1. No category

Interne og eksterne effekter
på arbejdstilfredshed i Europa
Videregående Samfundsvidenskabelig metode
Af Theis Thompson, Gruppe 1
Vejleder: Claus Dalsgaard Hansen
Antal ord: 21001
1
1 Indhold
2
Indledning ...................................................................................................................................... 5
2.1
Krisen...................................................................................................................................... 5
2.2
Arbejdsmarkedet ..................................................................................................................... 6
2.3
Fingerpeg og Syndebukke ...................................................................................................... 6
2.4
På jobbet ................................................................................................................................. 7
3
Problemfelt ..................................................................................................................................... 8
4
Undersøgelsens Formål .................................................................................................................. 9
5
Teori ............................................................................................................................................... 9
5.1
Arbejdstilfredshed................................................................................................................... 9
5.1.1
5.2
Selvet .................................................................................................................................... 12
5.2.1
Fremmedgørelse ............................................................................................................ 12
5.2.2
Stigmatisering og Fællesverdenen ................................................................................ 13
5.2.3
Fællesverdenen.............................................................................................................. 14
5.2.4
Stigmatisering ............................................................................................................... 14
5.2.5
Vante stigmatiseringer .................................................................................................. 15
5.2.6
Stigmatisering og arbejdslivet ....................................................................................... 15
5.2.7
Sikkerhedsnettet ............................................................................................................ 16
5.2.8
De nye socialsfærer ....................................................................................................... 17
5.2.9
Spejlet............................................................................................................................ 17
5.3
6
Den Interne og Eksterne tilfredshed .............................................................................. 10
Syntese .................................................................................................................................. 18
Empiri .......................................................................................................................................... 19
6.1
Krav og Valg af Datasæt....................................................................................................... 19
6.2
European Social Survey........................................................................................................ 19
6.3
Valg og fravalg ..................................................................................................................... 20
7
Problemformulering ..................................................................................................................... 21
8
Metode ......................................................................................................................................... 22
8.1
Multilevel.............................................................................................................................. 22
8.1.1
Standardisering af Variable ........................................................................................... 23
8.1.2
Hvad er et level ............................................................................................................. 23
8.1.3
Multilevel Matematisk .................................................................................................. 25
2
9
8.1.4
Intra-Class Correlation .................................................................................................. 27
8.1.5
Likelihood ..................................................................................................................... 28
8.1.6
Korrelationer i Undersøgelsen ...................................................................................... 28
8.1.7
Random Intercept .......................................................................................................... 29
8.1.8
Random Slope ............................................................................................................... 30
8.1.9
Opsummering ................................................................................................................ 32
Analysestrategi ............................................................................................................................. 33
Første Skridt ......................................................................................................................... 33
9.2
Andet Skridt .......................................................................................................................... 33
9.3
Tredje Skridt ......................................................................................................................... 34
9.4
Fjerde Skridt ......................................................................................................................... 34
9.5
Femte skridt .......................................................................................................................... 34
10
9.1
Operationalisering ........................................................................................................................ 35
10.1
Valg og tilskæring................................................................................................................. 35
10.1.1
10.2
Struktur.......................................................................................................................... 35
Rekodede variable ................................................................................................................ 37
10.2.1
Parforhold...................................................................................................................... 37
10.3
Individvariable ...................................................................................................................... 37
10.4
Den Interne og Eksterne Jobtilfredshed ................................................................................ 38
10.4.1
10.5
11
Eksterne Variable .......................................................................................................... 39
Interne Variable .................................................................................................................... 41
10.5.1
De Fundamentale Jobtilfredshedsværdier ..................................................................... 41
10.5.2
De Tilfredshedsskabende Værdier ................................................................................ 43
10.5.3
Udenfor teoretisk regi ................................................................................................... 45
10.5.4
Samlet Model for Interne Variable ............................................................................... 45
10.5.5
Samlet Model ................................................................................................................ 46
Analyse ........................................................................................................................................ 47
11.1
Indledningsvis ....................................................................................................................... 47
11.2
Første, Andet og Tredje Skridt ............................................................................................. 50
11.3
Fjerde Trin ............................................................................................................................ 53
11.4
Diskussion af modelvalg....................................................................................................... 55
11.5
Hvilken effekt har opfattelsen af jobmarkedet på arbejdstilfredsheden ............................... 56
3
11.5.1
11.6
Hvilken effekt har individfaktorer på arbejdstilfredsheden .................................................. 58
11.6.1
11.7
Diskussion ..................................................................................................................... 58
Hvilken effekt har eksterne faktorer på arbejdstilfredsheden ............................................... 59
11.7.1
11.8
Diskussion ..................................................................................................................... 56
Diskussion ..................................................................................................................... 59
Hvilken effekt har interne faktorer på arbejdstilfredsheden ................................................. 60
11.8.1
Diskussion ..................................................................................................................... 60
12
Konklusion ................................................................................................................................... 61
13
Perspektivering ............................................................................................................................ 63
13.1
Overordnet datastruktur ........................................................................................................ 63
13.2
Operationalisering................................................................................................................. 63
13.3
Teorivalg ............................................................................................................................... 64
14
Litteraturliste ................................................................................................................................ 64
15
Bilag ............................................................................................................................................. 65
4
Arbejdstilfredshed
2 Indledning
Gennem de seneste år har vi oplevet en rivende udvikling af arbejdsmarkedet. Hvad vi gjorde
tidligere var nu ikke længere hurtigt nok og virksomhederne råbte i stedet på effektivisering og
personalenedskæringer. I et støt tempo blev vi færre om at varetage det samme antal opgaver som
tidligere, alt imens forblev lønnen relativt uændret og tilbage stod vi med et forøget ansvar og
arbejdsbyrde. De fleste blev nødsagede til at være del i fyringsrunder og effektiviseringer, hvori
interessen ikke rakte meget længere end ønsket om at beholde sit arbejde. Der blev råbt på
effektivisering og virksomhedernes gode, men for det meste udmundede det af virksomhedernes egen
interesse for at skabe yderligere profit og vækst.
2.1 Krisen
Pludselig ringede klokken 2008 og en international økonomisk krise kradsede på døren. Nogen havde
ladet banker og forsikringsselskaber lege i en stor ureguleret sandkasse, som i ly af mørket, krone for
krone havde præsteret at undergrave både bolig, handels- og finansmarkedet. Bankerne havde rod i
USA og det internationale marked, og kunne måske synes svært at finde koblingen mellem dem og
de lokale arbejdsmarkeder, men effekten ville vise sig ikke at være til at tage fejl af.
Det gik pludselig op for os alle sammen at vi var langt mere økonomisk forbundne end vi oprindeligt
havde troet, og der skabtes et indblik i hvordan verdens største økonomier var strikket sammen
(Danmarks Radio 2009: 09142722). Det var ikke kun handelsmarkedet der led, men alle de markeder
vi kunne komme i nærheden og tænke på – og over en meget kort periode i 2008-09 skød
arbejdsløsheden i vejret. Arbejdsløsheden steg – i eksempelvis Danmark steg den med næsten 4 %.
En stigning ikke set siden udviklingen fra 89 til 94. Men denne gang foregik udsvinget langt
hurtigere end tidligere og der var denne gang tale om en udvikling fordelt over måneder, i stedet for
år (Eurostat 2013).
Tilbage stod vi med en arbejdsmarkedssituation, hvor langt flere end tidligere nu stod uden arbejde –
og hvor flere skulle forsørges af systemet, dagpengekasser eller nøjes med ægtefællens indkomst.
Udviklingen, væksten og arbejdsmarkedet blevet sat i stå og antallet af jobopslag faldt drastisk, især
blandt de ufaglærte (Beskæftigelsesministeriet 2014). Bevægeligheden indenfor arbejdsmarkedet
5
blev reduceret – og det blev langt vanskeligere for de fleste, at finde et nyt arbejde. Men samtidigt
betød det ligeledes at flere og flere måtte slå sig til tåls og acceptere indsnævring af livremmen, den
travlere hverdag og de komplikationer der måtte følge i kølvandet herpå.
I takt med at penge skulle spares, for at holde hovedet oven vande, måtte det offentlige også se sig
udsat for den ene besparelse og effektivisering efter den anden. Institutioner oplevede færre og færre
midler, i sådan en udstrækning at 2 ud af 3 ansatte i offentlige institutioner mente at dette havde stor
indvirkning på deres arbejdsdag (Djøf 2012). Stramningerne udmundede ligeledes i forandringer i de
større offentlige sektorer, hvor både de og de ansatte i institutioner meddelte at de ikke længere turde
stille krav af frygt for at miste deres arbejde, samtidigt med at de øgede tiden på arbejdspladsen,
pådrog sig yderligere opgaver og i højere grad end tidligere, tog på arbejde til trods for at de var
syge. Ligeledes undlod flere at gøre opmærksomme på sygdomstegn, stress og bed i stedet
problemerne i sig og forsøgte at imødekomme de mål og krav som var nødvendige.
2.2 Arbejdsmarkedet
Krisen medførte at mange stod uden arbejde, hvor især de ufaglærte så sig ramt ved at miste knapt en
kvart million jobs. Her sås det især, at de der benyttede sig af den ufaglærte arbejdskraft søgte andre
græsgange og søgte at hente besparelsen hjem ved at flytte produktion til andre, billigere lande. Det
betød at der var rift om de få jobs som var – og at de som allerede var i jobbet måtte, som omtalt
tidligere, finde sig i at skruen blev strammet uden anden belønning end at kunne beholde sit arbejde.
I mange af landets virksomheder, som fortsat benyttede sig af ufaglært arbejdskraft oplevedes noget
nær en stilstand af lønniveauer, hvor de ansatte ikke længere fik tildelt lønforhøjelser på årlig basis
som ellers tidligere i mange virksomheder var normen. Loyalitet blev på ikke samme måde belønnet
på anden måde en fortsat ansættelse, hvilket for nogle betød at deres de, grundet inflationen,
oplevede en utilsigtet lønnedgang.
2.3 Fingerpeg og Syndebukke
Mens livremmen blev strammet, blev flere udpeget som samfundets store syndere i forhold til det
økonomiske sammenhold og den udgift de medførte for samfundet. Heriblandt oplevede de
arbejdsløse at blive sammenlignet med ’Dovne Robert’ og de andre medieportrætter, som satte fokus
på hvor mange penge de fik for at lave så lidt som muligt. Om det var frustration over egne
forandrede arbejdsvilkår ved ingen, men et utal af danskere hoppede med i debatten og ytrede deres
meninger om de arbejdsløse.
6
Det var ikke længere okay at være kritisk overfor det arbejde man valgte, man skulle i stedet tage
imod det første og det bedste, uanset uddannelsesniveau. Det kunne ikke passe at det virkelig var så
svært. De var dovne, ugidelige og nassede på andres hårde arbejde. Det blev for mange en
midlertidig syndebuk, i en debat hvor den høje arbejdsløshed ikke længere omhandlede
problemstillingen i at finde et arbejde, men i stedet at den var forsaget af de som ikke ville finde et.
Det er vanskeligt at forestillet sig andet, end at arbejdsløshed blev yderligere stigmatiserende – og
tanken om at skulle havne i en stigmatiseret situation, hvor man samtidig blev betragtet som
syndebuk af verden omkring sig, må også have sat sine spor i manges dagligdag. Tænk hvis de sagde
nej eller beklagede sig over arbejdet, hvilket ville resultere i at de pludselig var blandt de
stigmatiserede. Men alene om skylden stod de ikke; de på den offentlige lønningsliste, som følte at
de ikke arbejdede tilsvarende til den løn de fik udbetalt fik også en tur af samme skuffe.
2.4 På jobbet
I det moderne samfund har vi gennem årene oplevet en svingende politisk indflydelse på vores
daglige liv. Betydningen af politiske disse politiske beslutninger kan være vidstrakte og omfavnende
eller kun ramme et fåtal, hvilket har resulteret i at nogle eksempelvis ikke har haft mulighed for at
adoptere eller få samlet familien i landet, imens det for andre har betydet at de fik flere penge mellem
hænderne, grundet en skatterabat eller fastfrysning af offentlige takster. Men hvor nogle politiske
indgreb har betydet meget for de få, har det sjældent været noget der bevirkede den gennemsnitlige
borger
synderligt.
Men alt dette stod til pludselig forandring. Med et ringede klokken 2008 og verden rendte ansigtet
først mod den ny-politiske mur og finanskrisen blev født. Udefrakommende påvirkninger, som de
fleste almindelige borgere aldrig havde ænset som en trussel, ændrede dagligdagen for millioner og
atter millioner af mennesker. Der er i stedet nu tale om en krisesituation, som har sunket verden ned i
en dyb økonomisk grav, som vi stadig forsøger at grave os fri af. Ledigheden er steget og vilkårene
for de, som står udenfor arbejdsmarkedet er forringede – hvilket for nogle betyder at deres mobilitet
på arbejdsmarkedet er faldet, alt imens færre tør tage kampen op mod en arbejdsgiver i forbindelse
med uoverensstemmelser, af frygt for pludselig at skulle stå uden arbejde.
Arbejdsmarkedet og økonomien er forandret og der bliver løbende udfærdiget love, regler og tiltag
for at ændre på situationen. For nogle har det betydet at sætte sin lid til politikere som, til trods for
bedste intentioner, vil have mere end vanskeligt ved at søge at genoprette balance på ordentlig vis. På
tværs af Europa, oplever vi at tilliden til de folkevalgte daler og styrtdykker. Men har denne tillid
7
nogen betydning – og bevirker den på nogen måde vores dagligdag, og her især med henblik, på
vores arbejdsliv.
3 Problemfelt
Arbejde har en central placering i størstedelen af vores voksenliv. Det er det der skaffer brød på
bordet og er i langt de fleste tilfælde den mest drevne rutine af dem alle; den der får os op ad sengen
og ud af fjerene om morgenen – og den der afgør hvornår vi har kvalitetstid med familien eller for os
selv. Samtidigt har arbejdsmarkedet i de seneste år, været kastet ud i en ubehagelig rutsjetur, hvor vi
har set flere regler, love og tiltag en tidligere vedtaget herom. Jobsituationen, de arbejdsløse og den
økonomiske krise i sig selv har været omdrejningspunkt for store dele af den offentlige debat i
Danmark og udlandet.
Som i så mange andre tilfælde, har der under krisen været søgt syndebukke. Nogle man kunne pege
fingre af og sige, at skylden var deres, og deres alene – hvilket har betydet at både personer,
befolkningsgrupper og virksomheder har stået for skud. Krisen gav grund til national selvransagelse
og blev i en række af de europæiske lande især fokuseret omkring de arbejdsløse, grupper af
offentlige ansatte, økonomerne og bankerne. Der blev fra politikernes side, udklækket planer og idéer
om hvordan vi bedst muligt søgte ud af krisen og hvordan vi kunne returnere til status quo; som det
var, før krisen. Livremmen måtte strammes, nu var der ikke længere penge til det ene og det andet –
og vi skulle i stedet forsøge at finde ud af hvordan vi bedst muligt kunne spare os gennem krisen.
For mange betød det en usikker jobsituation, et farvel til kolleger eller at måtte give afkald på ydelser
i virksomheden. Den usikre jobsituation har for mange betydet at de ikke længere har ønsket at
beklage sig over vilkår, stress eller arbejdsopgaver som nu pludselig er havnet i skødet på dem – og
samtidig har mange af de, som stadig befinder sig på arbejdsmarkedet kunne se sig selv tvunget til at
løbe stærkere og stærkere med færre kolleger og medansatte, trods de mange der fortsat står udenfor
arbejdsmarkedet (Djøf 2012).
Men i en international krise, hvor økonomi, stat og bankvæsen verden over kæmper med at bevare
sorte tal på bundlinjen, er det vanskeligt ikke at formode at de faktorer der rækker udover
arbejdspladsen, men som alligevel har vist sig at kunne påvirke den enkeltes jobsituation, ikke skulle
have effekt. Oplevelsen for mange, har i de senere år, været fokuseret omkring stramninger og
indsnævring af livremmen på arbejdspladsen – og udgangspunktet har for mange været med rod i at
den økonomiske situation nu endnu engang var som den var.
8
4 Undersøgelsens Formål
Undersøgelsen har til formål at undersøge hvorvidt at der findes faktorer der på tværs af de
europæiske lande, har indvirkning på arbejdstilfredsheden – for på den måde at belyse hvorvidt at
arbejdstilfredsheden hvilket sammenhæng der er mellem de interne eller eksterne faktorer. På
baggrund af det valgte datasæt, vil der formuleres og undersøges problemstillinger der har til hensigt
at belyse problemstillingerne, dannet på baggrund af et teoretisk afsæt, som introduceres i senere
afsnit.
5 Teori
For at kunne skabe indsigt og grundlag for hvad der undersøges, er det nødvendigt først at etablere et
teoribundet afsæt. Formålet med det teoretiske repos er at give idé om hvordan arbejdstilfredshed
defineres, samt hvilke faktorer der kan have indvirkning på individets opfattelse af deres
arbejdssituation.
Teorierne vil i senere afsnit operationaliseres, hvorved at der kan drages paralleller mellem det
undersøgte og det teoretiske grundlag. Det betyder således at de variable der søges undersøgt
hovedsageligt tager afsæt i de teorier og teoretiske modeller der er anvendt.
5.1 Arbejdstilfredshed
Når vi taler om arbejdstilfredshed findes der mange forskellige bud på, hvad begrebet dækker over.
Locke (1976) definerer rammerne for hvad der gør mennesker tilfredse med deres arbejde.
Overordnet set definerer han det som “a pleasurable or positive emotional state, resulting from the
appraisal of one's job or job experiences” (Locke 1976: 1304). Bag den definition ligger årsager som,
i hvilken grad jobbet imødekommer de ansattes forventninger, deres forhold til kolleger,
arbejdsmiljø, lønniveau, muligheder for udvikling samt anerkendelse af ens arbejde og
arbejdsindsats. Sidestillet med Marx’ fremmedgørelsesteori ses det at et af de underliggende aspekter
er oplevelsen er muligheden for udvikling, men hvor Locke peger på den arbejdsmæssige udvikling i
form af forfremmelser, taler Marx i stedet om realisering af selvet i kraft af arbejdet.
Set i Marx’ øjne, er grundlaget for arbejdstilfredshed at man selv er herre over arbejdet og kan
identificere sig med både arbejdsopgaver, såvel som produktet. Arbejdet skal være en personlig
udvikling og man skal derigennem kunne føle at det man frembringer, er direkte til gavn for ens
eksistens. De paralleliseringer til jægersamfund og andre feudalsamfund der forekommer i teorien,
9
kan om noget synes en smule gammeldags og primitive, men giver fortsat mulighed for at kunne
belyse arbejdstilfredshed fra en relevant vinkel.
Der er mange aspekter der kan ligge til grund for arbejdstilfredshed, dog vil der altid være tale om en
subjektiv opfattelse af arbejdets tilfredsstillelse. Dog vil denne subjektivitet forekomme som værende
et delprodukt af kulturelle og historiske aspekter i det givende land eller region som respondenten er
opvokset og bosat i. Kigger vi eksempelvis på Danmark i de senere år, har der både i medier og fra
politikernes side været tale og fokus på jobsnobberi, hvor personer med højere uddannelser hellere
ser sig arbejdsløse end at være beskæftiget i et, uddannelsesmæssigt, laverestående job. I kontrast
hertil, stifter vi bekendtskab med historier og personer fra eksempelvis Polen, som er kommet her til
landet med en længerevarende uddannelse, men som ikke ser nogen skam i at give sig i kast med
eksempelvis hårdt fysisk arbejde. Historien om Krzyztoff, som kom til landet med en kandidatgrad i
teknologi, som gladelig beskæftigede sig som både murer og avisbud, for som han udtrykker det ”…
hvor jeg kommer fra, har det aldrig været nogen skam at udføre fysisk arbejde” (Politiken 2014:
3/4).
Netop i situationer som Krzyztoffs opleves de kulturelle forskelle, som adskiller nogle af landende og
som påpeger at arbejdstilfredshed vil være vanskelig at karikere på tværs af så forskellige lande.
Udgangspunktet vil derfor være at undersøge hvorvidt forskellige faktorer har indvirkning på
jobtilfredsheden i landende på tværs af Europa, med afsæt i den subjektive udtalelse ”How satisfied
are you in your primary job?”.
Ovenstående eksempel ville kunne afspejles i undersøgelsen, såfremt at man sammenligner
arbejdstilfredsheden i eksempelvis Danmark og Polen, samt forskellige uafhængige variable. Man
ville herved være i stand til at identificere hvorvidt at hårdt arbejde have en større effekt på
jobtilfredsheden i Danmark end i Polen, hvilket kunne indikere at der på individ og samfundsniveau
opleves den føromtalte jobsnobberi.
5.1.1 Den Interne og Eksterne tilfredshed
Hvor nogle kun oplever sig som værende tilfredse med arbejde, såfremt de kan videreudvikle sig i
den retning der interesserer dem – enten personligt eller indenfor deres uddannelsesfelt, vil andre i
stedet være tilfredse med blot at have et arbejde, fordi at det generelt er vanskeligt at få et arbejde i
området eller at deres familie/venner generelt er plaget af arbejdsløshed. Forskellene er ikke altid til
10
at få øje på – men vi har alle vores formodninger og idéer om hvad der gavner arbejdstilfredsheden,
hvilke aspekter der gør at vi bliver mere tilfredse.
På samme måde som Locke (1976), påpeger Field (2008) at der eksisterer en række faktorer der
spiller ind på individets tilfredshed med arbejdet. Mellem de to teorier findes der dog en længere
række ensartede eller fælles karaktertræk, såsom muligheden for avancement indenfor firmaet,
feedback og værdsættelse af arbejdsopgaver og indsats, med videre. Der er i den forstand elementer i
begge teorier, som fremmer arbejdstilfredsheden, imens andre vedligeholder den. Nedenfor ses Field
(2008) model over arbejdstilfredshed.
Job Satisfaction Model (Field 2008)
Ud fra modellen ses det at der, som nævnt, findes faktorer som eliminerer utilfredshed, imens andre
fremmer tilfredsheden. Derved at forstå, at de faktorer som mindsker utilfredsheden altså ikke
fremmer tilfredsheden, og vice versa. Der er på den måde tale om adskilte faktorer, der arbejder i
hver deres retning.
Fælles for de to er dermed at fokus på arbejdstilfredshed ligger indenfor arbejdets rammer, som hvad
vi kan vælge at kalde internt i arbejdet. Det er situationer, muligheder og elementer der findes i og på
arbejdspladsen og de arbejdsopgaver dagligdagen består af. Eksempelvis kunne man forestille sig at
11
en parameter, såsom jobsikkerhed ville have større betydning såfremt at det er vanskeligere for
respondenten at finde nyt arbejde efterfølgende. Ligeledes at lønnen har mindre betydningen, såfremt
at der ikke er et socialt sikkerhedsnet, der kan hjælpe dem økonomisk såfremt de ikke havde et
arbejde.
På den vis, kan man argumentere for at arbejdstilfredshed påvirkes både internt i og på arbejdet,
såvel som eksternt. Her vil de eksterne faktorer være samfundsmæssigt prægede, strækkende fra
stigmatisering af arbejdsløse, generel arbejdsløshed, social sikkerhed med flere. Aspekter som
gennemgås i følgende afsnit.
5.2 Selvet
Som tidligere nævnt er det ikke alle facetter af påvirkninger på arbejdstilfredsheden og arbejdslivet,
eksterne faktorer som ikke er blot opretholdes indenfor jobbets fire vægge. Der er i den forstand tale
om påvirkninger, som er individuelt, samfundsmæssigt eller socialt betingede. Netop de aspekter er
hvad dette afsnit omhandler. Målet er at man med afsæt i en et sammensurium eller syntese af de
valgte teorier, kan danne et værktøj der kan danne fundament både for analysen såvel som skabe
afsæt og grobund for at belyse nogle af de eksterne elementer.
Ganske fundamentalt synes det oplagt at inddrage fremmedgørelsesteorien, oprindeligt forfattet af
Marx, ind som en grundpille i analyseværktøjet, i det at teorien evner at belyse hvordan
arbejdsmarkedet kan afkoble de arbejdende, samt hvad der sker med et menneske, deres identitet og
væsen når de ikke længere er i stand til at identificere sig med de ting de beskæftiger sig med i deres
arbejdsliv.
5.2.1 Fremmedgørelse
Det moderne arbejdssamfund er afkoblet fra vores menneskelige forståelse, i den forstand at
udbytteværdien, og ikke mindst opfattelsen heraf, er blevet forskubbet og flyttet længere væk fra den
enkelte. I feudale samfund var arbejdet en nødvendighed som var opstået for at udfylde et
menneskeligt behov, hvor en eller flere gik sammen om jagten eller høsten. Modsat den moderne
arbejdsform, var de gamle arbejdsopgaver til for at skabe den korteste afstand mellem menneskets
behov og opfyldelsen heraf. Til trods for at nogle af de feudaltidens bønder måtte bruge nogen tid for
at arbejde for deres herremænd, havde de fortsat jordlod hvor det var dem muligt at kunne dyrke til
sig selv.
12
Koblingen mellem mennesket, deres arbejde og udbyttet heraf bliver mere og mere fremmedgjort.
Arbejdsopgaverne bliver trivielle, kedsommelige og opleves som pålagt af en fremmed magt uden at
man egentlig har forståelse eller idé om hvorfor eller årsagen hertil. I trit med fremmedgørelsen fra
selve arbejdsprocessen, opleves der også en afkobling fra selve produktet – hvor det ikke længere
synes at den enkelte og dennes arbejdsopgaver har nogen effekt eller indflydelse herpå. Den
indflydelse der måtte være er minimal, miniskul og næsten uidentificerbar (Coser 1977).
I fremmedgørelsen fra arbejdet stumpes vores udvikling som mennesker og det bliver vanskeligere,
hvis ikke umuligt at udvikle os fuldt ud. Arbejdet er en central del af vores identitet, både som
værende identitetsbærende til den tid det optager i vores daglige liv. Arbejdet udfylder, på den måde,
ikke den udviklingsskabende kerne som den burde – hvilket får arbejdet til at synes mindre
fyldestgørende. I arbejdet føles man hjemløs og som den forlængede arm for en andens vilje og
indflydelse – hvorimod vi i vores fritid har det eneste tidspunkt hvor vi føler os hjemme og i stand til
at udfolde og udvikle os.
Kernen i fremmedgørelsen bliver således den manglende evne til at kunne identificere koblingen
mellem behov og de arbejdsopgaver, såvel som den indflydelse der forsvinder her sammen med. Det
betyder at når vi ikke længere er i stand til at forstå og iagttage systemet, bliver vi som mennesker
fremmedgjorte og vores udvikling påvirkes, på både personligt og åndeligt plan. I sammensurium
bevirker det at vi som mennesker bliver afkoblede fra vores udvikling. Vores personlige udvikling
kan ikke fuldendes, i det at det ikke er os muligt at have indflydelse på vores arbejde og vores
arbejdsgange, men i stedet bare må betragte vores arbejdskraft som et produkt vi sælger for at være i
stand til at overleve (Coser 1977).
5.2.2 Stigmatisering og Fællesverdenen
Nogle mennesker lever deres liv med skavanker og problemer, der af samfundet udpeges som
unormale. Om der er tale om en mand i kørestol, en pige der mangler sin næse eller en der besidder
holdninger eller en situation i livet som ikke just kan defineres som værende almindelig. Nogle har
holdninger og tanker der gør at de udses eller føler sig som værende unormale, imens andre har
fysiske skavanker som gør at de afviger fra normen (Goffman 2009).
Men ingen af disse situationer bærer større eller mindre betydning, hvis ikke omverdenen gør noget
væsen af det. Manden i kørestolen føler sig hverken mere eller mindre værd, hvis han behandles på
lige fod med andre – men er man imødekommende og hjælpsom blot fordi at han er anerledes, bliver
13
hans handicap karaktergivende og bliver gjort til en større del af hans person og væsen, end det
egentlig er. Hvor det for nogle er ondsindet at agere hånligt overfor de der er anerledes, kan det for
andre være mindste lige så skadeligt at være hensynsfulde på baggrund af personens anerledeshed
(Goffman 2009).
5.2.3 Fællesverdenen
For at kunne forstå stigmatisering, er det først nødvendigt at danne sig begreb om normalitet. Hvad vi
i samfundet opfatter som værende normalt, er en del af en overordnet fællesverden. En historisk
viden og samfundsmæssig gennemgang der har bevirket at A er normalt, alt imens B er underligt og
anerledes (Schütz 1937). Det betyder derfor at hvad vi opfatter som normalt og gængs, er et produkt
af samfundets historie og den udvikling, eller mangel på samme, som vi har gennemgået. Vi har som
samfund, opnået en bredere ubevidst fælles enighed om hvilke ting er normale og hvordan andre
falder udenfor denne kategori.
Samtidigt rummer fællesverdenen en viden der er med til at skabe forståelse af verdenen og
menneskene omkring os – og som hjælper os med at identificere de hændelser og handlinger der
forekommer heri. Eksempelvis, som Schütz fremlagde det, kunne man forestille sig den første
iagttagelse af en skovhugger – eller en mand der kløver brænde. Uden kendskab til handlingerne eller
forståelse heraf, er vi afhængige af vores samfundsindlejrede viden til at søge at identificere hans
handling og formål. Vi kan iagttage hvad der foregår, men ikke identificere dem med anden
baggrund end hvad vi har forståelse til. Vi kan selvsagt søge at deducere betydningen og årsagen –
men vi er da afhængige af den viden der er indlejret i fællesverdenen.
5.2.4 Stigmatisering
Det kan skyldes fordi at det er os uvant, eller at vores kendskab til en skavank eller anerledes
situation kun eksisterer perifært, men vores nysgerrighed og manglende viden kan i disse situationer
være det mest stigmatiserende. Eksempelvis er konceptet om et lesbisk forældrepar kendt for de
fleste af os – og vi har idé om hvordan og hvorledes; men stadigvæk afviger der tilstrækkeligt fra
normen til at vi enten stiller for mange nysgerrige spørgsmål og herigennem skaber ubehag og
uønskede situationer. Ligeledes kan den foranderlighed de repræsentere vække en ukendt
fordomsfuldhed i nogle, fordi vi ikke har kendskab eller vidende om deres familieliv,
børneopdragelse og livssyn.
14
På den måde kan vi ende med at videregive en ubevidst fordomsfuldhed til vores børn og
omgangskreds, som ene og alene er baseret på vores manglende viden og forståelse. Det er ikke en
situation der er os vant, kulturelt eller historisk. Nok er vi nysgerrige og vil gerne stille spørgsmål –
men hvordan en anerledes situation som deres tilnærmer sig en normaliseret standard kan være
vanskeligt for os at identificere.
5.2.5 Vante stigmatiseringer
De fleste med den ene eller anden form for stigmatisering, har håndteret den situation der kan opstå
mellem dem og de som endnu ikke er vante til situationen. En mand i kørestol er vant til at være i
kørestol – og oftest også til at håndtere den interaktion der forekommer mellem ham og andre. Han er
derfor langt mere vant til at håndtere de situationer der opstår i interaktionen med mennesker, som
han normalt ikke omgås (Goffman 2009).
Eksempelvis vil en mand der er åbent homoseksuel ofte opleve at mange stiller spørgsmål og er
yderst nysgerrige overfor ting, som for de fleste af os vil opleves som værende private. Spørgsmål
om sex og samliv, rollefordelinger, holdninger og meget andet forventes pludselig at skulle sættes
offentligt til skue – fordi at andre omkring dem forsøger at forstå. Efter en tid forvænnes de
stigmatiserede personer til den barrage af spørgsmål og situationer der kan opstå – og de bliver bedre
og bedre til at håndtere dem. De får på den måde opbygget en rolle, som rummer den mængde
information de har lyst til at uddelegere og bliver på den måde bedre til at håndtere det syn som andre
måtte have på dem. For mange er en stigmatisering dog noget vedvarende. Noget som måske har
eksisteret i størstedelen af deres liv, enten fordi at de er født med behov om at sidde i kørestol eller
fordi at de en relativt tidlig alder blev bekendt med deres seksualitet. De er dem derfor muligt,
igennem en årrække at opbygge både forsvars og håndteringsmekanismer, som ruster dem til at
håndtere deres stigma i det offentlige rum.
5.2.6 Stigmatisering og arbejdslivet
Så når arbejdet bliver centralt for os som mennesker og samfund, bliver det ligeledes underligt for de
der står udenfor arbejdsmarkedet. Følelsen af ikke at være til gavn eller føle sig uden for flokken, kan
tynge de fleste i knæ. I sociale sammenhænge med nye mennesker, er det normalt at blive spurgt til
jobsituation – og at svare arbejdsløs eller arbejdssøgende til et simpelt spørgsmål som ’Hvad laver du
så til daglig?’ – kan være medføre en stigmatisering af den arbejdsløse. Det er samfundsmæssigt
afvigende at være arbejdsløs eller søgende.
15
I det at arbejdet er så stor og identitetsskabende en del af menneskers arbejde, er det meget normalt at
opleve at man i interaktion med andre bliver spurgt om hvad man laver til daglig, hvad er ens
erhverv. Som arbejdsløs kan mødet med nye mennesker, der ikke er bekendte med ens situation
derfor virke både afskrækkende og stigmatiserende. Tanken om at andre vil synes mindre om én,
eller se ned på og måske være dømmende overfor én, alene på baggrund af den ene faktor. Man kan
risikere at blive udset som doven, ugidelig eller inkompetent.
5.2.7 Sikkerhedsnettet
I det danske samfund, har vi spændt et net ud under befolkning som har til formål at fange de som
mister arbejde, førlighed eller lignende. Det hele med målet om at ingen pludselig står uden midler
eller muligheder for dagen og vejen. Ganske vist vil nogle påpege at midlerne er begrænsede, men de
holder for de flestes vedkommende sulten for døren, tøj på kroppen og gang i lyset. Tanken er
selvfølgelig mere social end liberalistisk, da de liberale som befinder sig yderst på fløjen selvfølgelig
helst så at individerne klarede sig selv. Det er deres egen opgave at finde til dagen og vejen – og i det
øjeblik at du ikke længere har et arbejde der kan medvirke til det, er det din egen opgave at komme
videre fra det punkt. Folk bliver i den mest liberale tankegang ansvarlige for at være deres egen
lykkes smed.
Men med de udspændte sikkerhedsnet som befinder sig under alle danske borgeres fødder, ser nogle
få sit snit til at være dovne – og se sig forsørget af staten. Alt imens at andre forsøger at kæmpe sig
tilbage på arbejdsmarkedet, finde et nyt arbejde. Om det er selvsamme sikkerhedsnet, der giver nogle
mulighed for at være dovne og lade sig forsørge af staten – eller om det er identificeringen af den
manglende identitetsskabelse der eksisterer i ikke at have et arbejde, kan være vanskelig at påpege.
Men det synes ganske sikkert at nogle arbejdsløse risikerer en stigmatisering og en stempling som
dovne og uduelige.
Når vi iagttager stigmatiseringen af de arbejdsløse, er det svært at forestille sig andet end at de må
have påvirkning på ens situation som både arbejdsløs, men ikke mindst som arbejdshavende. Tanken
om at skulle overgå fra at være i arbejde til pludselig at befinde sig blandt de stigmatiserede
arbejdsløse. At skulle fortælle venner, familie og sociale omgangskreds at man nu står uden arbejde
kan være skrækindjagende for nogle.
16
5.2.8 De nye socialsfærer
Nye almene digitale medier, såsom Facebook åbner ligeledes op for nye problemstillinger. Hvor der
tidligere har haft en større valgfrihed omkring hvilke mennesker man fortæller at man er blevet
arbejdsløs, vil det i stedet fremgå når man fjerner sin nu tidligere arbejdsplads. Hvis man ikke har
listet sit arbejde, risikerer det faktum at man er blevet arbejdsløs i stedet at dukke op i dialog mellem
venner der er offentlig tilgængelig for omverdenen og venner.
Hvilket resulterer i at en person der netop er blevet arbejdsløs, risikerer at få det faktum udstillet
overfor en langt større gruppe af mennesker end tidligere. Det er ikke nødvendigvis noget der
medfører direkte interaktion mellem de to, men i stedet bevirker en projiceret følelse af
stigmatisering eller mindreværd.
5.2.9 Spejlet
Med udgangspunkt i den forståelse og indsigt vi har i verden, gør vi klar til at gå den i møde. Med
den viden vi er blevet udstyret med, kaster vi det væsen vi formoder eksisterer, over på andre – for på
den måde at kunne identificere os selv igennem deres øjne. Vi tillægger andres handlinger værdi og
fortolker deres adfærd på den måde vi selv tror passer – og med udgangspunkt heri skaber vi indsigt
og forståelse af, hvordan vi tror de iagttager os (Coser 1971).
Spejl-selvet er, enkelt fortalt, idéen om at den måde vi forstår os selv og danner et billede af hvem vi
er, er gennem de oplevelser vi har med andre. Vi projicerer vores idé om hvordan den enkelte person
ser os, over på dem og lader dette guide os frem til hvordan vi reagerer i den givende situation. Det
betyder at vi tillægger andre værdier, som de måske ikke besidder. Til trods for at vores forståelse af
dem er baseret på erfaringer og oplevelser, er det kun at forvente at denne værdi-tilskrivelse er
subjektiv og et produkt af erfaringer vi har gjort os tidligere.
Men det er ikke kun i selve interaktionen at vi er i stand til at give andres handlinger værdi. Selv når
vi sidder for os selv, kan vi på baggrund af vores erfaringer danne os et mentalt billede af et scenarie
som endnu ikke er forekommet. Hvilket vil sige at vi ikke længere baserer vores spejl-selv på
egentlig interaktioner, men derimod en idé om det.
Eksempelvis, er det mig muligt at danne en idé og et billede af mine forældres syn på mig og deres
reaktion, hvis jeg var nødsaget til at indrømme at jeg var blevet taget i butikstyveri eller lignende.
Spejl-selvet gør mig da i stand til at fremtvinge et billede og en reaktion på mig, som aldrig har
forekommet – men på den basis at jeg formoder hvordan det vil foregå.
17
Hvilket vil sige at den måde, jeg oplever andres syn på mig som person ikke blot opleves i
interaktion med andre, men som et produkt af de oplevelser der støder op til. Selv-iagttagelsen er i
den forstand baseret ikke kun på hvad der sker her og nu, men også hvad der er sket tidligere – og til
tider også ting som endnu ikke er hændt.
5.3 Syntese
At tro at mennesker og deres adfærd kan kortes ned på et sammensurium af teorier, vil være at skyde
mere end blot end kende over mål. Formålet med redskabet er derfor i stedet at søge at belyse den
gældende problemstilling fra forskellige vinkler, for derved at skabe en forståelse og et indblik i, og
besvarelse på undersøgelsens spørgsmål.
Teoriernes primære fællesnævner er synet på mennesket som et væsen i udvikling, som ikke blot er i
stilstand og konstrueres ud fra deres egne ønsker og behov – men især ud fra de interaktioner de
indgår i. Individer skabes og formes som et produkt af de ting der foregår omkring og med dem. Den
måde vi oplever omverdenens syn på os, vores situation og væsen, regulerer hvilke stimuli vi
igennem livet tager til os eller lader passere. Forståelsen og idéen om hvad der er normalt, hvad vi
burde gøre når vi når en bestemt alder er løst fasttømret, som et produkt af vores samfund og historie,
i vores kollektive bevidsthed.
Vores behov for at udvikle os stammer, i den forstand, fra en sammensmeltning af vores
samfundsmæssige og personlige erfaringer. De ting som vi har erfaret og arvet igennem vores væren
i samfundet og livet.
Modellen skal ses som en koncentrisk konstellation, bestående af det inderste selv arbejde ud imod
selvets projicering og opfattelse af verden omkring dem, og sig selv. Modellens midte bliver det der
er individet nærmest, de oplevelser og påvirkninger de har fået gennem deres liv og opvækst, som
har medvirket til at danne den person de er i dag.
18
6 Empiri
I dette afsnit vil der bliver skabt indsigt i den valgte empiri, samt de til og fravalg der foreligger i
forbindelse hermed. Der vil i afsnittet blive gennemgået hvilke krav der er blevet stillet til valget af
datasæt, såvel som de afgrænsninger der er gjort for det valgte datasæt.
6.1 Krav og Valg af Datasæt
Med afsæt i de valgte problemformuleringer, har det været nødvendigt at vælge et datasæt som
rummer sigende data om landene i Europa, deres arbejdstilfredshed samt parametre i og udenfor
arbejdspladsen. Der er tale om et behov for spørgsmål der afklarer både værdi, erfaringer og
holdninger, såvel som baggrundsinformation omkring respondenten.
Med ovenstående i mente, faldt valget af datasæt faldt på European Social Survey (ESS), som
rummer alle de ovennævnte kriterier og som samtidigt giver mulighed for at udbrede
undersøgelsesrammen, såfremt det ønskes. Det betyder at det i undersøgelsen ville være muligt at
kombinere flere datasæt, hvorved at man opnår muligheden for at sammenholde flere runder med
hinanden, for på den imod at skabe en longitudinal undersøgelse som har til formål at belyse
udviklingen over tid. Datasættet giver derfor mulighed for at viderebygge undersøgelsen på et senere
tidspunkt, ved at skabe indblik i nøgleøjeblikke, såsom krisens begyndelse og udfoldelse, europæiske
landes økonomiske problemer og andre aspekter som, over tid, har udviklet sig.
Ydermere var der ikke andre lignende datasæt der tilbød de samme muligheder, hverken indenfor
undersøgelsens omfang, eller i forhold til viderebygning heraf. Lignende alternativer tilbød et stærkt
begrænset antal af europæiske lande, som primært var centraliseret omkring de populationsmæssigt
største lande, eller havde på anden vis ikke den nødvendige indsigt i et eller flere at de ønskede
perspektiver.
6.2 European Social Survey
European Social Survey (ESS 2012), som er en europæisk værdiundersøgelse der har til formål at
skabe en bredspektret indsigt i europæernes holdninger, erfaringer og oplevelser samt den bevægelse
der befinder sig her indenfor. De deltagende respondenter i undersøgelsen er tilfældigt udvalgte
repræsentative individer i alderen 15 år og opefter – og der garanteres en samplestørrelse af
minimum 1500 personer i lande over 2 millioner indbyggere, i den gældende aldersgruppe.
19
I samplingen tages der ikke højde for sprog, etnicitet eller andre lignende parametre; dog kan der
opleves fravalg i den udstrækning at sproget har været en barriere. Det betyder også at det formodes
at repræsentationen af etniske befolkningsgrupper ikke nødvendigvis er repræsentativ.
Datasættet rummer information om respondenternes meninger, situation og oplevelser; strækkende
fra information om deres politiske orientering og involvering, til familiesituation. Undersøgelsen er
fordelt over seks runder, hvoraf den tidligste blev foretaget i 2002 og senest i 2012.
6.3 Valg og fravalg
Undersøgelsen er fokuseret omkring arbejdstilfredsheden og de omkringliggende parametre, internt
og eksternt på arbejdspladsen. Det betyder at der ikke blot søges indsigt i den subjektive indstilling til
arbejdet, men også de informationer vedrørende omkringliggende aspekter der, ifølge de valgte
teorier, måtte menes at kunne berøre arbejdstilfredsheden. I denne undersøgelse, er der derfor
fokuseret på hvorvidt der eksisterer en knytning og hvilke variable der påvirker arbejdstilfredsheden.
For at mindske kompleksiteten af undersøgelsen, er der derfor valgt at kun at benytte data fra den
seneste runde for 2012, for på den måde at fokusere på hvorvidt der findes et sammenhænge, som der
på et senere tidspunkt ville kunne arbejdes videre med. Hvilket resulterer i at de tidligere runder af
ESS er fravalgt i denne undersøgelse.
Datasættet spænder over 24 europæiske lande, samt Rusland og Israel, hvoraf Israel er blevet fravalgt
da det antages at den geografiske distance, vil bevirke at der også forefindes kulturelle forskelle som
vil vanskeliggøre et eventuelt sammenligningsgrundlag med andre Europæiske lande. Den samlede
liste af lande anvendt i undersøgelsen ses i nedenstående oversigt.
Anvendte Lande
Belgien
Bulgarien
Tjekkiet
Cypern
Tyskland
Danmark
Estland
Spanien
Finland
Frankrig
Storbritannien Grækenland Schweitz
Kroatien
Ungarn
Irland
Holland
Norge
Polen
Portugal
Rusland
Sverige
Slovenien Slovakiet Ukraine
Tabel 7.3.1 Oversigt over deltagerlande
20
7 Problemformulering
Med afsæt i de valgte teorier og empiri, vil jeg i undersøgelsen søge at besvare indtil flere
problemstillinger, hvoraf den første opsættes som en ordinær problemformulering med en række
underspørgsmål, som har til formål at omfavne den valgte teori. Den overordnede problemstilling
bliver ligeledes, hvorvidt at opfattelsen af jobmarkedet og muligheder har påvirkning på individets
arbejdstilfredshed.
(1) Hvilken effekt har opfattelsen af jobmarkedet på arbejdstilfredsheden?
(2) Hvilken effekt har individfaktorer på arbejdstilfredsheden?
(3) Hvilken effekt har de interne faktorer på arbejdstilfredsheden?
(4) Hvilken effekt har de eksterne faktorer på arbejdstilfredsheden?
21
8 Metode
I dette afsnit gennemgås de valgte undersøgelsesmetoder og grundlag, såvel som at diskutere de
muligheder og problemstillinger der kan opstå ved valget heri. Der vil i afsnittet være en introduktion
til den valgte analysemetode samt definition af de nøglebegreber der anvendes i undersøgelsen.
8.1 Multilevel
I ordinære regressioner betragtes målinger som værende uafhængige og eksisterende på det niveau
hvori de er målt. Men det er et forsimplet syn på hvordan samfundet er struktureret. Hvis vi tager
udgangspunkt i individet, vil vi se at individet og dennes handlinger ikke blot er et produkt af sig selv
og egen vilje, men i stedet et produkt af det miljø, de mennesker og de muligheder der omgiver dem.
Det er derfor mere korrekt at iagttage individet som værende indlejret i forskellige niveauer, eller
hierarkier om man vil. Et individ kan være en del af en arbejdsplads, indenfor en bestemt sektor, som
er en del af en bestemt region i et land, som til sidst er en del af en sammenslutning af lande. På den
måde er der etableret en hierarkisk struktur, som illustrerer hvordan individet er koblet og indlejret i
omverdenen (Hox 2002: 5-6).
Multilevel-modellering og multilevel-analyse evner at tage højde for faktorer der eksisterer i de
forskellige lag, for på den måde at skabe et mere detaljeret billede – og i nogle tilfælde, mere korrekt
– af den givne situation. Det betyder ligeledes også at anvendelsen af multilevel regression giver os
mulighed for at iagttage og identificere hvor store forskelle der er mellem de forskellige enheder der
er defineret på andre niveauer, end individniveau.
Hvad det betyder er, overordnet set, at multilevel modeller evner at forklare en afhængig variable
med uafhængige variable på flere levels/niveauer (Hox 2002: 8-9). I denne undersøgelse ville det
derfor betyde at man søger at undersøge den afhængige variable, arbejdstilfredshed, på tværs af
niveauerne individ og land – ved at holde denne op imod en række uafhængige variable, såsom hvor
hårdt fysisk arbejde, lønniveau og general arbejdsløshed. På den måde bliver det muligt at belyse
hvorvidt at der er et sammenhæng på tværs af landende.
Anvendelsen af en single-level regression på clustered data, bevirker at der skabes en skævvridning
af resultater, da der ikke tages højde for de omkringliggende faktorer der medvirker til at fremme
eller modarbejde den givende situation. Hvilket resulterer i at vores standardfejl er forkert i forhold
til vores estimat, hvilket blandt andet skyldes at de forudsætninger der er for ordinær lineær
regression ikke er opfyldt (Lolle 2004: 4-5). Hvilket blandt andet betyder at der kræves
22
homoskedacitet, hvor variansen er konstant, fejlleddet er normalfordelt såvel som at ingen af de
uafhængige variable er en perfekt lineær funktion af andre uafhængige variable i modellen (Lolle
2012).
8.1.1 Standardisering af Variable
I undersøgelser, hvor det søges at undersøge forskellige typer af information, er det nødvendigt først
at etablere en fælles standardisering, som kan løse nogle af de problemer der måtte opstå i
forbindelse med anvendelsen af forskellige enheder og skalaer. Forskelle heri vil i lineære
sammenhænge ikke give noget større udfald. I undersøgelsessituationer hvor der i stedet indgår
slopes, vil de forskellige skalaer i stedet bevirke at spredningen bliver større end den burde,
hældningskoefficienten forkert – hvorved at man også kan risikere at værdien af interceptet for de
enkelte grupper bliver ikke-signifikant (Hox 2002: 55-57).
I standardiseringen er der tale om, at man centrerer værdien ud fra afvigelsen fra meanen samt
standardafvigelsen (Hox 2002: 54- 58). Dette gøres ved at udregne en såkaldt z-score, med
udgangspunkt i følgende formel;
̅
Hvor x er spørgsmålets score,
̅ er meanen for spørgsmålet og σ er standardafvigelsen for
spørgsmålet (Bruin 2006). Tager vi udgangspunkt i en af de uafhængige variable/spørgsmål
vedrørende lønforhold, vil udregningen i dette tilfælde se således ud;
Da z-scores og standardisering egner sig til at sammenligne forskellige skalaer og enheder, vil der
oftest være tale om personlige værdier, i det at de i langt de fleste tilfælde benytter sig af f.eks. likertskalaer med flere.
8.1.2 Hvad er et level
I den hierarkiske struktur er et level, eller niveau, en indikator for en lagdeling som rummer
underliggende variable som er beslægtede eller relaterede. Der ville eksempelvis kunne være tale om
elever i en skole, som befinder sig i en region. Der ville i dette eksempel derfor være tale om tre level
inddelinger, hvor eleven vil være level et, skolen level to og regionen vil være level tre.
23
Med inddelingen af levels, opstår nogle i det miljø som undersøges uden forskerens indblanding,
såsom geografisk placering, imens andre kan konstrueres efter dataindsamlingen. Det er dog
essentielt, at man tager højde for hvor inddelinger skal fremgå – og ikke blot antage at der frit kan
blandes mellem higher og lower level. For at vende tilbage til eksemplet om skolen, kan det antages
at det øverste led, regionen, indsnævres til et så lille område at det ikke længere er plausibelt at
området er repræsentativt for eleverne på skolen. En skole har mange forskellige elever – og det er
yderst sjældent set at samtlige af skolens elever er bosiddende omkring skolen. Nogle er tilrejsende
fra andre områder – og er måske bosat i områder hvor der er en skole i forvejen. På den måde kan
man opleve elever, der er bosat i området nær Skole A, som til daglig er elev på Skole B – og vice
versa. Det er derfor vigtigt ikke at indsnævre grupperne til noget, hvori der kan opstå utilsigtede
problemstillinger eller skævvridninger. Dette kan i yderste tilfælde risikere i respondenter placeres i
en gruppering hvori de ikke hører til, da de bliver cross-nested – hvorved at effekten på tværs af
niveauinddelingerne vil være upålidelige (Bristol 2011).
Ovenstående eksempel, samt andre, er et eksempel på vigtigheden af at behandlingen og
fortolkningen af sande data og aggregerede data. Det er muligt at foretage en multilevel analyse på
baggrund af, blandt andet, aggregerede data som er en sammenslutning eller flytning af værdier
mellem niveauer. Dette kan dog udmunde sig i en række fejlslutninger, i form af ecological fallacy
(økologisk/miljømæssig fejlslutning) samt atomistic fallacy (atomistiske fejlslutning) (Hox 2002: 48).
I den økologiske fejlslutning er der tale om en situation, hvori værdier i aggregerede sammenhænge
bevirker at man drager information og viden omkring individer ud fra de grupper som de tilhører.
Kort beskrevet, at viden og data om individet deduceres på baggrund af data på et højere level.
Modsat hertil er den atomistiske fejlslutning, som i modsætning til den førnævnte fejlslutning er
definitionen af karakteristika på af højere level variable, dannet på baggrund af data på
individniveau.
Hvad det betyder er, at man som forsker risikerer at drage forkerte konklusioner i det at man kun har
et meget snævert spektrum for øje. Eksempelvis vil en elev af middelmådig intelligens virke klog i en
klasse hovedsageligt bestående af elever med laverestående intelligens. På samme vis, vil selv
samme elev kunne komme til at fremstå som dum eller uintelligent i en klasse bestående af børn med
højere end gennemsnitsintelligens. Ved at sammenlignede barnets intelligens udelukkende med den
24
gruppe de er i, vil der opstå en såkaldt frog-pond effekt – som gør at der på baggrund af gruppens
karakteristika danner konklusion om individet.
Omvendt kan man risikere at der på baggrund af individet dannes konklusioner om gruppen, eller det
højere level. Nogle vil argumentere for at dette ofte er hvad der forekommer og kan betragtes som
den politiske guldstandard til hvordan socialpolitikker og lignende udformes. I den forstand bliver
enkeltcases gjort repræsentative for hele grupperinger, selvom det måske ikke er noget nær den
konklusion der ville drages såfremt at man betragtede de tilgængelige data på en anden vis.
Som eksempel på den økologiske fejlslutning, kunne man nævne den, nu debatterede, korrelation der
skulle være mellem hjertekar- og andre livsstilssygdomme og indtagelsen af rødvin. Flere
undersøgelser har, til stor glæde for mange, påpeget at lande der har et højere forbrug af rødvin lider
under færre tilfælde af de førnævnte livsstilsygdomme. En økologisk fejlslutning ville i dette tilfælde
være at konkludere at der er en direkte sammenhæng mellem de to faktorer – og for at nedsætte sin
sandsynlighed for livsstilsygdomme begynder at indtage større mængder rødvin.
Hvad fejlslutninger viser er, at der i multilevel analyse ikke er et overordnet niveau der er vigtigere
end andre. Der findes som sådan ikke et rigtigt level at tage afsæt i, som der kan aggregeres til eller
fra, men derimod er alle levels vigtige og rummer data som er sigende på hver deres egen måde (Hox
2002: 4-5).
En problemstilling med multilevel analyse er dog, at jo flere levels der forekommer i undersøgelsen,
jo lettere er det at påpege korrelation på tværs af de forskellige levels, da disse vil gå igen i de
respektive lag. Dog bliver modellerne og analyserne heraf væsentligt mere komplicerede, i takt med
at de vokser i antal af niveau. Hvilket udmunder i at man ved anvendelse af flere levels lettere kan
påpege korrelationen, men får langt vanskeligere ved at analysere sig frem hertil (Hox 2002: 58 –
65).
8.1.3 Multilevel Matematisk
For at opnå bedst mulig indsigt i hvordan Multilevel modeller og analyse adskiller sig og
videreudvikler sig fra ordinære regressioner, vil der i dette afsnit gives en kort indsigt i og forståelse
af de matematiske argumentationer der ligger til grund for metoden.
25
Som nævnt i tidligere afsnit, så er det unikke med multilevel modellering, at den evner at skabe
indsigt i en afhængig variabel på flere niveauer. I en lineær multilevel model, er der tale om en
videreudvikling af en model som udledes fra formlen for ordinær lineær regression.
Hvor yi er den afhængige variable for individet, β er middelværdien af y og ξi er lig residualerne for
individet. Den viderebygget så, for at specificere den yderligere til følgende;
Hvor yij fremstår som den afhængige variabel for, i dette tilfælde, individ i, i klynge j. Eksempelvis
eleven i fra skole j. Dernæst er β lig middelværdien af y på tværs af alle klyngerne og ξij lig
residualerne for individet i, i klynge j – på samme måde som gør sig gældende for den afhængige
variabel.
Denne model tager, som omtalt, ikke højde for de forskellige niveauer men i stedet undersøger det
enkelte individ på samme vis, som alle de andre respondenter (Rabe-Hesketh, Skrondal 2012: 76 –
80).
For at tage højde for den usandsynlighed der ligger i at afvigelsen i ξij for yi fra populations meanen,
kan man derved modellere formlen således at residualerne ξij opdeles i to ikke-korrelerede
komponenter, i kraft af den permanente og klyngespecifikke ζj som er forskellene til klynge j, samt
komponenten ϵ ij – som er specifik for individet i den givende klynge.
For at summere, betyder det at yij er den afhængige variable for individ i, i klynge j. B er, som
tidligere, middelværdien af y for samtlige klynger – imens at ζj er klyngernes residualer, udregnet
som forskellen mellem klyngens middelværdi fra den overordnede middelværdi. Ligeledes er
komponenten ϵij forskellen mellem individet og landets middelværdi (Rabe-Hesketh & Skrondal
2012: 77 – 80).
På baggrund af ovenstående, bliver det muligt at udlede at opdelingen af variansen medfører at der
forefindes en relation i og mellem klyngerne. Disse refereres til som between- og within-klynger,
hvor between forekommer som afvigelser fra klyngen til klyngernes middelværdi, imens within-
26
klyngen baseres på individets afvigelser fra klyngens middelværdi. Er der ikke en varians klyngerne
imellem, vil der ikke være mening i at forsøge sig med en multilevel analyse.
Denne varians undersøges ved hjælp af en Intra-Class Correlation, som gennemgås i følgende afsnit.
8.1.4 Intra-Class Correlation
Kort fortalt, er Intra-Class Correlation (ICC) en måde hvorpå der undersøges hvor stor en proportion
af variansen der kan forklares af den grupperede struktur af populationen. Det er således en
proportion af den samlede varians, som er forklaret af variansen mellem de forskellige kategorier i et
niveau. Eksempelvis, vil der i denne undersøgelse undersøges hvor stor en grad af jobtilfredshed kan
forklares i variansen landende imellem (Hox 2002: 15 – 17).
Intra-Class Correlationen defineres ved formlen for ρ, som illustreret nedenfor. Forenklet set, så giver
formlen indblik i hvor stor en proportion gruppe varians er i sammenligning med den samlede
varians, som omtalt i afsnittet ovenfor (Hox 2002: 15 – 16).
Også angivet som;
I de fleste scenarier vil ICC værdien være mellem 0 og 1, som afspejles i procentvis afdækning af
forklaringsgraden. Det betyder at jo tættere ICC bevæger sig på 1, er den tættere på en fuldkommen
eller 100 % enighed landene imellem. Modsat vil, bevæger ICC sig mod 0 være at der forefindes
mindre og mindre ensartethed landende imellem. Skulle det forekomme at ICC scoren ender på 1, er
der tale om en komplet enighed landene imellem, imens at 0 vil betyde at der intet sammenhæng
forefindes overhovedet.
Et af problemerne herved er dog at der i de fleste ordinære statistiske undersøgelser lægges meget
vægt på uafhængigheden af de enkelte observationer. Hvis denne antagelse ikke overholdes, hvilket
den sjældent gør i Multilevel sammenhænge, vil det betyde de estimater der er for standard errors
som er anvendt i almindelig statistik bliver for små. De skaber på den måde ikke signifikante eller
spuriøst signifikante resultater (Hox 2002: 5 - 6). Denne problemstilling vil dog ikke uddybes
27
nærmere, men blot benyttes som forklarende redskab i forhold til anvendelsen af muligt lave ICC
værdier.
8.1.5 Likelihood
For bedst muligt at kunne identificere hvorvidt det ville være mest fordelagtigt i undersøgelsen at
benytte en model med eller uden random intercept, kan dette undersøges ved hjælp af en log
likehood ratio (Rabe-Hesketh & Skrondal 2012: 88-89). Testen har til hensigt at undersøge hvorvidt
at variansen af hældningen mellem en model med random slope og en med random intercept er
signifikant anerledes – altså om de er forskellige fra 0. Dette kan opsættes som en nulhypotese, der
på den måde belyser hvilken model der vil være det bedste fit for undersøgelsen.
Denne nulhypotese er på den vis synonymt med at etablere indsigt i, hvorvidt der er et random
intercept i modellen eller ej. Det betyder derfor at såfremt at nul-hypotesen ikke kan modbevises, vil
det i stedet være fordelagtigt at benytte en ordinær regressionsmodel (Rabe-Hesketh & Skrondal
2012:88).
Ovenfor ses formlen for Likelihood-ratio testen, hvor l1 er lig maximum likelihood for modeller med
variancekomponenter, imens l0 er for modellen uden, altså multilevel og singlelevel modellen. For
dette datasæt vil likelihoodratioen derfor se ud som følgende, for hhv. to- og tre-level modeller.
Testen er identisk med en ordinær Chi2-test, Udgangspunktet er at vores nul-hypotese kan forkastes,
med begrundelsen at kritiske chi2 værdi er overholdt (Lolle 2004: 48 – 52).
8.1.6 Korrelationer i Undersøgelsen
Betragter vi forholdende mellem de forskellige niveauer i denne undersøgelse, vil det give os
mulighed for at belyse hvorvidt at nogen del af forklaringskraften i modellen findes på tværs af
niveauernes kategorier, i dette tilfælde landene.
28
Foretager vi den mest basale undersøgelse af korrelationen, ved blot at sammenholde de inddragede
lande såvel som den afhængige variabel, jobtilfredshed ser vi følgende;
Tabel 8.1.6.1 – ICC over Arbejdstilfredshed og Lande
Ud fra tabellen kan vi deducere at der landende imellem forefindes en forklaringskraft på 0.0533 –
eller 5,33 %. Det betyder at 5,33 % af den samlede varians for variablen jobtilfredshed forklares af
netop den inddeling der forefindes landene imellem. Det kan måske synes som en smule lav
forklaringsgrad, da forklaringsgraden helst ses på den gode side af 5 % og gerne over 10 % (Lolle
2004: 48 – 54), så lad os i stedet se om det er muligt at oppe forklaringsgraden en smule, ved at
tilføje flere niveauer, her de af ESS definerede regioner.
Tabel 8.1.6.2 – ICC for Jobtilfredshed i Land | Region
Betragter vi i stedet disse ICC værdier kan vi se at der er tale om en smule anerledes værdier, da
ICC-koefficientens formel ændres i trit med tilføjelsen af flere niveauer, som i stedet søge at tage
højde for de forskelle de nye lag tilvejebringer (Hox 2002: 30 – 33). Vi kan på baggrund heraf se at
der ved at inddrage endnu et niveau, vil findes en forklaringsgrad på 0.0689 eller 6,89 %, som til
sammenligning må siges at være nævneværdigt højere end de 5,33 % som forekommer, såfremt
landeinddelingen er den eneste anvendte niveauinddeling.
Disse korrelationer vil jeg dog vende tilbage til i et senere afsnit, med henblik på at belyse hvorvidt
individfaktorer eller andre uafhængige variable har påvirkning på korrelationskoefficienten.
8.1.7 Random Intercept
Hvor man i ordinær regression blot vil operere med én intercept, som er punktet hvor
regressionslinjen skærer y-aksen og x derved er lig 0, opereres der i random intercept modeller i
29
stedet med multiple intercepts. Dette skyldes at man ikke længere forsøger at opnå en forklaringsgrad
med en fælles faktor, men i stedet på tværs af individer og klynger. Hvilket betyder at der bliver tale
om en større samling af regressionslinjer, som beskæftiger sig med de enkelte klynger.
Som navnet antyder, betyder det at de regressionslinjer som opstår på baggrund af de forskellige
klynger,
har
forskellige
skæringer,
eller
intercepts.
Det
betyder
ligeledes
at
deres
hældningskoefficient er ensartet, hvilket repræsenteres af formlen;
e
Modellen består af to overordnede dele, i form af en fixed og en random del. Hvor den fixed del af
modellen rummer β0, som er det overordnede intercept på tværs af klyngerne, samt β1 som er
interceptet for klyngen ganget med koefficienten for den afhængige variable.
Den random del, uj + eij, dækker over variansen som illustreret tidligere, hvilket betyder at det giver
begge mulighed for at variere, ved hjælp af underlæggende processer.
Overordnet set, betyder det at der i en grafisk visning vil være tale om gruppelinjer der alle har den
samme hældning, men hvor interceptet, skæringen med y-aksen, vil være forskelligt. Hvad denne
model derfor ikke tager højde for, er de forskellige effekter der måtte forekomme i de forskellige
grupper, da hældningen altid vil være den samme.
Selvom afsættet vil være forskelligt, i det at interceptet er det, vil der ikke tages højde for den
variation af effekter, som der tidligere har været omtalt. Det betyder at selvom Danmark måske har
en generelt højere arbejdstilfredshed, vil effekten af eksempelvis dårlig løn være den samme på tværs
af landende, da koefficientens hældning for det enkelte land er en afvigelse baseret på hældningen for
den overordnede hældning på tværs af grupperne (Lolle 2004: 43 – 47).
For at kunne tage højde for de forskellige effekter, er det da nødvendigt at anvende andre metoder,
såsom Random Slope.
8.1.8 Random Slope
Hvor random intercept vedrører et lineært forhold og dennes skæring på y-aksen, vedrører Random
Slope i stedet hældningen, og i kraft heraf også interceptet, på denne koefficient. Det betyder at
metoden evner at illustrere og forklare hvordan uafhængige variables påvirkning på de forskellige
level-kategorier. Eksempelvis kunne der i dette tilfælde være tale om at metoden evner at forklare,
om hvorvidt hårdt fysisk arbejde har en større påvirkning på jobtilfredsheden i Danmark end i,
30
eksempelvis Polen. På den vis bliver det lettere at påvise den korrelation der forekommer her
imellem.
Men for at kunne opnå denne udvidede forklaringskraft, er det os derfor nødvendigt først at få
udbygget formlen, for at kunne dække over de nødvendige effekter. Formlen vil derfor se ud, som
illustreret nedenfor.
(
)
Som ganges ud til følgende formel;
Forskellen mellem denne model og random intercept, er at der er blevet introduceret et element, som
gør det muligt for os at finde de forskellige hældninger for hver gruppe. Dette gøres ved at
introducere u1ij, som vist i den førstnævnte formel, hvor denne er forskellig fra gruppe til gruppe.
8.1.8.1 Forklaret Varians
Med afsæt i ICC koefficienten er det muligt at udregne hvor meget af variansen de anvendte variable
er i stand til at forklare på de forskellige levels. Hvilket i en to-levels model vil foregå på baggrund af
følgende formel (Rabe-Hesketh & Skrondal 2012: 135 – 136).
̂
̂ (̂
̂ ̂
̂)
Af formlens elementer vil ̂ samt ̂ være estimaterne for variansen i null modellen og hvor den nye
model i stedet angives som, ̂ og ̂. Det vil derfor betyde at der i modellen findes den estimerede
varians mellem landene i den nye og null modellen, såvel som variansen i landene i de to.
Det er dog ligeledes blevet forslået at man med fordel vil kunne iagttage og undersøge
varianskomponenterne separat, ved i stedet at opdele formlen i to, hvor der tages højde for
proportionen af varians i level 1 og 2 adskilt (Rabe-Hesketh & Skrondal 2012: 136 – 137).
̂
̂
̂
̂
̂
̂
Dette giver bedre mulighed for at identificere variansen i de forskellige levels, da den førstnævnte
formel kun beregner for hele modellen samtidigt.
31
8.1.9 Opsummering
Der er megen diskussion om hvor stor en grad af varians der bør forklares mellem landene, før det
kan betragtes som værende signifikant. Imens nogle vil argumentere for at noget nær 1 % er mere
end tilstrækkeligt, vil andre i stedet argumentere for at forklaringsgraden bør være væsentligt højere
(Lolle 2004: 50 – 52).
Men det er dog ikke uden umiddelbart til at påpege, på nuværende tidspunkt, hvilke årsager der
ligger til den forskel der ser ud til at eksistere landene imellem. Der kan eksempelvis være tale om at
sammensætningen af individer i landet er anerledes, i en sådan forstand at der eksempelvis er flere
mænd der deltager på arbejdsmarkedet – hvorved at kvinder i højere grad vil være udeladt i en
undersøgelse omkring arbejdstilfredshed. Dette vil på sin vis betyde, at der i stedet kan forekomme
forskelle landene imellem, på baggrund af den sammensætning og den sampling der er foretaget – og
ikke blot fordi at landene er forskellige. Undersøgelsen af disse sammensætninger af befolkningen, i
form af påvirkninger fra individvariable vil blive gennemgået i operationaliseringen og den
indledende analyse, hvorved at det bliver muligt at kunne belyse om der vil kunne være tale om
forskellige befolkninger.
32
9 Analysestrategi
Følgende afsnit rummer indsigt og fungerer som en kortlægning over analysens forløb, for på den
måde at skabe et overblik over hvordan denne forløber. Afsættet for strategien er formuleret på
baggrund af tidligere anvendt litteratur, i form af Hox 2003, såvel som Lolle 2004 – selvom begge
påpeger at der ikke findes én korrekt måde at gribe analysen an på, når det gælder multilevel analyse
(Lolle 2004: 47-48). De præsenterer begge en yderst appetitlig og overskuelig tilgang til
konstruktionen, hvorfor at valget faldt på netop den fremgangsmåde.
På samme vis som begge forfattere, vil analysestrategien derfor være opdelt i steps eller skridt,
hvorved at der kreeres noget nær en tjekliste. Det er på den måde muligt at overskue hvert enkelt
skridt inden der bevæges videre til det næste.
9.1 Første Skridt
Først og fremmest er det fordelagtigt at foretage en analyse på baggrund af en tom model. Der er på
den vis tale om en model uden fixed parametre, altså en intercept only model (Hox 2003:51).
Formlen for den model er;
Hvor y00 er regressionens intercept og u0j samt eij er de residualer på individ og gruppeniveau (Hox
2003:51).
Modellen opdeler variansen af den afhængige model på de forskellige levels, som eksempelvis
anvendes i brug til udregningen af Intra-class koefficienten, som illustreret og uddybet i et tidligere
afsnit. Ydermere vil den tomme model kunne fungere som et afsæt, eller en base line, som kan
anvendes til videre beregning og analyse i andre modeller (Lolle 2004: 47).
9.2 Andet Skridt
Analysér modellen ved at inddrage samtlige potentielt individbaserede variable, for dernæst at kunne
identificere signifikante effekter. Dette åbner op for muligheden for at låse individ-estimaterne fast, i
det at højere level variable ikke vil have mere en marginal indflydelse herpå (Lolle 2004: 47). Det
betyder at alle varianskomponenters hældning vil være fixed på 0. Modellen kan derfor skrives
således (Hox 2003: 51);
33
Til forskel for formlen ovenfor er det nu-tilføjede Xpij de forklarende variable for p på individniveau.
9.3 Tredje Skridt
Ved at inddrage de højere level variable – og på samme vis som i andet skridt undersøge for
signifikante effekter fra gruppen, vil man efterfølgende stå tilbage med en komplet random intercept
model. Der kan på dette niveau godt aggregeres individvariable videre op på højere level, såfremt at
de bærer en forklaringsgrad der kan betragtes som værende signifikant (Lolle 2004: 47). Det betyder
at der kan være variable, som viser sig at have påvirkning på det overordnede niveau – eksempelvis i
dette tilfælde kunne der være tale om at en høj uddannelse kan have påvirkning på
arbejdstilfredsheden for individet, men at det høje uddannelsesniveau i landet som helhed, bevirker at
der samtidigt forventes mere af de af de jobs i landet.
9.4 Fjerde Skridt
Med udgangspunkt i de valgte variable, kan man nu begynde at kigge på at bearbejde dem og
analysere dem med udgangspunkt i random slope modeller. Det er her anbefalelsesværdigt med en
slavisk gennemgang, hvor man tester sine variable én for én, for på den måde at kunne aflæse og
udregne dennes effekt. Vælger man i stedet at forsøge sig med at inkludere alle uafhængige variable,
vil det betyde at modellen vil have stort estimeringsvanskeligheder (Hox 2003: 52 – 53).
9.5 Femte skridt
I femte og sidste skridt, er det muligt at inddrage cross-level interaktioner, der har til formål at
medvirke i forklaringen af varians og hældningen af de random slopes, der er blevet generet i forrige
trin, hvilket ligeledes betyder at der kan undersøges for indirekte effekter på højere niveauer, i dette
tilfælde landeniveau (Lolle 2004: 58). Der findes dog begrænsninger, i det at det er
anbefalelsesværdigt at have over 50 grupper til brug i denne del af analysen – og ligeledes op mod
100, såfremt der er interesse for at undersøge random delen af interaktionerne (Hox 2004: 151).
Dette trin inddrages ikke i denne undersøgelse.
34
10 Operationalisering
I dette afsnit gennemgår jeg, hvordan undersøgelsen er operationaliseret, samt de tanker og
overvejelser der er gjort i forbindelse hermed. Formålet i afsnittet er at skabe bund for hvilke variable
der er valgt, samt fravalg af variable som ville kunne have været inkluderet, men som af forskellige
årsager er fravalgt. Der skulle igennem afsnittet skabes et billede for hvordan analysen forløber og
planlægges udført – på en sådan vis at der skabes indsigt og forståelse af både undersøgelsesstrategi
og analysetilgang.
10.1 Valg og tilskæring
Med udgangspunkt i det formulerede i problemfeltet, vil jeg nu skabe en kort oversigt over de
udvalgte og anvendte variable i undersøgelsen. Denne tilrettelæggelse definerer hvilke grundlag der
dannes for undersøgelsen og hvilke muligheder der er heri. Variablerne gennemgås kort, opsummeret
i sammenhæng med deres tiltænkte anvendelse. Som introduceret i et tidligere afsnit, vil der i
indeværende kapitel forefindes en operationalisering af de anvendte teorier. Det betyder at teorierne
ligger til grund for de variable der udvælges fra datasættet til brug i analysen.
10.1.1 Struktur
For at skabe indblik i strukturen og bearbejdelsen af datasættet, er det først nødvendigt at skabe et
overblik over hvordan datasættet er tilrettet, beskåret og håndteret. I dette afsnit vil der derfor være
en kort gennemgang af hvilke respondenter der er valgt fra, hvilke variable der anvendes til videre
fravælgelse og tilskæring af populationen.
Først og fremmest er der i undersøgelsen truffet valg om at ekskludere Israel fra datasættet, fordi at
der forventes en større kulturel kløft heri end der ville kunne tages højde for indenfor projektets
rammer. Hvilket reducerer den samlede populationsstørrelse til
Formålet med undersøgelsen beror sig på at undersøge respondenternes arbejdstilfredshed på tværs af
EU. Det betyder at de respondenter der har interesse, er de som fortsat er i arbejde, for på den måde
ikke at undgå at tage højde for arbejdsløse respondenters arbejdstilfredshed.
På baggrund af variablene ”Doing last 7 days: unemployed actively looking for new job” samt
“Doing last 7 days: unemployed, not actively looking for new job”, er variablen unemp genereret.
Variablen er dikotom, for om respondenten kan betragtes som arbejdsløs eller ej – hvilket kan ses
sammenholdt med variablen for arbejdstilfredshed i tabellen nedenfor.
35
Tabel 10.1.1.1 – Arbejdstilfredshed / Arbejdsløs
Som det kan aflæses ud fra tabellen er der tale om en yderst lille del af populationen som har besvaret
spørgsmålet, til trods for at de befinder sig udenfor arbejdsmarkedet, hvorved at de frasorteres det
endelige datasæt.
I videreudstrækning heraf, ses det i tabellen at der ligeledes opereres med en større række missingværdier, når det kommer til spørgsmålet vedrørende arbejdstilfredshed. Det er derfor nødvendigt
ligeledes at fjerne de respondenter, da der ikke kan opnås reel indsigt i deres subjektive opfattelse af
deres arbejdssituation.
I datasættet er missing cases er opsat i forskellige niveauer, opdelt i tilfælde af den afhængige
variable, i fire forskellige kategorier, hvoraf den førnævnte ’Not Applicable’ er langt
overrepræsenteret i forhold til. De forskellige missing-kategorier ses i tabellen nedenfor.
Variable-værdi Real-værdi
.a
Not Applicable
.b
Refusal
.c
Don’t Know
.d
No Answer
Tabel x.x – Missingværdier for afhængig variabel
36
Det sammenlagte antal af missing cases i spørgsmålet, er sammenlagt bestående af 26.189, imens den
del af populationen der har besvaret spørgsmål kun er bestående af 22.298 respondenter. Det virker
umiddelbart som om at majoriteten af spørgsmål under kategorien ”Family, job and wel-being” har
en meget høj grad af missing cases, hvoraf de fleste overlapper. Det har dog ikke været muligt at
finde en redegørelse eller forklaring for hvorfor så stort et antal respondenter angivet som missing på
tværs af en hel kategori.
For at opsummere, betyder det at datasættet er blevet beskåret på en sådan vis at respondenter der er
fra Israel, er arbejdsløse eller står som missing i spørgsmålet vedrørende den afhængige variable;
”How satisfied are you in your main job?”, er blevet fjernet fra datasættet. Det efterlader os med en
samlet population på 22.262 respondenter fordelt over de 25 undersøgelseslande.
10.2 Rekodede variable
Med udgangspunkt i det valgte problem, er det nødvendigt at sammensætte nogle anvendelige
variable, da alle de ønskede kombinationer ikke nødvendigvis forefindes i den ønskede form, kræver
tilskæring eller lignende. I denne proces bliver der foretaget til og fravalg, hvor nogle variable
sammensættes til at repræsentere de ønskede oplysninger, imens andre fraskæres grundet andre valg.
10.2.1 Parforhold
I undersøgelsesforløbet, blev der med introduktionen af en række forskellige variable pludselig
reduceret drastisk i antallet af observationer, hvilket skyldtes brugen af filtervariable. Det er i
datasættet muligt at finde information om respondenternes civilstatus, såfremt de er bosat med deres
partner. Dette betyder derfor at de som ikke er bosat med deres partner ikke indgår som en del af
civilstatus variablen.
Med det udgangspunkt, er parforholdsvariablen blevet rekodet til i stedet blot at dække over
værdierne I parforhold og Ikke i parforhold, kodet henholdsvis 1 og 2. Dette bevirker at parforhold
bliver en dikotom variable, frem for den tidligere ordinalskalerede, hvilket fra et analytisk standpunkt
gør den væsentligt lettere at analysere på baggrund af.
10.3 Individvariable
For at kunne skabe indsigt i de enkelte respondenter og samtidigt give et mere nuanceret billede, ser
jeg det som oplagt at danne et solidt baggrundsfundament, da det senere i analysen vil give mulighed
for at belyse hvorvidt der er tale om generelle tendenser eller at de opleves hyppigere i forskellige
grupperinger. Disse personspecifikke variable har til formål at belyse de forskellige faktorer der
37
påvirker respondenternes arbejdstilfredshed. Eksempelvis, kan det med udgangspunkt i nyere
forskning forventes at respondenter der er gifte eller har stiftet familie, vil være mindre tilfredse med
deres arbejdssituation (Georgellis et al 2012). Ligeledes formodes det at respondenter der har været i
længere tid på arbejdsmarkedet og har en højere alder, vil have et anerledes syn på deres
arbejdssituation end deres yngre modpart. De anvendte personvariable, samt deres udregnede ICC
værdier ses i tabellen nedenfor;
Værdi
Variable
ICC
Alder
Age of respondente, Calculated
.0521686
Køn
Gender
.0532288
Civilstatus
”Relationship with husband/wife/partner currently living with”
.0515855
Hjemmeboende børn ”Ever had children living at home ( … )”
.0533665
Samlet model
.0507247
Tabel 10.4.1.1 – Personspecifikke variable
I tabellen ses de individvariable der er anvendt i undersøgelsen, som blandt andet har til formål at
søge og belyse hvorvidt at variansen landene imellem reelt set er en forskel mellem landene, og ikke
blot en forskel i sammensætningen af personer som tidligere – som tidligere diskuteret.
Fælles for dem alle er, at de kun bevæger sig marginalt fra vores baseline, i det at udsvingene i
største tilfælde akkumuleres til under 0,003.
10.4 Den Interne og Eksterne Jobtilfredshed
Som det blev introduceret i tidligere afsnit, betragtes de indvirkninger der måtte være på
arbejdstilfredsheden fra to forskellige perspektiver, i form af det interne og det eksterne perspektiv.
Hvor det interne beskæftiger sig med de faktorer der kan påvirke arbejdstilfredsheden indenfor
arbejdets rammer, tager det eksterne i stedet hånd om de aspekter der ligger udenfor. Men hvilke
faktorer er det forventeligt at der spiller ind, udvælges og udpeges på baggrund af den valgte teori,
anden supplerende litteratur såvel som formodninger og antagelser.
Formålet med afsnittet er således at skabe indsigt og kobling mellem den valgte teori og de valgte
variable, for på den måde at skabe indsigt i det fundament og de overvejelser der ligger til grund for
analysen.
38
10.4.1 Eksterne Variable
Med udgangspunkt i den valgte teori og syntetiseringen heraf, kan det ses at nogle af de aspekter der
måtte have indflydelse vil være vedrørende det sociale sikkerhedsnet der eksisterer i det givende
land, såvel som situationen på jobmarkedet. Eksempelvis, kunne man forvente at hvis man er bosat i
et land med en høj arbejdsløshed, hvor det er mere undtagelsen end normen at folk er i arbejde, at
man vil se sig mere tilfreds med sit arbejdet. Det kan på den måde ses som en tilfredshed der
forstærkes af det faktum at man har et arbejde, når andre ikke har.
I videreudstrækning heraf vil nogle af de parametre der formodes at påvirke være opfattelsen af
landets økonomiske stand. Vi har i forbindelse med den økonomiske krise, set en tendens til et
forøget fokus på de som ikke længere er på arbejdsmarkedet. Dette primært med afsæt i at de
arbejdsløse i socialt sikrede lande oftest understøttes af staten – og at de derved ikke direkte
kontribuerer økonomisk til samfundet, men i stedet modtager penge derfra.
Da undersøgelsen baseres på en værdiundersøgelse, er der tale om subjektive værdier, der har til
hensigt at skabe et indblik i respondenternes mening og billede af hvordan situationen omkring dem
er. Det betyder altså, at når der er tale om et indblik i hvordan den enkelte oplever landets økonomi,
sociale services, arbejdsløshedssituation med mere. Det i sig selv, er der dog ingen større
problemstilling i, da det netop må formodes at den subjektive opfattelse er den mest vitale heri. Tager
man eksempelvis hånd om et scenarie, hvori et land har en rigtig dårlig økonomi, mens indbyggerne i
landet har formodning og idé om at den i stedet er god, vil det have en anerledes påvirkningen på
deres tilgang og opfattelse. Ligeledes, vil arbejdsløshedssituationen kunne vurderes forholdsvis
irrelevant for den som er af en anden opfattelse, eventuelt fordi at både de og deres omgangskreds
alle er i arbejde.
Alt om alt, må det antages at det i undersøgelser vedrørende subjektive oplevelser og indstillinger
langt vigtigere at betragte problemstillinger fra en værdiorienteret synsvinkel, da det i stedet åbner op
for at betragte situationen, som respondenten oplever den. Idéen bag denne belysningsvinkel er, at
undersøgelsens afhængige variable og omdrejningspunkt, er den subjektive opfattelse af
arbejdstilfredshed. I kraft af dette er en personlig opfattelse, vil det være den enkelte respondents
opfattelse af de omkringliggende parametre der danner bund for denne opfattelse.
Netop denne subjektivitet lader sig afspejle gennem hele undersøgelsen, da det anvendte datasæt,
som nævnt, er en værdiundersøgelse der skaber indsigt gennem respondenten. Det er i datasættet
muligt, at opnå indsigt i hvor stor en procentdel af landets GDP der er på sociale programmer i
39
perioden 1990 til 2007. Det betyder at de seneste satser er fra fem år før den aktuelle runde af
datasættet, hvor der i mellemtiden vil have været hændelser og faktorer som kan have bevirket at
disse satser er blevet sat op eller ned. Netop den tid mellem datasættets runde og de tilgængelige
målinger vanskeliggør sammenligningen og underminerer brugbarheden af disse samfundsdata, uden
samtidigt at have en data som ligger tættere på indsamlingstidspunktet for værdidatasættet.
Det er selvfølgelig ikke at forstå at udviklingen forekommer øjeblikkeligt efter, eksempelvis, en
økonomisk krise. Det er en udvikling hvor både virksomheder, marked og mennesker kommer til at
mærke udviklingen over tid. Det betyder blot, at sammenholde data fra fem år tidligere, kan der
opleves at være sket et værdiskifte, i større eller mindre grad. Det vil derfor være vanskeligt at
sammenligne de to forskellige tidspunkter uden at have en reel indsigt i udviklingen.
De anvendte variable er derfor valgt som værende udelukkende subjektive, for bedst muligt at kunne
skabe indsigt i respondentens syn på den verden der befinder sig udenfor arbejdsmarkedet, hvilket
ses i tabellen herunder.
Værdi
Variable
ICC
Samfundets Økonomi
”How satisfied with the present state of .0254151
economy in the country?”
Opfattelsen af arbejdsmarkedet/Hvor let er ”How easy is it to find a similar or better .0505425
job?”
det at finde nyt job
.0255362
Samlet Model
Tabel 10.4.1.1 – Eksterne Værdier og Variable
Som det ses ud fra tabellen, er hovedfokus vedrørende de eksterne værdier betonet omkring
samfundets økonomi og jobmuligheder.
Angående samfundets økonomi, er der med udgangspunkt i respondentens opfattelse af landets
økonomi søgt indsigt i hvorvidt at de oplever og føler at der er økonomisk råderum. Dette råderum
betyder, som tidligere, at der vil være flere penge tilgængelige til sociale initiativer og sikkerheder –
lige såvel som at det vil formodes at det, at der ikke opleves at samfundet befinder sig i sparetider.
Ligeledes fortæller det en del om det nuværende arbejdsmarked og arbejdsløshedssituation, hvorvidt
at respondenten er af den opfattelse at de er i stand til at gå ud og finde et tilsvarende eller bedre
arbejde, såfremt de pludselig skulle forlade deres nuværende arbejdsplads. Denne indsigt er sigende i
40
den forstand, at det giver indblik i hvorvidt respondenten oplever at arbejdsløshed og manglende
kvalitet af muligt arbejde, betyder at det vil være vanskeligt for dem at opholde deres niveau på
arbejdsmarkedet. Det vil sige, blev respondenten fyret i dag, ville de så have mulighed for at finde
tilsvarende arbejde eller er de i stedet nødsaget til at ty til laverestående jobs.
10.5 Interne Variable
Indenfor arbejdsmarkedets rammer ses en længere række aspekter som påvirker jobtilfredsheden,
både i form af de grundfundamenter som kræves, såvel som de muligheder og kriterier indenfor
jobbets rammer, der kan bevirke en stigning i den enkelte respondents jobtilfredshed.
De interne variable bliver de, som indenfor jobbets rammer giver mulighed for at udvikle og realisere
sig og sine karrieremål. Med udgangspunkt i arbejdstilfredshedsteorien, kan de variable der befinder
sig indenfor arbejdets rammer ligeledes opdeles i to under-kategorier, på samme måde som modellen.
Der er her tale om de værdier der, hvis de ikke er til stede, forringer arbejdstilfredsheden – uden at
kunne skabe den – såvel som værdier der medvirker til at skabe tilfredshed med jobbet.
Med netop det udgangspunkt, er de interne variable ligeledes del i to kategorier, i kraft af de
fundamentale såvel som de skabende, hvorfor at indeværende afsnit er tilsigtet til at skulle skabe
indsigt i netop disse og kategoriseringerne heraf, indenfor datasættets mulige rammer.
Der søges, for enkelthedens skyld, at undgå at danne meta-variable for i stedet at søge de mere
direkte værdier der forefindes i datasættet. Dette gøres for, så vidt muligt, at undgå fejlfortolkninger
og sammenslutninger på baggrund af det valgte datasæt.
10.5.1 De Fundamentale Jobtilfredshedsværdier
Som kort illustreret i ovenstående afsnit, er der med de fundamentale jobtilfredshedsværdier tale om
værdier, hvor det foruden ikke er muligt at etablere en stigning i jobtilfredshed. Der er på den måde
tale om værdier, der på nærmest Maslowsk vis danner fundamentet af pyramiden. Værdier der, hvis
man er foruden, vil medvirke til at skabe en decideret utilfredshed med jobbet, herunder dårlig løn,
ringe jobsikkerhed såvel som mangel af mulighed for avancement og forfremmelser i virksomheden.
Det betyder, at såfremt at respondenten oplever disse ting, formodes det at han/hun vil være mindre
tilfreds med arbejdet, rangerende til decideret utilfreds. Men for at belyse dette er det da nødvendigt
at strukturere de mulige variable, som der er os tilgængelige for at kunne belyse om der forefindes en
korrelation herimellem.
41
Variablene der er udvalgt til formålet, vedrører de omtalte emner, og ses struktureret i tabellen
herunder.
Værdi
Variable
Jobsikkerhed
”Current Job: Job is secure”
.0333615
-
”Important if choosing job: Job is secure”
.0546969
Mulighed
ICC
for ”Current job: Good opportunities for advancement”
.0512935
forfremmelse
Lønforhold
”Current job: wage/salary depends on effort put into job”
. 0551537
Tabel 10.5.1.1 – Interne Job-variable
Jobsikkerheden bliver således reflekteret i respondentens egen opfattelse af hvorvidt arbejdet er
sikkert eller ej, om jobsikkerhed har betydning for valget af job.
Mulighed for forfremmelse summeres op alene i form af variablen vedrørende respondenternes
opfattelse af forfremmelsesmuligheder indenfor virksomheden, da der ligeledes ikke findes andre
supplerende variable til det givende spørgsmål. Denne gør sig ydermere gældende for både de
fundamentale, såvel som de tilfredshedsskabende værdier. Dette skyldes at variablen dækker over
både manglen på mulighed for avancement, såvel som de som hvis mulighederne eksisterer. Man kan
derfor overveje, hvorvidt at man ønsker at iagttage den negative indstilling og se om der forefindes
en korrelation mellem lav jobtilfredshed og såvel som de manglende muligheder for forfremmelse.
I spørgsmålet vedrørende tilfredsheden med lønningsniveauet, er det dog nødvendigt at ty til en
anerledes tilgang, da der i datasættet ikke er indblik i respondentens tilfredshed med
lønningsniveauet. Der bliver i stedet taget højde for, hvorvidt respondenten mener at der er
sammenhæng mellem arbejdsaktivitet og lønningsniveau. Dette er dog lidt et tveægget sværd, da
respondenter der ikke mener at der er sammenhæng mellem de to, kan mene at de bliver aflønnet for
mere end de egentlig laver på arbejdet. Dog vil antagelsen umiddelbart være at indstillingen er
anerledes, hvorfor at det formodes at respondenter som mener at der ikke er sammenhæng mellem
deres lønningsniveau og arbejdsindsats i stedet mener at de burde have mere i løn for den
arbejdsindsats de yder.
Ud fra de ovenstående ICC værdier ses at der er en mindre ved jobsikkerhed landene imellem, når
respondenten er i arbejde, end når der omtales at søge nyt arbejde. Om der er nogen sammenhæng
eller begrundelse bag vil dog første kunne konkluderes eller belyses på et senere tidspunkt. Dog ses
42
det ud fra samtlige uafhængige variable i denne kategori, at der er tale om værdier hvor der alle
ligger en forklaringsevne på tværs af landende der er lig eller tæt på den overordnede icc værdi for
den afhængige variable, uden uafhængige.
10.5.2 De Tilfredshedsskabende Værdier
På samme vis som de fundamentale værdier, vil afsnittet her rumme indsigt og opdeling af de
værdier og variable som i sammenhæng formodes at medvirke til at jobtilfredsheden stiger. På
baggrund af de valgte teorier vedrørende jobtilfredshed, ses det at nogle af de værdier der åbner op
for netop denne mulighed her vil være avancement, som tidligere illustreret, anerkendelse, god
ledelse såvel som personlig udvikling. Som i forrige afsnit, er der i dette tilfælde tale om en længere
række yderst specifikke værdier. Dette betyder derfor at det ikke er alle variable eller værdier der kan
afdækkes lige så direkte som man kunne ønske, det er derfor nødvendigt at betragte nogle af de
gældende variable med andre briller, for på den måde at kunne belyse hvorvidt disse faktorer har
nogle korrelation.
På samme vis som ovenstående afsnit, vil de gældende værdier og variable opsummeres i tabelform,
umiddelbart herunder, for dernæst at blive gennemgået og forklaret på baggrund af de respektive
værdisorteringer.
Værdi
Mulighed
Variable
for ”Current job: Good opportunities for advancement”
ICC
.0512935
forfremmelse
Personlig udvikling
”I would enjoy working in current job, even if I did not need .0551537
money”
Anerkendelse
”How difficult is it for immediate boss to know work effort”
.0356593
Tabel 10.5.2.1 – Tilfredshedsskabende værdier og variable
Det havde været ønskværdigt, såfremt at datasættet og de dertilhørende spørgsmål var konstrueret på
baggrund af de teoretiske modeller. Dette betyder derfor at der ikke nødvendigvis er spørgsmål
direkte vedrørende anerkendelse af arbejdsindsats, men at der i stedet er værdier som i en teoretisk
udstrækning udgør det for samme værdi, med begrænsninger.
Mulighed for forfremmelse, som ligeledes fremgår i de fundamentale værdier, har til hensigt at skabe
indsigt i respondentens subjektive opfattelse af deres muligheder for avancement. Dog i modsætning
til tidligere afsnit er der her tale om et større fokus på den positive ende af skalaen.
43
Den personlige udvikling kan være en vanskelig størrelse. Især i den udstrækning at der ikke
forekommer spørgsmål vedrørende respondentens subjektive opfattelse heraf – hvilket desværre ikke
findes i ESS datasættet. Det betyder i stedet at den personlige udvikling i stedet må bredes ud, og ses
i et bredspektret perspektiv for i stedet at forsøge at forstå nogle af de aspekter der ville formodes at
kunne ligge til grund for respondentens opfattelse og indstilling. Udgangspunktet herfor er, hvorvidt
at respondenten ville kunne se sig selv i det givende job, selvom de var i en situation hvor deres
ydede arbejdsindsats går ulønnet hen. Idéen her bag er således at belyse hvorvidt at respondenten
finder anden vinding i deres arbejde end blot deres løn – hvorfor at der i den forstand kan være tale
om en personlig udvikling. Dog er dette en af de variable, som muligvis bør overvejes udeladt eller
hvor der bør drages forsigtige konklusioner, da den fortolkningsgrad der ligger heri kan være for stor
sammenlignet med dens reelle værdi. Der kunne eksempelvis være tale om en respondent, der
grundet sit sammenhold eller relation til sine kolleger er årsagen til at de gladelig tog deres arbejde,
til trods for at de ikke modtog løn herfor. Med udgangspunkt i de valgte fænomenologiske teorier,
kan det argumenteres at den sociale interaktion med kollegerne på arbejdspladsen også vil kunne
betragtes som værende personlig udvikling.
Sidst, er anerkendelsen af respondenternes arbejdsindsats ligeledes en af de essentielle årsager til at
jobtilfredsheden stiger. På samme måde som den personlige udvikling, findes der i datasættet ikke
spørgsmål vedrørende dette specifikke emne, hvorfor vi i stedet kan søge at tilnærme os. I dette
tilfælde er der tale om, i hvor høj grad at respondenten mener at der er let eller svært for deres
nærmeste leder at blive bekendt med deres arbejdsindsats. Der er i den forstand ikke tale om direkte
anerkendelse, hvor der i interaktionen eller udvekslingen mellem de to parter gives udtryk for
tilfredsheden af arbejdsindsatsen. I stedet er tilgangsvinklen respondentens subjektive opfattelse af,
hvor let at deres nærmeste leder har mulighed for at opnå indsigt i den arbejdsbyrde de bærer. Idéen
er således, om individet føler at deres leder har mulighed for at anerkende dem – både aktivt og
passivt. På den måde at forstå, at hvis man som medarbejder føler at en ens nærmeste leder let har
mulighed for at opleve hvorvidt at du gør et godt stykke arbejde, vil det ligeledes også betyde at man
oplever at ens nærmeste leder, anerkender det arbejde man har udført.
Det skal dog pointeres at det ligeledes kan betyde at nærmeste leder har let ved at opnå indsigt i hvor
lidt den enkelte medarbejder foretager sig i sit arbejde – og på den vis, kan gøre alt andet end at
anerkende dem og deres arbejdsindsats.
44
10.5.3 Udenfor teoretisk regi
Udgangspunkt i de valgte teorier bevirker at der kun forefindes et begrænset antal af muligheder for
uafhængige variable. Det betyder derfor at nogle af de områder der kunne have interesse falder
udenfor kategori, som dog ikke bør forbigås af den grund. Dette afsnit har derfor til hensigt at skabe
indsigt i de uafhængige variable, som falder udenfor de arbejdstilfredshedsteorier som er anvendt,
såvel som argumentationen for anvendelsen heraf.
Værdi
Variable
ICC
Hårdt arbejde ”Current job: requires very hard work” .0530783
Tabel 10.5.3.1 – Uafhængige variable udenfor teoretisk kategori
Som jeg har været inde på tidligere i undersøgelsen, kan der i nogle lande opleves en form for
jobsnobberi som formodes at ville udmønte sig i at effekten for hårdt arbejde varierer landene
imellem. Dog opstår der en fortolkning af spørgsmålet, i kraft af at der er tale om hårdt arbejde. Det
betyder at spørgsmålet hverken betoner om der er tale om arbejde der er hårdt fysisk eller psykisk.
Det bliver derfor vanskeligt at kunne sammenholde dette i direkte relation med jobsnobberi – eller
uddannelsespræcedens, uden først at skulle sammenholde for individernes uddannelsesniveau. Selv
da vil det være vanskeligt, uden stor forsigtighed, at kunne udtale sig om hvorvidt der vil forefindes
en korrelation herimellem eller ej.
Det formodes dog at den subjektive vurdering af, om hvorvidt arbejdet opleves som værende meget
hårdt eller ej, vil have en indvirkning på arbejdstilfredsheden hvorved at den inddrages som en af de
variable der forekommer på arbejdspladsen.
10.5.4 Samlet Model for Interne Variable
Slutteligt er det muligt at sammensætte en samle en samlet model, som rummer den afhængige
variable såvel som samtlige af de variable der vedrører de interne variable, som har tilknytning til
arbejdstilfredsheden på arbejdspladsen. Vi kan herefter beregne ICC koefficienten på den samlede
model med de interne variable, som illustreret nedenfor.
Variable
ICC
Samlet Model .0258418
Tabel 10.4.4.1 – ICC for den samlede model
45
10.5.5 Samlet Model
Den samlede model, er en overordnet model der inddrager samtlige af de uafhængige variable der
anvendes, på individniveau. Hvilket vil sige at modellen rummer de individspecifikke variable, såvel
som de der vedrører tilfredshed internt og eksternt på arbejdsmarkedet – hvilket giver os følgende
model.
Tabel 10.4.5.1 – Samlet model med uafhængige variable
Det er på baggrund heraf, ligeledes muligt at beregne en ICC koefficient, for at se hvor stor en del af
variansen vores endelige model er i stand til at forklare i og mellem landene.
Værdi
ICC
Samlet Model .0161708
Tabel 10.4.5.2 – Samlet model ICC
46
Det vi kan se er, at den samlede model med samtlige af vores afhængige variable evner at forklare
1,9 % af variansen, som derfor kan tilskrives de anvendte level enheder. Det betyder altså at når vi nu
har justeret for individforskelle, blandt respondenter i de respektive lande, så er der stadig variation
som ikke er forklaret. Det er således tænkeligt og plausibelt at der findes karakteristika for landene
der bevirker den forskel der opleves i arbejdstilfredshed. Selvom at forskellen ikke er så stor mellem
landende, som i den oprindelige model, eller som ville kunne opnås ved en frasortering af enkelte
spørgsmål/variable, er der stadig en del af spørgsmålet som endnu ikke er besvaret.
11 Analyse
Gennem analysen er målet at søge og besvare de problemformuleringer der er fremsat i projektet.
Udgangspunktet for analysens struktur vil tage udgangspunkt i problemformuleringens opsætning,
hvorved at hvert enkelt spørgsmål søges besvaret ét efter ét, for derefter at sammenholde det hele i en
overordnet diskussion og konklusion.
Til trods for det oprindelige afsæt, vil fokus i analysen centreres omkring data på to levels, i form af
individniveau og land, til trods for at regionsopdelingen giver en marginalt højere forklaringskraft
komplicerer dette analysefasen betydeligt, hvorved at der skal tages højde for et langt højere antal
faktorer end i en to level model. Forudsætningerne og problemstillingerne i udvidede modeller, altså
alle modeller over to niveauer, er betragtelige – i det at de matematiske beregninger og formler
ligeledes udvikles i trit med forøgelsen i modellens størrelse.
Dette har ligeledes betydet at nogle af modellerne, i værste tilfælde, ikke har kunnet beregnes – og i
stedet har tvunget mig til at reducere antallet af uafhængige variable, parametre og lignende, i det at
det ellers ikke er muligt at udregne standardfejl, residualer med mere. I værste tilfælde bevirkede det
at kørslerne blev fanget i et infinite loop – og måtte afbrydes manuelt. Dette kan skyldes komplekse
modeller, som kan begrænses i deres udregninger grundet aggregeringen af indvidvariable til et
højere niveau, hvilket diskuteres yderligere i afsnittet vedrørende modelvalg.
11.1 Indledningsvis
For at give et visuelt overblik over arbejdstilfredsheden på tværs af landene, vil der i første tilfælde
blive en kort introduktion til jobtilfredsheden på landende imellem. Nedenstående graf illustrerer
gennemsnitstilfredsheden i de 26 deltagende lande.
47
Figur 11.1.1 – Arbejdstilfredshed i deltagerlandene
Ud fra grafen er det let at aflæse at Danmark holder sig i front på arbejdstilfredsheden sammen med
især de skandinaviske lande. Derudover finder vi i den øverste halvdel lande som Holland, Schweiz
og Belgien samt Spanien og Cypern.
Som undersøgelsen er struktureret er det nødvendigt at der i analysen anvendes en primær uafhængig
variable, hvilket i denne undersøgelses tilfælde vil være vurderingen af jobmarkedet i landet. Denne
primære uafhængige variabel har til formål at danne fundament for en af de grundlæggende modeller,
som tager udgangspunkt i en af de antagelser der er gjort omkring hvilke aspekter der påvirker
arbejdstilfredsheden.
48
Figur 11.1.2 – Arbejdstilfredshed kontra Arbejdsmarkedsoplevelse
Som det kan aflæses fra figuren, ses en overordnet tendens til at jo lettere det opleves at kunne finde
nyt eller bedre arbejde, jo større er tendensen til at jobtilfredsheden stiger. Men det fortæller
umiddelbart meget lidt, så derfor er det nødvendigt for os at undersøge de individuelle lande
yderligere, for på den måde at belyse hvorvidt at der er en reel forskel eller om der er tale om mere
universelle tendenser.
Med inspiration draget fra Lolle 2004, er tabellen nedenfor indrettet for derved at kunne skabe et
samlet overblik over undersøgelsens random intercept modeller. Disse deles op i fire overordnede
domænebetingede modeller, i form af den tomme model, bivariat model, model med individvariable
samt en samlet model der inkluderer samtlige af undersøgelsens uafhængige variable. Formålet er
derved at give overblik og indsigt, til videre fortolkning og diskussion.
49
11.2 Første, Andet og Tredje Skridt
Som nævnt i analysestrategien, er det fordelagtigt at foretage en beregning på baggrund af en tom
model, for på den måde at danne sig en baseline – eller afsæt – til sammenligning med de forskellige
tematiske modeller. Enkelt forklaret, er en grundmodel en model som kun rummer den afhængige
variable, samt de anvendte levels. Dernæst introduceres den primære uafhængige variable, for
derefter at inkludere individvariable – for til slut at inkludere samtlige af undersøgelsens uafhængige
variable. På den måde får man dannet en random intercept-model, som er i stand til at belyse de
forskellige variationer landene imellem – dog uden at tage hensyn til variationen i selve landet. Det
udmunder sig derfor i en modeloversigt som vist længere nede.
I første etableres en grundmodel uden uafhængige variable, for på den måde at etablere en baseline
og et indblik i arbejdstilfredsheden som helhed. Det vil sige at kørslen af modellen er foretaget uden
uafhængige variable på individniveau og kun med den afhængige. Modellerne udbygges gradvist,
hvor anden model rummer den afhængige og primære uafhængige variabel – hvorefter den tredje
tilrettelægges ved at inkludere individvariable, for på den måde at skabe et indblik i de respektive
individfaktorer. Til sidst køres den komplette model, som derved inkluderer samtlige af
undersøgelsens anvendte variable, for på den måde at danne en komplet random intercept-model.
Med udgangspunkt i Model A i tabellen nedenfor, ved vi at grundmodellen og spørgsmålet
vedrørende arbejdstilfredshed bevæger sig i en skala mellem 1 og 10, hvor den gennemsnitlige værdi
i denne opgave befinder sig på 7,319 – cirka midtvejs i den positive ende af skalaen. Iagttager vi
ligeledes variansen på henholdsvis individ og landeniveau, kan vi ligeledes se at variansen mellem
individerne befinder sig på ~1,91 % (√
) – som udledt af tabellen, imens den på landeniveau
befinder sig væsentligt lavere på ~0,45 %. Dog er det værd at bemærke at med en varians på 0,206
samt en standardfejl på 0,059, at det er usandsynligt at der vil være tale om tilfældige forskelle eller
udsving landene imellem, men derimod en reel forskel. Det betyder altså, som udgangspunkt, at
variationen mellem individerne er betragteligt højere end variationen mellem landene – hvilket er
hvad der kan forventes af i et multilevel sammenhænge (Lolle 2004: 49 – 51).
I den bivariate model, Model B, redegjorde vi tidligere at 5,05 % af variansen forklares landene
imellem. Der ses ved opfattelse af jobmarkedet en positiv hældning på 0,0648, som er statistisk
signifikant med en p-værdi på under 0,01. Proportionen af den samlede varians der er forklaret, er på
individniveau 0,014, imens der er 0,0675 på landeniveau – hvilket vil sige at den primære afhængige
variabel evner at forklare 1,4 % og 6,75 % af variansen på henholdsvis individ og landeniveau. Det
50
giver en overordnet R2 på 0,0176 – hvilket måske kan synes lavt. Det betyder altså at, for hver gang
oplevelsen af jobmarkedet stiger med en standardafvigelse, bevirker det at jobtilfredsheden stiger
med 0,0648 – hvilket kan virke som en ret svag stigning.
Model C rummer samtlige af de valgte individvariable og har til formål at belyse de
individkarakteristika som kan påvirke arbejdstilfredsheden. Til formålet er den primære variable,
vedrørende opfattelse af arbejdsmarkedet blevet fjernet, i det at den ikke kan kategoriseres som en
karakteristik af det enkelte individ.
Det kan ud fra tabellen udledes at kun to af de fire valgte individvariable kan betragtes som værende
statistisk signifikante med en p-værdi under 0,01 – og sågar også under 0,1. Der ses en svag tendens
til at folk med alderen bliver gladere for deres arbejde, imens at de som er i parforhold ligeledes
udviser tendens til at være gladere for deres arbejde, hvilket ses grundet den negative koefficient og
den omvendte kodning af parforholdsvariablen. Der ses en stigning i forklaringen af individ- og
landevariansen, som forklarer henholdsvis 2,25 % og 13,6 %. I dette tilfælde er R-værdierne beregnet
ud fra grundmodellen, dog ville man med fordel kunne beregne dette på baggrund af en
sammenligning med den forrige model. Det vil med det udgangspunkt ligeledes være muligt at
foretage en diskussion af kontekst og komposition af individerne i undersøgelsen.
I den komplette Model D, er der inddraget samtlige af undersøgelsens uafhængige variable. Det vil
sige at den primære uafhængige variabel atter engang er inddraget, i samspil med individvariable,
såvel som variablene vedrørende din interne og eksterne arbejdstilfredshed. På samme vis som i
tidligere model, kan de ses at individvariablene vedrørende hjemmeboende børn og køn, såvel som
lønforhold, fortsat ikke er statistisk signifikante, som de eneste variable i undersøgelsen. De
resterende uafhængige variable er således signifikante med en p-værdi svingende mellem 0 og 0,05 –
angivet som to og tre stjerner, i tabellen.
Der opleves på samme vis en markant stigning af den forklarede varians, hvor der nu i stedet kan
aflæses at den samlede model kan forklare 17,4 % af variansen på individniveau, 60,5 % på
landeniveau og 19,7 % samlet. Dog evner modellen kun at forklare 8,15 % af variationen mellem
landene.
51
Konstant
A
B
Tom Model
Bivariat Model
7.319
(.0917)
Jobmarkedet
Fixed Del
7.251
(.0889)
.0648***
(.0147)
C
Model med
individvariable
D
Komplet RI
Model
7.261
(.0856)
7.253
(.0589)
-.0338**
.0914***
(.0132)
.0034
(.0129)
-.0716***
(.0144)
.0173
(.0142)
Alder
Køn
Civilstatus
Hjemb. børn
(.0146)
.154***
(.0148)
.0133
(.0139)
-.0326**
(.0151)
-.0004
(.0149)
.2786***
(.0175)
.3446***
(.0151)
.0944***
(.0147)
-.3709***
(.0148)
-.0019
(.0150)
.3316***
(.0138)
.0598***
(.0140)
Samfundets
Økonomi
Jobsikkerhed
Forfremmelse
Lønforhold
Anerkendelse
Hårdt Arbejde
Random del
Varians på
individniveau
3,66
3,61
3,58
3,02
(.0347)
(.0379)
(.0377)
(.0331)
Varians på
landeniveau
,2061
,1921
,178
0,0815
(.0595)
(.0559)
(.0519)
(.0245)
R2Individniveau
-
.0147
.0225
.174
R2Landeniveau
-
.0675
.136
.605
R2Samlet
-
.0176
.0285
.197
*** p<0,01, **p<0,05, *p<0,1 – Standardfejl angivet i parantes
Tabel 11.1.1 – Random Interceptmodeller
52
11.3 Fjerde Trin
Som nævnt tidligere, er fjerde trin at begynde at opbygge sin endelige random slope model, hvorved
at der kan belyses forskelle landene imellem. Det betyder at det bliver muligt for koefficienten at
variere landene imellem, hvor det som tidligere nævnt er fordelagtigt at teste hver enkelt højere level
interkationsvariable for sig. Det har dog, grundet modellens størrelse og kompleksitet, ikke været
muligt at gennemføre en datakørsel på den samlede model, som tidligere omtalt.
Det vil i dette afsnit ligeledes diskuteres, hvorvidt at det vil være fordelagtigt at benytte random slope
modellerne til brug i analysen – eller om det i stedet vil give bedre mening at analysen opbygges på
baggrund af random intercept modellerne. Som supplement til diskussionen, findes herunder en
model over de forskellige landes intercept som er beregnet på baggrund af den komplette model.
Figur 11.3.1 - Landeintercepts
53
Konstant
Jobmarkedet
Alder
Køn
Civilstatus
Hjemb. børn
Samfundets
Økonomi
Jobsikkerhed
Forfremmelse
Lønforhold
Anerkendelse
Hårdt Arbejde
E
F
G
RS Model
Model med
Jobsikkerhed
Model med
Jobmarkedet
7.253
(.0589)
-.0338**
Fixed Del
7.257
(.0568)
-.0341**
H
Model med
Hårdt
Arbejde
7.260
(.0582)
-.0338**
7.255
(.0489)
-.0347**
(.0146)
(.0147)
(.0146)
(.0146)
.154***
(.0148)
.0133
(.0139)
-.0326**
(.0151)
-.0004
(.0149)
.155***
(.0148)
.0135
(.0139)
-.0326**
(.0151)
-.0005
(.0149)
.1545***
(.0148)
.01333
(.0139)
-.0326**
(.0151)
-.0004
(.0148)
.1539***
(.0148)
.0132
(.0139)
-.0323**
(.0151)
-.0007
(.0148)
.2786***
(.0175)
.3446***
(.0151)
.0944***
(.0147)
-.3709***
(.0148)
-.0019
(.0150)
.3316***
(.0138)
.0598***
(.0140)
.2789***
(.0175)
.3447***
(.0151)
.0945***
(.0147)
-.3711***
(.0148)
-.0014
(.0150)
.3311***
(.0138)
.0597***
(.0140)
Makrovariable
.0426
(.0446)
.278***
(.0175)
.344***
(.0151)
.0942***
(.0147)
-.3709***
(.0148)
-.0018
(.0150)
.3316***
(.0138)
.0599***
(.0140)
.277***
(.0174)
-.0344***
(.0151)
.0952***
(.0147)
-.3709***
(.0148)
-.0018
(.0150)
.3309***
(.0138)
.0589***
(.0140)
-
-
Jobsikkerhed
-
Jobmarked
-
-
~0
~0
-
Hårdt Arbejde
-
-
-
.1733
(.0569)
3.027
(.033)
3.027
(.033)
.0004
.0344
Varians på
individniveau
3.027
(.033)
Random del
3.027
(.033)
Varians på
landeniveau
.0815
.0017
(.0246)
(.0038)
(.0026)
-.0058989
Kovarians
(Arbejdsmarked)
(.018)
*** p<0,01, **p<0,05, *p<0,1 – Standardfejl angivet i parantes
Tabel 11.1.2 – RS Model
(.0223)
-
54
11.4 Diskussion af modelvalg
Med udgangspunkt i undersøgelsens struktur og valgte datasæt, er den oplagte undersøgelsesmodel at
benytte MLE. Det er dog nødvendigt derefter at afgøre hvorvidt at en videreudvikling af en random
intercept-model til en random slope-model vil være fordelagtigt for analysen. I værste tilfælde vil det
kunne resultere i unødig komplikation af analysen, såfremt at der ikke er nævneværdig variation i
hældningskoefficienten mellem landene. Diskussionen kan således koges ned til hvorvidt at der er
tale om forskelle mellem landene eller blot i kompositionen af individer i landet.
Ligeledes er level to niveauet kun opdelt i 25 lande, hvor det ellers er fordelagtigt at inddrage op mod
100 for på den måde at skabe et mere sikkert billede. Dette kunne have været opnået ved hjælp at
inddragelsen af regioner, som dog ville have kompliceret modellerne yderligere (Lolle 2004).
Den oprindelige antagelse inden undersøgelsens udarbejdelse var at der ville være en nævneværdig
forskel landene imellem, grundet kulturelle og samfundsmæssige forskelle – noget som overordnet
set ville kunne resultere i en fan-in eller fan-out model. Eksempelvis, hvis der havde været tale om
forholdet til lønniveau, ville det være forventeligt at effekten af lønniveauet ville være højere i lande,
som har en gennemsnitligt højere løn end andre. Dette skyldes at hvis vi sammenligner to ensartede
lønnede jobs, placeret omkring den lave ende af skalaen af lønniveau – så var det antaget at dette
ville have en højere effekt i lande som havde en gennemsnitligt ringere løn. Antagelsen bag var at
arbejdstilfredsheden var forventet at stige i trit med lønniveauet – men at den i lande med lavere
løngennemsnit ville stige mere end i lande med et højt gennemsnit, da det i de lande er forventeligt at
have et højere niveau. Som et yderligere eksempel, kan det tidligere anvendte eksempel vedrørende
jobsnobberi, i form af uddannelsesniveau og hårdt arbejde betyde at effekten af hårdt arbejde ville
være større i lande, hvor jobsnobberi forekommer. Til trods for at
Disse variationer på mellem landene har dog ikke været muligt at identificere – og sammenligningen
af koefficienterne landene imellem, i random slope modellen, har været meget lig hinanden. Dette
kan skyldes at der er i undersøgelsen arbejdes med makrovariable som er aggregerede fra
individniveau til et højere level, uden at disse nødvendigvis har reel indflydelse herpå – hvilket
måske kunne have været belyst fra en anden vinkel, såfremt at der var benyttet rigtige makrovariable.
Der kan dog også være tale om at der i undersøgelsen er søgt at undersøge elementer, hvor værdierne
og derved effekterne landene imellem er mere eller mindre universelle. Derved at forstå, at
55
eksempelvis effekten af arbejdsmarkedssituationen landene imellem vil være meget tæt på identisk,
hvor den reelle forskel vil kunne koges ned til eventuelle samplingsforskelle og kompositioner.
I tabel 11.1.2 ses det at der meget lille variation fra den oprindelige interceptmodel, som angivet i
tabel 11.1.1 – hvilket atter engang hælder til at forskellene mellem de to er marginale, hvilket danner
bund for at denne analyse foretages på baggrund af interceptmodellen alene. Effekten af de anvendte
makrovariable er, i bedste tilfælde, marginal – hvor kun hårdt arbejde skiller sig ud ved en effekt der
vil kunne betragtes som værende tilnærmelsesvist brugbar. Dog er der i dette tilfælde tale om værdier
der kun adskiller sig marginalt fra den komplette interceptmodel, hvorved at der atter engang er tale
om yderst marginale variationer i hældningskoefficienterne.
11.5 Hvilken effekt har opfattelsen af jobmarkedet på arbejdstilfredsheden
Igennem
problemfeltet
og
det
teoretiske
fundament,
blev
der
etableret
en
række
problemformuleringer og underspørgsmål som havde til formål at belyse forskellige aspekter af
arbejdstilfredsheden indenfor de deltagende lande. Den første af disse problemstillinger søger at
undersøge den primære uafhængige variable, for derved at danne spørgsmålet, hvordan påvirker
oplevelsen af arbejdsmarkedet arbejdstilfredsheden.
Det var, på baggrund af de valgte teorier og synteser, forventet at jo mere positive landene var
vedrørende jobmarkedet, jo mere tilfreds ville de være med deres arbejde generelt, hvilket der også
ses tendens til i graf 11.1.2 i tidligere afsnit. Besvarelsen af spørgsmålet er foretaget på baggrund af
den samlede interceptmodel, med begrundelsen at det er den model der evner at forklare den størst
mulige andel af landevariansen, hvorved at man kunne antage at den bivariate model ikke på samme
vis evner at kaste tilstrækkeligt lys over problemstillingen.
11.5.1 Diskussion
Oprindeligt var der i undersøgelsen formodning om at en negativ opfattelse af arbejdsmarkedet, og
jobmulighederne heri, ville have en positiv effekt på den overordnede arbejdstilfredshed. Dette
skyldes indsnævring af muligheder og begrænsningen af arbejdsmobilitet, hvilket med udgangspunkt
i den samlede model har det ikke kunne afvises.
Effekten af opfattelsen af arbejdsmarkedet dog væsentligt mindre end oprindeligt forventet, hvilket
kan udmunde fra tvetydigheden af spørgsmålet, som adresseret i tidligere afsnit. Overordnet set
betyder det at jo ringere chance man føler at have for at finde et nyt eller bedre arbejde, jo mere
tilfreds vil man være med sit nuværende.
56
Med afsæt i den syntetiserede model, vil man med kunne søge at belyse problemstillingen fra flere
forskellige vinkler, i det at der kan være tale om at individets behov for et sikkerhedsnet. Der kan
være tale om sociale initiativer, men også om hvorvidt at man har mulighed for at kunne finde et nyt
arbejde såfremt man er nødsaget til at skifte. Hvilket betyder at chancen for at man skulle befinde sig
i den uønskede situation af at være arbejdsløs er mindre, som ellers ville kunne resultere til en
stigmatisering af selvet. Der kan eksempelvis være tale om en stigmatisering der udfolder sig, fordi at
man pludselig ikke længere føler at man kontribuere til samfund, sig selv eller igennem den
formodning om syn andre vil have på én, både privat såvel som i offentlige sfærer. Nødvendigheden
af i sociale interaktioner at skulle være nødsaget til at identificere sig som værende uden arbejde, kan
for nogen synes afskrækkende og decideret skade den opfattelse de har af dem selv og hvordan andre
ser dem. Arbejde er en stor del af tilværelsen og er for mange identitetsskabende, i det at de
kvalifikationer de besidder i deres arbejde og udvikler er med til at videreudvikle dem som personer.
Så situationen, hvor du pludselig står udenfor arbejdsmarkedet kan ligeledes bevirker hvordan
individet opfatter sig selv. Er de evner og deres person ikke længere kvalificeret til at besidde et
arbejde, eller et arbejde på det niveau – hvilket især vil formodes at kunne komme til udtryk, hvis
arbejdsmarkedet er stillestående og det ikke er muligt at få arbejde over længere tid.
Dog kan der også være tale om et helt basalt behov om at kunne forsørge sig selv og sin eventuelle
familie, uden samtidigt at skulle ændre påvirke sin levestandard i negativ retning.
Som nævnt er effekten af opfattelsen af arbejdsmarkedet markant mindre end oprindeligt antaget,
hvilket kan skyldes at arbejdsløshedsdebatten italesættes oftere, i trit med at arbejdsløsheden stiger.
Det bliver således en del af den kollektive bevidsthed at flere af de der bliver arbejdsløse er uden
skyld. Altså at deres arbejdsløshed ikke skyldes en generel modvilje til at arbejde, men forandringer i
arbejdsmarkedssituationen på tværs af landene. Ligeledes kan det formodes at den ringe effekt
skyldes sociale initiativer, som bevirker at folk ikke længere er nødsagede til at gå fra hus og hjem,
såfremt at de står uden arbejde.
Sidst, men ikke mindst, kan forskellen også skyldes at de der er søgt undersøgt i undersøgelsen, er
respondenter som på undersøgelsestidspunktet er i arbejde, hvilket for mange ville kunne betyde at
de har været i arbejde over længere tid. Det betyder altså at de, i de seneste år, nødvendigvis ikke har
stiftet bekendtskab med det at være arbejdsløs – hvorved at effekten af at skulle være uden arbejde
formindskes, da den mentale distance er for langt fra deres hverdag.
57
11.6 Hvilken effekt har individfaktorer på arbejdstilfredsheden
Som nævnt, er der tidligere forskning der peger på at der findes sammenhæng mellem civilstatus, det
at have hjemmeboende børn og arbejdstilfredsheden – og at disse aspekter ville spille ind og påvirke
tilfredsheden i en negativ retning. Fra tabellen kan det dog ses at kun civilstatus er statistisk
signifikant, hvorved at det ikke giver megen mening at søge at analysere på hjemmeboende børn eller
alder, som heller ikke er statistisk signifikant. Hvilket resulterer i at vi står tilbage med to
individvariable, i form af civilstatus og alder – hvor den sidstnævnte tydeligt fremgår som den med
størst effekt. Det vil altså sige, at i trit med at man bliver ældre, vil det samtidigt formodes at man
bliver mere tilfreds med sit arbejde.
11.6.1 Diskussion
Det var forud for projektet antaget, at både alder og civilstatus havde en effekt på
arbejdstilfredsheden, i den forstand at det var forventet at jo ældre man blev jo mere tilfreds ville
man blive med sit arbejde, her især grundet erfaring. Ikke blot erfaringer med arbejdet, men de man
gør sig igennem livet og de erfaringer man har haft med forskellige situationer og interaktioner. Dog
havde der forud for undersøgelsen ingenlunde været nogen antagelse om hvorvidt at civilstatus skulle
have en effekt – dette blev først aktuelt ved introduktionen af tidligere omtalte undersøgelser,
vedrørende både familie, børn og arbejdstilfredshed. Dog har det vidst sig, mod disse resultater, at
folk i parforhold har tendens til at være mere tilfredse i deres arbejde – dog kun marginalt.
Da effekt på arbejdstilfredsheden, mellem de der er i et parforhold og de der ikke er det, er begrænset
vil det kunne skyldes en forskel mellem individerne. I den forstand at der er tale om nogle der er
mere fokuserede på deres karriere, frem for et parforhold – imens andre hælder mere til de
traditionelle værdier, som f.eks. familie. Dog ville der også kunne være tale om at man igennem sine
interaktioner med en eventuel partner, opnår en anden form for intimitet og der igennem, et andet
menneskes syn på verden. Dette ville kunne bevirke at man er bedre i stand til at identificere og
belyse situationer fra forskellige vinkler, da man gennem sin interaktion med sin partner har fået
udbygget sine erfaringer, bearbejdet stigmatiseringer eller på anden vis fået udbredt den viden der
medvirker til at danne bund for de projiceringer man måtte kaste på kolleger, chefer eller andet.
På samme måde, kan alderen etableres erfaring som kan medvirke til at skabe viden, forståelse og
ikke mindst kendskab til forskellige situationer. Dette kan selvfølgelig afspejle sig i de erfaringer
man har erhvervet sig med alderen bevirker at man føler sig mere sikker som person. Det kan
ligeledes betyde at man har realiseret sit arbejdsselv, helt eller delvist og derigennem er ude over
58
unødvendig konkurrence eller pres fra arbejdet – eller at man som helhed, blot har realiseret at der er
andre ting der giver værdi.
11.7 Hvilken effekt har eksterne faktorer på arbejdstilfredsheden
Som tidligere nævnt tidligere er den primære uafhængige variabel vedrørende opfattelsen af
arbejdsmarkedet betragtet som en ekstern faktor, som kan have påvirkning på arbejdstilfredsheden.
Men da den første problemstilling vedrører besvarelen af dennes effekt, vil jeg ikke gennemgå denne
yderligere.
Den anden eksterne faktor er tilfredsheden med samfundets økonomiske situation, hvilket på
baggrund af de teoretiske valg var antaget at ville have en negativ effekt på jobtilfredsheden. Idéen
tog udgangspunkt i antagelsen om at en dårlig samfundsøkonomi ville kunne resultere i stramninger
og begrænsninger i sociale ydelser, samt den debat og det fokus der måtte være heromkring. Det har
dog vist sig at være ganske anerledes, hvorved at jo mere positiv man forholder sig vedrørende
landets økonomi, jo mere tilfreds vil man være i sit arbejde.
11.7.1 Diskussion
Der kan i forbindelse med arbejdsløshed og modtagelse af bistandsydelser opleves en del negativt
fokus, både i forbindelse med individets selvopfattelse, stigmatisering og det syn som de projicerer
over på andre. I trit med at arbejdsløsheden stiger, vil der ofte opleves et stigende fokus på ting der er
finansieret af samfundet, såsom sociale ydelser, offentlige lønninger og lignende. Dette øgede fokus
kan ligeledes bevirke at man som arbejdsløs, vil opleve at verden ser meget negativt på én og andre
personer i den situation. Dette er dog ikke tilfældet. I stedet ses det at folk viser større tendens til i
stedet at være mere tilfredse med deres arbejde, hvis de tilfredse med samfundets økonomi. Dette
sammenhæng kan dog også vendes, hvorved at det kan være tilfredsheden med arbejdet der bevirker
at man er mere tilfreds med økonomien i samfundet.
Såfremt at det er arbejdstilfredsheden der påvirker tilfredsheden med økonomien, kan det være med
grund i at man ved at være tilfreds med sit arbejde oplever at både arbejde og ens personlige
kontribution til samfundet vækker en mere positiv stemning. Ligeledes er det ikke forventeligt, at
respondenter i en situation hvori de bliver pressede og oplever en løbende stigning i arbejdsopgaver,
vil synes at være tilfredse med deres arbejde eller den økonomiske situation. På den måde kan der
opstår der mulighed for bias, der bevirker et naturligt sammenhæng mellem de to – dog ikke med den
begrundelse at det ene afføder det andet, men derimod med en mellemliggende faktor.
59
Det ville i dette tilfælde have været fordelagtigt at kunne inddrage variable vedrørende stigende
arbejdsbyrder eller et øget ansvar og færre kolleger over tid, for bedst muligt at kunne belyse denne
mulighed. Udover at ikke alle de tænkelige variable har været til stede for at kunne danne
formodning herom, har det ikke været muligt at undersøge det nærmere i dette stadie af
undersøgelsen.
11.8 Hvilken effekt har interne faktorer på arbejdstilfredsheden
Sidst har vi de interne faktorer, som er de ting indenfor arbejdets rammer som kan have påvirkning
på den enkeltes arbejdstilfredshed, hvoraf kun opfattelse af lønniveau har vist sig ikke at være
statistisk signifikant. Dette kan skyldes at lønniveauet ikke er et decideret billede på det reelle
indkomstniveau, men i stedet den subjektive vurdering af hvorvidt at løn og arbejder stemmer
overens.
Blandt de interne faktorer på arbejdspladsen ses det en væsentligt mere bemærkelsesværdig effekt
end effekter fra både ekstern såvel som individvariable, dog med undtagelse af variablen vedrørende
vigtigheden af jobsikkerhed i et eventuelt nyt job såvel som effekten af hårdt arbejde. Hvilket betyder
at de variable med den største effekt er mulighed for forfremmelse, anerkendelse og jobsikkerhed i
det nuværende arbejde.
11.8.1 Diskussion
Der synes at vise sig en gennemgående tendens til at de valgte variable for faktorer indenfor arbejdet,
har en væsentligt større effekt end både de eksterne, såvel som individvariable. Dette kan
eksempelvis bunde i at variable vedrørende jobmarkedet kan tolkes med forskelligt fra respondent til
respondent og hvor der er tale om subjektive opfattelser for situationer som respondenten ikke
nødvendigvis er i eller har et reelt kendskab til. Der vil derfor i stedet være tale om gisninger
vedrørende noget der kan synes dem fjernt eller ukendt.
Som omtalt tidligere, er hårdt arbejde udenfor teoretisk regi, i det at valgt bygger på den oprindelige
antagelse om at der kan forekomme jobsnobberi, hvilket dog ikke har vist sig at være tilfældet. Dette
udfald kunne dog have været anerledes såfremt at det ligeledes var belyst ved hjælp af
respondenternes uddannelsesniveau. Der kan på nuværende tidspunkt være tale om en situation,
hvori at de deltagende respondenter i højere grad har lavere uddannelse – eller at de er bosatte i
lande, hvor hårdt arbejde er normal kost.
60
Stabilitet og vane på arbejdet, synes at springe i øjnene som nøglefaktor, i det at der for jobsikkerhed
er stor positivt effekt på jobtilfredsheden. Modsat har muligheden for forfremmelse en negativ effekt
på jobtilfredsheden, hvilket betyder at jo bedre mulighed der er for avancement indenfor firmaet, jo
større sandsynlighed er der for at du vil kunne være mere utilfreds med arbejdet. Dette springer som
nævnt i øjnene, da det synes oplagt at muligheden for at bevæge sig opad i hierarkiet synes
fordelagtigt, men det vil selvfølgelig kun være såfremt at man har ønsker om at fremme karrieren. I
stedet kan denne mulighed for forfremmelse ligeledes være synonym med konkurrence indenfor
virksomheden, hvorved at man vil kunne være nødsaget til at yde mere eller blive presset yderligere i
sit arbejde – hvilket kan synes at modarbejde det førnævnte behov for stabilitet. Ligeledes ville man
kunne forvente at en person som er glad for sit arbejde, ikke nødvendigvis ønsker at blive forfremmet
da det kan betyde større forandringer i arbejdsopgaver, ansvar og andet.
Sidst har vi anerkendelse, hvilket også beretter om distancen til nærmeste leder, som også kan
fungere som et billede på virksomhedens struktur, uden dog at kunne give et detaljeret billede herpå.
Dog ses effekten af anerkendelse, eller muligheden for anerkendelse, som værende blandt de største i
undersøgelsen – hvilket betyder at jo større muligheden er for anerkendelse, jo større er
sandsynligheden for at du er tilfreds med dit arbejde – hvilket også spejles i den valgte
arbejdstilfredshedsteori.
12 Konklusion
På baggrund af analysen vil jeg nu bestræbe mig på at konkludere dette projekt og de fire
problemstillinger som er opsat i begyndelsen af projektet. Dog kan konklusionen i bedste tilfælde
betragtes som værende yderst forsigtig, da nogle af de valg der er foretaget i forbindelse med design
og operationalisering af projektet formodes at kunne have givet bedre og mere pålideligt afkast
såfremt de var udført på anden vis, hvilket jeg agter at drøfte i perspektiveringen herefter.
Hvor det oprindelige afsæt for opgaven var en formodning om at de eksterne faktorer havde stor
effekt på tilfredsheden med arbejdet, viste det sig dog primært at være møntet på aspekter indenfor
arbejdets rammer. Et behov for stabilitet, vane og vante rammer synes at skinne igennem med
respondenter der helst ser deres arbejde anerkendt. I trit med at vi bliver ældre ses der ligeledes
tendens til at vi bliver mere tilfreds med arbejde, imens at et parforhold ligeledes bevirker at vi finder
glæde og tilfredshed i arbejdet – dog kun til moderat effekt.
For at runde af, vil jeg nu søge at besvare de respektive problemstillinger.
61
Hvilken effekt har opfattelsen af arbejdsmarkedet på arbejdstilfredsheden? Oprindeligt var
formodningen – og baggrunden for det teoretiske afsæt omkring de eksterne værdier, at dette ville
have langt større negativ effekt på arbejdstilfredsheden end den egentlig har vist sig at have. Dette
kan som tidligere diskuteret munde ud at der er tale om et yderst hypotetisk scenarie, hvor
respondenten er nødsaget til at tage stilling til en situation som muligvis ikke er dem bekendt, fordi
de enten ikke har stået i den – eller befundet sig i den inden for senere tid.
Hvilken effekt har individfaktorer på arbejdstilfredsheden? Som det oprindeligt var antaget viser
alder sig havende den mest nævneværdige effekt på arbejdstilfredsheden, hvilket betyder at i trit med
at man bliver ældre, vil man ligeledes blive mere tilfreds med arbejdet – hvilket formodes at
udmunde fra de erfaringer man har gjort sig, som gør en i stand til at diversificere det syn man
projicerer over på andre, for derved at kunne se og forstå interaktioner og situationer i et andet lys.
Årsagen til at parforholdsstatus påvirker arbejdstilfredsheden formodes at være på samme
erfaringsmæssige grundlag.
Hvilken effekt har eksterne faktorer på arbejdstilfredsheden? Til trods for en større effekt end mange
af de andre faktorer, har det grundet ovenstående diskussion vedrørende de mulige fortolkninger af
sammenhængen ikke været muligt at drage en ensartet konklusion, som jeg ville turde stå ved.
Hvordan dette spørgsmål bedre ville kunne besvares, søger jeg at belyse i perspektiveringsafsnittet.
Hvilken effekt har interne faktorer på arbejdstilfredsheden? Som påpeget, havde disse faktorer en
langt større effekt end oprindeligt forventet. Stabilitet, jobsikkerhed og anerkendelse synes at danne
rammer omkring tilfredsheden på arbejdet. Hårdt arbejde havde en umiddelbart ringe, men positiv
effekt, på arbejdstilfredsheden – hvilket betyder at såfremt dit arbejde er hårdt vil du være mere
tilfreds. Omvendt kan det også betyde at hvis du er tilfreds med dit arbejde er du villig til at arbejde
hårdere.
Opsummerende har der i undersøgelsen været foretaget en række fodfejl, som gør den vanskelig at
konkludere noget endegyldigt på baggrund af. Dog synes de konklusioner der er blevet draget
hverken usandsynlige eller urealistiske – til trods for at effekten af de forskellige faktorer oprindeligt
havde været en anden.
62
13 Perspektivering
Med projekter afsluttet er det nu muligt at kigge i bagspejlet og reflektere over forløb, proces og
resultater. Det skal gå, næsten, usagt – at der i undersøgelsen er foretaget en række fejl i både design
og operationalisering, som kunne være gjort anerledes og som muligvis ville kunne have frembragt et
andet resultat. Afsnittet har til formål at give indblik i selve processen bag undersøgelsen, samt de
didaktiske overvejelser der er gjort om hvorledes undersøgelsen ellers kunne være udført, såfremt at
den skulle foretages på ny.
13.1 Overordnet datastruktur
For at skabe det mest nuancerede, men præcise, billede på de forskellige effekter på
arbejdstilfredsheden, ville det have været fordelagtigt såfremt at der i undersøgelsen var taget højde
for nogle af de omdrejningspunkter der er heri. Eksempelvis ville det have været fordelagtigt at
undersøgelsen havde inddraget tidligere runder af ESS, for på den måde at kunne kaste lys over den
udvikling der er sket over den økonomiske krise. Både fra den indtraf, til at det reelt set begyndte at
have indvirkning på samfundet, arbejdsmarkedet og økonomien. Undersøgelsen ville på den måde
have været struktureret som et longitudinalt studie, hvori det blev muligt at iagttage udviklingen i
landene over tid.
Ligeledes ville det have været fordelagtigt at arbejde i yderligere niveauer, ved at inddrage
regionerne som også tidligere har været diskuteret. Det ville med inddragelsen heraf give større
sikkerhed for de dele af variansen der ville blive forklaret, da der ikke længere blot er tale om lande
men regioner i landene. Der kan forekomme utroligt store variationer i et land som eksempelvis
Rusland, som ikke blot spænder over et stort geografisk areal men også en hel række af forskellige
kulturer og mentaliteter. Ligeledes vil der i det nordlige Spanien forventes en anerledes effekt af
eksempelvis arbejdsløshed, end de mere turistede kyststrækninger – til trods for at deres ansættelser
ofte er yderst sæsonprægede.
13.2 Operationalisering
Hvor dette projekt har flest mangler er sket med baggrund i de fortolkninger og anvendelser af
variable som er forekommet i undersøgelsen, som adresseret både i diskussionen og konklusionen.
Mange af de variable der har været valgt, har været det på baggrund af subjektive opfattelser af
lønniveau, arbejdsmarkedssituation med videre. Dog vil en lignende designbeslutning i en lignende
undersøgelse skulle suppleres ved at benytte reelle arbejdsløshedstal og lønniveauer, for på den måde
63
at kunne skabe et reelt billede herpå. Den subjektive vurdering er simpelthen ikke en solid nok
struktur i dette sammenhæng, til at skabe indsigt i effekterne på arbejdstilfredsheden. Ligeledes ville
ved at supplere med disse fakta befri undersøgelsen fra at skulle aggregere individvariable op på
højere niveau, hvorved at det vil være tænkeligt at der vil være væsentligt bedre mulighed for at
kunne foretage og beregne brugbare random slope modeller.
Ligeledes ville det har været langt mere fortællende, såfremt at eksempelvis variablen for hårdt
arbejde havde været møntet alene på den fysiske del af arbejde, såvel som at være blevet parret med
en variable vedrørende uddannelsesniveau. Dette ville have åbnet op for muligheden for at belyse
problemstillingen vedrørende jobsnobberi.
13.3 Teorivalg
I indeværende projekt blev teorierne valgt, for at give mulighed for en bredspektret analyse, dog med
det resultat at analysens gennemslagskraft blev udvandet. Den syntetiserede teoretiske model låner
sig bedre til andre formål, hvor der er en dybere indsigt i det individuelle, i situationer hvor der er
indsigt i opvækst, kultur og samfund.
I stedet ville det i undersøgelsen være mere fordelagtigt at arbejde mere parallelt med mere
dybdegående arbejdstilfredshedsteorier end der er anvendt her. Det ville for sin vis have givet
analysen og konklusionen et mere solidt fundament at støtte sig til, hvorved at de resultater frembragt
i de respektive modeller bedre kunne gennemlyses.
14 Litteraturliste
Coser, Lewis A., Masters of Sociological Thought : Ideas in Historical and Social Context, New
York: Harcourt Brace Jovanovich, 1971.
de Vaus, D. (2001): “Research Design in Social Research”. Sage Publications Ltd. London
de Vaus, D. (2002): “Surveys in social research”. Allen & Ulwin.
Field, J. (2008). Job Satisfaction Model. Retrieved
from http://talentedapps.wordpress.com/2008/04/11/job-satisfaction-model-for-retention/.
64
Fields, D. (2002). Taking Measure of Work: A Guide to Validated Scales for Organizational
Research and Diagnosis. Thousand Oaks, CA. SAGE Publications
Goffman, Erving 2009: ”Stigma”, Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
Hox, Joop (2002): Multilevel Analysis. Techniques and Applications. Lawrence Erlbaum
Hox, J. (2010). Multilevel analysis. Techniques and applications Mahwah, NJ: Lawrence
Erlbaum
Locke, E.A (1976): “The Nature and Causes of Job Satisfaction”, i Dunette, M.: “Handbook of
Industrial and Organizational Psychology”: 1297-1350
Lolle, H. (2004): “Multilevel analyse. En introduktion med eksempel”. Metode & Data 90: 41-57.
Rabe-Hesketh, S. & Skrondal, A. (2012): “Multilevel and Longitudinal Modeling Using Stata –
Volume 1: Continuous Responses”. Stata Press, 3. udgave
Rabe-Hesketh, S., Skrondal, A. & Zheng, X. (2007): “Multilevel structural equation modeling.” In
Lee, S.-Y. (ed.). Handbook of Latent Variable and Related Models. Amsterdam.
Schutz, Alfred 1967: ”The Phenomenology of the Social World”, University Press: Northwestern.
15 Bilag
Bilag er i projektet vedhæftet ved hjælp af USB-nøgler – men kan også tilgås via internettet på.
Log-fil - http://thompsons.dk/datalog.log
Do-fil - http://thompsons.dk/theis_projekt.do
Komplet datakørsel – http://thompsons.dk/projekt_data.dta
65