Vilje til vækst - Bornholms Regionskommune

OFFE
26.
NTLIG
HØRI
ar NG
24.
april
2015
febru
Strategi for erhvervsudvikling, 2015 - 2020
Vilje til vækst
Behovet for at skabe økonomisk vækst, øget beskæftigelse,
sikre kvalificeret arbejdskraft og udvikling på Bornholm er
ikke blevet mindre.
- Omvendt har mulighederne måske aldrig været større...
Vedtaget af Bornholms Vækstforum den XX.XX.XXXX
Yderligere information:
Vækstforumsekretariatet
Landemærket 26, 3700 Rønne, 56 92 00 00
[email protected]
www.brk.dk/vaekstforum
Fotos:
Colourbox
Berit Hvassum
Destination Bornholm
Færgen
Indhold
Baggrund4
Forord 5
Udgangspunktet, mulighederne og behovet
6
Mission og vision
7
Mål
9
Erhvervsspecialisering10
Målrettede indsaster på flere niveauer
12
Resultatorientering er centralt
15
•
Produktions- og servicevirksomheder
16
•
Turisme19
•
Fødevarer
23
Appendiks 1: Aktiviteter og indikatorer
28
Appendiks 2: Mulige finansieringskilder
30
Appendiks 3: Branceopdelt antalt jobs i den private sektor
31
Baggrund
Denne strategien er udviklet på baggrund af inputs fra det
bornholmske erhvervsliv, politikere og andre interesserede
i samfundsudviklingen på Bornholm i løbet af 2014 og bygger på både styrker, svagheder, muligheder og trusler.
Strategien er Bornholms Vækstforums erhvervsrettede bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der vedtages af Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune. Derfor er strategien ikke blot Vækstforums strategi,
men hele erhvervslivets strategi for erhvervsudvikling på
Bornholm.
Jf. Lov om erhvervsfremme er strategien fundamentet for
prioritering af de strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler, som Bornholms Vækstforum har indstillingsretten til.
Udover inputs fra de nævnte aktører, har især Vækstanalyse Bornholm (Teknologisk Institut og Center for Regionalog Turismeforskning, 2013) fungeret som det analytiske
grundlag for de strategiske prioriteringer.
Også erfaringerne fra projektevalueringer i de tidligere
perioder i Bornholms Vækstforum, der er opsamlet i den
såkaldte ”stafet”, har indgået som fundament for prioriteringerne.
Derudover har anbefalingerne fra regeringens vækstteams
og vækstplanerne for især turisme og for fødevarer været
inspirationskilder for prioriteringerne i denne strategi.
Resultatet er en strategi, der både tager udgangspunkt i de
umiddelbare muligheder og behov i erhvervslivet, og adresserer behovet for at påvirke vækstbarrierer i form af politisk
bestemte rammevilkår, strukturelle forhold, etc.
4
Bornholms Vækstforum fastholder den
offensive kurs for vækst og udvikling.
Vækst er vores fælles ansvar
Det bornholmske samfund og arbejdsmarked er en del af
den globaliserede verden, hvor vækstmulighederne kan
synes uendelige for dem, der formår at markere sig med
særlige evner, produkter eller services. Behovet for at skabe økonomisk vækst, øget beskæftigelse, sikre kvalificeret
arbejdskraft og udvikling på Bornholm er ikke blevet mindre. Omvendt har mulighederne måske heller aldrig været
større. Bornholms Vækstforum tager udfordringen op og
fortsætter den offensive og fokuserede kurs for udvikling
til gavn for beskæftigelsen og den samfundsøkonomiske
vækst. Kagen skal blive større.
Det er den enkelte virksomhed eller iværksætter på Bornholm, der skaber den økonomiske vækst. Et godt regionalt
erhvervsklima er derfor et vigtigt fundament for, at flere virksomheder kan og vil vækste, ligesom er godt image for det
bornholmske erhvervsklima er vigtigt i forhold til at tiltrække
nye iværksættere og virksomheder til øen.
Erhvervsudviklingsstrategien er en fælles bornholmsk strategi, der tager udgangspunkt i både behov og muligheder
for udvikling og vækst. Strategien bygger dels på erfaringerne fra de to tidligere perioder siden kommunalreformen
Lars Nørby Johansen
Formand for Bornholms Vækstforum
i 2007, dels på dialog mellem Vækstforum, erhvervslivet og
erhvervsfremmeaktørerne i løbet af 2014. Det er vores forventning, at denne proces nu vil resultere i et tilsvarende
dybt og bredt ejerskab til processen, der skal sikre realisering af målsætningerne. Det er nemlig en forudsætning for
en succesfuld realisering at alle bakker op om de projekter,
der igangsættes i løbet af den kommende periode. Udviklingsprojekterne skal derfor altid udvikles på baggrund af
de relevante aktørers vurdering af projekternes anvendelighed, og erhvervslivet skal inddrages i opstarten og styringen af de virksomhedsrettede projekter.
Vækstforum forholder sig realistisk til, at vi selv kan iværksætte nogle indsatser for at skabe vækst, mens nogle
vækstbarrierer kræver handling på andre niveauer. Vi overvåger derfor løbende de bornholmske vækstvilkår og arbejder i fællesskab med kommunalbestyrelsen for at løse
vækstbarrierer politisk.
Denne strategi for erhvervsudvikling på Bornholm er integreret i Bornholms Udviklingsstrategi (BUS), der også vil
fokusere på de blødere aspekter af rammevilkårene for
erhvervsudvikling, som fx fritidsaktiviteter, kultur, idrætsliv,
sundhed, skole, dagpasning mv.
Winni Grosbøll
Næstformand, borgmester
5
Udgangspunktet,
mulighederne og
behovet
Bornholms Vækstforum består af repræsentanter for det bornholmske erhvervsliv, uddannelse og forskning, kulturliv samt kommunalbestyrelsen. Som et samlet forum kan vækstforum være dagsordensættende, træffe beslutninger og følge op for at sikre resultater og ikke mindst være kulturbærer.
Bornholms Vækstforum og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget koordinerer løbende for at sikre helhedsorienterede løsninger, der skaber et sundt erhvervsklima på Bornholm.
De bornholmske styrker
Bornholm er på mange måder et godt brand: Unik geografi
og historie. Kendt for kvalitetsprodukter og -services. Det
bornholmske samfund adskiller sig ved at være ”lille nok”.
Kommunikationsvejene er korte og præget af høj tillid. Politisk og administrativt er det regionale og kommunale niveau
tæt forbundet. Det er nemt at få ting til at ske.
Bornholm er samtidigt et komplet samfund med en varieret
og alsidig virksomhedssammensætning, hospital, politikreds, radio og tv-region, bredt udbud af ungdomsuddannelser samt et mindre udbud af videregående uddannelser i
samarbejde med professionshøjskoler. Der er stabile transportmuligheder hele året med færgen til Køge og Ystad
samt Sassnitz i sommermånederne. Endvidere er der flyafgange til København flere gange dagligt, der tilpasses
behovet over ugen og året.
Samfundet er geografisk velafgrænset og derfor velegnet til
både Folkemødet og til fuldskala tests af resurseforbrug og
andre former for eksperimenter, der på hver sin måde kan
give virksomheder og institutioner ny viden og dermed en
potentiel konkurrencefordel. Arbejdskraften opfattes som
stabil og lønningerne som konkurrencedygtige. Kommunale takster og afgifter for erhvervslivet er ligeledes konkurrencedygtige.
Og vigtigst: Der er en høj grad af vilje til vækst blandt de
bornholmske virksomheder 1.
…og muligheder
At det nytter for en privat virksomhed at satse på vækst
og udvikling i samarbejde med erhvervsfremmesystemet
er der mange gode eksempler på. Blandt de mere kendte
er fotodroneudvikleren ”Little Smart Things”, der blev kåret
til Årets Iværksætter 2014 i Danmark. Fra at bygge droner som en hobby har indehaveren i dag udviklet en virksomhed, der er i stand til at rekruttere højt specialiseret
arbejdskraft fra udlandet. I foråret 2014 var der ansat 13
medarbejdere i virksomheden, der er tilknyttet iværksætterhuset ”Bright Park Bornholm”. Al produktion eksporteres
ud af øen.
Som branche har især udviklerne af fødevarer baseret på
godt håndværk og lokale råvarer de seneste 10-15 år gjort
sig positivt bemærket på markeder uden for øen gennem
en vedholdende offentlig/privat indsats, herunder en netværksbaseret tilgang.
Også turismen har i årtier været en meget væsentlig økonomisk aktivitet på Bornholm og er i dag Bornholms næststørste erhverv i forhold til sin samfundsøkonomiske betydning.
Innovation og udvikling af aktiviteter uden for højsæsonen
som fx outdoor turisme – aktiv ferie, kunst- og kulturevents
og andre stedbunde kvalitetsoplevelser gør det muligt at
tiltrække en lang række forskellige målgrupper og besøgende på flere tider af året. Vækstforum har i den forrige
periode investeret i opgradering af hoteller og faciliteter,
udvikling og understøtning af events og tematurisme såvel
som kompetenceudvikling.
I en analyse af det bornholmske erhvervslivs vækstvilkår fremgår det, at 45 % af de bornholmske
virksomheder med 2 eller flere ansatte ønsker vækst. Det er præcis det samme som landsgennemsnittet. (Vækstanalyse Bornholm, Teknologisk Institut og Center for Regional- og Turismeforskning, 2013)
1
6
Mission og vision
Der er en høj grad af vilje til vækst
blandt de bornholmske virksomheder
Vækstbarrierer
Trods mange styrker og muligheder oplever de bornholmske virksomheder også barrierer for vækst. Det er især følgende tre forhold der nævnes:
• Mangel på kvalificeret arbejdskraft
• Mangel på risikovillig kapital
• Lille efterspørgsel på Bornholm
Vækstforum investerer, prioriterer og følger op for at sikre
resultater og læring. Vækstforum overvåger løbende de
bornholmske vækstvilkår og arbejder i fællesskab med
kommunalbestyrelsen politisk for at fjerne barrierer for
vækst.
På baggrund af de bornholmske styrker, muligheder og
vækstbarrierer har Vækstforum opstillet følgende mission,
vision og mål for det strategiske arbejde til gavn for det
bornholmske samfund.
Mission
Bornholms Vækstforum arbejder for at skabe et sundt,
vækstorienteret erhvervsklima for virksomheder og iværksættere på Bornholm gennem en målrettet strategi og overvågning af vækstvilkår, der tillader prioritering, investering
og læring i samarbejde med erhvervs-, uddannelses- og
videninstitutioner.
Vision for det bornholmske erhvervsliv, 2020
Bornholm er i 2020 kendetegnet ved vækst og udvikling
drevet af iværksætteri og vilje og evne til vækst, der sammen med den offentlige indsats har gjort Bornholm til et
bæredygtigt samfund, attraktivt for omverdenen som leve-,
forretnings-, forsøgs- og besøgssted.
7
Udfordringen er, at de bornholmske virksomheder i
højere grad mangler interne organisatoriske resurser til
at realisere ambitionerne – f.eks. medarbejdere med
videregående uddannelser, professionelle bestyrelser og
en nedskrevet forretningsplan.
8
mål
Det er vækstforums ambition at ruste samfundet til morgendagens udfordringer gennem udvikling af kompetencer og resurser, der øger konkurrenceevnen, og derved øge værditilvæksten og beskæftigelsen.
Mål for beskæftigelsen:
Vækstforums mål for øget jobskabelse er, at den samlede indsats medvirker til, at der i 2020 er sket en stigning på 5 % i
antallet af beskæftigede i virksomheder inden for strategiens forretningsområder, med øget værdiskabelse til følge (med
udgangspunkt i tal for 2013 svarer dette til 100-200 nye jobs).
Mål for kompetencer og resurser:
Vækstforums mål for udvikling af kompetencer og resurser er, at der er sket en stigning på minimum 36 % af virksomheder,
der har organisatoriske resurser til vækst 2.
Vækstforum vil løbende monitorere indikatorerne for at understøtte, at disse mål indfries.
Ønske om vækst
Målet vurderes at være realistisk, idet ca. 45 % af virksomhederne har ambitioner om en højere vækst end andre virksomheder i samme branche. Dermed er de bornholmske
virksomheder lige så vækstorienterede som virksomheder
i det øvrige land. Udfordringen er, at de bornholmske virksomheder i højere grad mangler interne organisatoriske resurser til at realisere ambitionerne – f.eks. medarbejdere
Den bornholmske vækstkultur
Ifølge REG LAB’s analyse af ”Vækstkulturens DNA” hører Bornholm hjemme i ”Sæt-i-gang-land”. Det er især et
midtjysk fænomen, der særligt er præget af kulturlagene
”Lokalaktive” og ”Risikovillige”. I flg. analysen betyder
det, at man er villig til at flytte sig og gøre noget ved
tingene. Det er især iværksætterkulturen, der skaber
vækst i ”Sæt-i-gang-land”, dog ikke i samme grad som
med videregående uddannelser, professionelle bestyrelser
og en nedskrevet forretningsplan.
Den gennemsnitlige bornholmske produktivitet halter samtidig noget efter både landsgennemsnittet og sammenlignelige områder i Danmark, ligesom investeringerne i forskning
og udvikling er lave, og de bornholmske iværksættere skaber færre jobs og mindre vækst end i landet som helhed.
i ”Initiativ-land”. Ved at skubbe denne grundlæggende
handlekraftige kultur mere i retning af en iværksætterkultur uden at tabe det lokalaktive, der især er med til
at skabe liv i lokalområder og gennem foreninger, kan
Bornholm flyttes fra at være ”Sæt-i-gang-land” til at være
”Initiativ-land”, hvor effekten af iværksætteri ifølge analysen er størst.
Målet er baseret på Vækstanalyse, 2013, hvor 28 % af de bornholmske virksomheder med to eller flere ansatte har svaret
ja til at virksomheden har stærke forudsætninger for vækst. Forudsætninger for vækst betyder, at virksomheden har mindst
to ud af følgende tre organisatoriske resurser: 1) Akademiker ansat, 2) En professionel bestyrelse, 3) En nedskrevet forretningsplan. En forøgelse på minimum 36 % betyder, at mindst 38 % af virksomhederne med 20 eller flere ansatte skal
have forudsætninger for vækst.
9
2
Turisme
Fødevarer
Produktions- og serviceerhverv med vækstpotentiale *
Social inklusion
Grøn innovation
Virksomheds- og
kompetenceudvikling
* Vækstpotentiale defineres hovedsageligt som virksomheder, der
ønsker øget afsætning af varer- og tjenesteydelser på udenøs markeder inden for industrisektoren, bygge- og anlægssektoren, vaskeriteknologi, maritime virksomheder, m.fl.
10
Erhvervsspecialisering
Bornholms Vækstforum har udvalgt a) produktions- og servicevirksomheder med vækstpotentiale, b) fødevarer samt
c) turisme som strategiske forretningsområder.
Fokuseringen på disse områder er et udtryk for ønsket
om at koncentrere indsatserne til brancher og virksomheder med produkter og serviceydelser, der henvender sig til
udenøs kunder og markeder.
Vækstforum betragter virksomheds- og kompetenceudvikling som en grundforudsætning for vækst, således som det
er illustreret i figuren ovenfor. Det er afgørende, at uddannelsesniveauet og kvalifikationerne i arbejdsstyrken matcher de krav, som erhvervet efterspørger.
Den bornholmske arbejdsstyrke er præget af en højere andel med erhvervsfaglig uddannelse eller ingen faglært eller
videregående uddannelse end det øvrige land. Det betyder, at flere specialiserede virksomheder og brancher enten
mangler eller vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft, idet behovet iflg. prognoserne vokser i årene fremover.
Strategien for vækst og udvikling på Bornholm bygger derfor i høj grad på aktiviteter, der kan øge ledelses- og medarbejderkompetencerne gennem specifikke kurser, uddannelsesforløb samt rekruttering af uddannet arbejdskraft fra
det øvrige land eller fra udlandet. Indsatserne er rettet mod
bornholmske virksomheder med vækstpotentiale med det
formål at forbedre konkurrenceevnen – særligt med øget
innovation og eksport for øje.
Tværgående indsatser
Vækstforum vil desuden investere i de brancheuafhængige
indsatser:
• Grøn innovation med det formål at udvikle grønne produkter og energi- og
ressourceeffektiv produktion.
• Social inklusion med det formål at øge arbejdsstyrken gennem socialøkonomisk virksomhed.
Gennem tværgående indsatser skaber Vækstforum en attraktiv ramme for vækst i virksomhederne. Gennem grøn
innovation opdyrkes nye forretningsområder, der samtidig
bidrager til løse samfundets udfordring om knappe ressourcer. Grøn innovation bakkes op af Bornholms Regionskommunes reviderede Bright Green Island strategi der fokuserer på: Produkt- og service udvikling, ressourceforvaltning,
profilering og identitet/kulturforståelse. Særlig ”produkt- og
serviceudvikling” og ”ressourceforvaltning” kan indeholde
grønne erhvervsrettede innovationsindsatser.
I forhold til social inklusion er formålet at skabe vækst gennem udvidelse af arbejdsstyrken, men den konkrete udfoldelse afventer effekterne af kontanthjælpsreformer, uddannelsesreformer m.v., da dette har særlig indflydelse på
målgruppen for disse indsatser.
Strategien for vækst og udvikling på Bornholm bygger
på aktiviteter, der kan øge ledelses- og medarbejderkompetencerne samt rekruttering af uddannet arbejdskraft fra det øvrige land eller fra udlandet.
11
Rammebetingelser
Transport
Bredbånd
Logistik
Uddannelse
Skatter og afgifter
mv.
Befolkningssammensætning
Kommunale afgifter
Skoler
Fællesmarkedsføring
POLITIK
KOLLEKTIV
Facilitering
INDIVIDUEL
Infrastruktur
Kompetencer
Dagpasning
Innovation
Image/BGI
Kapital
Virksomhed
Iværksætter
Afsætning
Iværksætter
sted
Teknologi
Bestyrelse
Øvrig myndighed
Forretningsplan
Netværk/klynger
Kultur
Kurser/konferencer
Gå-hjemmøder
Miljøgodkendelse
Tilflytterservice
Byggesagsbehandling
Øvrige trusler og svagheder
Øvrige styrker og muligheder
Erhvervslivet har gavn af indsatser på flere niveauer. Lige fra direkte indsatser, der er målrettet individuelle behov, til kollektive indsatser, der er målrettet grupper af virksomheder, til regionalpolitiske indsatser, der gavner alle virksomheder.
Erhvervsudvikling er naturligvis underlagt de regionale og nationale rammebetingelser som fx infrastruktur – dvs. pris og
kapacitet på færgetransport til og fra Bornholm, bredbånds-/mobildækning og -kapacitet, uddannelsesmuligheder mv., som
ikke bare Bornholms Vækstforum men også andre aktører løbende arbejder på at forbedre.
12
Målrettede indsatser
på flere niveauer
Målgruppen for indsatserne er virksomheder og iværksættere, der har vilje til vækst. Med afsæt i den enkelte virksomhed
og iværksætter vil Vækstforum tilbyde vækstinitiativer på flere niveauer:
a) Individuelle aktiviteter: Direkte i form af individuelle forløb, tilpasset den enkelte virksomhed
b) Kollektive aktiviteter: Indirekte gennem kollektive indsatser på brancheniveau eller på tværs af værdikæder
c) Regionalpolitiske aktiviteter: På samfundsniveau gennem rammeskabende indsatser og aktiviteter
Eksempler på konkrete aktiviteter inden for hvert af disse tre niveauer fremgår af figuren på modsatte side, samt i Appendiks 1: Aktiviteter og indikatorer på side 28.
Regionale og nationale samarbejder
Bornholms Vækstforum vil gennem den lokale erhvervsservice og Vækstforumsekretariatet fremme de bornholmske virksomheders deltagelse i nationale vækst- og innovationsprogrammer.
En nylig analyse 3 viser, at Bornholm af alle regioner er længst fra programmer som Innovationsnetværk, Innovationsagenter, Videnpilot, Videnkupon, Gazelle Growth og Vækstfonden såvel som diverse forskningsprogrammer og i altovervejende
grad kun gør brug af egne strukturfonds- og regionale udviklingsmidler. På lignende vis er Vækstforum sammen med
virksomhederne og erhvervsfremmeaktørerne opmærksom på nye samarbejder med de øvrige regioner i tværregionale
udviklingsprojekter.
På fødevareområdet indgår Bornholms Vækstforum allerede i flere netværkssamarbejder, og på turismeområdet er Dansk
Kyst- og Naturturisme og Østersøpartnerskabet særlig relevant for det fremtidige tværregionale samarbejde på områder
som ”International synlighed”,” Produktfornyelse” og ”Bedre destinationskvalitet”.
GREATER CoPENHAGEN er på mange måder et godt afsæt for øget samarbejde med grænseregionerne Hovedstaden
og Sjælland, samt Skåne. Bornholms Regionskommune indgår allerede i samarbejdet om modtagerapparat og investorportal samt fælles modtagelse af internationale borgere i International House Copenhagen og forventer at medvirke i flere
initiativer, efterhånden som samarbejdet tager form.
Sammenhæng for vækst og innovation – en databaseret kortlægning af sammenhænge i udbud og efterspørgsel i det
danske innovations- og erhvervsfremmesystem, DAMVAD for Styrelsen for Forskning og Innovation, Uddannelses- og
Forskningsministeriet, 2014.
3
13
Resultatorientering
er centralt
På internationalt niveau indgår Bornholm i samarbejder i
regi af CPMR og South Baltic.
Et projekt skal målbart bidrage til at indfri de specifikke mål,
der er opstillet for den investeringsprioritet, som projektet
matcher. Forud for beslutning om finansiering af et projekt
skal årsag-virkningsforhold illustreres i en logisk effektkæde, der beskriver sammenhængen mellem projektets aktiviteter, umiddelbare resultater og langsigtede effekter, samt
de kritiske antagelser for hvordan projektet kommer til at
virke efter hensigten. Første trin er screening af behov og
muligheder i dialog med erhvervslivet. På den baggrund –
og i forhold til finansieringsmulighederne – sammensættes
en aktivitetspakke som Vækstforum kan anbefale.
Aktiviteterne kan være målrettet de enkelte virksomheder,
grupper af virksomheder eller rammevilkårene i form af uddannelse og kompetenceudvikling. For at sikre fremdrift
udvælges indikatorer for hvad indsatsen umiddelbart forventes at resultere i. Dette er uddybet i afsnittet ”Målrettede
indsatser på flere niveauer” på side 12, samt i ”Appendiks
1: Aktiviteter og indikatorer” på side 28.
Det er afgørende, at virksomheder der indgår i vækstforums erhvervsudviklingsprojekter, har et højt ambitionsniveau og committer sig til at implementere de vækstplaner
mv., der potentielt kan øge beskæftigelsen.
Dialogen med potentielle vækstvirksomheder er gjort smidig gennem den stærke samarbejdsorganisation, som
Bornholms Regionskommune og Bornholms Vækstforum
har etableret i samarbejde med Business Center Bornholm,
Væksthus Hovedstadsregionen og Jobcentret i Center for
Erhverv-, Uddannelse og Beskæftigelse. Ved at samle
disse nøgleaktører under samme tag, er det blevet nemt
for erhvervslivet, at komme i dialog om udviklingsmulighederne.
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Bornholms Regionskommune bakker op om erhvervsudviklingen gennem
et vedholdende fokus på rammebetingelserne. Især er
overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse et fokusområde, der følges tæt.
Vækstforums tre strategiske forretningsområder
I det følgende beskrives udfordringer og muligheder for
vækst i de tre prioriterede strategiske forretningsområder:
• Produktions- og servicevirksomheder og​iværksættere
• Turisme
• Fødevarer
Indsatserne er rettet mod bornholmske virksomheder med
vækstpotentiale med det formål at forbedre konkurrenceevnen – særligt med øget innovation og eksport for øje.
15
Produktions- og
SERvicevirksomheder
og iværksættere
Indikatorer
Forventede effektmål
• Iværksætterforløb
• Øget beskæftigelse
• Nye produkter eller processer
• Øget værdiskabelse
• Virksomhedsnære udviklingsforløb der øger
virksomhedernes ”organisatoriske kapacitet”
• Flere vækstiværksættere
• Individuelle vækstplaner
• Energi- og ressourceeffektiviseringsaktiviteter
• Øget eksport
• Øget organisatorisk kapacitet
• Praktikpladser
• Reduceret ressourceforbrug
(eller blot reduceret CO2 udledning)
• Deltagere i specialtilrettede forløb
• Øget inklusion gennem beskæftigelse
Vækstforum arbejder for et attraktivt uddannelsesmiljø,
med en stærk iværksætter- og innovationskultur.
16
Nogle virksomheder bidrager til forskning og udvikling, andre har stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning, mens andre igen er kreative og bidrager
til dynamik, innovation og iværksætteri i mindre skala.
For at omsætte virksomhedens vilje til vækst til faktisk
vækst vil vækstforum sikre adgang til viden og netværk, der kan fremme innovation og eksport.
Initiativer
Bornholms Vækstforum vil investere i ledelses- og medarbejderkompetencer i de bornholmske virksomheder med
det formål at forbedre konkurrenceevnen – særligt med
innovation og øget eksport for øje. Det kan ske gennem
kurser, uddannelsesforløb samt rekruttering af uddannet
arbejdskraft fra det øvrige land eller fra udlandet.
Udfordring
Omfanget af kommercielle forsknings- og udviklingsaktiviteter på Bornholm er beskedent. Derfor skal Bornholm blive
bedre til at udnytte de offentlige erhvervsfremmeordninger,
der netop støtter viden- og kapitaltilførsel til innovation i
virksomheder og hos iværksættere.
Udover kvalificeret arbejdskraft har de bornholmske virksomheder peget på mangel på risikovillig kapital og begrænsningerne i det bornholmske hjemmemarked som barrierer for vækst. Vækstforum vil derfor arbejde for bedre at
synliggøre mulighederne for adgang til kapital og markeder.
Den grundlæggende udfordring er at gøre det attraktivt for
især de mange mindre virksomheder at deltage i samarbejder og netværk, der kan opveje ulempen ved at være
lille virksomhed i den store globaliserede verden. Flere virksomheder skal få mod på vækst og oparbejde kompetencer
til innovation såvel om vækst på udenøs markeder.
Mange virksomheder oplever allerede mangel på kvalificeret arbejdskraft, og fremskrivningerne af arbejdskraftbalancen peget tydeligt på en stigende udfordring i at sikre
adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Muligheder
Den bornholmske erhvervsstruktur er forskelligartet, ligesom muligheder og behov for den enkelte produktions- og
servicevirksomhed er det.
Vækstforum ønsker særligt at fremme innovation med afsæt i det potentiale, som de enkelte virksomheder repræsenterer. Også konkurrenceevne, herunder ressourceforbrug, er fokus for en målrettet indsats.
For at gøre erhvervsfremmetilbud og tilgængelig arbejdskraft mere overskueligt har Bornholms Regionskommune
etableret én indgang for virksomheder og iværksættere,
der vil bevare eller skabe nye arbejdspladser og vækst på
Bornholm. Ingen må gå forgæves. Indgangen
kan ses som en tragt, således at jo større
potentiale og vilje til vækst en virksomhed har, jo flere tilbud er der
adgang til.
Tilbuddene til vækstorienterede produktions- og
servicevirksomheder og
iværksættere vil dels
bestå af faste tilbud og
projekter, der er rettet
mod virksomhedernes
grundlæggende forudsætninger for vækst, og
dels af projekt-orienterede tilbud, der er rettet
mod grupper af virksomheder med sammenlignelige behov og muligheder.
Indgangen vil også lette adgangen til relevante nationale
innovations- og erhvervsfremmetilbud og interregionale indsatser.
Delmålet er, at Bornholm i 2017 fungerer som en
outdoorpark med god infrastruktur og et varieret
udbud af kvalitetssikrede produkter, som er synlige og
bookbare hele året.
Turisme
”Bornholm skal måle sig med de bedste destinationer i
Europa”. Vækstforum bakker op om visionen i turismestrategien ”Bornholm - rigere på oplevelser” fra 2013.
stor. Der er investeret i nye anlæg og faciliteter og skabt
større konkurrenceevne gennem sænket hotelmoms og
lignende.
Strategien bygger på, at generel opkvalificering af overnatningstilbud, spisesteder samt infrastruktur sammen med
strategiske fokusområder skal sikre, at omsætningen indenfor turistbranchen (attraktioner, overnatningssteder og
spisesteder) øges med mindst 10 % ved strategiperiodens
udløb i 2020 (i forhold til 2015).
Der er således behov for at arbejde for at skabe bedre oplevelser og service for gæsterne, få flere af dem til Bornholm,
diversificere markederne og udjævne sæsonkurven med
flere overnatninger i for- og eftersæson.
Vækstforum betragter turisterhvervet som et ligeværdigt,
eksporterende erhverv, idet afsætningen sker til udenøs
markeder, både nationale og internationale. De offentlige
erhvervsfremmetilbud er således åbne for turismebranchen
på lige fod med andre erhverv med ambitioner om vækst
gennem eksport.
Udfordring
Den bornholmske andel af de kommercielle overnatninger i
Danmark er i perioden 1991-2012 faldet fra 4,6 % til 2,8 %.
Mens Danmark samlet set, primært pga. vækst i storbyturismen, har oplevet fremgang, er antallet af overnatninger
på Bornholm som i mange andre kystdestinationer i de seneste 20 år faldet fra 1,9 mio. overnatninger i 1992 til 1,3
mio. overnatninger iflg. de seneste tal fra Danmarks Statistik 4 – et fald på godt 30 %. Faldet i overnatninger skyldes
blandt andet det ændrede rejsemønster med flere ferier af
kortere varighed frem for få men længere ferier tidligere.
Bornholms turisme er fortsat afhængig af få markeder og
har oplevet et skifte fra en dominans af tyske turister til i
dag, hvor danske turister med 56 % i 2012 mod 27 % i 1992
fylder stadigt mere på de bornholmske overnatningssteder.
Muligheder
Turismens værdikæde er omfattende. Derfor er turismen
som økonomisk aktivitet betydningsfuld for et samfund som
Bornholm med et begrænset hjemmemarked. Turismen
har umiddelbar betydning for hotel- og restaurationsbranchen, men også detailhandel, håndværksvirksomheder og
oplevelsesproducenter som fx museerne har stor gavn af
turisterne.
Turismen har høj beskæftigelse, og turismevirksomheder
er særligt gode til at inkludere medarbejdere med vidt forskellige kvalifikationer og baggrund. Jobs i og afledt af turismen er ydermere altovervejende lokale og kan ikke flyttes
til andre landsdele eller udlandet.
I 2014 blev der vedtaget en ny lov om organisering af
dansk turisme og en vækstplan. Det giver nye muligheder
for samarbejde på tværs af regioner. Det er særligt Dansk
Kyst- og Naturturisme, det nye tværregionale udviklingsselskab – herunder Østersøpartnerskabet -, der har Bornholms interesse. Bornholm er Danmarks tredjestørste kystturismekommune og er med et stærkt og unikt brand derfor
en meget væsentlig destination i national sammenhæng.
Bornholms turisme har en markant sæsonkurve. I 2012
kom langt hovedparten af gæsterne i lighed med foregående år i juli (32 %) og august (24 %). Danske turister finder
i større grad til Bornholm uden for højsæsonen end udenlandske turister.
Der er også andre fordelagtige ændringer på vej. Kommunen får nye muligheder for at tilbyde wifi til turister, der
ad den vej kan få nemmere overblik over oplevelses- og
indkøbsmuligheder under deres ophold. Der vil også blive
gennemført forsøg med nye anlæg i kystbeskyttelseszonen
som led i en mulig revision af Planloven.
Konkurrencen fra hjemmemarkederne for Bornholms primære markeder, Tyskland, Sverige, Norge og Polen, er
Sidst men ikke mindst er turismeefterspørgslen på globalt
plan fortsat i vækst.
4
Danmarks Statistik medtager ikke alle overnatningsformer. De seneste tal estimeret til 2,6 mio. turismerelaterede overnatninger.
19
Indikatorer
Forventede effektmål
• Virksomheders deltagelse i fælles klyngeaktiviteter
• Øget antal turister
• Ledere og medarbejderes deltagelse
i kompetenceudviklingsforløb
• Øget beskæftigelse
• L
ancering af nye produkter og processer, der til tiltrækker turister
• Øget værdiskabelse
• Øget døgnforbrug
• Gæster ved eksisterende og nye events
• Øget organisatorisk kapacitet
• Vækstplaner i virksomheder
• Reduceret ressourceforbrug
(eller blot reduceret CO2 udledning)
• Praktikpladser
• Øget inklusion gennem beskæftigelse
• Energi- og ressourceeffektiviseringsaktiviteter
• Deltagere i specialtilrettede forløb
20
Outdoor
Bornholms turisme skal differentiere sig. De seneste analyser viser, at der er et udviklingspotentiale inden for outdoor,
så hvorfor ikke sætte overlæggeren højt og blive Danmarks
outdoor center? Dels ved at bygge videre på Bornholms
traditionelle forretningsområder ”strand- og naturferie” samt
”familieferie” ved med outdoor aktiviteter at gøre Bornholm
mere spændende. Og dels ved at tiltrække ”outdoor” turister, der normalt besøger andre destinationer.
Events er effektive virkemidler i turisme-, kultur- og erhvervsudvikling på tre fronter:
Visionen ”Outdoor Park Bornholm ” er formuleret i potentialeplanen for udvikling af outdoorturisme på Bornholm (Ud
over kanten, 2014). Det er visionen, at Bornholm skal være
det oplagte valg for aktive turister i alle aldre, som søger en
naturskøn feriedestination med et bredt udbud af let tilgængelige outdoor-tilbud af høj kvalitet. Samt at Bornholm også
skal kunne tiltrække elite og ”outdoor-nørder”, der søger
gode betingelser for at udøve deres disciplin men samtidig
prioriterer den veletablerede feriedestinations tilbud og services som ramme omkring ferien.
Vækstforum vil fortsat støtte events som virkemiddel under
forudsætning af, at de opfylder et eller flere af overstående
mål med netop events.
Outdoorturisme på Bornholm er således ferie med det primære formål at bruge Bornholms unikke, varierede natur
som ramme om udendørs aktiviteter, der rummer udfordringer og giver sved på panden.
Målet er, at Bornholm i 2017 fungerer som en outdoorpark
med god infrastruktur og et varieret udbud af kvalitetssikrede produkter, som er synlige og bookbare hele året. Der
skal være flere outdoor-turister både hos aktivitetsudbyderne og overnatningsstederne og afsmittende effekter af
outdoorturisme på tilflytning, uddannelse og idræt.
Kulturinstitutioner, attraktioner og events
Mange turister er gengangere, og derfor er det nødvendigt,
at de bornholmske events, faste attraktioner og kulturinstitutioner til stadighed fornyes og udvikles, så øen løbende
byder på nye oplevelser.
Gennem de seneste år har Vækstforum investeret i Kulturugen, de bornholmske biennaler for glas og keramik og
senest Wonderfestiwall og Folkemødet med det formål at
gøre disse events til reason to go for et stigende antal
såvel fritidsrejsende som forretningsrejsende med særlige
interesser.
• Skaber reason-to-go: Flere gæster, bedre
oplevelser og større omsætning
• Understøtter image og brand: events er kulminationen på eller essensen af identiteter
• Understøtter erhvervsmæssige eller kulturelle styrkepositioner: events samler
fagfolk og styrker professionalismen
Initiativer
Vækstforum vil tage initiativ til, at bornholmske virksomheder og institutioner kan samarbejde om at skabe nye værdikæder – også på tværs af brancher – med det formål at
udvikle oplevelser kommercielt.
Vækstforum vil igangsætte initiativer, der gør det attraktivt
at arbejde i branchen og er med til at sikre branchen adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det kan bl.a. ske ved at
tilbyde uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter i
perioder med mindre aktivitet.
Vækstforum vil tage initiativ til at facilitere en netværks- og
klyngeaktiviteter, der kan understøtte implementering af de
strategiske målsætninger.
Vækstforum vil desuden sammen med branchen og Bornholms Regionskommune afsøge mulighederne for på andre måder at øge Bornholms attraktionsværdi. Det kan fx
være ved at etablere bæredygtig turisme gennem udvikling
af et naturparkområde på Bornholm samt afsøge mulighederne for at blive optaget på UNESCO’s liste over verdens
natur- og kulturarv på baggrund af de unikke arkæologiske
og geologiske forhold.
Vækstforum vil støtte op om etablering af moderne digital
infrastruktur til turismeinformation og formidling af oplevelser og tilbud på Bornholm til understøtning af gæsternes
oplevelse af Bornholm som en attraktiv og let tilgængelig
destination.
21
Potentialet for vækst ligger særligt i forarbejdningsleddet af værdikæden i forhold til flere arbejdspladser og større værditilvækst.
22
Fødevarer
Gennem de sidste 10-15 år er den regionale madkultur blevet udviklet i en mere moderne og nichepræget
retning med fokus på kvalitet og godt madhåndværk.
Resultaterne har udmøntet sig ved hyldemeter i detailbranchen i hele Danmark, kokkekonkurrencen Sol over
Gudhjem og gode madanmeldelser af flere bornholmske restauranter, der bl.a. udmærker sig ved at anvende bornholmske råvarer.
Udfordring
Volumenmæssigt er det bornholmske fødevareerhverv
præget af en høj andel af konventionelt landbrug med en
specialiseret stordrift af primært svineproduktion. Tilknyttet
svineproduktionen er der også et forarbejdningsled i form
af Danish Crown slagteriet, som er en af øens største arbejdspladser. Bornholms Andelsmejeri og Bornholms A/S
er også eksempler på bornholmske fødevarevirksomheder
med stor eks-port. Det, at den største del af erhvervet er
så specialiseret, udgør også en sårbarhed over for udefra
kommende påvirkninger. Det er en udfordring at ændre en
struktur, der er tilpasset et stort specialiseret produktionsapparat i forhold til at diversificere og dermed risikominimere betydningen af pludselige ændringer fx som følge af
globaliseringen.
Udfordringen ligger endvidere i, at den resterende del af
branchen typisk består af meget små virksomheder. Her
kan mangel på nødvendige kompetencer fx i forhold til skalering af produktion eller afsætning og eksport være afgørende for, om de små virksomheder kan udgøre en del af
vækstlaget.
Der er et godt momentum med en stor bevågenhed på
bornholmske fødevareinitiativer, men den interne sammenhængskraft på tværs af organisatoriske tilhørsforhold og interesser gennem værdikæden er skrøbelig og dermed også
potentialet for synergi mellem tiltagene.
Analysegrundlaget inden for branchen er desværre lidt
tyndt, hvilket betyder, at indsatser har baseret sig på fornemmelser. Disse har muligvis været rigtige, men vi ved
det faktisk ikke. Dog har der været en tæt og løbende dialog
med en del af branchen, som har indikeret retningen på
indsatserne.
Muligheder
I udviklingen af det bornholmske køkken med et særegent
stedbundent terroir arbejdes der med et bornholmsk madkulturhus, Melstedgaard. Her vil nicheproduktioner af fødevarer baseret på det bornholmske landbrugs styrkepositioner blive formidlet og videreudviklet. Madkulturhuset
vil bl.a. være videncenter for udvikling inden for røg, hvor
gammelt håndværk og banebrydende ny gastronomi mødes. Bl.a. på baggrund af ovenstående har Bornholm som
fødevareregion et stærkt brand på nationalt plan, som kan
styrkes, og som der kan bygges videre på med henblik på
eksport.
Regeringen har med sin "Danmark i arbejde - Vækstplan
for fødevarer" adresseret problemstillinger som bæredygtighed og ressourceeffektivitet, som taler direkte ind i Bornholms Bright Green Island strategi om en grøn og bæredygtig ø. Endvidere efterspørger planen indsatser for styrket
iværksætteri. Bornholm har i det seneste årti mønstret flere
levedygtige fødevarevirksomheder, især inden for nydelsessegmentet, og har et brand og et erhvervsfremmesystem, der kan tiltrække flere iværksættere. Vækstplanen
efterlyser også, at der i detailhandlen sikres adgang for nye
danske produkter, og især bæredygtige og lokalt producerede fødevarer. Denne udfordring er man på Bornholm i
færd med at løse på tværs af værdikæden fra landmænd
over forarbejdningsleddet og engrosvirksomheder til det
offentlige køkken samt detailbranchen, bl.a. i samarbejde
med flere udenøs organisationer. Der arbejdes i den forbindelse bl.a. på at lukke huller i værdikæden, så både lokal produktion, forarbejdning og afsætning kan opskaleres,
herunder også økologiske produkter. Denne styrkeposition
med Bornholm som en samarbejdende platform mellem
teori og praksis kan der bygges videre på.
Potentialet for vækst ligger særligt i forarbejdningsleddet
af værdikæden i forhold til flere arbejdspladser og større
værditilvækst. Endvidere ligger der fortsat et potentiale i,
at Bornholm med fornyede, styrkede metoder bliver kendt
for sit stedbundne terroir og unikke produkter. Potentialet
ligger altså både i produktudvikling, produktion og i gourmetbranchen.
23
Indikatorer
Forventede effektmål
• Virksomheders deltagelse i fælles klyngeaktiviteter
• Øget beskæftigelse
• Afsætning af flere typer lokalt producerede råvarer, gerne økologiske
• Øget værdiskabelse
• L
edere og medarbejderes deltagelse i kompetenceudviklingsforløb i bl.a. opskalering,
markedsføring, afsætning og innovation
• Vækstplaner i virksomheder
• S
pecialiserede iværksætterforløb målrettet forarbejdningsleddet af værdikæden
• Flere iværksættere
• Øget eksport
• Øget organisatorisk kapacitet
• R
educeret ressourceforbrug (eller reduceret CO2 udledning)
• Social inklusion gennem beskæftigelse • L
ancering af nye produkter med særegne bornholmske råvarer
• Investeringer i produktionsapparater, der
automatiserer, digitaliserer og optimerer
• Udviklingsaktiviteter på tværs af værdikæderne
• Praktikpladser
• Energi- og ressourceeffektiviserings aktiviteter
• Deltagere i specialtilrettede forløb
24
Initiativer
Bornholms Vækstforum vil bakke op om et fælles strategisk
fødevarefællesskab med det formål at samle indsatserne
på tværs af værdikæderne. Her vil der blive udarbejdet
en bredt forankret fødevarestrategisk handleplan, der kan
samle og synliggøre de mange tiltag, der allerede er i gang,
men også skabe bred enighed om fremadrettede mål og
indsatser på det fødevarestrategiske felt i hele værdikæden fra jord til bord. Perspektiverne i et øget samarbejde
og integration mellem den industrielle fødevareproduktion,
landbruget og den mere nicheprægede fødevareproduktion
kan styrke sammenhængskraften og innovationen. Med
henblik på bl.a. arbejdspladser og værditilvækst fokuseres
der i Vækstforum særligt på forarbejdningsleddet og afsætningsleddet i værdikæden. Dette vil have til formål at styrke
den bornholmske fødevarebranche og dens modstandsdygtighed overfor påvirkningen af udenøs beslutninger.
Vækstforum vil understøtte samarbejdet mellem de bornholmske fødevarevirksomheder gennem en klyngesupporterende tilgang, der i sin samarbejdsflade tværsektorielt er
bredest muligt forankret. Dette kan bl.a. indebære en ambassadørfunktion. Klyngearbejdet skal styrke det stærke
bornholmske brand med bl.a. initiativer omkring fælles afsætning og markedsføring, herunder eksportfremmende
tiltag og målrettet kompetenceudvikling, der kan fremme
omsætningen i virksomhederne.
Bornholms Vækstforum bakker op om, at det nye regionale
madkulturhus Melstedgaard udvikles i et OPI-samarbejde
for at virke som omdrejningspunkt for innovation i og viden-
overførsel til de bornholmske fødevarevirksomheder, bl.a. i
samspil med relevante videninstitutioner som KU-life, RUC,
AAU og AU; diverse relevante organisationer som FOOD,
Foodnetwork og Nordic foodlab samt tværregionale samarbejder med de øvrige regioner i Danmark og gennem det
regionale fødevareforum som er organiseret i foodnetwork.
Dette skal inspirere til bl.a. produktudvikling, som kan øge
omsætningen og værdiskabelsen, særligt gennem udvikling af kvaliteten af produkterne og markedsføringen, herunder dialogen med forbrugerne. I den forbindelse ønsker
Vækstforum særligt at skubbe på en udvikling, hvor særegne bornholmske fødevarer med stedbundne kvaliteter
fremmes.
Med rollemodeller som fx Lehnsgaard Rapsolie, hvor produktionen er opskaleret, uden at der er gået på kompromis
med den håndværksmæssige kvalitet, vil Vækstforum gerne understøtte virksomheder med lignende ambitioner, da
det vurderes at rumme beskæftigelsesmæssige potentialer.
Endvidere vil Vækstforum arbejde for at støtte og tiltrække
iværksættere inden for fødevarebranchen, da det vurderes
at rumme et særligt potentiale på baggrund af det anerkendte bornholmske kvalitetsbrand, som et nyt fødevareprodukt på markedet kan sælge sig på.
Endelig vil Vækstforum bakke op om fødevareinitiativer, der
understøtter visionen om Bright Green Island, hvad enten
det handler om CO2 reduktion, økologi eller på anden måde
understøtter en mere cirkulær økonomi på en bioøkonomisk, bæredygtig måde.
Klyngearbejdet skal styrke det bornholmske brand gennem
fælles afsætning, markedsføring og målrettet kompetenceudvikling, der kan fremme omsætningen i virksomhederne.
25
Den bornholmske erhvervsudvikling er underlagt regionale og
nationale rammebetingelser, som Bornholms Vækstforum og
andre aktører arbejder på at forbedre.
Appendiks 1:
Aktiviteter og indikatorer
Vækstforums overordnede effektmål er økonomisk
værdiskabelse og flere jobs på Bornholm. Det kan i
sagens natur kun opnås gennem samarbejde med
virksomheder, der har samme ambition om vækst
og udvikling.
På baggrund af erfaringerne fra det hidtidige arbejde med vækst og udvikling på Bornholm er der
nedenfor oplistet eksempler på konkrete aktiviteter,
der kan bidrage til realiseringen af effektmålene.
Aktiviteterne – eller virkemidlerne – tilbydes virksomheden på forskellig vis:
Rammevilkår
Regionalpolitik
Kollektiv
Individuel
Virksomhed
Iværksætter
a) Individuelle aktiviteter
Direkte i form af et individuelt forløb, der er tilpasset
den enkelte virksomheds behov og muligheder.
b) Kollektive aktiviteter
Indirekte gennem kollektive indsatser på brancheniveau eller på tværs af en værdikæde
c) Regionalpolitiske aktiviteter
På samfundsniveau gennem rammeskabende indsatser og aktiviteter
Aktiviteter konkretiseres i vækstforums årlige handlingsplaner,vækstplan hvor aktivitetsmål så vidt muligt kvantificeres.
28
Flere aktiviteter er relevante for virksomheder inden for alle
tre strategiske forretningsområder, mens enkelte kun er
gældende for enkelte brancher, således som det fremgår
nedenfor.
Produktions- og servicevirksomheder med vækstpotentiale
a) Individuelle indsatser
• Ejerskiftevejledning
• Etablering af professionel bestyrelse
• Identifikation af behov for nye kompetencer og rekruttering af disse
• Identifikation af nye markeder
• Iværksættervejledning og rådgivning
• Kapitalformidling
Derudover særligt for turisterhvervet:
• Kvalitetsløft på produkter og service gennem leder- og medarbejderudvikling
• Facilitering af netværk eller klynge vedr. turisme, der sikrer offentlig/privat koordinering
• Presseture og ”product placement”
• Udvikling af temabaserede oplevelsesprodukter og events. Fx med særligt fokus på
outdoorturisme og gourmetoplevelser
• Fremme deltagelse af bornholmske virksomheder i nationale og regionale udviklingsinitiativer,
især i regi af Dansk Kyst- og Naturturisme
Derudover særligt for fødevareerhvervet:
• Facilitering af netværk og klyngelignende aktiviteter på tværs af værdikæder og sektorer
• Kompetencer til leje, som fx HR, jura,
eksport, sprog, innovation, automatisering, markedsføring, digitalisering
• Kontakt til videnmiljøer og netværk uden for
Bornholm og spredning af viden på Bornholm
• Produkt-/procesudvikling
• Presseture og ”product placement”
• Udarbejdelse af plan for energieffektivisering og
implementering af en grøn forretningsmodel
• Anvendelse af sociale medier i markedsføring
og kundedialog/brugerdreven innovation
• Udvikling af individuelle virksomheds- og vækstplaner/strategier
• Udvikling af temabaserede oplevelsesprodukter og events. Fx med særligt fokus på
outdoorturisme og gourmetoplevelser.
b) Indsatser der er rettet mod grupper af virksomheder eller
brancher
• Branchespecifikke kurser/konferencer og generel
kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere
• Brobygning til udenøs videninstitutioner og fonde
• Etablering af rådgivernetværk og mentorer som led i den offentlige service
• Forbinde virksomheder med eksisterende nationale uddannelses- og udviklingsinitiativer
• Fælles markedsføring/messedeltagelse etc.
• Internationale besøg og samarbejder
• Match mellem investeringsbehov og -muligheder
• Praktikpladsformidling – mellem studerende på
videregående uddannelser og virksomheder
• Energieffektivisering og udvikling af
grønne forretningsmodeller
• Udvikling af iværksættersted
• Kvalitetsløft på produkter og service
c) Rammeskabende indsatser på samfundsniveau
• Attraktive bo- og levevilkår som fx kulturog fritidstilbud, boligmiljøer, skoler, etc. er
vigtige rammeskabende parametre, som
uddybes i Bornholms Udviklingsstrategi.
• Bredbånd og mobildækning
• Image/erhvervsklima, myndighed
og offentlig administration
• Branding, imagepleje og storytelling
• Inklusionstilbud via uddannelse og beskæftigelse, herunder særligt fokus på
unge med særlige udfordringer
• Jobformidling
• Tilflytterservice
• Udvikling af erhvervstilpassede erhvervsuddannelser og videregående uddannelser
– evt. helt unikke uddannelser, der kan
appellere til et internationalt marked.
29
Appendiks 2:
Mulige finansieringskilder
I perioden 2014-2020 er der afsat 74 mio. kroner via EU’s strukturfondsprogram (Regionalfonden og Socialfonden) til følgende investeringsprioriteter på Bornholm:
Styrket innovation i SMV’er, 16,58 mio. kr. til a) Innovationssamarbejder (produktudvikling) og b) Øget innovation i SMV’er
gennem klyngeorganisationer.
Flere vækstvirksomheder, 13,19 mio. kr. til rådgivning om og implementering af vækstplaner (også maskiner/udstyr). Kræver operatør.
Energi- og ressourceeffektive SMV’er, 6,43 mio. kr. til rådgivning om og implementering af grønne forretningsmodeller
(også maskiner/udstyr). Kræver operatør.
Iværksætteri og jobskabelse, 14,5 mio. kr. til a) Vejledning og undervisning af iværksættere og b) Vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne. Kræver operatør.
Inklusion via uddannelse og beskæftigelse, 8 mio. kr. til a) Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer og b)
Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder.
Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, 15,1 mio. kr. til a) Erhvervsuddannelser og b) Erhvervsfaglig uddannelse af voksne og videregående uddannelse. Krav om operatør på b).
Regionale udviklingsmidler: Frie puljemidler til regional udvikling, pulje til udvikling af uddannelsesområdet og pulje til
udvikling af kulturområdet.
Øvrige midler og programmer:
Derudover er der mulighed for at indgå i strategiske samarbejder med Landdistriktsprogrammet, South Baltic programmet,
Øresund-Kattegat-Skagerrak programmet og Østersøprogrammet samt Horizon og andre centrale EU-programmer.
Også de nationale innovations- og erhvervsfremmeprogrammer kan være relevante for bornholmske erhvervsvirksomheder at deltage i.
Appendiks 3:
Brancheopdelt antal jobs
i den private sektor
Beskæftigede fordelt på brancher
på Bornholm, 2013
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
Antal
5%
916
32
602
30
Tekstil- og læderindustri
18
1
Træ- og papirindustri, trykkerier
66
3
0
0
Olieraffinaderier mv.
Kemisk industri
1
0
Medicinalindustri
0
0
170
9
73
4
Plast-, glas- og betonindustri
Metalindustri
Elektronikindustri
2
0
Fremst. af elektrisk udstyr
5
0
512
26
16
1
109
5
Maskinindustri
Transportmiddelindustri
Møbel og anden industri mv.
Bygge og anlæg
1.071
Handel
2.230
Transport
897
Hoteller og restauranter
650
Forlag, tv og radio
411
Telekommunikation
41
It- og informationstjenester
25
Finansiering og forsikring
180
Ejendomshandel og udlejning
261
Rådgivning mv.
324
Forskning og udvikling
Reklame og øvrige erhvervsservice
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
Sum
Kilde: Danmarks Statistik
33
0
0
92
876
9.580
111
31
Bornholms Vækstforum
Bornholms Regionskommune
Center for Erhverv- Uddannelse og Beskæftigelse
Landemærket 26, 3700 Rønne, 56 92 00 00
[email protected]
www.brk.dk/vaekstforum