabet lød: Tal ikke om mission – gør det!! Løb for livet Det blev både en sjov og indbringende Philip Fodgaard ordineret Mandag aften blev en højtidelig aften. Den blev indledt med at minde os om ordet i Hebr. 6. 19: Det HÅB er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget! Og så var der ordination af Philip Fodgaard, som samme dag enstemmigt var blevet godkendt af Missionsforbundets repræsentantskab. Det blev en både festlig og højtidelig stund. Festlig – fordi rigtig mange fra Bethaniakirken, Tylstrup, hvor Philip er præst, var med på platformen, og dermed viste sin store glæde og taknemmelighed overfor deres præst. Og højtideligt, da Philip liggende på knæ, blev bedt for af Missionsforstander Peter Götz og hans forgænger Leo Hansen. Før bedestunden havde Philip ordet, hvor han bl.a. sagde, at han havde følt kaldet fra han var 12 år gammel. Philip har studeret 4 år på Ansgar Teologiske Højskole i Kristiansand. Ansgar Hörsting, Missionsforstander i vores søsterkirke i Tyskland var aftenens taler. Hörsting talte inspireret og stærkt om HÅB. Nelson Mandela levede på 6 m2 gennem 27 år i fængsel. Alt var taget fra ham. Men de kunne ikke tage hans HÅB, det overlevede han på. Vi har et herlighedens HÅB (2. Kor. 3. 11-12) – ja, et vidunderligt håb – tror du på det? -lød udfordringen. Gud er troværdig, derfor er HÅBET troværdig. Og mennesker rundt os længes efter det HÅB. Hjælp dem med at finde håbet. Lad din sjæls anker være fæstet i himlen hos Gud og føl dig fri – fri i HÅBET om hvad der venter en dag!! Hvad er det kristne HÅB? Formiddagenes undervisere var tirsdag og onsdag pastor Ole Lundegaard fra Herlev Baptistkirke. Torsdag og fredag var det præsten fra Amagerbro Frikirke, Bent Bjerring-Nielsen. Fælles for begge forkyndere har været, at de har undervist på det nu hedengangne SALT. Og begge havde meget på hjerte. Ole Lundegaard lagde for med ”Det personlige håb”. Der er så meget vi håber på i det daglige, at vi f.eks. vinder i lotto. Men det kristne håb er noget andet: Vi har et håb om en ny himmel og en ny jord - hvor freden bor – hvor retfærdighe- SOMMERKONFERENCEN 2010 7 den bor - hvor kærlighed bor - hvor glæden bor! Gud har i Kristus ”ladet et nyt håb opstå” i bogstaveligste forstand, grundet på den korsfæstede Jesus og opstandelsen fra de døde. Håbet er frelsen og at komme hjem til Gud. Bent Bjerring-Nielsen fortsatte med ”Håbet om en ny verden” – og begyndte med at citere Poul Hoffmann: ”Jeg er optimist. Jeg tror på jordens undergang.” Håb og liv hænger sammen, sagde han videre og påpegede: Vi skal leve i nuet, men påvirket af hvad der skal ske i morgen. Fundamentet er, at Gud er håbets Gud. Det kristne HÅB er der realiteter bag – det er ikke kun dagdrømme. Vi er skabt til at leve, ikke til at dø. Det bibelske perspektiv – håbet er, at selve jorden skal opstå, vende tilbage til det det den engang var tænkt til. Og den ny verden har besøgt os – for den opstandne har været her. Mennesket har sprunget fra død og til liv, der er så at sige gået hul på døden, mørket er ikke længere det dominerende, for lyset er kommet til verden. Kan tro flytte bjerge? – kan bjerge flytte tro? En spændende eftermiddag med den anerkendte forsker dr. theol. Niels Christian Hvidt. Hvidt er tilknyttet Syddansk universitet i Odense. Han har gennem flere år forsket i forholdet mellem håb, tro, bøn og helbred. Desuden har han udgivet flere bø- ger. Hvidt er katolik og har også studeret i Rom. Hvidt har igennem forskningen påvist, at der viser sig positive forskelle mellem tro og øget livskvalitet tro og nedsat sygdomsrisiko tro og øget livslængde tro og bedring (fysisk og psykisk sygdom) tro og bedre mestring af sygdom Hvidt gav et bud på mulige årsager som livsstil, socialt netværk, bøn, meditation og kirkegang. Så konklusionen var klar: Tro betyder noget!! Hvidt sluttede med et Grundtvig citat: Gud vi er i gode hænder – dine hænder, gode Gud!! Er man interesseret i at læse mere om Hvidts forskning kan følgende netadresser anbefales: www.tro-helbred.org - www. hvidt.com – www.hvidt.com/dokumenter Vi tror på et liv før døden Den lidt provokerende overskrift, var emnet for generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjærs foredrag, som for øvrigt var ganske velbesøgt. Henrik er en spændende fortæller, og han fortsatte overskriften med at sige: Vi tror på et liv før døden – fordi vores liv er en gave! - og så gav overskriften pludselig mening. Vores opgave som kristne er, at være budbringer af håbet, uanset hvor håbløst det ser ud, påpegede Stubkjær. Alle har vi en værdi, vi må bringe HÅB, både i ord og handlinger, hver enkelt menneske er unikt – skabt til et liv i værdighed. Som en præst sagde i en landsby under en katastrofe: Gud er her og giver HÅB!! Vi har mange forskellige kriser i verden: Global energikrise, global finanskrise, global klimakrise, global fødevarekrise. Men der sker også noget positivt i verden. Der er vækst i Afrika på 5 % - hvor EU kun har 3 %. Der er flere og flere velfungerende demokratier i Afrika. Desuden påpegede Stubkjær, at hurtig hjælp er dobbelt hjælp og de mest effektive organisationer at samarbejde med, er dem som har lokale partnere. Desuden var det vigtigt, at når hjælpen når frem, så gives den bedst som hjælp til selvhjælp. Og ellers… Så var der fodboldturneringen, og John Nielsens seminar: Håb for din by. Man kunne også høre Arne Puggaard berette om MAF – den internationale kristne flymission, som giver HÅBET vinger. Eller hvad med Geocaching: Skattejagt med GPS. Pia Søgaard havde familieseminar om glæder og udfordringer i familien. Og så var der så meget andet, men man kan ikke nå alt, så man må prioritere, selv om det kan være ganske svært… 8 En dag i mission – et HÅB for verde Af Søren Mortensen Mandag under konferencen var afsat til Missionsforbundets årlige repræsentantskabsmøde. De senere år har det været delt i 2 afdelinger. En om formiddagen, hvor vi hører nyt fra International Mission (IM) – altså de områder i verden, hvor vi som Missionsforbund er engageret. Og så anden afdeling om eftermiddagen, hvor vi beskæftiger os med de mere praktiske ting som beretninger, økonomi, valg m.m. Det lader til at være en god kombination, da vi tilsyneladende appellerer til, at mange gerne vil lytte med, og tage del i hvad der foregår både nationalt og internationalt i den del af dansk kirkeliv, vi kalder for Det danske Missionsforbund. Der var knap 70 delegerede fra 23 menigheder. Kun 1 menighed var ikke repræsenteret. Så det viser et stort ansvar for at del i Forbundets arbejde. Thailand – mange partnere Hanne Jensen, koordinator for Ghana-udvalget, var vores guide om formiddagen. Det første land vi beskæftigede os med var Thailand – Missionsforbundets ældste missionsengagement. Her medvirkede en gæst Merry Christian Manalac, som er ansat på ”Fredens Stemme” i pr-afdelingen. Merry er også den der holder kontakten til de internationale partnere, så vi kunne glæde os over at høre nyt fra Thailand. Merry, der også har studeret musik og har en afgangseksamen i klaver, glædede os med en sang. ”Fredens Stemme” Det første vi hørte var, at Thailand ikke længere er hvad det har været, for man har oplevet store uroligheder – en kamp mellem land og by, men det ser nu ud til at være på retur. Merry fortalte, at mange thaier søgte hjælp i Buddhisttemplerne under urolighederne. Men der finder de ikke lykken, derfor er ”Fredens Stemme” et godt tilbud, at dele Guds fred ud via medierne til millioner af thaier. Det er vores HÅB for Thailand. På stationen arbejder nu omkring 20 fra flere områder af Thailand. Her produce- res der både radio- og Tv-programmer, og mange af dem specielt målrettet mod buddhister i både ord og sang. Et eksempel er Tv-programmet: ”Praw Rak”. Vi blev opfordret til selv at lytte med, nemlig via netradio: www.vopradio.net eller www. voiceofpeace.org Når man driver en kristen radio- og Tvstation er opfølgningsarbejdet vigtigt. Her er der et stort arbejde med at besvare lytterbreve, men også en stor opmuntring at læse hvad lytterne skriver, og vi kan konstatere, at mange tager imod evangeliet. Vi er glade for de nye faciliteter: Studier og møderum, samt en af Thailands 4 kristne boghandlere, hvor der sælges mange bøger til skoler, sygehuse, studerende, private osv. Desuden har vi en lejlighed der kan lånes – så kom gerne og besøg os, sluttede Merry. ”Udon Thani – Bangkok – Free Burma Rangers – Mae La” Desuden hørte vi nyt fra de andre samarbejdspartnere i Thailand. Vi fik hilsener på bl.a. dvd, og kunne glæde os over, at arbejdet i Bangkok går godt. Her er nu 4 centre, der hver har en mand og kvinde som leder. Desuden har man en fælles kirke, og alle centrene klarer sig selv. Vi hørte om den tidligere fange Somwangs fantastiske arbejde i fængslet i Udon Thani, hvor der er bygget ny kirke, etableret menighed og mange hundrede fanger kommet til tro og blevet døbt. Vi hørte om Free Burma Rangers – se evt. mere på www.freeburmarangers.com – og om det store arbejde som Dr. Simon og hans medhjælpere gør i flygtningelejren Mae La, hvor i tusindvis af burmesiske flygtninge opholder sig i Thailand, uden for den burmesiske hærs rækkevidde. Her er bibelskole, teologisk seminar med flere hundrede studerende, her er der engelskundervisning for børnene, omsorgshus for handicappede, og man kan godt synge lovsang, selv om man mangler både arme og ben. Vi kunne også glæde os over, at rigtig mange flyttekasser med LEGO nu gør stor glæde hos børnene. Vi kunne konstatere, at sammen kan vi gøre verden til et bedre og mere meningsfyldt sted at bo – jo, der er HÅB… Rumænien – håb i håbløsheden Her var der besøg af vore missionærer i Rumænien Dorthe og Cornel Pascu med deres 2 dejlige børn. Vi blev først orienteret om, at der i det kommende år vil være et Rumæniens år blandt Missionsforbundets spejdere, og til det brug var der lavet en Rumænienskasse med information alt godt fra Rumænien. Ikke kun spejderne ville nyde godt af det, men der er lavet en kasse til alle menighederne, så den kan bruges blandt de forskellige afdelinger for børn og unge. Dorthe og Cornel kunne berette om, at der for øjeblikket var kæmpeproblemer med store oversvømmelser i de områder, som de arbejder i. Huse ødelagt, høsten truet – ja, alt syntes håbløst ud. Men her kunne man komme med mad som et symbol på Guds kærlighed. Det er nu 21 år siden revolutionen, men der er stadig brug for stor hjælp, men selv om vi ikke magter at hjælpe med alt, så kommer vi med Guds ord og Hans trøst, og det både giver og bringer HÅB! – også der hvor alting kan se håbløst ud. Men alt er ikke lige håbløst – skolebørnsprojektet går over al forventning, og vi har holdt flere julefester rundt om i landsbyerne, hvor selv små gaver bringer lykke og glæde, kunne Dorthe og Cornel fortælle. Grønland – mod selvstændighed Det går mod forandringer i Ilulissat, hvor Missionsforbundet har drevet arbejde i mere end 25 år. Her er der for en del år siden opstået egen menighed, som nu er en del af Den grønlandske Frikirke. Missionsforbundet har gennem mange år haft faste medarbejdere i byen, men nu takker Margit og Allan Hansen af, og flytter tilbage til Danmark i løbet af 2011. Så nu sættes der en ny målestok for arbejdet i Ilulissat – en selvstændighedsproces sættes i gang. Med lokal ledelse – lokal ansættelse og selvfinansiering. Det betyder ikke, at arbejdet slippes helt, men at vi fortsat i Danmark kan støtte med økonomi og undervisning, REPRÆSENTANTSKABSMØDET 2010 9 en volontører samt teltmagere. Så HÅBET forsvinder ikke - evangeliet spredes stadigt i Grønland. Som Allan udtrykte det: Der du er født – gør noget godt for din næste!! Og det gælder såvel Grønland som Danmark. Ghana – med tro på fremtiden Det er bedre at hjælpe få rigtig meget, end mange dårligt, lød det fra ”Fathers Home” – børnehjemmet, som Missionsforbundet har som partner i Ghana. Vi kan alligevel ikke nå alle 2 mill. hjemløse børn, men hvem ved, måske bliver et af børnene fra ”Fathers Home” den næste præsident i Ghana! Vincent er nu den daglige leder, fordi Francis i perioder bor i Schweiz, hvor hans kone kommer fra. Hun har problemer med at tåle klimaet, men rejser ind imellem med til Ghana. Hjemme i Schweiz arbejder hun som lærer. Man er nu i fuld gang med at bygge det nye børnehjem, hvor man med tiden håber at få plads til op til 100 børn, mod de nuværende 30. Ønsket er 4 bygninger med plads til skole ophold og værelser. Man håber at kunne flytte i løbet af 2011. Det gamle børnehjem vil så blive lejet ud. Christel Götz, som har besøgt børnehjemmet, kunne berette om spændende oplevelser om det enkelte barn, og om hvordan børnene opdrages til at tage ansvar. bejde – og for fællesskabet mellem de forskellige arbejdsgrene. Nana påpegede, at børn og unge ikke skal prioriteres som menighedens fremtid! – de skal prioriteres nu!! – fordi de er her nu og måske ikke i fremtiden. Der er brug for MBU til: inspiration lederudvikling lejre (110 på teenagelejr denne sommer) opstart og udvikling af lokalgrupper evangelisering for børn og unge i Danmark events og missionsrejser m.m. nye stab fades ind og den gamle ud. Så nogle vil blive spurgt om at kunne træde til. Sommerkonferencen er helt klart et af højdepunkterne i Missionsforbundet, så det er vigtigt, at der findes gode folk til opgaven. Men der blev også efterlyst navne fra menighederne, hvor man helt sikkert vil kunne finde gode og dygtige medarbejdere. Så det er bare om at melde sig… At bringe evangeliet ud Missionsforbundets formand Bo Lundgaard bød velkommen til 2. afdeling, og mindede os om hvorfor vi var der. Husk, sagde han, at vi er her, fordi vi ønsker at bringe Det glade Budskab ud – evangeliet om Jesus Kristus. Det er formålet, det er derfor vi er kirke i Danmark og kirke i verden, og så tog man ellers hul på den trykte dagsorden. Her blev Christian Johansen og Mattias Manstrup valgt til dirigenter, og de forstod på glimrende vis, at lede os gennem eftermiddagen. Underskud på regnskabet Der var i forvejen budgetteret med et underskud, men det blev noget større end forventet, nemlig på hele kr. 177.000. De væsentligste årsager, var dog indtægter fra poster, som vi ikke selv bestemmer over, nemlig fra tipsmidlerne og momsrefusionen. Normalt svinger de ikke ret meget, men da det bestemmes fra år til år, kan man ikke altid vide sig sikker. Ellers fulgte udgifterne det som var budgetteret, så derfor kunne man ikke gøre så meget. Heldigvis var der lidt hensatte midler at gøre godt med, og regnskabet blev da også enstemmigt godkendt. Ny konferencestab Tiden er nu kommet til at finde en ny konferencestab, og den skulle gerne kunne stå på egne ben fra 2012, så 2011 vil blive betragtet som en overgangsfase, hvor den MBU – vores fælles ansvar MBU har de senere år oplevet faldende interesse for det fælles arbejde. Nana Holm Green, konstitueret formand for MBU, sagde at MBU er skabt for det lokale ar- Fra anden side blev det påtalt, at vi har brug for at MBU og Forbundet står sammen – og som lokale menigheder bør og skal vi tage medansvar. Så støt op om MBU lød både opfordringen og udfordringen til menighederne! Magasinet – manglende afklaring Der var fremmet et forslag om at Magasinet og Domino skulle indgå i et samarbejde, hvor Magasinet skulle være et indlæg i nogle af Dominos numre. Dette punkt medførte en længere drøftelse, specielt om økonomien. Det fremsatte forslag blev vedtaget, men der blev lagt op til, at forslaget skulle ses nøjere igennem, så for nærværende er der ikke bestemt noget om Magasinets fremtid. Forbundsrådet vil lade det indgå i sine kommende drøftelser. Afsked og nyvalg Åse Roswal, Frikirken Betlehem, København og Stine Larsen, Strandvejskirken, Humlebæk ønskede efter henholdsvis 8 og 4 år ikke at fortsætte i Forbundsrådet. De blev begge takket for stor indsats, engagement og nytænkning og fik hver overrakt en gave, som tak for årene i rådet. Torgunn Skov, Vestermarkskirken, Grindsted og Bøje Pedersen, Frikirken, Sorø kunne så i stedet bydes velkommen i rådet som nyvalgte (se interview andetsteds i bladet) John Haugegaard, Missionskirken, Osted blev genvalgt for en ny periode. 10 Er eventyret slut når de 60 år er nået? Senere på sommeren kom så ”gamle kendinger” - nemlig Marie og Jens Sørensen til byen, for at give en hånd med i arbejdet. Jens arbejder samtidig i et vikariat som psykiatrisk hjemmesygeplejerske, men de bor i klubben og giver en hånd med på de områder, hvor de har mulighed for det. Jens fortæller, at arbejdet som hjemmesygeplejerske på sin vis er blevet lettere, idet alle de med ”ondt i livet” nu er kommet ud af sygehusregi og blevet henvist til kommunen. Her er der desværre bare ikke noget hjælp at hente! Af Grønlandsudvalget Nej, forhåbentlig ikke! Hvor mange af os har ikke, da vi var yngre, drømt om at komme ud i verden - at gøre en forskel? Men for langt de fleste af os, blev det ved tanken - der kom så meget andet i livet som også var vigtigt - og rigtigt. Men sidder du med en følelse af -”Det ville jeg/ vi gerne have gjort - ja, så er muligheden der nu! I Ilulissat kunne man godt bruge en/to efterlønner /pensionist i 2 - allerhelst 3 måneder - et par gange, måske tre om året. Man forpligter sig naturligvis kun til en periode - så er der sikkert andre der vil næste periode. Opgaven er ikke at gå ind og tage lederansvar og bygge noget op osv. Det handler bare om at være i huset - give omsorg til hus og de mennesker der kommer. Evnen til at lave en kop kaffe - evt. en nybagt kage (eller mange) slå et søm i hist og her, svinge en malerpensel - og lytte til de der kommer forbi, vil blive vægtet meget højt. Så besidder du/I de kvalifikationer, så overvej, om det er nu I skal springe til og få en helt fantastisk stressfri, givende, opløftende og spændende tid. Menigheden i Ilulissat sørger for bolig til jer - lønnen er en fantastisk tid, som for altid vil præge jeres liv. Kunne du/ I få lyst til at tage denne opgave, så kontakt formand for Grønlandsudvalget, Bent Fodgaard, for yderligere oplysninger. Det er nu tiden er der! Besøg i Ilulissat For menigheden i Ilulissat, der jo en stor del af året er forholdsvis isoleret, har der denne sommer været flere dejlige besøg. Det er jo sådan i Grønland, at det er dyrt og besværligt at rejse mellem byerne. Der er ikke mange frikirkepræster/prædikanter til rådighed, så det bliver ikke til mange besøg i løbet af året. Bjarne og Kerstin Neder- Jens Sørensen på besøg i menigheden iIlulissat. Susanne Ostermann, ny klubleder. by Jessen valgte i foråret at bruge 3 uger i Ilulissat til opmuntring og stor glæde for menigheden. I forsommeren var der besøg af Hans og Inge Berntsen, der udover at betjene Ilulissat med et par møder, også besøgte nabobyerne, hvor man oplevede Guds indgriben på forskellig vis. Josef Mørch fra menigheden var med som tolk m.m. Han fortæller i sidste bedebrev om dejlige oplevelser, som er til stor opmuntring for menigheden. Til gengæld sker der andre gode ting i byen Hytten i Kangersuneq har lige været lånt ud til beboerforeningen på Mathias Storcksvej. De gør et godt stykke socialt arbejde, og havde i weekenden omkring lønudbetalingen inviteret næsten 40 børn med på weekend i hytten. Sådan en weekend er der - i det boligkvarter - nemlig masser af fulde folk og dermed meget ballade både i og udenfor hjemmene, og så er det rigtigt fint for børnene at være væk fra byen. Flere fra beboerforeningen kom efterfølgende og deltog i gudstjenesten, hvor de sagde tak for lån, og menigheden støtter naturligvis gerne op om gode initiativer i byen. Vi er taknemmelige for, at teenklubben også kommer op at køre efter sommerferien. Udfordringen for menigheden er nu, dels at finde ledere og dels at finde ud af hvilke behov der er i denne sæson. Den nye klubleder (det vi herhjemme kalder BUS- formand), Susanne Osterman, har mange gode tanker om, hvordan klubben kan køre, og vi beder om, at Gud vil velsigne og inspirere hendes tjeneste. Der er mange ting, der bliver anderledes nu, hvor der ikke er en fuldtidsansat, men vi tror at tingene nok skal lykkes med forbøn og opbakning fra Danmark. INTERNATONAL MISSION 11 Næste gang vil jeg gerne bo på campingpladsen! Af Åse Roswall På konferencen i år havde vi besøg af Fredens Stemmes nye ansatte, der efter Buakab tager sig af de internationale relationer. Hun hedder Merry Manalac og er 25 år. Merry havde ikke været mange dage på konferencen, før hun sagde, at næste gang, hun skulle besøge os, ville hun gerne bo på campingpladsen i stedet for på højskolen. Og det var hele vejen igennem karakteristisk for Merry, at hun lynhurtig opfattede en situation og kunne sætte ord på. På sit fuldstændig flydende engelsk var det meget let at kommunikere med hende, og på trods af sin unge alder var hun meget bevidst om de kulturelle forskelle i verden. Thailandsudvalget stillede Merry en række spørgsmål: Hvad er din baggrund? Jeg er datter af filippinske missionærer i Thailand, og jeg har boet i Thailand hele mit liv. Dvs. vi taler ”filippino-engelsk” hjemme, og resten af tiden taler jeg thailandsk, som jeg har lært i skolen. Engelsk i den mere internationalt forståelige udgave har jeg lært under nogle års studier i USA. Min afsluttende universitetseksamen er i klaver. Jeg er netop blevet thailandsk statsborger og kunne rejse hertil på businessvisum efter en invitation fra Missionsforbundet. Hvor bor du? Jeg bor hjemme hos mine forældre sammen med min bror, der er et år yngre end mig. Jeg kunne sagtens vælge at bo i en lejlighed for mig selv i Chiang Mai, men mine forældre bor så tæt på Fredens Stemme, at det er mest praktisk sådan. Og så kan jeg låne deres bil på arbejde … Hvor længe har du været ansat på Fredens Stemme, og hvad er dine opgaver? Jeg begyndte på Fredens Stemme som frivillig i juli 2008 inden for kontorarbejde. Jeg blev glad for arbejdet og den mission, Fredens Stemme har, så jeg tog efter en tid på bibelskole i Singapore i fem måneder og vendte derefter tilbage til Fredens Stemme. Denne gang som ansat i pr-afdelingen med særligt ansvar for de internationale partnere, vi har i verden. Hvad har været den bedste oplevelse for dig? Det har været rigtig godt for mig at besøge jer, så jeg bedre forstår, hvordan Missionsforbundet i Danmark arbejder. Og jeg er blevet meget imponeret over, hvor vigtigt I anser det internationale arbejde for at være. Særligt er jeg blevet glad for, at I anser Fredens Stemme for at være en ligeværdig partner i samarbejdet om at udbrede evangeliet i Thailand. Det har også været rigtig dejligt at besøge flere forskellige familier, både på konferencen og før og efter, så jeg på den måde har lært flere at kende. Er der noget, du gerne vil sige til os i Danmark? Jeg vil gerne sende jer mange varme hilsener fra alle på Fredens Stemme. Hvis du kommer til Chiang Mai, må du endelig sige til, så vi kan vise dig rundt på Fredens Stemme. Og Merry slutter så interviewet med at sige de ord, der står i overskriften. Hun vil rigtig gerne være en del af fællesskabet og er en åben og imødekommende person. Så næste gang, du kommer til Kolding, og Merry er på besøg, så bliver hun måske din nabo på cam- pingpladsen … 12 KIDZ - generalen Af Søren Mortensen Ina Skov Christesen ser overhovedet ikke stresset ud, da Magasinet forsøger at få en samtale om børnestævnet – kaldet KIDZ 2010. Hun er næsten klar til at svare på spørgsmål, men skal lige have sikret sig, at de sidste ting er i orden. Vi finder en ledig plads, hvor vi i fred og ro kan tale sammen, uden at der suser børn rundt optaget med en eller anden aktivitet. For børn er der mange af – hele 190 fra 0 år og til og med 6. klasse. Der findes også en afdeling for gruppen fra 7. klasse kaldet Teenz. En del af den gruppe er om formiddagen hjælpere ved de forskellige KIDZ-aktiviteter. Selv om børneprogrammet foregår på en skole - så er der ikke meget der ligner en almindelig skoledag, og ved første øjekast ser det også ud til at børnene stortrives med de forskellige aktiviteter. Børnene fortjener en fantastisk uge Ina, som til daglig er socialrådgiver, er engageret i MBUs børneråd, og har i mange år også været aktiv i Grindsted i Vestermarkkirkens børne- og ungdomsarbejde. På spørgsmålet om hvad der får Ina til at bruge en ferieuge på at engagere sig med KIDZ, kommer svaret prompte: Børnene fortjener at have en ligeså fantastisk uge som de voksne!! Det gælder både socialt og åndeligt. De skal have det sjovt sammen, lave spændende aktiviteter – og ikke mindst lære mere om Gud, og hvad han gør for os. Og så beretter Ina begejstret om ugens tema: Vi fortæller børnene om nogle af Bibelens fantastiske kvinder og deres HÅB til Gud. Og hun nævner på stribe om Mirjam, der havde håb til Gud trods en hverdag fyldt med slaveri i Egypten – om Maria Magdalene der havde HÅB til Gud, på trods af at hun var udstødt – om Esther der havde HÅB til Gud på sit folk, jødernes vegne – om Rahab – om Ruth – om Martha og Maria og om, at HÅBET til Gud ikke blot gjaldt dem, men også gælder for den enkelte af os i dag!! Mange hjælpere – en nødvendighed Vi taler videre om, at ting jo ikke bare kommer af sig selv, og Ina forklarer: Nej, planlægningen foregår i god tid, hvor vi samles i en gruppe og drøfter, hvad der kan være spændende for børnene, og hvilke aktiviteter vi kan tilbyde. Og lidt efter lidt falder det hele så på plads. Forskellige tilbyder deres hjælp, og på den måde når vi op på 25 faste hjælpere – dertil kommer 30 Teenz, samt løse hjælpere som supplerer i ugens løb. Så der er noget af en flok at holde styr på. Heldigvis er der gjort en stor del forberedelse hjemmefra, så det er i grunden kun at fyre det af, når så ugen går i gang. Flotte aktiviteter Børnene er delt op i mange forskellige grupper, fortæller Ina videre. Overordnet set, er der først undervisning for dem i den skolepligtige alder – så en forfriskning bestående af frugt/grønt og vand. Og så slutter formiddagen med, at de går ud til de forskellige aktiviteter. Dem under skole- alderen er delt op i 2 grupper og de skolepligtige i 3, medens der undervises. Og børnene glæder sig rigtigt til de mange aktiviteter der kan vælges imellem for skolebørnene: Byggekidz (et helt Legoland af klodser) – Flower Kidz (blomsterbinding) – Kunst (malerier) – Smovserne (laver sjov mad) – Sjov med bold – Vild og nørdet (bl.a. vandaktiviteter) – Dans - Leg og Boldspil, så der er rigtig meget at vælge imellem. Mission og KIDZ Når de voksne samler ind til Thailand, gør vi det selvfølgelig også, siger Ina, og her udfordrer vi børnene til at bruge deres fantasi. Optræde, synge, måske sælge det de fabrikerer osv. Merry, konferencens gæst fra Thailand, kommer og besøger KIDZ, og fortæller om det at bo i Thailand. Alt hvad der kommer ind, kommer vi i en stor flaske, så det synliggøres for børnene. God respons Ina beretter om, at de får god respons fra de deltagende børn, der er ingen sure miner, og mange forældre er begejstret, når man får glade børn hjem i campingvognene og teltene. Og specielt er der god forældreopbakning til de mindste børn. Aftenaktiviteter 4 aftener er der også aktiviteter for KIDZ. Her kan man se film, løb med udfordringer, Kids Fun Night og talentaften. Så er man barn på konferencen, så er det vist ens egen skyld, hvis man keder sig. Så Magasinet takker en fornøjet KIDZgeneral for samtalen – og efter visit hos de mange aktiviteter kommer tanken stille snigende – havde man da bare været barn, men det må vist blive ved tanken… SOMMERKONFERENCEN 2010 13 Kirkecamping – det har høj prioritet Af Søren Mortensen Magasinet har taget sig en tur rundt imellem teltene og campingvognene på årets sommerkonference i Kolding. Vi standser op ved et moderne telt, med ”køkken-alrum” og soverum. I teltet finder vi Rikke og Nils Gjerlev og deres 4 herlige børn: Asta (12 år), Carla (10 år), Oscar (8 år) og så Ella (3 år). Familien kommer fra København og har Frikirken Betlehem som deres kirkelige tilhørssted. De har netop spist – så derfor er hele familien samlet. Ellers render de 3 store rundt der hvor der sker noget. Alle stortrives på konferencen, den har høj prioritet, familien har været faste deltagere de sidste mange år – dog undtaget det år hvor Ella blev født… Magasinet spørger først børnene hvad de er med til, og hvad de synes om de forskellige aktiviteter. Asta: Jeg er med på Teenz – bor i teenzstreet og holder meget til i teenz-teltet. Jeg elsker at være med til lovsang og undervisning. Og så har vi haft nogle gode fælles aktiviter, bl.a. været på genbrugstur i byen og været med i løb for livet. Det er dejligt bare at være sammen, opleve stemningen og så være sammen med en hel masse teenz fra andre menigheder. Carla: Jeg er med i Kidz for 2.-3. klasse. I bibeltimerne har vi hver dag hørt om en af de mange kvinder der er nævnt i Bibelen: Mirjam, Ruth, Rahab, Maria, Martha og Esther. Jeg har været med i den aktivitetsgruppe der hed Smovserne, og vi skulle hver dag bage og lave noget mad. Bl.a. har vi lavet flødeboller og knækbrød!! Og så er det bare dejligt at lege hver dag med nogle venner, som man ikke så ofte leger med. Desuden har jeg været i vandrutsjebanen og prøvet at sejle i bådene på søen – og det var sjovt. Oscar: Jeg har også været med på Smovserne – og har spist af alt det vi har lavet. Oscar nævner yderligere at de har lavet minirugbrød, marengs, müslibarer, gufkugler og gulerodskonfekt!! Og mor og far har fået smagsprøver. Desuden har jeg også været i hoppeborgen og vandrutsjebanen, og så er det sjovt at lege med venner. Ella: Har været med i Minikidz, hvor hun viser hjemmelavede armsmykker frem – og fortæller, at det er sjovt at sove i telt, hoppe i hoppeborgen og at man kan købe slik!! Nu begynder børnenes tålmodighed at slippe op, så samtalen fortsætter med mor Rikke og far Nils. I det daglige er de henholdsvis lærer og politibetjent. Nils fortæller, at han tror de er ligeså afhængige af at komme til konference som børnene – for her er meget både for børn og for voksne. Vi ser tydeligt, at børnene trives og det gør vi bestemt også, og det selv om, at det for øjeblikket regner lidt, men familien er tydeligvis udstyret for al slags vejr, så det betyder ikke noget. Rikke supplerer, at det er dejligt at møde venner vi ikke ser så ofte, og vi møder folk fra vores egen menighed på en anden måde. Det er dejligt at kunne sidde og hyggesnakke og have tid nok. Bl.a. kommer farmor engang imellem på besøg. Vi taler lidt om, hvilke semninarer de har deltaget i og Nils fortæller, at specielt seminaret: Håb for din by med John Nielsen fra Bethaniakirken i Aalborg var rigtig godt. Her er noget vi kan lære af og bruge! Rikke syntes rigtigt godt om seminaret med Holger Lissner – det at høre om hvordan sangene bliver til, ja det var interessant og lærerigt. Desuden syntes Rikke, at det var spændende at høre Henrik Stubkjær fortælle om Folkekirkens Nødhjælp. Under sommerkonferencen får Rikke også sit shoppinggen tilfredsstillet. Hun besøger nemlig alle Koldings genbrugsbutikker – så den sidste plads i bilen hjem bliver fyldt! Rikke og Nils er glade for de mange tilbud, og kan særligt godt lide blandingen af ferie og kirke. Kirkecamping var det nogle ikke kristne venner som havde kaldt det, da de fortalte hvad de bl.a. skulle lave i ferien. Og det er vel lige det, det er!! Magasinet takker for snakken og ønsker fortsat god Kirkecamping! Og en ting er helt sikkert – vi ses – om ikke før – så på konference næste sommer. 14 BØRNELEJR KILDEN Af Mirjam Hoel Nielsen, lejrchef Igen i år var Kilden rammen om en uges børnelejr. En god uge med søde friske børn og engagerede gode ledere og køkkenfolk. Ugen bød for det meste på dejligt vejr, og de første dage var vi så heldige at låne 8 kanoer, som flittigt blev brugt. Badning i fjorden er altid et hit og så var der en hop- peborg, så børnene kunne more sig og blive dejligt trætte, hvilket ikke altid lykkedes. Der var plads til kreative produktioner, leg, bål og hygge. Noget for enhver smag. Allan Møller fortalte bl.a. om David, Josef og Ester. Hvad de gjorde for at blive en del af Bibelens historie, og hvad vi kan lære af dem. En uge med gode oplevelser og hyggelige stunder for både børn og voksne. børnelejr jylland 2010 Af Peter Eistrup, lejrchef Så er sommeren ved at være forbi, men minderne om en helt fantastisk børnelejr lever stadig videre. Lejrens tema var i år FÆLLESSKAB. Gennem dette tema ønskede vi at fortælle børnene vigtigheden af at være en del af et fællesskab: Fællesskabet med Gud, -menighed og til verden uden for kirken. For at gøre dette helt konkret startede lejren med, at alle deltagere gik ind i fællesskabet, ved at gå gennem et gammelt klædeskab. Slutteligt endte det med konklusionen, at et fællesskab skal være brændende, hvilket resulterede i et af de største bål i min tid som lejrchef. På lejrens hjemmeside www.boernelejr. dk kan du se en masse billeder fra lejren og få et indblik af en Børnelejr anno 2010. Til sidst vil jeg gerne takke alle deltagere, ledere og køkkenfolk for en helt fantastisk lejr og et håb om, at vi alle ses igen til næste år på Børnelejr 2011. Slutteligt en opfordring til forældrene, at sige tak til gruppelederne når du møder dem i din kirke, for uden dem ville børnelejren ikke være den samme! Crossroadz 2 Af Ida Vinther I uge 29 drog 106 forventningsfulde teenager fra hele Danmark til ”Balle musik og idrætsefterskole” for at tilbringe en uge. Der var 40 leder/køkkenfolk og andre fantastisk voksne, der havde afsat en uges ferie. Lejrens tema var ”Friend request”, eller i daglig tale ”Venne anmodning”. Lejren bar præg af en farverig kristendom, med åbenhed om tro og tvivl. Det kan være svært at være kristen teenager i en hverdag, der byder på mange valgmuligheder. Samtidig blev der skruet godt op for muligheden for at skabe langvarige venskaber, der i fremtiden giver mulighed for at følges ad på troens vej. Johanne Stoffersen, Vadum, var med for første gang. Johanne er en frisk pige, der tog udforingen op, og tog med på Crossroadz. Til hverdag er hun ikke kirkeaktiv. Jeg spurgte Johanne: Hvorfor valgte du at tage med, og hvad var den bedste/største oplevelse? Jeg har i et par år gået og spekuleret meget på, hvad ”alt det der med Gud og Jesus” egentlig var for noget. Jeg blev 2 fra Crossroadz Af Hannah T. Nielsen Lejren var én lang fest fra start til slut med spas, gak og løjer. Men man kan ikke bare trylle en lejr frem. Nej, der er brugt en masse kræfter og energi på at få sådan en lejr til at lykkes. I dette interview har jeg fået lov at snakke med to herlige mennesker, Ida Vinther og Immanuel Fredensborg, der begge var med til at få lejren til at køre på skinner. Ida, lejrchef på årets vildeste teenagelejr. Hvordan oplevede du lejren? Jeg oplevede den som vellykket. Overvældet over alle de teenagere, der deltog på lejren, og deres forventninger. Undervejs havde jeg en god mavefornemmelse, især BØRN & UNGE SOMMEREN 2010 15 2010 mere og mere overbevist om, at biblens ord ikke lød forkert i mine ører. Problemet var, at min familie ikke dyrker den kristne tro, og derfor har jeg aldrig rigtig nævnt for dem, at jeg faktisk tror på en far i himmelen. Derfor skulle der store overvejelser til, da en af mine venner, som kommer i frikirken, foreslog mig at tage med på Crossroadz10. Jeg havde hørt om lejren fra flere jeg kender, og ville rigtig gerne af sted. Men det var en svær beslutning. Mine forældre forstår mig ikke helt, og jeg kendte kun få, som skulle med. Men jeg ville gerne møde Gud på en anden måde, og jeg var frisk på at tage det ”spring”, som det var for mig. Første dag var speciel, for jeg vidste ikke hvem, jeg skulle snakke med. Det blev hurtigt ændret. I løbet af ugen mødte jeg utrolig mange nye mennesker, som jeg i dag kan kalde venner. Vi blev rystet sammen på en helt anden måde end skole eller fest f.eks. ville gøre det. Vi tilbragte jo hele tiden sammen. Noget helt andet var undervisningen og snakken om Gud og lovsangen om aftenen. Alt sammen ting jeg aldrig har prøvet før og samtidig også været nervøs for – hvad nu hvis jeg ikke passede ind, eller gjorde det hele forkert? Det viste sig, at der ikke var grund til bekymring. Og lovsangen; jeg har aldrig følt mig så godt tilpas og samtidig fuldstændig sårbar. Det var fantastisk at samles om Gud. Alle kunne frit gøre alt fra at bede til at græde, uden nogen så skævt til det. Lige præcis dét har jeg savnet i de to år, hvor jeg ikke nævnte mine tanker om Gud for nogen. På de 7 dage kom jeg meget tættere på Gud, og det har givet mig modet til at være mere åben om mit forhold til ham. Oveni dét var energien og hele stemningen i uge 29 noget jeg aldrig vil glemme. Jeg har utrolig mange, jeg kan takke for at have gjort min sommer endnu vildere. Jeg regner stærkt med at vende tilbage næste år! Samtidig oplevede jeg, at de ”gamle garvede” lejrdeltager fik lige så meget ud af lejren. Jeg spurgte Rasmus Mortensen fra Bethaniakirken i Tylstrup om: Hvad er det ved Crossroadz der gør, at du år efter år glæder dig og bare må af sted? Hvad betød mest for dig? Dette års Crossroadz var mit 4. af slagsen, og som skuffede ikke. Mine forventninger bliver større for hvert år og altid indfriet. Jo ældre - jo højere er mine for- ventninger til undervisningen, og i år blev de især de indfriet. Undervisningen var aldersopdelt. De yngste fik undervisning af Philip Fodgaard og os ældste af Kristian Nielsen. Gennem undervisningen blev vi mindet om, at Gud altid sender ’’vendeanmodninger’’ til os, og den sammenligning gjorde det hele meget jordnært for os teenagere. Min bedste oplevelse var at møde en masse nye mennesker. Bl.a. mange jeg skal gå på efterskole med i det kommende år. Selvom jeg nu er en af de ældste, så synes jeg stadig, at Crossroadz er toppen. Så længe man er frisk på at have en hyggelig, social uge med en masse fantastiske mennesker, så tror jeg ikke, at det bliver en skuffelse. Til sidst vil jeg gerne sige tak til menighederne for støtte og bøn før, under og efter lejren. Det har været fantastisk, at være lejrchef for en lejr der fungerede, og var et hit blandt Danmarks teenagere. Tak til alle der har deltaget og været i tjeneste på årets Crossroadz, lejren kunne ikke have været, hvis det ikke var for jer. på grund af lederne, der gav alt de havde. Ikke alt fungerede, men i samarbejde fik vi løst dem på bedst mulige måde. Der var en rigtig dejlig stemning mellem ledere og teenagere og ikke mindst teenagerne imellem. Jeg så ingen, der sad alene og kedede sig. Det gav mig en dejlig oplevelse og en følelse af succes. På teenstævnet i Kolding kom flere teenagere hen og talte om, hvor fedt det havde været på CrossRoadz. :) på vores personlige vandring. Fokus på CrossRoadz skulle være at skabe nære venskaber, der har mulighed for at blive livslangt. Sammen med de venner har man de bedste forudsætninger for at være i en kristen relation. Den anden vinkel på emnet er forholdet til vores Gud. Igennem undervisningen fik teenagerne mulighed for at møde Gud og få en venneanmodning fra ham. Facebook blev altså en inspiration til et relevant emne; Gud har sendt en venneanmodning til dig og mig, og tilbyder et evigt farverigt liv med mange muligheder. Ja, det var første gang, og jeg kendte kun få ledere og deltagere. Blandt lederne var der et fantastisk fællesskab, og som ny, følte jeg mig taget godt imod. Så jeg har stor ros og tak til alle ledere! Også blandt teenagerne var der et godt og åbent fællesskab. Jeg oplevede aldrig, at der var nogen, der manglede nogen at være sammen med. Lejrens tema var ”Friend request” – et fænomen fra facebook. Hvad var tanken bag det? De fleste teenagere i Danmark har kendskab til den globale netværks-webside facebook. ”Friend request,” eller i daglig tale venneanmodning. Lederne tænkte på de venner, som har haft stor indflydelse Og så Immanuel Hvad var din oplevelse som leder for første gang på CrossRoadz, Immanuel? Var det svært Immanuel, at vende tilbage til en hverdag efter CrossRoadz? Nej, ikke spor - da jeg tog jeg videre til stævnet i Kolding, for at hjælpe til på Kidz. Ugen efter var jeg på børnelejr med Evangelisk børnemission. Så det har været en sommerferie med fart, gode mennesker og oplevelser! 16 Lederen - fortsat fra side 3 om vil indfinde sig. Vi tror ikke at Pinsekirken med tiden vil afstå fra sin pentacostale tilgang til evangeliet (pentacost betyder pinse). Vi tror ikke at metodister i løbet af få år vil afskaffe deres episkopale (topstyrede) ledelsesstruktur. Vi ønsker ikke Frelsens Hær skal smide deres uniformer for at ligne os andre lidt mere. Lige så lidt som vi i Det Danske Missionsforbund vil opgive de særpræg, vi blev givet i vores tradition. Men vi tror, at fremtiden skal lære den danske frikirkeverden at leve i et tættere fællesskab i gensidig respekt for hinanden. Dette forudsætter kendskab og samarbejde, så det, der kan berige, kommer til syne og det, der støder, kan komme til debat. Et års forsøg med Magasinet som indhæftet i Domino kunne være en god måde at lære hinanden at kende på - uden at vi skal stå til ansvar for hinandens holdninger og synspunkter. Det at kunne leve side om side med anderledes tænkende og troende, er jo som bekendt en dyd, som især har haft gode kår i DDM. Vi er os naturligvis meget bevidst, at langt fra alle i de andre samfund har det således. Men så må vi jo lære fra os på det punkt. Forhandlingsmødet i Kolding afslørede med al tydelighed, at angsten for at blive borte i det store felt, er til stede hos en del. Jeg vil tro, at der ved hver eneste banksammenlægning og hver eneste dagbladfusion har været præcis de samme følelser. For ikke at tale om vores oplevelse af at være med i EU. Spørgsmålet er altså, hvordan vi med det, der er vores bagage, placerer os bedst i fremtidens udvikling og i samtalen med andre, så vi ikke en dag blot må lukke og slukke. Fordi vi ikke magtede eller ønskede at finde nye brugbare modeller, hvori vi kunne bære det til torvs, som groede på vores jord. Det spørgsmål er alle lederes udfordring også i hver af vores lokale menigheder. De, der spiller meget sammen med andre, tilføres liv. De, der lukker sig ind, fratages livet. Vand, vand, vand - store oversvømmelser i Rumænien ren, er også væk. Der er ikke meget håb at spore ved de stakler, der har mistet alt. Af Dorthe og Cornel Pascu Det er noget underligt noget med vand, vi vil ikke have for meget af det, men vi kan alligevel ikke undvære det. Rent vand er meget dyrebart og ikke længere en selvfølge i denne verden. For meget For en måneds tid siden regnede det rigtig meget, for meget i store dele af Rumænien. Det var så slemt, at der mange steder i landet blev voldsom oversvømmelse. I vores område gik det hårdt udover landsbyen Sanduleni, hvor vandet nåede helt op til vinduerne. Den ødelæggelse og fortvivlelse, som mange er blevet ramt af, er ubeskrivelig. Sammenstyrtede huse, mudder alle vegne, den ene hjemløse familie efter den anden. Afgrøderne på marken og mange af dyrene, som skulle have sikret mad til vinte- For lidt Et andet sted, i Marcesti, har vi et modsat problem. Der er ikke vand. Uanset vind og vejr må beboerne gå flere kilometer for at hente vand. Denne fattige landsby ligger meget højt, og har altså ingen brønd eller kilde. Det er barskt, når man i ekstrem varme og kulde skal gå så langt efter bare den mindste smule vand. Det levende Hvad kan vi som Guds udsendinge så gøre. Vi kan opmuntre og lindre smerten ved at bringe mad, tøj og penge til genopbyggelse og ikke mindst til en brønd. Men vigtigst at alt kan vi samtidig bringe det allerbedste, Guds ord, som ikke bare lindrer her og nu, men til evig tid. Advokatselskab med møderet for højesteret Jernbanegade 37 · DK-6870 Ølgod · Tlf.: 7524 4600 www.advopartner.dk · e-mail: [email protected] Kontortid: 8.00-16.00 ”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp” Jens Graven Nielsen Søren Kokkenborg Thomas Harder Per Bovien Christensen MISSION med mere 17 Oversvømmelse i Sanduleni. af det levende vand. For Jesus siger: Vi er dybt taknemlige for, at vi i fællesskab med Det Danske Missionsforbund, kan hjælpe disse, på hver sin måde, trængende Årsmøde landsbyer. Det er vores ønske og håb, at de gennem den humanitære hjælp må få øjnene op for evangeliet og få lov at drikke ”Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste” (Johs. kap.4 v. 14) for fællesarbejdet blandt børn og unge i Missionsforbundet Af Nana Holm Green MBU (Missionsforbundets børn og unge) holdt sit årsmøde tirsdag eftermiddag på sommerkonferencen. På den lune sommerdag var der samlet et par og tredive stemmeberettigede og nogle ekstra tilhører. Ud over de formelle elementer i årsmødet, så kunne MBU og spejderrådet starte et nyt missionsår, som vil løbe fra denne sommer til sommeren 2011. Ikke blot menigheder med spejdergrupper, men alle menigheder i Missionsforbundet har modtaget en Rumænien-kasse, som indeholder information, inspiration og effekter til brug for menighedernes arbejde. Bl.a. MBU’s afgående formand Allan Møller og Bo Lundgaard, der gennem årene har haft flere forskellige funktioner, men sluttede som generalsekretær. I lighed med de andre valgte og ansatte som er stoppet i dette år, så skylder MBU dem en stor tak for deres indsats. På årsmødet fornemmedes det, at de vil blive savnet. Dette årsmøde blev også et farvel og et stort tak til flere valgte og ansatte fra MBU’s arbejde. MBU står i en udfordrende tid, hvor det er svært at få folk nok til ledelsen - både MBU’s styrelse og de tre råd som har an- svaret for de tre arbejdsområder, som MBU består af: Børne-, ungdoms- og spejderrådet. Samtidig oplever styrelsen i MBU, at forståelsen for og opbakningen til fællesarbejdet er dalende. Dette samtidig med at netop børne- og ungdomsarbejdet i Missionsforbundets menigheder har brug for den opbakning, en fælles indsats og fælles kræfter kan give. MBU vil hjælpe menighederne med at betragte det lokale børne- og ungdomsarbejde som et arbejde for nutiden - ikke bare for fremtiden. Årsmødedeltagerne deltog i drøftelserne - med positive og fremadrettede kommentarer og opfordringer, som styrelse og råd vil tage med til det kommende års arbejde. Der er meget at tage fat på - og efter årsmødet går både styrelsen og rådene opmuntret til arbejdet. 18 HÅB - konferenceprædiken fortsat fra side 5 kalder hans ejendomsfolk – for når det kommer til stykket er alle folk Guds ejendomsfolk – og når Guds kærlighed skal udtrykkes, så elskede Gud hele verden så højt, at han sendte sin søn for at alle og enhver, der tror – jøde såvel som græker, israelit såvel som hedning - skal blive frelst. I Jesus, gennem hans liv og ud af hans forkyndelse genrejses de livsprincipper, som skaberen havde lagt ned i sit skaberværk. Jesus taler om, at nu er Guds Rige kommet nær – og i den flok, der begynder at følge Jesus, formes et nyt liv med nye normer. Fase 5 På pinsedag føjes denne flok mennesker sammen i en åndsvirkelighed som et nyt Gudsfolk, der i åndens kraft skal udfolde det Guds Rige, der ikke er en nationalstat, men et rige der eksisterer lige midt imellem os og inden i os. Et Guds Rige, der er lysets Rige, forsoningens Rige tilgivelsens rige, retfærdighedens rige, fredens rige, kærlighedens rige, glædens rige – håbets rige. Et Rige du og jeg er kaldet ind i som borgere, hvor vi efter mødet med Jesus ikke længere vil leve som man gør udenfor Guds Rige, men nu leve med ham, i ham og for ham. Og med ham i vort hjerte bærer vi håbet om en ny verden – en ny jord under en ny himmel. Med et håb, der ikke gør os til skamme, men som fylder os med udholdenhed og stolthed, satser vi vores tilværelse på at bringe liv og håb til andre. Med et håb der rækker ind på den anden side, tænder vi lys overalt, hvor der er mørkt. Vi fortæller de gode nyheder om Jesus og hans nye rige. Vi lever det ud – bedre end ord kan udtrykke det – at der er håb for et hvert menneske. Når Jesus hjælper, oprejser, helbreder, mætter sult og gør godt til højre og venstre, er det jo for at fortælle mennesker om det, de har i vente – som tegn på den nye verden, der vil fremstå en dag. En verden, hvis goder vi allerede her i et væsentligt omfang kan øse af. Det er i mine øjne en håbløs forvridning af evangeliet, at forsøge at skræmme mennesker til tro på Gud ved at true med Helvede. Det er i mine øjne også en ensidig læsning af bestemte afsnit i Bibelen, der fik vores forfædre til at koncentrere sig så meget om himlen og om Jesu genkomst, at vi mistede jordforbindelsen til den verden, Kristus har kaldet os ind i – og selv blev en del af. For hvis jeg kan læse indenad, så er vi, i mødet med evangeliet om forsoning, frelse og fred, blevet en del af det folk, som Gud har tænkt sig som medarbejdere på og medaktører i sin store frelsesplan for denne klode. Du og jeg er med i en stor, stor historie – Guds store historie, der en dag vil ende med at det gode sejrer. Jeg er ikke længere – som da jeg var ung – i stand til i detaljer at forklare hvordan endetiden vil blive – og hvordan overgangen fra den gamle til den nye verden vil forløbe, men jeg er, ved igen og igen at studere Jesu liv og forkyndelse af Guds Rige i evangelierne blevet ret så sikker på dette: Det fokus vi er blevet opfostret med, hvor det primært har handlet om os og vores egen lille personlige frelse, er et betydeligt amputeret evangelium. Sådan som Gud satte de første to til at passe på sin verden – og sådan som Noa siden skulle sætte en ny standard og sådan som han igen derefter valgte at Israel skulle være bærer af hans værdier – og sådan som han til sidst sendte Jesus, for at vise os vejen og være vejen for os, sådan har han kaldt sin menighed til i verden at formidle og udfolde den livsstil, det sindelag, den barmhjertighed og den tilgivelse, der får synden og dens destruktive magt til at krympe. At være inviteret ind i Guds rige er at være inviteret ind som både aktionær - medejer af det nye liv - men også som medarbejder. At være menighed i dag i x-by har det kald over sig, at x-by ikke kan undgå at mærke, at her er der nogle mennesker, der planter normer og værdier af en anden verden. At være kristne i dag er ved Helligånden i os at være givet troen, kærligheden og håbet, så den ses og høres. Bekendelse: 1. Jeg tror vi er blevet narret. jeg tror vi har haft så travlt med adgangsbilletten til Guds Rige, at hele koncentrationen har samlet sig om indgangsdøren. 2. Jeg tror at vi er blevet så optaget af at undgå synden, at det har medført et fokus, der har lammet os. Jeg spekulerer på, om vi har tænkt så meget i ’udenfor’ og ’indenfor’, at den livsudfoldelse, og det nye liv i Åndens kraft og kærlighedens renhed, som vi var tiltænkt, aldrig fik den nødvendige næring. Jeg hører fremdeles kristne tale om at ’der i aften var fremmede til møde’. Det er måske ikke negativt ment, men det er ikke en brugbar ’Guds-Rige-holdning’. Omkring Jesus samledes mennesker af enhver religiøs afskygning, enhver etnisk herkomst og et hvert erhverv. For ham var ingen fremmede. Og fordi han tog imod dem, vandrede sammen med dem og spiste sammen med dem, så de Guds herlighed og tog imod ham. Det er tilsyneladende sådan håbet plantes i vores verden og i vores samfund, hvis Jesus skal være vores rollemodel – ikke ved at afkræve en indgangsbillet, men ved at leve sammen med – og vise Guds kærlighed, renhed, barmhjertighed og tilgivelse. Derfor skal dette være min appel fra dette års konference: Tag hjem til din by – og find de steder hvor håbløsheden er størst. - Saml de af dine søskende i menigheden som mener noget med deres tro og læg en plan for, hvordan I systematisk og i samarbejde med de sociale instanser kan favne mennesker, der skal mødes med håb på en måde, så de får øje på Guds kærlighed Skab et nyt image af din menighed i din by – tegn et nyt logo – bekendtgør en ny dagsorden – bliv håbets budbringere i jeres by og på jeres egn. Og til slut: Lad troen og håbet og kærligheden blive til mere end ord og smukke fraser. Vis det – lev det – skab det. Må Gud hjælpe os alle til det. MINDEORD 19 Erhard Nielsen, præst i Missionsforbundet Mærkedage Af Peter Götz, Missionsforstander En af hverdagens helte i Det Danske Missionsforbund, Erhardt Nielsen, har fået hjemlov. Med hjælp fra Leif Lundtoft (LL) og Leo Hansen (LH) er følgende skrevet i et lille forsøg på at beskrive en ydmyg mands store tjeneste. Erhardt blev født 9. okt. 1917 og voksede op i Nordjylland i en søskendeflok på 9. Hans forældre – Katrine og Johannes Nielsen – skabte et meget aktivt, gæstfrit og opofrende missionshjem, hvor forældrenes glade tjenersind gik i arv til børnene. Da Erhardt Nielsen oplevede sit kald fra Gud til tjeneste, var det så klart, at han ikke tøvede med sit ”ja”. Efter et ophold i Tølløse deltog Erhardt som den sidste af Missionsforbundets præster i uddannelsen på prædikantskolen i Skovsgaard. 27. marts 1948 blev Erhardt gift med Inger og sammen fik de med tiden to piger, Kirsten og Ruth. I 1948 fandt ordinationen i DDM sted, og derefter blev det til tjeneste i Sdr. Jylland, Frederiksværk, Ungdomsskolen Øresund, Thy, og til sidst Sdr. Jylland igen. Samtidig varetog Erhardt med stor iver funktionen som formand for DMU (1953-57)og siden også distriktsforstanderopgaven for Østre Distrikt (1963-71). Sandt for alle år og alle steder er det, at: ”Erhardt tjente med iver og glæde når og hvor, han havde mulighed for det” L. L.). For var Erhardt ikke i gang med det traditionelle menighedsarbejde – eller lærergerningen på Øresund, så husker vi ham for de utallige teltmøder, hvor han både var den der skrev indbydelserne, delte dem ud, satte telt op, ledede møderne og holdt prædikenen – for så at pakke alt sammen, når det hele var slut. Og var det ikke teltmøder, var det søndagsskolelejre på Kilden, hvor Erhardt både var lejrchef og bibelstudieleder – og vi elskede ham overalt på jorden for hans kreative og opfindsomme forkyndelse. Og var det ikke teltmøder eller lejre, man havde brug for, blev det tydelig for mange at Erhardt også havde hænderne skruet ganske godt på til praktiske opgaver samtidig med at hans store hjerte viste omhyggelig omsorg for den enkelte, han mødte på sin vej. Mange har sagt sit ”ja” til Jesus gennem Erhardts forkyndelse. – Med ualmindeligt kreative og pædagogiske evner, forstod han at synliggøre sin forkyndelse via levende illustrationer på en måde, der nåede langt ud over prædikestolens kant - og ind i menneskers hjerter. Erhardt Nielsen var en følsom mand, og det blev nok både hans styrke og til tider hans smerte. Men med sin egen evne til at leve sig ind i andres liv, ’viste han også stor omsorg for os som unge prædikanter, da vi begyndte i præstetjenesten. Og når vi kom på Øresund på besøg - eller havde kurser - så var Erhardt altid en god medspiller og kollega som vi kunne finde hjælp hos’. (L. H.) Ved ”Ungdomsskolen Øresund” opstart, var Erhardt med lige fra begyndelsen, og Erhardt og Inger bosatte sig lige over for skolen. På Øresund var Erhardt både lærer og pedel. Så hvad enten udfordringen var bibeltimer eller tilstoppede toiletter, bevirkede Erhardts store tjenersind, at han tjente, hvor behovet var. Utallige har kørt med i Erhardts folkevogn og set den lille blomstervase, der sad på instrumentbrættet med den lille seddel: ”Det koster at køre – og bilen at smøre – læg derfor gerne mindst 25 øre!” Med Erhardts kreativitet er det sikkert ikke blevet mindre festligt at være i ”de saliges land”. (L.L.) SEPTEMBER Guldbryllup 17.09.10 Ketty og Ove Overbeck Ånderupvej 188, 4700 Næstved 03.09.10 Grethe og Erling Brask Meulenborg Park 65, 3070 Snekkersten Sølvbryllup 28.09.10 Beritt og Michael Pedersen Ellehammersvej 37A, 9430 Vadum Lundevej 54, 8300 Odder 85 år 17.09.10 Vagn Høgsdorf Mogens Alle 32, 2800 Lyngby 80 år 20.09.10 Kirsten Ebbesen Teglgårdsvej 601, 3050 Humlebæk 21.09.10 Albert Skovgaard Nielsen Vanløse Byvej 18, 2720 Vanløse 25.09.10 Dora Christensen Sofus Francks Vænge 18, 3.th., 2000 Frederiksberg 75 år 23.09.10 Leni Thomasen Curdtlund 9, 3700 Rønne 70 år 17.09.10 Olav Christensen Neestvej 18. Ingstrup, 9480 Løkken 27.09.10 Frank Pedersen Skadbakvej 95, 9490 Pandrup 60 år 30.09.10 Knud Erik Larsen Toften 8, 9000 Aalborg OKTOBER Bryllup 09.10.10 90 år 04.10.10 85 år 24.10.10 75 år 03.10.10 27.10.10 70 år 04.10.10 09.10.10. 12.10.10 65 år 04.10.10 06.10.10 Lisbeth Scharla Nielsen, Næstved vies til Preben Friis Hansen, Næstved Inge Jensen, Sortedam Dossering 101, 1.tv., 2100 København Ø Inger Kristensen Himmerlandsgade 20, 9000 Aalborg Lilly Stoppel Nielsen Nyvej 30B, 4262 Sandved Elly Vang, Nørre Alle 69, 7700 Thisted Kurt Rosted Hegnstoften 64, 2630 Taastrup Leif Johansen Forsytiavej 2, 7700 Thisted Solveig Kortegaard Gl.Færgevej 23, 7700 Thisted Nestor Gonzales Krystalgade 16A, 3700 Rønne John Braad Hansen, Odense Dødsfald 11. juni 2010 døde Herluf Pedersen, Næstved 100 år gammel. 12. juni 2010 døde Laif Byg, Aalborg, 74 år gammel 14. juni 2010 døde Pernille Rostgaard Nielsen, Næstved 41 år gammel 19. juni 2010 døde Inger Sørensen, Næstved 88 år gammel 6. august 2010 døde Frida Nielsen, Funkevej 9c, 6230 Rødekro 10 august 2010 døde Ibbi Aslaug Bryld, Gentofte 101 år gammel 19. august 2010 døde Thora Pedersen, Brønderslev Afsender MAGASINETs ekspedition Birgitte Tinggaard Nielsen Folstedvej 35 9700 Brønderslev BLAD ID 47749 Returneres ved varig adresseændring Øresund sælges? Af Ingolf Bjørsted Det var en fornøjelse at deltage i Øresunds repræsentantskabsmøde d. 27. juli under sommerkonferencen i Kolding. Det mest spændende punkt var, da vi blev orienteret om fremtidsplanerne for eventuelt salg af Øresund og køb af ny lokalitet. Forstander Kim Nissen fortalte engageret, at han nu ser en mulighed for at realisere en gammel drøm om etablering af en skole, som kan meget mere end blot være efterskole. Da han hørte, at DGI´s center ved Borrevejle var til salg, undersøgte han det nærmere. Centeret ligger på en 140.000 m2 stor grund, og indeholder bl. a. sportshal, baner til fodbold og atletik samt en række bygninger, som kan bruges uden større ombygninger. Det vil være muligt at holde lejre og større stævner. Øresunds nuværende bygninger har et så stort behov for renovering og modernisering, at økonomien på sigt ikke kan bære dette, bl.a. fordi der betales flere hundrede tusinde kr. i ejendomsskatter. Bestyrelsen har på denne baggrund talt med et par ejendomsmæglere. Ud fra deres prisvurdering vil et salg af Øresund gøre det muligt at erhverve og indrette det nye sted uden at stifte en stor gæld. Intet er besluttet endeligt, men bestyrelsen og en stor del af medarbejderne ser meget gerne de nye planer realiseret, og vil arbejde videre med dem. Orienteringen gav anledning til en række kommentarer. Flere har allerede besøgt stedet og er begejstrede for mulighederne. Der er selvfølgelig også en række betænkeligheder og udfordringer. Drøftelserne sluttede med, at forstanderen opfordrede til, at vi sammen beder Gud om åbne og lukkede døre. Fakta fra mødet i øvrigt: • Bestyrelsens formand Ulla Schødt bød velkommen. • 45 Repræsentanter • Dirigent Peder Mørch, Aalborg • Skoleåret 2009/10 startede med 76 elever, men fik fyldt op til 79. • Elevoptag til det nye skoleår gik trægt i foråret men der er nu 90. Et resultat af forbøn og ikke marketing. • 3 medarbejdere er stoppet og 3 nye ansat. • Der har sidste skoleår været 2 volontører men ingen næste år, hvilket er et savn i relationsarbejdet. • Tak til de knap 30 som deltog i arbejdsugen. Det betyder ikke blot at skolen får et bygningsmæssigt løft, men også engagement og forbøn. • Ulla Schødt stopper i bestyrelsen. En ny person skal udpeges af forbundsrådet. • Ruben Andersen-Hoel, Vanløse, trådte ind i bestyrelsen midt på året i stedet for Carsten Nielsen, Rønne. • Jens Falk, Osted, blev genvalgt til bestyrelsen. • Regnskabet viste et positivt driftsresultat på 540.000 kr.