FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i disse år. Vi taler blandt andet om, hvad konsekvenserne af klimaændringerne vil blive, hvem det vil gå mest ud over, og hvad forandringerne kan skyldes. Det er det, du skal arbejde med her. Elever undersøger havets erosion af kysten på de lave koraløer Kiribati. © Kaare Øster 2/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 1 – Drivhusgasser Hvad er en drivhusgas? Sæt et X En gas i atmosfæren, som bidrager til at sænke temperaturen på Jorden. En gas i atmosfæren, der fjerner den kortbølgede stråling fra Solen. En gas i atmosfæren, der tilbageholder langbølget stråling fra Jorden. En gas, der udelukkende består af grundstoffet hydrogen. 3/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 2 – Udledning af CO2 Canada Mexico Indonesien DR Congo Illustration: Erling Lynder InternetbrugeGennemsnitlig re per 100 skolegang (år) indbyggere CO2-udledning i tons per indbygger HDI Forventet levealder (år) Land 1 6 81,48 86,77 12,26 14,63 Land 2 186 58,79 1,68 3,07 0,05 Land 3 108 70,83 15,36 7,51 1,8 Land 4 71 77,5 38,42 8,47 3,8 Hvilket land på verdenskortet passer med oplysningerne om de fire lande i tabellen? Sæt landene i den rigtige rækkefølge efter det land, der udleder mindst CO2 per indbygger. Begynd med det land, der udleder mindst CO2 per indbygger. Skriv i hver rubrik et lands navn DR Congo Indonesien Mexico Canada 4/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 3 – Vejr og klima Vi kan skelne mellem vejr og klima. Hvordan definerer vi begrebet klima? Sæt et X En oversigt over, hvor varm fremtiden bliver. Et gennemsnit for årlig nedbør over 15 år. Vejret, som det viser sig at være i dag. Et bud på, hvordan vejret bliver i næste uge. Et gennemsnit for vejrmålinger, der er foretaget over 30 år. 5/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 4 - Klimaet før og nu De to billeder er fotograferet det samme sted. Grønland, sommeren 1932. © Geodatastyrelsen Grønland, sommeren 2013. © Hans Henrik Tholstrup, Statens Naturhistoriske Museum Hvad kan de to billeder fortælle om ændringer i klimaet? Sæt et X De er vores eneste chance for at finde årsagen til klimaændringer. Det første foto viser, at Grønland var isfrit i 1932. De viser, at sommeren sandsynligvis var koldere i 1932 end i 2013. De viser, at de globale klimaændringer sluttede i 2013. 6/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 5 – Verdenshavet stiger Et varmere klima får havenes vandstand til at stige. Svalbard, Norge © Kaare Øster Hvad er de to vigtigste årsager til, at vandstanden stiger? Sæt 2 X Klodens store iskapper på bl.a. Antarktis og i Grønland smelter. Et varmere klima får landmasserne til at synke. Flere og flere af havenes isbjerge smelter. Antallet af vandmolekyler på Kloden bliver større. Når oceanerne bliver varmere, fylder havvandet mere. 7/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 6 – Den naturlige drivhuseffekt Atmosfære 4 3 2 1 Solens stråling og Jorden. Illustration: Erling Lynder Hvad sker der ved hvert af de tal, der er placeret på figuren? Sæt et X i hver linje. 1 2 3 4 Ved Jordens overflade reflekteres en del af Solens stråling. Ved Jordens overflade absorberes Solens stråling. Atmosfærens drivhusgasser absorberer udstråling fra Jorden. Solens stråling passerer gennem atmosfærens lag af drivhusgasser. 8/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 7 – Klimaændringer Det er svært at forudsige ændringer i klimaet. Der er mange forhold, der påvirker hinanden. Understreg det rigtige svar i hver parentes. Den naturskabte drivhuseffekt påvirkes bl.a. af (bilisme, vulkanudbrud, aircondition, orkaner). Vi kan blandt andet undersøge, hvor god Jordens overflade er til at reflektere Solens stråler. Det kaldes for en overflades (afstrømnings-, ruheds-, coriolis-, albedo-) værdi. Når vi undersøger fortidens klimaforhold, kan vi blandt andet bruge direkte målinger fra (Jordens kerne, regnmålere, trafiktællinger, iskerner). 9/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 8 - CO2-pyramiden og klima-mad Vi kan regne på, hvor meget drivhusgas, der frigives ved at producere mad. Drivhusgasser frigives, lige fra maden produceres, til vi spiser de færdige retter. De forskellige drivhusgasser omregnes til CO2-udslip. Tallene viser, hvor meget 1 kg af fødevaren udleder af CO2 i kg. Kilde: Danmarks Tekniske Universitet Hvad er vigtigst at gøre, hvis vi vil formindske vores udledning af drivhusgasser? Sæt 2 X Vælge at spise retter med kød og kun få grøntsager. Vælge at købe fødevarer, der altid først har været i dybfryseren. Vælge, at der ikke går for meget mad til spilde. Vælge fødevarer, der dyrkes i opvarmede drivhuse. Vælge at spise fødevarer, der er produceret lokalt. 10/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 9 – Folk flygter Flere og flere folk bliver hjemløse eller tvinges til at flygte på grund af ændringer i vejr og klima. Hvilke begivenheder kan udløses, når klimaet ændrer sig? Sæt 4 X Sultkatastrofe Meteornedslag Ørkenspredning Tropisk cyklon Oversvømmelse Jordskælv Vulkanisme 11/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 10 – Permafrost og kulstof i Arktis I Arktis er der jordlag med plante- og dyrerester, der har været nedfrosne gennem tusinder af år. Hvad kan en optøning af permafrosten være årsag til? Sæt 2 X Gasser fra de optøede jordlag øger risikoen for voldsomme jordskælv. Veje og bygninger i optøede områder kan styrte sammen. De optøede jordlag optager store mængder CO2 fra atmosfæren. Den naturlige drivhuseffekt bliver mindre. Døde plante- og dyrerester i jordlagene udleder CO2 og CH4 (metan) til atmosfæren. Det sammenpressede kulstof kan udvindes som diamanter. 12/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 11 – Drivhusgasser i atmosfæren På figuren ses en voldsom stigning af tre drivhusgasser i atmosfæren de seneste 200 år. Kilde: DMU, 2009. Hvad kan denne stigning skyldes? Sæt 4 X Et stigende forbrug af kul og olie. Det samlede skovareal på Kloden er øget. På globalt plan er vi begyndt at spise mindre kød. Verdens industriproduktion er steget. Risdyrkning og kvægavl er på globalt plan blevet større. Verdens befolkningstal er blevet større. Vi har et stigende forbrug af vedvarende energi. 13/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 12 Vi forebygger klimaændringer Ændringer i klimaet påvirker både Holland og Vietnam. Vietnam Holland Illustration: Erling Lynder Hvilket af disse udsagn er rigtigt? Sæt et X I Vietnam er det lettere at forebygge ændringer i klimaet, da landet ligger i vestenvindsbæltet. Både Vietnam og Holland har områder, der ligger tæt ved havets overflade. I Vietnam har man bedre mulighed for at forebygge klimaændringer, fordi befolkningen er bedre uddannet. V ietnam og Holland har lige muligheder for at forebygge klimaændringer, fordi begge lande er rige. 14/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 13 Kiribati køber nyt land i nabostaten Ø-staten Kiribati består af lave koraløer. De højeste punkter ligger kun fire meter over havets overflade. I 2014 købte Kiribatis regering et stykke land i bjergene i nabostaten Fiji. Kortet viser Kiribati, Fiji og de tektoniske plader i Stillehavet. Illustration: Erling Lynder Hvad kan de vigtigste grunde være til, at Kiribati har valgt at købe nyt land? Understreg det rigtige svar i hver parentes Regeringen vil sikre sig, at landet kan få nok (indbyggere, fiskepladser, højtliggende dyrkningsjord, fossil energi). Nogle af indbyggerne skal kunne flyttes til et nyt sted, der (undgår havvand i drikkevandet, har et mere behageligt klima, ligger i den polare klimazone, ligger nær en megaby). Kiribati trues af (faldende temperatur, jordskælv, vulkanudbrud, global havstigning). 15/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 14 – Atmosfæren og CO2 I Jordens atmosfære er der forskellige gasser. CO2 er en af disse gasser. Hvor stor en %-del udgør CO2 cirka af atmosfæren? Sæt et X 79 % 30 % 21 % 4 % 0,04 % 16/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 15 Flygtningestrømme Klimaændringer kan få folk til at flygte fra et område af verden til et andet. Understreg det rigtige svar i hver parentes. Når folk flygter fra et område, kaldes det for en (coriolis-, chill-, albedo-, push-) effekt. Ændringer i klimaet kan bedst hæmmes ved at sænke udledning af drivhusgasser (i de polare egne, der hvor katastroferne rammer, globalt, i Australien). De fleste, der flygter på grund af vejr- og klimaændringer, kommer fra det (nordeuropæiske, antarktiske, afrikanske, sydamerikanske) kontinent. 17/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 16 – Andre sejlruter De fleste skibe mellem Europa og for eksempel Korea i Asien sejler via Suezkanalen. Men siden 2010 er nogle få skibe i stedet begyndt at sejle gennem Ishavet i sommerhalvåret. To forskellige sejlruter mellem Europa og Asien. Illustration: Erling Lynder Hvad kan grunden være til, at flere fragtskibe og olietankere i stedet er begyndt at sejle via Ishavet? Sæt 3 X Skibene undgår de tropiske cykloner langs Nordamerikas kyst. Rederierne sparer både penge og brændstof. Skibene har lov til at lukke spildevand og spildolie ud i havet på denne rute. En isbryder sejler foran hvert eneste skib. De globale klimaændringer gør, at skibene kan sejle gennem Ishavet. Skibene skal losse og laste i hver eneste by, der ligger langs Ishavets kyst. Turen via Suezkanalen tager længere tid. 18/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 17 Dødelighed og globale klimaændringer CO2-udledning. Sådan ser verden ud, hvis kortet tegnes ud fra, hvilke lande der udleder mest CO2. Dødelighed. Sådan ser verden ud, hvis kortet tegnes ud fra dødsfald på grund af klimaændringer. Det kan være af sygdomme, tørke, oversvømmelser og andre klimakatastrofer. Kilde: Udenrigsministeriet og “Protecting Health from Climate Change”, WHO. Sammenlign de to kort. Sæt 3 X SA og Europa har et stort udslip af CO2 og har samtidig få dødsfald på grund af U globale klimaændringer. L ande med de største klimaændringer i fremtiden er også de lande, der lettest kan forebygge ændringer i klimaet. Det er landene i den fattige del af verden, der udleder mest CO2. A sien udleder mere CO2 end både Sydamerika og Afrika. På grund af klimaforandringer dør der mange flere mennesker i Europa end i Afrika. L ande, der har de fleste dødsfald på grund af globale klimaændringer, udleder også mest CO2. I verdensdelen Asien er Kina den største udleder af CO2. 19/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 18 Landskabsformer i Danmark Kortet viser danske landskabsformer. © GO Forlag Hvordan er landskaberne på kortet dannet? Sæt et X L andskaberne er hovedsageligt dannet ved, at vi har bygget jernbaner og boliger. L andskaberne er hovedsageligt dannet i forbindelse med dyrkning af afgrøder. andskaberne er hovedsageligt dannet af smeltevand og gletsjere under de to seneste L istider. L andskaberne er hovedsageligt dannet ved, at vi har haft mange kolde vintre de seneste 100 år. 20/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 19 Hvad kan du være med til at gøre? Turister på cykeltur på øen Bali, Indonesien. © Kaare Øster Hvad kan du, dine kammerater og familie allerede i dag gøre for at nedsætte jeres udslip af drivhusgasser? Sæt 4 X Købe flere varer, der er produceret i Asien, frem for lokalt fremstillede varer. Gå, cykle eller tage kollektiv transport. Vælge en flyrejse frem for en vandreferie i Danmark. Slukke for tv og musikanlæg frem for at lade dem stå på standby. Genbruge og reparere cykler, møbler og tøj. Blive enige med EU om kun at bruge vedvarende energikilder. Hænge vasketøjet til tørre i stedet for at bruge tørretumbler. 21/22G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Geografi Opgave 20 Udsagn om klimaændringer Hvilke af disse udsagn er udtryk for en rigtig faglig viden, en forkert faglig viden eller en holdning? Sæt et kryds i hver linje. Rigtig faglig viden Forkert faglig viden En holdning Alle mennesker skal gøre noget ved ændringer i klimaet. Det er kun inden for de seneste 150 år, at der har været klimaændringer i Jordens historie. Vi får flere og flere data om variationer i klimaet. Vi ved præcist, hvad ændringer i klimaet gør ved vores hverdag om 75 år. Klimaforandringer skyldes udelukkende menneskelig aktivitet. Det er godt, at klimaet i Danmark snart ser ud til at blive varmere. 22/22G2
© Copyright 2024