Et hav af løsninger på affaldsfrie kyster Denne

Et hav af løsninger på affaldsfrie kyster Løsningerne for at forhindre marint affald på strandene er blandt andet panter på fiskenet og at øge brugen af
bionedbrydeligt plast. Foto: Heidi Kokborg
5 Danske kystkommuner oplever
problemer med marint affald
langs strandene. Flere miljøorganisationer og forskere udtrykker bekymring og er klar med
flere løsningsforslag, der i fremtiden kan komme affaldet til livs. Af Heidi Kokborg og Marie Botoft
Bisbo
10 Hvert år skyller så store mængder marint
affald op på de danske kyster, at tallene
ifølge Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO) er svære at gøre
op. Det sker, selvom det ifølge havmiljø15 loven er forbudt på dansk søterritorium
at
udtømme
affald.
Det marine affald er defineret ved at
være menneskeligt produceret og udgør
20 hovedsageligt plastik, metal, glas, forar-
bejdet træ,
pap/papir.
gummi,
tekstiler
og
Hos Danmarks Naturfredningsforening
er man bekymret for udledningen af af25 faldet, og de udtrykker frustration over
både økonomiske og æstetiske konsekvenser af forureningen:
”Kysterne er Danmarks bedste kort, når
det gælder turisme og naturoplevelser og
30 derfor bruges der også ufatteligt mange
ressourcer på at holde kyster og strande
rene,” fortæller Ole Laursen, der er ansat
ved Danmarks Naturfredningsforening.
Han mener, at al affald, særligt plastik,
35 er midler, der enten kan genanvendes
eller genbruges.
”Derfor må det bare ikke ende i havet,
og det er vigtigt, at Danmark snart finder
en holdbar løsning på problemet,” siger
40 Ole Laursen.
Effektiv oplysning
Selv har Danmarks Naturfredningsforening en målsætning om, at der inden for
30 år intet nyt affald skal tilføres havmil45 jøet. Det mener Lis Bach, forsker i miljø
og forurening ved Aarhus Universitet,
dog er lettere sagt end gjort.
”Vi producerer i overflod, og det går så
hurtigt, at befolkningen ikke kan følge
50 med udviklingen,” fortæller hun.
Lis Bach fastslår, at det i høj grad handler om ”public awareness” og at oplyse
folk mere effektivt om, hvilke konsekvenser, det har, hvis plast kastes i havet
55 eller efterlades andetsteds.
Den betragtning er Henrik Beha Pedersen, biolog og stifter af miljøorganisationen Plastic Change, enig i. Han mener,
at befolkningen, og i særdeleshed embal60 lagesektoren, mangler oplysning om
genanvendelse og genbrug. De har for
lidt fokus på de miljømæssige fordele,
det har, hvis man som producent blandt
andet er mere bevidst om design.
65 Indfør pant og fjern affaldsafgift
”Producenten har et meget stort ansvar i
forhold til designet af produkterne,” siger Henrik Beha Pedersen og giver et
70 eksempel på en plastflaske, hvor det oprindelige skruelåg er udskiftet med ét,
der ikke kan falde af.
trawl kan sikre, at det ikke bare ender et
80 sted i havet, fordi det kan betale sig for
fiskerne at fiske det op igen, hvis de taber det,” siger Henrik Beha Pedersen.
Fiskenet og trawl er blandt nogle af de
genstande, der ifølge KIMO udgør foru85 reningen langs særligt den vestjyske
kyst. Her samles årligt i omegn af 1000
ton affald. Affald, kommunerne står med
ansvaret for.
”Når kommunerne har indsamlet affald
90 langs kysterne, står de selv med regningen i form af den affaldsafgift, de skal
betale for at komme af med det,” siger
Ryan Metcalfe fra KIMO. Han mener, at
regeringen bør fjerne afgiften.
95 Det er Henrik Høegh (V), medlem af
Miljøudvalget, ikke afvisende over for:
”Det virker jo ikke rigtig, at når kommunerne gør noget godt, så bliver de udsat
for en afgift. Vi er med på, at det er no100 get, vi skal have kigget på.”
Brug for nytænkning
Det primære problem i forureningen af
de danske kyster består ifølge KIMO af
plastrester. Det traditionelle plastik, vi
105 kender i dag, består af forarbejdede olieprodukter og er svært nedbrydeligt.
”Derfor er det væsentligt at snakke genbrug og forsøge at sætte ind over for
anvendelsen af engangsplasten,” siger
110 Henrik Beha Pedersen.
I forlængelse heraf nævner han desuden
pant som en mulig løsning på problemet.
75 En løsning, de har stor succes med på
Island.
Kemiker Peter Fristrup ved DTU mener,
at nye typer af plast, som ikke er produceret af forarbejdet olie, også kan komme til at gøre en forskel for miljøet.
”Panter er effektive i forhold til at styre
nogle vaner. En høj pant på eksempelvis
115 ”Der findes typer af plast, der er bioned-
brydelige. Det betyder, at plasten ned-
brydes i naturen uden skadelige virkninger, fordi det er fremstillet af eksempelvis stivelse fra majs eller sukkeroer,”
120 fortæller Peter Fristrup. Han understreger, at en lovgivning på området om
mere anvendelse af bionedbrydelige materialer, kunne være medvirkende til et
boom i produktionen af disse.
125 Også dette er Henrik Høegh (V) positivt
stemt over for:
”Vi vil rigtigt gerne være med til at
fremme brugen af bionedbrydeligt
plast,” udtaler han og tilføjer, at han dog
130 ikke har en færdig løsning lige nu og her.
Ryan Metcalfe fra KIMO tilslutter sig, at
løsningen på problemet er hverken nem
eller lige om hjørnet, men han ved også,
at det er nødvendigt, at der gøres noget
135 på området.
”Det er umuligt at gå tilbage til en verden uden plastik, så derfor må vi lære at
leve med det, optimere plasttyperne og
udnytte dem bedst muligt.”