Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer
Miljøministeriet, Naturstyrelsen Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer Miljøministeriet, Naturstyrelsen Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer Rekvirent Miljøministeriet, Naturstyrelsen Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 36200143 Projektleder Claus Goldberg Kvalitetssikring Frederik Jensen, Magnus Jensen Hauch Godkendt af Per Møller Jensen Udgivet 22.marts 2015 Denne rapport er bestilt af Naturstyrelsen og udgør en del af et større baggrundsmateriale, der sammen med andre materialer tænkes anvendt som baggrund for en kommende national plan for artsforvaltning i Danmark. Rapportens indhold og anbefalinger er udelukkende udtryk for forfatternes egne holdninger og beskriver således ikke Naturstyrelsens holdning. Eventuel citering bør kun ske med tydelig henvisning til den forfatter og leverandør, som har udarbejdet rapporten. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD .............................................................................................................. 4 2. SAMMENFATNING ............................................................................................. 5 3. INTRODUKTION .................................................................................................. 6 4. FORVENTEDE KLIMAFORANDRINGER ........................................................... 8 4.1. De forventede klimaændringer .................................................................. 8 4.2. Arternes generelle reaktioner på klimaændringerne ............................... 11 4.2.1 Modellering af arternes reaktioner............................................ 11 5. KLIMAFORANDRINGER OG ARTER .............................................................. 14 5.1. Konstaterede ændringer for arter ............................................................ 14 5.1.1 Ændringer i udbredelse ............................................................ 15 5.1.2 Ændringer i fænologi ................................................................ 19 5.1.3 Ændringer i adfærd................................................................... 19 5.1.4 Andre ændringer....................................................................... 19 5.1.5 Hidtidige artsforvaltningstiltag i DK ........................................... 20 5.1.6 Konsekvenser for artsforvaltningen i Danmark ........................ 21 6. KLIMAFORANDRINGER OG NATURTYPER .................................................. 22 6.1. Konstaterede ændringer for habitater ...................................................... 22 6.2. Konsekvenser for forvaltningen i Danmark .............................................. 22 7. DET VIDERE FORLØB ..................................................................................... 24 7.1. Mulige aktører .......................................................................................... 24 7.2. Mulige principper og mål for indsatsen .................................................... 25 7.3. Mulige prioriteringer i indsatsen ............................................................... 26 7.4. Mulige nationale tiltag og strategi ............................................................ 26 7.5. Mulige internationale tiltag ....................................................................... 28 7.6. Manglende viden?.................................................................................... 29 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer 1. FORORD Denne rapport er en af flere tematiske rapporter, der danner baggrund og input til en national forvaltningsplan for arter. Den vedrører arter, der er påvirket af klimaændringer og har som et centralt formål, at give en oversigtlig gennemgang af den eksisterende viden, om de udfordringer det ændrede klima giver for arterne, at vurdere i hvilket omfang forvaltningstiltag vil gavne arternes overlevelse og hvor det er muligt, at foretage en afgrænsning af hvilke artsgrupper, der særligt forventes at udvise en respons på ændrede klimabetingelser. Klimaændringer er en af de væsentligste parametre, der er årsag til ændringer i bevaringsstatus for habitater og arter. Blandt andre væsentlige parametre er reduktion af udbredelsen af habitaterne og levestederne for arterne, samt påvirkning af habitaterne, der reducerer deres kvalitet som levested for arterne. Når klimaet forandrer sig har arterne kun tre mulige strategier, tilpasning, flytning eller uddøen. Rapporten fokuserer på arter, hvis bestande nu tydeligt viser en respons på klimaændringerne, samt arter der forventes at respondere. Denne reaktion kan både være positiv og negativ. Positiv udvikling gælder for arter, hvor bestanden vokser fordi betingelserne, der begunstiger arten, bliver mere optimale eller fordi der sker indvandring fra syd eller øst, der forøger bestanden. Modsat er negativ udvikling, at betingelserne for arten bliver mere ugunstig og at der eventuelt sker flytning eller udvandring af individer. Rapporten berører også forvaltning af arter der på grund af klimaændringer optræder som nye i Danmark. Viden er indsamlet fra litteratur og tilgængelig information fra internettet. Klimaforandringerne er i svingende grad i fokus i den offentlige debat og mens rapporten her er skrevet er emnet igen blevet aktualiseret af klimarapporter fra Danmarks Meteorologi1 2 ske Institut og IPPC . I sidstnævnte rapport er udgangspunktet, at klimaændringer primært er menneskeskabte og at temperaturen globalt vil stige mellem 3,7 – 4,8 grader i år 2100. I Danmark forventes ændringerne at have dette niveau. Vintertemperaturen vil dog stige væsentligt mere end sommertemperaturen. I rapporten her er scenarierne fra IPPC medtaget, og den tager udgangspunkt i, at vi vil opleve fortsatte klimaændringer uanset eventuelle politiske beslutninger om reduktion af udledningen af drivhusgasser. Det er et ønske fra Naturstyrelsen, at evalueringen skal være vejledende for prioritering af artsgrupper, der kan indgå i forvaltning. Ved udarbejdelsen af rapporten har det dog vist sig at stort set alle undersøgte artsgrupper rammes af klimaforandringer. Det er også en udfordring for prioritering, at mange andre faktorer påvirker artsgrupperne, så en samlet forvaltningsplan skal kombinere hensyn til ikke 1 Danmarks Meteorologiske Institut. Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacenter rapport nr. 6 2014. 2 FN´s Klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change) IPCC Fifth Assessment Synthesis Report 2014 4 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer alene klimaforandringer, men også til påvirkning fra invasive arter, sygdomme, bindinger i lovgivning m.m. Ud over de direkte forpligtigelser i dansk lovgivning (baseret på nationale interesser og internationale naturbeskyttelsesaftaler) er der også en række indirekte forpligtigelser, herunder mål for at støtte biodiversitetens tilpasning til klimaændringer som EU målsætning og beslutninger under konventioner, f.eks. biodiversitetskonventionen. Nærværende rapport er opdelt i afsnit omkring centrale problemstillinger og begreber, forventede klimatiske ændringer i Danmark, den hidtidige danske indsats og forventede fremtidige status for arterne i relation til klimaændringer, internationale erfaringer og afslutningsvis anbefalinger i forhold til den fremtidige indsats. Figur 1 Stylteløber, en af de nye danske arter spredt fra sydeuropa (fra www.klimatilpasning.dk hjemmeside fra Naturstyrelsen i samarbejde med andre ministerier, kommuner m.m.) 2. SAMMENFATNING Rapporten her vedrører arter i Danmark, der vil blive påvirket af klimaændringer. Rapporten bygger på tilgængelig viden fra nettet og fra artikler, rapporter m.m., men også input fra en afholdt workshop omkring en række temarapporter, der er udarbejdet som baggrund for en kommende national artsforvaltningsplanlægning. Klimaændringer omfatter ændringer i temperatur, nedbør, årstidsvariation, hyppigere ekstreme vejrsituationer og havstigning. Arterne har hovedsageligt kun 3 muligheder i denne situation, tilpasning, flytning eller uddøen. FN’s klimapanel (IPPC) har forudset at klimaet i Danmark i år 2100 i bedste fald vil svare til klimaet i dag i Midtfrankrig, i værste fald forholdene i Nordspanien og Midtitalien. Forudsigelserne indeholder muligheder for palmer ved Skagens kyst og gode forhold for vindyrkning, men for en stor del af de nuværende danske arter forestår der en voldsom udfordring, tilsvarende gælder selvfølgelign for planlægningen af den danske artsforvaltning. Der er anvendt modellering for at forudsige konsekvenserne for en lang række arter og artsgrupper. Eksemplerne dækker arter med central udbredelse i Danmark, der vil 5 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer skifte til en sydlig udbredelsesgrænse (eks. græshoppesanger), arter der vil blive almindelige i Danmark (eks. hammerhaj) og arter der eventuelt vil uddø i Danmark (eks. klokkefrø?). Når man ser på artsgrupper er det generelt vurderingen at en meget stor del af arterne er sårbare over for klimaændringer. For alle arter har det i studier været vurderet at 25 % af arterne for grupper som planter, pattedyr, fisk, fugle, insektgrupper m.m. vil have moderat til ekstrem høj sårbarhed over for ændringerne. For særligt sjældne og truede arter inden for grupperne er der tale om 70-80 % af arterne. Det betyder at en større del af de danske arter kan forventes at uddø i løbet af dette århundrede alene pga. klimaændringer. Udfordringer for artsforvaltningen er at der til dette skal lægges kumulative effekter fra andre negative påvirkninger og der reelt er manglende viden omkring imødegåelse af den negative klimapåvirkning. I den hidtidige danske artsforvaltning har imødegåelse af klimaændringer reelt ikke været i fokus. Der vil være behov for at vurdere denne indsats med overvejelser om højere fokus på påvirkningen fra klimaændringer, at arter der kommer til skal regnes som hjemmehørende og at introduktion af ikke-hjemmehørende arter kan komme på tale for reelt at redde arterne fra uddøen i deres nuværende udbredelsesområde uden for DK. En prioritering af den danske indsats kunne være fokus på de mest truede artsgrupper – sjældne arter med lille mobilitet – vælge flagskibsarter, sikre omkostningseffektivitet, opgive arter, hvor det vurderes at indsats på længere sigt er nytteløs og inkludere nye truede klimaarter, der kommer til landet. De mulige tiltag til imødegåelse af klimaændringer for arterne handler i høj grad om at sikre funktionelle netværk af større beskyttelsesområder, integrere klimahensyn i den fysiske planlægning og artsforvaltningen, eventuelt flytte arter aktivt og skabe robuste habitater (modstandsdygtige over for ændringer i de edafiske kår, men også med reduktion af andre negative påvirkninger), sikre mere viden og styrke det internationale samarbejde ift. artsforvaltningen. De danske udfordringer med temperaturstigninger på måske et sted mellem 3 og 5 grader de næste 100 år er en voldsom udfordring, men overgås af udfordringer andre steder f.eks. for Grønland, hvor stigningen er vurderet til at blive det dobbelte. 3. INTRODUKTION Klimaændringerne vil kunne have en voldsom effekt på arters bevarelse og på artsforvaltnings-planlægningen. I temarapporten her fokuseres på ”klimaarter”, hvorved forstås danske arter, der påvirkes af klima men også i nogen grad arter, der indvandrer på grund af de ændrede klimaforhold og bliver en naturlig del af den danske biodiversitet. Temarapporten behandler ikke problemstillinger omkring invasive arter, selvom denne indvandring kan være klimabetinget. Der er en række begreber, der har været centrale og har påvirket den danske forvaltning. De mål begreberne sætter for artsforvaltningen gælder grundlæggende også for indsatsen i forhold til artsforvaltning af klimaarter, herunder kan være med til vurderin- 6 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer gen af om en særlig indsats for en art vil være forgæves, fordi den uanset indsatsen forventes at uddø i Danmark. Begreberne er: ”Gunstig bevaringsstatus” fra habitatdirektivet. Bevarelse af ”økologisk funktionalitet”. God økologisk tilstand ”Robusthed i økosystemer” Der er en række udfordringer forbundet med at afgrænse de helt relevante forhold og parametre i forhold til påvirkning af arter fra klimaændringer. Det gælder forhold omkring adskillelse fra andre parametre, der indvirker på arterne, arter der samtidig er invasive eller konfliktarter og pludselig uforudset og uventet kollaps af populationer hvor viden mangler. Mere detaljerede eksempler på udfordringerne er undersøgelser af løbebiller i både England og Danmark. Der er her observeret fremgang i den sydøstlige del af landet 3 og tilbagegange i den nordlige del i et studie, et andet studie viser generel tilbage4 gang for gruppen i hele udbredelsesområdet for arterne. En umiddelbar fortolkning er at det kan være vanskeligt at behandle gruppen samlet i forhold til klimaændringer, og der er behov for bedre viden omkring den enkelte arts økologi og trusler mod bevaringsstatus for reelt at kunne bedømme påvirkning fra klimaændringer. Løbebiller er en relativ velundersøgt insektgruppe i Danmark, hvor der har været gode bestemmelsesværker for alle arterne i over 100 år. Mange af arterne har vist tilbagegang i udbredelse gennem de seneste årtier i en grad hvor mange arter typisk er helt forsvundet 5 fra større dele af deres udbredelsesområde. I den sidstnævnte rapport er det angivet for både mange af løbebillerne, men også for andre behandlede insektgrupper og arter at klimaændringer indirekte eller direkte kan være årsag til tilbagegangen. Rapportens formål vedrører: Afgrænsning og overblik over arter og artsgrupper, der særligt forventes at udvise respons på de forventede klimatiske ændringer. De forventede klimatiske ændringer er beskrevet i et særligt afsnit. Vurdering af den eksisterende viden omkring de forventede ændringer i bestandene, med angivelse af hvor viden stammer fra og en bedømmelse af kvalitet og mangler ved denne viden. Vurdering af konsekvenserne for den danske arts- og naturforvaltning, herunder en vurdering af hvordan vi skal forvalte så der bliver plads til genindvandring af tidligere arter og ny indvandring af arter. Vurderingen dækker også over arter og artsgrupper, hvor det vurderes at forvaltning af disse vil være nytteløs, fordi de under alle omstændigheder vil forsvinde fra den danske fauna eller flora. 3 Brooks, DR. et al 2012. Morecroft et al 2009. 5 Se f.eks. Rødlistede insekter i det åbne land - fra eng, mose, overdrev, og hede m.v. Storstrøms amt 2000 Natur- og Plankontoret januar 2001 4 7 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer En beskrivelse af den forvaltningsmæssige tilgang der skal anlægges i relation til de afgrænsede arter og artsgrupper, hvor der er et behov for en særlig indsats for at bevare disse. Hvor er der særligt synergier eller er der indikatorarter for artsgrupper, hvor der bør prioriteres en særlig indsats?Vurdering af hvilke aktører, der særligt vil kunne spille en rolle i forhold til en indsats for klimatilpasning i artsforvaltningen i Danmark. Figur 2 På figuren er vist et billede af temperaturændringerne globalt de seneste 135 år. Der er på figuren vist årlige gennemsnitlige temperatur og gennemsnit for 5-års perioder. Fra: http://da.wikipedia.org/ 4. FORVENTEDE KLIMAFORANDRINGER 4.1. De forventede klimaændringer I det følgende er givet en kort beskrivelse af de forventede klimaforandringer, som basis for vurderingerne i de følgende afsnit. Rapporten tager udgangspunkt i at der sker og fortsat vil ske klimaforandringer, selvom vi har en mulighed for med politiske beslutninger at dæmpe størrelsesordenen af forandringerne. De væsentligste forandringer, der gælder for Danmark, kan kort opsummeres som forøgede temperaturer, ændringer i årstiderne, ændrede nedbørsmønstre, flere ekstreme vejrsituationer og 6 stigning i havniveauet. Hvilke klimaforandringer kan forventes i Danmark baseret på 7 specielt oplysninger fra IPPC: Klimaforandringernes baggrund Udledningen af drivhusgasser og afbrændingen af fossile brændstoffer er fortsat stigende på trods af en række politiske beslutninger omkring reduktion. Der er de seneste tiår observeret temperaturstigninger globalt, og temperaturen forventes forsat at stige frem mod slutningen af det 21. århundrede. Beregninger fra IPCC indikerer, at der i slutningen af dette århundrede vil være en temperaturstigning afhængig af det valgte scenarie på op til 4,8 °C for det højeste scenarie. I takt med stigningerne herunder at temperaturen stiger i havene, vil der i fremtiden ske en øget afsmeltning af iskapper og gletsjerområder. Havniveauet forventes at stige mellem 26-82 cm i perioden 2081-2100. Vindstyrke og vindretning er fortsat vanskelig at forudsige på grund af 6 European Commission 2013. I guidelines omkring Natura 2000 netværket og imødegåelse af de klimatiske ændringer. 7 DMI 2014 8 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer stor usikkerhed i klimamodellerne. Vejrfænomener som cykloner forventes alligevel at stige i Nordatlanten og det nordlige Stillehav. Temperaturstigning i Danmark frem til det 21. århundrede I Danmark er udviklingen af temperaturen observeret siden 1870’erne, og beregningerne viser, at vi vil opleve fortsatte temperaturstigninger. Observationer af temperaturstigninger i forhold til modellerne har endog aktuelt vist sig at være større end forudset. Temperaturstigningen vil få store konsekvenser for arter og det vil specielt påvirke følsomme arter med en mere specialiseret niche og med begrænset spredningspotentiale. Udviklingen af klimaet i Danmark følger tilnærmelsesvis de globale middelværdier ifølge modellerne. Ser man tilbage i tiden er temperaturen steget med ca. 1,5 °C siden 1870. Effekten af klimaforandringerne i Danmark vil formodentlig betyde mildere vintre, længere tørkeperiode om sommeren og kraftigere regnmængder. Nedbør Den globale opvarmning forøger dannelsen af vanddamp og dermed mængden af nedbør. Observationer af nedbør fra målestationer har vist, at den gennemsnitlige, årlige nedbør er tiltaget siden 1950’erne i Danmark og er steget med 100 mm de sidste 150 år. Frem til år 2100 vil der forventeligt komme mere nedbør og opstå kraftigere regnskyl i Danmark. Klimamodellerne forudsiger, at nedbørsraten specielt vil tiltage i vintermånederne, mens der om sommeren forventes en reduktion i regnmængden. Vindstyrke og retning Observationer af vindforhold siden slutningen af 1800-tallet, har ikke vist nogen klar tendens. Vindstyrke og retning er stadig svære at forudsige med de anvendte målemetoder og klimamodeller. Forekomsten af storme og orkaner har dog vist sig at være 8 mere hyppig end før 1965. Klimamodeller (ENSEMBLES, 2009) , som forudsiger udviklingen af vindstyrke frem til år 2100, indikerer en svag tendens til stærkere middelvind i Danmark for både sommer og vinter. Havniveaustigninger Den globale vandstandsstigning i havmiljøet er påvirket af opvarmningen af havet og afsmeltningen af gletsjerområder og iskapper. Forudsigelser viser, at Danmarks havniveau vil stige frem mod det 21. århundrede Såfremt prognoserne for havniveaustigning og øget vindstyrke holder stik, vil stormflodshøjderne i fremtiden ændre sig og påvirke kystområder, specielt i Vadehavet. Den estimerede stigning i stormflodshøjde på vestkysten er 0,3 m. Ekstreme vejrforhold i Danmark Udviklingen af ekstreme vejrforhold forudses at ville forekomme mere hyppigt. Der vil forekomme både kraftigere regnskyl og længerevarende tørkeperioder. Mere usikre 8 ENSEMBLES: Climate Change and its Impacts. EU støttet projekt til belysning af betydningen af klimaændringer. 9 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer estimater forudsiger, at orkaner og storme vil tiltage i styrke. Den globale opvarmning påvirker endvidere forskellige klimaparameter som for eksempel frostdøgn og hedebølger. Fremtidige ændringer i klimaparametre op til år 2050 og 2100, angiver eksempelvis, at der bliver færre frostdøgn om året. Sommerens hedebølger bliver sandsynligvis længere og overskrider grænseværdien på 28 °C oftere. Nedbørshændelser bliver hyppigere med større regnmængder. Varmere klima giver mildere vintre, og forlænger plantesamfundets vækstsæson, som har en økologisk effekt også for dyrelivet. Andre modelleringer og analyser I Figur 3 nedenfor er vist en række indikatorer udviklet i et projekt støttet af Europa Kommissionen omkring habitaters sårbarhed over for klimaændringer. Figuren illustrerer nogle af de indirekte effekter de beskrevne klimaændringer vil have. Det vedrører blandt andet forhold omkring forøgede mængder af næringsstoffer, erosion af visse naturtyper, stedvis øget salinitet og ekstreme situationer med brande og oversvømmelser. Figur 3 Indikatorer (1 til 13), der anvendes til at vurderer naturtypers sårbarhed overfor klimaændringer. (Fra European Commission 2013. Managing climate change for the Natura 2000 network) Ændringer i det marine miljø I forhold til det marine miljø kan det nævnes, at der allerede er observeret markante temperaturstigninger. Det gælder ikke kun i indre beskyttede farvande, fjorde og ”laguner” men gælder generelt for de danske farvande. Både global og for danske farvande er der mulighed for at det ændrede klima vil kunne have betydning for skift i havstrømme, de fremherskende vinde og ændring af pH. 10 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer 4.2. Arternes generelle reaktioner på klimaændringerne Der findes nu en meget stor viden og en mængde publikationer ofte baseret på modellering, der vedrører de forventede effekter på arter fra klimaændringer. Effekterne handler om arter der ændrer fænologi, udbredelse, adfærd m.m. Det kan være trækfugle, der ankommer tidligere til Danmark, træer og buske der blomstrer tidligere, padder der lægger æg tidligere og individer af fisk eller padder, der udvikles hurtigere. Udbredelsesområdet for en art formindskes eller forstørres og ændringer i adfærd kan handle om, hvad der er det foretrukne habitat, foderplante eller byttedyr. Disse forhold er nærmere beskrevet nedenfor i afsnittene 5.1.1, 5.1.2 og 5.1.3. En række resultater af modellering som baggrund for vurdering af mulige tiltag og til at belyse manglende viden er præsenteret i det følgende afsnit. Fragmentering af levestederne har tilsyneladende meget varierende effekt på forskellige artsgrupper. En britisk undersøgelse har vist at fragmentering har mindre betydning for fugle, men væsentligt betydning for bl.a. planter og guldsmede. Det er logisk set i lyset af arternes generelle mobilitet. Inden for den enkelte artsgruppe, kan der dog være meget stor forskel på evnen til at sprede sig, det gælder både for planter, pattedyr, padder, og mange grupper af hvirvelløse dyr. 4.2.1 Modellering af arternes reaktioner Der er for en række artsgrupper forsøgt modellering af den fremtidige udbredelse. Typisk bygger modellerne på at arternes udbredelse afspejler de nuværende klimatiske forhold og at den fremtidige udbredelse vil svare til de tilsvarende modellerede forhold, det vil sige at der er ikke taget højde for en eventuel tilpasning (evolutionær eller fænotypisk). Generelt kan det forventes at meget mobile arter vil reagere hurtigt på klimaforandringerne. I nogle tilfælde fungerer arterne reelt som indikatorer for ændringerne. Det gælder en række insektgrupper og andre taksonomiske grupper, som flagermus og fugle. Det gælder naturligt også mange arter af svampe og højere planter, der anvender vindspredning for frø og sporer. Nogle modeller anvender mobiliteten som en faktor i forhold til den fremtidige forventede udbredelse af arterne. Det er selvfølgelig væsentligt når man ser på artsgrupper, der enten fysisk har en meget lille mobilitet eller adfærdsmæssigt naturligt spredes meget langsomt, fordi dette under stabile klimaforhold ville medføre en risiko for at forsvinde fra en egnet biotop. Det gælder specielt arter med en meget snæver niche, dvs. arter specialiseret til et meget specifikt levested. Denne gruppe indeholder både plante- og dyrearter. Mange af modelleringerne fremkommer med et meget dystert billede af de fremtidige muligheder for danske arter. Generelt er der flere af modellerne der forudser at mere specialiserede arter vil gå tilbage, mens mobile og vidt udbredte generalister vil blive 11 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer 9 yderligere udbredt. Som beskrevet er det et særligt problem i et land som Danmark, der er relativt fladt og ”klimatisk ensartet”, at arterne skal kunne flytte sig relativt langt 10 for at følge med klimaudviklingen. I nogle tilfælde er usikkerheden ved modelleringen illustreret ved at de forudsagte ændringer for arterne, der ifølge modellen allerede 11 skulle være sket, ikke ses i naturen. Et studie der er gennemført med specielt fokus på danske planter (og naturtyper) viser at der generelt vil være en nedgang i antallet af planter i forhold til IPPC modeller for klimaændringer frem til år 2100. Studiet anfører at der vil være mulighed i at anvende karplanter som indikator for følsomheden for den generelle biodiversitet over for klima12 forandringerne. I et andet studie er det vurderet, at der om 70 år vil være omkring 60 % af arterne i beskyttelsesområder i Europa, herunder i Natura 2000 netværket , som vil være uddøde. Der er ellers en generel forventning om at beskyttede områder ville være mere ”klimatisk bæredygtige” over for arter, men dette studie konkluderer at dette ikke er 13 tilfældet. Noget foruroligende for et land som Danmark, understreger studiet, at beskyttelsesområder der omfatter bjerge er bedre til at beskytte arterne end lavlandsområder. For fuglene er der udgivet et klimaatlas, der forsøger at modellere en fremskrivning for udbredelse af arterne. Grundlæggende tager de simpelt udgangspunkt i de klimatiske forhold arterne lever i nu, og fremskrivning hvor udbredelsesområdet tilpasses de områder hvor tilsvarende klimatiske forhold findes ifølge modelleringen. En række parametre kan så lægges oveni, forventet habitat type, evapotranspiration, spred14 ningspotentiale m.m. Tilsvarende modelleringer er lavet for mange andre taksono15 miske grupper, herunder padder, krybdyr, pattedyr og planter. Som et eksempel er i Figur 4 vist den nuværende og den moddelerede udbredelse i år 2100 af græshoppesanger. Eksemplet illustrerer en række forhold. Den klimatiske modellering anfører at klimaet i det centrale Frankrig svarer til det forventede klima i fremskrivningen, det illustreres også her. Til gengæld er græshoppesanger ikke en art bl.a. lande som Frankrig og Kroatien skal fokusere på ved udvikling af artsforvaltningsplaner. 9 Blandt andet Fox 2007. Sandel 2011. 11 http://www.rcuk.ac.uk/research/xrcprogrammes/lwec/ 12 Miljøministeriet 2006 13 Araújo, M. B., Alagador, D., Cabeza, M., Nogués-Bravo, D. and Thuiller, W. 2011. Climate change threatens European conservation areas. Ecology Letters, 14: 484– 492. 14 Huntley 2007 og 2011, Green 2008, Gaston 2008 15 En række af modelleringerne er medtaget i referencelisten, og der er er eksempler på miljøagenturets hjemmeside, f.eks. http://glossary.da.eea.europa.eu/terminology/sitesearch?term=klima%C3%A6ndring+ planter 10 12 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer Figur 4 På figuren er vist den nuværende (øverst) og fremtidige (nederst) udbredelse i år 2100 af græshoppesanger (Locustella naevia). De røde stjerner indikerer det ændrede centrum for den nuværende og den simulerede udbredelse. Fra Huntley B, Collingham YC, Willis SG, Green RE (2008) Potential Impacts of Climatic Change on European Breeding Birds. Modelleringen har som resultater for Danmark i år 2080 blandt andet vist, at almindelige arter som strandskade og sølvmåge vil være forsvundet, nattergal er afløst af sydlig nattergal og blandt nye fugle vil slangeørn, biæder og hærfugl optræde. Der er ikke i Danmark for fuglene klare beviser og dokumentation for at nogle af de ændrede udbredelser, der er observeret for flere arter de seneste årtier er relateret til klimaændringer. Det har været vurderet for grønspætte, engpiber og spætmejse men uden 16 sikker viden om sammenhængen. Modelleringen bygger alene på at arternes udbredelse afspejler en sammenhæng med klimatiske forhold. Der er ikke taget hensyn til eventuel indvandring af istidsrefugier, hvor indvandring (eller manglende indvandring) kan have sammenhæng med interspecifikke konkurrenceforhold. Modelleringerne viser naturligt som beskrevet, at udfordringerne er større for mindre mobile arter som padder, planter, visse invertebrat-grupper, nogle små pattedyr arter osv. Dette forhold gælder direkte for de givne arters mobilitet, men også indirekte, hvis arterne er afhængige af andre arter med lav mobilitet. 16 Heldbjerg, 2013 13 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer Figur 5 Figuren viser udbredelsen af plantearter for udvalgte planterater, henholdsvis nuværende udbredelse og fremskrivning til 2050, hvor midterste figur angiver områder med antal af arter, der forventes at forsvinde og figuren til højre områder med arter, der forventes at etablere sig. For Danmark vil ”gevinst og tab” have en sammenlignelig størrelsesorden. For f.eks. Nordskandinavien vil antallet af arter efter analysens vurdering øges. (Fra: ”Baltiske udfordringer og mulighederne for lokal og regional udvikling skabt af klimaændringerne” /www.toolkit.balticclimate.org ) På Figur 5 er vist nogle af de udfordringer, der vil være for Danmark i relation til planterne. Som det fremgår af figuren vil der i den nordlige del af Europa inklusive Danmark være både mange arter der forsvinder og mange arter der kommer til udfra denne modellering. Det er en udfordring at afgrænse de arter, hvor en forvaltningsindsats reelt vil have en betydning og ikke mindst blandt de mange arter, hvor indsatsen reelt vil gavne. 5. KLIMAFORANDRINGER OG ARTER I afsnittet her og i det følgende kortere afsnit om habitater vil der blive anvendt illustrative figurer og tabeller for at eksemplificere nogle af de centrale forhold omkring udfordringerne for at bevare arterne. Der er forsøgt skelnet mellem invasive og klimaarter, vel vidende at der er stort overlap mellem de to grupperinger. Der er også den åbenlyse mulighed at arter i takt med klimatiske ændringer kan udvikle sig til invasive arter. 5.1. Konstaterede ændringer for arter I det følgende vil der, hvor der findes oplysninger, være beskrivelse af generelle konstaterede ændringer, men fokus på de specifikke ændringer, der er sket i DK. Det er dog i nogen grad begrænset, hvad det findes af eksakte, underbyggede data om dette. I det omfang udenlandske erfaringer og undersøgelser kan belyse både de æn- 14 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer dringer i Danmark, der er sket og forventede ændringer inddrages dette. Problemet med udenlandske erfaringer er de vanskeligheder der ofte er med at overføre resultaterne til danske forhold. De specifikke økologiske krav kan variere voldsomt gennem udbredelsesområdet, som kan have stor betydning for arternes reaktion over for klimaændring. Der er mængder af velbeskrevne eksempler på de varierende økologiske krav der f.eks. dækker over tilfældigt valgte arter som urfugl, klokkefrø, rødgran, løbebiller, sortplettet blåfugl m. fl. En større række arter med deres nordgrænse i Storbritannien: fugle, pattedyr, fisk og en række hvirvelløse dyregrupper, er blevet undersøgt for deres udbredelse. Af 329 undersøgte arter har de 275 ændret deres udbredelsesgrænse mod nord, mens kun 52 har ændret deres sydlige udbredelsesgrænse over en relativ kort periode på 25 år. For alle arter i artsgrupperne har den gennemsnitlige flytning varieret fra 30 – 60 km mod nord. Forholdene er kun delvist sammenlignelige med Danmark fordi flere af arterne bevæger sig opad i bjergområder. For fugle i Danmark er der visse steder lange serier af overvågningsdata, der illustrerer ændringer i udbredelse og antal for både trækkende og ynglende arter. Blandt andet viser data ændrede opholdstider og ankomsttidspunkter under både forårs- og efterårstræk. En forklaringsparameter er de ændrede klimaforhold i yngleområderne mod nord (Sier 2009). I Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.6 nedenfor er illustreret hvor kompliceret samspillet mellem klimaændringer og arter kan være. Der er også indeholdt effekterne for habitaterne, der igen virker tilbage på arterne. Som det illustreres tydeligt kan det være vanskeligt entydigt at pege på den årsag, der er til en tilbagegang for en specifik art. Der er ovenikøbet effekter som ikke er illustreret i figuren. Vi har i Danmark oplevet væsentlige ændringer på grund af optræden af sygdomme. Det gælder blandt andet en række træarter: hestekastanje/miner møl, elm/elmesygen, ask/aske toptørre, og hvad hvis svampearten Phytophthora plurivora pludselig angriber yderligere og massivt i de danske skove? Svampen angriber rodsystemet på potentielt mange danske arter af løvtræer. Den kan angribe eg, bøg, el med flere og konsekvenserne er helt uoverskuelige, hvis den udvikler sig mere voldsomt. 5.1.1 Ændringer i udbredelse Der er en række generelle ændringer, der er observeret i arternes udbredelse og hvor det vurderes at dette har en direkte sammenhæng med klimaet. Som beskrevet ovenfor er der i mange tilfælde dog tale om en kombination med andre faktorer, der indvirker negativt på bestandene. I forhold til klimaændringer er der en række mulige scenarier for arterne som respons, hvis andre faktorer ignoreres. 1. Arter/artsgrupper der er tolerante over for klimaforandringerne og forbliver med konstant udbredelsesområde. I nogle tilfælde skyldes det at levestedet ikke påvirkes eller at de faktorer der er afgørende for arten ikke ændres. 2. Arter/artsgrupper der skifter levested og forlader det hidtidige udbredelsesområde. 3. Arter/artsgrupper der udvider deres udbredelsesområde. 15 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer 4. Arter/artsgrupper der forsvinder i takt med at levestedet forsvinder eller fordi afgørende faktorer for deres livscyklus ændres så radikalt at de ikke kan tilpasse sig dette. Figur 6 Oversigt over de direkte og indirekte effekter fra klimaændringerne (European Commission 2013) Eksempler på ændringer i udbredelse er illustreret i en række undersøgelser. For Danmark er der en række naturtyper, hvor der kan være en forventning om en særlig kraftig reaktion på ændringerne. Det gælder kystnære naturtyper, der vil blive påvirket af havstigninger og vådområder, der udvikles på grund af ændringer i nedbørsmønster. Udfordringen med håndtering af naturtyper, der er truet med voldsom reduktion af havstigning er ligeledes behnadlet i afsnit 6.2. Der er en række arts-eksempler fra Danmark på ændringer i udbredelse, hvor det selvfølgelig er tydeligst med nytilkomne arter. Arter der er kommet til de seneste ca. 20 år dækker blandt over stribetæge, lille rødøjet vandnymfe, natlyssværmer og blåvinget steppegræshoppe. Generelt vil ændringerne selvfølgelig ses på arter der har nordlig udbredelsesgrænse i Danmark, som bliver mere almindelige, og arter med sydlig udbredelsesgrænse, der vil forsvinde. Eksempler er blandt andet stor skallesluger, hvinand, skotsk lostilk, hønsebær og sortbrun blåfugl. En række undersøgelser dokumenterer at artsantallet inden for visse taksonomiske artsgrupper vil kunne blive forøget på grund af ændringerne i klimatiske forhold. Det er dog generelt usikkert om det ændrer på den indsats der kan vælges forvaltningsmæssigt. Tager man dagsommerfugle som eksempel er der på den seneste rødliste 11 16 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer 17 uddøde og 5 næsten truede ud af 77 arter. Der ankommer nu næsten årligt en ny art til Danmark, hvor eksempler er øjeplet iris, galathea og østlig perlemor sommerfugl. Problemet udfra et naturbevarelses- og artforvaltnings udgangspunkt er at en relativ stor del af dagsommerfuglene i Danmark er uddøde eller truede, mens de arter der kommer til er relativ almindelige i et større udbredelsesområde og ikke umiddelbart er i fokus for artsforvaltningsplanlægning. Andre eksempler på relativt almindelige arter, der er indvandret til Danmark inden for de seneste 20 år og derefter har ekspanderet voldsomt er stribetæge (Graphosoma lineatum) og hvepseedderkop (Argiope bruennichi). For marine arter er der en række arter der allerede har vist sig at være gavnet at den øgede havtemperatur. Det gælder arter som stillehavsøsters, Gracillaria, fiskearter som multe og tun. Stillehavsøsters er kommet hertil på et tidspunkt, hvor ynglesæsonen var begrænset af havtemperaturen. Den er konkurrencedygtig og tilpasset danske forhold men er nu tilsyneladende yderligere begunstiget af de stigende havtemperaturer, der betyder en endnu længere ynglesæson for arten. Der er tale om en invasiv art, men samspillet mellem de to østersarter illustrerer at den interspecifikke konkurrence kan forrykkes eller forstærkes af klimaændringer. Figur 7 Effekter af klimaændringerne på udvalgte taksonomiske grupper. (Fra European Commission 2013. Managing climate change for the Natura 2000 network) I ovenstående Figur 7 er vist den vurderede effekt på en række udvalgte taksonomiske grupper, der alle dækker arter der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 17 http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Tvaerfunk/3_fdc_bio/projekter/redlist/gpdata.asp?ID=41&mode=default#up (Det helt korrekte antal er ikke så vigtigt, eksemplet er mere for at illustreret noget principielt) 17 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer områder. Som det fremgår er viden for nogen af grupperne næsten ikke til stede, det gælder specielt fisk, hvirvelløse dyr, pattedyr og planter. Det er ligeledes karakteristisk at kun en meget lille procentdel af arterne har lav eller ingen sårbarhed over for klimaændringer, mens moderat til kritisk sårbarhed vurderes for 70 % af padder/krybdyr, 65 % af fuglene, men også 80 % af de fiskearter, hvor der kan foretages en vurdering. Det er med andre ord uanset manglende viden for en stor del af nogle af de taksonomiske grupper flertallet af arterne, hvor der kræves en indsats for at sikre disse. Det er ikke vist på en figur, men Kommissionen har ligeledes publiceret de samlede resultater af medlemslandenes rapportering under Fugle- og Habitatdirektivet omkring bevaringsstatus for arterne. Billedet er tilsvarende, at der for en større del af arterne mangler egentlig viden og for den del, hvor vurderingen af bevaringsstatus kan foretages, er denne typisk gunstig for en mindre del af arterne inden for de helt tilsvarende grupper, som er indeholdt på Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og 8. Tilsvarende er bevaringsstatus ugunstig eller meget ugunstig for mange af de vurderede arter. Figur 8 Beskrivelse af klimaændringernes effekt i Specifikke regioner baseret på arternes sårbarhed. Danmark indeholder de biogeografiske regioner ATL og CON, atlantisk og kontinental. Fra European Commission 2013. I Figur 8 er vist den vurderede effekt af klimapåvirkninger på artgrupperne i de biogeografiske regioner, der er anvendt i Habitatdirektivet. Som det fremgår tegner det ikke et nemmere billede for den danske artsforvaltning for de udvalgte artsgrupper. For både den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region tegner der sig et billede med store udfordringer, hvor hovedparten af arterne er vurderet til at være moderat til kritisk sårbare over for klimaændringer. En yderligere indikation af hvordan de forskellige artsgrupper reagerer på klimaændringer får man ved at se på fordelingen på grupperne af arterne der ny indvandrer eller genetablerer sig i Danmark. Det kan igen være svært at fastslå hvilken parameter der er afgørende (eller en kombination) for den nye optræden i Danmark. Der er også stor forskel på ”chancen” for at blive opdaget hvis man er en større fugl i forhold til en 18 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer årevinget snyltehveps. Der opdages nye insekter hvert eneste år i Danmark, men tallet er formentligt langt, langt højere, men afspejler den meget begrænsede interesse/ekspertise. Med de forbehold og baseret på ekspertviden er arter som rød stinksvamp, blåvinget steppegræshoppe, lille humlebille, stor kejserguldsmed, hvepseedderkop, bynke-ambrosie, skestork, stribet og tyklæbet mulle indvandret til Danmark primært på grund af de klimatiske forandringer. 5.1.2 Ændringer i fænologi Som beskrevet ovenfor er der mange eksempler nu på ændret fænologi hos en lang række artsgrupper. Det gælder højere planter, fugle, insekter, padder, fisk m.m. Der er for artsgrupper som fugle, blomstringstidspunkt for træer med allergifremkaldende pollen og for en række højere planter meget detaljerede og udbyggede data omkring ændret fænologi. Blomstringstidspunktet indtræder tidligere, træktidspunkterne ændres for trækfugle osv. For padder har undersøgelser i udlandet vist det samme for 18 arter, der også forekommer i Danmark. En række almindelige arter har også indgået i ”folkelige fænologiske undersøgelser”, der tydeligt har vist den samme tendens. Den ændrede fænologi kan medføre mismatch mellem arter, der er afhængige af hinanden. Der er mange eksempler på dette, f.eks. sortplettet blåfugl og timianplanter, 19 broget fluesnapper og larver der udgør fødegrundlag for fordring af unger. 5.1.3 Ændringer i adfærd Der kan for artsgrupper være eksempler på at arterne har skiftet adfærd i forhold til centrale dele af deres livscyklus. Der er mange eksempler på fugle, der har ophørt med at trække eller kun gør det under meget dårlige vejrforhold i løbet af vinteren (f.eks. grågås). Ændringer i adfærd kan være arter der skifter habitat eller anvender andre foderplanter end hidtil eller anvender nye plantearter i dele af deres livscyklus. Der er også nye arter, hvor der opleves ændringer i deres adfærd i forbindelse med stadige ændringer i klimapåvirkningerne. For stillehavsøsters er det observeret at der gennem de seneste 25 år optræder en stadig længere yngleperiode, vurderet at være i sammenhæng med den stadigt forøgede vandtemperatur. 5.1.4 Andre ændringer Nogle ændringer for arter kan være meget vanskelige at vurdere. Der kan ske voldsomme ændringer i populationsstørrelser, der også i nogen grad afføder ændringer i udbredelsesområde uden at det er relateret til grundlæggende ændrede faktorer, men alene udgør en naturlig variation, herunder variation i klima. Det er velkendt fra f.eks. 18 Se f.eks. Sier, A.R.J & Scott, W.A. 2009. Climate change impacts: evidence from ECN sites. NERC Centre for Ecology and Hydrology, Lancaster. 19 Both 2006, Heldbjerg 2013. 19 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer fuglearter som korsnæb og flere rovfugle arter at øget fødetilbud kan betyde større kuld og voksende population tilsvarende gør sig gældende for arter og pattedyr og voldsomme fluktuationer i insektgrupper ses helt almindeligt, betinget af variation i fødegrundlaget, specifikke vejrforhold på kritiske tidspunkter i deres livscyklus, ændret prædation m.m. De beskrevne ændringer af de enkelte klimatiske parametre der kan forventes og som er beskrevet ovenfor har også varierende betydning for artsgrupperne. For flagermus er temperaturen ikke umiddelbart den vigtigste faktor, men sommernedbør har større betydning, hvor våde somre generelt fremmer arterne. En kombination af ændret nedbør og temperatur kan være væsentlig for mange plantearter, mens temperaturen alene kan være afgørende for reproduktionen hos nogle plantegrupper og visse pattedyr og insekter. 5.1.5 Hidtidige artsforvaltningstiltag i DK Der er i Danmark udarbejdet en længere række artsforvaltningsplaner for specifikke arter eller artsgrupper. De dækker bredt taksonomisk visse arter af planter, pattedyr, 20 padder, krybdyr, Der har ikke i de tidligere udarbejdede forvaltningsplaner for arter i Danmark været specielt fokus på at sikre robusthed mod påvirkninger fra klimaforandringer. Dette afsnit handler derfor i nogen grad om de mulige forvaltningstiltag, der kan indgå fremover. I enkelte af de udarbejdede forvaltningsplaner er der omtale af klimaændringer som en trussel mod arten, uden at der er angivet specifikke forvaltningstiltag til at forebygge en negativ effekt af dette. Det gælder f.eks. forvaltningsplanen for Birkemus, hvor klimaændringers udfordring for denne ”koldtids-reliktart” er nævnt uden at der er 21 beskrevet tiltag mod effekten. Den hidtidige danske artsforvaltning har bygget på en række overordnede principper: Hjemmehørende flora og fauna har tilpasset sig de særlige danske forhold og skal udgøre den størst mulige andel af biodiversiteten i Danmark, Dette sker bl.a. ved at beskytte sjældne og truede arter og ved at beskytte arter i yngletiden. Arternes levesteder sikres kvalitativt og kvantitativt. Dette sker bl.a. gennem et netværk af Natura 2000-områder, vildtreservater m.v., gennem naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser og ved naturpleje og naturgenopretning. Naturens dynamiske processer genskabes og understøttes, hvilket medvirker til at bevare og genskabe biotoper, særligt når det medvirker til at forøge bestandsniveauet for truede arter og/eller medvirker til, at forsvundne arter genindvandrer. Dette sker bl.a. gennem anvendelse af tilskudsordninger og lov- 20 Naturstyrelsen 2013 og Orbicon 2013 Forvaltningsplan. Beskyttelse og forvaltning af birkemusen, Sicista betulina, og dens levesteder i Danmark. Naturstyrelsen 2012 21 20 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer givning til at bevare og genskabe biotoper og ved genudsætninger af tidligere forekommende arter. Hvis naturens dynamiske processer betyder, at nogle arter går tilbage, prioriteres bevaringen af disse ikke i forhold til arter truet af andre (primært menneskeskabte) årsager. I denne vurdering indgår bl.a. artens status i vore nabolande. Rekreativ udnyttelse af naturen foregår under væsentlig hensyn til flora og fauna, og udnyttelsen af fugle, pattedyr og fisk gennem jagt og sportsfiskeri skal ske på et bæredygtigt grundlag. Dette sker bl.a. ved at oprette rekreative områder og reservater og gennem jagt- og fredningstider. Invasive arter begrænses mest muligt for at beskytte den hjemmehørende flora og fauna. Dette sker bl.a. ved forebyggelse og målrettet bekæmpelse. De første fire bullets er væsentlige i forhold til den fremtidige forvaltning af klimaarter. Opretholdes disse retningslinier giver det væsentlige sigtepunkter for den nationale plan der påtænkes. Det kan også være relevant at belyse hvornår forvaltningstiltag for arter har givet gode resultater i Danmark. I en rapport har det været opsummeret med udgangspunkt i forvaltningsplanen for odder, hvilke fire krav der i hvert fald skal være opfyldt (Naturstyrelsen 2013): 5.1.6 For det første var det nødvendige vidensgrundlag til stede; man vidste, hvad der var artens krav til biotopen, hvad der var de væsentligste trusler, og hvad der skulle til for at afhjælpe dem. Det gælder i forbindelse med rapporten her specielt hvordan klimaændringer vil indvirke på arten og på hvilken måde. For det andet var det tale om varige tiltag rettet mod forbedring af levestederne (i modsætning til tidsbegrænsede aftaler om driftsforhold). For det tredje var tiltagene understøttet af lovgivning. Det skal her overvejes om der er behov for yderligere lovgivning eller om eksisterende bekendtgørelser dækker alle udfordringer for klimaarterne. For det fjerde om der er andre forhold sideløbende med forvaltningstiltagene der generelt kan begunstige arten eller artsgruppen. Konsekvenser for artsforvaltningen i Danmark En forøget prioritering af tiltag til imødegåelse af den negative effekt på arterne i forbindelse med klimaændringer medfører en række udfordringer, der hidtil kun i begrænset omfang har været specifikt håndteret. Der er blandt andet et behov for at opbygge viden omkring sammenhængen mellem artsgruppernes bevaringsstatus og klimaændringerne. For lysbuget knortegås er der dog i forslag til forvaltningsplan for denne udredt økologiske krav, forventet effekt af klimaændring og modellering til beskrivelse af trusselbilledet med anvendelse af simuleringsværktøjerne ALMASS og MORPH (Clausen 2013). Danmark har selvfølgelig ikke mulighed for detaljeret at gøre dette alene, så det er også væsentligt i internationale samarbejdsfora at presse på for at få mere viden og bedre redskaber til at håndtere udfordringerne. Det gælder i EU samarbejdet og i FN 21 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer under specielt Bonnkonventionen og Biodiversitetskonventionen. Det gælder indirekte at sikre viden, der kan bruges i internationale fora hvor reduktion af udsendelse af drivhusgasser besluttes, men også ved at sikre arbejdsdeling, så landene fordeler ansvaret for at skabe viden til fælles gavn omkring forskellige taksonomiske grupper. Det er selvfølgelig en pointe at der bliver grebet fat ”ved ondets rod” og sker en pointering over for de internationale fora hvor udledning af drivhusgasserne forhandles, at dette ikke bare har de direkte konsekvenser for menneskelige forhold, herunder boliger, landbrugsproduktion, skovbrugsproduktions, beskyttelse af landskaber og infrastruktur, men at arterne også står overfor voldsomme udfordringer. 6. KLIMAFORANDRINGER OG NATURTYPER 6.1. Konstaterede ændringer for habitater Der er både generelt og i Danmark konstateret mange ændringer for habitater, både med hensyn til bevaringsstatus og udbredelse. Habitaternes ændringer kan skyldes en meget lang række faktorer, hvor klimaændringerne kun er en af dem. Habitaterne ændres også ved påvirkning af næringsstoffer, fragmentering og ødelæggelse på grund af direkte menneskelig påvirkning, sygdomme der påvirker nøglearter, invasive arter og i stigende fokus klimaændringer. Det kan i mange tilfælde være vanskeligt at pege på en entydig faktor, der er årsag til ændringerne og i mange tilfælde vil der være tale om en kombination af faktorer. Klimaændringerne kan i mange tilfælde være den udløsende faktor i forhold til habitater, der i forvejen er stærkt påvirkede af de øvrige nævnte faktorer. I Danmark er naturtyper, der vil blive hurtigst og særligt påvirkede af klimaforandringer, naturtyper ved kysterne og visse vådområde naturtyper, specielt mosenaturtyper inklusive højmoser. De væsentligste trusler fra klimaændringer vedrører naturligt det ændrede nedbørsmønster og havstigning. 6.2. Konsekvenser for forvaltningen i Danmark Der vil være påvirkede naturtyper, hvor der i forvejen er et forvaltningsansvar i Danmark. Det gælder f.eks. de offentligt ejede beskyttede naturtyper og det gælder naturtyperne, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder. Forpligtigelsen dækker dog ikke for de sidstnævnte typer over områder, hvor den naturlige udvikling betyder at området ikke længere opfylder kriterierne for udpegning. Dette ville kunne komme til at være tilfældet for nogle danske Natura 2000 områder, som det allerede er set for et enkelt af fuglebeskyttelsesområderne. Et særligt problem vedrører kystnære naturtyper, der forsvinder ved havstigninger. Forvaltningsmæssigt bør der her søges efter tiltag, til erstatning af visse af disse naturtyper. En række af konsekvenserne for forvaltningsplanlægningen for arterne dækker reelt over tiltag der fokuserer på habitaterne. For de nævnte sårbare naturtyper er det for Danmark vurderet at over 50 % af de eksisterende strandenge vil forsvinde ved 22 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer havstigningerne på 1,15 til 1,35 m. Dette svarer til nogen af modelleringerne hvor dette niveau forventes i år 2100. IPPC modelleringen giver dog et lavere niveau illustre22 rende usikkerheden ved modellerne. Klimaforandringerne har også væsentligt betydning for marine naturtyper og arter som det er beskrevet andetsteds. Havet er langsommere til at reagere på temperaturændringerne, selvom der allerede nu er tale om signifikante temperaturstigninger i danske farvande. Der kan blive tale om en række relaterede ændringer ud over de særdeles alvorlige ændringer der eventuelt kan ske med de dominerende havstrømme. Salinitesgradienterne gennem de danske farvande kan blive ændret af havstigning og balancen mellem indstrømmende saltvand og ferskvand. En række undersøgelser har prøvet at lave vurderinger alene af dette forhold i relation til ændringer af sam23 mensætningen af karakterarterne for havområderne. Der kan forudses en række andre væsentlige ændringer i de marine naturtyper, der kan have betydning for deres karakteristik. Det omfatter ud over temperatur, indholdet af næringsstoffer fra afstrømning, faldende pH, ændringer i fytoplankton m.m. Som beskrevet vil en række tiltag i artsforvaltningen der reelt vedrører habitaterne. Sikring af sammenhængen mellem levestederne i form af etablering af spredningskorridorer eller trædesten, fokuserer på vedligeholdelse af egnede habitater til det. I forbindelse med artsforvaltningen er der desuden en særlig mulighed for at anvende GIS data for naturtyperne til bedømmelse af de mulige tiltag for at sikre arterne eller artsgrupperne. Der er for mange naturtyper detaljerede oplysninger om udbredelse og tilstand, der kan anvendes fordelagtigt ved artsforvaltningen. 22 F.eks. Niels Bohr Instituttet: http://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_09/havstigninger_paa_en_meter/ , Clausen & Clausen 2014 Chust 2011 og Det grønne kontaktudvalg 2012. 23 Richardson 2013 23 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer Figur 9 De to kort viser, hvor der i dag findes et klima, der svarer til hhv. B2 og A2 scenarierne i Danmark i år 2100. Jo mørkere gråtone, jo mere ligner klimaet, fremtidens danske klima under de to scenarier. De to scenarier A2 og B2 er udviklet under IPPC samarbejdet. A2 fører i 2100 til en relativt kraftig global opvarmning med en gennemsnitlig temperaturstigning på 2,8–4,8°C i forhold til 1990. B2 repræsenterer et mindre dramatisk scenarium, hvor det forudses, at den globale temperatur stiger 1,9–3,4°C i forhold til 1990. Fra Miljøministeriet 2006. I Figur 9 vist hvor de forventede klimaforhold i dag findes der forventes i de to opstillede scenarier fra IPPC. Som det fremgår svarer det til henholdsvis typisk den centrale del af Frankrig eller endog i den mest pessimistiske model til Frankrig og centrale dele af lande som Spanien og Italien. 7. DET VIDERE FORLØB 7.1. Mulige aktører Nogle af aktørerne i forhold til artsforvaltningsplanlægningen er givne. Det gælder de centrale og decentrale enheder i Naturstyrelsen, men også andre ministerier og styrelser i forhold til sikring af planlægning, relevant lovgivning og støtteordninger, der kan bidrage. Centralt er her landdistriktsmidler og europæiske fiskerifond m.m. Disse aktører har muligheden for at træffe beslutninger omkring forvaltningsplanlægningen, sikre lovgivning, overholde internationale miljøkrav og inddrage andre aktører. Kommunerne har ligeledes selvklart en central rolle i forhold til gennemførelse af forvaltningsplanlægningen, hvor der her er mulighed for koordination i forhold til gennemførelsen af vand- og naturplanerne. Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser at der en række andre mulige aktører. Der er her bredt forstået en rigtig god mulighed for at sikre folkelig inddragelse. Den folkelige inddragelse omfatter såvel ”almindelige” borgere som interesseorganisationer. Indsatsen i forhold til de invasive arter er et godt eksempel på almen borgerinddragelse. Den folkelige indsats omfatter både indrapportering af arter (”meld en mårhund”) 24 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer og praktisk bekæmpelse af arter som kæmpe-bjørneklo, japansk pileurt, iberisk skovsnegl m.fl. Det vurderes, at denne indsats i nogen grad er betinget af regelmæssige kampagner. Tilsvarende kan klimaarter udvælges og inddrages i en sådan rapportering. Valget vil her være arter der reelt er mulighed for at overvåge for ”almindelige mennesker”. Det må antages, at almindelige borgere også i et vist omfang kan motiveres til at udføre plejetiltag, der gavner arter med stor folkelig appel (vibe, egern etc.). Tilsvarende gælder for relevante fænologiske undersøgelser. Det er i denne forbindelse oplagt at tænke i flagskibs-arter, hvor tiltag, der gavner ”flagskibet”, samtidig gavner en række andre arter med lignende miljøkrav. Der er som beskrevet en meget stor mængde klimaarter, reelt afhængig af hvilket scenarie der bliver virkelighed for arterne, kan der være tale om tusindvis af arter i Danmark. Der er en række andre helt åbenlyse aktører med faglig baggrund, det gælder jægere og jagtorganisationer (Danmarks Jægerforbund). Det gælder de grønne NGO’er DN og DOF, der har en langvarig tradition for at indgå i artsforvaltningen og kan indgå med viden og informationsspredning. Der findes et antal forvaltningsplaner, der er udarbejdet af interesseorganisationer. Disse planer indeholder ofte mange nyttige oplysninger og kan tjene som inspiration; men de må i forvaltningsmæssig sammenhæng opfattes som kvalificerede partsindlæg. Sammenfattende skal det understreges, at den folkelige inddragelse – og i særdeleshed samarbejdet med interesseorganisationerne – er blandt de stærke sider i den danske artsforvaltning. 7.2. Mulige principper og mål for indsatsen Der har hidtil i Danmark været en række principper og anbefalinger, der i varierende grad har indgået i artsplanlægningen. Det er dog karakteristisk at forvaltningsplanerne kun i meget begrænset omfang har inkluderet klimaændringer. Nogle af de grundlæggende principper er gengivet ovenfor. Det er ud fra vurderingerne og informationerne ovenfor svært at pege på en meget stringent metodisk tilgang der kan anvendes. Der er simpelthen så mange arter og udfordringer i spil, så det er vanskeligt at afgrænse meget præcise principper og mål. Der bliver parallelt med denne temarapport udarbejdet en række andre rapporter, hvor der er behov for koordination af principperne. Det er også åbenlyst at udfordringerne er væsentligt større end de tilgængelige midler for reelt at sikre alle arterne. Der er derfor et meget stærkt behov for at afgrænse arter/artsgrupper hvor en indsats vil være formålsløs. Det er desuden en mulighed, i erkendelse af at alle artsgrupperne rammes af klimaændringerne, at udvælge de beskrevne ”flagskibsarter” inden for en bred række af taksonomiske grupper og anvende de beskrevne tiltag for at forebygge klimaændringerne specifikt for disse. En yderligere udforing her, som en meget lang række publikationer har vist, er at sikring af gunstig bevaringsstatus for en given artsgruppe ofte kræver en yderst specifik og målrettet tilgang. Et princip med udgangs- 25 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer punkt i artsgrupper vil uundgåeligt tabe nogle af de arter med meget specifikke krav på gulvet. Der er en række publikationer og artikler, der prøver at samle viden og anbefalinger omkring artsforvaltning og tilpasningen til klimaændringer. Gennemgang af de mulige tiltage er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 7.4. 7.3. Mulige prioriteringer i indsatsen Vurderingerne og analyserne har vist at det reelt er flertallet af de undersøgte artsgrupper der sikkert eller tilsyneladende viser at populationerne bliver påvirket af klimaændringer. Det er endog en meget stor andel af arterne i den enkelte taksonomiske gruppe, der vil blive påvirket og for manges vedkommende i en grad, hvor det vil være særdeles vanskeligt at opretholde dem som en del af den danske biodiversitet. Blandt foreslåede generelle prioriteter kunne være Fokus på de arter og artsgrupper der optræder i de mest truede kategorier på 24 rødlisterne (kritisk truet CR og moderat truet EN) Sikre arter in situ og ex situ når tiltag ikke fjerner arterne fra de mest truede rødlistekategorier. Vælg flagskibsarterne Vurder den økonomiske belastning - er det overhovedet omkostningseffektivt. Vælg arter inden for en bred vifte af taksonomiske enheder. 7.4. Mulige nationale tiltag og strategi Der er en længere række anbefalinger i publikationer både nationalt, internationalt og fra arbejdet under direktiver og konventioner, der kan overvejes i forbindelse med 25 dansk artsforvaltning. I det følgende er de forskellige anbefalinger og muligheder behandlet nærmere. Sikre sammenhæng mellem levestederne i et funktionelt netværk Det funktionelle netværk består traditionelt i Danmark ved sikring af spredningskorridorer eller grønne korridorer og trædesten for biodiversiteten, som et element i den fysiske planlægning. Sammenhængen kan reelt også forstærkes ved at kerneområderne styrkes, f.eks. ved udpegning af større sammenhængende naturområder, eventuelt som Nationalparker. Integration af hensyn til klimaforandring i planlægning 24 http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligtinteresserede/redlistframe/roedlistesystemet/ 25 Heller, 2008, Hannah 2008 http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-ogsaerligt-interesserede/redlistframe/roedlistesystemet/ og Mawdsley 2009 26 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer Der er i forvejen en tradition for dette i forbindelse med den fysiske planlægning, hvor Kommuneplaner skal indeholde grønne kiler, spredningskorridorer og kerneområder for biodiversitet. Der er i tillæg handleplanerne i forhold til vand- og naturplanerne. Der er en række yderligere muligheder i forbindelse med udvikling af VVM og SMV retningslinier og krav og de nu omkostningsmæssigt meget dominerende LAR (lokal afledning af regnvand) projekter kunne forstærkes væsentligt ved højere prioritet af biodiversitetshensyn. Reduktion af negativ påvirkning af biodiversitet Det kan være vanskeligt entydigt at påpege at klimaændring er den centrale faktor, der påvirker en given bestand af en art. Det er derimod oftere vurderet at en kombination af faktorer er afgørende for tilbagegang, herunder klimaændring. Udpegning af helt uforstyrrede skovområder er for den naturtype en strategi for at mindske negativ påvirkning. Målrettede forvaltningstiltag og klimapåvirkning håndteret i forvaltningsplanerne Som det er beskrevet er klimapåvirkning kun i meget begrænset omfang indeholdt i den danske artsforvaltningsplaner. Det kunne være en nu standard at denne udfordring også adresseres i planerne. Undersøgelser i sammenhængen med klimaforandringer Der er som beskrevet behov for mere viden, generelt og specifikt i forhold til arter/artsgrupper omkring betydningen og sammenhængen med klimaforandringer. Det kan ske både nationalt og ved at fremme dette gennem internationale fora. Aktiv flytning af arter For arter, hvor mobilitet forhindrer flytning til nye egnede levesteder med klimatiske forhold, der svarer til det tidligere udbredelsesområde, kan aktiv flytning være en mulighed. Introduktion af arter er inden for de seneste årtier sket flere gange; det gælder bæver, vildheste, mørk pletvinge og eghjort, hvor specielt de to sidstnævnte er eksempler på arter med lav mobilitet. Både Bern konventionen, IUCN (den internationale naturbeskyttelsesorganisation) og under Habitat direktivet i EU regis er udviklet detaljerede retningsliner for introduktion og reintroduktion af arter. Robuste habitater Der er flere måder hvorpå habitater kan gøres mere robuste i forhold til klimaændringer. Man kan udvide arealet af levestedet, herunder fremme de særlige elementer, der er væsentlige for en given art eller artsgruppe. Beskytte, udvikle og forbedre sammenhængen mellem levestederne ved at gøre en særlig indsats i forhold til trædesten og spredningskorridorer. En måde til at øge robustheden for levesteder er sikring af bufferzoner omkring disse. Det findes allerede planlægningsmæssigt i visse reguleringer, f.eks. Natura 2000 netværket, men reelle bufferzoner kunne også anvendes til at sikre udvidelse af arealet af habitater centrale for de arter eller artsgruppen forvaltningen er rettet mod. Udviklingen i randzonerne kan i nogen grad styres, eller man kan 27 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer vælge at overlade dem til fri succession. Ved beskyttelse og sikring af habitater og arter er det væsentligt at den økologiske variation i Danmark dækkes. Marint har dette affødt udpegning af rev under habitatdirektivet i to runder, for at sikre at der indgik rev der omfattede hele den salinitet gradient, der går gennem de indre danske farvande. Det er meget væsentligt at områder med langvarig beskyttelse og en oprindelig naturtilstand bevares med så lidt påvirkning som muligt at gerne med udvikling af supplerende yderligere arealer/bufferzoner. Eksempler kan være skovarealer med gamle træer og historiske overdrev. Der er blevet efterlyst et ”early warning system”, men evalueringen her er vel i sig selv en sådan advarsel idet den viser at tusindvis af danske arter kan blive udfordret af klimaændringerne. Manglende viden Der er ikke tvivl om at der for mange arter og artsgrupper mangler detaljeret viden, der kan forklare en tilbagegang. I nogle tilfælde opdages tilbagegangen også først når denne er meget markant, på grund af manglende overvågningsprogram for den pågældende art. Figur 10 Strategi for klimatilpasning for de nordiske lande foreslået i ” Nordisk Naturforvaltning i et ændret Klima”. 2006 I Figur 10 er vist et eksempel på strategi for klimatilpasning for Danmark, foreslået i et studie omkring de nordiske lande. Der er her mange inspirationer, der kunne plukkes fra i forbindelse med udarbejdelse af en national handleplan for arter. 7.5. Mulige internationale tiltag 28 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer Der er som beskrevet internationale bindinger og anbefalinger for Danmark under samarbejde i internationalt konventionsarbejde (Biodiversitets, Bern, Bonn, Ramsar Konventionen). Der er specielt under biodiversitetskonventionen en række beslutninger for medlemslandene, der vedrører biodiversitet og klimaændringer. Europa Kommissionen har i forbindelse med Natura 2000 netværket udarbejdet guidelines for 26 hvordan der kan tages hensyn til klimaændringer ved forvaltningen af områderne. En række lande har udarbejdet nationale retningslinier og anbefalinger relateret til artsforvaltning og klimaændringer. De indeholder typisk mange af de elementer, der er beskrevet ovenfor i afsnit 5.4. I England kan det fremhæves at der lægges vægt på at tilbagegange for en art i dele af området accepteres, hvis det balanceres med fremgange andre steder. Der skal desuden sikres kystområder med naturlig succession 27 som et styrende element i den fortsatte fysiske planlægning. IPPC modelarbejde har været nævnt en række steder i rapporten. I Tabel 1 er vist forslag fra dette internationale samarbejde i forhold til tilpasninger og afværgeforanstaltninger til bevarelse af arter og artsgrupper underlagt klimatiske ændringer. Tabel 1 I tabellen er vist mulige tilpasninger/afværgeforanstaltninger til klimaændringer i forhold til bevarelse af biodiversitet. Der er desuden vist afledte effekter. Fra IPPC´s klima rapport fra 2014 (IPCC Fifth Assessment Synthesis Report. Sector Actor’s adaptation objective Adaptation option Real or perceived trade-off Biodiversity Enhance capacity for natural adaptation and migration to changing climatic conditions Migration corridors; expansion of conservation areas Enhance regulatory protections for species potentially at risk due to climate and non-climatic changes Protection of critical habitat for vulnerable species Facilitate conservation of valued species by shifting populations to alternative areas as the climate changes Assisted migration Unknown efficacy; concerns over property rights regarding land acquisition; governance challenges Addresses secondary rather than primary pressures on species; concerns over property rights; regulatory barriers to regional economic development Difficult to predict ultimate success of assisted migration; possible adverse impacts on indigenous flora and fauna from introduction of species into new ecological regions. 7.6. 26 27 Manglende viden? Europa Kommissionen 2013. Guidelines on Climate Change and Natura 2000. Defra 2007 og 2008. 29 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer I forbindelse med forvaltning af naturområder og arter er der altid et grundlæggende behov for at vide, hvad der er de væsentligste trusler og de mest effektfulde aktiviteter til sikre af den pågældende diversitet. Det kan være vanskelig præcist at påpege hvor der i denne forbindelse er et behov for en målrettet indsats, men en række forhold skal være afklaret. Det er væsentligt man har kendskab til arternes udbredelse og tilstrækkelig viden om deres biologi/autøkologi til at fastslå, hvad der er de væsentligste trusler mod en art eller artsgruppe og hvilke forvaltningsmæssige tiltag, der vil gavne arten mest. Som beskrevet kort i afsnittet ovenfor er der i det i den danske naturforvaltning flere gange observeret overraskende voldsomme tilbagegange for arter, hvor der ikke på forhånd har været data, der underbyggede at populationerne var under pres. Usikkerheden for modelleringen af de fremtidige artsudbredelser kunne afføde an adaptiv eller fleksibel strategi i relation til artsforvaltning, her kan der ved tilgangen tage hensyn til observerede respons på forvaltningstiltagene. Hvis der skulle peges på særlige områder, hvor viden i dag er mangelfuld skulle det være viden omkring den reelle gavn for arterne af de forslåede tiltag for at imødegå og dæmpe klimaændringerne. Mange af tiltagene virker logiske og er velargumenterede, men reelt er der meget få undersøgelser der reelt viser at arterne er blevet gavnet. Figur 11 Nilfeber myg. En nyopdaget art i Danmark der har skabt noget omtale fordi DEN I værste fald overføre farlig smitte som West Nile-virus og afrikansk Usutu-virus til mennesker, virusser der kan føre til hjernebetændelse, som man kan dø af. I 2014 er nærmeste udbrud af sygdommen i Bulgarien og i en række Middelhavslande, men med fortsatte klimaændringer, kan sygdommen også nå til Danmark. 30 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer Referencer Araújo, M. B., Alagador, D., Cabeza, M., Nogués-Bravo, D. and Thuiller, W. 2011. Climate change threatens European conservation areas. Ecology Letters, 14: 484–492. Baagøe, H. & Jensen, T. S. 2007. Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. BCCVL. 2013. Biodiversity and Climate Change Virtual Laboratory. http://bccvl.org.au/ Both C., Bouwhuis S., Lessells C.M. & Visser, M.E. 2006. Climate change and migratory population declines in a long-distance migratory bird. Nature, 441, 81-83 Both, C., van Asch, M., Bijlsma, R. G., van den Burg, A. B. & Visser,M. E. 2009. Climate change and unequal phenological changes across four trophic levels: constraints or adaptations? J. Anim. Ecol. 78, 73–83. Brooks, DR., Bater, JE., Clark, SJ., Monteith, DT., Andrews, C., Corbett, SJ., Beaumont, DA. and Chapman, JW. 2012. Large carabid beetle declines in a United Kingdom monitoring network increases evidence for a widespread loss in insect biodiversity. Journal of Applied Ecology, 49 (5), 1009-1019 Chust, G., Borja, A., Caballero, A., Irigoien, X, Saenz, J., Moncho, R., Marcos, M., Liria, P., Hidalgo, J., Valle, M., Valencia, V. 2011. Climate change impacts on coastal and pelagic environments in the southeastern Bay of Biscay. Climate Research 48 (2-3): 307-332 (2011) Clausen, K.K., Stjernholm, M. & Clausen, P. (2013) Grazing management can counteract the impacts of climate change-induced ses level rise on salt marsh-dependent waterbirds. Journal of Applied Ecology 50. Page 528-537. (Clausen 2013) Clausen, K.K., Clausen, P. 2014. Forecasting future drowning of coastal waterbird habitats reveals a major conservation concern. Biological conservation 171 (2014) 177-185 Climaite, 2013. Projektets hjemmeside, som er tilgængelig på http://www.climaite.dk/index.htm Danmarks Naturfredningsforening. 2013. Natur og klimatilpasning. http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=4467 Department for Environment, Food and Rural Affairs (DEFRA). 2005. Coastal Squeeze. Implications for Flood Management. The Requirements of the European Birds and Habitats Directives. Defra Policy Guidance. https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/181444/coast alsqueeze.pdf Det Grønne Kontaktudvalg, 2012. Danmarks natur frem mod 2020 - om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Durance & Ormerod, 2006. Climate change effects on upland stream macroinvertebrates over a 25-year period. Global Change Biology (2007) 13, 942–957 31 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer Encyclopedia Britannica. 2010. Butterflies and global warming. http://advocacy.britannica.com/blog/advocacy/2010/04/butterflies-and-global-warmingindicators-of-unnatural-change/ European Commission 2013. Guidelines on Climate Change and Natura 2000. Dealing with the impact of climate change on the management of the Natura 2000 Network of areas of high biodiversity value. Technical report – 2013 – 068. European Commission 2013. Managing climate change for the Natura 2000 network. Assessment of the vulnerability of Natura 2000 species and habitats for climate change: species and habitat types most at risk. Overall approach and the result of the analyses. Contributing Authors: Claire Vos, Irene Bouwma, Piet Verdonschot, Willemien Geertsema, Marielle van Riel European Commission. 2006. Assessment, monitoring and reporting under Article 17 of the Habitats Directive:Explanatory notes and guidelines. Final draft October, 2006. http://www.bfn.de/fileadmin/MDB/documents/themen/natura2000/ec_guidance_2006_art1 7.pdf og http://www.bfn.de/fileadmin/MDB/documents/themen/natura2000/ec_guidance_2006_art1 7_appendix1.pdf FN´s Klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change) IPCC Fifth Assessment Synthesis Report 2014. Fox, R., Warren, M.S., Asher, J., Brereton, T.M. & Roy, D.B. 2007. The state of Britain’s butterflies 2007. Butterfly Conservation and the Centre for Ecology GASTON, K. J., S. F. JACKSON, A. NAGY, L.CANTU-SALAZAR, AND M. JOHNSON. 2008. Protected areas in Europe: Principle and practice. Annals of the New York Academy of Sciences 1134:97–119. GREEN, R. E., Y. C. COLLINGHAM, S. G. WILLIS, R. D. GREGORY, AND K. W. SMITH. 2008. Performance of climate envelope models in retrodicting recent changes in bird population size from observed climatic change. Biology Letters 4:599–602. Hammond, D. & Pryce, A.R. 2007. Climate change impacts and water temperature. Environment Agency Science Report No. SC060017/SR Hannah, L. 2008. Protected areas and climate change. Ann. N.Y. Acad. Sci. 1134: 201–212 (2008) Heldbjerg, H., Lerche-Sørensen, M., Fink Jørgensen, M. 2013. Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2012. Årsrapport for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk Forening Heller, N., Zavaleta, E. 2008. Biodiversity management in the face of climate change: A review of 22 years of recommendations. Biological conservation 142 (2009) 14-32. Hickling, R., Roy, D., Hill, J., Fox, R. & Thomas, C. 2006. The distributions of a wide range of taxonomic groups are expanding northwards. Global Change Hill JK, Thomas CD, Fox R, Telfer MG, Willis SG, et al.. 2002. Responses of butterflies to 20th century climate warming: implications for future ranges. Proceedings of the Royal Society of London Series B-Biological Sciences 269: 2163-2171. 32 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer Hole, D., Willis, S., Pain, D., Fishpool, L., Butchart, S., Collingham, Y., Rahbek, C., Huntley, B. 2009. Projected impacts of climate change on a continent wide protected area network. Ecology letters (2009) 12: 420-431. Huntley, B., Green, R., Collingham, Y., Willis, S. 2007. A Climatic Atlas of European Breeding Birds. http://www.birdlife.org/news/news/2008/01/climatic_atlas.html Huntley, B., And R. E. Green. 2011. The utility of bioclimatic models for projecting future changes in the distribution of birds in response to climate change. In R. T. Watson, T. J. Cade, M. Fuller, G. Hunt, and E. Potapov (Eds.). Gyrfalcons and Ptarmigan in a Changing World. The Peregrine Fund, Boise, Idaho, USA. http://dx.doi.org/10.4080/gpcw.2011.0111 IACCF. 2010. Biodiversity and Climate Change in the UK. (Eds. Procter, D.A., Baxter, J.M., Crick, H.P.Q., Mortimer, D., Mulholland, F Walmsley, C.A.). JNCC, Peterborough. pp.16. Ivajnsic, D., Kaligaric, M., Gomboc, S., Sovinc, A. 2012. Sea-level rising, derived by the climate change and its impacts on Natura 2000 coastal habitats in two northern Adriatic protected Areas. Presentation at Impact Conference in Dresden, Germany. 24-26. 9. 2012. http://www.habitchange.eu/fileadmin/Dateisammlung/files/impact/pdf_sessions/species/ivajnsic_IMPACT201 2.pdf Living with Environmental change (LWEC). 2013. Terrestrial Biodiversity Climate Change Impacts. Report Card 2012-2013. A summary of 15 technical papers. Rapporten er på hjemmesiden, http://www.rcuk.ac.uk/research/xrcprogrammes/lwec/ Mawdsley, J., O'Malley, R., Ojima, D. 2009. A review of climate-change adaptation strategies for wildlife management and biodiversity conservation. Conservation Biology, Volume 23, No. 5, 1080–1089 Miljøministeriet. Miljøprojekt, 1120 Sandsynlige konsekvenser af klimaændringer på artsudbredelser og biodiversitet i Danmark. 2006 Morecroft, M.D., Bealey, C.E., Beaumont, D.A., Benham, S., Brooks, D.R., Burt, T.P., Critchley, C.N.R., Dick, J., Littlewood, N.A., Monteith, D.T., Scott, W.A., Smith, R.I., Walmsley, C.A. & Watson, H. 2009. The UK Environmental Change Network: Emerging trends in the composition of plant and animal communities and the physical environment. Biological Conservation, 142(12): 2814-2832. and Hydrology, Wareham, Dorset. Natur- og Landbrugskommissionen. Natur og Landbrug. En ny start. April 2013. Naturplan Danmark. Vor fælles natur. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 2014 Naturstyrelsen. Baggrundsrapport om klimaændringer og natur Skov- og Naturstyrelsen. Naturområdet 20. januar 2006 Naturstyrelsen, 2013. Handlings- og forvaltningsplaner. Hjemmeside. Tilgængelig på http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Arter/Handlings_ og_forvaltningsplaner/ Naturstyrelsen. 2013b. Observationslisten – dem vi holder øje med. Hjemmeside. Tilgængelig på 33 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Arter/NyeArter/Observationslist en/Observationslisten.htm Naturstyrelsen. 2013c. Klimatilpasning.dk. Invasive arter får bedre betingelser. Hjemmeside. Tilgængelig på http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/natur/invasive_arter.aspx Naturstyrelsen. 2013d. Vandløbsforum. Arbejdsgruppe 4. Tilgængelig på http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Om_vandplanerne/Procesmilepael/Anden_generation/Vandloebsforum/Arbejdsgruppe4/ Naturstyrelsen 2013e. Grønne korridorer hjælper dyr og planter i forandret klima. Artikel fra 13/9-2012 på hjemmesiden klimatilpasning.dk. Tilgængelig på http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/cases/items/biogrenzkorrog.aspx Naturstyrelsen. Forvaltningsplan. Beskyttelse og forvaltning af birkemusen, Sicista betulina, og dens levesteder i Danmark. Naturstyrelsen, Miljøministeriet 2012 Naturstyrelsen, 2011. Forvaltningsplan. Beskyttelse og forvaltning af hasselmusen, Muscardinus avellanarius, og dens levesteder i Danmark. Tilgængelig på http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/C5ACCE7E-E3FA-490E-A7D1E09874C9F54F/0/HASSELMUS_2011.pdf Orbicon. National Artsforvaltningsplan. Udredningsrapport for Naturstyrelsen 2013 (Orbbicon 2013) Rebelo H, Tarroso P & Jones G. 2010 Predicted impact of climate change on European bats in relation to their biogeographic patterns. Global Change Biology, Volume 16, Issue 2, pages 561– 576, February 2010. Richardson, K & Møller, P.R. 2013. Klimaforandringerne I havet omkring Danmark. Kapitel 4 i publikationen "Når vi ændrer klimaet ændrer vi alt" red: Burlund, A. Tilgængelig på http://awsassets.wwfdk.panda.org/downloads/wwf_eh_rapport_2013_final.pdf Robinson R., Crick, H, Learmonth, J., Maclean, I., Thomas, C., Bairlein, T., Forchhammer, M., Francis, C., Gill, J., Godley, B., Harwood, J., Hays, G., Huntley B., Hutson, A., Pierce, G., Rehfisch, M., Sims, D., Santos, M., Sparks, T., Stroud, D., Visser, M. 2009. Travelling through a warming world: climate change and migratory species. Endangered species research. Vol 7. 8799. 1999. Skov- og Naturstyrelsen. Baggrundsrapport om klimaændringer og natur. Naturområdet 2006 Skov- og Naturstyrelsen. 2005. Handlingsplan for truede engfugle. Tilgængelig på http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/27BD8A7D-8468-486B-AFC0F23FE5C932CC/6922/533635.pdf Skov- og Naturstyrelsen. 2005. Handlingsplan for rød glente i Danmark. Tilgængelig på http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/EA46179F-D7A1-4A80-968DB1C92F118E6E/14818/RGlente1.pdf Skov- og Naturstyrelsen. 2000. Handlingsplan for bevaring af den truede sommerfugl hedepletvinge Euphydryas aurinia. Tilgængelig på: http://www.sns.dk/natur/bevaring/pdffiler/hedeplet.pdf Skov, F., Svenning, J.C., Normand, S. 2006. Sandsynlige konsekvenser af klimaændringer på artsudbredelser og biodiversitet i Danmark. Miljøprojekt nr. 1120. Miljøministeriet. Tilgængelig 34 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer på http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikatio ner/2006/87-7052-247-2/html/helepubl.htm Sier, A.R.J & Scott, W.A. 2009. Climate change impacts: evidence from ECN sites. NERC Centre for Ecology and Hydrology, Lancaster. Storstrøms Amt. Rødlistede insekter i det åbne land - fra eng, mose, overdrev, og hede m.v. Storstrøms Amt 2000. Natur- og Plankontoret, januar 2001 Vos, C., Berry, P., Opdam, P., Baveco, H., Nijhof, B., O'Hanley, J., Bell, C., Kuipers, H.. 2010. Adapting landscapes to climate change: examples of climate-proof ecosystem networks and priority adaptation zones. Journal of Applied Ecology 2008, 45, 1722–1731 Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. http://redlist.dmu.dk (opdateret april 2010) 35 / 35
© Copyright 2024