1. No category

Juni 2015
Boliganvisning og samarbejdet med
boligorganisationerne
Baggrund
I efteråret 2014 blev der igangsat en proces med udarbejdelse af en statusanalyse vedr.
kommunens anvisning af almene boliger samt samarbejdet med de almene boligorganisationer
med særligt fokus på styringsdialogen. Målet med analysen var at vurdere, hvordan samarbejdet
og opgaveløsningen på det boligsociale område kan udvikles og optimeres. Resultatet af
statusanalysen præsenteres i dette notat sammen med anbefalinger til konkrete udviklingstiltag.
Lovgivningen bag
Efter integrationsloven §12 og 13 er kommunen forpligtet til at anvise flygtninge en permanent
bolig. Indtil det bliver muligt at tilbyde en permanent bolig skal flygtninge anvises en midlertidig
bolig. Ifølge § 80 i Serviceloven skal Kommunalbestyrelsen desuden anvise midlertidigt husly mod
betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild.
Kommunalbestyrelsen kan i henhold til § 59 i Lov om Almene boliger m.v. benytte almene
familieboliger til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Ifølge § 59 stk. 1 skal
de almene boligorganisationer efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde
ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til dette formål med mindre
andet er aftalt.
Samtidig kan kommunalbestyrelsen og boligorganisationerne indgå en frivillig aftale, hvis begge
parter er indstillet på at stille familieboliger til rådighed til løsning af påtrængende boligsociale
opgaver i kommunen i henhold til § 59, stk. 2. Der er ikke fastsat grænser for, hvor mange
boliger der må stilles til rådighed ved en frivillig ordning. I afsnit 4 beskrives de særlige aftaler,
som Frederikssund Kommune har indgået med boligorganisationerne.
Anviste boliger og boligbehovet
Fra 2009 til 2013 har Frederikssund Kommune haft 10% anvisningsret på boligerne i de almene
boligorganisationer. Antallet af anviste benyttede boliger i løbet af de 5 år ses nedenfor.
Anviste benyttede boligtilbud
2009
2010
2011
2012
2013
26
34
27
21
15
Der har fra 2009 til 2013 ikke været ført statistik over antallet af tilbudte boliger, som er blevet
afvist. Men det vurderes, at der har været ca. 5 om året.
I forbindelse med det stigende antal flygtninge og et større boligbehov blev det i efteråret 2013
besluttet at hæve anvisningsretten til almene boliger fra 10% til 25% med virkning fra 1. juli
2014.
Anviste boliger 2014
Siden 2013 er alle boliger som boligorganisationerne anviser til kommunen blevet registreret i en
samlet liste ’styringslisten’, som administreres af Borgerservice.
Kommunens brug af 25% anvisningsret har medvirket til en væsentlig stigning i antallet af
anviste boliger.
I 2014 har der i alt været tilbudt 64 boliger, hvoraf 49 er accepteret og 18 afvist. I mange
tilfælde skyldes afvisningerne, at boligen har været for dyr i forhold til borgernes økonomiske
råderum.
Nedenfor fremgår fordelingen af anviste boliger i 2014 fordelt på boligorganisationer.
Boligorganisation
Accepteret
Afvist
Total
DAB* (Hornsherred almennyttige boligselskab og
Slangerup almennyttige boligselskab)
2
1
3
Domea* (Jægerspris Boligselskab, Boligselskabet
Rosenvænget og Danske Funktionærers Boligselskab)
29
16
45
FAB
12
0
12
Lejerbo
1
1
2
KAB
3
0
3
Skibby boligforening
1
0
1
Boligselsk. Sjælland
1
0
1
Oppe Sundby boligselskab
0
0
0
49
18
67
Total
*Det har ikke været muligt at inddele de anviste boliger i boligorganisationer under Domea og DAB, da det ikke har været
registreret i styringslisten. Det vil fremover blive registreret i styringslisten.
2/11
Anbefalinger til udviklingstiltag vedr. anvisning af boliger:


At den administrative arbejdsgang omkring boliganvisningen forbedres yderligere med
henblik på en automatiseret digital styring, anvisning og registrering af boliger. Der
undersøges pt. hvilke systemer og ændrede arbejdsgange, der kan styrke
opgaveløsningen.
At samarbejdet mellem ’den centrale boliganvisning’ og de enkelte afdelinger
systematiseres med henblik på en tættere koordinering og kvalitetssikring af
boliganvisningen.
Aftaler med boligorganisationer om anvisning af specifikke boliger
Frederikssund Kommune har indgået særlige aftaler med nogle af boligorganisationerne om
100% anvisningsret til specifikke boliger.
Oversigt over indgåede aftaler:
Boligorganisation
Beliggenhed
Antal
Type boliger
Frederikssund Andels
boligforening (FAB)
De to førstkommende ledige 1.vær. lejligheder i Falkenborghus og
den førstkommende ledige 1 vær. Lejlighed i Lundeparken.
3
Flygtninge
Frederikssund Andels
boligforening (FAB)
Foderstofgården 153, 1. 158, 1. 175, 1. 176, 1. 179, 1. 161, 2. 181,
2. 182, 2.
8
Familieboliger
Frederikssund
Boligselskab, KAB
Færgeparken III: nr.6, st. dør 1-4, nr.15, st. dør 1-4, nr.15, 1.sal dør
1-4, nr.15, 2.sal dør 1-4, Færgeparken III, nr. 16, stuen dør 1-4
20
Familieboliger. Anvises
som ældreegnede
boliger iflg. §59 i
almenboligloven.
Frederikssund
Boligselskab, KAB
Færgeparken III: nr. 6.1 dør 1-4, nr. 6.2 dør 1-4, nr. 16.1 dør 1-4,
nr. 16.2 dør 1-4.
*Aftalen er indgået i 2014 og omfatter 100% anvisningsret til 16
specifikke lejligheder i takt med, at de bliver ledige. I 2014 havde
kommunen anvist borgere til 3 af de 16 lejligheder.
16* (kun 3 af
dem benyttes
pt. til
kommunens
borgere)
Opgangsfællesskab for
unge.
Rosenvænget,
Domea
Rosenvænget 17-22, Frederikssund
6
Ældreboliger
Danske
Funktionærers
Boligselskab, Domea
Kongensgade 74-104
(Kongensgade 94 – uddannelseskrav)
7
Familieboliger, der
anvises
til flygtninge og
kontanthjælpsmodtag
ere.
Rosenvænget,
Domea
Birkevænget 53, lejlighederne 2-15 samt kontorlokale.
14
Ungdomsboliger til
unge der har brug for
pædagogisk støtte (4
pædagoger er
tilknyttet
ungdomsboligerne).
TOTAL
74 (61 benyttes til borgere pt.)
Der er i alt indgået særaftaler med boligselskaber om 100% anvisning til 74 Boliger, hvoraf 13 af
dem reelt først kan benyttes, når de gradvist fraflyttes af eksisterende beboere.
Aftalerne giver kommunen anvisningsret til ekstra boliger udover de 25% anvisningsret. Til
gengæld kan
3/11
aftalerne opsiges af boligselskaberne, hvis de ikke længere ønsker aftalen.
Formålet med aftalerne er at sikre kommunen adgang til boliger til forskellige målgrupper.
Samtidig bidrager aftalerne til at styrke samarbejdet mellem kommunen og boligselskaberne
omkring den boligsociale indsats for særlige målgrupper i specifikke områder eller bebyggelser.
Anbefalinger vedr. fremtidige aftaler med boligorganisationerne om specifikke boliger



Når der indgås aftaler med boligorganisationerne om anvisning af konkrete boliger skal
det tilstræbes, at de ligger geografisk spredt for at sikre en hensigtsmæssig blanding af
forskellige borgere i boligområderne.
Aftalerne bør omfatte et antal boliger i et særligt boligområde frem for specifikke boliger
for at sikre mulighed for at benytte boligerne indenfor relativ kort tid.
At der fremadrettet ved indgåelse af aftaler med boligorganisationer om 100% anvisning
af specifikke boliger sikres en central koordinering og kvalitetssikring.
Boligbehovslisten 2014
De enkelte sagsbehandlere/socialrådgivere skriver selv borgere op til en bolig på
boligbehovslisten via en formular på intranettet. Boligbehovslisten administreres af Borgerservice
og bruges sammen med styringslisten til at matche boliger og borgere.
I løbet af 2014 har i alt 86 borgere stået på boligbehovslisten. Nedenfor ses hvordan de 86
borgere fordeler sig i forhold til hvilken afdeling, de er tilknyttet.
Jobcenter (flygtninge)
23
Voksenafdeling
27
Familieafdelingen
34
Ældre og Sundhed*
Total
2
86
*Det lille antal under Ældre og Sundhed skyldes, at ældreegnede boliger og ældreboliger anvises udenom
boligbehovslisten i henhold til særlige aftaler med boligorganisationerne eller i henhold til almenboliglovens §54 vedr.
almene ældreboliger.
Der er stor forskel på, hvilke kriterier de enkelte sagsbehandlere vurderer ud fra, når de skriver
en borger på boligbehovslisten. Udover flygtninge er det borgere med mange forskellige
problematikker. Ifølge boligbehovslisten fra 2014 er nogle af de gennemgående problematikker:
• Psykisk sårbarhed af forskellig karakter
• Boligudsættelse pga. samlivsbrud eller økonomisk svær situation
• Sociale problematikker af forskellig karakter
Den store variation i typer af situationer, der ligger til grund for opskrivningen på
boligbehovslisten i 2014, indikerer et behov for at formulere præcise og afgrænsende kriterier
for, hvornår en borger er berettiget til at blive skrevet på boligbehovslisten.
4/11
Boligsociale kriterier
I Frederikssund Kommune har der ikke hidtil været politisk besluttede boligsociale kriterier for,
hvornår kommunen hjælper borgere med opskrivning til en bolig i et alment boligselskab.
Det anbefales, at der træffes politisk beslutning om et sæt fælles vejledende boligsociale
kriterier, der vil kunne:
•
•
•
Være til hjælp for borgerne, så de tydeligt kan læse, hvilke situationer der berettiger til
at blive skrevet op til en bolig via kommunen.
Bidrage til en større grad af ensartethed i sagsbehandlernes vurdering af hvilke borgere
der er berettigede til at skrives på boligbehovslisten
Være til hjælp for medarbejdere i Voksenafdelingen og Familieafdelingen, der ofte
oplever, at borgere henvender sig for at blive skrevet op til en bolig alene pga.
skilsmisse, samlivsophør, hussalg eller lignende.
Kriterierne vil altid være vejledende, da det i sidste ende skal vurderes individuelt.
Der er udarbejdet et forslag til fælles boligsociale kriterier med input fra Byrådssekretariatet,
Borgerservice samt sagsbehandlere/socialrådgivere på voksenområdet og på familieområdet.
Forslaget til boligsociale kriterier behandles i direktionen og indstilles derefter til behandling i
Økonomiudvalget samt Byrådet.
Efter beslutning lægges det på kommunens hjemmeside og formidles til alle boligorganisationer.
Forslag til boligsociale kriterier Frederikssund Kommune
I Frederikssund Kommune benytter kommunen sig af almene familieboliger i boligorganisationer
til løsning af boligsociale opgaver. Det betyder, at boligorganisationerne tilbyder kommunen hver
fjerde ledige bolig.
For at blive skrevet op til en bolig via kommunen skal du være folkeregistreret i Frederikssund
Kommune og være skrevet op til en lejebolig i mindst to boligorganisationer.
Derudover er der en række kriterier for hvilke borgere kommunen kan skrive på venteliste til en
bolig:






Borgere hvor en boligmæssig ændring har stor betydning for den sociale indsats som
kommunen sammen med borgeren har igangsat for at hjælpe borgeren
Borgere der udsluses fra døgntilbud eller fængsel
Borgere der skal have støtte i eget hjem svarende til et botilbud
Borgere der grundet fysiske, psykiske eller sociale problematikker har behov for en bolig
som led i en helhedsorienteret plan
Familier hvor et boligskifte er vigtigt af hensyn til børnenes trivsel og udvikling
Familier med børn, der har særlige behov (handicap mm.), som nuværende bolig ikke er
egnet til
Følgende situationer er ikke i sig selv nok til at få anvist en bolig via kommunen:
•
•
Borgere der bliver ramt af samlivsophør eller skilsmisse, og hvor der herudover ikke er
sociale eller trivselsmæssige problematikker i familien.
Borgere der har solgt deres bolig og ikke har fundet ny bolig.
5/11
•
•
•
Borgere der ikke længere har økonomisk råderum til nuværende bolig og som ikke har
sociale eller trivselsmæssige problematikker.
Borgere der bor ulovligt i sommerhus og skal fraflytte.
Unge der skal flytte hjemmefra.
Forudsætninger for kommunens boliganvisning:
•
Borgere der skrives op til en bolig via kommunen, skal også selv være aktivt
boligsøgende. Det betyder, at de skal være skrevet op i mindst to boligorganisationer.
•
Der kan anvises boliger i alle geografiske områder af kommunen, og det er ikke muligt
for borgere kun at ønske bolig i enkelte områder af kommunen.
•
Der tages i boliganvisningen ikke hensyn til boligorganisationens regler vedr. husdyr i
boligen.
•
Når man søger bolig via kommunens boliganvisning, skal man være parat til at tage imod
et boligtilbud, hvis muligheden opstår. Hvis borgere takker nej til en bolig, som
kommunen har anvist (og som er vurderet egnet til borgeren), slettes de fra
opskrivningslisten.
•
Anvisning af ledige boliger sker ud fra en konkret behovsvurdering af alle ansøgere. Det
er på den baggrund ikke muligt at få oplyst fremtidsudsigterne for anvisning af en bolig.
6/11
Styringsdialog og samarbejde med boligorganisationerne
Alle kommuner har tilsynspligt med de almene boligorganisationer, der har hjemsted i
kommunen, og skal sikre at byggeri og drift af almene boliger sker i overensstemmelse med
lovgivningen. Kommunen skal bl.a. sikre at boligafdelingens økonomi er forsvarlig, at
vedligeholdelsesstanden er tilstrækkelig, at udlejningen sker korrekt, at moderniserings og
forbedringsarbejder er teknisk forsvarlige, og at reglerne for beboerdemokratiets virke
overholdes.
For 5 år siden blev styringsreformen af den almene boligsektor indført, hvilket betød færre
godkendelser og indre detailstyring oblet ed et t ttere sa arbe de elle
o
ne og
boligorganisation or at si re en re adrettet indsats
v sentlige o r der Reformen var med
til at stille nye krav til kommuner og boligorganisationer men også give nye mulig eder or at
s abe
lles
ls tninger for boligorganisationerne, boligafdelingerne og beboerne.
Som en del af reformen blev styringsdialogen indført som et redskab til at sikre et tættere og
mere effektivt samarbejde. Som led i styringsdialogen er kommune og hver enkel
boligorganisation forpligtet til at mødes ini
n gang rligt for at gøre status for
boligorganisationens udfordringer og fremtidige planer. Som grundlag for disse møder skal alle
boligorganisationer senest 6 måneder efter regnskabets afslutning indberette en række
oplysninger (styringsrapport, revisionsprotokollat og årsberetning) på den styringsdialogportal,
der blev oprettet som følge af styringsreformen. Efter styringsdialogmødet skal kommunen
offentliggøre en redegørelse, som inde older re erat a dr telserne
mødet og en kort
beskrivelse af eventuelle aftaler.
I styringsreformen lægges der op til, at de individuelle styringsdialogmøder kan suppleres med
fællesmøder for alle boligselskaber og/eller med grupper af boligselskaber. I ’Eval ering af
styringsreformen i den almene boligse tor’ fra 2013 var den generelle konklusion, at
styringsreformen har haft en positiv effekt på samarbejdet mellem kommuner og
boligorganisationer, og at der er gode erfaringer med at supplere de individuelle
styringsdialogmøder med fællesmøder for alle boligorganisationer.
Styringsdialogmøder i Frederikssund Kommune
I Frederikssund Kommune afholdes årlige individuelle styringsdialogmøde mellem kommunen og
hver enkel boligorganisation. Der har ved styringsreformens opstart været afholdt et fællesmøde
med alle boligorganisationerne, men der har ikke efterfølgende været afholdt fællesmøder for alle
boligorganisationer.
Opgaven med at planlægge og afholde de individuelle styringsdialogmøder er forankret i
Byrådssekretariatet. Når boligorganisationerne har indberettet dokumentation på
styringsdialogportalen gennemgår Byrådssekretariatet materialet forud for planlægning af
dagsorden til styringsdialogmødet.
Byrådssekretariatet har fastsat en række faste dagsordenspunkter for alle styringsdialogmøder.
Derudover kan boligorganisationen bidrage med ekstra ønsker til dagsordenspunkter, og
medarbejdere i relevante fagområder bliver også spurgt om de ønsker at drøfte særlige emner
med en eller flere af boligorganisationerne.
Faste punkter på styringsdialogmødet:
•
•
Meddelelser, herunder evaluering af sidste års styringsdialog
Gennemgang af dokumentationspakke (herunder økonomisk og social fremtidssikring)
7/11
•
•
•
•
•
•
•
Gennemgang samt evaluering af eksisterende aftaler
Oplæg til nye aftaler
Nyt støttet byggeri
Renoveringssager (herunder fysisk fremtidssikring)
Godkendelser
Kommunal boliganvisning
Andre emner
Til alle styringsdialogmøder er der fire faste repræsentanter fra kommunen: To fra
Byrådssekretariatet (jurist samt administrativ medarbejder), en fra økonomi samt en fra
Borgerservice.
Derudover indkaldes de medarbejdere i kommunen, der er relevante i forhold til dagsordenen og
de udfordringer/problemstillinger, som er særlige for den pågældende boligorganisation. Typisk
er det repræsentanter fra hhv. Voksenafdelingen, Familieafdelingen, Jobcenteret, Ældre og
Sundhed eller Teknik og Miljø, der deltager på møderne. Antallet af kommunale repræsentanter
varierer således fra møde til møde.
Efter mødet udarbejder Byrådssekretariatet en redegørelse (referat) som lægges på kommunens
hjemmeside. Hvis der på styringsdialogmødet viser sig at være konkrete sager eller
problemstillinger, der kræver opfølgende handlinger, indgås der aftaler på mødet om, hvilken
handling der er behov for.
Medarbejdernes vurdering af styringsdialog og øvrigt samarbejde
I februar 2015 blev der afholdt et evalueringsmøde med de kommunale medarbejdere, der har
deltaget styringsdialogmøder i 2014. Her blev de spurgt om deres oplevelse af
styringsdialogmøderne og ideer til årlige fællesmøder med alle boligorganisationer. Det drejer sig
om medarbejderrepræsentanter fra Voksenafdelingen, Familieafdelingen, Økonomi,
Borgerservice, Teknik og Miljø, Ældre og Sundhed, Ejendomsadministrationen og
Byrådssekretariatet.
Medarbejderne er generelt tilfredse med de individuelle styringsdialogmøder. Flere deltagere
oplever dog, at det kun er en meget lille del af mødet, som er direkte relevant for dem. Men de
vurderer samtidig at de får en viden og et kendskab til boligorganisationen, som er god at have,
og at deres tilstedeværelse på mødet betyder, at boligorganisationen får kendskab til konkrete
medarbejdere i kommunen, som de kan kontakte, hvis der bliver behov for det. Mødet bruges
som en indgang for boligorganisationen til at samarbejde med kommunen om specifikke
udfordringer. Desuden vurderes det, at det er et godt signal at sende til boligorganisationen, at vi
er repræsenteret med mange forskellige medarbejdere i kommunen. Det anbefales, at der
fremover også deltager repræsentanter fra Jobcenterets nyoprettede flygtningeteam på de
styringsdialogmøder, hvor det er relevant.
Medarbejdere, der har deltaget i styringsdialogmøderne mener, det er en god ide at afholde et
fællesmøde for alle boligorganisationerne, hvor der drøftes emner af mere politisk/strategisk
karakter, og hvor politikere, direktion og relevante medarbejdere deltager. De foreslår følgende
emner til et fællesmøde:
• Udfordringer omkring flygtninge – hvad kan vi gøre sammen for at styrke og forbedre
situationen?
• Boligsociale udfordringer og ’den sociale vicev rt’
• Bande-exit sager
• Busforbindelser – udfordringer med dårlige busforbindelser i nogle landområder.
• Vinge
• Klimatilpasning og bæredygtighed
8/11
Boligorganisationernes vurdering af styringsdialogmøder og øvrigt samarbejde
I april 2015 blev alle kontaktpersoner fra de 10 boligorganisationer, der har været afholdt
styringsdialogmøde med i 2014, inviteret til at svare på et kort spørgeskema omkring deres
tilfredshed med styringsdialogmøderne og ønsker til fremtidigt samarbejde med kommunen.
9 ud af 10 boligorganisationer (deltagerrepræsentant på styringsdialogmødet) har svaret på
spørgeskemaet:
Mogens Jensen
Frederikssund Andels boligforening (FAB)
Bent Gordon
Jægerspris boligselskab (Domea)
Michael H. Jørgensen
Danske funktionærers boligselskab (Domea)
Kim Brokmann
Rosenvænget (Domea) – ikke svaret
John Gilbert Nielsen
Frederikssund Boligselskab (KAB)
Joen Rasmussen
Oppe Sundby boligselskab
Sofie La Cour Mosegaard Hornsherred Almennyttige Boligselskab (DAB)
Sofie La Cour Mosegaard Slangerup Almennyttige Boligselskab (DAB)
Vagn Nørskov
Skibby Boligforening
Lars Schmidt
Lejerbo Slangerup
Hvor tilfreds har du/I været med processen i forbindelse med dokumentationsrapport?
0
1
2
3
4
5
6
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken/eller
Utilfreds
Meget utilfreds
Kommentarer
•
•
På mødet er der en kvalificeret gennemgang af relevante punkter.
Afviklingen af mødet er i orden, men føler det måske er lidt spild af alles tid.
Oplever I generelt, at styringsdialogmøderne bidrager til et bedre samarbejde med kommunen?
0
2
4
6
8
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Har ikke grundlag for at svare
Har styringsdialogmøderne bidraget til, at evt problemer efterfølgende løses mere effektivt?
9/11
0
1
2
3
4
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Har i
e gr ndlag or at…
Har styringsdialogmøderne været med til at afklare forventningerne til hinanden?
0
Har i
1
2
3
4
5
6
7
8
9
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
e gr ndlag or at…
Hvor tilfreds har du/I alt i alt været med styringsdialogmøderne med kommunen?
0
2
4
6
8
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken/eller
Utilfreds
Meget utilfreds
Kommentarer
•
•
Vi har savnet politisk repræsentation – så det ikke kun er en administrativ dialog.
På mødet har boligorganisationen mulighed for at få punkter på dagsorden til drøftelse
og relevante medarbejdere fra kommunen deltager under behandling af punkter.
Ville du/I være interesseret i at deltage i et årligt fællesmøde for alle kommunens
boligorganisationer med fokus på generelle temaer/udfordringer og med deltagelse af politikere,
direktion og medarbejdere?
0
1
2
3
4
5
6
7
Ja
Nej det er ikke relevant for os
Til de boligselskaber der svarede nej - Hvad er grunden til at et fællesmøde ikke er relevant for
jer?
 Vi mener vi allerede har en god dialog med kommunen
 Med 8 lejemål er der ikke meget sammenligningsgrundlag i forhold til de andre
organisationer.
 Sådanne møder har tendens til at afføde endnu mere bureaukrati, endnu flere
møder uden det giver noget udbytte for en forening som vores.
Til de boligselskaber der svarede ja - Har du evt. ideer til emner, der ville egne sig til sådan et
møde?
10/11


Ja der er mange – udvikling i FK for befolkning – erhverv – trafik – flygtninge og ikke
mindst at det har det politiske systems opmærksomhed og interesse, hvilket jeg oplever i
mange andre kommuner.
Udbygningsplaner. Kommunens bolig politik. Boligsocialt samarbejde. Kommende
lokalplaner. Generel information om kommunen.
Har du andre ideer til, hvordan samarbejdet mellem boligselskaberne og kommunen om
boligsociale udfordringer kunne styrkes yderligere?
 Styringsdialogmøderne kunne struktureres og forberedes på en måde, hvor de af FK/
boligorganisationen ønskede emner reelt kunne drøftes med de ansvarlige. En række
emner er blot efterretning, som ikke behøver blive drøftet særligt.
 Frederikssund Boligselskab har ikke de store boligsociale problemer, men et tæt
samarbejde med det lokale politi har i andre kommuner vist sig at være en god ide.
 Kommunen anviser en fast kontaktperson, til hvem boligselskabet kan henvende sig,hvis
der er problemer, der skal løses i fællesskab. Denne kontaktperson
har så til opgave at inddrage de relevante kommunale instanser i den konkrete sag.
Opsummering



Generelt er boligorganisationerne godt tilfredse med afholdelse af styringsdialogmøderne,
men i forhold til mødernes effekt på samarbejde svarer en del ’i nogen grad’
Enkelte opfatter at der er punkter, der mere har karakter af efterretning frem for vigtige
drøftelser, og en enkelt efterlyser en fast kontaktperson i kommunen, som
boligorganisationen kan henvende sig til.
6 ud af 9 boligorganisationer (særligt de større) ønsker et fællesmøde med drøftelse af
mere strategiske og politiske emner.
Det fremadrettede samarbejde med boligorganisationerne
Størstedelen af kommunens samarbejde med boligorganisationerne foregår via de årlige
styringsdialogmøder eller via dialog vedr. konkrete sager, eksempelvis vedr. trafikplanlægning,
konkrete beboere, renovering el.lign.
På baggrund af de input, der er kommet fra boligorganisationer og medarbejdere, og i lyset af
anvendelsen af 25% anvisningsret, anbefales det, at der etableres et tættere samarbejde med
boligorganisationerne om blandt andet boligsociale indsatser. Eksempelvis har der ikke hidtil
været samarbejde om forebyggelse af udsættelser. Men i foråret 2015 har DAB rettet
henvendelse til kommunen for at indlede et tættere samarbejde om forebyggelse af udsættelser.
Helt konkret anbefales følgende samarbejdstiltag med boligorganisationerne:

Der skal laves aftale om én fast kontaktperson, som boligorganisationerne kan kontakte,
når de har behov for at samarbejde om konkrete sager/problemstillinger.

Der skal afholdes et årligt fællesmøde, hvor alle formænd for boligorganisationernes
bestyrelse inviteres og med deltagelse af repræsentanter fra Økonomiudvalget samt fra
administrationen. Emnerne for mødet besluttes i fællesskab mellem kommune og
boligorganisationer. På baggrund af mødet udarbejdes en handleplan/målsætningspapir
som danner grundlag for fremtidige fælles indsatser på tværs af kommune og
boligorganisationer.

Det skal – bl.a. med udgangspunkt i fællesmøderne - undersøges hvilke boligsociale
indsatser der er relevante at indgå samarbejde med de større boligorganisationer om. I
første omgang igangsættes et samarbejde med boligorganisationerne om forebyggelse af
udsættelser samt en undersøgelse af mulighederne for at oprette bofællesskaber for
flygtninge og/eller unge i de store familieboliger.
11/11