Kunsten i kirken - danske kirkeudsmykninger fra de sidste hundrede år Foredrag med Mikael Wivel Foredrag med Mikael Wivel i Avedøre Kirke Kunsten i kirken Lørdag den 22. november - danske kirkeudsmykninger fra de sidste hundrede år Lørdag den 22. november kl. 10.00 - 15.00 Foredraget holdes i Avedøre Kirke Trædrejerporten 6 Det er gratis at deltage, men man skal være tilmeldt. Ved tilmelding skal man oplyse, om man ønsker at deltage i fællesspisning til 50,- kr. Tilmelding skal ske til Avedøre Kirkes kontor senest den 18. november Tlf. 21 16 25 07 www.avedoere-kirke.dk - www.hvidovrekirke.dk - www.risbjergkirke.dk - www.strandmarkskirken.dk I anden halvdel af det 20. århundrede oplevede vi en veritabel renæssance i dansk kirkeudsmykning. En lang række af vores stærkeste kunstnere påtog sig opgaver for kirken - og løste dem på både fremragende og original vis. Kunsten i kirken - danske kirkeudsmykninger fra de sidste hundrede år Lørdag den 22. november i Avedøre Kirke I anden halvdel af det 20. århundrede oplevede vi en veritabel renæssance i dansk kirkeudsmykning. En lang række af vores stærkeste kunstnere påtog sig opgaver for kirken og løste dem på både fremragende og original vis. Der har været tale om et af de mest opløftende og overraskende forløb i nyere dansk kunst. Det virker som om den store alvor, opgaverne kræver, har kaldt det bedste frem i de pågældende kunstnere. Det der især karakteriserer forløbet, er den store variationsrigdom de enkelte løsninger imellem. For der har ikke kun været tale om malede altertavler, fresker i hvælvene og glasmalerier i vinduerne, sådan som det ligger i traditionen, men også om mere totale udsmykninger, hvor den enkelte kunstner, hver ud fra sit gemyt og talent, har løst opgaven på stærkt personlig vis. Han eller hun er til enhver tid gået til sagen som anfægtet individualist, med tro eller tvivl i sindet, og har på den måde tilført kirken nye, overraskende billeder. Når det gælder altertavlerne, er der især tale om Sven Havsteen -Mikkelsen og Erik Heide, og når det gælder glasmalerierne om Mogens Jørgensen og Peter Brandes, og når det gælder de mere totale udsmykninger om Svend Wiig Hansen og Per Kirkeby. Forløbet har været frodigt og er fortsat ind det 21. århundrede med overrumplende løsninger af kunstnere som Peter Bonde, Erik A. Frandsen, Thomas Kluge, John Kørner, Dorthe Dahlin og Christian Lemmerz. Foredraget vil blive indledt med et historisk rids, der skildrer forudsætningerne for det hele: først bruddet med guldaldertraditionen, som blev markeret monumentalt af Joakim Skovgaard i Viborg Domkirke - og siden de mere egensindige forsøg på at male Kristus ind i det 20. århundrede, der blev gjort af modernistiske størrelser som Niels Larsen Stevns, Karl Isakson og Oluf Høst. Mikael Wivel, er kunsthistoriker og kunstkritiker. Blandt hans bøger udgør Lysets tøven (1994) og Lysets veje (1998) tilsammen en nytolkning af maleren Niels Larsen Stevns' livsværk; med dette dobbeltværk blev Mikael Wivel dr.phil. i 1999. Folkekirkens Højskole i Hvidovre Kirkehøjskolen er opstået som fælles idé blandt præsterne i kommunens fire kirker, bakket op af sognenes menighedsråd, der sammen udgør Kirkehøjskolens fundament og daglige ledelse. Man kan læse mere om Kirkehøjskolen på kirkernes hjemmesider. I efteråret 2014 kan du også høre: Foredrag med Søren Holst: Mellem himmel og jord Onsdag den 1. oktober i Hvidovre Kirke Hvad var der før kristendommen? Onsdag den 22. oktober i Hvidovre Kirke
© Copyright 2024