Encephalitis Strategidokument Senest revideret d.15.02.2015 Forfattere: Sara Lyngby Skovbølling og Claudia Pleger Referenter: Sigurdur Skarphedinsson og Helle Hvilsted Nielsen Godkender: Henrik Boye Jensen, redaktionsgruppe B Formål Dokumentet har til formål at fremme diagnostik og behandling af infektiøs encephalitis Forkortelser ADEM: Acute disseminated encephalomyelitis CMV: Cytomegalovirus CSF: Cerebrospinal fluid EBV: Epstein Barr virus HSV-1: Herpes simplex type 1 HSV-2: Herpes simplex type 2 NRS: Nakke-rygstivhed TB: Tuberkulose TBE: Tick born encephalitis VZV: Varizella-zoster virus Baggrund Encephalitis opdeles traditionelt i infektiøst betingede og ikke-infektiøst betingede med en gråzone bestående af diverse postinfektiøse tilstande. Generelt referer termen encephalitis dog i praksis primært til de virale infektioner. Kernen i syndromet encephalitis er en parenkymatøs CNS-affektion med akut til subakut indsættende febrilia, bevidsthedssvækkelse (krampeanfald, delirium, konfusion, coma), ataksi og/eller myoklonus. Ligeledes kan fokale symptomer som afasi, hemiparese, nystagmus, kranienerveaffektion og babinskis tegn være tilstede. Dette kan evt. ledsages af tegn på meningeal involvering – f.eks. nakkerygstivhed (NRS) og hovedpine. Ætiologierne til encephalitis er utallige og skyldes langt overvejende virus omend det diagnostiske spektrum også inkluderer bakterier, svampe og parasitter. Patienter med Udarbejdet af Dansk Neurologisk Selskab – www.neuro.dk s. 1/ 5 kongenitte eller erhvervede immundefekter er i øget risiko for infektioner - inklusiv mere sjældne opportunistiske agens. Desværre forbliver ætiologien ofte ukendt hos patienter med og uden immundefekt trods ekstensiv udredning. Alle patienter med begrundet mistanke om encephalitis (klinisk præsentation, abnorm spinalvæske og billeddiagnostiske fund) skal opstartes i empirisk aciclovir i afventen på dyrkningssvar og videre udredning. Udredning og behandling af infektioner i CNS varetages efter specialeplanen af infektionsmedicin. Ved påvist eller mistænkt neuroinfektion hos patient indlagt i andre afdelinger bør der konfereres med regional specialafdeling i infektionsmedicin. Vira Den hyppigste årsag til encephalitis herhjemme er herpes simplex type 1(HSV-1). Herudover ses tilfælde med HSV-2, varicella zoster virus (VZV) og enterovirus (coxsackie, echo, polio). Yderligere er der risiko for infektion med tick-borne encephalitis virus (TBE) efter flåtbid på Bornholm og dele af Sjælland. Afhængig af patientens vaccinationsstatus (inkl. MFR-vaccine), årstid, immundefekt og rejseanamnese kan andre vira overvejes (morbili, parotitis, influenza, HIV, HHV-6, CMV, EBV, JC-virus, japansk encephalitis virus, West Nile virus, Toscana virus, rabies). HSV-1: HSV-1 er den hyppigste årsag til encephalitis med en anslået incidens på 2,2/1.000.000 indbyggere per år i Sverige (1). Aldersdistributionen er bifasisk og afficerer primært individer fra 5-30 år og igen efter 50 årsalderen. Der er ingen sæsonmæssig eller geografisk variation. Symptomer Herpes simplex encephalitis debuterer ofte med 1-3 dage med influenzalignende symptomer. Herefter ses tiltagende parenkymatøs CNS affektion med højfebrilia, progredierende hovedpine, lysskyhed, konfusion, adfærds- og bevidsthedspåvirkning og epileptiske anfald. Endvidere kan hemiparese og afasi ses. NRS er ofte ikke så udtalt eller manglende. Patogenese Cerebrum inficeres sandsynligvis ved direkte migration fra sensoriske trigeminus ganglion Udarbejdet af Dansk Neurologisk Selskab – www.neuro.dk s. 2/ 5 eller ved invasion via fila olfactoria ved reaktivering af virus og sjældnere ved primær infektion. En eventuel hæmatogen spredning er uafklaret. Der er ikke fundet association til samtidig eller tidligere herpes labialis. Patologi HSV-1 viser sig som en fokal encephalitis med prædilektion for de inferomediale dele af temporal og frontallapperne - først unilateralt, sidenhen evt. bilateralt. Der indtræder en udtalt immunologisk medieret vævsskade med ødem, petekkiale blødninger og nekrosedannelse. Diagnose - MR-skanning af cerebrum vil efter 3-4 dage efter symptomdebut vise fokale forandringer med ødem, petekkial blødning, nekrose og kontrastopladning sv. t den karakteristiske lokalisation i temporal og frontallapper, mesialt og inferiort. - Lumbalpunktur: Cerebrospinal væske (CSF) findes næsten altid abnorm med mononukleær pleocytose, let forhøjet protein og forhøjet intrakranielt tryk. CSF undersøges for både HSV DNA ved PCR og specifikt intratekalt IgG produktion ved symptomvarighed over 2 uger, idet pcr-undersøgelse i disse tilfælde kan have begrænset sensitivitet. - EEG fremstår ofte med abnorm lavfrekvent aktivitet, som tiltager inden for de første 1-2 uger og giver et karakteristisk billede med periodiske komplekser. Behandling/opfølgning IV aciclovir (10mg/kg x 3 dagl. i 14 dage). Behandling iværksættes akut ved alle tilfælde af encephalitis indtil udredningen kan beeller afkræfte herpes-encephalitis. Der er ikke påvist gavnlig effekt af adjuverende steroidbehandling. Efterfølgende neurorehabilitering er ofte nødvendig. Prognose Prognosen afhænger af tidlig medicinsk behandling, alder og graden af bevidsthedssvækkelse på behandlingstidpunktet. Mortaliteten er ubehandlet 60-80%, mens behandling med aciclovir reducerer mortaliteten til 30% (2). Halvdelen af overlevende får trods behandling sequelae ifa. amnestisk og kognitiv dysfunktion, afasi, hemiparese eller epilepsi. Udarbejdet af Dansk Neurologisk Selskab – www.neuro.dk s. 3/ 5 Hos få procent forekommer recidiv eller sen immunologisk medieret genopblussen af inflammationen. Bakterier Udover de gængse bakterier associeret med meningitis (Streptococcus pneumoniae, Neisseria meningitidis, Staphylococcus aureus, Gram-negative stave) kan også Mykobakterium tuberculosis, Mycoplasma pneumoniae og Listeria monocytogenes forårsage meningoencephalitis - om end meningitis også her er den hyppigste præsentation. Meningoencephalitis ved L. monocytogenes ses typisk hos immunsupprimerede og neonatale og kan karakteristisk tage form som en rhombencephalitis med affektion af hjernestammen. Dette kan manifestere sig med udtalt krampetendens og asymmetriske kranienervepareser, cerebellar dysfunktion og hemi/quadriparese. Spinalvæsken kan ses med variabel pleocytose (initielt polymorfkernede celler) eller sågar være helt normal ved svært immunsupprimerede patienter. MR-C kan vise hjernestammeaffektion. Prognosen er overordnet god, men ofte fatal ved konkurrerende morbiditet. Svampe Svampeinfektion med affektion af CNS er sjælden og manifesterer sig oftest som meningitis eller meningoencephalitis. Ætiologierne inkluderer candidiasis, aspergillose og cryptococcose. Fungal CNS infektion ses hyppigst som en opportunistisk infektion i association med immunosuppression, diabetes mellitus, maligne sygdomme eller som nosokomiel infektion. Typisk vil forløbet bestå af en systemisk infektion med sekundær involvering af CNS. Diagnosen hviler på klinisk mistanke om 1) svampeinfektion andetsteds i kroppen eller 2) klinisk mistanke om subakut meningeal eller multifokal encephalitis. Parasitter Parasitær encephalitis kan overvejes ved immundefekt, eller hvis der foreligger en oplagt eksposition. Relevante parasitter i Danmark inkluderer toxoplasmose og neurocysticercosis. Udarbejdet af Dansk Neurologisk Selskab – www.neuro.dk s. 4/ 5 Ikke-infektiøse differentialdiagnoser Autoimmun medieret encephalitis, ADEM (akut dissemineret encephalomyelit, ofte postinfektiøs), malignitet (tumor cerebri, CNS lymfom), PRES, neurosarcoidose, kollagenoser, metabolisk påvirkning (lever- og nyresvigt), toxiner, medikamina, nonkonvulsivt status epilepticus, cerebrovaskulære årsager. Henvisninger 1. Hjalmarsson A, Blomqvist P, Sköldenberg B: Herpes simplex encephalitis in Sweden, 1990-2001: incidence, morbidity, and mortality. Clin Infect Dis. 2007;45(7):875. 2. SSI. 3. Ropper A, Samuels M: Viral infektions of the nervous system, chronic meningitis and prion diseases, chapter 33 in Adams and Victor's: Principles of Neurology 8th, 2005. 4. Sejvar J. Neuroepidemiology and the epidemiology of viral infections of the nervous system. Hanb clin Neurol. 2014;123:67-87. 5. Tunkel AR et al.: The mangement of encephalitis: Clinical practice guidelines by the Infectious Disease Society of America. infect. Dis. 47:303, 2008 Aug. 6. Tunkel AR, Scheld WM: Central nervous system infection in the immunocompromised host, in Rubin RH, Young LS (eds): Clinical approach to infection in the compromised host, 4th edl New York, Kluwer Academic/Plenum, 2002. 7. Granerod J et al. Challenge of the unknown. A systematic review of acute encephalitis in non-outbreak situations. Neurology 75:924, 2010 sep. 8. Johnson RP, Gluckman SJ. Viral encephalitis in adults. UpToDate, January 21, 2015. 9. Whitley RJ: Viral encephalitis. N Engl J Med 1990; 323: 242-50. 10. Robyn S Klein. Herpes simplex virus type 1 encephalitis. UpToDate, January 21, 2015. 11. Tyler KL, Martin JB: Infectious Diseases of the Nervous System. Philadelphia, Davis, 1993. Udarbejdet af Dansk Neurologisk Selskab – www.neuro.dk s. 5/ 5
© Copyright 2024