Center for Erhverv & Udvikling
DIALOGPROJEKT:
BORGERINDDRAGELSE OG LOKALE UDVIKLINGSSTRATEGIER
-
ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER ”YDEROMRÅDER PÅ FORKANT”
1. Indledning
Faxe Kommune har primo 2015 ansøgt og modtaget tilsagn om støtte fra Realdania-puljen ”Yderområder på Forkant”. Støtten vil muliggøre et udviklingsprojekt i 2015 - 2016, hvor såvel konkrete
produkter som selve udviklingsprocessen er væsentlige for projektets betydning. Projektets resultatskabelse er således tosidig:
-
Udviklingsprocessen skal etablere et nyt dialogsystem, der styrker borgerinddragelsen. Projektet skal bruges til at udvikle og afprøve en ”løbende og direkte samtale” mellem byråd/kommune og lokalområderne som et selvstændigt, borgerinddragende og demokratiudviklende tiltag, der fremmer sammenholdsskabelse, medbestemmelse og lokal bæredygtighed. Når projektperioden udløber, fortsættes dialogsystemet på baggrund af de høstede
erfaringer.
-
Samtidig skal projektet resultere i tilvejebringelsen af produkter i form af konkrete lokale udviklingsstrategier med en 2030-tidshorisont for kommunens byområder, landsbyer og landdistrikter, og afledte lokale handlingsplaner og realiseringsprojekter. De lokale udviklingsstrategier skal styrke og afspejle lokalområdernes forudsætninger og stedbundne kvaliteter, men
også reflektere kommunens overordnede strategiske indsatsområder og den kommende
Plan- og A21strategi 2015, hvis indhold fastlægges som led i udviklingsprojektets første fase
frem til udgangen af 2015.
I det følgende uddybes dialogprojektets forudsætninger og planlagte forløb og indhold.
Denne projektbeskrivelse skal danne grundlag for indhentning af tilbud på løsning af de tilknyttede
rådgivningsopgaver.
2. Struktur og udfordringer i Faxe Kommune
Faxe Kommune er en stationsby- og landkommune med aktuelt ca. 35.000 indbyggere. Siden 2008
har kommunens indbyggertal været faldende, særligt i landsbyerne og det åbne land. Nettofraflytningen har været stærkest blandt børnefamilierne. Frem mod 2030 er perspektivet en yderligere reduktion på ca. 1.000 indbyggere. Andelen af ældre (80år+) forventes i denne periode øget fra 4,2
til 9,1 %. Faxe er også en udpræget pendlerkommune: arbejdsstyrken i kommunen rejser næstlængst af alle i Danmark.
De nærmere planlægningsmæssige forudsætninger er beskrevet i Kommuneplan 20131.
Haslev er kommunens største by med ca. 11.400 indbyggere, og den eneste af de syv byzonebyer
med et (svagt) voksende befolkningstal, bl.a. båret af indflytning fra kommunens landsbyer og
landdistrikter. Over de seneste tyve år har Haslev mistet en stor del af tidligere tiders dynamik og
identitet: Landets største stationsby med et stort antal skoler, erhvervsuddannelser og virksomheder
med rødder i det industrialiserede landbrugssamfund, samt et bredt udbud af butikker og private
serviceerhverv. De strategiske udfordringer er opsamlet i Bystrategi Haslev 2010..20.. 302.. , der danner rammen om de aktuelle byomdannelsestiltag.
Faxe er med sine ca. 3.800 indbyggere kommunens næststørste by og center for kommunens østlige del, der bindes sammen fra Faxe Ladeplads (ca. 2.900 indb.) i syd, via Faxe og Karise (ca. 2.200
indb.) af Østbanen til Køge. Som tidligere betydningsfulde stationsbyer og centre for det nære opland er byerne presset af faldende befolkningstal og den generelle strukturudvikling i både de offentlige og de private serviceområder, detailhandelen i særdeleshed.
Dalby og Rønnede (henh. ca. 2.000 og 2.400 indb. )ved Hovedvej 1 blev udbygget som udflytterbyer fra 1960erne, muliggjort og understøttet af Sydmotorvejens anlæg og den generelle velstandsstigning. De mobile unge, der skabte disse bysamfund, bliver pensionister og endnu ældre i disse
tiår, og deres behov for netværk og offentlig service ændrer sig. Særlig Dalby har haft et markant
fald i indbyggertallet siden 2009.
Terslev (ca. 800 indb.) – den syvende og langt mindste af byzonebyerne – er rammen om den serviceforsyning, der betjener kommunens nordvestlige del. De strukturelle udfordringer er typiske for
områdets småbyer, og accentueret af store vanskeligheder med et lokalt Kraft/Varmeværk og de
økonomiske konsekvenser for andelshaverne.
Knap 30 % af kommunens befolkning bor i det åbne land og i små landsbyer, hvoraf 22 er ”kortlagt”
i forbindelse med Kommuneplanarbejdet 2014. Befolkningstallene er faldende. Strukturen i det
åbne land er præget af at op mod 40 % af hele kommunens areal tilhører et par håndfulde store
jordbesiddelser, herunder et par af landets største godser, Gisselfeld og Bregentved. Der foreligger
en samlet landskabskarakteranalyse for kommunen.
Erhvervsstrukturen domineres af fødevareområdet. De to største virksomheder er Royal Unibrew og
Haribo med samlet ca. 750 ansatte. Danish Agro og SP Medical har som de næste samlet godt 200
ansatte. Beskæftigelsen i både fødevareområdet og den offentlige sektor har været faldende,
1
For nærmere beskrivelser af de enkelte byer i bymønsteret og deres planlægningsmæssige forudsætninger og udfordringer: Se http://www.faxekommune.dk/sites/default/files/kp_2013_forslag_-_kapitel_2_0.pdf,
2
Se http://www.faxekommune.dk/sites/default/files/bystrategihaslev_lavopl.pdf
samtidig med at nogle af virksomhederne har oplevet vanskeligheder med at tiltrække/fastholde
særlige kompetencer. 2014 har dog vist spor af fremgang og positive udviklingsforventninger.
3. Kommunens strategiske indsatsområder
Som reaktion på bl.a. det stagnerende eller svagt faldende befolkningstal siden 2008 vedtog byrådet i starten af 2014 at igangsætte udarbejdelsen af en strategi for en målrettet styrkelse af bosætningen i kommunen. Bosætningsstrategien skulle supplere de øvrige overordnede strategiske indsatsområder, der blev etableret med Planstrategien 2011:




SUNDHED
UDDANNELSE
ERHVERV – samt, som en tværgående overligger
SAMMENHÆNGSKRAFT OG FRIVILLIGHED
Oplæg til bosætningsstrategi forventes vedtaget af byrådet i juni. Dialogprojektet for udviklingen af
borgerinddragelsen og lokale udviklingsstrategier indgår som en vigtig del af bosætningsstrategien.
Sideløbende med udformningen bosætningsstrategien har byrådet truffet beslutning om indhold
og rammer for Plan- og A21strategien 2015. Heri indgår, at de tre hidtidige sektorstrategiske indsatser fastholdes og videreføres og at arbejdet med dialog og borgerinddragelse styrkes, fremover i
tre parallelle spor:
Arbejdet med en sammenhængende erhvervsudviklingsstrategi blev i 2014 placeret i regi af
Vækst-og Erhvervsudviklingsudvalg, der skal aflevere sit oplæg ved udgangen af 2015.
Sideløbende arbejdes internt i Faxe Kommune med temaerne Sundhed og Uddannelse i sammenhæng med en hensigtsmæssig og bæredygtig udvikling af de kommunale serviceområder, hvor
dagtilbuddene, skolerne, ældreservice og fritids- og kulturtilbuddene er kerneområder.
Både politisk og planlægningsmæssigt arbejdes desuden med en række strategiske opgaver, der
hver især er rettet mod centrale indsatsområder: Haslev/ bymiljøudvikling, Erhvervssamarbejde og
erhvervsservice, Beskæftigelsesplaner, Ejendomsstrategi (der omfatter en tilpasning af den kommunale ejendomsportefølje til de aktuelle forudsætninger), Varme- og Energiplanlægning, LAG Udviklingsstrategi mv.
Det aktuelle dialogprojekt er altså baseret på, at arbejdet med disse temaer videreføres og styrkes,
sammenkædet med tilvejebringelsen af Plan- og A21strategien 2015 i løbet af det kommende efterår. Se også projektdiagrammet i afsnit 7 nedenfor.
4. Grundlaget for dialogprojektet
Det værdimæssige udgangspunkt for dialogprojektet vil være de principper om bæredygtig udvikling og grøn omstilling, som ligger til grund for al kommunens planlægning, i særlig grad Kommuneplanen 2013 og de ovenfor nævnte strategiske indsatser.
Det overordnede sigte med dialogprojektet skal være at forbinde, samordne og skabe grundlag
for prioritering af kommunens udviklingstiltag gennem en skærpet fælles og lokal forståelse for udfordringerne og de realistiske muligheder, 




Med sammenhæng og kontinuitet – fra kommunens helt overordnede indspil til det strategiske Greater CoPENHAGEN-samarbejde, via de erhvervsmæssige og øvrige sektorelle indsatser som beskrevet i afsnit 3, til de konkrete, lokale udviklingsstrategier, projekter og handlingsplaner, samt udmøntningen heraf
Med samtalen mellem borger eller lokalsamfund og kommune som en selvstændigt bærende værdi, men på et realistisk grundlag og målrettet projekter og handlinger, der udpeges og afgrænses via dialogen
Hvor udvikling – som det rammesættende udtryk for noget positivt - på en række områder
helt afkobles fra, og defineres som noget andet end vækst i traditionel forstand i form af
flere indbyggere, flere materielle goder osv.
Med en øget inddragelse af, og satsning på at borgerne tager aktivt del; - både som medansvarlige for helhed, kvalitet og udvikling i deres lokalområde, og som serviceområdernes
brugere og frivillige, der indgår i de konkrete løsninger og projekter, og
Hvor også vanskelige emner som fx servicetilpasning, integrationsspørgsmål eller afvikling af
bebyggelse kan bringes til fælles drøftelse i en konstruktiv ramme.
5. De forventede resultater og den geografiske struktur
Udviklingen af dialogprojektet rummer altså to parallelle og sammenhængende typer af resultatmål:
-
Udviklingsprocessen skal etablere et nyt dialogsystem, der styrker borgerinddragelsen. Projektet skal bruges til at etablere en ”løbende og direkte samtale” mellem byråd/kommune
og lokalområderne som et selvstændigt, borgerinddragende og demokratiudviklende tiltag, der fremmer sammenholdsskabelse, medbestemmelse og lokal bæredygtighed. Når
projektperioden udløber, fortsættes dialogsystemet på baggrund af de høstede erfaringer.
-
Samtidig skal projektet resultere i tilvejebringelsen af produkter i form af konkrete lokale udviklingsstrategier med en 2030-tidshorisont for kommunens byområder, landsbyer og landdistrikter, og afledte lokale handlingsplaner og realiseringsprojekter. De lokale udviklingsstrategier skal styrke og afspejle lokalområdernes forudsætninger og stedbundne kvaliteter, men
også reflektere kommunens overordnede strategiske indsatsområder og den kommende
Plan- og A21strategi 2015, hvis indhold fastlægges som led i udviklingsprojektets første fase
frem til udgangen af 2015.
De lokale udviklingsstrategier skal ses i to forskellige geografiske sammenhænge: De syv bymønsterbyer under eet, uanset deres forskelligheder, og landbyer og landdistrikter, jf. nedenfor:

For de syv bymønsterbyers vedkommende kan strategierne tage afsæt i kommuneplanens
vækst- og udviklingsrammer, de historiske og aktuelle identitetskarakteristika og udviklingsperspektiver, der fremgår af de enkelte byafsnit i kommuneplanen, samt de konkrete udfordringer, (lokal)planer, verserende projekter samt de nye muligheder, der formuleres via dialogen.
I de syv bymønsterbyer udgør geografien og en del af opgaven i form af videreførelse og
udvikling af igangværende projekter ret afklarede forudsætninger. Der findes i byerne, et
eller flere lokale fora og et grundlag for samtalen i form af kommuneplanens hovedstrukturer, strategiske perspektiver for byernes udvikling og rammer for udvikling og byvækst. Strategiarbejdet og dialogen skal tilføre en konkretisering af planlægningen. og en samtale om
prioritering og detaljering af projekterne, evt. for udvalgte emner eller områder. Resultatet
kan nogle steder altså blive tematiske eller delområdebaserede strategier.
For Haslev og Faxe Ladeplads gælder, at en dialog mellem borgere/grupper og kommunen har været fortløbende gennem en årrække. Her skal processerne altså blot fokuseres
og videreføres. I andre af byerne kan tages afsæt i kendte grupperinger eller projekter.

For den øvrige del af kommunen, dvs. landsbyer og landdistrikters vedkommende skal udviklingsprojektet, dialogen og de lokale udviklingsstrategier i højere grad etablere nye, positive udviklingsperspektiver og grundlag for lokal handling og samskabelse. Det skal ske
 med henblik på at fremme fællesskab, planlægning, værdiskabende projekter og
livskvalitet i bæredygtige lokalsamfund
 med afsæt i kommuneplanens rammer, de foreliggende landsbyanalyser og anden lokale og stedbundne viden, der afdækkes i løbet af dialogprojektet  men afkoblet fra forudsætninger om befolkningstilvækst, og under indtryk af et
udviklingsperspektiv præget af nedbygning, faldende befolkningstal, tomme boliger og overflødiggjorte bygninger.
I landsbyerne og landdistrikterne er ”lokalområdestrukturen” meget mindre tydelig og velafgrænset. En del af projektet vil derfor bl.a. handle om at afklare, i hvilken geografiske struktur, der er grundlag (i form af lokale ressourcer og interesse) for at tale om lokalsamfund/lokale fora og dermed hvordan dialogen kan organiseres: Hvor og hvor mange er de lokale
fora – landsbylaug eller lignende, evt. via samarbejde mellem grupper af laug – der kan afspejle et lokalt fællesskab og skabe en lokal forankring via arbejdet frem til en langsigtet udviklingsplan for lokalområdet?
Dialogen skal udvikles på grundlag af, hvad der viser sig at være ”bæredygtige lokalsamfund” med henblik på at tilgodese både sociale, økonomiske, bevarings- og kulturhistoriske
og landskabelige hensyn under de beskrevne vilkår.
Kun der hvor grundlaget er til stede, kan dialogprojektet understøtte en uformel konstituering af lokale fora eller projektgrupper og en samlende udviklingsplanlægning – eventuelt
via etablering af et eller flere landsbyklynge-samarbejder.
Det vil kun være dér, hvor aktive borgere tager imod invitationen, og selv omsætte mulighederne til konkrete resultater, at dialogen kan ”slå rødder”. Den endelige struktur vil altså
blive dannet undervejs, i takt med at dialogprojektet udvikler sig. I den sammenhæng er
det vigtigt at påpege, at ”der skal to til tango”: En væsentlig forudsætning for dialogprojektets succes vil også være, at kommunens støtte ses som en fælles mulighed, ikke en ensidig
forpligtelse.
6. Formen i dialogen:
Dialogen tilrettelægges på to niveauer:
A. Møder een gang årligt med formel deltagelse af byrådsmedlemmer, og herunder eet fælles møde for alle landsbyer og landdistrikter. Inden for projektperioden gennemføres første
møderunde i september – oktober 2015, og anden runde tilsvarende i 2016. Det er i første
række årlige møder mellem byråd og lokalområderne, der skal være det bærende, og nyskabende element i dialogprojektet
B. Møder på tekniker- og rådgiverniveau efter behov, i form af møder for og med lokale fora
som landsbylaug eller projektgrupper, jf. ovenfor, og i første række med direkte sigte på at
tilvejebringe 2030-udviklingsstrategier, dels for dele af, eller temaer inden for de syv byområder, dels for lokalområder/landbyer i landdistrikterne, samt afledte projektforslag og handlingsplaner.
Indholdet af de førstnævnte møder (A) skal sætte retning og rammer for arbejdet med den strategiske 2030-planlægning. Det er forventningen, at den årlige møderunde vil dække ”de politisk orienterede” behov. Denne forventning er bl.a. baseret på meget positive erfaringer fra de hidtidige
dialogforløb i Faxe kommune.
Der er indledende programsat otte møder til gennemførelse i september og første halvdel af oktober i 2015. Efterfølgende skal resultaterne af de otte møder behandles ved en temadrøftelse i byrådet. Her udstikkes retningslinier for det videre samarbejde med de respektive lokale fora på teknikerniveau.
Møderne (B) på teknikerniveau igangsættes efterfølgende og skal skabe det konkrete indhold i byernes og de lokale (landsby-)-udviklingsstrategier. De vil således i højere grad have præg af arbejdsmøder, hvor rammerne konkretiseres. Møderne bør typisk og primært ligge i efterårs-, vinterog forårsmånederne. Omfanget og karakteren af dialogen og hvilke konkrete projekter og tiltag,
der kommer til at indgå i de – forventningsvis vidt forskellige - lokale udviklingsstrategier vil afhænge
af de lokale fora, de lokale forudsætninger og udfordringer. Projektet tilvejebringer supplerende
analyser og viden ad hoc. Projektets støtte til arbejdet i de lokale fora, vil være styret/begrænset af
de samlede ressourcer i projektet. Det er dog i den konkrete støtte til udarbejdelsen af de lokale
udviklingsstrategier i landsbyer og landdistrikter, størstedelen af projektets ressourcer skal anvendes,
dvs. rådgiverens primære tidsforbrug skal lægges.
Efteråret 2016 gennemføres tilsvarende otte ”politikermøder” som led i dialogprojektet under ”Yderområder på Forkant”. Efter projektperiodens ophør, dvs. i foråret 2017 skal projektet evalueres og
mødepraksis tilpasses det konstaterede behov: Et succeskriterium vil være, at de årlige politikermøder herefter er en fast tilbagevendende begivenhed, og at der foreligger lokale 2030-planer/strategier for de involverede lokalområder. Det er også forventningen, at der vil være etableret eet eller
flere gennemførselsprojekter for hver af de udarbejdede lokalområdestrategier.
7. Organisering
Projektet forankres i Direktionssekretariatet og ledes herfra i direkte samspil med lederen af kommunens planafdeling, med reference til kommunaldirektøren, lige som kommunens øvrige overordnede strategiske projekter.
Den politiske bevågenhed over for borgerinddragelsesopgaven dikterer, at såvel direktion som
centerchef-forum løbende inddrages som henholdsvis styregruppe og referencegruppe. Det følger
direkte, at dialogen skal omfatte en løbende inddragelse af byrådet.
Projektets arbejdsgruppe bemandes med udgangspunkt i kommunens planafdeling og øvrige Teknik- & Miljøcenter, suppleret med LAGmedarbejder, frivillighedskoordinatorer, medarbejder fra kommunikationsteam’et m.fl.
Projektdiagram
Diagrammet skal illustrere strukturen i dialogprojektet i samspil med de øvrige og igangværende strategiske udviklingsprojekter






Plan- og A21strategi 2015 som den overordnede og samlende ramme, og lokale
udviklingsstrategier og –planer
Dialogen som geografisk bestemt konkretisering og udmøntning.
Udviklingsstrategierne (eller: Lokale UdviklingsPlaner, LUP) som konkrete resultater af
projektarbejdet.
Den angivne ”Køreplan” foreligger i og
med projektansøgningen og nærværende projektbeskrivelse.
”Emnekataloget” er tænkt som inspiration
for arbejdet i de lokale fora. Det udarbejdes i samarbejde med rådgiver som led i forarbejderne
til de indledende møder i september/oktober.
”Kogebogen” i form af et program for de politiske møders tilrettelæggelse foreligger og er i
praksis afprøvet på et åbent og velbesøgt dialogmøde i Faxe Ladeplads i februar.
8. Rådgivningen og rådgiveropgaven
Der ønskes ekstern bistand til gennemførelsen af det ovenfor beskrevne projektforløb.
Inden aftale med rådgiver kan være indgået, gennemføres som led i projektet, 7 + 1 politiske dialogmøder i september og oktober 2015. Tilbuddet skal derfor omfatte, at konsulenten i samarbejde
med projektets ledelse og arbejdsgruppe varetager -
Den opfølgende udpegning og afgrænsning af de strategiske temaer i byområderne,
Afklaring af en bæredygtig struktur for dialog og strategiudarbejdelse i/for landsbyer og
landdistrikter, evt. via etablering af et landsbyklyngesamarbejde
Procesfacilitering, etablering og udviklingen af den tekniske dialog med lokale fora i dels de
syv byområdebyer, dels et antal landsbyfora, der fastlægges i ovenstående forløb
udarbejdelse af udviklingsstrategier, dels i syv byområder, evt. som del- eller temastrategier,
dels udviklingsplaner/-strategier (”LUP’er”) for et antal lokalområder i/for landsbyer/landdistrikter
-
-
Som led i dette arbejde, tilførsel af viden, projekterfaring, metodeanvisninger, faglige referencer og fagkompetence ad hoc til hjælp og inspiration for strategierne og projektafklaring, særligt med henblik på planerne i/for landsbyer og landdistrikter; - herunder fx udarbejdelse af byanalyser formidling af viden om konkrete landsbyprojekter, erfaringer med lokale, fælles forsyningsløsninger eller lignende
iværksættelse af lokale projekter, i det omfang de lokale strategier, en politisk stillingtagen
og/eller ekstern finansiering danner grundlag for det, samt
Procesfacilitering, etablering og udviklingen af den ledsagende politiske dialog, herunder
tilrettelæggelse og gennemførsel af politiske dialogmøder i september/oktober 2016,
Det vil således påhvile konsulenten at indgå i tæt dialog med projektets ledelse og arbejdsgruppe,
kommunens kommunikationsansvarlige o.a. om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af projektet i
overensstemmelse med de ovenfor beskrevne rammer, forudsætninger og forventninger.
Opgaven skal løses så kontinuert som muligt gennem hele projektperioden, fra eftersommeren 2015
til og med udgangen af 2016 eller så langt ressourcer rækker.
Tilbuddet skal dokumentere rådgiverens faciliteringskompetencer i forhold til møder under vidt forskellige vilkår og med forskellige deltagergrupper, samt en faglig viden, der spænder over samfundsforhold og fysisk planlægning. Kendskab til den forskning og vidensudvikling vedr. især landdistriktsudvikling, der de senere år er sket i regi af bl.a. Realdania, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Miljøministeriet, Reg:lab m.fl. må kunne forudsættes. Rådgiver skal kunne gennemføre møder og mødeforløb på egen hånd, men også selvstændigt kunne aflæse behov for inddragelse af
anden viden, såvel kommunale kompetencer som ekstern viden og inspiration.
Tilbuddet ønskes afgivet i form af ydelser inden for en økonomisk ramme på 660.000 kr., hvoraf der
skal afsættes en særskilt pulje til den forudsatte ad hoc viden-tilvejebringelse.
Tilbudsgivningen kan foruden ovenstående tage udgangspunkt Faxe Kommuneplan 2013. Faxe
Kommune har desuden i tilknytning til Kommuneplanlægningen 2013-2014 udarbejdet 22 landsbyanalyser og efterfølgende tilsluttet sig Landdistrikternes Fællesråd, hvorfra viden om landdistriktsudvikling og temaer herunder vil kunne hentes. Desuden formidler projektet via KL en række kommunespecifikke analyser baseret på data fra Danmarks Statistik for en dels vedkommen på sogneniveau, men det forventes ønskeligt/nødvendigt at kunne foretage tilkøb af supplerende viden.
Denne projektbeskrivelse er godkendt af projektsekretariatet d. 18. juni 2015.
24. juni 2015 / JH