1. No category

Vestkysten drukner i havaffald Du skal ikke gå langt på de danske strande på at støde på affald i form af plastik, net, reb og diverse andre ting, der ikke
hører til på stranden. Foto: Heidi Kokbborg
5 Vestkysten bruger hvert år 7,6 millioner kroner på at rengøre strandene for affald, der skyller op fra
havet. Vi smider om os med affald,
og kender ikke konsekvenserne af
det, lyder det fra Kommunernes
Internationale Miljøorganisation.
Af Marie Botoft Bisbo og Heidi Kokborg
Solen er så småt ved at vågne op, havets
10 lyseblå bølger skvulper op på strandbredden, fuglene kvidrer lystigt, og vinden kærtegner kinden blidt. Peter Skovby og Pia
Pedersen er allerede i fuld gang med dagens
arbejde på Tornby Strand i Hirtshals i Hjør15 ring Kommune på denne forårsmorgen i
maj: at samle affald på stranden.
”Affald fra havet er et stort problem. Folk
er nogle miljøsvin. Det er uhyggeligt at
tænke på, hvor lidt ansvarsbevidste folk er,
20 når de bare smider affald omkring sig,”
siger Pia Pedersen, der på 27. år er ansat
ved Park og Vej i Hjørring Kommune, hvor
hun rengør strandene i Hirtshals.
Affaldskysten
25 Affald på stranden er ikke kun et problem i
Hjørring Kommune. Hvert år samler Vestkysten knap 1000 ton affald op på strandene. Det svarer til, at der årligt samles 2,5
ton affald for hver kilometer strand i
30 Vestjylland. Mængden af affald har været
nogenlunde stabil siden 2003.
Tallene for de seneste par år endnu ikke
regnet ud, men i KIMO formoder man, at
det stadig er 1000 ton om året. Dette er en
35 stor økonomisk byrde for kommunerne
langs Vestkysten. Hvert år bruger kommunerne i omegn af 7,6 millioner kroner på at
holde strandene langs Vesterhavet pæne.
”Kommunerne producerer ikke selv affal40 det, men de står med regningen for at samle
affaldet op på strandene og komme af med
affaldet igen,” siger Ryan Metcalfe, koordi-
nator i KIMO Danmark.
KIMO skønner samtidigt, at Nordsøen tilfø45 jes 20.000 ton marint affald hvert år, og at
Vestkysten er det hårdest ramte sted i Danmark. Cirka 15 procent af alt marint affald
skyller op på kysterne. 70 procent ender på
havbunden, og de sidste 15 procent florerer
50 rundt i havene.
Rene strande er en turistmagnet
Også i Varde Kommune oplever de affaldsproblematikken. Her samles der årligt mellem 300 og 450 tons affald. Det er en stor
55 økonomisk byrde for kommunen, men det
kan også have konsekvenser for turismen.
”Varde lever af vestkystturismen. Vi lever
af vores store, hvide sandstrande. Hvis turisterne så, hvordan det så ud, når vinteren er
60 slut eller efter en storm, så ville de aldrig
komme,” siger Preben Nielsen, tilsynsførende på strandene i Varde Kommune.
Forsker i turisme Nils Karl Sørensen forklarer, at rene strande har en stor betydning for
65 turister.
”Der er lavet undersøgelser om, at turister
er villige til at betale for rene strande. Rent
hypotetisk er turister villige til for eksempel
at betale 20 kroner i strandafgift for, at
70 stranden er ren,” siger Nils Karl Sørensen.
Han er uenig i, at turisterne ville holde sig
væk, hvis de så, hvordan strandene så ud
efter vinteren, men understreger, at der ikke
er nogen tvivl, om at turister helt klart fore75 trækker og prioriterer en ren strand frem for
én fuld af affald.
Havet bruges som skraldespand
Men hvor kommer så alt det affald fra? Pia
Pedersen og Peter Skovby, der hver dag i de
80 sidste mange år har brugt syv timer på at
samle affald på strandene, er ikke i tvivl:
”Vi finder mange net, trawl, garn, plasticbøtter, fiskekasser, yoghurtbøtter, malerspande, skruelåg og medicin. Ting, man kun
85 kan formode kommer fra store skibe,” fortæller både Pia Pedersen.
Peter Skovby og Pia Pedersen finder også
hårde hvidevarer som køleskabe og frysere,
som de regner med kommer fra skibe.
90 ”Lige efter jul skyller der altid mange køle-
skabe og frysere ind på stranden – sandsynligvis, fordi de har fået nye i julegave – og
man taber ikke lige et køleskab eller en fryser fra køkkenet på et skib i havet ved et
95 uheld,” siger Pia Pedersen.
Danmarks
uheld”
Fiskeriforening:
”Det
er
Hos Danmarks Fiskeriforening er man
uenig i, at den blå hylde stadig bruges af
100 fiskere.
”Fiskerne er klar over, at de ikke skal smide
affald i havet. Trawl og garn er meget dyrt,
så de har ingen interesse i bevidst at smide
det i havet. Hvis det sker, så sker det ude105 lukkende ved uheld, hvor de ikke kan fange
det, der ryger i vandet,” siger Kim Vejrup,
kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening. Derudover ser han ingen grund til
at gøre opmærksom på problemet, fordi
110 fiskerne allerede ved det.
Denne forklaring giver Ryan Metcalfe fra
KIMO dog ikke meget for.
”Det kan godt være, at det i nogle tilfælde
er uheld og slitage, men i de mængder, vi
115 finder på strandene, så må der være nogle
fiskere som bortskaffer affald over bord.
Jeg tror ikke, at deres påstand holder i virkeligheden,” siger Ryan Metcalfe.
Endvidere ærgrer det Ryan Metcalfe, at
120 Fiskeriforeningen ikke vil sætte mere fokus
på problemet om marint affald. Han mener,
at det er alt for nemt at sige, at der ikke er et
problem.
”Der er helt sikkert steder i fiskerierhvervet,
125 hvor de kan og burde lave forbedringer,”
siger Ryan Metcalfe.
En holdningsændring i samfundet
Det estimeres, at cirka 20 procent af forureningen i havet kommer fra aktivitet til havs
130 – for eksempel fiskeri. 80 procent af forureningen stammer blandt andet fra mennesker, der lever langs vand, fra affaldssektoren og renserianlæg.
Hvis affaldsproblematikken skal bremses,
135 kræver det, ifølge Ryan Metcalfe, en holdningsændring i hele samfundet.
”Der er nogle, der ikke har lært, at det er et
problem, når de smider med affald. Folk
skulle se, hvilke konsekvenser det har. Vi er
140 nødt til at tage ansvar for os selv og vores
handlinger, når det kommer til affald,” siger
Ryan Metcalfe.
Derudover mener han, at vi som samfund
bærer ansvaret for at oplyse befolkningen
145 om problemet. Det kunne være i form af
kampagner, oplysning i skolerne og på uddannelser og oplysning til fiskerne, rensningsanlæg og affaldssektoren.
Lis Bach, forsker i miljø og forurening er
150 enig med Ryan Metcalfe og mener, at befolkningen mangler viden om, hvad det gør
ved naturen at efterlade plastik.
”Og så handler det i høj grad om, at befolkningen ikke er fulgt med udviklingen og
155 den industrialisering, der er sket i samfundet. Vi producerer i overflod og har efterfølgende svært ved at skille os rigtigt af
med affaldet,” siger hun.
Panter og afgifter er effektive midler
160 Henrik Beha Pedersen, biolog og stifter af
den internationale kampagneorganisation
Plastic Change, mener, at det er vigtigt, der
kommer mere fokus på problemet i kampen
om
at
komme
det
til
livs.
165 Han understreger også, at der er ved at ske
ændringer i samfundet. Han mener blandt
andet, at de danske fiskere er blevet mere
bevidste om, at havet også har en affaldsgrænse, og den er ved at være nået.
170 Samtidig er samfundet også begyndt at gøre
mere. På Island har man for eksempel sat en
god pant på trawl og fiskenet.
”Både afgifter og panter er effektivt som
middel og smart i forhold til at styre nogle
175 vaner,” siger Henrik Beha Pedersen.
Tilbage på Tornby Strand er det ved at være
tid til en kaffepause. Affaldssamlingen på
stranden foregår manuelt med et par handsker og en sort affaldssæk. I løbet af en dag
180 kan Peter Skovby og Pia Pedersen samle 40
sække med affald.
”Der er mindre nu, end der var for år tilbage. Det betyder, at vi er blevet mere bevid185 ste om det i dag, men det betyder ikke, at vi
er bevidste nok,” siger Pia Pedersen.
Faktaboks om KIMO:
•
•
•
•
KIMO står for kommunernes internationale miljøorganisation.
I alt er 12 kystkommuner medlem af KIMO Danmark.
KIMO arbejder blandt andet med marint affald og transport af atomaffald ved
kysterne. Derudover hjælper de kommunerne med deres økonomi og deres beboere.
KIMO forsøger også at sætte opmærksomhed på problemet med marint affald
blandt andet ved hjælp af kampagner og oplysning til dem, der forurener havene.