Sønderborg Fornikling 2011 A/S Bülowsvej 6 6400 Sønderborg Reaktioner på miljøtilsyn - Sønderborg Fornikling 2011 A/S Jeg var med Anakavee Frøsig på miljøtilsyn hos jer den 19. juni 2015 og vedlægger en tilsynsrapport om virksomhedens miljøforhold. Kontakt mig inden 14 dage, hvis I er uenige eller har spørgsmål til mine registreringer. Dette tilsynsbrev indeholder en gennemgang af de miljøforhold, som I er forpligtet til at lovliggøre. Jeg kontrollerer, at I har bragt de påtalte forhold i orden på et opfølgende tilsyn: Sønderborg Kommune Miljø Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg T 88 72 40 83 F 88 72 64 40 [email protected] www.sonderborgkommune.dk Fredag den 18. september 2015 kl. 10.00. Jeg aflyser tilsynet, hvis I sender mig den nødvendige dokumentation, når I har lovliggjort de påtalte forhold, fx fotos eller kvitteringer. Afkast I har en udledning af procesluft gennem væggen i det nordlige hjørne af virksomheden. Dette afkast er så vidt jeg kan vurdere ikke beskrevet i miljøgodkendelsen. I bedes føre afkastet over tag til fri fortynding, og indsende oplysninger om afkastet. Afkastet skal lovliggøres med tillæg til jeres miljøgodkendelse. (Indskærpelse af§ 33, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven og vilkår 3.9 i miljøgodkendelsen af 24. marts 2010) Ver. 2.1, 07/05/2015, loda Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-14 Dato: 22-07-2015 Sags nr.: 15/4102 KS:cbne Spild og rengøring Vi konstaterede spild eller manglende/utilstrækkelig rengøring her: - Under proceslinjen ved kemisk nikkel var der væske på gulvet og aflejringer af salte ved utætte pumper og samlinger. - Der var væske i spildgraven ved siden af pumpesump/opsamlingskar til cyan spildevand (billede) - Renden ved spildevandsfiltreringen var meget beskidt af aflejringer. - Rørgraven havde flere steder - særligt mod nord - betydelige aflejringer i bunden, så utætheder og belægningens tilstand ikke nemt kan kontrolleres. Generelt er indretningen af rørgraven ikke rengøringsvenlig, og bør ændres når det er muligt. - Ved proceslinjen med passivering med olieprodukt i hal 3 var der spild af olie-produkter - anlægget bør indrettes, så spild helt undgås. I skal holde belægninger tørre og fri for spild, så det til enhver tid er muligt visuelt at konstatere en eventuel udsivning fra lækager. (Indskærpelse af vilkår 7.3 i miljøgodkendelsen af 24. marts 2010) Beholdere direkte på epoxymembran – ændret indretning I fx spildevandsbehandlingen står de store sorte runde beholdere direkte ovenpå epoxybelægningen. Der var spild på gulvet, som I fortæller er væske der løber ud fra det utilgængelige areal under beholderne efter spild og rengøring. Spild i området kan således løbe ind under karrene. Jeg vurderer, at belægningen under beholderne derfor konstant er påvirket af væske og kemikalier og ikke nemt kan inspiceres og rengøres. Jeg vil bede jer oplyse, hvordan I kan inspicere (vilkår 7.4 og 7.6) samt rengøre og fjerne spild (vilkår 7.3) under beholderne. Hvis det ikke er muligt med den nuværende indretning, vil jeg bede jer om en tidsplan for at ændre indretningen – fx ved at løfte proceskar, der står direkte på epoxybelægningen i spildkar med tæt belægning. En fremtidig indretning skal opfylde kravet om inspicerbarhed og mulighed for hurtig fjernelse af spild. Bærende søjler i spildkar bør undgås eller indgå i den tætte belægning – fx med epoxycoatede sider. (Indskærpelse af vilkår 7.3, 7.4 og 7.6 i miljøgodkendelsen af 24. marts 2010) Side 2 af 5 2/5 Affald skal håndteres til genanvendelse - inden 1 år I har stadig udtjent produktionsudstyr og andre effekter liggende udendørs på grunden og i ’værkstedsbygningen’. Lisbet fortæller at I er ved at kigge på affaldet og håndtere det I ikke skal bruge længere. 3/5 Udtjent udstyr der ikke igen kommer i anvendelse, skal betragtes som affald. Da det i stor udstækning er affald i form af metal eller elektrisk udstyr, er det genanvendeligt affald. I har derfor pligt til at sikre, at det sendes til materialenyttiggørelse. I må maksimalt opbevare affaldet 1 år. (Indskærpelse af § 68, stk. 3 i affaldsbekendtgørelsen nr. 1309 af 18. december 2012) Endvidere er det vigtigt, at alt produktionsudstyr er helt rengjort inden oplag udendørs. På tilsynet var der en åben beholder med blågrøn saltrest. Oplaget er ikke beskyttet mod, at regnvand udvasker saltet til jorden, med forurening til følge. Oplag inden for konturen af ’spildbakke’ Palletanke med proceskemikalier og flydende farligt affald rager ud over det støbte store ’gulvkar, der fungerer som spildbakke ved oplaget i hal 2. I forklarer, at årsagen kan være at håndtering af palletankene med gaffeltruck tager lidt længere tid, hvis tanken skal flyttes helt ind over spildbakken. I skal sikre, at områder hvor der permanent oplagres kemikalier og farligt affald, sker over fx en spildbakke eller kar som det anvendte, så spild kan holdes inden for et afgrænset område. I skal sikre, at medarbejderne instrueres i, at beholderne oplagres helt inde over konturerne af spildbakker og lignende. (Indskærpelse af vilkår 7.2 i miljøgodkendelsen af 24. marts 2010) Barriere ved østport – ikke tæt mod gulvet Barriere ved port mod nordøst var ikke sænket helt ned mod gulvet. Et større spild på gulvet vil derfor kunne løbe ud af porten. I skal sikre at portbarriererne altid er korrekt placeret med gummilisten mod gulvet. (Henvisning til risikoinspektionen punkt 3.8 samt indskærpelse af vilkår 7.5) Side 3 af 5 Pumpesump ved spildevandsbehandling – etablere kar I området for spildevandsbehandling er der en hyppig væskepåvirkning på gulvet og væsken opsamles i en rende som samles i en pumpesump, hvorfra det pumpes op i den tilsvarende spildevandstank. Tilbageløb fra pumpen betyder, at sumpen altid er fyldt med væske. Indretningen opfylder ikke kravet om ’dobbelt sikkerhed’ i form af tørre tætte underlag med opsamlingsmulighed under beholdere med kemikalier og flydende farligt affald. I skal etablere selvstændigt opbevaringskar til væskepåvirkede pumpesumpe, så den nuværende pumpesump kan fungere som (tør) spildbakke herunder. (Indskærpelse af vilkår 7.6 i miljøgodkendelsen af 24. marts 2010) Forureningsspredning via ventilation til tagflade? Under tilsynet havde I nedtaget ventilationskanaler ved chrom-proces i hal 1. De indvendige flader i rørene var tydeligt påvirkede af aflejringer af salte fra overfladebehandlingskarrene. I bør generelt løbende efterse tagfladerne hvor afkastene er placeret, for at sikre, at de udfældede salte ikke når til tagfladen og forurener regnvand. De foretagne luftmålinger sandsynliggør, at der ikke burde ske udledning af betydning, men de kraftige aflejringer i luftkanalerne kan indikere at der kan være en væsentligt miljøpåvirkning. Jeg vil bede jer kigge tagfladen efter snarest, og med fotos dokumentere tagfladernes tilstand omkring afkastene. (Anmodning om oplysninger efter § 72 i miljøbeskyttelsesloven nr. 879 af 26. juni 2010) Egenkontrol – maksimalt affaldsoplag I havde under tilsynet ikke overblik over det samlede oplag af farligt affald. Der er krav i miljøgodkendelsen om maksimalt samlet oplag på 12.000 kg. I skal derfor løbende registrere og følge affaldsmængden på virksomheden. I kan fx opfylde kravet ved konsekvent at anvende det excelark med løbende summering, som I har indsendt efterfølgende. (Indskærpelse af vilkår 6.5 og 6.6 i miljøgodkendelsen af 24. marts 2010) Udendørs luftindblæser – støj og energi På den østvendte bygningsside er placeret en udendørs blæser, som I mener leverer luft til proceskarrene. Den støjer meget og udsender en mængde varm luft udenfor bygningen. I kan med fordel undersøge, om der findes mere energioptimale løsninger – herunder løsninger med behovsstyring og uden tab af luft. Side 4 af 5 4/5 Husk altid udfyldt Bilag VII ved eksport af affald I kan selv transportere genanvendeligt affald til fx Nordschrott. I skal så sikre, at transporten ledsages af et udfyldt Bilag VII. I kan se mere om reglerne og hente skemaet til ’grønlistet affald’ her: 5/5 Video: https://www.youtube.com/watch?v=ISw9tZDC93k&list=PLVsoorTdwF dtcObj5YHBq5KIQMxoPf2tI&index=27 Bilag: http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/import-og-eksport-afaffald/formularer-lovgivning-og-vejledninger/ Tilsynsbrevet offentliggøres Dette brev offentliggøres senest 4 måneder efter at virksomhedsbesøget har fundet sted jf. § 9, stk. 1 i tilsynsbekendtgørelsen. Det offentliggøres digitalt på kommunens hjemmeside. Ud over reaktionerne ovenfor, skal vi give følgende oplysninger i forbindelse med offentliggørelsen: CVR-nr. Karakter af virksomhed listepunkt Der er ført tilsyn med: Konstateret jordforurening Konklusion ift. Egenkontrol 34201633 / 1000588726 2.6 Behandling af overflader på metaller eller plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces, hvis behandlingskarrenes volumen er på mere end 30 m3 Udledninger til luft, spildevandsforhold, Affaldshåndtering, kemikalieopbevaring, forebyggelse af forurening, støj, egenkontrol, vilkår i godkendelser, tilladelser og bekendtgørelser Ikke på dette tilsyn, er ikke V1 eller V2kortlagt Manglende egenkontrol ift. status på samlet oplag af farligt affald og tilgængelighed for inspektioner af tætte belægninger er beskrevet i tilsynsbrevet herover Oplysninger efter § 8, stk. 1 i tilsynsbekendtgørelsen. Næste miljøtilsyn Vi kommer fremover på tilsyn minimum hvert år. Virksomheden kan i den mellemliggende periode få et uvarslet tilsyn, som oftest vil være et mindre tilsyn baseret på et specifikt tema. Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig. Venlig hilsen Gert L. Hansen T 88 72 58 11 [email protected] Side 5 af 5
© Copyright 2024